Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 26. april 2011
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. marts 2011 og var til 1.
behandling den 29. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge-
og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og integrationsministeren sendte
den 24. januar 2011 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del -
bilag 71. Den 17. marts 2011 sendte integrationsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at der
fremover skal udstedes opholdskort med såkaldte biometriske
kendetegn i form af personfotografier og fingeraftryk til alle
tredjelandsborgere, der bl.a. meddeles opholdstilladelse på
baggrund af asyl-, familiesammenførings-, erhvervs- og
studieområdet.
Lovforslaget og forordningen bag vil forhåbentlig
betyde, at der kommer mere styr på illegal indvandring, ikke
bare i Danmark, men også i resten af Europa. DF har noteret
sig, at andre lande, som står uden for dele af
Schengen-samarbejdet, bl.a. Storbritannien, også agter at
tilslutte sig regelsættet. DF beklager, at der fortsat ikke
er politisk flertal for at genindføre
grænsekontrollen. Schengen-samarbejdet er fornuftigt på
flere områder. Internationalt samarbejde, også i
EU-regi, kan gøres mere relevant bl.a. i forbindelse med
bekæmpelse af illegal indvandring og
grænseoverskridende kriminalitet, hvis man samtidig supplerer
initiativerne på europæisk niveau med en mulighed for,
at Danmark nationalt kan tage flere nationale initiativer. DF
opfordrer på den baggrund regeringen og Folketingets
øvrige partier til at genindføre
grænsekontrollen.
DF er bekymret for rækkevidden af nye EU-initiativer,
bl.a. i forhold til præciseringerne af opholdsdirektivet, der
bl.a. medfører, at visse bestemmelser i opholdsdirektivet,
der i dag er afspejlet i meddelelser, notater, vejledninger m.v.,
fremadrettet reguleres i retsakter. DF har i forbindelse med
Folketingets behandling af lovforslaget søgt at få
vurderet lovforslagets betydning for udlændingepolitikken og
har derfor i forbindelse med udvalgsbehandlingen stillet en
række spørgsmål. DF forstår svaret
på spørgsmål 6 - også set i
sammenhæng med svarene på spørgsmål 8, 9
og 10 - således, at der ikke sker en udvidelse af
retsstillingen på dette område, dvs. en udvidet
mulighed for at omgås de danske udlændingeregler via
EU-reglerne. DF finder, at udlændingepolitikken bør
være et nationalt anliggende.
DF har noteret sig ministerens svar på
spørgsmål 10, hvoraf det fremgår, at
lovforslaget ingen betydning har for antallet af udlændinge,
der kan få opholdsret i Danmark efter EU-retten eller i
øvrigt for dansk udlændingepolitik. Det fremgår
af svaret på spørgsmål 9, at EU-domstolen med
lovforslaget ikke får nye beføjelser over dansk
udlændingepolitik, ligesom det fremgår af svaret
på spørgsmål 8, at lovforslaget ikke på
nogen måde ændrer ved Folketingets suverænitet i
forhold til, hvilke indholdsmæssige krav der stilles i
forbindelse med erhvervelse af de forskellige typer
opholdstilladelser. DF har noteret sig (svar på
spørgsmål 13), at der ikke indføres et EU-kort
i den forstand, at EU-symboler kommer til at præge
opholdskortet, men kortet vil indeholde et felt, der er reserveret
til et nationalt logo. I Danmark er Rigsvåbnet valgt som
nationalt logo.
Med disse bemærkninger kan DF støtte
lovforslaget.
Radikale Venstres medlem af udvalget tilslutter sig
gennemførelsen af en ensartet udformning af
opholdstilladelser til tredjelandes statsborgere. RV finder det
tilfredsstillende, at Kommissionen har evalueret medlemslandenes
gennemførelse af opholdsdirektivet fra 2004 om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemslandenes område.
Evalueringen har givet anledning til at kritisere en del
medlemslandes - herunder Danmarks - mangelfulde
gennemførelse. I lovforslagets bemærkninger
dækker regeringen sig ind under en reference til
Kommissionens tilsyneladende bagatellisering af de danske mangler.
