L 172 Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Tilpasninger med henblik på at modvirke utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen, tilpasninger på grund af digitalisering m.v.).

Af: Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 24-05-2011

Afgivet: 24-05-2011

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011

20101_l172_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. marts 2011 og var til 1. behandling den 31. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 15. februar 2011 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 167. Den 23. marts 2011 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret 14. Spørgsmål 17 og 18 forventes besvaret før 2. behandling. 8 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


Samråd

Uddannelsesudvalget har stillet 5 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd i Uddannelsesudvalget den 10. maj 2011. Undervisningsministeren har efterfølgende tilsendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL)indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.


Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.


Enhedslisten anerkender, at der er behov for at løse de eksisterende problemer med misbrug af midler til efter- og videreuddannelsesområdet. Enhedslisten er imidlertid bekymrede for, at lovforslaget kan forringe mulighederne for efteruddannelse for almindelige lønmodtagere.


Enhedslisten undlader derfor at stemme til lovforslaget.


Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan desuden fastsætte regler om, at det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en uddannelses påbegyndelse, eller at arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, jf. § 7.«


[Præcisering af, at bemyndigelsen også kan anvendes til at fastsætte regler om varigheden af den beskæftigelse, der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring, eller om, at der kan stilles krav om, at deltageren modtager løn under uddannelsen. ]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en præcisering af, at bemyndigelsen foruden at kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke former for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring, også kan anvendes til at fastsætte regler om forudgående beskæftigelse.


Det er hensigten at fastsætte regler om, at deltageren skal have været i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i mindst 14 dage, umiddelbart før uddannelsen begynder. Det er foreslået under nr. 9 i L 172, at der kan fastsættes regler om, at der ikke kan ske udbetaling af godtgørelse til arbejdsgivere, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetning til e-indkomst-registeret. Denne bestemmelse kan tages i anvendelse til at kontrollere, om der er udbetalt løn 14 dage forud for den periode, et kursus varer. Er det ikke tilfældet, kan der ikke ske udbetaling af godtgørelse.


Der vil gælde samme krav til den forudgående beskæftigelse som til den beskæftigelse, der er en forudsætning for modtagelse af godtgørelse eller tilskud til befordring.


Deltagere i uddannelse, hvortil der ifølge lov, bekendtgørelse eller bindende brancheaftale er knyttet særlige krav, vil være undtaget fra kravet om forudgående beskæftigelse. De såkaldte certifikatuddannelser, som der findes godt 130 af, f.eks. inden for fødevarehygiejne, personbefordring, kranføring, svejsning, stilladsopstilling og kørsel med gaffeltruck, tænkes undtaget. I stedet for vil det blive stillet som en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at arbejdsgiveren udbetaler løn til deltagerne under kurset. Det vil sige, at en arbejdsgiver ikke, som det ellers er tilfældet, vil kunne meddele den ansatte, at den pågældende selv må søge godtgørelse som forsørgelsesgrundlag under kursusdeltagelsen.


Det vil være muligt som nævnt ovenfor at kontrollere ved hjælp af e-indkomst-registeret, om der er udbetalt løn for kursusperioden, og hvis det ikke er tilfældet, vil der ikke kunne udbetales godtgørelse.


Formålet med de foreslåede bemyndigelser er at modvirke utilsigtet brug af ordningerne. Bestemmelserne tilstræber at sikre, at kursusdeltagere er i reel beskæftigelse under deltagelse i udannelsesforløb, der giver adgang til godtgørelse og tilskud til befordring.


Det bemærkes, at godtgørelsen allerede med de nugældende regler i ca. 90 pct. af tilfældene udbetales til arbejdsgiveren, fordi denne udbetaler løn under uddannelsen, og at knap 24 pct. af al AMU-aktivitet udgøres af certifikatkurser.


Det bemærkes desuden, at de foreslåede bemyndigelser vil blive udmøntet i bekendtgørelsesform, og at Undervisningsministeriet vil følge udviklingen på området og foretage tilpasninger, hvis der skulle blive behov for det.


