Fremsat den 4. marts 2011 af miljøministeren (Karen Ellemann)

Forslag

til

Lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven1)

(Grøn Vækst)

§ 1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 1383 af 21. december 2009, § 3 i lov nr. 1519 af 27. december 2009 og § 1 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«

2. I § 2, § 60, stk. 1, og § 60 a, stk. 1, ændres »vådområder« til: »vådområder og ådale«.

3. I § 16, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) plantning af flerårige energiafgrøder, bortset fra plantning på arealer, der er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 3 og 4.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

4. I § 16 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Arealer omfattet af stk. 1, der ligger nærmere end 300 m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan tilplantes med flerårige energiafgrøder, hvis kommunalbestyrelsen har godkendt, at plantningen ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om tilplantning, som nævnt i stk. 2, nr. 3, og stk. 3, herunder regler om energiafgrødernes art, og om kommunalbestyrelsens administration af bestemmelsen i stk. 3.«

5. I § 36, stk. 6, indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Der kan kun gennemføres fredning af arealer ejet af fonde, foreninger eller andre juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, hvis fonden, foreningen eller selskabet har givet skriftligt afkald på at modtage erstatning efter § 39.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for afkald på erstatning.«

6. I overskriften før § 60 a ændres »vådområder« til: »vådområder og ådale«.

§ 2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1271 af 16. december 2009, § 19 i lov nr. 1505 af 27. december 2009 og § 4 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«

2. I § 5 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 19« til: »nr. 20«.

3. § 11 a, nr. 5, affattes således:

»5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg,«

4. I § 11 a, indsættes efter nr. 10, som nyt nummer:

»11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug,«

Nr. 11-20 bliver herefter nr. 12-21.

§ 3

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som ændret ved § 4 i lov nr. 1519 af 27. december 2009 og § 5 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«

2. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. kapitel 7,« til: »jf. stk. 3 og kapitel 7,«.

3. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan i regulativet for offentlige vandløb, for hvilke det af vandplaner efter miljømålsloven fremgår, at der skal foretages en indsats, fastsættes bestemmelse om ændret vedligeholdelse således, at vandløbet eller dele heraf ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. I offentlige vandløb, for hvilke det af vandplaner efter miljømålsloven fremgår, at der skal ske en indsats, kan vandløbsmyndigheden først ændre vedligeholdelsen, når myndigheden har indhentet godkendelse hertil hos de statslige myndigheder.«

5. I § 27, stk. 1, indsættes efter »ændres«: »medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. § 12, stk. 3, eller i afgørelse efter § 36 a, stk. 1,«

6. Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Vandløbsmyndigheden kan for private vandløb, for hvilke det af vandplaner efter miljømålsloven fremgår, at der skal foretages en indsats, træffe afgørelse om ændret vedligeholdelse således, at vandløbet eller dele heraf ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.

Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan først træffe afgørelse efter stk. 1, når myndigheden har indhentet godkendelse hertil hos de statslige myndigheder.«

7. § 37 affattes således:

»§ 37. For at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløb kan vandløbsmyndigheden beslutte, at der gennemføres restaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer for vandgennemstrømningen.

Stk. 2. Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne ved restaureringer. Miljøministeren kan inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til gennemførelse af restaureringsprojekter.

Stk. 3. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.

Stk. 4. Enhver, der lider tab ved en foranstaltning som nævnt i stk. 1, har ret til erstatning.

Stk. 5. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om foranstaltninger som nævnt i stk. 1, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med andre myndigheder, om offentlighedens medvirken samt om tilskudsordningen efter stk. 2.«

8. § 37 a ophæves.

9. I § 57, stk. 1, ændres »eller personer« til: », myndigheder eller personer«.

10. Efter § 70 b indsættes i kapitel 12:

»§ 70 c. Vandløbsmyndigheden skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af vandplanen efter miljømålsloven.«

11. I § 78 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve vandløbsmyndighedens beføjelse til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen i § 69, stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

12. I § 78, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

13. I § 85, stk. 1, nr. 1, ændres »69 samt bestemmelser i regulativer, jf. § 12, og« til: »69, bestemmelser i regulativer, jf. § 12, bestemmelser efter § 36 a, eller«.

§ 4

I miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, som ændret ved § 22 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande, EF-Tidende 1979, nr. L 281, side 47, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«

2. I § 53, stk. 1, nr. 1 og 3, udgår ordene: »fastsættelse af mål og indsatsprogram og«.

§ 5

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010, som ændret ved § 19 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 51 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Tilsynsmyndighederne kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre opgaver efter denne lov. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger i kontroløjemed.«

§ 6

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 653 af 15. juni 2010, lov nr. 1387 af 14. december 2010, lov nr. 1388 af 14. december 2010 og § 3 i lov nr. 1555 af 21. december 2010 foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284 side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8, dele af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, EF-Tidende 1997, nr. L 10, side 13, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106¸ dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«

2. Efter § 21 a indsættes:

»§ 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 meter fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.«

3. Efter § 64 b indsættes i kapitel 8:

»§ 64 c. Almene vandforsyningsanlæg udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kroner per vandindvindingsanlæg til den grundejer, som omfattes af § 21 b.

Stk. 2. Udbetalingen forudsætter, at den, der omfattes af stk. 1, senest den 1. september har fremsat krav om godtgørelse over for det almene vandforsyningsanlæg. Kravet skal fremsættes skriftligt, og skal indeholde en angivelse af navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet af vandindvindingsanlæg, der er omfattet af § 21 b.

Stk. 3. Satsen i stk. 1 reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2012.«

4. I § 110, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 20,« : »§ 21 b,«.

§ 7

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1518 af 27. december 2009, § 46 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 1555 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«

2. I § 52 a, stk. 1, indsættes efter nr. 10, som nyt nummer:

»11) udgifter til dækning af en fastsat økonomisk godtgørelse, jf. § 64 c i lov om miljøbeskyttelse,«

Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 12 og 13.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 2. § 6 får virkning fra den førstkommende 1. august efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Lovforslagets formål er at gennemføre en række ændringer af lovgivningen på Miljøministeriets område med henblik på at gennemføre dele af regeringens og Dansk Folkepartis aftale af 16. juni 2009 om Grøn Vækst.

Aftalen om Grøn Vækst indeholder en Miljø- og Naturplan Danmark frem mod 2020, der skal sikre bedre miljø og klima og mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle.

Aftalen indeholder endvidere en strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst med en række mål og indsatser.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en række ændringer i Fødevareministeriets lovgivning. Lovforslaget indeholder ændringer i naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Det vil sikre, at kommunerne i kommuneplanerne fremover skal planlægge for lokalisering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Tilplantningsforbuddet langs søer og åer for så vidt angår flerårige energiafgrøder udenfor bl.a. internationale naturbeskyttelsesområder - fællesbetegnelsen for Natura 2000-områder (områder udpeget efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet) og Ramsarområder - ophæves, og der foretages ændringer, således at der kan etableres ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Endvidere indføres en begrænsning for fredning af landbrugsarealer, som lov om landbrugsejendomme giver visse fonde, foreninger og selskaber (juridiske personer) mulighed for at opkøbe og udvikle til naturområder.

Der foreslås nye regler om ændret vandløbsvandløbsvedligeholdelse samt om vandløbsrestaurering og -genopretning. Desuden foreslås en præcisering af kommunernes pligt til at iværksætte de foranstaltninger, der fremgår af de kommunale vandhandleplaner. Forslaget indebærer tillige en tilpasning af klageadgangen vedr. vand- og Natura 2000-planer.

Hertil kommer ændringer i kemikalieloven med det formål at give mulighed for samkøring af data på Fødevareministeriets og Miljøministeriets område med henblik på, at bl.a. Plantedirektoratet kan målrette kontrolindsatsen overfor brancher og virksomheder, der har et særligt stort forbrug af pesticider.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven med det formål at indføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning i en beskyttelseszone på 25 meter omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg for at beskytte grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget er en samlelov og skal udmønte dele af aftalen om Grøn Vækst i de enkelte love på Miljøministeriets område, som aftalen vedrører.

2.1. Naturbeskyttelsesloven

2.1.1. Ændring af formålsbestemmelsen og bestemmelse om naturforvaltning med henblik på fjernelse af fosfor

Grøn Vækst indebærer en række initiativer, som skal sikre en reduktion af kvælstof og fosfor (N og P) til vandmiljøet. En af de arealrelaterede indsatser er etablering af mindre oversvømmelsesområder kaldet P-ådalsprojekter. Der er tale om en ny form for vådområder. Disse skal sikre en reduceret udledning af fosfor til søer, hvor fosforniveauet er et problem. De vil derfor typisk være beliggende opstrøms i vandsystemerne. Indsatsen indebærer, at vandløbet modificeres, f.eks. ved slyngninger og hævning af vandløbets bund, og derved muliggør oversvømmelse af tilstødende lave arealer i perioder med høj vandføring i vandløbene. Hermed aflejres fosforpartikler på engarealet.

Indsatsen er et led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv og der skal ifølge Grøn Vækst-aftalen i perioden 2010 - 2015 etableres 3.000 ha ådale for at sikre en samlet reduktion på 30 t P/år.

2.1.1.1. Gældende ret

Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag alene hjemmel til at gennemføre vådområdeprojekter med henblik på fjernelse af kvælstof. Lovforslaget giver mulighed for at også at gennemføre ådalsprojekter med henblik på fosforreduktion efter de samme regler som etablering af vådområder til fjernelse af kvælstof.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder ændringer af naturbeskyttelsesloven, der gør det muligt at etablere ådalsprojekter, med det formål at reducere fosforudledningen til søer, efter de samme bestemmelser der gælder for etablering af vådområder.

2.1.2. Flerårige energiafgrøder

Regeringen ønsker at styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at dette skal fremmes gennem en række tiltag for biogas og flerårige energiafgrøder.

Anvendelsen af flerårige energiafgrøder til grøn energi bidrager positivt til reduktionen i udledningen af bl.a. drivhusgasser, kvælstof og pesticider. Regeringen ønsker derfor at skabe bedre rammer for dyrkning af energiafgrøder.

2.1.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at tilplante arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 16 om 150 m sø- og åbeskyttelseslinjen. Beskyttelseslinjen gælder for alle søer over 3 ha og for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje efter den tidligere lovgivning. De registrerede vandløb er de offentlige vandløb, der før en lovændring i 1992 havde en regulativmæssig bundbredde på over 2 m. Der er derfor en lang række mindre vandløb, hvor der ikke er beskyttelseslinje.

Kommunerne kan dispensere fra forbuddet mod tilplantning. Efter de gældende regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter skal kommunen i forbindelse med sin afgørelse om dispensation bl.a. vurdere, om tilplantningen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, og - hvis dette ikke kan afvises - foretage en nærmere konsekvensvurdering. Hvis skade ikke kan udelukkes, kan dispensation ikke gives. Det gælder både tilplantning inden for og uden for området. Kommunens afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder en ændring af naturbeskyttelsesloven, der gør det muligt at plante flerårige energiafgrøder inden for 150 m sø- og åbeskyttelseslinjen, hvor tilplantning ikke er tilladt efter de gældende regler uden forudgående dispensation. De ændrede regler vil ikke gælde arealer, der ligger inden for internationale naturbeskyttelsesområder. For at sikre, at naturbeskyttelsen ikke forringes, opretholdes andre bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, f.eks. § 3 om beskyttede naturtyper.