Alligevel kan det ifølge RV kun læses som en
sønderlemmende kritik af borgernes manglende retssikkerhed,
når Kommissionen mener, at »…visse bestemmelser
. . . , der i dag er afspejlet i meddelelser, notater, vejledninger
m.v. bør reguleres i egentlige retsakter . . .«
(lovforslagets bemærkninger, afsnit 9.1). Hvis det er
tingenes tilstand i Integrationsministeriets sikring af borgernes
muligheder for at kende og overskue de regler, som borgernes
hverdag og livsmuligheder er afhængig af, er det
ifølge RV stærkt kritisabelt.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Karsten Lauritzen (V) Karen
Jespersen (V) fmd. Eyvind
Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF) Martin
Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser
Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S) Maja Panduro (S) Ole
Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag
(SF) nfmd. Meta Fuglsang (SF)
Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 167
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra integrationsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Udkast til betænkning |
4 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 167
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om ventetider i sagsbehandlingen i
forbindelse med det nye opholdskort, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om afvikling af studiestarten
september 2011, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om varigheden af langtidsvisum, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om kriterierne for, at
præciseringerne af de 13 identificerede problemstillinger
vedr. gennemførelsen af opholdsdirektivet sker i henholdsvis
EU-opholdsbekendtgørelsen og i udlændingeloven, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, på hvilket retsgrundlag
opholdsdirektivet kan gennemføres i en
bekendtgørelse, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
6 | Spm. , om ministeren finder det
acceptabelt og betryggende for borgernes retssikkerhed, at
regeringen skal have besked fra Kommissionen om, »at visse
bestemmelser i opholdsdirektivet, der i dag er afspejlet i
meddelelser, notater, vejledninger m.v., bør reguleres i
egentlige retsakter . . . «, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om i forlængelse af
spørgsmål 6 at redegøre for, hvad »er
afspejlet i« betyder i praksis, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvilke indholdsmæssige krav
der stilles i forbindelse med erhvervelse af de forskellige typer
opholdstilladelser, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. , om EU-domstolen får nye
beføjelser over dansk udlændingepolitik med en
vedtagelse af lovforslaget, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvad regeringen mener, at
præciseringerne af opholdsdirektivet kommer til at betyde for
antallet af opholdstilladelser/afslag m.m., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om regeringen ikke frygter, at
lovforslaget er et skråplan til øget EU-indflydelse
på udlændingeområdet, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om ministeren tildeles nye
beføjelser til udenom Folketinget at implementere en ny,
fremtidig EU-lovgivning i Danmark, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om at fremsende et eksemplar af
henholdsvis en nuværende opholdstilladelse og et kommende
opholdskort, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. , om samtlige unge under 18 år
med fordel kan omfattes af reglerne om et opholdskort, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om ministeren vil beskrive
lovforslagets indhold i forhold til langtidsvisum til
tredjelandsstatsborgere samt forskellen på en
opholdstilladelse og et langtidsvisum, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
| | |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå.
Spørgsmål 1 og integrationsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 4, 5, 6 og 7 og integrationsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra RV.
Spørgsmål nr. 1:
»Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag han
vil iværksætte for at forhindre, at det nye opholdskort
giver længere ventetider i sagsbehandlingen, især for
udenlandske studerende og arbejdstagere? «
Svar:
Indførelsen af det nye opholdskort vil ikke betyde
længere sagsbehandlingstider - heller ikke for udenlandske
studerende og arbejdstagere.
Samtidig med, at der indføres nye procedurer i
forbindelse med udstedelsen af de nye opholdskort, afskaffes
procedurerne i forbindelse med udstedelse af opholdssticker
(klistermærke) i passet. Endvidere digitaliseres en
række procedurer.
Der ændres ikke i øvrigt ved de materielle
betingelser for at opnå opholdstilladelse, og der
ændres derfor ikke ved selve sagsbehandlingen i
Udlændingeservice og Integrationsministeriet.