Per Bisgaard (V) Britta Schall Holberg (V) Ulla Tørnæs (V) Peter Juel Jensen (V) Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF) nfmd. Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF) fmd. Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S) Carsten Hansen (S) Kim Mortensen (S) Hüseyin Arac (S) Pernille Vigsø Bagge (SF) Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 172


Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Udkast til betænkning
5
Kopi af svar på UDU, alm. del, spm. 303-305 stillet af Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
6
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
7
2. udkast til betænkning
8
3. udkast til betænkning
9
Talepapir fra samrådet den 10/5-11, fra undervisningsministeren


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 172


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kontraktuddannnelser, eksamensuddannelser og certifikatuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om eksempler på, at den brede adgang til voksen- og efteruddannelse er blevet brugt utilsigtet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om de i lovforslaget foreslåede bemyndigelser til ministeren er i overensstemmelse med god lovkvalitet, jf. vejledning om lovkvalitet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. , om ministeren punkt for punkt vil kommentere de kritiske bemærkninger i Dansk Industris høringssvar, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om en uddybende kommentar til Uddannelsesforbundets høringssvar, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om uddybende kommentarer til høringssvarenes bemærkninger om forslaget om begrænsning af antallet af uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorvidt ministeren vil sikre, at begrænsningen på 10 kursusuger ikke kommer til at ramme kontraktuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om økonomiske konsekvenser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. tilbagetaget
10
Spm. tilbagetaget
11
Spm. om samspillet mellem kulegravningen af AMU-systemet og behandlingen og vedtagelsen af L 172, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om igangsatte tilsynssager, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om den forventede virkning af ministerens ændringsforslag om krav om forudgående beskæftigelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om konsekvenserne af ændringsforslaget om krav om forudgående beskæftigelse for hhv. lediges og beskæftigedes retsstilling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. , om ministeren vil sende ændringsforslaget om forudgående beskæftigelse i høring, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om Noreco-sagen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om kravet om ansættelse 14 dage før kursusstart, til undervisningsministeren
18
Spm. , om ministeren kan bekræfte, at ministerens forgængere adskillige gange har udtalt sig positivt om Noreco-sagen, til undervisningsministeren


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 172


Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om kommentarer til det omfattende og systematiske snyd med og udnyttelse af AMU-systemet, som TV 2 har dokumenteret 18/4-11 (Operation X: Firmafest på statens regning), til undervisningsministeren
B
Samrådsspm. om det samlede omfang af den form for udnyttelse af AMU-systemet, som TV 2 har dokumenteret 18/4-11 (Operation X: Firmafest på statens regning), til undervisningsministeren
C
Samrådsspm. , om nuværende godkendelses-, tilsyns- og kontrolprocedurer i forhold til skoler, uddannelsessteder, kursusudbydere og virksomheder på AMU-området er tilstrækkeligt effektive, til undervisningsministeren
D
Samrådsspm. om kulegravning af hele AMU-systemet med henblik på at få afdækket systematisk snyd og svindel, til undervisningsministeren
E
Samrådsspm. om Noreco-sagen, til undervisningsministeren
  


Bilag 2

8 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå


Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S:


Spørgsmål 1:


Kan ministeren bekræfte, at formuleringen i høringsnotatet (bilag 1), side 3, næstsidste afsnit: »Lovforslagets bemærkninger er ikke udtømmende, og når der skal fastsættes nærmere regler i bekendtgørelsesform, vil der blive taget hensyn til, at det skal være muligt at fastlægge en hensigtsmæssig uddannelsesstruktur og gennemføre sammenhængende forløb uden unødige afbrydelser«, skal tolkes således, at de såkaldte AMU-kontraktuddannelser, eksamensuddannelser og certifikatuddannelser, som anvendes på bygge- og anlægsområdet (f.eks. kloakmesteruddannelsen) vil blive fritaget for den øvre grænse for, hvor meget uddannelse den enkelte kan deltage i med godtgørelse?


