L 167 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.).

Af: Integrationsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 16-03-2011

Fremsat: 16-03-2011

Fremsat den 16. marts 2011 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (Søren Pind)

20101_l167_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 16. marts 2011 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven1)

(Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1511 af 27. december 2009, § 2 i lov nr. 400 af 21. april 2010, § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 1542 af 21. december 2010, lov nr. 1543 af 21. december 2010 og lov nr. 1604 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004 nr. L 229, s. 35.«

2. I § 2 stk. 1, udgår » eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen«.

3. § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 4 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på et år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller § 9 f, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.«

5. § 9 h, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g, 11, stk. 8, og 47 b, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.«

6. I § 10, stk. 1, og § 10, stk. 2, udgår »registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller «.

7. Efter § 12 indsættes i kapitel 1:

»§ 12 a. Bestemmelserne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gælder her i landet.«

8. § 19, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).«

10. Efter § 27 d indsættes i kapitel 4:

»§ 27 e. Politiet kan efter forespørgsel uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings eventuelle tidligere straffe til myndigheder i et andet EU-land/EØS-land eller et land, der er omfattet af § 2, stk. 5, til brug for det pågældende lands vurdering af, om udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med landets behandling af sager om udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten. Findes der i det pågældende land ikke en registreringsordning, kan videregivelsen ske senest 3 måneder efter udlændingens indrejse eller fra den dato, hvor udlændingen har anmeldt sin tilstedeværelse i det pågældende land. En forespørgsel skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.«

11. I § 33, stk. 1, indsættes to steder efter »opholdskort, «: »jf. § 6, «.

12. I § 33, stk. 3, indsættes efter »opholdskort«: », jf. § 6,«.

13. I § 40, stk. 10, ændres »§ 4 a« til: »§ 4 a, stk. 1«.

14. § 40 a, stk. 1, affattes således:

»Der optages fingeraftryk af en udlænding, som

1) søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 11,

2) pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28, eller

3) søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.«

15. I § 40 a indsættes som stk. 11 og 12:

»Stk. 11. Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.

Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis fingeraftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.«

16. § 40 b, stk. 1, affattes således:

»Der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.«

17. I § 40 b indsættes som stk. 11 og 12:

»Stk. 11. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene personfotografi efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget.

Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis personfotografi optages efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.«

18. I § 44 a, stk. 11, ændres »opholdskortet eller registreringsbeviset« til: »registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6«.

19. Efter § 47 a indsættes:

»§ 47 b. En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. § 12 a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år, og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.

Stk. 2. En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. § 12 a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år, og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.«

20. I § 48, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Afgørelser efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk. 1, kan endvidere træffes af Udlændingeservice.«

21. § 48, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således:

»De afgørelser, der er nævnt i 1. -4. pkt., kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. dog 7. og 8. pkt.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 20. maj 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlændingelovens § 40 a, stk. 1, og § 48, stk. 1, 5. pkt. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 og 21 og udlændingelovens § 40 a, stk. 11 og 12, § 47 b, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 15, 19 og 20, træder i kraft den 20. maj 2012.

Stk. 3. Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
 
1.
Lovforslagets baggrund og indhold
2.
Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
 
2.1.
Formål
 
2.2.
Indhold
3.
Danmarks stilling i forbindelse med gennemførelse af forordning om ensartet udformede opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
4.
Andre landes deltagelse i forordningen
5.
Andre landes udmøntning af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
6.
Forordningens anvendelsesområde
 
6.1.
Optagelse af ansøgers biometriske kendetegn, indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og udstedelse af opholdskort
  
6.1.1.
Overgangsperiode fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012
 
6.2.
Opholdskort til udlændinge under 18 år
 
6.3.
Opholdskort til udlændinge, der nyder diplomatiske rettigheder
 
6.4.
Sikring af biometriske kendetegn på opholdsområdet
 
6.5.
Sikring af biometriske kendetegn på asylområdet m.v.
 
6.6.
Sikring af biometriske kendetegn fra andre grupper af udlændinge m.v.
  
6.6.1.
Udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse ved andre Schengenlandes repræsentationer
  
6.6.2.
Kvoteflygtninge
  
6.6.3.
Forslag om bøde ved tilsidesættelse af pligten til at få optaget biometriske kendetegn eller oplysningspligten
 
6.7.
Optagelse af biometriske kendetegn ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse
7.
Forslag om udstedelse af visum til længerevarende ophold med henblik på at indrejse i Danmark og få udstedt et opholdskort
8.
Forholdet til persondataretten
 
8.1.
Opbevaring af biometriske data
9.
Præciseringer i forbindelse med gennemførelsen af opholdsdirektivet
 
9.1.
Baggrund
 
9.2.
Den danske gennemførelse af opholdsdirektivet
 
9.3.
De identificerede problemstillinger
10.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
11.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
12.
Miljømæssige konsekvenser
13.
Administrative konsekvenser for borgerne
14.
Forholdet til EU-retten
15.
Hørte myndigheder, organisationer m.v.
16.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    


1. Lovforslagets baggrund og indhold

Danmark tiltrådte i 1997 Schengenkonventionen. I forbindelse med Amsterdamtraktatens ikrafttræden i 1999 blev Schengensamarbejdet integreret i EU-samarbejdet.

I 2001 indtrådte Danmark i det praktiske Schengensamarbejde, som indebærer, at personkontrollen er ophævet ved grænserne mellem de deltagende lande. Til gengæld er kontrollen ved grænserne til tredjelande - de ydre grænser - styrket i overensstemmelse med EU's regler herom.

Som led i Schengensamarbejdet vedtog Rådet den 18. april 2008 forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Der blev opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. september 2007.

Forordningen vedrører integrering af biometriske kendetegn (fotografi og fingeraftryk) i opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

Kommissionens forslag, der blev vedtaget som Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002, blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 12. -13. juni 2007 og den 18. september 2007.

Som følge af forbeholdet deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forslaget.

Danmark meddelte den 13. oktober 2008 Rådet, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling agter at træffe afgørelse om at gennemføre Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, hvilket vil kræve lovændringer i Danmark.

Der henvises til afsnit 3.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer af udlændingeloven med henblik på, at Danmark kan gennemføre de bestemmelser, der følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008.

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 indeholder en detaljeret regulering af bl.a. tekniske forhold vedrørende gennemførelsen af det nye opholdskort med biometriske kendetegn. Det er Integrationsministeriets vurdering, at forordningen mest hensigtsmæssigt gennemføres i dansk ret ved at henvise til forordningen i udlændingeloven. Herudover foreslås enkelte ændringer af udlændingeloven med henblik på at sikre og understøtte forordningens gennemførelse. Endvidere beskrives de praktiske sagsgange m.v. i lovforslagets bemærkninger.

Det foreslås således, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter bestemmelserne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gælder her i landet.

Forordningen indebærer, at der fremover skal udstedes opholdskort med biometriske kendetegn i form af personfotografi og fingeraftryk til alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, herunder på asyl-, familiesammenførings-, erhvervs- og studieområdet, dog således at udlændinge under 18 år - som i dag - normalt ikke skal have udstedt opholdskort.

Der henvises til afsnit 6.

Lovforslaget indeholder endvidere forskellige forslag, der skal sikre optagelsen af fingeraftryk og fotografier.

På opholdsområdet foreslås det, at der i udlændingeloven indsættes en bestemmelse, som betyder, at en ansøgning om opholdstilladelse vil blive afvist, hvis ikke udlændingen i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive personfotografi og fingeraftryk til eventuel brug for et opholdskort. Det gælder også ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse.

Udlændinge under 18 år, der bor hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for opholdstilladelse. Der skal således ikke udstedes opholdskort til denne gruppe. Derfor skal der heller ikke optages fingeraftryk eller personfotografi af udlændinge under 18 år, der skal bo hos forældremyndighedens indehaver.

Der henvises til afsnit 6.2. , 6.4. , og 6.7.

På asylområdet optages der allerede i dag fingeraftryk og personfotografier af udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det sker som led i proceduren efter Dublinforordningen, hvorefter en asylansøgning alene skal behandles i ét EU-land. Det indgår i lovforslaget, at der efter udlændingelovens bestemmelser herom også skal optages fingeraftryk og personfotografi af asylansøgere til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort med biometriske kendetegn. Det gælder også ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt til flygtninge.

Der henvises til afsnit 6.5. , 6.6.2. og 6.7.

Tredjelandsstatsborgere, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse ved et andet Schengenlands repræsentation, og udlændinge, der kommer her til landet som kvoteflygtninge, kan først få optaget biometriske kendetegn til brug for udstedelse af et opholdskort efter indrejsen i Danmark.

Det vil påhvile tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, at oplyse deres danske adresse eller, når der er pligt hertil, lade sig registrere i Det Centrale Personregister (CPR). Opholdskortet med biometriske kendetegn kan herefter sendes til udlændingen efter indrejsen i Danmark.

Ordningen med det nye opholdskort betyder, at det så vidt muligt skal sikres, at de nødvendige biometriske kendetegn optages. Det indgår derfor i den nye ordning, at blandt andre tredjelandsstatsborgere, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse ved et andet Schengenlands repræsentation, samt kvoteflygtninge, der tilsidesætter pligten til at henvende sig med henblik på at få optaget biometri, og udlændinge, der undlader at oplyse deres danske adresse eller at lade sig registrere i CPR efter indrejsen i Danmark, straffes med bøde.

Der henvises til afsnit 6.6.3.

Det følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at muligheden for at udstede en opholdssticker som dokumentation for en opholdstilladelse bortfalder fra og med den 20. maj 2011. Herefter kan en opholdstilladelse alene udstedes som et opholdskort. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke en holdbar løsning at sende et opholdskort med biometriske kendetegn direkte til udlændingens adresse i hjemlandet. Endvidere tager det tid at producere et opholdskort og sende kortet. Det kan særligt være et problem for udlændinge, der er afhængige af at kunne indrejse på et bestemt tidspunkt, herunder udlændinge der er meddelt opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse. Det er således nødvendigt at fastlægge en ny procedure for, hvorledes tredjelandsstatsborgere, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, kan indrejse her i landet direkte eller gennem andre Schengenlande og få udstedt opholdskortet.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, således at det bliver muligt for visumpligtige udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, at få et særligt visum (et langtidsvisum) normalt via en dansk repræsentation i udlandet med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

Der henvises til afsnit 7.

Lignende visumordninger vil også blive indført i andre EU-lande, jf. afsnit 5.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til mindre ændringer af udlændingeloven med henblik på at præcisere implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Der henvises til afsnit 9.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændring som konsekvens af en ændring af Schengenkonventionens artikel 21.

2. Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

2.1. Formål

Formålet med Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere er, at opholdstilladelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige, og opfylde særdeles høje tekniske krav, navnlig med hensyn til sikring mod efterligning og forfalskning.

Dette vil bidrage til at forebygge og bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold.

Formålet med Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 er at fastsætte de sikkerhedskarakteristika og biometriske kendetegn (fotografi og fingeraftryk), der skal anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

2.2. Indhold

Det følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at biometriske kendetegn i form af fotografi og to fingeraftryk skal indlægges i en kontaktløs chip, som er inkorporeret i opholdstilladelsen. Herudover kan medlemsstaterne vælge at indsætte en separat kontaktchip i opholdstilladelsen, som medlemsstaterne kan anvende i forbindelse med nationale regler om at give fastboende tredjelandsstatsborgere adgang til e-tjenester via id-kort og opholdstilladelser. En opholdstilladelse udstedes som et opholdskort. I Danmark gennemføres forordningen således, at der indlægges en kontaktløs chip med information om biometriske data på opholdskortet.

Forordningen foreskriver, at lagringen af biometriske kendetegn skal finde sted i interoperable formater. Det betyder, at forskellige edb-systemer kan behandle det samme digitale billede af f.eks. et fingeraftryk. Lagringen skal have tilstrækkelig kapacitet og sikre dataenes integritet, ægthed og fortrolighed.

De biometriske kendetegn i opholdstilladelserne skal i medfør af forordningen anvendes til kontrol af dokumentets ægthed og indehaverens identitet ved hjælp af direkte tilgængelige sammenlignelige træk, når opholdstilladelsen skal fremvises i henhold til national lovgivning.

Integreringen af biometriske kendetegn skal således etablere en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og ulovligt ophold.

Forordningen indeholder visse begrænsninger for optagelse af biometriske kendetegn i form af fingeraftryk. Der skal således kun optages fingeraftryk til brug for udstedelse af opholdskort af personer, der er 6 år eller derover. Endvidere er personer, der af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk, fritaget herfor. Der vil dog blive optaget og lagret et fotografi på opholdskortet.

Det følger af forordningen, at lagringen af fotografiet som primært biometrisk kendetegn skal gennemføres senest to år efter vedtagelsen af forordningens tekniske specifikationer, dvs. fra og med den 20. maj 2011, og at lagringen af to fingeraftryk gennemføres senest tre år efter vedtagelsen af forordningens tekniske specifikationer, dvs. fra og med den 20. maj 2012. De tekniske specifikationer fremgår af Kommissionens beslutning K (2009) 3770 af 20. maj 2009 om ændring af de tekniske specifikationer for den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, jf. Kommissionens beslutning K (2002) 3069 af 14. august 2002 om fastsættelse af tekniske specifikationer for gennemførelsen af den ensartede udformning af opholdstilladelser.

Endelig indeholder forordningen en bestemmelse om, at opholdstilladelser i form af selvklæbende mærkater i pas (opholdsstickere) udgår efter en overgangsperiode på to år fra vedtagelsen af forordningens tekniske specifikationer. Det betyder, at medlemsstaterne ikke kan udstede opholdsstickere efter den 20. maj 2011. Det vil herefter kun være muligt at udstede en opholdstilladelse som et opholdskort.

3. Danmarks stilling i forbindelse med gennemførelse af forordning om ensartet udformede opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

Kommissionens forslag til forordning (EF) nr. 380/2008 blev fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3, litra a), der er indeholdt i tredje del, afsnit IV, i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit IV, i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Det fremgår af præamblen til Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at der er tale om en retsakt til udbygning af Schengenreglerne.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Integrationsministeren oplyste i forbindelse med forelæggelsen af Kommissionens forslag til forordning (EF) nr. 380/2008 for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 12. -13. juni 2007 og den 18. september 2007, at Danmark agter at tilslutte sig forordningen på mellemstatsligt grundlag, og at dette kræver ændringer af dansk lovgivning.

Det blev herefter den 13. oktober 2008 meddelt Rådet, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling agter at træffe afgørelse om at gennemføre Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere i national ret, og at gennemførelsen af forordningen vil kræve lovændringer i Danmark.

Det bemærkes, at de nævnte henvisninger refererer til det traktatgrundlag, der var gældende før Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

4. Andre landes deltagelse i forordningen

Alle de øvrige EU-lande deltager i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Det gælder også Storbritannien og Irland, der har meddelt, at Storbritannien og Irland i henhold til artikel 3 i Protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Denne protokol er tilknyttet traktaten om Den Europæiske Union, Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og nu Lissabon-traktaten som bilag,

Forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne, og Island, Norge og Schweiz deltager derfor i forordningen som følge af deres medlemskab af Schengensamarbejdet.

5. Andre landes udmøntning af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

Integrationsministeriet har undersøgt, hvorledes andre lande udmønter Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Ikke alle lande har besluttet, hvorledes forordningen skal gennemføres nationalt. Flere lande er således ligesom Danmark i gang med udviklingsarbejdet, herunder udvikling af nye tekniske løsninger, som forordningens gennemførelse i national ret vil medføre.

I Nederlandene, Schweiz og Letland er det ligesom i Danmark hensigten, at de nye opholdskort med biometriske kendetegn skal udstedes efter udlændingenes indrejse. De schweiziske myndigheder vil - således som det også foreslås skal være ordningen i Danmark - udstede et nationalt begrænset langtidsvisum med henblik på, at den pågældende udlænding kan indrejse og få opholdskortet udstedt. De nederlandske og lettiske myndigheder vil udstede korttidsvisa til disse udlændinge.

I Sverige er det hensigten, at opholdskortet skal sendes direkte til udlændingen i hjemlandet via en lokal repræsentation, således at udlændingen kan benytte opholdskortet som indrejsedokument. Der udstedes således ikke visa efter den svenske løsning. Udlændinge, der allerede opholder sig i Sverige, vil få opholdskortet sendt direkte til den adresse, som udlændingen er tilmeldt i Sverige. Udlændinge, der får asyl, vil herefter få kortet udstedt.

I Irland vil det ikke være muligt for en udlænding at søge om opholdstilladelse fra hjemlandet. En sådan ansøgning kan alene indgives efter indrejse i landet. Der udstedes således som hidtil visa til udlændinge, som herefter kan søge om opholdstilladelse i Irland. Hvis en udlænding meddeles opholdstilladelse, vil opholdskortet med biometriske data herefter blive udstedt.

6. Forordningens anvendelsesområde

Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder opfylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriske kendetegn. Det betyder, at de tredjelandsstatsborgere, som får udstedt bevis for, at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt beviset i form af det nye opholdskort med biometriske kendetegn.

I Danmark udstedes der i dag opholdsdokumenter til alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, jf. afsnit 6.2.

Forordningen betyder således, at der fremover skal udstedes opholdskort med biometriske kendetegn i form af fotografi og fingeraftryk til alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 indebærer, at opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere fra og med den 20. maj 2011 skal have format som et opholdskort, og at der på en chip på dette kort skal lagres et fotografi. Dette udvides pr. 20. maj 2012 til også at omfatte lagring af udlændingens fingeraftryk.

Der optages dog aldrig fingeraftryk af børn under 6 år eller af ansøgere, der ikke er fysisk i stand til at afgive fingeraftryk. Kortet vil i sådanne tilfælde således ikke indeholde udlændingens fingeraftryk.

Opholdstilladelser med biometriske kendetegn vil i Danmark blive udstedt i ID 1-format (kreditkortformat).

6.1. Optagelse af ansøgers biometriske kendetegn, indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og udstedelse af opholdskort

Ansøgninger om opholdstilladelse skal indgives til myndighederne i overensstemmelse med de gældende regler, dvs. til en repræsentation i udlandet, eller - hvis ansøgningen efter udlændingelovens regler tillades indgivet her i landet - til Udlændingeservice eller politiet. En ansøgning om opholdstilladelse kan efter udlændingebekendtgørelsens § 29 indgives via politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Udlændinge, der bor eller opholder sig i Københavns eller Københavns Vestegns politikredse, skal som i dag indgive ansøgningen til Udlændingeservice.

I forbindelse med indførelsen af det nye opholdskort vil der blive opsat en biometrioptagestation til optagelse af fingeraftryk og personfotografi til brug for opholdskortet i hver politikreds bortset fra Københavns og Københavns Vestegns politikredse. Det vil således fremover være muligt at indgive en ansøgning om opholdstilladelse gennem politiet på den politistation i politikredsen, som har en sådan biometrioptagestation opstillet. Ligeledes vil der blive opstillet en biometrioptagestation i Udlændingeservice.

Integrationsministeriet vil justere udlændingebekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Fra den 20. maj 2012 vil der i forbindelse med ansøgningens indgivelse blive optaget fotografi og to fingeraftryk, som skal lagres på opholdskortet, uanset om ansøgningen indgives i udlandet eller her i landet. Fotografiet vil - udover at blive lagret på en chip - også fremgå af opholdskortets forside.

Biometrioptagestationerne hos repræsentationerne skal allerede opsættes som konsekvens af idriftsættelse af Visuminformationssystemet (VIS). Disse stationer vil også blive anvendt til optagelse af biometriske data til opholdskort. Der skal indkøbes biometrioptagestationer til politiet og Udlændingeservice. Det udstyr, der skal opstilles til brug for optagelse af biometriske kendetegn, vil være til rådighed den 20. maj 2012.

Ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i udlandet vil repræsentationerne have ansvaret for at optage biometri. Det bemærkes, at Udenrigsministeriet kan udlicitere opgaver med at modtage bl.a. ansøgninger om opholdstilladelser, herunder optagelse af personfotografi og fingeraftryk, således at disse opgaver varetages af private samarbejdspartnere i stedet for af repræsentationerne, jf. udlændingelovens § 47, stk. 3. I sådanne tilfælde vil ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse få optaget fingeraftryk og personfotografi hos den private samarbejdspartner, der på vegne af repræsentationen varetager modtageopgaver på opholdsområdet, og som har opstillet en biometrioptagestation.

Det følger af artikel 1, nr. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at en tredjelandsstatsborger, der ansøger om opholdstilladelse, kan afgive et personfotografi ved at medbringe et fysisk fotografi eller ved, at myndighederne optager et fotografi. Den danske implementering af forordningen indebærer, at der efter den 20. maj 2012 vil blive optaget personfotografi af ansøgeren på en biometrioptagestation i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Men det kan være nødvendigt at tage imod et fysisk fotografi, som scannes ind med henblik på videre digital behandling. Det kan f.eks. komme på tale, hvis der på ansøgningens indgivelsestidspunkt er tekniske problemer med udstyret på en repræsentation, som indebærer, at det ikke er muligt at optage et fotografi med den konsekvens, at en ansøger kan have rejst forgæves for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse.

Ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse her i landet vil politiet og Udlændingeservice have ansvaret for optagelsen af biometri.

Fra den 20. maj 2012 skal udlændingens personfotografi og fingeraftryk optages på repræsentationen, hos politiet eller hos Udlændingeservice, når ansøgningen indgives ved almindelig post eller ved digital indgivelse (selvbetjeningsløsning via www.nyidanmark.dk for visse typer af opholdstilladelser). Udlændingen vil blive orienteret om de procedurer for biometrioptagelsen, der gælder i disse situationer.

Optagelse og videre håndtering af biometriske data kræver, at der etableres en digital arbejdsgang mellem de myndigheder, der optager biometrien, og Udlændingeservice og mellem Udlændingeservice og den producent, der fremstiller selve opholdskortet. Denne digitale arbejdsgang skal forankres i Udlændingeservice, hvor sagen afgøres, og dokumentation for den givne opholdstilladelse opbevares.

Når der er optaget biometriske data af en udlænding på repræsentationerne i udlandet eller ved politiet i Danmark, vil udlændingens biometriske data, stamdata og ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark blive sendt elektronisk til Udlændingeservice.

Hvis udlændingen er visumpligtig og søger fra udlandet og meddeles opholdstilladelse i Danmark, vil Udlændingeservice bemyndige repræsentationen til at udstede visum, således at den pågældende kan indrejse her i landet, jf. afsnit 7. Udlændinge, som ikke er visumpligtige, kan indrejse i Danmark uden et visum. Udlændingeservice vil endvidere elektronisk bestille et opholdskort hos opholdskortproducenten. I den forbindelse vil udlændingens biometriske data, stamdata og oplysninger om afgørelsen blive sendt til opholdskortproducenten. Opholdskortet vil blive udstedt til udlændingen efter den pågældendes indrejse her i landet.

Opholdskort til udlændinge vil fremover normalt blive sendt fra opholdskortproducenten til den danske adresse, som udlændingen angiver i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse eller oplyser til Udlændingeservice på et senere tidspunkt, hvis det ikke på ansøgningstidspunktet er afklaret, hvor udlændingen skal bo i Danmark. Hvis ansøgeren har en adresse, der er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), vil denne adresse blive anvendt. Denne procedure svarer til den nuværende procedure for distribution af opholdskort.

Der vil blive udviklet en biometrikomponent til håndtering af optagelsen af biometri samt en komponent til fremsendelse af biometri fra repræsentationerne og fra politiet til Udlændingeservice. Der vil endvidere blive udviklet en applikation til håndtering af de visa, som repræsentationerne udsteder med henblik på at visumpligtige tredjelandsstatsborgere kan indrejse i Danmark og få udstedt opholdskort med biometriske kendetegn. Der vil også blive udviklet en løsning, der giver indehaveren af opholdskortet mulighed for at få indsigt i de biometriske data, der er lagret på kortet. Endelig vil der blive tilrettelagt undervisning i biometrioptag til medarbejderne hos de relevante myndigheder og udarbejdet informationsmateriale om opholdskort med biometri til indehaverne af opholdskortet.

6.1.1. Overgangsperiode fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012

Fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 skal tredjelandsstatsborgere ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse - bortset fra ansøgninger om asyl og humanitær opholdstilladelse - medbringe et fotografi, som skal lagres på en chip på opholdskortet. Det gælder, både når ansøgningen indgives til en repræsentation i udlandet, herunder eventuelt til en privat samarbejdspartner, der varetager modtageopgaver på opholdsområdet for en repræsentation, og når ansøgningen indgives til Udlændingeservice eller politiet.

Ansøgninger om opholdstilladelse, som indgives til Udlændingeservice ved almindelig post eller ved digital indgivelse, skal fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 være vedlagt et personfotografi. Denne procedure svarer til den procedure, der anvendes i dag i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse, der indgives ved almindelig post eller ved digital indgivelse, og hvor der skal udstedes opholdskort.

Udlændinge, som kommer til Danmark efter udlændingelovens § 8 (kvoteflygtninge), skal efter indrejsen i Danmark henvende sig ved den kommune, hvortil udlændingen er visiteret til at bo. Udlændingen skal her udfylde et fysisk stamkort og aflevere et personfotografi til brug for udstedelse af et opholdskort, jf. afsnit 6.6.2.

Som det fremgår af afsnit 6.6.1. , skal tredjelandsstatsborgere, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse ved et andet Schengenlands repræsentation, indlevere et personfotografi sammen med ansøgningens indgivelse. Dette personfotografi vil i overgangsperioden blive anvendt til udstedelse af opholdskortet, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse.

Politiet optager allerede i dag personfotografier af udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asylansøgere), jf. udlændingelovens § 40 b, stk. 1. Dette personfotografi kan ikke anvendes til det ny opholdskort med biometriske kendetegn. Forordningens krav om, at udlændingen i forbindelse med ansøgningens indgivelse skal afgive et personfotografi, må dog anses for at være opfyldt ved det fotografi, som politiet allerede optager. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, vil i perioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 blive anmodet om at indlevere et fysisk personfotografi til brug for udstedelse af et opholdskort.

Det følger af udlændingelovens § 9 b, stk. 2, at alene registrerede asylansøgere kan søge om humanitær opholdstilladelse. Også i disse tilfælde må det fotografi, som blev optaget af udlændingen efter udlændingelovens § 40 b, stk. 1, i forbindelse med indgivelsen af asylansøgningen anses for at opfylde forordningens krav om afgivelse af personfotografi ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse. Også i disse tilfælde vil udlændingen blive anmodet om at indlevere et fysisk personfotografi til Udlændingeservice til brug for udstedelse af et opholdskort, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b i perioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012.

Det bemærkes, at udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 b, også i dag afleverer et personfotografi til brug for et opholdskort ved meddelelse af opholdstilladelse.

De tredjelandsstatsborgere, som efter udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeles opholdstilladelse af Udenrigsministeriet, skal ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse til Udenrigsministeriet vedlægge et stamkort med fotografi og underskrift, som vil blive lagret på opholdskortet, jf. endvidere afsnit 6.3.

6.2. Opholdskort til udlændinge under 18 år

Tredjelandsstatsborgere under 18 år er under deres ophold her i landet fritaget for bevis for deres opholdstilladelse, hvis han eller hun har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver eller er født her i landet, og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1.

Der udstedes efter udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 2, bevis for opholdstilladelsen, hvis der ansøges herom.

Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder opfylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriske kendetegn. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for, at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kendetegn.

For udlændinge under 18 år indebærer det, at der skal udstedes opholdskort med biometriske kendetegn, hvis udlændingen ikke har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver i Danmark, idet denne gruppe ikke er fritaget for bevis for opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Der vil endvidere fortsat kunne udstedes et opholdskort med biometriske kendetegn til udlændinge under 18 år, hvis der ansøges herom, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 2.

6.3. Opholdskort til udlændinge, der nyder diplomatiske rettigheder

Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles af udenrigsministeren, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1.

Visumfri tredjelandsstatsborgere, der nyder diplomatiske rettigheder, og visumfri tredjelandsstatsborgere, som Udenrigsministeriet har bemyndigelse til at udstede opholdstilladelse til, kan frit indrejse i Danmark og derefter indgive ansøgning om opholdstilladelse til Udenrigsministeriet gennem deres herværende repræsentation.

Visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der nyder diplomatiske rettigheder, og visumpligtige tredjelandsstatsborgere, som Udenrigsministeriet er bemyndiget til at udstede opholdstilladelse til, skal indgive ansøgning om visum ved en dansk repræsentation eller ved visse andre Schengenlandes repræsentationer, som derefter udsteder et visum i form af en visumsticker gældende for Danmark (C-sticker). Efter indrejsen i Danmark indgives ansøgning om opholdstilladelse til Udenrigsministeriet gennem deres herværende repræsentation.

Udenrigsministeriet outsourcer ikke optagelsen af de biometriske kendetegn, men har selv ansvaret for optagelsen af biometri. Det betyder, at de tredjelandsstatsborgere, som meddeles opholdstilladelse af Udenrigsministeriet, skal henvende sig i Udenrigsministeriet med henblik på at få optaget biometriske kendetegn.

Optagelse og videre håndtering af biometriske data kræver, at der etableres en digital arbejdsgang mellem Udenrigsministeriet og opholdskortproducenten. Sagen afgøres af og dokumentation for den givne opholdstilladelse opbevares i Udenrigsministeriet. Udstedte opholdskort sendes af opholdskortproducenten til Udenrigsministeriet, som udleverer kortet til den repræsentation, der har indgivet ansøgningen.

6.4. Sikring af biometriske kendetegn på opholdsområdet

Administrationen vedrørende opholdskort med biometriske kendetegn skal indrettes på en sådan måde, at det sikres, at Danmark opfylder kravene i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Der bør således så vidt muligt tilvejebringes foranstaltninger, der sikrer, at tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse, afgiver nødvendige biometriske kendetegn, således at opholdskort i overensstemmelse med forordningen indeholder biometriske kendetegn.

Efter forordningen er det et krav, at personfotografi og fingeraftryk afgives til brug for udstedelse af opholdskort. Fotografi skal afgives i forbindelse med indgivelse af ansøgningen.

For at sikre, at tredjelandsstatsborgere ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse afgiver de biometriske kendetegn, som er nødvendige for at producere og udstede et opholdskort, foreslås det, at Udlændingeservice normalt skal afvise ansøgningen, hvis en udlænding ikke vil medvirke til biometrioptagelsen.

Det foreslås således, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f skal afvises, hvis ansøgeren ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive sine biometriske kendetegn.

Konsekvensen vil være, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke vil blive behandlet.

Den foreslåede ordning er af præventiv karakter, og det må forventes, at det vil være et meget lille antal udlændinge, som ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn.

Efter forordningen skal ansøgere, der ikke er fysisk i stand hertil, ikke afgive fingeraftryk. Endvidere gælder det, at der ikke skal optages fingeraftryk af ansøgere under 6 år. I Danmark udstedes der ikke automatisk opholdskort til udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse og har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. Denne gruppe udlændinge skal således heller ikke have optaget hverken fingeraftryk eller personfotografi i forbindelse med indgivelse af en ansøgning.

I disse tilfælde kan en ansøgning derfor ikke afvises under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk eller personfotografi.

Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 47 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

6.5. Sikring af biometriske kendetegn på asylområdet m.v.

En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) vil som følge af Danmarks internationale forpligtelser ikke kunne afvises fra realitetsbehandling under henvisning til, at ansøgeren ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive biometriske kendetegn til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort.

En udlænding må aldrig udsendes af Danmark til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, jf. princippet om non-refoulement, der følger af artikel 33 i Flygtningekonventionen fra 1951, artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1953, artikel 7 i FN's konvention om civile og politiske rettigheder fra 1966 og artikel 3 i Torturkonventionen fra 1984, som Danmark alle har tiltrådt. Princippet er indeholdt i udlændingelovens § 31.

Hvis udlændingemyndighederne skulle afvise en ansøgning om asyl på baggrund af manglende medvirken til at afgive biometriske kendetegn til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort, ville det have den konsekvens, at udlændingen skulle udrejse, medmindre den pågældende har et andet opholdsgrundlag. Inden udsendelse kan komme på tale, vil Danmark være forpligtet til at vurdere, om dette vil være i strid med princippet om non-refoulement. I en sådan vurdering indgår oplysninger om ansøgerens person, identitet, nationalitet, alder samt baggrund og personlige oplysninger. Ligeledes skal også oplysninger om ansøgerens oprindelsesland indgå i vurderingen, som dermed i det væsentlige udgør en asylsagsbehandling. UNHCR har i sin håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelsen af flygtningestatus punkt 196 fastslået, at tvivlen altid bør komme ansøgeren til gode. Dette princip efterleves også i dansk asylpraksis. Det vil således, uanset at asylansøgeren eventuelt ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn, være nødvendigt, at udlændingemyndighederne gennemfører en behandling af udlændingens sag, der på væsentlige områder har karakter af en egentlig asylsagsbehandling.

Biometriske kendetegn til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort skal således sikres på en måde, der ikke hindrer asylansøgerens adgang til de retsgarantier, som indrømmes personer, hvis asylansøgning behandles efter de normale asylprocedurer.

Det foreslås derfor, at politiet skal sikre optagelsen af fotografi og fingeraftryk.

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, at der skal optages fingeraftryk af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl). Politiet optager således allerede i dag fingeraftryk af asylansøgere. Bestemmelsen er senest affattet i forbindelse med ændringerne af udlændingeloven som følge af Danmarks tilknytning til Eurodac-forordningen (ved lov nr. 323 af 18. maj 2005) og angår pligten til at optage fingeraftryk af asylansøgere med henblik på videregivelse til den centrale Eurodac-enhed. Bestemmelsen er i overensstemmelse med forordningens krav om optagelse af fingeraftryk af asylansøgere til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort med biometriske kendetegn.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 10, at optagelse af fingeraftryk skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det, og om nødvendigt kan ske med den fornødne magtanvendelse.

I overensstemmelse med forordningen foreslås det, at asylansøgere, der ikke er fysisk i stand til at afgive fingeraftryk, ikke skal afgive fingeraftryk til eventuelt brug for udstedelse af et opholdskort. Da der heller ikke skal optages fingeraftryk af ansøgere under 6 år, og der i Danmark ikke udstedes opholdskort til udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, foreslås det, at der kun skal optages fingeraftryk af ansøgere under 18 år til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.

De gældende bestemmelser om registrering m.v. af fingeraftryk, der optages med henblik på videregivelse til den centrale Eurodac-enhed, jf. § 40 a, stk. 3-9, vil ikke gælde for fingeraftryk, der optages til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort med biometriske kendetegn.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, og § 40 a, stk. 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 b, stk. 1, at der kan optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl).

Politiet optager således også allerede i dag personfotografier af asylansøgere. Bestemmelsen er indsat i forbindelse med ændringerne af udlændingeloven som følge af lov nr. 407 af 10. juni 1997 og angår bl.a. pligten til at optage personfotografier af asylansøgere med henblik på, at de EU-medlemsstater, der er omfattet af Dublinforordningen (Dublin-konventionen i 1997), herunder Danmark, kan udveksle oplysninger, der er nødvendige for fastlæggelsen af ansøgerens identitet, herunder personfotografier. Det fremgår af bemærkningerne til § 40 b, stk. 1 (bemærkningerne til § 1, nr. 10, i lovforslag nr. L 222 af 10. april 1997), at personfotografiet vil kunne optages rutinemæssigt af alle spontane asylansøgere med henblik på eventuel senere anvendelse, når det kan konstateres, at der efter reglerne i Dublin-konventionen vil kunne fremsættes anmodning om, at asylansøgeren overføres eller tilbagetages til et andet EU-land.

I praksis optager politiet altid i medfør af udlændingelovens § 40 b, stk. 1, personfotografier af asylansøgere. Udlændingelovens § 40 b, stk. 1, foreslås præciseret i overensstemmelse hermed, således at det kommer til at fremgå, at optagelse altid skal ske, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Bestemmelsen vil herefter også være i overensstemmelse med forordningens krav om, at der altid skal optages personfotografi af asylansøgere i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Det bemærkes, at det personfotografi, som politiet optager på det allerede opstillede udstyr hertil i dag, ikke kan anvendes til det nye opholdskort med biometriske kendetegn. Det vil således være nødvendigt, at asylansøgere både får optaget personfotografi på det udstyr, som politiet allerede har opstillet hertil i dag, og efter den 20. maj 2012 på en biometrioptagestation efter den nye procedure om udstedelse af opholdskort med biometriske kendetegn, som vil blive udmøntet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 380/2008.

Hvis udlændingen er under 18 år, skal der dog kun optages personfotografi til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 40 b, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Det hænger sammen med, at der ikke udstedes opholdskort til udlændinge under 18 år, der har ophold hos forældremyndighedens indehaver, jf. afsnit 6.2.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 b, stk. 10, skal optagelse af fotografier ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det, og kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.

Bestemmelserne om registrering m.v. af fotografier, der optages med henblik på, at Danmark kan udveksle bl.a. personfotografier af asylansøgere med andre EU-medlemsstater i medfør af Dublinforordningen, jf. § 40 b, stk. 3-9, vil ikke gælde for fotografier, der optages til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort med biometriske kendetegn.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 b, stk. 1, og § 40 b, stk. 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og 17.

De fingeraftryk, som politiet allerede i dag optager af asylansøgere i medfør af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, vil ikke kunne anvendes til et opholdskort med biometriske kendetegn. Det vil således være nødvendigt, at asylansøgere både får optaget fingeraftryk på det udstyr, som politiet allerede har opstillet hertil i dag, og efter den 20. maj 2012 på en biometrioptagestation efter den nye procedure om udstedelse af opholdskort med biometriske kendetegn, som vil blive udmøntet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 380/2008.

Det følger af udlændingelovens § 9 b, stk. 2, at kun registrerede asylansøgere kan ansøge om humanitær opholdstilladelse. Asylansøgere har allerede ved indgivelse af asylansøgningen afgivet biometriske kendetegn, som er opbevaret i Udlændingeservice, jf. afsnit 8.1. Disse biometriske kendetegn vil således, indtil asylansøgeren måtte være meddelt afslag på asyl og udrejst, blive anvendt, hvis asylansøgeren søger om humanitær opholdstilladelse.

Ansøgninger om humanitær opholdstilladelse skal fortsat indgives til Integrationsministeriet, der træffer afgørelse i disse sager, jf. udlændingelovens § 46 a.

6.6. Sikring af biometriske kendetegn fra andre grupper af udlændinge m.v.

Udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse ved andre Schengenlandes repræsentationer, og udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som kvoteflygtninge og indrejser her i landet efter en særlig procedure, kan ikke afgive fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse. Det skal således på anden vis sikres, at de biometriske kendetegn optages. Endvidere skal det sikres, at myndighederne kommer i besiddelse af udlændingens adresseoplysninger i Danmark, således at opholdskortet kan sendes til den pågældende.

Der henvises til afsnit 6.6.1. -6.6.3.