Med forslaget ligestilles tilplantning med flerårige energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen med dyrkning af de etårige og flerårige landbrugsafgrøder, som kan dyrkes uden forudgående tilladelse. Der sker ikke ændring af reglerne for anden tilplantning som f.eks. juletræer, læhegn eller skovtilplantning, hvor dyrkning som hidtil forudsætter forudgående dispensation.

Det er ikke hensigten, at ændringen af tilplantningsforbuddet inden for sø- og åbeskyttelseslinjen skal forringe varetagelsen af naturhensyn. Der sker derfor ikke ændring af f.eks. reglerne i naturbeskyttelsesloven om beskyttelse af naturtyper, om klitfredning, beskyttelseslinjer ved strande og fortidsminder eller f.eks. i vandløbslovens § 69 om forbud mod plantning inden for 2 m bræmmen og vandløbsregulativers bestemmelser om arbejdsbælter til udførelse af vedligeholdelsesarbejder på vandløbet. Reglerne om beskyttede arters levesteder, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a, og fredninger efter lovens kapitel 6 ændres heller ikke.

Inden for internationale naturbeskyttelsesområder opretholdes forbuddet mod tilplantning inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ved behandlingen af ansøgninger om dispensation som hidtil skal varetage de hensyn til landskabet og beskyttelseslinjens betydning som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv, som beskyttelseslinjen har til formål at varetage, ligesom det skal sikres, at tilplantningen ikke skader det internationale beskyttelsesområde.

I EF-fuglebeskyttelsesområder gælder i øvrigt generelt, dvs. også uden for sø- og åbeskyttelseslinjen, en særlig anmeldeordning efter naturbeskyttelseslovens § 19 b for bl.a. plantning af flerårige energiafgrøder og opdyrkning af vedvarende græsarealer.

Med ophævelsen af forbuddet mod tilplantning med flerårige energiafgrøder uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, vil kommunalbestyrelsen ikke længere i forbindelse med en dispensationssag skulle vurdere, om tilplantning vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde. For at sikre overensstemmelse med habitatdirektivets regler opretholdes derfor det gældende krav om en forudgående vurdering af tilplantning inden for beskyttelseslinjen med flerårige energiafgrøder på arealer, der er beliggende nærmere end 300 m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde. Afstanden på 300 m er fastsat på grundlag af en faglig vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser. Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen godkende, at tilplantning på disse arealer kan ske uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde.

Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herom, herunder om, at tilplantning kun kan afslås, hvis kommunen vurderer, at tilplantning vil være i strid med direktivet.

Efter lovforslaget skal miljøministeren endvidere fastsætte nærmere regler, der præciserer, hvilke flerårige energiafgrøder, der undtages fra tilplantningsforbuddet. Det vil bl.a. være arter som ask, el, hassel, pile- og poppelarter. Reglerne om, hvilke arter, der omfattes af undtagelsen fra lovens forbud mod tilplantning, koordineres med Skatteministeriets regler om skattemæssigt fradrag for plantning af flerårige energiafgrøder og Fødevareministeriets tilskudsordning for etablering af flerårige energiafgrøder.

2.1.3. Ændring af fredningsbestemmelser om erstatning

Lovforslaget indeholder en ændring af bestemmelserne om fredning for at begrænse muligheden for fredning af visse landbrugsarealer mod erstatning.

Baggrunden for ændringen er, at lov om landbrugsejendomme giver fonde, foreninger og juridiske personer (selskaber), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, mulighed for at erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom eller et areal af en landbrugsejendom.

Forslaget indebærer, at disse fonde og foreninger ikke efterfølgende kan modtage erstatning i forbindelse med fredning af sådanne landbrugsarealer.

2.1.3.1. Gældende ret

Efter naturbeskyttelseslovens § 39 ydes der fuld erstatning for det tab, som en fredning medfører. Der gælder særlige regler for offentligt ejede arealer.

2.1.3.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring indebærer, at der kun kan gennemføres en fredning af landbrugsarealer ejet af fonde, foreninger eller andre juridiske personer (selskaber), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, hvis fonden, foreningen eller den juridiske person har givet afkald på fredningserstatning i anledning af fredningen.

2.2. Planloven

Med ændringen af planloven forpligtes kommunerne til at inddrage beliggenheden af arealer til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i kommuneplanlægningen.

Baggrunden for den ønskede lovændring om store husdyrbrug er, at landbrugsloven i forlængelse af Grøn Vækst er ændret, så grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet. Endvidere er der i landbrugsloven nu også åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. Muligheden for jordløse brug og afskaffelse af maksimalkravet til dyreenheder, som hidtil har været på 750 dyreenheder pr. bedrift, kan medføre, at en bedrift får en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget transport til og fra brugene. Den samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydeligt større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store industrilignende byggerier.

Det er derfor med Grøn Vækst forudsat, at kommunerne fremover inddrager beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg (f.eks. stalde og maskinhuse) på store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlægning for at sikre en hensigtsmæssig placering. Det skal bidrage til at sikre en hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger mv. i forhold til infrastrukturen, herunder især i forhold til fælles biogasanlæg, som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget. Gennem den almindelige kommuneplanlægning vil det også være muligt at optimere beliggenheden af områder, inden for hvilke husdyrbrugs driftsbygninger og driftsanlæg kan placeres, med henblik på at sikre såvel erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder og under hensyn til byvækst. Planlægningen vil samtidig kunne bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser. Hertil må forventes en mere effektiv behandling af sager om husdyrbrug i de planlagte områder. Den foreslåede lovændring indebærer ingen ændringer i øvrigt i regler og procedurer. Dog vurderes det, at lovændringen vil kunne bidrage til, at kommunerne får mulighed for at kunne gennemføre en hurtigere sagsbehandling end i dag for husdyrbrug beliggende inden for udpegede områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg, der skal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven.

Med Grøn Vækst er det desuden besluttet, at landbruget skal spille en langt større rolle som energileverandør. Det har derfor været regeringens ønske, at landbrugets rolle som leverandør af grøn energi styrkes væsentligt, og at barrierer for placeringen af fælles biogasanlæg reduceres. Aftaleparterne er enige om gennemførelse af en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, herunder ændring af planloven med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg i kommuneplanlægningen.

Et af Grøn Vækst initiativerne - Koordineringsplan for biogas og gødningsformidling - omhandler, hvordan biogasanlæggene kan bidrage til løsning af de skærpede krav til omfordeling og udnyttelse af gødningen, som husdyrbrugene står overfor frem til 2015 med baggrund i EU-krav m.m. Planen skal afklare, hvor stor en del af det forstærkede behov for gødningsformidling biogassektoren kan løse på driftsøkonomisk fordelagtig måde for de enkelte husdyrbrug, samtidig med at økonomien i denne opgaveløsning bidrager positivt til biogasudbygningen. Første fase af koordineringsplanen bestod i en faglig udredning af mulighederne. Den blev færdiggjort af Dansk Landbrugsrådgivning i december 2009. Der blev herefter i februar 2010 igangsat et demonstrationsprojekt omfattende aftaler om formidling af gylle fra 1000 dyreenheder via Linkogas fællesanlægget ved Rødding. Dette projekt skal i praksis demonstrere de økonomiske fordele for de enkelte husdyrbrug såvel som for biogasanlæggene ved samarbejdet om biogasudnyttelse og samtidig opfyldelse af de skærpede krav til gødningsformidling.

2.2.1. Lokalisering af byggeri på store husdyrbrug

2.2.1.1. Gældende ret

Planlægning for lokalisering af landbrugsbyggeri er i dag ikke et emne, der indgår i »kommuneplankataloget« i planlovens § 11 a.

Planlovens § 11 b, stk. 2, åbner dog mulighed for, at kommuneplanen også kan regulere andre forhold end de, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget, der fremgår af lovens § 11 a. Ved ændringen af planloven i 2005, jf. lov nr. 571 af 24. juni 2005, blev det præciseret, at kommuneplanerne kan omfatte en udpegning af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og -anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. Præciseringen understregede kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage hensynet til landskab, natur og bosætning gennem en planlægning samtidig med varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser som for eksempel investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for landbruget.

I dag er det således frivilligt for kommunerne at planlægge for lokalisering af landbrugets driftsbygninger og anlæg, herunder driftsbygninger og anlæg for store husdyrbrug.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at planlægning i form af positiv udpegning af beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg (f.eks. stalde og maskinhuse) på store husdyrbrug bliver et obligatorisk emne, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Det skal sikre mulighed for udviklingen i husdyrproduktionen. Herved sikres grundlaget for en hensigtsmæssig beliggenhed af arealer til byggeri på store husdyrbrug i forhold til omgivelserne på basis af en samlet planlægningsmæssig vurdering. Der er alene tale om en positiv udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg, og hermed få større sikkerhed for investerings- og udviklingsmuligheder. Reguleringen for husdyrbrug, herunder efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger indenfor eller udenfor de kommuneplanlagte områder.

Som også tidligere nævnt i afsnit 2.2. vurderes det, at den foreslåede lovændring vil kunne bidrage til, at kommunerne vil kunne gennemføre en hurtigere sagsbehandling end i dag for husdyrbrug beliggende inden for de positivt udpegede arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg, der skal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven.

I øvrigt gælder husdyrgodkendelseslovens bestemmelser fortsat.

2.2.2. Lokalisering af fælles biogasanlæg

2.2.2.1. Gældende ret

Fælles biogasanlæg er omfattet af planlovens bestemmelser om vurdering af visse offentliges og privates enkeltanlægs indvirkning på miljøet, jf. planlovens §§ 11 g-i (VVM-reglerne, jf. bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Biogasanlæg er optaget på listen over anlæg, der skal »screenes«, dvs. at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt anlægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og derfor skal VVM-vurderes, eller at dette ikke er tilfældet. Derudover er biogasanlæg omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5-godkendelsesordning.

Vurderes det, at anlægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg. Forslaget skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). Hvis anlægget giver anledning til udarbejdelse af kommuneplantillæg i mere end to kommuner, vil VVM-myndigheden overgå til Miljøministeriets Miljøcentre.

Etableringen af et fælles biogasanlæg vil efter omstændighederne forudsætte, at der tilvejebringes en lokalplan for anlægget. Der skal i så fald tillige tilvejebringes rammer for lokalplanlægningen i medfør af planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 8.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at planlægning for beliggenheden af arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg bliver et obligatorisk emne, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Det skal sikre muligheden for etablering af biogasanlæg i form af en positiv udpegning af egnede placeringer. Desuden sikres grundlaget for en hensigtsmæssig beliggenhed af arealer til biogasanlæg i forhold til omgivelserne på basis af en samlet planlægningsmæssig vurdering.

Da den obligatoriske fastlæggelse af retningslinjer først skal være iværksat med den kommende kommuneplanrevision 2013, skal det fremhæves, at kommuneplanlægning for fælles biogasanlæg bør ske tidligere, hvilket også er sat i gang. Der er således pr. 1. januar 2010 nedsat et statsligt biogassekretariat, som yder bistand vedr. disse kommuneplantillæg til de kommuner, der ønsker det, og der er den 16. juni 2010 indgået en aftale imellem miljøministeren og Kommunernes Landsforening om planlægning for fælles biogasanlæg.

Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunen har mulighed for at stille krav om skærmende beplantning i forbindelse med, at der gives tilladelse. For så vidt angår bestående skæmmende tekniske anlæg, som f.eks. et fælles biogasanlæg, kan der i henhold til Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 10. september 2009 om skærmende beplantning ved skæmmende tekniske anlæg meddeles påbud. Påbuddet til en ejer eller bruger kan ske inden for området, der i en offentliggjort indsatsplan er fastsat som områder, hvor skærmende beplantning er ønskelig af landskabelige hensyn.

Den foreslåede ændring angår alene fælles biogasanlæg og ikke gårdanlæg, der etableres på en enkelt ejendom. Hovedsigtet med ændringen er, at der i kommuneplanlægningen sikres lokaliseringsmuligheder for større fælles biogasanlæg, dvs. anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Fælles biogasanlæg er således selvstændige juridiske enheder på egen grund i forhold til de tilknyttede husdyrbrug. Det forudsættes, at »større fælles biogasanlæg« for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 tons husdyrgødning (gylle/gødning og anden biomasse) pr. dag og derover. Planlægningen vil tage udgangspunkt i kommunens størrelse og i lokaliseringen af husdyrbrugene i kommunen med fornøden koordinering med nabokommunerne og anden planlægning. Det primære hovedhensyn er beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer natur- og landskabsfredninger, samt beskyttet natur og beskyttet landskab, kulturmiljøer og fortidsmindefredninger, vej- og tilkørselsforhold og nabohensyn. Herudover kan placering i forhold til naturgasnettet indgå. Med forslaget ændres der ikke ved planlovens regler om VVM og lokalplanpligt, jf. afsnit 2.2.2.1.

Som støtte til planlægningsarbejdet er der udarbejdet et oplæg om strategisk energiplanlægning, der omtaler sammenhæng mellem biogasanlæg og planlægning for anvendelsen af gassen konkret, ligesom såvel de statslige jordbrugsanalyser, der løbende udarbejdes, som kommunernes udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder vil danne grundlag for planlægningen for biogasanlæg. Endelig vil erfaringerne fra biogassekretariatet kunne indgå i planlægningsarbejdet.

Kommunerne har i øvrigt mulighed for, men ikke pligt til at planlægge for mindre fællesanlæg og gårdanlæg efter planlovens § 11b, stk. 2, og heri kan kommunernes og biogassekretariatets erfaringer fra planlægningen med de store fællesanlæg indgå. Det bemærkes, at disse anlæg enten er omfattet af husdyrreguleringen, som implementerer VVM direktivet for husdyrbrug eller af planlovens VVM regler.

Forslaget indebærer, at beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg bliver en integreret del af kommuneplanen senest ved næste revision, som skal være afsluttet ved udgangen af 2013. Derefter vil fælles biogasanlæg være et emne, der indgår i den sammenfattende kommuneplan, der revideres hvert 4. år på baggrund af samfundsudviklingen og strukturudviklingen i landbruget.

Det er aftalt i Grøn Vækst, at der skal udarbejdes en koordinerings-plan for biogas og gødningsformidling i løbet af 2009. Den første del af denne plan er udarbejdet ultimo 2009. Koordineringsplanen fokuserer på mulighederne for at optimere brugen af biogasanlæg til optimal løsning af de forstærkede behov for gødningsformidling, som følge af skærpede krav til landbruget frem til 2015. For at understøtte kommunerne med denne opgave er der pr. 1. januar 2010 etableret et statsligt rejsehold, som i 2010 og 2011 rådgiver kommunerne primært om kommuneplanlægning, herunder spørgsmål om VVM, i forbindelse med planlægning af nye biogasanlæg.

2.3. Vandløbsloven

I Grøn Vækst-aftalen er det fastsat, at de fysiske forhold på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb skal forbedres i årene 2011-2015 med følgende indsatser: Ændret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering og -genopretning samt fjernelse af udvalgte fysiske spærringer. Denne del af aftalen implementeres med de foreslåede ændringer af vandløbsloven.

Det er vurderingen, at for at sikre gennemførelse af disse foranstaltninger bør loven indeholde en bestemmelse om kommunernes handlepligt indenfor rammerne af den opgave kommunerne har hermed og den budgetmæssige ramme, der er aftalt i Grøn Vækst i forbindelse med gennemførelse af vandplanen efter miljømålsloven.

Grøn Vækst aftalen forudsætter, at der for vandløbsindsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse (dvs. reduktion af eller ophør med vedligeholdelse) kan ydes kompensation for indkomsttab indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet, der udarbejdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne (herefter kaldet landdistriktsforordningen) og landdistriktsloven (lov nr. 316 af 31. marts 2007). Landdistriktsloven åbner mulighed for, at fødevareministeren kan yde kompensation for omkostninger og indkomsttab som følge af ulemper på landbrugsarealer i forbindelse med gennemførelse af Natura 2000 direktiverne og vandrammedirektivet. En sådan støtteordning kræver EU-kommissionens godkendelse. EU-kommissionens godkendelse forudsætter, at der forud foreligger administrationsmodel og et detaljeret kortgrundlag, der kan danne grundlag for administration af støtteordningen. I den forbindelse kan EU-Kommissionen muligvis stille krav om, at de endelige statslige vandplaner foreligger.

Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at det, såfremt antagelsen i aftalen om landdistriktsprogrammets omfang for 2014 og frem ikke holder, vil omfanget af de igangsatte initiativer, herunder finansiering blive drøftet på ny. Det fremgår ligeledes, at de berørte initiativer vil blive drøftet på ny, såfremt landdistriktsprogrammets gennemførelsesbestemmelser ikke gør det muligt at finansiere de forudsatte initiativer med landdistriktsmidler. Såvel rådsforordning (RFO 1968/2005) som gennemførselsbestemmelser skal revideres med virkning fra 2014.

Miljøministeriet og Fødevareministeriet udarbejder inden for de pågældende ministeriers ansvarsområder grundlaget for udbetaling af kompensation efter landdistriktsprogrammet til de lodsejere, der påføres et indkomsttab som følge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse.

Det vil fremgå af administrationsgrundlaget, at der - inden en kommune implementerer et ændret vandløbsregulativ eller fastsætter vedligeholdelsesbestemmelser for private vandløb - skal foreligge overblik over de arealer, der påvirkes i form af et præcist kortgrundlag med udpegning af alle arealer, dvs. et konsekvenskort. Miljøministeriet sikrer det fornødne kortgrundlag til brug herfor. På baggrund af kortbilaget vil den enkelte lodsejer kunne se, hvilke arealer der forventes påvirket af indsatsen og dermed vil være tilskudsberettiget.

Da den økonomiske ramme for indsatsen afsat inden for Grøn Vækst ikke må overskrides, kan kommunens indsats først sættes i gang, når kommunen hos de statslige myndigheder har sikret sig, at der er økonomisk grundlag for at yde fuld kompensation til alle berørte arealer.

Hvis der skulle opstå uforudsete konsekvenser efter, at indsatserne er sat i gang, fx hvis en indsats påvirker væsentlig mere end vurderet på baggrund af den præcise kortlægning, som Miljøministeriet har ansvaret for, vil der skulle ske en opjustering af de udpegede arealer, som fremadrettet udløser kompensation. Miljøministeriet og Fødevareministeriet sikrer rammerne herfor. Omvendt vil der i tilfælde af, at indsatsen påvirker væsentligt mindre end vurderet på baggrund af kortlægningen, blive krævet tilbagebetaling af en del af den udbetalte kompensation. Muligheden for at give kompensation sker inden for rammerne af landdistriktsprogrammet.

2.3.1. Ændret vandløbsvedligeholdelse

2.3.1.1. Gældende ret

Efter den gældende vandløbslov er der ikke hjemmel til, at vandløb kan henligge i naturtilstand uden vedligeholdelse.

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

Lovforslaget giver hjemmel til, at der i vandløbsregulativer kan fastsættes bestemmelser om, at visse vandløb eller vandløbsstrækninger kun i særlige tilfælde eller slet ikke skal vedligeholdes og således henligge som »naturvandløb«. Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408. af 1. maj 2007 med senere ændringer) omfatter bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af regulativer, hvor der skal foretages en habitatvurdering.

2.3.2. Vandløbsrestaurering og -genopretning og fjernelse af fysiske spærringer

2.3.2.1. Gældende ret

Der er i den gældende lov hjemmel til at gennemføre vandløbsrestaurering, genoprette vandløbs naturlige forløb og fjerne fysiske spærringer i vandløbene. Enhver, der lider tab i forbindelse med gennemførelse af sådanne foranstaltninger, har ret til erstatning. Det vurderes, at disse hjemler ikke fuldt ud er dækkende for de foranstaltninger, som er forudsat i Grøn Vækst-aftalen.

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

Lovforslaget giver hjemmel til at gennemføre restaureringsforanstaltninger i vandløb, herunder genopretning af vandløbs naturlige forløb og fjernelse af fysiske spærringer for vandgennemstrømningen i overensstemmelse med Grøn Vækst-aftalen og den økonomiske ramme for aftalen. Bestemmelsen om erstatning til bredejere og andre, der måtte have et tab i forbindelse med de nævnte indsatser, fastholdes. Det vil i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408. af 1. maj 2007 med senere ændringer) blive præciseret, at der også i forbindelse med vedtagelse og gennemførelse af foranstaltninger med hjemmel i den foreslåede bestemmelse skal foretages en habitatvurdering.

2.3.3. Tilskud og erstatning

2.3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan miljøministeren yde tilskud til gennemførelsen af større restaureringsprojekter.

Der er efter vandløbsloven alene adgang til erstatning, der svarer til grundlovsmæssig erstatning.

2.3.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministerens adgang til at yde tilskud til kommunerne til restaureringsprojekter opretholdes. Bestemmelsen vil således også kunne anvendes til gennemførelse af restaureringsforanstaltninger i henhold til Grøn Vækst-aftalen.

2.3.4. Tilsyn med 2 m-bræmmer

2.3.4.1. Gældende ret

Efter den gældende lov fører vandløbsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen tilsyn med overholdelse af loven, herunder tilsyn med overholdelse af bestemmelsen om 2 m dyrkningsfrie bræmmer langs naturlige og højt målsatte vandløb og søer.

2.3.4.2. Den foreslåede ordning

En del vandløb og søer, nemlig naturlige og højt målsatte vandløb og søer, har allerede i dag en 2 m beskyttelsesbræmme, hvor det ikke er tilladt at dyrke, jordbehandle, plante, foretage jordbehandling mv. Vandløbsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af bestemmelsen og af vandløbsloven i øvrigt.

Det er besluttet, at bestemmelser om indtil 10 m randzoner skal gennemføres i Fødevareministeriets lovgivning, og at Plantedirektoratet skal føre tilsyn med bestemmelserne. Langs de vandløb og søer, der har 2 m-bræmme, vil randzonen blive udlagt sådan, at bræmme plus randzone tilsammen udgør indtil 10 m. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at to forskellige myndigheder har tilsynsbeføjelser på de samme arealer vedrørende meget sammenlignelige forhold. Det foreslås derfor, at miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed til at føre tilsyn med overholdelse af 2 m-bræmmerne.

2.4. Miljømålsloven

2.4.1. Tilpasning af adgangen til at klage

I Grøn Vækst-aftalen er det fastsat, at for at sikre en hurtigere behandling af vand- og Natura 2000-planerne skal adgangen til at klage over disse planer tilpasses.