Svar:


Jeg kan bekræfte, at en række uddannelser vil blive fritaget for den øvre grænse for, hvor mange uger en person kan deltage i uddannelse inden for et kalenderår med godtgørelse.


Det er hensigten, som det også fremgår af høringsnotatet, at listen over uddannelser, som er fritaget for den øvre grænse, skal udarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Derfor vil jeg ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på, hvilke uddannelser det kommer til at dreje sig om, men det er meget sandsynligt, at der netop vil blive tale om kontraktuddannelser, eksamensuddannelser og certifikatuddannelser. Erhvervsuddannelse+, grundlæggende voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelagt som særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere vil også blive undtaget for ugebegrænsningen, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.


Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den begrænsning, som lovforslaget åbner mulighed for at indføre, og som forventes at komme til at ligge på 10 uger, drejer sig om deltagelse i uddannelse med godtgørelse. Der er ikke noget i vejen for, at en person kan deltage i en bred vifte af uddannelser i et større antal uger end de nævnte 10, men så vil der ikke kunne udbetales godtgørelse for mere end de første 10 uger.


Desuden vil jeg gerne pointere, at der er tale om en begrænsning inden for et kalenderår, så der hvert år er mulighed for nye uddannelsesuger med godtgørelse.


Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på, at den øvre grænse på forventeligt 10 uger netop ikke er fastsat i selve lovteksten, men vil komme til at fremgå af en bekendtgørelse. Det skyldes et ønske om at gøre erfaringer med at have en øvre grænse for deltagelse i uddannelse med godtgørelse og et ønske om at have en enkel mulighed for at ændre på grænsen, hvis der kommer nye uddannelser, der gør det relevant, eller hvis den i praksis skulle vise sig at være sat enten for højt eller for lavt.


Spørgsmål 2:


Ministeren har i forbindelse med lovforslagets fremsættelse tilkendegivet, at der har været en række eksempler, særligt på AMU-området, hvor den brede adgang til voksen- og efteruddannelse er blevet brugt utilsigtet. Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over disse eksempler, og for hvert enkelt angive:


Hvori den utilsigtede brug består, herunder om der har været tale om regelbrud?


Hvor lang tid ministeriet har været opmærksom på den utilsigtede brug?


Hvilke evt. andre initiativer end lovforslaget ministeriet har taget i forbindelse med den utilsigtede brug?


Hvor store de økonomiske konsekvenser for staten har været af den utilsigtede brug?


Svar:


Begrebet utilsigtet brug er anvendt om tilfælde, hvor det er Undervisningsministeriets vurdering, at ordningen er anvendt på en måde, der efter ministeriets vurdering ikke forekommer at være i overensstemmelse med hovedsigtet med lovgivningen. Der er altså i disse tilfælde ikke tale om, at anvendelsen vurderes at være i strid med lovgivningen. Ministeriet er på forskellig vis, herunder ved henvendelser udefra, blevet opmærksomme på eksempler på en sådan brug af ordningen, men der kan selvfølgelig være andre eksempler, ministeriet ikke har set. Ministeriet fører i sagens natur ikke statistik over sådanne sager, og jeg skal også gøre opmærksom på, at langt størstedelen af godtgørelsen administreres og udbetales af a-kasserne.


Jeg kan dog give tre eksempler på den utilsigtede anvendelse, men - som berørt ovenfor - kan jeg ikke give en udtømmende liste:


1. Virksomheden A driver et vikar- og rekrutteringsbureau med hovedsageligt østeuropæisk arbejdskraft. Virksomheden modtog i 2009 over 8 mio. kr. i godtgørelse, udbetalt som refusion for ikke forsikrede medarbejderes deltagelse i kurser. Medarbejderne har gennemsnitligt været på kursus i 45 dage i 2009. Virksomheden udbetaler løn til medarbejderne, som ligger lige over niveauet for godtgørelsen, men inden udbetaling sker der en række fradrag svarende til ca. 2/3 af lønnen. Disse fradrag betegnes fx som kursusgebyr eller betaling til et integrationsmodul. Det bemærkes, at dette alene sker på virksomhedens initiativ.