6.6.1. Udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse ved andre Schengenlandes repræsentationer

Det er muligt for tredjelandsstatsborgere at indgive ansøgning om opholdstilladelse ved visse andre Schengenlandes repræsentationer, som herefter videresender ansøgningen til Udlændingeservice med henblik på, at sagen bliver behandlet og afgjort. Der er i øjeblikket tale om, at svenske og norske repræsentationer samt en enkelt estisk repræsentation kan modtage sådanne ansøgninger på vegne af de danske myndigheder.

Hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse i Danmark, følger det af de repræsentationsaftaler, som Danmark har indgået, at det andet Schengenlands repræsentation bemyndiges til at udstede et visum til udlændingen, som sættes i udlændingens pas som en visumsticker. Der udstedes ikke efter de gældende repræsentationsaftaler opholdsstickers til at sætte i udlændingens pas ved andre Schengenlandes repræsentationer.

Der er ikke i dag indgået repræsentationsaftaler med andre Schengenlande, som indebærer, at disse landes repræsentationer - ligesom de danske repræsentationer - kan optage biometriske kendetegn af tredjelandsstatsborgere ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. I forbindelse med indgivelse af ansøgninger ved andre Schengenlandes repræsentationer kan der derfor ikke optages biometriske kendetegn af ansøgeren. I stedet vil den procedure, som anvendes i dag, blive videreført med enkelte justeringer.

Herefter vil det være således, at ansøgeren ved indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse afleverer et fotografi til det andet Schengenlands repræsentation. Kravet om, at ansøgeren skal afgive et sådant fotografi ved ansøgningens indgivelse, følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Det bemærkes, at der i de fleste tilfælde allerede i dag indleveres fotografi ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Fotografiet og ansøgningen skal ligesom i dag videresendes til Udlændingeservice. Hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, skal det andet Schengenlands repræsentation udstede et langtidsvisum med henblik på, at udlændingen kan indrejse i Danmark, jf. afsnit 7. I afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelsen vil udlændingen blive orienteret om, at den pågældende efter indrejsen i Danmark skal have optaget fingeraftryk. Der vil også blive optaget et nyt fotografi af udlændingen, således at det sikres, at fotografiet har den fornødne kvalitet. Proceduren adskiller sig på dette punkt ikke fra proceduren for udlændinge, som ansøger om opholdstilladelse under et ophold i Danmark, og som også skal have optaget biometriske kendetegn her i landet. Udlændingen vil herefter på samme måde som andre tredjelandsstatsborgere, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, få udstedt et opholdskort i Danmark.

Tredjelandsstatsborgere, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse til et andet Schengenlands repræsentation og meddeles opholdstilladelse i Danmark, skal således henvende sig til Udlændingeservice eller politiet efter indrejsen her i landet med henblik på at få optaget biometriske kendetegn til opholdskortet. Udlændingeservice vil orientere de pågældende herom i afgørelsen om opholdstilladelse og i den forbindelse meddele en frist for udlændingens henvendelse til Udlændingeservice eller politiet med henblik på at få optaget biometriske kendetegn til opholdskortet.

6.6.2. Kvoteflygtninge

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som kvoteflygtninge efter udlændingelovens § 8, indrejser her i landet efter en særlig procedure, som kan indebære, at disse udlændinge ikke kommer i kontakt med danske myndigheder, der kan optage biometri, før opholdstilladelsen er meddelt, og de pågældende er indrejst i Danmark. Det kan skyldes, at kvoteflygtningen opholder sig i et land, hvor der ikke er en dansk repræsentation. Kontakten mellem udlændingen og de danske myndigheder foregår i disse tilfælde gennem f.eks. UNHCR. Det vil således være nødvendigt, at kvoteflygtninge får optaget biometriske kendetegn efter indrejsen i Danmark.

Udlændingen vil både i forbindelse med sagsbehandlingen efter udlændingelovens § 8 og i afgørelsen om opholdstilladelse blive informeret af Udlændingeservice om, at udlændingen inden for en nærmere fastsat frist efter indrejsen skal henvende sig ved Udlændingeservice eller politiet med henblik på at få optaget biometri til opholdskortet.

Udlændingeservice vil løbende følge op på, at indrejste kvoteflygtninge har afgivet biometri og fået udstedt et opholdskort.

6.6.3. Forslag om bøde ved tilsidesættelse af pligten til at få optaget biometriske kendetegn eller oplysningspligten

Som det fremgår af afsnit 6.5. , er det ved politiets adgang til at optage personfotografi og fingeraftryk sikret, at asylansøgere afgiver biometriske kendetegn i forbindelse med indgivelsen af asylansøgningen. På opholdsområdet sikres optagelse af ansøgerens biometri ved, at ansøgningen normalt skal afvises ved manglende medvirken hertil, jf. afsnit 6.4.

Som det fremgår af afsnit 6.6.1. og 6.6.2. , kan det derimod ikke på samme måde sikres, at udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse ved et andet Schengenlands repræsentation, eller kvoteflygtninge, afgiver de nødvendige biometriske kendetegn efter indrejsen i Danmark. Det påhviler således disse udlændinge at henvende sig til Udlændingeservice eller politiet efter indrejsen med henblik på at få optaget biometriske kendetegn til opholdskortet.

Hertil kommer, at det skal sikres, at opholdskortet kan sendes til udlændingens bopæl i Danmark, jf. afsnit 6.1. Opholdskortet skal sendes fra opholdskortproducenten til den danske adresse, som udlændingen angiver i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse eller oplyser til Udlændingeservice på et senere tidspunkt, hvis det ikke på ansøgningstidspunktet er afklaret, hvor udlændingen skal bo i Danmark. Hvis ansøgeren har en adresse, der er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), vil denne adresse blive anvendt. Denne procedure svarer til den nuværende procedure for distribution af opholdskort. Der er pligt til registrering i CPR, hvis opholdet i Danmark vil vare mere end 3 måneder. Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse af under 3 måneders varighed, vil - hvis de ikke i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse har oplyst den tiltænkte bopælsadresse i Danmark - blive anmodet om at rette henvendelse til Udlændingeservice efter indrejsen her i landet med henblik på inden for en nærmere fastsat frist at oplyse deres adresse i Danmark.

Endelig skal det sikres, at tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse, før kravene om afgivelse af personfotografi og om optagelse af fingeraftryk træder i kraft hhv. den 20. maj 2011 og den 20. maj 2012, og meddeles opholdstilladelse efter, at kravet om personfotografi og eventuelt også kravet om fingeraftryk er trådt i kraft, henvender sig til myndighederne med henblik på at få optaget personfotografi og evt. fingeraftryk til brug for udstedelse af et opholdskort. I disse situationer vil udlændingen i afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelsen blive orienteret om, at den pågældende inden for en nærmere fastsat frist skal henvende sig til myndighederne med henblik på at få optaget biometri. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, 3. pkt., kan integrationsministeren bestemme, at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold her i landet.

Efter udlændingelovens § 60, stk. 2, kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Det er i udlændingebekendtgørelsens § 48, stk. 1, bestemt, at tredjelandsstatsborgere, der er fyldt 18 år, under ophold her i landet til stadighed skal medføre dokumentation for deres danske opholdstilladelse. Overtrædelse af § 48 straffes med bøde, jf. udlændingebekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Dokumentation for den danske opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 48, stk. 1, vil fremover være det nye opholdskort med biometriske kendetegn.

En udlænding, der ikke henvender sig til Udlændingeservice eller politiet med henblik på at få optaget biometriske kendetegn til opholdskortet inden for den frist, som udlændingen er oplyst om, eller som ikke sikrer, at der er oplyst om vedkommendes adresse i Danmark - ligeledes inden for en frist, der er fastsat af Udlændingeservice - vil ikke kunne overholde pligten i udlændingebekendtgørelsens § 48, stk. 1, hvorefter tredjelandsstatsborgere, der er fyldt 18 år, under ophold her i landet til stadighed skal medføre dokumentation for deres danske opholdstilladelse.

Integrationsministeriet vil ændre udlændingebekendtgørelsen, således at det fremgår, at tredjelandsstatsborgere, der er fyldt 18 år, under opholdet her i landet skal medføre dokumentation for opholdstilladelsen i form af det nye opholdskort med biometriske kendetegn, og at udlændinge, der tilsidesætter de ovenfor omtalte pligter med den virkning, at myndighederne ikke kan udstede et opholdskort med biometri, kan straffes med bøde efter udlændingebekendtgørelsens § 56, jf. § 48.

Det forudsættes, at bødeniveauet i de tilfælde, hvor en udlænding ikke opfylder kravet om, at tredjelandsstatsborgere, der er fyldt 18 år, under opholdet her i landet skal medføre dokumentation for opholdstilladelsen i form af det nye opholdskort med biometriske kendetegn, vil ligge på 500 kr.

Udlændingeservice vil følge op på, at de udlændinge, der har fået en frist til f.eks. at oplyse en adresse, således at et opholdskort med biometriske kendetegn kan udstedes, rent faktisk overholder denne frist. Hvis Udlændingeservice konstaterer, at en udlænding ikke har handlet inden for fristen med den konsekvens, at der ikke kan udstedes et opholdskort, anmelder Udlændingeservice forholdet til politiet.

6.7. Optagelse af biometriske kendetegn ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 vil også finde anvendelse i forbindelse med en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f. Udlændingens fingeraftryk vil ikke - bortset fra fingeraftryk fra asylansøgere, der får afslag på asyl - blive lagret centralt ud over den tid, som det tager at behandle sagen samt 90 dage til at producere og udstede opholdskortet, jf. afsnit 8.1. Det vil således ikke være muligt at genanvende de allerede optagne fingeraftryk til et nyt opholdskort ved forlængelse af opholdstilladelsen. Udlændingeservice vil altid opbevare et personfotografi af udlændingen på sagen, jf. afsnit 8.1.

En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan normalt tidligst indgives 2 måneder, før opholdstilladelsen udløber og skal være indgivet senest 1 måned før opholdstilladelsens udløb, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 8. Det følger endvidere af udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 8, 4. pkt., jf. stk. 6, at ansøgninger om forlængelser skal indgives her i landet til Udlændingeservice eller politiet.

En udlænding, der søger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil fremover i forbindelse med ansøgningens indgivelse til Udlændingeservice eller politiet skulle have optaget biometriske kendetegn igen med henblik på, at der kan udstedes et nyt opholdskort, hvis ansøgningen om forlængelse imødekommes. Det gælder, uanset at Udlændingeservice har et digitalt fotografi på sagen, jf. afsnit 8.1. Da udlændingen under alle omstændigheder skal henvende sig til myndighederne for at få optaget fingeraftryk, som ikke opbevares længere end 90 dage fra udstedelsen af det første opholdskort, jf. afsnit. 8.1, vil det være den mest hensigtsmæssige løsning, at udlændingen samtidig hermed afgiver et tidssvarende personfotografi.

Udlændinge, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f, og som søger om forlængelse heraf, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det samme gælder udlændinge, der ansøger om forlængelse af en humanitær opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 b. Det betyder, at ansøgning om forlængelse vil blive afvist, hvis udlændingen ikke i forbindelse med indgivelsen heraf vil afgive biometriske kendetegn til eventuelt brug for et nyt opholdskort.

Det bemærkes, at reglerne om adgangen til at indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilladelser ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 blev præciseret, således at det nu udtrykkeligt fremgår af udlændingeloven, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter visse bestemmelser skal indgives inden opholdstilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 9, stk. 18, 3. pkt., § 9 a, stk. 4, 6. pkt., § 9 c, stk. 5, 4. pkt., og § 9 f, stk. 7, 2. pkt. Det fremgår af lovforslagets afsnit 6.1.3 (Lovforslag nr. L 188, fremsat den 26. marts 2010), at en udlænding, der ikke indgiver ansøgning om forlængelse, inden opholdstilladelsen udløber, opholder sig ulovligt i Danmark og må henvises til at udrejse og indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse via en dansk repræsentation i udlandet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Hvis en udlænding ikke i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 f vil afgive biometriske kendetegn til eventuelt brug for et nyt opholdskort og får sin ansøgning afvist efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b, vil den pågældende på samme måde opholde sig ulovligt i Danmark ved opholdstilladelsens udløb - medmindre udlændingen har lovligt ophold på andet grundlag.

Den foreslåede bestemmelse i § 47 b er af præventiv karakter, og det må forventes, at det stort set ikke vil forekomme i praksis, at en udlænding ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn til eventuelt brug for et nyt opholdskort.

Udlændinge, der søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7 og § 8 (flygtninge), er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b. Henset til Danmarks internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement, jf. afsnit 6.5. , vil en ansøgning om asyl ikke kunne afvises fra realitetsbehandling under henvisning til, at ansøgeren ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive biometriske kendetegn til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en udlænding indgiver en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8.

Optagelse af fotografi og fingeraftryk skal i forbindelse med en ansøgning om forlængelse således også ske efter reglerne i udlændingelovens §§ 40 a og 40 b. Politiet vil ved biometrioptagelsen kunne anvende fornøden magt, jf. de gældende bestemmelsers stk. 10, således at det sikres, at der i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 optages biometriske kendetegn af de pågældende. Anvendelse af magt forventes dog yderst sjældent at blive aktuelt.

Det betyder, at udlændinge, der søger om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8 normalt skal indgive ansøgningen til politiet. Politiet skal i den forbindelse optage personfotografi og fingeraftryk af ansøgeren og videresende ansøgningen om forlængelse samt biometriske kendetegn til Udlændingeservice.

Udlændinge, der opholder sig eller har bopæl i Københavns eller Københavns Vestegns politikredse, kan dog ikke indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8, ved det stedlige politi, da der ikke vil blive opstillet biometrioptagestationer her, jf. afsnit 6.1. Forlængelsesansøgninger fra disse udlændinge skal derfor - ligesom i dag - indgives til Udlændingeservice, som vil optage de biometriske kendetegn til eventuel brug for udstedelse af et nyt opholdskort, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 48, stk. 1, 3. pkt. Hvis en udlænding ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn, kan Udlændingeservice tilkalde politiet, som vil bistå Udlændingeservice med at gennemføre biometrioptagelsen ved anvendelse af fornøden magt, jf. de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 10 og § 40 b, stk. 10.

Integrationsministeriet vil ændre udlændingebekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Der vil blive vejledt om proceduren på www.nyidanmark.dk.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, 16, 20 og 21.

7. Forslag om udstedelse af visum til længerevarende ophold med henblik på at indrejse i Danmark og få udstedt et opholdskort

Det følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at muligheden for at anvende opholdssticker som dokumentation for en opholdstilladelse bortfalder fra og med den 20. maj 2011. Efter dette tidspunkt kan en opholdstilladelse alene udstedes som et opholdskort.

En udlænding kan i dag anvende opholdsstickeren som indrejsedokument, således at den pågældende efter isætning af stickeren i sit pas på den danske repræsentation kan rejse til Danmark. Da opholdsstickeren pr. 20. maj 2011 bortfalder, er det nødvendigt at fastlægge en ny procedure for, hvorledes tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan indrejse her i landet.

Det vurderes af sikkerhedsmæssige årsager ikke at være en holdbar løsning at sende et opholdskort med biometriske kendetegn direkte til udlændingens adresse i hjemlandet. Endvidere går der nogen tid fra det tidspunkt, hvor en udlænding meddeles opholdstilladelse, til opholdskortet er produceret. Det vil således i mange tilfælde af tidsmæssige årsager være uhensigtsmæssigt at sende et opholdskort til en udlænding i hjemlandet, herunder på erhvervs- og studieområdet, hvor det er væsentligt, at udlændingen kan indrejse på et bestemt tidspunkt.

Der er i dag alene hjemmel i udlændingeloven til at udstede visum til kortvarige ophold (Schengenvisum), jf. udlændingelovens § 4, stk. 1, visum til udlændinge, der har ansøgt om ægtefællesammenføring og skal indrejse og aflægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, jf. udlændingelovens § 4 a, stk. 2, samt visse andre typer af nationale visa, jf. udlændingelovens § 4 a, stk. 1.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, således at de danske repræsentationer kan udstede et langtidsvisum til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, med henblik på at de kan indrejse og få udstedt opholdskortet efter indrejsen i Danmark. Der er tale om et visum til personer, som allerede er meddelt opholdstilladelse i Danmark. Visummet er således ikke det egentlige opholdsgrundlag for udlændingen, men udstedes med henblik på, at udlændingen kan indrejse i Danmark enten direkte eller gennem andre Schengenlande for at få et opholdskort med biometriske kendetegn.

Et langtidsvisum udstedes i medfør af Schengenkonventionens artikel 18, som senest blev ændret ved Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold.

Det fremgår af Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010, at et langtidsvisum bør have samme virkninger som en opholdstilladelse, hvad angår indehaverens ret til fri bevægelighed inden for Schengenområdet. Det betyder, at et sådant visum giver en udlænding mulighed for at opholde sig i andre Schengenlande i op til 3 måneder pr. halve år på samme betingelser, som en indehaver af en opholdstilladelse har.

Folketinget har den 16. december 2010 vedtaget et lovforslag om ændring af udlændingeloven (lov nr. 1542 af 21. december 2010), som indebærer, at Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, er gennemført i dansk ret med virkning fra den 1. januar 2011 (Lovforslag nr. L 18). Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som af et Schengenland har fået udstedt et langtidsvisum, har ret til at opholde sig i de andre Schengenlande, herunder Danmark, i op til 3 måneder pr. halve år.

Det følger af Rådets forordning (EU) nr. 265/2010, at et langtidsvisum ikke må have en gyldighedsperiode på mere end et år, jf. forordningens artikel 1, nr. 1, som nyaffatter Schengenkonventionens artikel 18. Kommissionen har meddelt, at der i de tilfælde, hvor den visumpligtige tredjelandsstatsborgers tiltænkte ophold vil være længere end tre måneder, skal udstedes et langtidsvisum. Der er i disse tilfælde ikke noget til hinder for, at langtidsvisummet udstedes med en gyldighedsperiode, der er kortere end tre måneder, så længe visummet inden udløbet ombyttes med en opholdstilladelse. Der er således ikke en nedre grænse for, hvor kort et langtidsvisums gyldighedsperiode kan være.

Det fremgår endvidere af forordningen, at reglerne om søgning i Schengeninformationssystemet (SIS) og konsultation af andre medlemsstater i tilfælde af, at en udlænding er indberettet som uønsket, når en ansøgning om opholdstilladelse behandles, også bør gælde ved behandling af ansøgninger om langtidsvisum. Der vil dog, allerede inden et langtidsvisum bliver udstedt, være foretaget søgning i Schengeninformationssystemet, idet udlændingemyndighederne i forbindelse med sagsbehandlingen vedrørende opholdstilladelsen foretager denne konsultation.

Det følger af Schengenkonventionens artikel 18, at langtidsvisa skal udstedes i overensstemmelse med den ensartede udformning af visa, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, med en overskrift, der specificerer visumtypen ved hjælp af bogstavet »D«.

Det følger af denne forordning, at et langtidsvisum skal være forsynet med et personfotografi af visumindehaveren. Det vil normalt være sådan, at det personfotografi, som udlændingen afgav i forbindelse med ansøgningens indgivelse, også vil blive anvendt til langtidsvisummet. Med hensyn til mindreårige, som ikke skal have udstedt et opholdskort, jf. afsnit 6.2. , og som derfor ikke skal have optaget biometriske kendetegn, vil det derfor være nødvendigt, at der optages et personfotografi på repræsentationen til brug for langtidsvisummet.

Det nye foreslåede langtidsvisum vil alene skulle udstedes til tredjelandsstatsborgere, som ansøger om opholdstilladelse i Danmark fra hjemlandet, som meddeles opholdstilladelse, og som kommer fra lande, hvis statsborgere er visumpligtige.