De statslige vandplaner og Natura 2000-planer har som udgangspunkt en overordnet karakter. De miljømålsætninger og indsatsprogrammer, som er indeholdt i planerne, er politisk fastsat af regeringen med henblik på at leve op til Danmarks EU-forpligtelser efter hhv. vandrammedirektivet og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og dermed udtryk for et politisk fastsat ambitionsniveau. De statslige planer skal mere konkret og lokalt udmøntes i kommunale handleplaner på hhv. vand- og naturområdet.

De statslige vandplaner og Natura 2000-planer bliver tilvejebragt gennem en betydelig offentlig inddragelse. Udover en idéfase, vil planerne således have været igennem 2 høringer, før de bliver endeligt vedtaget. Vandplanerne underkastes en såkaldt lovfæstet forhøring hos kommunerne og både vandplaner og Natura 2000-planer skal efterfølgende igennem en bred offentlig høring.

Hensynet til borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne varetages således af miljømålslovens regler om offentlig høring. Hensynet til borgernes retssikkerhed varetages ved, at de berørte kan påklage de kommunale handleplaner og de afgørelser, der bliver truffet efter sektorloven, f.eks. miljøbeskyttelsesloven eller naturbeskyttelsesloven som konkret opfølgning på de statslige planer. Det foreslås derfor, at der ikke skal kunne klages over miljømålsætninger og indsatsprogrammer. Da det er afgørende, at offentligheden bliver inddraget i forbindelse med planernes udarbejdelse, foreslås, at adgangen til at klage over mangler ved tilvejebringelsen af planerne opretholdes.

Klageadgangen tilpasses dermed anden generel statslig regulering. Fx er der ikke i dag mulighed for at klage over de af miljøministeren udstedte landsplandirektiver.

2.4.1.1. Gældende ret

Efter miljømålsloven er der fuld prøvelsesret i forbindelse med klager over vandplaner og Natura 2000-planer. Det vil sige, at klagenævnene kan efterprøve såvel retlige spørgsmål, f.eks. om planernes tilblivelse, som indholdsmæssige spørgsmål, f.eks. om de fastlagte målsætninger.

2.4.1.2. Den foreslåede ordning

Forslaget vil indebære, at der fremover kun kan klages over tilblivelsesmangler for så vidt angår de statslige vand- og Natura 2000-planer. Den fulde klageadgang for statslige skovhandleplaner og kommunale handleplaner på vand- og naturområder opretholdes.

2.5. Kemikalieloven

2.5.1. Sammenkøring af data

Med forslaget åbnes der mulighed for at tilsynsmyndighederne kan indhente, sammenstille og samkøre data fra andre myndigheder.

Mulighederne for yderligere fælles brug af data vil give en mere effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsmyndighedernes kontrol.

Den foreslåede bestemmelse vil således bl.a. kunne bruges til at sammenkøre data mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet til brug for den enstrengede pesticidkontrol.

2.5.1.1. Gældende ret

Tilsynsmyndigheden har efter de gældende regler i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod har myndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der findes i myndighedernes egne IT-systemer. Kemikalieloven indeholder i dag ikke en sådan lovhjemmel.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås i forslaget til § 51, stk. 2, at tilsynsmyndighederne bemyndiges til at kunne indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder for at udføre tilsyns- eller andre opgaver og herunder foretage sammenstilling og samkøring af oplysningerne. Forslaget åbner mulighed for yderligere fælles brug af data med henblik på en mere effektiv og for virksomhederne og myndighederne administrativt mindre bebyrdende tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsmyndighedernes kontrol.

Ved at opnå hjemmel til at sammenkøre oplysninger, der er indhentet hos andre myndigheder, kan tilsynsmyndighederne langt bedre målrette deres tilsyn. Der er kontrolmæssigt behov for gennem sammenstilling og samkøring af oplysninger at kunne se sammenhænge og mønstre, som ellers ikke ville være synlige.

Tilsynsmyndighederne vil i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse skulle iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger. Se nærmere herom under de specielle bemærkninger til § 5.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne blive brugt i forbindelse med kontrollen af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Dette tilsyn varetages af Plantedirektoratet under Fødevareministeriet, jf. § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse af bekæmpelsesmidler.

Der kan i øvrigt henvises til lov nr. 1529 af 27. december 2009 om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, der bl.a. bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om digital indberetning af journaler over brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. Ændringsloven blev samtidig indarbejdet i en ny lovbekendtgørelse, hvorfor at de nugældende regler formelt genfindes i lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2010 om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.

Både lov nr. 1529 af 27. december 2009 om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget samt nærværende lovforslag er en del af målsætningen i aftalen om Grøn Vækst om en markant reduktion af plantebeskyttelsesmidlers skadesvirkninger, idet der skal ske obligatorisk indberetning af oplysninger fra sprøjtejournaler til Plantedirektoratet, og på baggrund af data i sprøjtejournalerne kan det nærmere fastlægges i hvilket omfang, der skal foretages kontrol overfor enkelte virksomheder eller hele brancher.

2.6. Miljøbeskyttelsesloven

2.6.1. Pesticid-, dyrknings- og gødskningsfri be­skyt­tel­ses­zoner omkring vandindvindingsanlæg

Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker med Grøn Vækst-aftalen fra juni 2009 at indføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider og dermed en beskyttelseszone på 25 meter omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg for at beskytte grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter. Forbuddet er en del af aftalens målsætning om en markant reduktion af plantebeskyttelsesmidlers skadesvirkninger. Parterne er i 2011 efterfølgende blevet enige om at udvide forbuddet, så det også omfatter dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i 2009 i samråd med Miljøstyrelsen skønnet, at godt 95 % af Danmarks befolkning får drikkevand fra almene vandforsyningsanlæg. Der er tale om ca. 10.000 vandindvindingsanlæg fordelt på ca. 2.600 almene vandforsyningsanlæg (vandforsyninger). Omkring halvdelen af disse anlæg vurderes beliggende i landbrugsområder med pesticidanvendelse. For almene vandforsyningsanlæg er der normalt udlagt et beskyttelsesområde rundt om hver boring, den såkaldte »fysiske sikringszone« eller »fredningsbælte« på typisk 10 meter i radius, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes.

Der kan være en særlig risiko for en umiddelbar forurening ved vandindvindingsanlæg, fordi oppumpning af grundvand kan skabe »undertryk« tæt på den enkelte boring og derved trække overfladenært vand hurtigt ned gennem jorden (den såkaldte tragt-effekt). Anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en boring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke regelret anvendelse og utætte/forkert konstruerede boringer.

Det vurderes, at et supplement til den nuværende 10 meter sikringszone med et 15 meter pesticid-, dyrknings- og gødskningsfrit område (til i alt 25 meter i radius) omkring vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, er et effektivt virkemiddel til at give en væsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter.

Det foreslås derfor, at der etableres et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning og dermed en beskyttelseszone på 25 meter omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg uafhængigt af det hidtidige fredningsbælte.

Det foreslås endvidere, at grundejere, der omfattes af det nye forbud, kan få udbetalt en årlig økonomisk godtgørelse, jf. nedenfor afsnit 2.6.2.

Et areal, som er omfattet af en 25 meter-beskyttelseszone kan, hvis helt særlige naturmæssige forhold er til stede, ved et dyrkningsforbud vokse sig ind i at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, således at det f.eks. vil være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3 at genopdyrke arealet efter at vandindvindingsanlægget er lukket. Det antages, at der vil være tale om ganske få tilfælde ud af ca. 5000 vandindvindingsanlægget, hvor en 25 meter-beskyttelseszone udvikler sig til et område, som er omfattet af en § 3-beskyttelse.

På den baggrund foreslås det, at de områder indenfor beskyttelseszonerne, der ikke inden lovens ikrafttræden har været omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og som bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som følge af dyrkningsforbud i beskyttelseszoner omkring vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, undtages fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, hvis områderne genopdyrkes inden 1 år efter lukning af vandboringen. Miljøministeren vil regulere dette ved bekendtgørelse.

2.6.1.1. Gældende ret

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 om beskyttelse af jord og grundvand indeholder en række bestemmelser, hvorefter man igennem tilladelseskrav, arealrestriktioner og rådighedsindskrænkninger kan beskytte grundvandet imod forurening.

Miljøbeskyttelseslovens § 19 fastsætter, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse må nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller udledes til undergrunden. Kravet om tilladelse efter § 19 omfatter ifølge motiverne ikke landbrugets sædvanlige udspredning af gødningsstoffer med undtagelse af slam. Bestemmelsen omfatter ikke et tilladelseskrav til anvendelse af godkendte pesticider. Miljøbeskyttelseslovens § 22 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til i forbindelse med tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand efter vandforsyningslovens § 20 at fastlægge et beskyttelsesområde, hvor områdets størrelse skal fastsættes efter en konkret vurdering af beskyttelsesbehovet. § 22 omfatter kun de af § 19 omfattede forhold.

Bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 24 giver kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering af forureningsfaren at give påbud eller nedlægge forbud mod visse aktiviteter for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Bestemmelsen har været udnyttet til at fastlægge såkaldte »fysiske sikringszoner« eller »fredningsbælter« - typisk med en radius på 10 meter - normalt i forbindelse med tilladelse til det pågældende vandindvindingsanlæg efter reglerne i vandforsyningsloven. Inden for et sådant område må der ikke gødes eller bruges gifte eller bekæmpelsesmidler, jf. Miljøstyrelsens cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning. Bestemmelsen kan også anvendes til etablering af et boringsnært beskyttelsesområde omkring et vandindvindingsanlæg. Et boringsnært beskyttelsesområde kan kun etableres efter en konkret vurdering, hvor kommunalbestyrelsen på baggrund af de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold og arealanvendelsen vurderer, at der består en forurening eller en fare herfor. I et boringsnært beskyttelsesområde kan der udstedes forbud mod anvendelse af godkendte pesticider og gødskning. Det forhold, at der er landbrug omkring et vandindvindingsanlæg med anvendelse af godkendte pesticider og gødskning, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at etablere et boringsnært beskyttelsesområde. Det forhold, at der drives landbrug med anvendelse af godkendte pesticider og gødskning, skal vurderes i sammenhæng med andre oplysninger f.eks. helt konkrete hydrogeologiske forhold omkring indvindingsanlægget, herunder grundvandsspejlets hældning, grundvandets strømningshastighed, det grundvandsførende lags porøsitet, lagets tykkelse, sediment type og kornstørrelse af for det vandførende lag. Tilsammen kan forholdene indikere, at der tale om et udsat indvindingsområde, hvor et behov for en konkret beskyttelse er nødvendigt.

Miljøbeskyttelseslovens § 26 a giver kommunalbestyrelsen mulighed for mod erstatning at gennemføre tvungne rådighedsindskrænkninger og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening. Det forudsættes, at der forinden er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, og det ikke har været muligt at opnå en rådighedsindskrænkning eller andre foranstaltninger på frivillig basis. Bestemmelsen i § 26 a kan også benyttes til at beskytte områder, hvorfra der ikke indvindes i dag, men som prioriteres højt som reserveområder for fremtidig indvinding og derfor er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser.

Miljøbeskyttelsesloven giver således mulighed for i en konkret situation at forbyde anvendelse af godkendte pesticider og gødskning omkring et indvindingsanlæg til grundvand. Derimod giver miljøbeskyttelsesloven ikke mulighed for generelt at forbyde anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål indenfor en radius på 25 meter fra alle vandindvindingsindlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.