Det er formelt set ikke i strid med godtgørelsesreglerne, og medarbejderne har deltaget i de uddannelser, der er udbetalt godtgørelse for.


2. Personen V er i perioden september 2008 til januar 2010 bevilliget godtgørelse for i alt 213 kursusdage. Der er indleveret 27 ansøgninger, som dækker 32 svejsekurser, alle på det samme uddannelsessted. V har deltaget op til 9 gange i det samme svejsekursus. Han har været ansat hos 4 forskellige arbejdsgivere i kursusperioden, og i alle tilfælde foreligger der både ansættelseskontrakt og lønsedler som dokumentation for hans beskæftigelse.


3. En virksomhed B søger om godtgørelse for kursusperioder, der er lig med ansættelsesperioderne. For hver enkelt medarbejder er der udarbejdet ansættelseskontrakter, som specificerer ansættelsen. Der er ingen hverken forudgående eller efterfølgende ansættelse i virksomheden, men alene ansættelse i forbindelse med et kursus. Der udbetales løn, men medarbejderne betaler et ikke ubetydeligt beløb til virksomheden i kursusgebyr.


Arbejdsmarkedets Ankenævn har i december 2008 truffet afgørelse om, at de pågældende kursister kan anses for beskæftigede lønmodtagere.


Ministeriet er på forskellig vis i løbet af det seneste par år blevet opmærksom på tilfælde af uhensigtsmæssig brug af godtgørelsesordningen, som det er tilkendegivet i indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger.


Som det også fremgår af indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger, er en del af den uhensigtsmæssige anvendelse søgt bremset i december 2009, hvor der indførtes stramninger af adgangskravene til arbejdsmarkedsuddannelserne gennem skærpede krav til deltagernes beskæftigelse, men det er vurderingen, at det ikke er tilstrækkeligt.


Det er på den ovennævnte baggrund ikke muligt at give en vurdering af, hvor store de økonomiske konsekvenser af den utilsigtede brug af godtgørelsesreglerne har været for staten.


Spørgsmål 3:


Er de i lovforslaget foreslåede bemyndigelser til ministeren i overensstemmelse med god lovkvalitet, jf. vejledning om lovkvalitet, og er herunder de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser formuleret så præcist som muligt, og indeholder lovforslaget fyldestgørende bemærkninger herom, jf. bl.a. Dansk Industris høringssvar vedr. dette punkt?


Svar:


Lovforslaget har, som det skal i henhold til § 24, stk. 1, i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, været til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet forud for fremsættelsen. Jeg er sikker på, at Justitsministeriet ville have foreslået ændringer eller eventuelt frarådet fremsættelse af lovforslaget, hvis ikke den lovtekniske kvalitet havde været i orden.


DI bemærkning i høringssvaret om, at ». . vi er betænkelige ved forslagets vidtgående bemyndigelser til ministeren om at fastsætte regler på en række områder uden, at det konkret er anvist, i hvilken retning bemyndigelsen skal bruges.«, forekommer mig uklar. Der er til hver eneste bemyndigelsesbestemmelse knyttet både almindelige og specielle bemærkninger, hvor det tilkendegives, hvad bemyndigelsesbestemmelsen vil blive brugt til. Som et konkret eksempel kan jeg nævne lovforslagets nr. 7, som rummer forslag om en begrænsning af muligheden for at deltage i den samme uddannelse med godtgørelse flere gange inden for et kalenderår, og forslag om at fastsætte en øvre grænse for den samlede uddannelsesdeltagelse med godtgørelse inden for et kalenderår. Der er til ændringspunktet om disse to forslag udarbejdet bemærkninger svarende til en A-4 side, hvor det ganske nøje beskrives, hvad hensigten med forslagene er. Bemyndigelserne skal også sikre, at det bliver muligt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at fastlægge en rimelig afgrænsning og løbende at kunne ændre afgrænsningen, hvis der bliver behov herfor, fx i forbindelse med udvikling af nye uddannelser.