Der vil ved udstedelsen af et langtidsvisum blive taget højde for, at visse udlændinge, som meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan have behov for at påbegynde et arbejde eller et studium, inden opholdskortet er produceret og udstedt. Det vil således fremgå direkte af et langtidsvisum, som udstedes til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, hvis udlændingen skal have ret til at arbejde eller studere i Danmark, herunder hvis denne ret er stedfæstet til en bestemt arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Endvidere vil det fremgå af langtidsvisummet, hvis udlændingen i medfør af udlændingelovens regler er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Der er således i udlændingelovens § 14 opregnet en række tilfælde, hvor udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Endvidere er der i udlændingebekendtgørelsens § 33 fastsat nærmere regler om udlændinge, der er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det udstedte langtidsvisum vil således i forhold til retten til at arbejde afspejle de rettigheder, der følger af den meddelte opholdstilladelse.

Et langtidsvisum vil blive udstedt på en sådan måde, at der ved fastlæggelsen af visummets gyldighedsperiode bl.a. tages hensyn til, at udlændingen ikke i kraft af visummet kan opholde sig i Danmark i en periode, der går ud over opholdstilladelsens gyldighedsperiode.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.

Da et langtidsvisum ikke kan være gyldigt i længere tid end opholdstilladelsen, vil Integrationsministeriet ændre udlændingebekendtgørelsen, således at der skabes hjemmel til at inddrage et langtidsvisum, hvis den meddelte opholdstilladelse bortfalder eller inddrages. Hermed sikres det, at en udlænding ikke er i besiddelse af et gyldigt langtidsvisum, hvis grundlaget for opholdet ikke længere er til stede.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

8. Forholdet til persondataretten

Som det fremgår af afsnit 3, blev det den 13. oktober 2008 meddelt Rådet, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling agter at træffe afgørelse om at gennemføre Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere i national ret, og at gennemførelsen af forordningen i Danmark vil kræve lovændringer. Danmark er således retligt forpligtet til at gennemføre forordningen i dansk ret.

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 overholder EU's persondatadirektiv (nr. 95/46/EF), som er gennemført i dansk ret ved persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer), jf. præamblens 9. betragtning.

Da lovforslaget implementerer forordningen i dansk ret, og da der ikke med lovforslaget er tiltænkt en indskrænkning af udlændinges retsstilling efter persondataloven, er det Integrationsministeriets opfattelse, at den tiltænkte behandling af personoplysninger i forbindelse med indførelsen af det ny opholdskort med biometriske kendetegn ligger inden for rammerne af persondataloven.

Integrationsministeriet har herudover gjort sig følgende overvejelser om persondataretlige forhold:

Det vil som udgangspunkt være Udlændingeservice, der er den dataansvarlige myndighed for de biometriske data, som behandles i forbindelse med indførelsen af det nye opholdskort. Dog vil det i forhold til biometriske kendetegn fra udlændinge, som nyder diplomatiske rettigheder i Danmark, jf. afsnit 6.3. , være Udenrigsministeriet, der er den dataansvarlige myndighed. Politiet, repræsentationerne og opholdskortproducenten er databehandlere for de dataansvarlige myndigheder.

Der vil ikke blive oprettet en central database med det formål at lagre biometriske kendetegn fra tredjelandsstatsborgere. De biometriske kendetegn lagres på det opholdskort, som udlændingen får udstedt, når den pågældende meddeles opholdstilladelse i Danmark. Endvidere vil Udlændingeservice ligesom i dag opbevare personfotografiet på sagen bl.a. til brug for den generelle kontrolindsats på udlændingeområdet, jf. afsnit 8.1.

Det vil blive sikret, at den foretagne databehandling af personoplysninger opfylder kravene i kapitel 1-3 i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

Det fremgår af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse, har ret til at kontrollere de personoplysninger, der figurerer på opholdstilladelsen, og til om fornødent at få dem rettet eller slettet. Det vil på den baggrund og i overensstemmelse med persondatalovens § 31 blive sikret, at en udlænding på begæring kan få indsigt i de oplysninger, som myndighederne behandler i forbindelse med udstedelsen af et opholdskort med biometriske kendetegn, ligesom en udlænding vil få mulighed for at anmode om f.eks. berigtigelse af oplysningerne, jf. persondatalovens § 37.

Der er endelig ikke med den behandling af personoplysninger, der følger af lovforslaget, tiltænkt en praksis, som strider mod persondatalovens grundlæggende principper. Det følger således af persondatalovens § 5, stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det betyder, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Af persondatalovens § 5, stk. 2, fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.

Ifølge persondatalovens § 5, stk. 3, skal oplysninger, der behandles, være relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil de senere behandles.

Det bemærkes i den forbindelse, at den danske implementering af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 indebærer, at der fra den 20. maj 2012 normalt vil blive optaget både personfotografi og fingeraftryk i forbindelse med en tredjelandsstatsborgers indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse. Dette betyder, at der i de tilfælde, hvor udlændingen får afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, vil blive indhentet biometriske kendetegn, som ikke skal anvendes, fordi udlændingen ved afslag ikke skal have udstedt et opholdskort.

Dette kan imidlertid ikke undgås, idet det følger udtrykkeligt af forordningen, at personfotografiet skal afgives allerede ved ansøgningens indgivelse. Den smidigste løsning er således, at fingeraftrykkene optages samtidigt hermed. I modsat fald vil konsekvensen blive, at de udlændinge, som meddeles opholdstilladelse i Danmark, skal afgive biometriske kendetegn to gange: Personfotografi ved ansøgningens indgivelse og fingeraftryk, når sagens behandling måtte føre til meddelelse af opholdstilladelse. Dette vil være en unødig besværlig administration for både ansøgeren og myndighederne.

Fingeraftrykkene vil alene blive optaget med det formål at lagre dem på det opholdskort, som skal udstedes, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse. Oplysninger, der ikke skal anvendes til udstedelse af et opholdskort, vil blive slettet igen, jf. beskrivelsen i afsnit 8.1.

Det er på den baggrund Integrationsministeriets opfattelse, at den planlagte administration er i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 3.

8.1. Opbevaring af biometriske data

Der er ikke i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 regler om, hvor længe de nationale myndigheder må opbevare optagne biometriske data fra tredjelandsstatsborgere, som er optaget til brug for udstedelse af opholdskort med biometriske kendetegn.

Af persondatalovens § 5, stk. 5, følger det, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Formålet med den foreslåede indsamling af biometriske data er - udover de formål, som er omtalt i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 - at udlændingemyndighederne her i landet i overensstemmelse med de forpligtelser, som følger af forordningen, kan udstede opholdskort med biometriske kendetegn til tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse i Danmark.

Det er nødvendigt at opbevare de biometriske kendetegn, som en udlænding har afgivet til brug for eventuel udstedelse af et opholdskort, i perioden fra ansøgningens indgivelse og frem til, at der træffes afgørelse om afslag, eller der meddeles tilladelse og et opholdskort med de korrekte data er produceret og udstedt.

De biometriske kendetegn, som repræsentationerne eller politiet optager, når en udlænding indgiver en opholdstilladelse, vil blive slettet i forbindelse med fremsendelsen til Udlændingeservice. Det er således kun Udlændingeservice og - i overgangsperioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 - opholdskortproducenten, der opbevarer de biometriske kendetegn, som en udlænding afgiver til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Udlændingeservice vil efter den 20. maj 2012 opbevare en digital udgave af udlændingens personfotografi. I dag opbevarer Udlændingeservice til brug for den generelle kontrolindsats på udlændingeområdet, herunder bl.a. for at kunne foretage den fornødne identitetshåndtering ved sagsbehandlingen af opholdssager, forebygge anvendelsen af falske identiteter samt for at sikre mod identitetstyveri, et fysisk fotografi af udlændingen på sagen. Hertil kommer, at f.eks. efterretningstjenesterne eller politiet kan have behov for at fastslå en udlændings identitet ved hjælp af personfotografiet, som opbevares i Udlændingeservice.

Da det digitale personfotografi, som optages fra den 20. maj 2012 i forbindelse med udlændingens indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse, skal erstatte det fysiske fotografi, som udlændingen indleverer i dag og i overgangsperioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012, vil det være helt afgørende for Udlændingeservices muligheder for at føre den kontrol på udlændingeområdet, som efter udlændingeloven er pålagt Udlændingeservice, at fotografiet opbevares på sagen - også efter at opholdskortet er udstedt. En sådan opbevaring kan ske efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, hvorefter behandling af oplysninger må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Personfotografierne vil altid blive slettet senest 10 år fra optagelsestidspunktet. Hermed sikres det, at Udlændingeservice ikke opbevarer fotografier, der ikke er vellignende, og som derfor har mindre værdi i forhold til de beskrevne formål med identitetshåndtering m.v.

Hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, sender Udlændingeservice udlændingens biometriske data, stamdata og oplysninger om afgørelsen til opholdskortproducenten med henblik på produktion og udstedelse af opholdskortet. I overgangsperioden fra den 20. maj 2011 til og med den 19. maj 2012 vil stamdataene inklusive et fysisk personfotografi, som ansøgeren har afgivet ved ansøgningens indgivelse, blive sendt til opholdskortproducenten med post, mens de resterende oplysninger til brug for opholdskortets udstedelse sendes digitalt. Fra den 20. maj 2012, hvor de biometriske kendetegn optages på biometrioptagestationer, vil alle oplysningerne blive sendt digitalt på én gang. Når opholdskortproducenten har produceret og udstedt opholdskortet, får Udlændingeservice besked herom. Udlændingeservice opbevarer fra dette tidspunkt de oplysninger, som er sendt til opholdskortproducenten, i 90 dage. Herefter slettes oplysningerne, bortset fra personfotografiet, som opbevares til kontrolformål.

Opbevaringsperioden på 90 dage skyldes, at der kan forekomme fejl i produktionen af opholdskortet fra producentens side, ligesom en udlænding kan have indsigelser mod de oplysninger, der fremgår af opholdskortet. Sådanne fejl vil normalt blive opdaget i den første tid efter, at udlændingen har modtaget kortet. Hvis det således bliver nødvendigt at udstede et nyt opholdskort, vil det ske via Udlændingeservice, som sørger for at sende nye data til opholdskortproducenten. Når Udlændingeservice opbevarer oplysningerne i 90 dage, sikres det, at det på baggrund af disse midlertidigt lagrede data er muligt at udstede et nyt opholdskort, uden at det kræves, at udlændingen igen skal have optaget biometriske kendetegn. Hvis udlændingen får endeligt afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, vil Udlændingeservice i den forbindelse slette oplysningerne, bortset fra personfotografiet, som opbevares på sagen. Dette vil også gælde i forhold til de oplysninger, som Udenrigsministeriet behandler i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelser efter udlændingelovens § 47, stk. 1, jf. afsnit 6.3.

Hvis en tredjelandsstatsborger indgiver flere ansøgninger om opholdstilladelse på forskellige tidspunkter, vil der kun blive afgivet biometriske kendetegn i forbindelse med indgivelsen af den første ansøgning, forudsat at denne fortsat verserer på tidspunktet for de efterfølgende indgivelser. Udlændingeservice vil således allerede have udlændingens biometriske kendetegn fra udlændingens første indgivelse af en ansøgning, som først bliver slettet, bortset fra personfotografiet, som opbevares på sagen, når ansøgeren ikke længere har verserende sager, dvs. sager som ikke er afsluttede i Udlændingeservice.

Perioden for opbevaring af fingeraftryk, som er optaget af asylansøgere, der får afslag på asyl, vil være længere end 90 dage. Det skyldes især hensynet til de tilfælde, hvor afviste asylansøgere søger om genoptagelse af asylsagen eller om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b efter en afgørelse om afslag på asylansøgningen. Det er hensigtsmæssigt, at Udlændingeservice opbevarer biometriske data fra asylansøgere, som får afslag på asyl, således at dataene vil kunne anvendes til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort i de tilfælde, hvor en afvist asylansøger søger om genoptagelse af asylsagen eller om humanitær opholdstilladelse i Danmark, og ansøgningen imødekommes. Hvis Udlændingeservice ikke opbevarer dataene fra afviste asylansøgere, ville konsekvensen blive, at der igen skal optages personfotografi og et sæt fingeraftryk i forbindelse med hver ny ansøgning, der måtte blive indgivet. En sådan administration vil - i lyset af erfaringerne med, at afviste asylansøgere ofte indgiver flere ansøgninger - ikke være hensigtsmæssig.

Fingeraftryk af en afvist asylansøger optaget til brug for et opholdskort med biometriske kendetegn vil blive slettet, når den pågældende udlænding udrejser, eller - som det følger af den almindelige procedure - hvis den pågældende opnår opholdstilladelse i Danmark. Personfotografiet opbevares i Udlændingeservice på sagen.

Når en tredjelandsstatsborger meddeles opholdstilladelse i Danmark, vil udlændingens biometriske data, stamdata samt oplysninger om afgørelsen blive sendt til opholdskortproducenten, som herefter udsteder opholdskortet til udlændingen. Opholdskortproducenten opbevarer i overgangsperioden fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 de sendte oplysninger i 90 dage fra det tidspunkt, hvor opholdskortet er udstedt til udlændingen. Opholdskortproducenten orienterer Udlændingeservice om, at opholdskortet er udstedt. Opholdskortproducenten sletter oplysningerne igen, når der er gået 90 dage.

Opbevaringsperioden på 90 dage skyldes, som det fremgår ovenfor, at de oplysninger, som er nødvendige til produktionen og udstedelsen af opholdskortet, i perioden mellem den 20. maj 2011 og den 20. maj 2012 sendes dels med post, herunder det fysiske personfotografi, dels digitalt. I de tilfælde, hvor det på baggrund af f.eks. forkerte oplysninger på kortet er nødvendigt at udstede et nyt opholdskort, er det hensigtsmæssigt, at Udlændingeservice alene gensender det sæt oplysninger, hvor der er sket fejl, dvs. enten et nyt sæt med posten eller et nyt digitalt sæt. Endvidere er det afgørende for en eventuel genudstedelse af kortet inden for 90-dages perioden, at et fysisk fotografi opbevares af opholdskortproducenten.

Efter den 20. maj 2012 vil Udlændingeservice digitalt gensende et nyt komplet sæt oplysninger, hvis det inden for perioden på 90 dage bliver nødvendigt at genudstede et opholdskort. Det vil således kun være nødvendigt, at opholdskortproducenten efter den 20. maj 2012 opbevarer oplysninger, indtil opholdskortet er produceret og udstedt. Herefter slettes oplysningerne hos opholdskortproducenten.

9. Præciseringer i forbindelse med gennemførelsen af opholdsdirektivet

9.1. Baggrund

EU-Kommissionen offentliggjorde i december 2008 en evalueringsrapport om medlemslandenes gennemførelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Rapporten er udarbejdet på baggrund af artikel 39 i opholdsdirektivet, der bestemmer, at Kommissionen skal udarbejde en rapport om anvendelsen af opholdsdirektivet og fremlægge den for Europa-Parlamentet og Rådet. Der henvises til Kommissionens rapport af 10. december 2008 (KOM(2008)840).

Rapporten har til formål at gennemgå medlemslandene implementering af opholdsdirektivet med henblik på at vurdere, om direktivet er gennemført korrekt.

Rapporten viste generelt, at ingen medlemslande ifølge Kommissionen fuldt ud har gennemført opholdsdirektivet.

Som opfølgning på rapporten fik Kommissionen i 2009 udarbejdet nationale rapporter om medlemslandenes gennemførelse af opholdsdirektivet. Kommissionen har desuden afholdt møder med de enkelte medlemslande med henblik på nærmere at klarlægge de forhold i opholdsdirektivet, som Kommissionen finder, er mangelfuldt implementeret.

I forhold til Danmark har Kommissionen på de afholdte møder understreget, at der alene er tale om formelle gennemførelsesspørgsmål, og at Kommissionen ikke har noget grundlag for at antage, at Danmark ikke yder den fornødne beskyttelse af EU-borgere og deres familiemedlemmer, som disse er tillagt efter opholdsdirektivet. Kommissionen har anerkendt, at bestemmelserne i opholdsdirektivet i praksis efterleves af de danske myndigheder og domstole. Kommissionen finder dog samtidig, at visse bestemmelser i opholdsdirektivet, der i dag er afspejlet i meddelelser, notater, vejledninger m.v. bør reguleres i egentlige retsakter, således at risikoen for fejlagtige afgørelser på grund af ukendskab til reglerne fjernes.

9.2. Den danske gennemførelse af opholdsdirektivet

Bestemmelserne i opholdsdirektivet er i Danmark i al væsentlig grad gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 322 af 21. april 2009), der fastsætter de nærmere regler for EU-borgere og deres familiemedlemmers opholdsret efter EU-rettens regler om fri bevægelighed. Enkelte bestemmelser er gennemført i udlændingeloven, jf. bl.a. udlændingelovens § 2. Udlændingeloven indeholder endvidere en generel bestemmelse i § 2, stk. 3, hvorefter de begrænsninger, der generelt følger af udlændingeloven, kun finder anvendelse i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at opholdsdirektivets bestemmelser skal gennemføres i dansk ret på en måde, der sikrer, at borgere og myndigheder effektivt kan anvende disse regler. Regeringen har i den forbindelse vurderet, at den mest hensigtsmæssige opfyldelse af gennemførelseskravene opnås ved at indarbejde de bestemmelser, som Kommissionen har påpeget, i EU-opholdsbekendtgørelsen, hvor området i forvejen er reguleret. Der foreslås således kun enkelte præciseringer i udlændingeloven.

9.3. De identificerede problemstillinger

Der er identificeret 13 punkter, som vedrører dele af eller hele bestemmelser i opholdsdirektivet, hvor den danske gennemførelse af opholdsdirektivet bør præciseres. I det følgende beskrives de enkelte punkter samt den valgte gennemførelse af disse.

1. Opholdsdirektivets artikel 30, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at længden af udrejsefristen for EU-borgere som udgangspunkt ikke må være under 1 måned. Ved lovforslag nr. L 107 af 12. januar 2011 om ændring af udlændingeloven (Direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) foreslås bestemmelsen gennemført i udlændingelovens § 33, stk. 2.

2. Opholdsdirektivets artikel 32, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at ved ansøgning om ophævelse af et indrejseforbud, skal der træffes afgørelse i sagen inden for 6 måneder. Ved lovforslag nr. L 107 af 12. januar 2011 om ændring af udlændingeloven (Direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) foreslås bestemmelsen gennemført i udlændingelovens § 32, stk. 7.

3. Opholdsdirektivets artikel 10, stk. 1, bestemmer, at der skal udstedes kvitteringsbrev for indgivelse af ansøgninger om opholdskort. Denne bestemmelse vil blive gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen.

4. Af opholdsdirektivets artikel 30, stk. 1, fremgår det, at afslag på ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, skal meddeles skriftligt. Efter de generelle regler i forvaltningslovens § 23 følger det ikke automatisk, at en afgørelse skal være skriftlig. I praksis meddeles alle afgørelser om afslag på opholdsret i skriftlig form. Kravet om skriftlighed vil blive direkte indsat i EU-opholdsbekendtgørelsen.

5. Af opholdsdirektivets artikel 11, stk. 2, og 16, stk. 3, fremgår det, at gyldigheden af et EU-registreringsbevis ikke berøres af midlertidige afbrydelser i opholdet, herunder ophold af maksimum 12 måneders varighed uden for landet, hvis der foreligger »vægtige grunde«. Denne bestemmelse er gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen, jf. § 19, stk. 6, som i dag anvender udtrykket »helt særlige grunde«. Dette kan opfattes snævrere, og ordlyden vil derfor i EU-opholdsbekendtgørelsen blive præciseret, så det fremgår, at der skal være tale om »vægtige grunde«.