2.6.1.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget foreslås indført et forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning indenfor en radius på 25 meter fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Dette betyder i praksis, at hvor der er udlagt en 10 meter fysisk sikringszone/fredningsbælte, typisk på 10 meter, suppleres denne med et yderligere 15 meter pesticid-, dyrknings- og gødskningsfrit område; Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning vil efter forslaget gælde i et cirkelformet område med 25 meter i radius fra indvindingsanlægget, uanset om der er givet påbud om en fysisk sikringszone/fredningsbælte eller ej, og hvor stor denne er.

Den foreslåede ordning er ikke til hinder for at etablere et 10 meter fredningsbælte omkring et vandindvindingsanlæg. Yderligere er den foreslåede ordning ikke til hinder for at supplere den generelle beskyttelse med en konkret beskyttelse ved etablering af et boringsnært beskyttelsesområde ved hjælp af miljøbeskyttelseslovens § 24.

Med forslaget foreslås endvidere en straffehjemmel for overtrædelse af det foreslåede forbud mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning, jf. de specielle bemærkninger til § 6, nr. 4. Det forventes at Plantedirektoratet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af det foreslåede forbud, jf. nedenfor afsnit 3.6 om »De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige«.

I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 2.

2.6.2. Økonomisk godtgørelse

2.6.2.1. Gældende ret

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 8 om ekspropriation m.v. indeholder en række erstatningsbestemmelser, der fastlægger rammerne for erstatning overfor grundejere som bliver meddelt et påbud eller andet om arealrestriktion på deres jord. Ved etablering af en fysisk sikringszone på (typisk) 10 meter omkring et vandindvindingsanlæg eller et boringsnært beskyttelsesområde efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, jf. ovenfor afsnit 2.6.1.1. , afgøres spørgsmålet om erstatning til grundejeren af taksationsmyndighederne. Som udgangspunkt betales erstatningen af de brugere af vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet. Dog kan taksationsmyndighederne beslutte, at kommunen skal betale erstatningen, såfremt foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere.

Ligeledes skal erstatning efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, jf. ovenfor afsnit 2.6.1.1. , betales af kommunalbestyrelsen, eller hvis denne har givet samtykke hertil, helt eller delvist af det eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen.

2.6.2.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget foreslås indført en årlig økonomisk godtgørelse til de grundejere der omfattes af det 15 meter udvidede pesticid-, dyrknings- og gødskningsfri bælte omkring et vandindvindingsanlæg som følge af forbuddet i den foreslåede § 21 b, jf. ovenfor afsnit 2.6.1.2.

Godtgørelsesordningen foreslås at omfatte alle vandindvindingsanlæg, der omfattes af § 21 b. I praksis vil dette betyde, at grundejere, der driver enten økologisk eller konventionelt landbrug, har en ret til at kræve en årlig økonomisk godtgørelse for den eller de vandindvindingsanlæg denne har på sin jord, dog under forudsætning af at anlægget omfattes af § 21 b. Omfattet af godtgørelsesordningen bliver også den grundejer der på et senere tidspunkt, efter at forslaget har fået virkning, får etableret et vandindvindingsanlæg på sin matrikel, når der er meddelt vandforsyningen en vandindvindingstilladelse.

Den økonomiske godtgørelsesordning er vurderet at falde ind under EU's regler om de minimis-støtte. Den skal derfor ikke notificeres, men der er nogle administrative procedurer, som vandforsyningerne skal følge ved administrationen af ordningen. Det indebærer bl.a. at vandforsyningerne (hvert år) skal indhente en tro og love erklæring fra grundejeren om, at denne ikke overskrider grænsen for støtte efter reglerne om de minimis-støtte. Hvis grundejeren allerede oppebærer maksimalt tilskud, så kan vandforsyningerne ikke udbetale støtten og skal indberette dette til Miljøministeriet, som træffer afgørelsen om, at støtten ikke kan gives efter reglerne om de minimis-støtte. Miljøministeren kan delegere opgaven til Miljøstyrelsen.

Det foreslås samtidig at være en forudsætning for udbetalingen af godtgørelsen, at den enkelte grundejer over for den pågældende vandforsyning, senest den 1. september, skal fremsætte et krav om udbetaling af den årlige godtgørelse for den eller de vandindvindingsanlæg, denne har på sit matrikelnummer. Den årlige økonomiske godtgørelse gives pr. omfattet anlæg. Det betyder, at hvis en grundejer har tre vandindvindingsanlæg, der alle er omfattet af § 21 b, på sin grund, vil denne kunne fremsætte krav om udbetaling af tre gange årlig økonomisk godtgørelse for et anlæg. Med lovforslaget delegeres kompetencen til at afgøre sagerne om udbetaling, til de private vandforsyninger, og afgørelserne kan derfor ikke påklages til anden myndighed. Endvidere gælder reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven ikke for disse sager.

Det foreslås i denne forbindelse, at den respektive vandforsyning står for administrationen af udbetalingen af den årlige godtgørelse i henhold til de vandindvindingsanlæg, som hører under vandforsyningens overordnede indvindingsområde. Det forudsættes i denne sammenhæng, at vandforsyningerne efter modtagelsen pr. 1. september af kravene om godtgørelse, indregner udgifterne til såvel godtgørelse som administration af ordningen i vandprisen og acontoopkrævningerne for det nærmest følgende opkrævnings- og afregningsår.

Den økonomiske godtgørelse udbetales som en årlig økonomisk godtgørelse, der dækker det årlige indkomsttab, som grundejeren har ved ikke at måtte dyrke jorden i det udvidede pesticid-, dyrknings- og gødskningsfri bælte omkring et vandindvindingsanlæg omfattet af § 21 b. Godtgørelsesbeløbene udbetales, når opkrævnings- og afregningsårets sidste acontobeløb forfalder.

Den årlige økonomiske godtgørelse er beregnet på følgende måde:

hvor de 2600 kr. er grundejerens indkomsttab pr. hektar/år. Beregningsgrundlaget for indkomsttabet pr. hektar er foretaget af Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet. Indkomsttabet er vurderet på baggrund af budgetkalkuler fra Videncentret for Landbrug, der dækker de 3 forudgående år. Det angivne interval angiver indkomsttabet på sand- og lerjord. For indkomstårene 2008-2010 har Fødevareøkonomisk Institut vurderet at indkomsttabet gennemsnitligt vil være 300 - 2.100 kr. pr. hektar. Endvidere er tab som følge af mistet harmoniareal og plejeomkostninger vurderet til 200 - 2.000 kr. per hektar. Ud fra vurderingen fra Fødevareøkonomisk Institut har Fødevareministeriet fastsat det endelige indkomsttab pr. hektar.

Beløbene er angivet i 2010-pristalsniveau og de reguleres årligt fra 2012 med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion.

I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 3.

Nærværende forslag skal ses i sammenhæng med ændringen af vandforsyningsloven, som foreslås ved denne lovs § 7.

2.7. Vandforsyningsloven

2.7.1 Grundvandsbeskyttende foranstaltning og indregning af denne i vandprisen

Ved at indføre en 25 meter pesticid-, dyrknings- og gødskningsfri beskyttelseszone, dvs. en 15 meter udvidelse af den eksisterende pesticid-, dyrknings- og gødskningsfrie beskyttelseszone omkring vandindvindingsanlæg til almen vandforsyning, etableres rammen for at beskytte grundvandet imod en forurening af pesticider, som sammen med overfladevandet kan blive trukket hurtigere ned til grundvandet på grund af det undertryk, der opstår tæt på indvindingsstedet. Beskyttelsesforanstaltningen bidrager til, at vandforsyningen ikke bliver nødsaget til at finde andre indvindingssteder, dvs. foretage lukning og etablering af nye boringer, eller skal foretage andre foranstaltninger, der sikrer vandforbrugerne rent drikkevand, som ikke indeholder pesticider eller disses nedbrydningsprodukter. Det kan f.eks. være avanceret vandbehandling.

Efter den foreslåede § 64 c i miljøbeskyttelsesloven skal det for vandforsyningen være muligt at udbetale en fastsat økonomisk godtgørelse til den pågældende grundejer, som efter den foreslåede § 21 b i miljøbeskyttelsesloven ikke kan anvende pesticider, gødske eller dyrke afgrøder i den 25 meter pesticid-, dyrknings- og gødskningsfrie beskyttelseszone.

Den økonomiske godtgørelse, som vandforsyningen udbetaler efter den foreslåede § 64 c, skal kunne indregnes i prisen på vand. Herved sikres det, at det er de vandforbrugere, som lokalt har nytte af dette forbud, der bidrager til finansieringen af den økonomiske godtgørelse.

2.7.2 Gældende ret

Vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, indeholder en opregning af de udgifter, som et alment vandforsyningsanlæg kan indregne i prisen på vand.

Udgifter i forbindelse med administration kan allerede indregnes i prisen på vand. De administrative omkostninger, der er forbundet ved vandforsyningens udbetaling af den økonomiske godtgørelse, herunder registrering af modtagne krav, administration i forhold til de gældende de minimis-statsstøtte regler, dvs. indhentning af en erklæring fra landmanden om, at den samlede de minimis-støtte ikke overstiger de minimis-loftet, udbetalingen, indregning af udgiften i prisen på vand, indberetning til Forsyningssekretariatet og andre nødvendige administrative omkostninger, kan efter den gældende bestemmelse således allerede indregnes i prisen på vand.

Den gældende bestemmelse giver derimod ikke mulighed for at indregne udgifter til dækning for den fastsatte økonomiske godtgørelse, som vandforsyningerne kan udbetale efter den foreslåede § 64 c i miljøbeskyttelsesloven.

2.7.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den fastsatte økonomiske godtgørelse, som udbetales af vandforsyningen til en grundejer efter den foreslåede § 64 c i miljøbeskyttelsesloven, som følge af forbuddet mod at anvende pesticider, dyrke afgrøder og gødske efter den foreslåede § 21 b i miljøbeskyttelsesloven, kan indregnes som udgift i prisen på vand.

Ved at indregne denne udgift i prisen på vand, er det vandforbrugerne, der har nytte af den pesticidfrie beskyttelseszone, der bidrager med en fastsat økonomisk godtgørelse til de grundejere, der omfattes af den foreslåede § 21 b i miljøbeskyttelsesloven.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget berører ikke regionernes område.

3.1. Ad naturbeskyttelsesloven

3.1.1. P-ådale

Forslaget er grundlag for, at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst kan gennemføres. Aftalen indebærer initiativer til reduktion af fosfor i ådale for i alt 13,7 mio. kr. årligt. Heraf er midler til gennemførelse af projekter estimeret til 9 mio. kr. årligt og midler til administration 4,7 mio. kr. årligt. Midlerne afsættes på finansloven og forudsættes delvist EU-finansieret. Aftalen af 27. november 2009 mellem KL og Miljøministeriet om styringsmodeller for udmøntning af vådområde- og ådalsindsatsen fastlægger administration samt arbejdsfordeling mellem staten og kommunerne.

3.1.2. Flerårige energiafgrøder

Forslaget om ændring af reglerne i naturbeskyttelsesloven om tilplantning med flerårige energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen indebærer ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. De skal dog ses i sammenhæng med regler i anden lovgivning om fradrag for og tilskud til dyrkning af flerårige energiafgrøder.

Forslaget indebærer ikke merudgifter for kommunerne. Derimod vil lovforslaget betyde, at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse i sager om ansøgning om dispensation fra lovens forbud om plantning af flerårige energiafgrøder. Der vil dog fortsat være krav om, at kommunerne skal foretage en vurdering af tilplantningens betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Kravet omfatter imidlertid kun denne vurdering, og der skal ikke længere tages stilling til fx tilplantningens betydning for landskabet.