Spørgsmål nr. 4:
»Ministeren bedes redegøre for kriterierne for,
at præciseringerne af de 13 identificerede
problemstillinger vedr. gennemførelsen af
opholdsdirektivet sker i henholdsvis
EU-opholdsbekendtgørelsen og i
udlændingeloven, jf. lovforslagets bemærkninger afsnit
9.3.«
Svar:
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 9.2. , er bestemmelserne i opholdsdirektivet i
al væsentlig grad i forvejen gennemført i
EU-opholdsbekendtgørelsen, mens
enkelte bestemmelser i opholdsdirektivet er gennemført i
udlændingeloven.
I forhold til de identificerede 13 punkter sker
gennemførelsen i henholdsvis
EU-opholdsbekendtgørelsen og
udlændingeloven alt efter, hvor det pågældende
område i forvejen er reguleret.
Spørgsmål nr. 5:
»På hvilket retsgrundlag kan opholdsdirektivet
gennemføres i en bekendtgørelse? «
Svar:
EU-retten stiller ikke krav om, at gennemførelse af
direktiver skal ske ved lov. Gennemførelsen kan også
ske i en bekendtgørelse.
Opholdsdirektivet er hovedsageligt gennemført i
EU-opholdsbekendtgørelsen, der er udstedt bl.a. med hjemmel
i udlændingelovens § 2, stk. 4, hvoraf det
fremgår, at integrationsministeren fastsætter
nærmere bestemmelser til gennemførelse af EU's regler
om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i
forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering
og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Spørgsmål nr. 6:
»Finder ministeren det acceptabelt og betryggende for
borgernes retssikkerhed, at regeringen skal have besked fra
Kommissionen om, »at visse bestemmelser i opholdsdirektivet,
der i dag er afspejlet i meddelelser, notater, vejledninger m.v.,
bør reguleres i egentlige retsakter . . . «, jf.
lovforslagets bemærkninger, afsnit 9.1? «
Svar:
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 9.1. , offentliggjorde Kommissionen i december
2008 en rapport om anvendelsen af opholdsdirektivet. Rapporten
viste generelt, at ingen medlemslande ifølge Kommissionen
fuldt ud havde gennemført opholdsdirektivet.
Kommissionen har efterfølgende afholdt møder med
de enkelte medlemslande med henblik på at klarlægge de
forhold i opholdsdirektivet, som Kommissionen finder er mangelfuldt
implementeret.
I forhold til Danmark har Kommissionen understreget, at der
alene er tale om formelle
gennemførelsesspørgsmål, og at Kommissionen
ikke har noget grundlag for at antage, at Danmark ikke yder den
fornødne beskyttelse af EU-borgere og deres
familiemedlemmer, som disse er tillagt efter
opholdsdirektivet.
Kommissionen har anerkendt, at bestemmelserne i
opholdsdirektivet i praksis efterleves af de danske myndigheder og
domstole. Kommissionen finder dog samtidig, at visse bestemmelser i
opholdsdirektivet, der i dag er afspejlet i meddelelser, notater,
vejledninger m.v. bør reguleres i egentlige retsakter,
således at risikoen for fejlagtige afgørelser på
grundlag af ukendskab til reglerne fjernes.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at opholdsdirektivets
bestemmelser skal gennemføres i dansk ret på en
måde, der sikrer, at borgere og myndigheder effektivt kan
anvende disse regler.
Med lovforslaget og de anførte ændringer i
EU-opholdsbekendtgørelsen vil dette blive gjort.
Spørgsmål nr. 7:
»I forlængelse af L 167 - spørgsmål 6
bedes ministeren redegøre for, hvad »er afspejlet
i« betyder i praksis. Desuden bedes ministeren
redegøre for, hvad »egentlige retsakter«
dækker over.«
Svar:
»Afspejlet i« betyder, at de »fremgår
af«.
Med egentlige retsakter henvises der til love og
bekendtgørelser.