6. Bestemmelsen i den danske sprogversion af opholdsdirektivets artikel 16, stk. 2, anfører, at familiemedlemmer til EU-borgere opnår ret til tidsubegrænset ophold, når de i fem år i træk lovligt har boet sammen med unionsborgeren. I de øvrige sprogversioner af opholdsdirektivet fremgår det imidlertid, at familiemedlemmet i fem år i træk skal have opholdt sig sammen med unionsborgeren. Der kan således ikke stilles krav om, at familiemedlemmet nødvendigvis skal have haft samme adresse som EU-borgeren i fem år i træk. Bestemmelsen er gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, der vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.

7. Opholdsdirektivets artikel 27-29 indeholder bestemmelser om begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Disse bestemmelser er i dag gennemført indirekte ved en henvisning til udlændingelovens § 2, stk. 3, der bestemmer, at udlændingelovens begrænsninger alene finder anvendelse i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne. Ifølge Kommissionen kan dette ikke betragtes som en tilstrækkelig gennemførelse, og bestemmelserne vil derfor blive gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen. Som følge af dette foreslås der enkelte ændringer i udlændingeloven. Det foreslås således, at udlændingelovens § 10, stk. 1-2, og § 26, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne. Endvidere foreslås det, at opholdsdirektivets artikel 27, stk. 3, der omhandler forespørgsler fra andre EU-landes myndigheder om eventuelle tidligere straffe, gennemføres som en ny bestemmelse i udlændingelovens § 27 e. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

8. Artikel 21 i opholdsdirektivet bestemmer, at ved afgørelsen af spørgsmålet om ret til tidsubegrænset ophold, kan opholdets uafbrudte karakter i værtsmedlemsstaten godtgøres med ethvert egnet bevismiddel, der anvendes i værtsmedlemsstaten, og at opholdets uafbrudte karakter afbrydes af enhver behørigt gennemført udsendelsesafgørelse. Den første del af bestemmelsen er en processuel retsgaranti, der i forvejen følger af dansk forvaltningsret. Bestemmelsen vil blive gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen med henblik på at præcisere denne retsgaranti.

9. Bestemmelsen i artikel 5 i opholdsdirektivet vedrører EU-borgeres og deres familiemedlemmers ret til indrejse, herunder dokumentationskrav ved indrejsen og betingelserne og procedurerne for udstedelse af visum til tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til EU-borgere. Bestemmelsen er i dag gennemført i udlændingeloven, i udlændingebekendtgørelsen samt i Integrationsministeriets kundgørelse om pas og visumforhold af 23. december 2010. En del af reguleringen i artikel 5 fremgår i dag af Integrationsministeriets visumpraksisnotat, der er offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside nyidanmark.dk. Denne del vil blive gennemført i udlændingebekendtgørelsen, hvor de nærmere regler om indrejse og visum i forvejen er reguleret. Der er tale om bestemmelser om legitimationsdokumenter og bestemmelser om at give EU-borgere og deres familiemedlemmer en rimelig frist for at fremskaffe nødvendige dokumenter, hvis kravene til nødvendig rejselegitimation ikke er opfyldt. Der er endvidere tale om bestemmelser for tredjelandsstatsborgere, der indrejser med et EU-opholdskort, og om krav til medlemsstaterne om at udstede visum i en særlig hasteprocedure og uden gebyr til tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af opholdsdirektivet som familiemedlem til en EU-borger.

10. Artikel 14, stk. 3, i opholdsdirektivet bestemmer, at EU-borgere og deres familiemedlemmers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system ikke automatisk må medføre foranstaltninger til udsendelse af de pågældende personer. Bestemmelsen forhindrer ikke, at der kan ske berettiget inddragelse af opholdsret og udsendelse af en EU-borger, hvis den pågældende ligger det offentlige til byrde. Bestemmelsen præciserer alene, at det ikke må ske automatisk. Dette er allerede gældende i Danmark, da myndighederne i hver sag foretager en konkret vurdering af, om der bør ske inddragelse af en eksisterende opholdsret med henvisning til manglende selvforsørgelse. Bestemmelsen vil blive præciseret i EU-opholdsbekendtgørelsen.

11. Artikel 14, stk. 4, litra b, i opholdsdirektivet bestemmer, at EU-borgere og deres familiemedlemmer ikke må udsendes, så længe det kan dokumenteres, at EU-borgeren fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat. Dette er allerede gældende i Danmark, da det af udlændingeloven fremgår, at EU-borgere, der er arbejdssøgende, har ret til at opholde sig i Danmark i indtil 6 måneder fra indrejsen. Ophold ud over 6 måneder for arbejdssøgende følger af Integrationsministeriets notat om ud- og afvisning af 29. februar 2009. Bestemmelsen vil blive præciseret i EU-opholdsbekendtgørelsen. Samtidig foreslås det, at retten til 6 måneders ophold som arbejdssøgende udgår af udlændingelovens § 2, således at reguleringen for arbejdssøgende fremover vil fremgå af EU-opholdsbekendtgørelsen.

12. Artikel 3, stk. 2, litra b, i opholdsdirektivet omhandler opholdsret til samlevende. Bestemmelsen er i dag gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, hvoraf det fremgår, at opholdsret for en samlever er betinget af, at hovedpersonen påtager sig at forsørge ansøgeren. Bestemmelsen vil blive omformuleret, så det klarere fremgår, at der er tale om et forsørgelsesansvar over for samleveren i overensstemmelse med det forsørgelsesansvar, der gælder mellem ægtefæller i dansk ret.

13. Artikel 25 i opholdsdirektivet indeholder en forvaltningsretlig regel om, at borgerne kan godtgøre deres rettigheder efter opholdsdirektivet ved ethvert egnet bevismiddel, og at det således ikke kan kræves, at den pågældende er i besiddelse af et registreringsbevis eller et opholdkort m.v. som betingelse for udøvelse af en rettighed. Denne bestemmelse vil blive gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen af klarhedshensyn, selvom forpligtelsen allerede følger af dansk forvaltningsret.



10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forordningen medfører, at der fremover skal udstedes opholdskort med biometriske kendetegn - fotografi og fingeraftryk - til alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Investeringerne forbundet med indførelsen af biometriske opholdskort og langtidsvisum bl.a. i forbindelse med indkøb af biometristationer, udviklingen og implementeringen af den nødvendige it-understøttelse til håndtering af biometri og langtidsvisa forventes at udgøre i alt ca. 40,9 mio. kr. heraf 3,8 mio. kr. lønsum. Omkostninger, der afholdes i 2010 til forundersøgelser og udvikling af systemerne svarende til ca. 2,5 mio. kr., heraf 1,3 mio. kr. lønsum, afholdes inden for Integrationsministeriets rammer på FL 2010.

Driftsomkostningerne i 2011, herunder bl.a. udgifter til optagelse af biometri og kortproduktion, forventes at udgøre 3,6 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. i lønsum. De årlige driftsomkostninger fra 2012 og frem forventes at udgøre ca. 6,0 mio. kr., heraf 1,1 mio. kr. i lønsum. Udgifterne vedrører Integrationsministeriets, Udenrigsministeriets og Rigspolitiets område.

Omkostningerne i forbindelse med indførelse af biometriske opholdskort og langtidsvisum finansieres primært via gebyrbetalingen på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet, som blev indført ved lov nr. 1604 af 22. december 2010 om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet), der trådte i kraft den 1. januar 2011.

Den del af omkostningerne, der vedrører udstedelse af biometriske opholdskort til asylansøgere m.fl. kan ikke gebyrfinansieres, idet denne gruppe på baggrund af internationale konventioner ikke kan pålægges at betale et gebyr ved ansøgning om opholdstilladelse. Omkostningerne ved udstedelse af biometriske opholdskort til asylansøgere m.fl. vil indgå i udgiftsskønnene ved udarbejdelse af FFL12.

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

12. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

13. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har overordnet den konsekvens, at der fremover skal optages fingeraftryk til brug for udstedelse af opholdskort til tredjelandsstatsborgere.

14. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer, at Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gennemføres i dansk ret.

Forordningen er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender, men udgør en udbygning af Schengenreglerne. I sådanne tilfælde skal Danmark inden 6 måneder efter vedtagelsen af den pågældende forordning træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i den dagældende Protokol om Danmarks stilling. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af forordningen.

Danmark meddelte den 13. oktober 2008 Rådet, at Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere agtes gennemført i Danmark, hvilket vil kræve lovændringer.

Lovforslaget indeholder endvidere præciseringer i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Der henvises til afsnit 9.

15. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Havne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, 3 F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtninge Under Jorden, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Tekniske Skole, Landbrugsraadet, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, PROSA - Forbundet for It-professionelle, Prostitution og kvindehandel i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RCT - Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR, Ægteskab uden grænser.

   
16. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Nej
Investeringerne forbundet med indførelsen af biometriske opholdskort og langtidsvisum forventes at udgøre i alt ca. 40,9 mio. kr. heraf 3,8 mio. kr. lønsum.
De årlige driftsomkostninger, herunder bl.a. udgifter til optagelse af biometri og kortproduktion, forventes i 2011 at udgøre ca. 3,6 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. i lønsum. De årlige driftsomkostninger fra 2012 og frem forventes at udgøre ca. 6,0 mio. kr., heraf 1,1 mio. kr. i lønsum.
Omkostningerne i forbindelse med indførelse af biometriske opholdskort og langtidsvisum finansieres primært via gebyrbetalingen på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet, som blev indført ved lov nr. 1604 af 22. december 2010.
Omkostningerne ved udstedelse af biometriske opholdskort til asylansøgere m.fl. vil indgå i udgiftsskønnene ved udarbejdelse af FFL12.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Nej
Jf. ovenfor.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Lovforslaget har overordnet den konsekvens, at der fremover skal optages fingeraftryk til brug for udstedelse af opholdskort til tredjelandsstatsborgere.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere i dansk ret. Lovforslaget indeholder endvidere præciseringer i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet).
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning nr. 134 af 2. december 2002 om notehenvisninger i love og administrative forskrifter, der gennemfører EF-retsakter, m.v., at ændringslove, der gennemfører EU-direktiver, bør indeholde en bestemmelse, der fastsætter en note om dette i den ændrede lov. Bestemmelsen betyder, at den indsatte note vil fremgå af fremtidige lovbekendtgørelser af udlændingeloven.

Til nr. 2

Med forslaget vil den særlige ret for arbejdssøgende EU-borgere til at opholde sig her i landet i indtil 6 måneder fra indrejsen ikke længere fremgå af udlændingelovens § 2, stk. 1. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at opholdsretten for arbejdssøgende i stedet vil blive fastsat i EU-opholdsbekendtgørelsen. Der er således ikke tale om at ændre i den ret til ophold her i landet, som arbejdssøgende EU-borgere har efter denne bestemmelse. Der er alene tale om, at udlændingelovens § 2, stk. 1, fremover som hidtil vil indeholde retten til ophold her i landet i indtil 3 måneder, mens ophold ud over 3 måneder som arbejdssøgende fremover vil blive reguleret i EU-opholdsbekendtgørelsen.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af, at Schengenkonventionens artikel 18 - som visum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, bliver meddelt på baggrund af - blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 af 25. marts 2010 om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold.

Ændringen af Schengenkonventionens artikel 18 betyder, at indehavere af et visum baseret på denne artikel har ret til at rejse frit rundt i alle Schengenlande i op til 3 måneder pr. halvår, jf. Schengenkonventionens artikel 21. Ændringen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1542 af 21. december 2010 om ændring af udlændingeloven

Da visum baseret på Schengenkonventionens artikel 18 fra den 1. januar 2011 giver ret til frit at rejse og tage ophold i hele Schengenområdet, vil der fra dette tidspunkt ikke være tale om et visum som begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.

Forslaget om at ændre udlændingelovens § 4 a, stk. 2, er således en konsekvens af ændringen af Schengenkonventionens artikel 18.

Visum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, udstedes til udlændinge, der skal indrejse i Danmark for at aflægge indvandringsprøven. Hidtil har et sådant visum alene givet ret til gennemrejse af de øvrige Schengenlande med henblik på at indrejse i Danmark. Som følge af ændringen af Schengenkonventionens artikel 18 og artikel 21 vil et sådant visum også give ret til at indrejse og tage ophold i de øvrige Schengenlande i op til 3 måneder pr. halvår.

Til nr. 4

Det foreslås i § 4 a, stk. 3, at der i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 kan udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på et år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller § 9 f, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

Det betyder, at der kan udstedes langtidsvisum til en udlænding, der allerede er meddelt opholdstilladelse i Danmark. Udlændingen skal således efter indrejsen have udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

Ordningen omfatter tredjelandsstatsborgere, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenføring), § 9 a, stk. 2, (beskæftigelse), 9 c, stk. 1 (bl.a. studie), 9 d (tidligere dansk indfødsret) eller 9 f (religiøse forkyndere m.fl.), idet ansøgninger om opholdstilladelse på disse grundlag kan - og som hovedregel skal - indgives fra hjemlandet.

Som det fremgår af afsnit 6.6.2. , indrejser tredjelandsstatsborgere, som meddeles opholdstilladelse som kvoteflygtninge efter udlændingelovens § 8, her i landet efter en særlig procedure, idet der til disse udlændinge udstedes et laissez passer. I dag bemyndiges repræsentationerne til at isætte en opholdssticker i kvoteflygtningens laissez passer, således at udlændingen kan indrejse i Danmark. Opholdsstickeren, som ikke kan anvendes fra den 20. maj 2011, vil blive erstattet af et langtidsvisum, som sættes i udlændingens laissez passer.

Det bemærkes, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, (opholdstilladelse til udlændinge, som får deres opholdstilladelse inddraget, men som har fast arbejdsmarkedstilknytning), kun kan indgives af personer, der opholder sig her i landet, jf. § 9 a, stk. 4. Der vil derfor normalt ikke være behov for at udstede langtidsvisa til disse udlændinge. Det kan dog forekomme, at udlændingen efter indgivelse af ansøgningen her i landet udrejser og - som konsekvens heraf - kan få behov for et indrejsedokument, hvis den pågældende under opholdet i udlandet meddeles opholdstilladelse. Den foreslåede visumordning skal således også kunne finde anvendelse for disse udlændinge.

Tredjelandsstatsborgere, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 b, opholder sig allerede her i landet. Der er således ikke behov for at udstede visum til disse udlændinge.

Det bemærkes, at reglerne om indvandringsprøven, jf. lov nr. 400 af 21. april 2010 om ændring af udlændingeloven m.fl. (Ændring af reglerne om indvandringsprøven m.v.), der er sat i kraft den 15. november 2010 ved bekendtgørelse nr. 1251 af 4. november 2010, betyder, at udlændinge, der ansøger om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og som skal opfylde kravet om en bestået indvandringsprøve, skal indrejse i Danmark for at aflægge prøven. Disse udlændinge vil blive meddelt et visum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan der udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse i Danmark for at aflægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, når Udlændingeservice har besluttet, at udlændingen skal aflægge prøven. Visummet begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Der skal således heller ikke udstedes visum efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, til denne gruppe af udlændinge.

Hvis udlændingen er visumpligtig, vil Udlændingeservice bemyndige den lokale repræsentation til at udstede et langtidsvisum med henblik på, at udlændingen kan indrejse i Danmark og få udstedt et opholdskort. Det vil således ikke være nødvendigt, at udlændingen forinden indgiver en visumansøgning.

Visummets gyldighedsperiode vil maksimalt blive fastsat til et år, jf. Schengenkonventionens artikel 18, stk. 2. Der gælder ikke en nedre grænse for gyldighedsperioden.

Langtidsvisummet vil på baggrund af Udlændingeservices bemyndigelse blive udstedt af repræsentationerne med en gyldighedsperiode, der først og fremmest tager højde for, at udlændingen kan nå at indrejse i Danmark og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn, inden langtidsvisummet udløber. I forhold til kvoteflygtninge og tredjelandsstatsborgere, som indgiver en ansøgning om opholdstilladelse til et andet Schengenlands repræsentation, skal langtidsvisummets gyldighedsperiode tage højde for, at disse udlændinge skal henvende sig ved politiet eller Udlændingeservice med henblik på at få optaget biometriske kendetegn efter indrejsen i Danmark, jf. afsnit 6.6.1. og 6.6.2. De øvrige tredjelandsstatsborgere, som skal have udstedt et langtidsvisum, vil få optaget biometriske kendetegn inden indrejsen i Danmark. Endvidere skal der ved fastsættelse af gyldighedsperioden tages højde for, at udlændingen ikke i kraft af visummet kan opholde sig længere tid i Danmark end det, der følger af den meddelte opholdstilladelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at varigheden af en opholdstilladelse kan variere alt efter opholdsgrundlaget. F.eks. vil en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse være gyldig en måned, før udlændingen efter sin ansættelseskontrakt skal begynde at arbejde i Danmark. En opholdstilladelse, som meddeles med henblik på studier, vil typisk være gyldig 14 dage før studiestart i Danmark. Baggrunden herfor er hensynet til, at udlændingen, også efter at opholdstilladelsen er meddelt, får tid til de sidste forberedelser forbundet med afrejsen fra hjemlandet og etableringen her i landet. Det forudsættes, at et langtidsvisum udstedes på en sådan måde, at der tages højde for den praksis vedrørende varigheden af meddelte opholdstilladelser, der gælder på det enkelte sagsområde.

Endelig vil der ved fastsættelse af langtidsvisummets gyldighedsperiode blive taget højde for, at de danske myndigheder og opholdskortproducenten får den fornødne tid til den administration, som produktion og udstedelse af opholdskort med biometriske kendetegn medfører. F.eks. må det forventes, at produktionstiden på selve opholdskortet i perioder vil variere.

Det forudsættes, at repræsentationerne sikrer, at et visum, som udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, opfylder de krav, som følger af udlændingebekendtgørelsens § 21. Det følger bl.a. heraf, at visummet normalt skal udløbe senest tre måneder før udløbet af udlændingens pas. Det bemærkes i den forbindelse, at der gælder samme tidsmæssige krav med hensyn til opholdstilladelser, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26. Opholdstilladelsen vil blive meddelt før udstedelsen af langtidsvisummet og vil typisk have en længere gyldighedsperiode end visummet, hvorfor de krav, som følger af udlændingebekendtgørelsens § 21, normalt vil være opfyldt, når visummet skal udstedes.

Udlændinge, der er fritaget for visum, vil i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelsen blive vejledt om, at de kan indrejse i Danmark med henblik på at få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

En udlænding, der er fritaget for visum, men har opholdt sig i Schengenlandene i mere end 3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode, jf. udlændingelovens § 3, vil også kunne gives visum efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for dette.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 7.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1604 af 22. december 2010, jf. lovforslag nr. L 66 om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, erhvervs- og studieområdet) fremsat den 17. november 2010.

Ved lov nr. nr. 1604 af 22. december 2010 blev udlændingelovens § 9 h indsat i udlændingeloven. Det følger af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at et gebyr skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g og 11, stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelser efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f normalt skal afvises, hvis ansøgeren ikke medvirker til at afgive biometriske kendetegn (personfotografi og fingeraftryk).

Den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at det gebyr, som ansøgeren betalte ved ansøgningens indgivelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, også vil blive tilbagebetalt fratrukket et beløb på 750 kr., hvis ansøgningen afvises, fordi ansøgeren ikke vil medvirke til at afgive biometriske kendetegn, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47 b.