Kommunernes tilsynsopgave ændres ikke som følge af forslaget, da de fortsat skal føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelsen, dvs. med forbuddet mod tilplantning i øvrigt, byggeri og terrænændringer.

3.1.3. Fredninger

Forslaget vil på sigt muligvis kunne indebære statslige og kommunale besparelser til fredningserstatninger. Det skyldes, at fredning af arealer, som ejes af fonde, foreninger og andre juridiske personer (selskaber), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, efter lovforslaget kun kan gennemføres, hvis fonden m.fl. giver afkald på fredningserstatning.

Lovforslaget har derudover ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

3.2. Ad planloven

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.

Lovforslaget vil på den ene side medføre administrative ændringer for kommunerne, som vil indebære begrænsede økonomiske merudgifter. Efter forslaget vil kommunerne fremover skulle indarbejde og forholde sig til to nye emner i kommuneplanerne, nemlig biogasanlæg og store husdyrbrug. Der er tale om to nye emner, som kan give anledning til inddragelse af nye interessenter i planprocessen og skabe mere behov for samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Lovforslaget vil på den anden side indebære, at administrationen af enkeltsager efter lovgivningen vil blive mere smidig og effektiv. Det skyldes, at der på forhånd ved et konkret projekt allerede i kommuneplanen er taget stilling til de væsentligste hensyn i modsætning til ved enkeltsagsbehandling uden forudgående planlægning, herunder fx hensyn til udledninger, landskab, natur, infrastruktur, byudvikling og naboer. Særligt for administrationen af husdyrgodkendelsesloven vil planlægning for lokalisering af husdyrbrug betyde en administrativ lettelse og en tilhørende besparelse for kommunerne, idet kravene til vurdering af landskab, planlægningsmæssige forhold og infrastruktur vil blive lempeligere. Desuden vil krav til kommunernes konkrete vurdering i forhold til lokal og regional natur og miljø blive lettet.

Den samlede økonomiske konsekvens af forslaget vurderes at være en begrænset merudgift for kommunerne.

3.3. Ad vandløbsloven

3.3.1. Ændret vandløbsvedligeholdelse og vand­løbs­restau­re­ring

I aftalen mellem regering og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst er der til gennemførelse af ændringerne i vandløbsloven afsat 130 mio. kr. for hvert af årene 2011-15. Af de 130 mio.kr. er 78 mio.kr. afsat til kommunale udgifter, herunder erstatning for fx nedgang i handelsværdi til berørte lodsejere, i forbindelse med vandløbsrestaurering, genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb i den pågældende periode.

De resterende 52 mio. kr. for hvert af årene 2011-15 dækker statslige udgifter til kompensation af private lodsejere for indkomsttab som følge af perioder med ændret vandløbsvedligeholdelse. Der vil herunder være udgifter til udarbejdelse af konsekvenskort og statslig administration forbundet med udmøntning af midlerne. Omkostningerne beror på valg af administrationsmodel, som endeligt vil fastlægge ansvars- og kompetencefordeling mellem stat og kommune. Udgifterne forventes og forudsættes delvist EU-finansieret.

Grøn vækst aftalen forudsætter, at der for vandløbsindsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse kan ydes kompensation for indkomsttab indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet, der udarbejdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne (herefter kaldet landdistriktsforordningen) og landdistriktsloven (lov nr. 316 af 31. marts 2007). Landdistriktsloven åbner mulighed for, at fødevareministeren kan yde kompensation for omkostninger og indkomsttab som følge af ulemper på landbrugsarealer i forbindelse med gennemførelse af Natura 2000 direktiverne og vandrammedirektivet. En sådan støtteordning kræver EU-kommissionens godkendelse. EU-kommissionens godkendelse forudsætter, at der forud foreligger administrationsmodel og et detaljeret kortgrundlag, der kan danne grundlag for administration af støtteordningen. I den forbindelse kan EU-Kommissionen muligvis stille krav om, at de endelige statslige vandplaner foreligger.

Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at det, såfremt antagelsen i aftalen om landdistriktsprogrammets omfang for 2014 og frem ikke holder, vil omfanget af de igangsatte initiativer, herunder finansiering blive drøftet på ny. Det fremgår ligeledes, at de berørte initiativer vil blive drøftet på ny, såfremt landdistriktsprogrammets gennemførelsesbestemmelser ikke gør det muligt at finansiere de forudsatte initiativer med landdistriktsmidler. Såvel rådsforordning (RFO 1968/2005) som gennemførselsbestemmelser skal revideres med virkning fra 2014.

Da den økonomiske ramme for indsatsen afsat inden for Grøn Vækst ikke må overskrides, kan kommunens indsats først sættes i gang, når kommunen hos de statslige myndigheder har sikret sig, at der er økonomisk grundlag for at yde fuld kompensation til alle berørte arealer.

Der må forventes en besparelse af kommunale driftsudgifter i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse.

3.3.2. Tilsyn med 2 m bræmmer

Lovforslaget har i sig selv ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Det er imidlertid hensigten, at lovændringen skal anvendes til at flytte tilsynet med 2m bræmmerne fra kommunerne til staten. Denne ændring vurderes at føre til mindre tilsynsadministration og en besparelse i kommunerne og til meromkostninger i staten.

3.4. Ad miljømålsloven

De 26 statslige vandplaner med indsatsprogrammer og 246 statslige Natura 2000-planer med indsatsprogrammer vil som udgangspunkt betyde en belastning af klagenævnenes ressourcer. Lovforslaget indebærer imidlertid en tilpasning af adgangen til at klage, hvilket imødegår en del af den forventede stigning i klagenævnenes ressourceforbrug. Forslaget har herudover ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Der vil fortsat være adgang til at klage over vand- og naturplanernes tilvejebringelse. Mht. vand- og naturplaner vil der endvidere fortsat være adgang til at påklage indhold og tilvejebringelse af en kommunalt vedtaget handleplan.

3.5. Ad kemikalieloven

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller regioner. Såfremt bestemmelsen fx anvendes til samkøring af data mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet vil det kunne medføre omkostninger til administration mv. Størrelsen af omkostningerne beror på den konkrete anvendelse af bestemmelsen, men det forventes at være begrænsede omkostninger, der vil skulle finansieres indenfor de eksisterende bevilliger under Grøn Vækst.

3.6. Ad miljøbeskyttelsesloven

Lovforslaget forventes kun at medføre økonomiske konsekvenser af mindre betydning for staten. Økonomiske omkostninger som følge af lovændringen, vil ligge inden for de økonomiske rammer af den indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst.

Der skal etableres et kontrolsystem med henblik på at kontrollere, hvorvidt der indføres 25 meter beskyttelseszoner rundt om vandindvindingsanlæggene. Denne kontrol skal varetages af Plantedirektoratet. 1 % af vandindvindingsanlæggene skal kontrolleres årligt. Plantedirektoratet har vurderet, at omkostningen til denne kontrol er på 0,1 mio. kr. årligt.

Administrationsomkostningerne i Miljøministeriet i forbindelse med indførelse af nærværende lovforslag i 2010 og 2011, herunder udarbejdelse af vejledning, er anslået til 0,4 mio. kr.

3.7. Ad vandforsyningsloven

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

4.1. Ad naturbeskyttelsesloven

Forslaget er grundlaget for, at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst vil kunne gennemføres. Aftalens indhold om udlægning af P-ådale betyder, at arealer, som i dag drives landbrugsmæssigt, enten må udgå af drift eller gå fra intensiv til ekstensiv drift med nedsat indkomsttab. Tabet kompenseres med midler afsat på finansloven. I forbindelse med gennemførelse af projekter indgås der aftale med lodsejere om regulering af den fremtidige anvendelse af projektarealerne. Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om ændring af reglerne om sø- og åbeskyttelseslinjen for at gøre det muligt at tilplante arealer med flerårige energiafgrøder indebærer ikke negative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes derimod, sammenholdt med en ændring i ligningsloven (lov nr. 184 af 24. februar 2010 om ændring af ligningsloven) om skattemæssig fradragsret for plantning af flerårige energiafgrøder og en tilskudsordning, at give positive konsekvenser for jordbrugserhvervet.

Forslaget om at begrænse adgangen til at frede visse arealer mod erstatning indebærer, at fredning af arealer, som ejes af fonde, foreninger og andre juridiske personer (selskaber), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kun kan gennemføres, hvis fonden m.fl. giver afkald på erstatning for en eventuel nedgang i handelsværdien. Der vil således kunne være begrænsede konsekvenser for disse fonde mv.

4.2. Ad planloven

Lovforslaget vil kunne bidrage til en øget investeringssikkerhed, idet lovforslaget lægger op til en planlægning, hvorefter landbrugserhvervet vil få udpeget arealer, hvor der gives en større sikkerhed for udviklingsmuligheder for store husdyrbrug. Hertil kommer, at en planlægning forud for enkeltsagsbehandlingen af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg indebærer, at erhvervet på et tidligt tidspunkt kan orientere sig i kommuneplanen om mulighederne for en hensigtsmæssig placering og dermed evt. opnå hurtigere sagsbehandling.

4.3. Ad vandløbsloven

Der er afsat 52 mio.kr. for hvert af årene 2011-15 til ændret vedligeholdelse i forbindelse med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst. Der vil være begrænsede administrative omkostninger for erhvervet til udarbejdelse af ansøgninger, der anvendes ved udmøntning af midlerne.

Lovforslaget skønnes herudover ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vedrørende tilsyn med 2 m bræmmer medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.4. Ad miljømålsloven

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.5 Ad kemikalieloven

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.6. Ad miljøbeskyttelsesloven

Lovforslaget medfører en forøgelse af det areal, hvorpå der ikke må anvendes pesticider og foretages dyrkning og gødskning. Det potentielle erhvervsøkonomiske tab i den forbindelse er meget begrænset. Udgangspunktet er, at beskyttelsesarealet vil blive udvidet med 825 ha, svarende til et samlet økonomisk tab for landbrugserhvervet på ca. 2,145 mio. kr. årligt eller et tab på 429 kr. pr. vandindvindingsanlæg.

Grundejere vil kunne få udbetalt en årlig økonomisk godtgørelse pr. vandindvindingsanlæg, jf. ovenstående. Der henvises til afsnit 2.6.2.2. for en nærmere beskrivelse af godtgørelsesordningen. Den samlede udbetaling af den økonomiske godtgørelse fra vandforsyningerne til grundejerne vil beløbe sig til 2,145 mio. kr. årligt, såfremt der sker udbetaling til alle 5.000 omfattede vandindvindingsanlæg og disses grundejere.

Samlet set vurderes de administrative omkostninger for grundejerne til at være meget begrænsede. Endvidere vurderes de økonomiske konsekvenser for grundejerne til at være neutrale, i det der kan kræves en årlig økonomisk godtgørelse pr. vandindvindingsanlæg, hvor denne har et indkomsttab ved ikke længere at måtte dyrke jorden.

Nærværende lovforslag vil medføre øgede administrative omkostninger for vandforsyningerne, der skal administrere godtgørelsesordningen. Samlet set vurderes de administrative omkostninger, inklusiv etableringsudgifter, for vandforsyningerne at beløbe sig til ca. 2,75 mio. kr. det første år og efterfølgende 0,275 mio. kr. i hvert af de følgende år, såfremt alle grundejere hvert år gør krav på økonomisk godtgørelse.