Spørgsmål 4:


Vil ministeren punkt for punkt uddybende kommentere de kritiske bemærkninger i Dansk Industris høringssvar?


Svar:


DI høringssvar indeholder ganske rigtigt kritiske bemærkninger, men det hører med i det samlede billede, at der også er positive bemærkninger.


Med hensyn til den første kritiske bemærkning i DI's høringssvar henviser jeg til min besvarelse på spørgsmål 3.


Den næste kritiske bemærkning drejer sig om indførelsen »af et loft over, hvor mange uger der kan opnås VEU-godtgørelse til årligt«, hvor DI ønsker, at der skal tages højde for vilkårene i de forskel­lige brancher, og at længerevarende forløb som fx GVU skal undtages. Her henviser jeg til min be­svarelse af spørgsmål 1, hvor jeg har redegjort for, at der vil blive udarbejdet en liste over uddan­nelser, der ikke er omfattet af en øvre grænse, og at denne liste vil blive udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.


Dernæst anfører DI, at »De beskrevne kontrolforanstaltninger omkring, hvorvidt der er udbetalt løn, har en likviditetseffekt for virksomhederne«, og dette kan DI ikke støtte. De kontrolforanstaltnin­ger, der tænkes på, er samkøring med e-indkomstregisteret for at sikre, at der er indrapporteret løn­oplysninger i de tilfælde, hvor godtgørelsen skal udbetales til arbejdsgiveren. Dette vil medføre en lidt senere udbetaling af godtgørelse i forhold til i dag, da godtgørelsen først kan komme til udbeta­ling efter den 10. i den måned, der følger efter uddannelsens afslutning.


Det er min opfattelse, som det også er tilkendegivet i bemærkningerne til lovforslagets pkt. 4, at der vil blive tale om en minimal påvirkning af virksomhedernes likviditet. Mange arbejdsgivere afleve­rer i dag ansøgningsskemaerne ganske sent, og de kan derfor ved at aflevere tidligere end i dag modvirke den forsinkelse, som samkøringen med e-indkomstregisteret medfører.


Endelig anfører DI, at »Yderligere finder vi det ikke belyst, hvordan finansieringen af den ønskede udvikling af systemet skal skaffes. Vi finder således ikke, at midlerne til dette formål skal findes blandt de midler, som virksomhederne indbetaler til VEU-godtgørelsen. Samtidig skal det understreges, at vi ikke finder det realistisk, at virksomhederne skal redegøre for, hvorvidt aktiviteten falder inden for de rammer, som giver adgang til godtgørelse.«


Idet jeg forudsætter, at DI med ordet »systemet« henviser til den database, som det er hensigten at opbygge, og som skal gøre det muligt for Undervisningsministeriet og arbejdsløshedskasserne at indhente og udveksle oplysninger om uddannelsesforbruget hos både forsikrede og ikke forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, er det hensigten at finansiere denne ved hjælp af de midler, der frigøres ved at modvirke uhensigtsmæssig brug af godtgørelsesordningen. I den forbindelse kan det oplyses, at staten også bidrager til VEU-rammen.


Virksomhederne vil ikke blive pålagt at redegøre for, om aktiviteten falder inden for de rammer, som giver adgang til godtgørelse. Når databasen er etableret, vil det være muligt digitalt at kontrollere uddannelsesforbruget hos den enkelte, og databasen vil hurtigt kunne give oplysninger om, hvorvidt en person har deltaget i den samme uddannelse med godtgørelse tre gange, og derfor ikke kan få yderligere godtgørelse til den uddannelse inden for kalenderåret, eller om den samlede overgrænse for uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår er overskredet, så der ikke kan udbetales godtgørelse ved fortsat deltagelse i uddannelse. Databasen vil også rumme oplysninger om, hvilke uddannelser der er fritaget for den øvre grænse. Databasen vil helt generelt forenkle administrationen, både for arbejdsgiverne, Undervisningsministeriet og arbejdsløshedskasserne. Databasen vil samtidig kunne skabe et langt klarere billede af anvendelsen af godtgørelsesordningen end det er tilfældet i dag.