Til nr. 6

Med forslaget vil det ikke længere fremgå af udlændingelovens § 10, stk. 1, at der ikke kan gives registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at reguleringen af udstedelse af registreringsbevis og opholdskort fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsen. Hjemlen til at meddele afslag på opholdsret med henvisning til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed findes således allerede i dag i EU-opholdsbekendtgørelsen. Der er derfor ikke tale om en ændring af praksis for, hvornår der af hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed skal gives afslag på opholdsret. Der er alene tale om, at hjemlen fremover udelukkende skal findes i EU-opholdsbekendtgørelsen, der regulerer spørgsmålet om begrænsninger i retten til ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Med forslaget vil det endvidere ikke længere fremgå af udlændingelovens § 10, stk. 2, at der ikke kan gives registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, hvis en række konkrete forhold foreligger. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændringen af § 10, stk. 1, jf. bemærkningerne ovenfor. Reguleringen af begrænsninger i udstedelse af registreringsbevis og opholdskort skal således fremover udelukkende fremgå af EU-opholdsbekendtgørelsen og ikke af udlændingeloven.

Der er derfor ikke tale om en ændring af praksis, men alene tale om, at hjemlen fremover skal findes i EU-opholdsbekendtgørelsen, der regulerer spørgsmålet om begrænsninger i retten til ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Herved præciseres det, at det er reglerne i opholdsdirektivet, som er gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen, der finder anvendelse på sager vedrørende EU-borgere og deres familiemedlemmer.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse i § 12 a indebærer, at bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gælder i Danmark.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2-6.

Til nr. 8

Det foreslås, at udlændingelovens § 19, stk. 6, ophæves. Bestemmelsen angiver, at bestemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 2-10, ikke finder anvendelse på udlændinge, som har registreringsbevis eller opholdskort efter § 6.

Bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 1, har hidtil udgjort en supplerende hjemmel for inddragelse af registreringsbevis og opholdskort udstedt efter EU-reglerne. Det har derfor været nødvendigt specifikt at angive i § 19, stk. 6, at § 19, stk. 1, nr. 2-10, ikke fandt anvendelse på udlændinge, som har registreringsbevis eller opholdskort efter § 6, da disse bestemmelser er uanvendelige på EU-borgere.

§ 19, stk. 1, omfatter efter sin ordlyd alene opholdstilladelser, og hjemlen til inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort vil derfor fremover udelukkende fremgå af EU-opholdsbekendtgørelsen. Denne lovtekniske ændring medfører ingen begrænsninger i den eksisterende rækkevidde af inddragelsesbestemmelserne.

Til nr. 9

Med den foreslåede tilføjelse til udlændingelovens § 26, stk. 2, præciseres det, at bestemmelsens 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. § 26, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at en udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-8, og § 25, medmindre de forhold, der fremgår af § 26, stk. 1, taler afgørende imod. Denne vægtning af kriterierne i § 26, stk. 1, vurderes ikke at være i overensstemmelse med bestemmelsen i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, der ikke indeholder en sådan vægtning om, at kriterierne i visse tilfælde skal tale afgørende imod en udvisning.

Der er ikke tale om en ændring af praksis for udvisning af EU-borgere. Udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, skal således som hidtil ske i overensstemmelse med EU-rettens regler på området.

Til nr. 10

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 27 e gennemføres opholdsdirektivets artikel 27 stk. 3, der bestemmer, at et medlemsland kan anmode andre medlemslande om oplysninger om en persons eventuelle tidligere straffe ved vurderingen af, om den pågældende udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med udstedelsen af registreringsbevis eller, hvor der ikke findes nogen registreringsordning i det pågældende medlemsland, senest 3 måneder efter indrejsen på det pågældende medlemslands område, eller i forbindelse med udstedelsen af opholdskort. Det fremgår af direktivets artikel 27, stk. 3, at forespørgsler ikke må antage systematisk karakter.

Bestemmelsen skaber således hjemmel til, at politiet i Danmark kan videregive sådanne oplysninger, hvis de modtager en anmodning herom på baggrund af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 3. Det foreslås endvidere i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 3, at en sådan anmodning skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.

De oplysninger, der kan videregives efter bestemmelsen, vil være oplysninger, der fremgår af den pågældendes straffeattest (straffeattesten til politi og offentlige myndigheder).

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 2, at videregivelse af oplysninger om bl.a. strafbare forhold kun må ske under nærmere angivne betingelser.

Inden politiet kan videregive oplysninger om en persons eventuelt tidligere straffe til en myndighed i et andet EU-land, skal politiet således vurdere, om videregivelsen kan ske med baggrund i persondatalovens § 8, stk. 2.

Efter persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1, vil der kunne ske videregivelse, hvis den pågældende har givet sit udtrykkelige samtykke til dette. Det fremgår af persondatalovens § 3, nr. 8, at der ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Uden for de tilfælde, hvor der er givet samtykke, er det Integrationsministeriets vurdering, at der kan være hjemmel i persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2, til at videregive oplysningerne.

Af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at videregivelse kan ske, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår. Det er vurderingen, at afgørelsen om, hvorvidt den pågældende udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed, kan udgøre en sådan offentlig interesse, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Det skal i hvert enkelt tilfælde konkret vurderes, om betingelsen i persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2, er opfyldt.

Videregivelse af oplysninger vil endvidere kunne ske, hvis betingelserne i persondatalovens § 7 er opfyldt, jf. § 8, stk. 6. Persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, vil således eksempelvis kunne udgøre en hjemmel til videregivelsen, hvis det konkret vurderes, at videregivelsen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Videregivelsen af oplysninger efter bestemmelsen skal i øvrigt altid ske i overensstemmelse med de grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, som er indeholdt i persondatalovens § 5, herunder at der ikke må videregives flere oplysninger end nødvendigt.

Skal videregivelsen af oplysninger ske til myndigheder i et land, der har indgået overenskomst eller et hertil svarende arrangement efter udlændingelovens § 2, stk. 5, må videregivelsen som udgangspunkt kun ske, hvis det pågældende land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, jf. persondatalovens § 27, stk. 1. Persondatalovens § 27, stk. 3, indeholder dog en række undtagelser fra dette udgangspunkt. Det er Kommissionen, der vurderer, om det pågældende land sikrer et sådant tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. En liste over sådanne sikre lande kan findes på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk. På nuværende tidspunkt er det alene Schweiz, der har indgået en overenskomst efter udlændingelovens § 2, stk. 5. Schweiz betragtes for øjeblikket som et sikkert land i forhold til persondatalovens § 27, stk. 1.

Hvis betingelserne ovenfor er opfyldt, kan videregivelsen ske til myndigheder omfattet af bestemmelsen, der i det pågældende land behandler sager om opholdsret og begrænsning af opholdsret for EU-borgere og deres familiemedlemmer. Politiet kan i tvivlstilfælde nærmere forhøre sig hos den pågældende myndighed.

En henvendelse skal altid besvares inden 2 måneder.

Til nr. 11

Der er tale om en præcisering af, at betegnelsen »opholdskort« i denne bestemmelse vedrører opholdskort, der er udstedt efter EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 6.

Til nr. 12

Der er tale om en præcisering af, at betegnelsen »opholdskort« i denne bestemmelse vedrører opholdskort, der er udstedt efter EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 6.

Til nr. 13

Efter udlændingelovens § 40, stk. 10, kan Udlændingeservice ved behandling af en ansøgning om visum efter § 4 eller § 4 a tilsige den herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingeservice eller politiet og fremvise dokumentation, der godtgør den pågældendes identitet. Udebliver referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, kan der gives afslag på visumansøgningen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.

Den foreslåede ændring af § 40, stk. 10, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, om indsættelse af et stk. 3 i udlændingelovens § 4 a samt ikrafttrædelsen af stk. 2 i udlændingelovens § 4 a den 15. november 2010 (ved bekendtgørelse nr. 1251 af 4. november 2010).

Efter § 4 a, stk. 2, kan der udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse i Danmark for at aflægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, når Udlændingeservice har besluttet, at udlændingen skal aflægge prøven. Visummet begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, angår udstedelse af langtidsvisum til en udlænding, der er meddelt visse typer af opholdstilladelse, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.

Udlændingelovens § 40, stk. 10, om tilsigelse af den herboende reference med henblik på kontrol er alene relevant for de nationale visa, som udstedes efter udlændingelovens § 4 a, stk. 1.

Det foreslås derfor at ændre udlændingelovens § 40, stk. 10, således at visum, der udstedes efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, og den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, ikke er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 a, stk. 1, optages der fingeraftryk af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, eller som pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28.

Den foreslåede ændring af § 40 a, stk. 1, indebærer, at der herudover også skal optages fingeraftryk af udlændinge, som søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8, jf. forslaget til § 40 a, stk. 1, nr. 3.

Det betyder, at udlændinge, der er meddelt asyl, i forbindelse med indgivelse af ansøgning om forlængelse af deres opholdstilladelse skal henvende sig ved politiet eller ved Udlændingeservice, hvis de pågældende har bopæl eller ophold i Københavns eller Københavns Vestegns politikredse, med henblik på at få optaget fingeraftryk til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Der henvises i de foreslåede bestemmelser i § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, til den foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Der er tale om konsekvensændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.

Til nr. 15

Det foreslås i § 40 a, stk. 11, at der ikke optages fingeraftryk efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.

Den foreslåede ændring er en følge af artikel 1, nr. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008. Det fremgår heraf, at det er obligatorisk for medlemsstaterne at optage fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere, som er fyldt 6 år, og at tredjelandsstatsborgere, af hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, er undtaget fra kravet om at afgive fingeraftryk.

Efter forslaget til § 40 a, stk. 11, 1. pkt., skal politiet således ikke optage fingeraftryk af asylansøgere til brug opholdskort med biometriske kendetegn efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, hvis asylansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftrykkene.

Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder opfylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriske kendetegn. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for, at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kendetegn.

Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skal således ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.

Hvis udlændingen er under 18 år, skal der derfor alene optages fingeraftryk efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år, jf. forslaget til § 40 a, stk. 11, 2. pkt.

Det betyder, at politiet alene skal optages fingeraftryk af asylansøgere under 18 år, som er uledsagede og er fyldt 6 år.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 11, jf. den foreslåede affattelse af § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, at dette både gælder ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 første gang og ved indgivelse af ansøgning om forlængelse af en ansøgning, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

Hvis udlændingen oplyser, at han eller hun er under 18 år, men politiet skønner, at den pågældende er over 18 år, optager politiet fingeraftryk. Hvis det efterfølgende viser sig, f.eks. ved en aldersundersøgelse, at udlændingen faktisk er under 18 år, vil fingeraftrykkene blive slettet igen.

Det bemærkes, at langt hovedparten af de uledsagede mindreårige asylansøgere, som ankommer her til landet, er over 6 år. Det må således forventes, at det meget sjældent vil forekomme, at politiet i forhold til optagelse af fingeraftryk skal vurdere, om asylansøgeren er fyldt 6 år.

Det foreslås i § 40 a, stk. 12, at udlændingelovens § 40 a, stk. 3-9, ikke finder anvendelse, hvis der i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, optages fingeraftryk af asylansøgere til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Udlændingelovens § 40 a, stk. 3-9, vedrører det særlige register over optagne fingeraftryk, som føres af politiet, samt de formål, hvortil dette registers oplysninger kan anvendes.

Fingeraftryk, der allerede optages i dag i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2, optages på udstyr, som politiet har opstillet hertil, og som ikke kan anvendes til opholdskort med biometriske kendetegn. De fingeraftryk, som skal optages til brug for opholdskort med biometriske kendetegn, skal også optages i medfør af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, men skal optages på en separat biometrioptagestation, der opstilles i forbindelse med indførelsen af det nye opholdskort, og skal alene opbevares midlertidigt i Udlændingeservice, jf. afsnit 8.1. Der er således tale om to forskellige sæt fingeraftryk, som optages til forskellige formål og opbevares i forskelligt regi efter forskellige regler.

Det foreslås derfor, at § 40 a, stk. 3-9, ikke skal gælde, når der optages fingeraftryk til brug for et opholdskort med biometriske kendetegn efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.

Til nr. 16

Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 1, kan der optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter § 7.

I praksis er der tale om, at der i medfør af bestemmelsen optages personfotografi af alle asylansøgere, der kommer til Danmark. Personfotografierne optages som led i de forpligtelser, der følger af, at Danmark i 1997 tilsluttede sig Dublin-konventionen (nu Dublinforordningen).

Den foreslåede ændring af § 40 b, stk. 1, indebærer, at det udtrykkeligt vil fremgå af udlændingeloven, at der skal optages personfotografier af alle asylansøgere, og der er således tale om en præcisering.

Hermed vil bestemmelsen endvidere være i overensstemmelse med kravet i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om, at der skal optages personfotografier af bl.a. disse udlændinge til eventuel brug for et opholdskort med biometriske kendetegn.

Den foreslåede ændring af § 40 b, stk. 1, indebærer herudover, at der også skal optages personfotografi af en udlænding, som søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

Det betyder, at udlændinge, der er meddelt asyl, i forbindelse med indgivelse af ansøgning om forlængelse af deres opholdstilladelse skal henvende sig ved politiet eller ved Udlændingeservice, hvis de pågældende har bopæl eller ophold i Københavns eller Københavns Vestegns politikredse, med henblik på at få optaget et personfotografi til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Der henvises i den foreslåede bestemmelse i § 40 b til den foreslåede bestemmelse i § 40 b, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der er tale om en konsekvensændring.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.

Til nr. 17

Det foreslås i § 40 b, stk. 11, at der alene optages personfotografi efter § 40 b, stk. 1, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort af en udlænding, der er under 18 år, hvis udlændingen er uledsaget.

Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder opfylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om opholdskort med biometriske kendetegn. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for, at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kendetegn.

Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skal således ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.

Hvis udlændingen er under 18 år, skal der derfor alene optages personfotografi efter § 40 b, stk. 1, hvis ansøgeren er uledsaget, jf. forslaget til § 40 b, stk. 11.

Det betyder, at politiet alene skal optage personfotografi af asylansøgere under 18 år, som er uledsagede.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 40 b, stk. 11, jf. den foreslåede affattelse af § 40 b, stk. 1, at dette både gælder ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 første gang og ved indgivelse af ansøgning om forlængelse af en ansøgning, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

Hvis udlændingen oplyser, at han eller hun er under 18 år, men politiet skønner, at den pågældende er over 18 år, optager politiet et personfotografi. Hvis det efterfølgende viser sig, f.eks. ved en aldersundersøgelse, at udlændingen faktisk er under 18 år, vil fotografiet blive slettet igen.

Det foreslås i § 40 b, stk. 12, at udlændingelovens § 40 b, stk. 3-9, ikke finder anvendelse, hvis der i medfør af § 40 b, stk. 1, optages personfotografi af asylansøgere til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Udlændingelovens § 40 b, stk. 3-9, vedrører det særlige register over optagne personfotografier, som føres af politiet, samt de formål, hvortil dette registers oplysninger kan anvendes.

Personfotografier, der allerede optages i dag i medfør af § 40 b, stk. 1 og 2, optages på udstyr, som politiet har opstillet hertil. De personfotografier, som skal optages til brug for opholdskort med biometriske kendetegn, skal også optages i medfør af udlændingelovens § 40 b, stk. 1, men skal optages på en separat biometrioptagestation, der opstilles i forbindelse med indførelsen af det nye opholdskort, og skal alene opbevares midlertidigt i Udlændingeservice, jf. afsnit 8.1. Der er således tale om to forskellige personfotografier, som optages til forskellige formål og opbevares i forskelligt regi efter forskellige regler.

Det foreslås derfor, at § 40 b, stk. 3-9, ikke skal gælde, når der optages personfotografi til brug for et opholdskort med biometriske kendetegn efter udlændingelovens § 40 b, stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.5. og 6.7.

Til nr. 18

Der er tale om en præcisering af, at betegnelsen »opholdskort« i denne bestemmelse vedrører opholdskort, der er udstedt efter EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 6.

Til nr. 19

Den foreslåede bestemmelse i § 47 b, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f skal afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi.

Idet pligten til at afgive personfotografi følger af Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, henvises der i bestemmelsen til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 12 a, hvoraf det fremgår, at forordningen gælder her i landet.

Forslaget betyder, at Udlændingeservice skal afvise en ansøgning om opholdstilladelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f, hvis det konstateres, at udlændingen ikke har villet afgive et personfotografi i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. En afgørelse om afvisning indebærer, at ansøgningen ikke vil blive behandlet.

Den foreslåede bestemmelse i § 47 b, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at den foreslåede bestemmelse om afvisning i § 47 b, stk. 1, 1. pkt., under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til at afgive personfotografi, ikke gælder, hvis ansøgeren er under 18 år, og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Det følger af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder opfylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 (om opholdskort med biometriske kendetegn). Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for, at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kendetegn.

Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skal således ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.

En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f kan således ikke afvises under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til at afgive personfotografi, hvis ansøgeren er under 18 år, og det er hensigten, at den pågældende skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Den foreslåede bestemmelse i § 47 b, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at den foreslåede bestemmelse om afvisning i § 47 b, stk. 1, 1. pkt., og den foreslåede begrænsning af adgangen til at afvise ansøgninger i § 47 b, stk. 1, 2. pkt., også finder anvendelse, hvis en udlænding søger om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f.

Adgangen til at afvise ansøgninger, jf. § 47 b, stk. 1, 1. pkt., samt de foreslåede begrænsninger i denne adgang, jf. § 47 b, stk. 1, 2. pkt., gælder således også i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f. Herudover gælder de foreslåede regler om afvisning også for ansøgninger om forlængelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, jf. afsnit 6.7. Det personfotografi, som udlændingen afgav ved indgivelsen af asylansøgningen, vil blive anvendt første gang, en udlænding ansøger om humanitær opholdstilladelse.

Når Integrationsministeriet modtager en ansøgning om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, vil ministeriet anmode udlændingen om at henvende sig til Udlændingeservice eller politiet med henblik på at afgive et personfotografi, uanset at der allerede er optaget et digitalt fotografi i forbindelse med den oprindelige ansøgning, jf. afsnit 8.1. Dette skyldes, at udlændingen skal henvende sig ved myndighederne for at få optaget fingeraftryk, som ikke opbevares længere end 90 dage fra udstedelsen af det første opholdskort, jf. afsnit 8.1, og derfor ikke kan genanvendes i forlængelsessituationen. I lyset af, at udlændingen under alle omstændigheder skal have optaget fingeraftryk, vil det være den mest hensigtsmæssige løsning, at udlændingen samtidig afgiver et tidssvarende personfotografi.

Hvis udlændingen ikke vil medvirke til at afgive et personfotografi, afviser Udlændingeservice - eller Integrationsministeriet i sager om humanitær opholdstilladelse - således en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 f, medmindre ansøgeren er under 18 år, og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Afgivelse af personfotografi omfatter både den situation, at udlændingen indleverer et personfotografi og optagelse af personfotografi. Fra den 20. maj 2011 til den 20. maj 2012 vil der ikke blive optaget personfotografier af tredjelandsstatsborgere, idet biometrioptagestationerne først vil være tilgængelige efter denne periode. I overgangsperioden kræves det således, at udlændingen i forbindelse med ansøgningen indleverer et fysisk personfotografi til brug for opholdskortet. Efter den 20. maj 2012 vil der normalt blive optaget personfotografi af alle tredjelandsstatsborgere.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.4. og 6.7.

Den foreslåede bestemmelse i § 47 b, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f skal afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk.

Idet pligten til at afgive fingeraftryk følger af Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, henvises der i bestemmelsen til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 12 a, hvoraf det fremgår, at forordningen gælder her i landet.