Den samlede udgift til godtgørelsesordningen bliver derfor det første år ca. 4,895 mio. kr. og 2,42 mio. kr. de efterfølgende år. Udgifterne foreslås dækket via vandprisen, jf. lovforslagets § 7.

4.7. Ad vandforsyningsloven

Lovforslaget har mindre økonomiske og administrative for erhvervslivet. Forslaget om at indregne udgifter i forbindelse med udbetalingen af den økonomiske godtgørelse i prisen på vand vil medføre en stigning af denne.

Det private erhvervsliv, hvor vand indgår som produktionsfaktor, forventes at have øgede udgifter grundet stigningen i vandprisen.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

Lovforslaget giver naboer og offentligheden indsigt i, hvor der i fremtiden må forventes at komme nyt stort husdyrbrugsbyggeri og -produktion samt fælles biogasanlæg.

Da der med nærværende ændringsforslag til miljøbeskyttelsesloven alene er tale om en forøgelse af det areal hvorpå, der ikke må anvendes pesticider og foretages dyrkning og gødskning, forventes dette ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget alene berører erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning omkring almene vandindvindingsanlæg. Private hus- og haveejere berøres derfor ikke af beskyttelseszonerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har på en række punkter positive miljømæssige konsekvenser.

6.1. Ad naturbeskyttelsesloven

6.1.1. P-ådale

Isoleret set vil lovforslaget umiddelbart ikke have miljømæssige konsekvenser, men ifølge aftalen om Grøn Vækst vil de kommende projekter medføre tilbageholdelse af fosfor til gavn for vandmiljø i søer og indre farvande. Samlet skal projekterne tilbageholde 30 t P/år. Derudover vil projekterne også bidrage til, at reducere bidraget af drivhusgasser med ca. 5.000 tons CO2-ækvivalenter om året.

6.1.2. Flerårige energiafgrøder

Hvor der plantes flerårige energiafgrøder på arealer, som tidligere er dyrket med etårige afgrøder, vil der i de fleste tilfælde være tale om reduceret udledning af kvælstof, fosfor, pesticider og drivhusgasser til miljøet. Hvor der etableres flerårige energiafgrøder på arealer med vedvarende græs, brakarealer eller andre ikke dyrkede arealer, og som ikke er omfattet af andre regler, f.eks. naturbeskyttelseslovens § 3, vil disse effekter være varierende og spænde fra positive til moderat negative.

Det samme gælder i forhold til biodiversiteten. Her vil flerårige energiafgrøders reduktion af udledning af næringsstoffer og pesticider især være til gavn for biodiversitet tilknyttet vandmiljøet. På land vil flerårige energiafgrøder kunne fungere som skjule- eller levested for visse insekter og pattedyr mv. Hvor der etableres flerårige energiafgrøder på arealer med vedvarende græs, brakarealer eller andre ikke dyrkede arealer, vil der overvejende være negativ effekt for biodiversiteten, idet sådanne arealer generelt indeholder større biodiversitet end arealer med flerårige afgrødekulturer.

For landskabet betyder forslaget, at også de lave landbrugsarealer langs vandløb, der hidtil har været friholdt for tilplantning og byggeri, vil kunne tilplantes med flerårige energiafgrøder som pil og poppel indtil vandløbslovens 2 m bræmme. Disse energiafgrøder bliver betydeligt højere end f.eks. korn inden hugst og vil fremtræde anderledes i landskabet end sædvanlige landbrugsafgrøder. Når energiafgrøden er højest, vil den have betydning for udsyn og landskabsoplevelse.

6.2. Ad planloven

Lovforslaget medfører, at der fremover foretages en samlet planlægningsmæssig vurdering ved opførelse og/eller ændring af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg til gavn for miljøet.

I henhold til Aftale om Grøn Vækst sigtes der mod at op til 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020, hvilket vil reducere bidraget af drivhusgasser med 200.000 tons CO2-ækvivalenter om året når virkemidlet er fuldt indfaset.

Med planlægning for lokalisering af husdyrbrugs bygninger vil det blive muligt at få en placering med henblik på fremover at begrænse antallet af mennesker, der vil blive påvirket af lugt, støj og andre gener fra store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. I husdyrgodkendelsesloven er der fastlagt beskyttelsesniveauer, der i forbindelse med en godkendelse i de allerfleste tilfælde være tilstrækkelige til at kunne varetage hensynet til natur og miljø. Med en planlægning vil det blive muligt at foretage en prioritering i forhold til natur og miljø, herunder lokale og regionale naturområder samt Natura 2000-områder, med henblik på en varetagelse heraf og en prioritering af disse hensyn i forhold til erhvervsinteresserne.

Med en planlægning vil der også kunne opnås en koordinering mellem lokalisering af landbruget og hensynet til friluftslivet.

6.3. Ad vandløbsloven

Forslaget indebærer, at der bliver yderligere muligheder for efter vandløbsloven at gennemføre foranstaltninger for at forbedre de fysiske forhold for vandløb til gavn for natur og miljø.

6.4. Ad miljømålsloven

Forslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6.5. Ad kemikalieloven

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2010 om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, er det muligt for fødevareministeren, at fastsætte regler om obligatorisk digital indberetning af oplysninger fra sprøjtejournaler til Plantedirektoratet. De nærmere krav til den digitale indberetning af oplysninger fra sprøjtejournaler er fastsat i bekendtgørelse nr. 929 af 16. juli 2010 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget.

Nærværende forslag til ændring af kemikalieloven ses ikke direkte at få nogle konsekvenser for miljøet.

Indirekte kan bestemmelsen dog få betydning for miljøet da samkøringen åbner mulighed for at der kan ske samkøring af forskellige myndigheders data. Herunder data fra Miljøministeriets ressortområde og Fødevareministeriets ressortområde.

6.6. Ad miljøbeskyttelsesloven

Forslaget vil have en positiv effekt på miljøet.

Det vurderes, at et supplement af den nuværende 10 meter sikringszone/fredningsbælte med en 15 meter pesticid-, dyrknings- gødskningsfri zone (til i alt 25 meter i radius) omkring vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg er et effektivt virkemiddel til, at give en væsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter.

6.7. Ad vandforsyningsloven

Forslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indebærer bortset fra ændringen af miljøbeskyttelsesloven ikke EU-retlige aspekter.

Det bemærkes, at finansieringen af foranstaltninger efter Grøn Vækst-aftalen delvis vil ske via EU-landdistriktsmidler.

7.1. Ad miljøbeskyttelsesloven

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, indeholder i art. 11, stk. 2, litra c, krav til medlemsstaterne om vedtagelse af bl.a. begrænsede foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet, herunder beskyttelseszoner for grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding.

Ved at indføre et forbud mod dyrkning, gødskning og anvendelse af pesticider i de 25 meters beskyttelseszoner omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg vil Danmark delvist have implementeret ovenstående kommende krav i rammedirektivet.

Forslaget om udbetaling af en årlig økonomisk godtgørelse til den, der omfattes af lovforslagets § 6, nr. 2, om et forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider, gødskning og dyrkning, med finansiering via vandprisen, kan indebære statsstøtte, der skal godkendes efter EU's statsstøtteregler.

7.2. Ad naturbeskyttelsesloven - flerårige energiafgrøder

Forslaget omfatter ikke de internationale naturbeskyttelsesområder - fælles betegnelse for Natura 2000-områder (områder udpeget efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet) og Ramsarområder -, og det gældende dispensationskrav opretholdes derfor for tilplantning med flerårige energiafgrøder inden for naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinje i disse områder.

Der sker heller ikke ændring af andre regler om naturbeskyttelse i naturbeskyttelsesloven, herunder reglerne i § 3 om beskyttede naturtyper, som vandløb og søer ofte er omgivet af, og reglerne om klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen og § 29 a om forstyrrelse af visse arter. Fredninger efter lovens kapitel 6 berøres heller ikke.

Med ophævelse af dispensationskravet for denne type energiafgrøder indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen ophæves samtidig kravet i disse sager om vurdering af betydningen for bilag IV arter. Det vurderes ikke at forringe beskyttelsesniveauet, idet en netop gennemført lovændring, lov nr. 514 af 12. juni 2009 om ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og forskellige andre love (Beskyttelse af visse dyrearter mv.) indebærer et generelt forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter også på steder, hvor der ikke i forvejen kræves tilladelse o.l.

I det omfang tilplantning med energiafgrøder potentielt kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder, omfattes det således af dette generelle forbud.

Med ophævelsen af dispensationskravet ophæves endvidere kravet om vurdering af, om tilplantning udenfor internationale naturbeskyttelsesområder kan skade beskyttelsesinteresser inde i området. For at sikre, at tilplantning med flerårige energiafgrøder på arealer, der er beliggende nærmere end 300 m fra disse områder ikke vil medføre en negativ påvirkning af området, indeholder forslaget krav om, at kommunalbestyrelsen konkret skal forholde sig til, om tilplantning kan ske uden at skade området. Miljøministerens regler om flerårige energiafgrøder vil bl.a. indeholde nærmere regler om, at tilplantning kun kan afslås, hvis kommunen vurderer, at tilplantningen vil medføre denne påvirkning.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Ad kemikalieloven:

Det bemærkes, at Datatilsynet er obligatorisk høringspart i forbindelse med udarbejdelsen af hjemler til samkøring af data.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Fodnote 1 til lovens titel foreslås nyaffattet, idet den udvides med en henvisning til Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle afløser Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, hvorfor sidstnævnte fjernes fra fodnoten.

Til nr. 2

Med dette lovforslag ændres lovens § 2, således at lovens beføjelser også kan anvendes på at genoprette ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Ændringen betyder, at lovens regler om naturforvaltning også finder anvendelse for P-ådalsprojekter (projekter med henblik på at reducere af mængden af fosfor i vandmiljøet).

Etablering af mindre oversvømmelsesområder med henblik på fosforfjernelse er en del af regeringens Grøn Vækst-initiativ. Sådanne projekter kaldes P-ådalsprojekter. Der er tale om en ny form for vådområder, der skal sikre en reduceret udledning af fosfor til søer, hvor fosfor-niveauet er et problem.

P-ådalsprojekter vil typisk være beliggende opstrøms i vandsystemerne og de indebærer, at vandløbet modificeres, f.eks. ved slyngninger og hævning af vandløbets bund. Hermed muliggøres oversvømmelse af tilstødende lave arealer i perioder med høj vandføring i vandløbene, og der aflejres fosforpartikler på de temporært oversvømmede arealer.

Den gældende naturbeskyttelseslov har ikke i den generelle formålsbestemmelse til formål at gennemføre forureningsbekæmpelse. I forbindelse med gennemførelse af Vandmiljøplan II i 1998 blev der i lovens § 2 og i reglerne om naturforvaltning i lovens kapitel 8 indføjet hjemmel til at etablere vådområder med henblik på reduktion af udledningen af kvælstof.

Grøn Vækst opererer med inden for perioden 2010 - 2015 at etablere ca. 3000 ha P-ådale for at sikre en samlet reduktion af fosfor på 30 t P/år. Indsatsen sker på baggrund af forslagene til kommunale vandplaner og skal dermed også ses i sammenhæng med udmøntningen af EU's vandrammedirektiv i perioden 2010 - 2015.