Spørgsmål 5:


Ministeren bedes uddybende kommentere Uddannelsesforbundets høringssvar fsva. bemærkningerne om, at forslaget om at forringe lediges mulighed for befordringsgodtgørelse vil forstærke barriererne for at anvende uddannelse som et beskæftigelsesfremmende redskab.


Svar:


Jeg har noteret mig, at Uddannelsesforbundet er bekymret for lovforslagets virkninger i forhold til ledige, og det har undret mig lidt. De nuværende regler om godtgørelse, tilskud til befordring og tilskud til kost og logi omfatter ikke ledige, da disse med virkning fra den 1. august 2009 er blevet overflyttet til Beskæftigelsesministeriets lovgivning om lediges mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse.


Uddannelsesforbundet forveksler muligvis ledige med personer uden for arbejdsmarkedet, dvs. personer, der ikke er i beskæftigelse, men er selvforsørgende (fx lever af deres formue eller er på pension) eller forsørges af ægtefællen.


I dag har disse personer uden for arbejdsmarkedet mulighed for at få tilskud til befordring og tilskud til kost og logi, men det er min opfattelse, at de midler, der er til rådighed, bør målrettes mod personer i ordinær beskæftigelse.


Det er baggrunden for, at lovforslaget rummer bestemmelser om, at betingelserne for at modtage godtgørelse, tilskud til befordring og tilskud til kost og logi knyttes sammen, så alene personer i beskæftigelse er berettigede til at modtage de nævnte ydelser.


Spørgsmål 6:


Ministeren bedes uddybende kommentere høringssvarenes bemærkninger fsva. forslaget om begrænsning af antallet af uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår.


Svar:


For så vidt angår forslaget om en øvre grænse for den samlede uddannelsesdeltagelse med godtgørelse inden for et kalenderår, henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 1.


Spørgsmål 7:


Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelse til ministeren om at fastsætte en øvre grænse for det antal uger, for hvilke der kan udbetales godtgørelse til den enkelte deltager inden for samme kalenderår, at: »Det bemærkes, at lange uddannelsesforløb som f.eks. erhvervsuddannelse, grundlæggende voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelagt som særlige uddannelser for flygtninge og indvandrere og visse andre uddannelser, hvortil der er knyttet særlige myndighedskrav, vil blive undtaget fra ugebegrænsningen.«


Vil ministeren give tilsagn om, at ministeren ved udmøntningen af bemyndigelsen også vil sikre, at begrænsningen på 10 kursusuger ikke kommer til at ramme kontraktuddannelser, jf. høringssvaret fra Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920?


Vil ministeren i benægtende fald yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som medfører den nævnte præcisering?


Svar:


Jeg kan bekræfte, at jeg ved udmøntningen af bemyndigelsen vil sikre, at en række uddannelser vil blive fritaget fra den øvre grænse på 10 kursusuger med godtgørelse inden for et kalenderår.


Som tilkendegivet i min besvarelse af spørgsmål 1 er det hensigten, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal udarbejdes en liste over uddannelser, som er fritaget for den øvre grænse. Derfor vil jeg ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på, hvilke uddannelser der konkret kommer med på listen, men det er meget sandsynligt, at netop kontraktuddannelser vil blive omfattet af listen. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1.


Spørgsmål 8:


I bemærkningerne under økonomiske konsekvenser anslås det, at lovforslaget vil medføre mindreudgifter til godtgørelse på 82,0 mio. kr. Betyder det, at ministeriet anslår, at der er snydt med så mange mio. kr. hidtil? Eller hvor kommer det beløb fra?


Svar:


Nej. De foreslåede lovændringer vil medføre mindre udgifter til VEU-godtgørelse, fordi muligheden for brug af ordningen, som jeg finder ikke er i overensstemmelse med ordningens formål, begrænses, og fordi ordningen målrettes personer i beskæftigelse. Efter Undervisningsministeriets skøn vil mindreudgifterne til godtgørelse være på ca. 82,0 mio. kr. årligt i 2012-niveau.