Forslaget betyder, at Udlændingeservice skal afvise en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f, hvis det konstateres, at udlændingen ikke har villet medvirke til optagelse af fingeraftryk i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. En afgørelse om afvisning indebærer, at ansøgningen ikke vil blive behandlet.

Efter Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 er det obligatorisk at optage fingeraftryk af personer, der er 6 år eller derover. Personer, der af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk, er fritaget herfor.

Det fremgår bl.a. af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, at de opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet, herunder opfylde de krav, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 (om opholdskort med biometriske kendetegn). Det betyder, at tredjelandsstatsborgere, som efter nationale regler får udstedt bevis for, at de har opnået opholdstilladelse, skal have udstedt det nye opholdskort med biometriske kendetegn.

Udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for deres opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Denne gruppe skal således ikke have udstedt opholdskort med biometriske kendetegn, jf. afsnit 6.2.

Det foreslås derfor i § 47 b, stk. 2, 2. pkt., at den foreslåede bestemmelse om afvisning i § 47 b, stk. 2, 1. pkt., under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, ikke gælder, hvis ansøgeren er under 6 år eller af fysiske grunde ikke er i stand hertil, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Den foreslåede bestemmelse i § 47 b, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at den foreslåede bestemmelse om afvisning i § 47 b, stk. 2, 1. pkt., og de foreslåede begrænsninger af adgangen til at afvise ansøgninger i § 47 b, stk. 2, 2. pkt., også finder anvendelse, hvis en udlænding søger om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f.

Adgangen til at afvise ansøgninger, jf. § 47 b, stk. 2, 1. pkt., samt de foreslåede begrænsninger af denne adgang, jf. § 47 b, stk. 2, 2. pkt., gælder således også i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 a eller 9 c-9 f. Herudover gælder de foreslåede regler om afvisning også for ansøgninger om forlængelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, jf. afsnit 6.7. De fingeraftryk, som udlændingen afgav ved indgivelsen af asylansøgningen, vil blive anvendt første gang en udlænding ansøger om humanitær opholdstilladelse. Hvis udlændingen meddeles humanitær opholdtilladelse, vil fingeraftrykkene blive slettet efter 90 dage, når opholdskortet er udstedt, jf. afsnit 8.1. Det vil således ikke være muligt at genanvende fingeraftrykkene ved en ansøgning om forlængelse af en humanitær opholdstilladelse.

Når Integrationsministeriet modtager en ansøgning om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, vil ministeriet anmode udlændingen om at henvende sig til Udlændingeservice eller politiet med henblik på at få optaget fingeraftryk.

Hvis udlændingen ikke vil medvirke til at få optaget fingeraftryk, afviser Udlændingeservice - eller Integrationsministeriet i sager om humanitær opholdstilladelse - således en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens §§ 9-9 f, medmindre ansøgeren er under 6 år eller af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.4. og 6.7.

Til nr. 20

Den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at afgørelser efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk. 1, kan træffes af Udlændingeservice.

Optagelse af fotografi og fingeraftryk i forbindelse med en ansøgning om forlængelse skal således - ligesom en førstegangsansøgning - ske efter reglerne i udlændingelovens §§ 40 a og 40 b. Det er normalt politiet, der optager fotografi og fingeraftryk.

Der vil dog ikke blive opstillet biometrioptagestationer ved politiet i Københavns og Københavns Vestegns politikredse, jf. afsnit 6.1.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at Udlændingeservice i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller 8, kan forestå optagelsen af personfotografi og fingeraftryk af de udlændinge, som har bopæl eller opholder sig i Københavns eller Københavns Vestegns politikredse, til eventuel brug for udstedelse af et nyt opholdskort.

Forlængelsesansøgninger fra disse udlændinge skal indgives til Udlændingeservice, som i den forbindelse vil optage biometriske kendetegn. Hvis en udlænding ikke vil medvirke hertil, kan Udlændingeservice tilkalde politiet, som vil bistå Udlændingeservice med at gennemføre biometrioptagelsen ved anvendelse af fornøden magt, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 10 og § 40 b, stk. 10. Anvendelse af magt forventes dog yderst sjældent at blive aktuelt.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, 3. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 6.7.

Til § 2

Det følger af Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at ensartet udformede opholdstilladelser med personfotografi som biometrisk kendetegn skal udstedes fra og med den 20. maj 2011, og det foreslås derfor i § 2, stk.1, at loven træder i kraft den 20. maj 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 4 a, stk. 3, § 12 a, § 40 b, stk. 11 og 12, og § 47 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 7, 17 og 19, og de foreslåede ændringer af § 9 h, stk. 4, § 40, stk. 10, og § 40 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, 13 og 16, træder således i kraft den 20. maj 2011.

Det følger dog af forordningen, at biometriske kendetegn i form af fingeraftryk i medfør af forordningen først skal lagres på opholdskortet fra og med den 20. maj 2012.

Det foreslås derfor i § 2, stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 11 og 12, § 47 b, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, 19 og 20, og de foreslåede ændringer af § 40 a, stk. 1, og § 48, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 21, først træder i kraft den 20. maj 2012.

Det fremgår af artikel 1, nr. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, at gyldigheden for opholdstilladelser, der allerede er udstedte, ikke berøres af forordningen, medmindre en medlemsstat træffer beslutning om andet. Der er ikke i Danmark truffet en sådan beslutning.

Det betyder, at der ikke skal udstedes nye opholdskort med biometriske kendetegn til tredjelandsstatsborgere, som er besiddelse af gyldige opholdstilladelser efter udlændingelovens §§ 7-9 f på tidspunktet for lovændringernes ikrafttræden.

Reglerne vil således finde anvendelse for førstegangsansøgninger og ansøgninger om forlængelse, der indgives fra og med den 20. maj 2011, således at de pågældende udlændinge skal afgive personfotografi i forbindelse med en ansøgning, der indgives i perioden fra den 20. maj 2011 til og med den 19. maj 2012. Fra og med den 20. maj 2012 skal udlændinge, som søger om opholdstilladelse første gang eller om forlængelse af en opholdstilladelse i forbindelse med ansøgningens indgivelse både have optaget personfotografi og fingeraftryk til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort. Dette skyldes, at det følger af forordningen, at opholdskort skal udstedes med personfotografi. Hvis den pågældende ikke afleverer et personfotografi, kan der ikke udstedes opholdskort.

Tredjelandsstatsborgere, som ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f inden den 20. maj 2011, og som meddeles opholdstilladelse i perioden fra den 20. maj 2011 til den 19. maj 2012, vil i afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelsen blive orienteret om, at de inden for en nærmere fastsat frist skal aflevere et personfotografi til brug for udstedelse af et opholdskort. Dette skyldes, at det følger af forordningen, at opholdskort skal udstedes med personfotografi. Det bemærkes, at tredjelandsstatsborgere allerede i dag i vidt omfang afleverer et fotografi i forbindelse med ansøgningens indgivelse.

Fra den 20. maj 2012 skal der normalt også optages fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven §§ 7-9 f.

Hvis en tredjelandsstatsborger, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 20. maj 2011, meddeles opholdstilladelse den 20. maj 2012 eller senere, vil udlændingen i afgørelsen blive orienteret om, at der inden for en nærmere fastsat frist skal optages både fingeraftryk og personfotografi af den pågældende til brug for udstedelse af et opholdskort.

De tredjelandsstatsborgere, der indgiver en ansøgning i perioden fra den 20. maj 2011 til og med den 19. maj 2012, har i forbindelse med ansøgningens indgivelse afgivet personfotografi. De vil ved meddelelse af opholdstilladelse fra og med den 20. maj 2012 i afgørelsen blive orienteret om, at der inden for en nærmere fastsat frist skal optages fingeraftryk af den pågældende til brug for udstedelse af et opholdskort.

Ændringen af udlændingelovens § 4 a, stk. 2, er en konsekvens af, at Schengenkonventionens artikel 18 og 21 er ændret. Det foreslås på den baggrund i § 2, stk. 3, at udlændingelovens § 4 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. I den forbindelse vil loven kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland på den måde, at bestemmelserne i den EU-retsakt, der inkorporeres i lovens § 1, nr. 7, vil kunne sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1511 af 27. december 2009, § 2 i lov nr. 400 af 21. april 2010, § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 1542 af 21. december 2010, lov nr. 1543 af 21. december 2010 og lov nr. 1604 af 22. december 2010:
 
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1511 af 27. december 2009, § 2 i lov nr. 400 af 21. april 2010, § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 1542 af 21. december 2010, lov nr. 1543 af 21. december 2010 og lov nr. 1604 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
  
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004 nr. L 229, s. 35.«
   
§ 2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra indrejsen eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen.
Stk. 2-5. - - -
 
2. I § 2 stk. 1, udgår »eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen«.
   
§ 4 a. - - -
Stk. 1. - - -
  
Stk. 2. Der kan udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse i Danmark for at aflægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., når Udlændingeservice har besluttet, at udlændingen skal aflægge prøven. Visummet begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.
 
3.§ 4 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
  
4. I § 4 a indsættes som stk. 3:
  
»Stk. 3. Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på et år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller § 9 f, med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.«
   
§ 9 h. - - -
Stk. 1-3. - - -
  
Stk. 4. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g og 11, stk. 8, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
 
5.§ 9 h, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g, 11, stk. 8, og 47 b, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.«
   
§ 10. En udlænding kan ikke gives registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, hvis
1)-3) - - -
 
6. I § 10, stk. 1, og § 10, stk. 2, udgår »registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller«.
Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, hvis
1)-5) - - -
  
   
§ 12. - - -
 
7. Efter § 12 indsættes i kapitel 1:
»§ 12 a. Bestemmelserne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gælder her i landet.«
   
§ 19. - - -
Stk. 1-5. - - -
  
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-10, finder ikke anvendelse på udlændinge, som har registreringsbevis eller opholdskort efter § 6.
 
8.§ 19, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.
Stk. 7. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 og 3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
  
   
§ 26. - - -
Stk. 1. - - -
  
Stk. 2. En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-8, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.
 
9. I § 26, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).«
   
§ 27 d. - - -
 
10. Efter § 27 d indsættes i kapitel 4:
»§ 27 e. Politiet kan efter forespørgsel uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings eventuelle tidligere straffe til myndigheder i et andet EU-land/EØS-land eller et land, der er omfattet af § 2, stk. 5, til brug for det pågældende lands vurdering af, om udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med landets behandling af sager om udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten. Findes der i det pågældende land ikke en registreringsordning, kan videregivelsen ske senest 3 måneder efter udlændingens indrejse eller fra den dato, hvor udlændingen har anmeldt sin tilstedeværelse i det pågældende land. En forespørgsel skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.«
   
§ 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne i stk. 3, 1. , 3. og 4. pkt.
Stk. 2. - - -
 
11. I § 33, stk. 1, indsættes to steder efter »opholdskort, «: »jf. § 6, «.
Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort her i landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en beslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke er omfattet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor.
 
12. I § 33, stk. 3, indsættes efter »opholdskort«: », jf. § 6,«.
   
§ 40. - - -
Stk. 1-9. - - -
  
Stk. 10. Ved behandlingen af en ansøgning om visum efter § 4 eller § 4 a kan Udlændingeservice tilsige den herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingeservice eller politiet og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes identitet. Udebliver referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, kan der gives afslag på visumansøgningen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.
 
13. I § 40, stk. 10, ændres »§ 4 a« til: »§ 4 a, stk. 1«.
   
§ 40 a. Der optages fingeraftryk af en udlænding,
  
1) som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, eller
2) som pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28.
 
14.§ 40 a, stk. 1, affattes således:
»Der optages fingeraftryk af en udlænding, som
1) søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 11,
2) pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28, eller
3) søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.«
   
§ 40 a. - - -
Stk. 1-10. - - -
  
  
15. I § 40 a indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.
Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis fingeraftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.«
   
§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter § 7.
  
  
16.§ 40 b, stk. 1, affattes således:
»Der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.«
§ 40 b. - - -
Stk. 1-10. - - -
  
  
17. I § 40 b indsættes som stk. 11 og 12:
Stk. 11. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene personfotografi efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget.
Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis personfotografi optages efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.
   
§ 44 a. ---
Stk. 1-10. - - -
  
Stk. 11. Udlændingeservice kan med henblik på at kontrollere, at en udlænding overholder betingelserne for opholdstilladelsen, opholdskortet eller registreringsbeviset, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregistret. Dette gælder alene for udlændinge, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.
 
18. I § 44 a, stk. 11, ændres »opholdskortet eller registreringsbeviset« til: »registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6«.
   
§ 47 a. - - -
  
  
19. Efter § 47 a indsættes:
»§ 47 b. En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. § 12 a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.
Stk. 2. En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. § 12 a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f.«
   
§ 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, kan træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 9, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 7 og 8, § 40 a, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-9, § 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-9, og § 43, stk. 2 og 3, kan træffes af Rigspolitichefen eller politidirektøren. Afgørelser om ydelse af hjælp efter § 43 a kan træffes af Rigspolitichefen. De i 1. -3. pkt. nævnte afgørelser kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. dog 6. og 7. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 9, og § 43 a, stk. 2, kan ikke indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
 
20. I § 48, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Afgørelser efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk. 1, kan endvidere træffes af Udlændingeservice.«
21.§ 48, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således:
»De afgørelser, der er nævnt i 1. -4. pkt., kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. dog 7. og 8. pkt.«



Bilag 2

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Amsterdam-traktaten tager sigte på gradvis at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og tillægger Kommissionen delt initiativret med henblik på vedtagelse af de relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at nå frem til en harmoniseret indvandringspolitik.

(2) Ifølge foranstaltning 38, litra c), nr. ii) i Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres(3), skal der fastsættes regler for procedurerne for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og -opholdstilladelser.

(3) Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 understregede behovet for en sådan harmoniseret indvandringspolitik særligt under hensyn til traktatens bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres ret til indrejse og ophold.

(4) Rådets fælles aktion 97/11/RIA(4) om ensartet udformning af opholdstilladelser bekræftede nødvendigheden af at harmonisere udformningen af de opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere. Fælles aktion 97/11/RIA bør derfor erstattes af en fællesskabsretsakt.

(5) Det er vigtigt, at de ensartet udformede opholdstilladelser indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige, og opfylder særdeles høje tekniske krav, navnlig med hensyn til sikring mod efterligning og forfalskning. Det vil bidrage til at forebygge og bekæmpe illegal indvandring og illegalt ophold. De bør desuden kunne anvendes i alle medlemsstater og være forsynet med universelt genkendelige og harmoniserede sikkerhedskarakteristika, som tydeligt kan ses med det blotte øje.

(6) For at forbedre beskyttelsen af opholdstilladelser mod efterligning og forfalskning bør medlemsstaterne og Kommissionen regelmæssigt og i lyset af den teknologiske udvikling undersøge hvilke ændringer, der skal foretages i tilladelsernes sikkerhedselementer, navnlig med hensyn til indførelse og anvendelse af nye biometriske elementer.

(7) Denne forordning fastsætter kun specifikationer, der ikke er hemmelige. Disse specifikationer bør suppleres med yderligere specifikationer, der skal hemmeligholdes for at forebygge efterligning og forfalskning, og som ikke må indeholde persondata eller henvisning til sådanne data. Beføjelse til at vedtage sådanne supplerende specifikationer bør tillægges Kommissionen, der skal bistås af det udvalg, der blev nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa(5). I den forbindelse er det vigtigt, at man undgår at bryde sammenhængen med opholdstilladelserne i Rådets afgørelser af 17. december 1997 og af 8. juni 2001.

(8) For at forhindre, at flere personer end nødvendigt får adgang til de pågældende oplysninger, er det tillige vigtigt, at hver medlemsstat kun udpeger et enkelt organ, der skal have ansvaret for at trykke de ensartet udformede opholdstilladelser, dog således at de om nødvendigt frit kan udpege et andet i stedet. Af sikkerhedshensyn bør hver medlemsstat meddele Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på det udpegede organ.

(9) Medlemsstaterne bør i samråd med Kommissionen iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at behandlingen af personoplysninger finder sted på det beskyttelsesniveau, der omhandles i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(6).

(10) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7).

(11) Denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til anerkendelse af stater og territoriale enheder samt de pas, rejse- og identitetsdokumenter som udstedes af disses myndigheder.

(12) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(13) For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne forordning en udbygning af Schengen-reglerne, og den falder ind under artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne. (8)

(14) I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Det Forenede Kongerige ved skrivelse af 3. juli 2001 meddelt, at Det Forenede Kongerige ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(15) I medfør af artikel 1 i nævnte protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning. Derfor er bestemmelserne i denne forordning ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland, jf. dog artikel 4 i nævnte protokol -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. De opholdstilladelser, som medlemsstaterne udsteder til tredjelandsstatsborgere, skal være ensartet udformet og rumme plads til de oplysninger, der er angivet i bilaget til denne forordning. De kan udfærdiges som selvklæbende mærkater eller som selvstændige dokumenter. Hver medlemsstat kan i den relevante rubrik på den ensartet udformede opholdstilladelse tilføje væsentlige oplysninger om tilladelsens art og den pågældende persons retlige status, herunder også, om vedkommende har arbejdstilladelse eller ej.

2. I denne forordning forstås ved:

a) »opholdstilladelse«: enhver tilladelse udstedt af myndighederne i en medlemsstat til, at en tredjelandsstatsborger lovligt kan opholde sig i landet, med undtagelse af:

i) visa

ii) tilladelser udstedt mens en ansøgning om opholdstilladelse eller asyl behandles

iii) tilladelser til ophold af højst seks måneders varighed udstedt af de medlemsstater, der ikke anvender bestemmelserne i artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser.

b) »tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger som defineret i traktatens artikel 17, stk. 1.



Artikel 2

1. Supplerende tekniske specifikationer for de ensartet udformede opholdstilladelser indføres i overensstemmelse med den procedure, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, for så vidt angår:

a) yderligere sikkerhedsfeatures og -krav, herunder forbedrede standarder til bekæmpelse af efterligning og forfalskning

b) tekniske fremgangsmåder og regler for udfyldelse af ensartet udformede opholdstilladelser

c) andre regler for udfyldelse af den ensartet udformede opholdstilladelse.



2. Den ensartet udformede opholdstilladelses farver kan ændres efter proceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 3

De i artikel 2 nævnte specifikationer er hemmelige og må ikke offentliggøres. De meddeles kun til de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen.

Hver medlemsstat udpeger et enkelt organ, der har ansvaret for trykning af ensartet udformede opholdstilladelser. Medlemsstaten meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på dette organ. Et og samme organ kan udpeges af to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat har ret til i stedet at udpege et andet organ. Den underretter i så fald Kommissionen og de andre medlemsstater herom.

Artikel 4

Medmindre andet følger af bestemmelserne om databeskyttelse, har den person, til hvem opholdstilladelsen er udstedt, ret til at kontrollere de personoplysninger, der figurerer på opholdstilladelsen, og til om fornødent at få dem rettet eller slettet.

Opholdstilladelser må ikke indeholde maskinlæsbar oplysninger, medmindre dette er foreskrevet i bilaget til denne forordning, eller hvis oplysningerne er indeholdt i det relevante rejsedokument.

Artikel 5

Denne forordning finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er:

- familiemedlemmer til en EU-borger, der har udnyttet deres ret til fri bevægelighed

- statsborgere i de af Den Europæiske Frihandelsorganisations medlemsstater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og disses familiemedlemmer, der gør brug af retten til fri bevægelighed i henhold til denne aftale

- statsborgere i tredjelande, som er undtaget fra forpligtelsen til at være i besiddelse af visa, og som har tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat i en periode på mindre end tre måneder.



