Ændringsforslag stillet den 11. maj
2011 uden for betænkningen
Til § 1
Af socialministeren:
3) Det
under nr. 2 foreslåede § 137 d, stk. 1, affattes
således:
»Afgørelser efter § 137 b, stk. 1, og §
137 c, stk. 2, træffes på et møde i
kommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, i kommuner
med magistratsordning dog af det magistratsmedlem, som ydelser
efter § 83 i lov om social service henhører
under.«
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 3
Formuleringen af § 137 d, stk. 1, i det fremsatte
lovforslag er ikke hensigtsmæssig. Der er i de udvalgsstyrede
kommuner mere end et stående udvalg, hvorfor formuleringen
»det stående udvalg« i sig selv er
uhensigtsmæssig, når det ikke af bestemmelsen
fremgår, hvilket af de stående udvalg der tænkes
på. Lovteksten kan således give anledning til tvivl om,
hvilket af en kommunes stående udvalg der kan/skal behandle
de tilfælde, der er omfattet af bestemmelsen.