Artikel 6

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 7

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1683/95.

2. Når der henvises til dette stykke anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at anerkende stater og territoriale enheder samt de pas, rejse- og identitetsdokumenter, som udstedes af disses myndigheder.

Artikel 9

Medlemsstaterne skal senest et år efter vedtagelsen af de i artikel 2, stk. 1, litra a), omhandlede yderligere sikkerhedsfeatures og -krav anvende den i artikel 1 omhandlede ensartet udformede opholdstilladelse.

Fra denne dato træder denne forordning i stedet for fælles aktion 97/11/RIA i de berørte medlemsstater.

Senest fem år efter vedtagelsen af de i artikel 2 nævnte tekniske specifikationer skal det integrerede fotografi, der er nævnt i punkt 14 i bilaget, figurere på opholdstilladelsen til tredjelandsstatsborgere i form af en selvklæbende mærkat.

Gyldigheden af allerede udstedte opholdstilladelser berøres dog ikke af indførelsen af den ensartet udformede opholdstilladelse, medmindre den pågældende medlemsstat bestemmer andet.

Artikel 10

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 13. juni 2002.

På Rådets vegne

M. Rajoy Brey

Formand

BILAG

a) Beskrivelse

Opholdstilladelsen kan udfærdiges enten som en selvklæbende mærkat, så vidt muligt i ID 2 format, eller som et selvstændigt dokument i ID 1 eller ID 2 format. Den skal stemme overens med specifikationerne i ICAO-dokumentet om maskinlæsbare visa (dokument 9303, del 2) eller om maskinlæsbare rejsedokumenter (kort) (dokument 9303, del 3). Den skal indeholde følgende rubrikker:

1. I denne rubrik anføres dokumenttitlen (opholdstilladelse) på den udstedende medlemsstats officielle sprog(1).

2. Dokumentnummer - med særlige sikkerhedstræk og med et identifikationsbogstav foran.

3.1. Navn: efternavn og fornavn(e) i nævnte rækkefølge(2).

4.2. Gyldig indtil: Her angives tilladelsens udløbsdato eller eventuelt, at tilladelsen har ubegrænset gyldighed.

5.3. Udstedelsessted og dato for gyldighedens begyndelse: Her angives stedet for opholdstilladelsens udstedelse og datoen for gyldighedens begyndelse(3).

6.4. Tilladelsens art: Her angives, hvilken form for opholdstilladelse medlemsstaten har udstedt til tredjelandsstatsborgeren(4). For de familiemedlemmer til en EU-borger, der ikke har udnyttet deres ret til fri bevægelighed, anføres der »familiemedlem«.

7.5. -9. Bemærkninger: Medlemsstaterne kan angive de nærmere oplysninger til nationalt brug, der er nødvendige i relation til reglerne for tredjelandsstatsborgere, herunder oplysninger om eventuel arbejdstilladelse(5).

8. Dato/underskrift/tilladelse: Her angives om fornødent den udstedende myndigheds og/eller indehaverens underskrift og stempel.

9. Dette trykte felt skal indeholde det nationale logo, således at opholdstilladelsen kan skelnes fra opholdstilladelser udstedt af andre medlemsstater, og således at der garanteres for dens nationale oprindelse.

10. Maskinlæsbart felt. Det skal stemme overens med ICAO-retningslinjerne.

11. Det maskinlæsbare felt skal indeholde en trykt tekst med et unikt kendetegn for den pågældende medlemsstat. Denne tekst må ikke forstyrre det maskinlæsbare felts tekniske karakteristika.

12. Metalliseret latent image-effekt med medlemsstatens landekode, hvis der anvendes en selvklæbende mærkat.

13. OVD (optisk variabel anordning), som med hensyn til identifikations- og sikkerhedsniveau mindst svarer til den anordning, der anvendes i den nuværende standardmodel for visum.

14. Hvis opholdstilladelsen har form af et selvstændigt dokument, indsættes der et identitetsfoto beskyttet af kortets struktur eller varmlaminat, som i alle tilfælde omfatter det optisk variable mærke (OVD).

Hvis opholdstilladelsen udfærdiges som en selvklæbende mærkat, indsættes der et fotografi, der er fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder.

15. På bagsiden af et eventuelt selvstændigt dokument gives følgende yderligere oplysninger:

- fødselsdato og -sted(6)

- nationalitet(7)

- køn(8)

- bemærkninger(9).



Adressen for indehaveren af opholdstilladelsen kan også angives(10).

b) Farve, trykning

Medlemsstaterne fastlægger farve og trykkemetode i overensstemmelse med de ensartede regler, der fastsættes i dette bilag, og de tekniske specifikationer, der opstilles efter artikel 2 i denne forordning.

c) Materiale

Det papir, der benyttes til de dele af passet, der indeholder personoplysninger eller andre oplysninger, skal opfylde følgende minimumskrav:

- ingen optiske blegemidler

- to-tone vandmærker

- sikkerhedsreagenser, der sikrer mod forsøg på kemisk radering

- farvede fibre (delvis synlige, delvis fluorescerende i UV-lys)

- UV-fluorescerende korn.



Hvis opholdstilladelsen har form af en mærkat, er vandmærke ikke nødvendigt.

Hvis et persondatakort udelukkende er fremstillet af kunststof, er det normalt ikke muligt at benytte de kendetegn til konstatering af ægthed, der anvendes på papir til opholdstilladelser. Der skal kompenseres for manglende ægthedskendetegn ved anvendelse af sikkerhedstryk, brug af OVD (Optically Variable Device = optisk variabelt mærke) eller ved anvendelse af en udfærdigelsesteknik, der mindst opfylder nedenstående minimumsstandarder. Materialets væsentligste sikkerhedselementer skal være af ensartet udformning.

d) Trykketeknikker

Følgende trykketeknikker skal kunne anvendes:

- Bundtryk:

- tofarvet guillochetryk

- fluorescerende iristryk

- UV-fluorescerende tryk



motiver til effektiv sikring mod efterligning og forfalskning på papirsider og mærkater skal der anvendes reagensfarver.

Forsiden på kort skal have et layout, der gør det muligt at skelne den fra bagsiden.

- Formulartryk:



med integreret mikroskrift (hvis det ikke allerede findes i bundtrykket).

- Nummerering:



trykt (helst med specielle tal- eller skrifttyper og med UV-fluorescerende farve) eller på persondatakort ved brug af samme teknik som den, der anvendes til at indsætte personoplysningerne. Hvis der anvendes mærkater, skal der bruges trykt nummerering med fluorescerende farve og specielle taltyper.

Hvis der anvendes selvklæbende mærkater, skal der tillige anvendes dybtryk med »latent image»-effekt, mikroskrift og optisk variabel trykfarve. Til kort udelukkende bestående af kunststof skal ligeledes anvendes yderligere optisk variable mærker, mindst ved brug af trykfarve med optisk variable egenskaber eller tilsvarende. Materialets væsentligste sikkerhedselementer skal være af en ensartet udformning.

e) Sikring mod fotokopiering

På opholdstilladelsesmærkaten eller på forsiden af opholdskortet, som med hensyn til identifikations- og sikkerhedsniveau mindst svarer til den anordning, der anvendes i den nuværende standardmodel for visum, anvendes harmoniserede optisk variable mærker, der er integreret i kortets struktur og beskyttet af varmlaminat eller anbragt som OVD-film, eller, på selvklæbende mærkater, som metalliseret OVD (overtrykt med dybtryk).

f) Udfærdigelsesteknik

For at sikre oplysningerne på opholdstilladelsen tilstrækkeligt mod efterlignings- eller forfalskningsforsøg skal persondataene omfattende fotografi, indehaverens underskrift og de vigtigste oplysninger i forbindelse med udstedelsen fremover integreres i dokumentmaterialet. Konventionelle metoder til fastgørelse af fotoet må ikke længere benyttes.

Følgende udfærdigelsesteknikker må benyttes:

- laserprint

- termoprint

- inkjet-print

- fotografisk tryk

- lasergravering.



For at sikre personoplysninger tilstrækkeligt mod forfalskningsforsøg bør varmlaminering med OVD-beskyttelsesfolie være obligatorisk, når der er anvendt laserprint, termoprint eller fotografisk tryk. Denne folie skal ligeledes anvendes på opholdstilladelser i form af kort, hvor der er benyttet blæktryk. Da det ikke er muligt at dække rejsedokumentet med flere varmlaminater, når opholdstilladelsen har form af en selvklæbende mærkat, kan kun blæktryk komme på tale i forbindelse med disse selvklæbende mærkater. Lasergravering anvendes på plastikkort (der helt eller delvist består af plastmateriale).

g) Medlemsstaterne har hvad angår litra c), d) og e) mulighed for at indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger, forudsat at de overholder de allerede afstukne regler på disse områder.

De tekniske krav og sikkerhedsforanstaltningerne skal opfylde de krav og specifikationer, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.


Bilag 3

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 af 18. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3), litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Amsterdam-traktaten tager sigte på gradvis at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og tillægger Kommissionen initiativret med henblik på vedtagelse af de relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at nå frem til en harmoniseret indvandringspolitik.

(2) Det er vigtigt, at den ensartet udformede opholdstilladelse indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige, og opfylder særdeles høje tekniske krav, navnlig med hensyn til sikring mod efterligning og forfalskning. Dette vil bidrage til at forebygge og bekæmpe illegal indvandring og illegalt ophold. Den skal også kunne bruges af alle medlemsstaterne.

(3) Indførelsen af biometriske identifikatorer er et vigtigt skridt hen imod anvendelsen af nye elementer, der etablerer en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til at sikre, at den beskyttes mod svigagtig brug. Der bør tages hensyn til de specifikationer, der er fastsat i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)-dokument nr. 9303, del 3, om maskinlæsbare officielle dokumenter i format 1 og 2.

(4) Endvidere anvender det store flertal af medlemsstaterne princippet om »1 person - 1 dokument«, hvilket øger sikkerheden endnu mere. Det bør undersøges, om dette princip skal gøres obligatorisk.

(5) På mødet i Thessaloniki den 19. - 20. juni 2003 understregede Det Europæiske Råd, at der er brug for en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometriske identifikatorer eller biometriske data, idet målet må være harmoniserede løsninger for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU-borgeres pas og informationssystemerne.

(6) Anvendelsen af nye teknologier såsom e-forvaltning og digital signatur i forbindelse med adgang til e-tjenester bør lettes ved at give medlemsstaterne mulighed for at bruge det lagringsmedium, der anvendes til integrering af biometriske identifikatorer, eller et yderligere lagringsmedium til det formål i opholdstilladelser.

(7) Formålet med denne forordning er udelukkende at fastsætte, hvilke sikkerhedsfeatures og biometriske identifikatorer der skal anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

(8) Denne forordning fastsætter kun specifikationer, der ikke er hemmelige; disse specifikationer må suppleres med yderligere specifikationer, der kan hemmeligholdes for at forebygge efterligning og forfalskning, og som ikke må indeholde persondata eller henvisning til sådanne data. Beføjelse til at vedtage sådanne supplerende specifikationer bør tillægges Kommissionen, der bør bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa.

(9) Med hensyn til de personoplysninger, der skal behandles i forbindelse med den ensartet udformede opholdstilladelse, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysningers anvendelse. Det skal sikres, at ingen andre oplysninger lagres på den ensartet udformede opholdstilladelse, medmindre dette er foreskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 eller bilagene hertil, eller oplysningerne er indeholdt i det relevante rejsedokument.

(10) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det med henblik på at nå det grundlæggende mål om at indføre biometriske identifikatorer i interoperable formater nødvendigt og hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler for alle de medlemsstater, der gennemfører Schengen-konventionen. Denne forordning går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, jf. traktatens artikel 5, stk. 3.

(11) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter datoen for vedtagelsen af denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(12) For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(13) Det Forenede Kongerige har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 29. december 2003 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(14) Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 19. december 2003 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(15) For Schweiz' vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF

- UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1030/2002 ændres som følger:

1) Artikel 1 ændres således:

a) Stk. 1, andet punktum, affattes således:

  »Opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere udstedes kun som selvstændige dokumenter i ID 1- eller ID 2-format.«

b) Stk. 2, litra a), ændres således:

i) Nr. ii) affattes således:

  »ii) tilladelser udstedt, mens en ansøgning om asyl, en ansøgning om opholdstilladelse eller en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse behandles«.

ii) Følgende nummer indsættes i artikel 1, stk. 2, litra a), som nr. iia):

  »iia) tilladelser udstedt under særlige omstændigheder med henblik på en forlængelse af det tilladte ophold med en varighed på højst en måned«.



2) Følgende litraer tilføjes til artikel 2, stk. 1:

»d) tekniske specifikationer for lagringsmediet for de biometriske elementer og deres sikkerhed, herunder forebyggelse af uautoriseret adgang

e) krav til kvaliteten af og fælles standarder for ansigtsbilledet og fingeraftryksbillederne

f) en udtømmende liste over yderligere nationale sikkerhedsfeatures, der kan tilføjes af medlemsstaterne i overensstemmelse med litra h) i bilaget.«



3) Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»Det kan efter proceduren i artikel 7, stk. 2, besluttes, at de specifikationer, der er nævnt i artikel 2, er hemmelige og ikke må offentliggøres. I så fald meddeles de kun til de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen.«

4) Artikel 4, stk. 2, affattes således:

»Opholdstilladelsen eller lagringsmediet for opholdstilladelsen i artikel 4a må ikke indeholde maskinlæsbare oplysninger, medmindre dette er foreskrevet i denne forordning eller bilaget hertil, eller den udstedende stat har nævnt dem i det tilknyttede rejsedokument i overensstemmelse med sin lovgivning. Medlemsstaterne kan også lagre data med henblik på e-tjenester, såsom e-forvaltning og e-handel, samt supplerende bestemmelser vedrørende opholdstilladelsen på en chip som omhandlet i punkt 16 i bilaget. Alle nationale data skal dog være logisk adskilt fra de biometriske data, der er nævnt i artikel 4a.

I forbindelse med denne forordning anvendes de biometriske elementer i opholdstilladelser kun til at kontrollere:

a) dokumentets ægthed

b) indehaverens identitet ved hjælp af direkte tilgængelige sammenlignelige træk, når opholdstilladelsen skal fremvises i henhold til national lovgivning.«



5) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

Den ensartet udformede opholdstilladelse omfatter et lagringsmedium, der indeholder ansigtsbilledet og to fingeraftryksbilleder af indehaveren, begge i interoperable formater. Dataene skal sikres, og lagringsmediet skal have en tilstrækkelig kapacitet og skal kunne sikre dataenes integritet, ægthed og fortrolighed.

Artikel 4b

Ved anvendelsen af denne forordning optager medlemsstaterne biometriske identifikatorer, der omfatter ansigtsbilledet og to fingeraftryk fra tredjelandsstatsborgere.

Proceduren fastlægges i overensstemmelse med national praksis i den pågældende medlemsstat og med den beskyttelse, der er fastlagt i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i FN's konvention om barnets rettigheder.

Følgende biometriske identifikatorer optages:

- et fotografi, som ansøgeren medbringer, eller som tages, når ansøgningen indgives, og

- to fingeraftryk, som optages fladt og registreres digitalt.



De tekniske specifikationer for registreringen af de biometriske identifikatorer fastsættes i overensstemmelse med procedurerne i artikel 7, stk. 2, og med ICAO-standarderne og de tekniske krav til pas udstedt af medlemsstaterne til deres statsborgere i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.

Det er obligatorisk at optage fingeraftryk fra det fyldte sjette år.

Personer, af hvilke det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, er undtaget fra kravet om optagelse af fingeraftryk.

6) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Hvis medlemsstaterne anvender den ensartede udformning til andre formål end de i denne forordning omhandlede, skal der træffes passende foranstaltninger til at sikre, at forveksling med den i artikel 1 omhandlede opholdstilladelse ikke er mulig, og at formålet tydeligt er angivet på kortet.«

7) Artikel 9, stk. 3, affattes således:

»Lagringen af ansigtsbilledet som primær biometrisk identifikator gennemføres senest to år og lagringen af de to fingeraftryksbilleder senest tre år efter vedtagelsen af de respektive tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra d) og e).

Gyldigheden for opholdstilladelser, der allerede er udstedt, berøres dog ikke af gennemførelsen af nærværende forordning, medmindre den pågældende medlemsstat træffer anden beslutning.

I en overgangsperiode på to år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer for det ansigtsbillede, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, kan opholdstilladelsen fortsat udstedes i form af en selvklæbende mærkat.«

8) Bilaget ændres som anført i bilag I til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. april 2008.

På Rådets vegne

D. Mate

Formand

BILAG I

Bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 ændres således:

1. I litra a) foretages følgende ændringer:

1) Første afsnit affattes således:

»Opholdstilladelsen med biometriske data udfærdiges som et selvstændigt dokument i ID 1- eller ID 2-format. Den skal trække på specifikationerne i ICAO-dokumentet om maskinlæsbare visa (dokument 9303, del 2) eller om maskinlæsbare rejsedokumenter (kort) (dokument 9303, del 3). Opholdstilladelsen må kun udstedes i form af en selvklæbende mærkat indtil to år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3. Den skal indeholde følgende rubrikker: «

2) I punkt 2 udgår sidste del af punktummet »og med et identifikationsbogstav foran«.

3) Punkt 6.4, andet punktum, affattes således:

»For de familiemedlemmer til en EU-borger, der ikke har udnyttet deres ret til fri bevægelighed, skal der anføres »familiemedlem«. Ved berettigede personer efter artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område kan medlemsstaterne anføre »berettiget person i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF«.

4) Følgende punkt indsættes:

»8a. Dokumentets titel, som der henvises til i punkt 1, kan også gentages nederst på kortet på yderligere to sprog. De i punkt 2-8 nævnte overskrifter bør anføres på den udstedende medlemsstats sprog. Den udstedende medlemsstat kan tilføje et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog enten på samme linje eller under hinanden, idet der i alt højst må være to sprog.«

5) Punkt 11 affattes således:

»11. Det maskinlæsbare felt skal indeholde en trykt tekst i baggrundstrykket med et unikt kendetegn for den medlemsstat, der er udsteder. Denne tekst må ikke forstyrre det maskinlæsbare felts tekniske karakteristika.«

6) Følgende punkter tilføjes:

»16. Der skal anvendes en RF-chip som et lagringsmedium i overensstemmelse med artikel 4a. Medlemsstaterne kan lagre data på denne chip eller i opholdstilladelsen integrere en dobbelt interface eller en separat kontaktchip på kortets bagside til national brug, der skal overholde ISO-standarderne, og som ikke på nogen måde må påvirke RF-chippen.

17. ICAO-symbol for maskinlæsbart rejsedokument med kontaktløs mikrochip (e-MRTD).«

2. Der tilføjes et nyt litra h) efter litra g):

»h)Medlemsstaterne kan også tilføje yderligere nationale sikkerhedsfeatures, såfremt disse er opført på listen, der er opstillet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra f), i denne forordning, og såfremt de er i overensstemmelse med nedenstående modellers harmoniserede udseende, og effektiviteten af de ensartede sikkerhedsfeatures ikke forringes.«

3. Der indsættes følgende modeller:

»Opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere med biometriske data i ID 1-format

Opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere med biometriske data i ID 2-format«.

BILAG II

Erklæring til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende ved offentliggørelsen af forordningen:

»Ad artikel 1, stk. 1, litra b):

Rådet anmoder Kommissionen om at undersøge den mest hensigtsmæssige og forholdsmæssige måde, hvorpå der kan indføres harmoniserede sikkerhedsfeatures i opholdstilladelser som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), nr. ii) og iia).«

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004 nr. L 229, s. 35.