Lovforslaget indebærer ligeledes, at § 60 om ekspropriation til fremme af lovens formål og § 60a om delegation af en række bemyndigelser i lovens kapitel 8 om naturforvaltning til kommunerne, ændres, så de udover at gælder for etablering af vådområder også kommer til at gælde for etablering af P-ådale.

Samlet indebærer lovforslaget, at de bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der i dag kan anvendes i forbindelse med etablering af vådområder, fremover også vil kunne anvendes ved etablering af p-ådale.

I november 2009 indgik regeringen en aftale med KL om vådområde- og P-ådalsindsatsen i 2010 og 2015. Aftalen indebærer, at kommunerne skal stå for indsatsen. Midlerne til indsatsen afsættes på finansloven og gives til kommunerne ved en tilskudsordning. Det er ikke aftalt konkret, hvordan P-ådalsindsatsen skal implementeres, men der er taget initiativ til et udredningsarbejde, der skal føre til en teknisk vejledning om etablering af P-ådale. Herefter vil tilskudsordningen blive udformet. Ordningen vil blive udformet på en sådan måde, at den ligger inden for rammerne af Landdistriktsprogrammet og der dermed kan opnås EU-medfinansiering af indsatsen.

Til nr. 3

Forslaget indeholder en ny undtagelse fra forbuddet mod tilplantning inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Undtagelsen giver mulighed for at plante flerårige energiafgrøder uden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Lovforslaget indebærer, at forbuddet i naturbeskyttelsesloven mod tilplantning inden for sø- og åbeskyttelseslinjen (150m) ikke skal gælde for tilplantning med en række flerårige energiafgrøder, som f.eks. energipil og -poppel. (Vedr. tilplantning i randzonen (10 m) henvises til lovgivningen herfor, som administreres af Fødevareministeriet. )

Tilplantning i internationale naturbeskyttelsesområder kan fortsat kun ske, hvis der forud er indhentet en dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65.

Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at dyrkning af flerårige energiafgrøder skal fremmes gennem en række initiativer, der omfatter økonomiske tilskuds- og fradragsordninger og en ændring af afstandskravet til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning af flerårige energiafgrøder bliver muligt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Forslaget er en opfølgning herpå.

Naturbeskyttelseslovens § 16 indeholder et forbud mod tilplantning af arealer, der er beliggende inden for 150 m fra søer og vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Kommunerne kan meddele dispensation til tilplantning inden for beskyttelseslinjen. Kommunernes afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet.

Sø- og åbeskyttelseslinjen har til formål at friholde arealerne langs søer og vandløb for bl.a. byggeri og tilplantning, dels af landskabelige grunde, men også for at sikre disse arealer som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

Landbrugsdrift er ikke omfattet af forbuddet og kræver således ikke dispensation. Landbrugsdrift kan være dyrkning af sædvanlige landbrugsafgrøder, men også etårige energiafgrøder som f.eks. majs og raps.

Dyrkning af flerårige energiafgrøder som f.eks. energipil og -poppel betragtes derimod efter naturbeskyttelsesloven som tilplantning og er derfor omfattet af lovens forbud, og dyrkning heraf kan efter de gældende regler kun ske med forudgående dispensation.

Dyrkning af elefantgræs, der er en flerårig energiafgrøde, betragtes efter Naturklagenævnets praksis ikke som tilplantning, da den visner helt ned om vinteren og skyder fra nye skud om foråret.

Forslaget indebærer, at arealerne indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen vil kunne dyrkes med flerårige energiafgrøder, som f.eks. energipil og -poppel på lige fod med etårige energiafgrøder som majs og raps, og på lige fod med elefantgræs.

Arealer i internationale naturbeskyttelsesområder - fællesbetegnelse for Natura 2000-områder (områder udpeget efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet) og Ramsarområder - omfattes ikke af forslaget, og her opretholdes lovens forbud mod tilplantning uden forudgående dispensation.

Forslaget ændrer ikke forbud mod tilstandsændringer mv. efter andre regler i naturbeskyttelsesloven om naturbeskyttelse. Det er bl.a. beskyttede naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, klitfredede arealer eller arealer, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, beskyttelseslinjen om fortidsminder, eller fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Der sker heller ikke ændring i naturbeskyttelseslovens § 29 a om beskyttelse af visse dyrearters yngle- og rasteområder, ligesom 2 m vandløbsbræmmen efter vandløbsloven og regulativer efter vandløbsloven om arbejdsbælter til brug for vedligeholdelse af vandløb opretholdes.

Til nr. 4

Forslaget begrænser den foreslåede undtagelse fra forbuddet mod tilplantning i sø- og åbeskyttelseslinjen, jf. § 16, stk. 1 og forslaget til nyt stk. 2, nr. 3.

Begrænsningen består i, at der ikke må tilplantes med energiafgrøder indenfor 300 m fra internationale naturbeskyttelsesområder uden kommunens godkendelse. Herved sikres, at konsekvenserne af tilplantningen for det internationale naturbeskyttelsesområde bliver vurderet.

Det foreslås som nævnt ovenfor, at tilplantning med flerårige energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen uden forudgående dispensation ikke skal gælde for arealer, der er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder.

For at sikre, at konsekvenserne af tilplantning af arealer inden for sø- og åbeskyttelseslinjen, der er beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder men mindre end 300 m herfra, bliver vurderet, erstattes det gældende dispensationskrav og kravet om samtidig vurdering af betydningen af tilplantningen for det internationale naturbeskyttelsesområde med en særlig godkendelsesordning. Den skal sikre, at kommunalbestyrelsen fortsat forholder sig til, om tilplantning vil påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt, og - hvis dette ikke kan afvises - foretager en nærmere konsekvensvurdering. Hvis skade ikke kan udelukkes, kan godkendelsen ikke gives.

Det kan f.eks. være af hensyn til rastende svaner og gæs, som foretrækker åbent landskab uden skjul for rovdyr m.v. Afstanden på de 300 m er fastsat på grundlag af en faglig vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser. Tilplantning kan kun afslås, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en sådan skadevirkning ikke kan afvises, og tilplantningen i øvrigt ikke strider mod andre regler. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.

Den foreslåede undtagelse fra tilplantningsforbuddet gælder kun for flerårige energiafgrøder som f.eks. energipil og -poppel, der drives med henblik på høst med års mellemrum. Miljøministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvilke arter, der vil være omfattet af undtagelsen ud fra hensyn til særlige natur- eller miljøforhold i vandløb og søer eller for at undgå invasive arter. Det kan bl.a. være ask, el, pile- og poppelarter. Reglerne om, hvilke arter, der omfattes af undtagelsen fra lovens forbud mod tilplantning, koordineres med Skatteministeriets regler om skattemæssigt fradrag for plantning af flerårige energiafgrøder og fødevareministeriets tilskudsordning for etablering af flerårige energiafgrøder.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget i Grøn Vækst aftalen om 10 m sprøjte, gødnings- og dyrkningsfri randzoner langs alle vandløb og søer.

Til nr. 5

Som opfølgning på aftalen om Grøn Vækst foreslås en ændring af naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredninger, der skal begrænse muligheden for at frede visse arealer mod erstatning.

Ændringen skal ses på baggrund af, at lov om landbrugsejendomme giver mulighed for, at fonde, foreninger og andre juridiske personer (selskaber), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, efter reglerne i denne lovs § 24 kan erhverve landbrugsejendomme og landbrugsarealer til naturbeskyttelsesformål.

Afkaldet på erstatning skal meddeles i forbindelse med fredningsmyndighedernes behandling af fredningssagen, dvs. forud for en afgørelse om at gennemføre fredningen. Afkaldet på erstatning skal foreligge som en skriftlig tilkendegivelse om, at fonden, foreningen eller den juridiske person (selskab) giver afkald på erstatning efter § 39 i anledning af den aktuelle fredning. Den foreslåede bestemmelse forhindrer ikke, at fredningsmyndighederne i en sag kan træffe afgørelse om at gennemføre øvrige dele af et fredningsforslag, hvis der ikke foreligger et nødvendigt tilsagn om afkald på erstatning.

Fredningsmyndighederne er ansvarlige for, at der ikke gennemføres fredninger i strid med § 36, stk. 7, herunder bl.a. fremsættelse af krav om erstatning. Spørgsmål om afkald på erstatning i henhold til § 36, stk. 7 bør til brug for fredningsmyndighedens videre behandling af de konkrete fredningssager rejses over for fonden, foreningen eller anden juridisk person på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Da der som led i et budgetoverslag efter § 36, stk. 5, skal redegøres for forventede omkostninger, der er knyttet til fredningsforslagets gennemførelse, vil eventuelle spørgsmål om erstatning for fredning af landbrugsarealer, der ejes af fonde, foreninger eller andre juridiske personer (selskaber) sædvanligvis være fremhævet allerede i forbindelse med sagsrejsers budgetoverslag og myndighedernes kommentarer hertil, jf. § 36, stk. 5-6.

Den foreslåede bestemmelse om afkald på erstatning efter § 39 begrænser ikke adgangen til efter § 47 at yde en ejer eller bruger - herunder en fond, forening eller anden juridisk person (selskab) - en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling.

Ministeren har mulighed for i bekendtgørelse at fastsætte de nærmere procedureregler for meddelelse af afkald på erstatning, jf. § 36, stk. 8, herunder hvornår i processen en fredningssag i givet fald vil skulle stoppes, hvis fonden eller foreningen ikke ønsker at frafalde krav om erstatning, og hvornår fondens eller foreningens afkald på erstatning bliver bindende.

Til nr. 6

Med forslaget ændres overskriften for § 60a, således at den afspejler den ændring, der er foreslået i § 1, nr. 2. Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1.

Fodnote 1 til lovens titel foreslås nyaffattet, idet den udvides med en henvisning til Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle afløser Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, hvorfor sidstnævnte fjernes fra fodnoten.

Til nr. 2

Forslaget indebærer en ændring af henvisningen i § 5 a, stk. 3, 2. pkt., til bestemmelsen i § 11 a, nr. 19, som en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 3

I dag skal kommunerne planlægge for beliggenheden af tekniske anlæg som transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, miljøanlæg, affaldsbehandlingsanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Formålet med ændringen er at sikre, at planlægning for beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg bliver et obligatorisk emne, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for, således at der på landsplan sikres muligheder for etablering af det fornødne antal biogasanlæg.

Den foreslåede ændring angår alene fælles biogasanlæg og ikke gårdanlæg, der etableres på en enkelt ejendom. Hovedsigtet med ændringen er, at der i kommuneplanlægningen sikres lokaliseringsmuligheder for større fælles biogasanlæg, dvs. anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret.

I de mere detaljerede retningslinjer til kommunerne om de statslige mål og krav til den nye planlægning for biogasanlæg, der vil blive meldt ud i »Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen«, jf. planlovens § 2 a vil der blive taget udgangspunkt i de hensyn, der er oplistet i aftalen af 16. juni 2010 mellem miljøministeren og KL: Her er det primære hovedhensyn beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab, kulturmiljøer og fortidsmindefredninger, vej- og tilkørselsforhold og nabohensyn.

De statslige mål og krav til planlægningen vil blive fastlagt på baggrund af den koordineringsplan for biogas og gødningsformidling parterne bag Grøn Vækst har aftalt, og ud fra de anlægstyper og det materiale, samt de principper m.v., der er oplistet i afsnit 2.2.2.2.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.2.

Til nr. 4

Baggrunden for forslaget er, at landbrugsloven i forlængelse af Grøn Vækst er ændret, så grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet. Endvidere er der i landbrugsloven nu også åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. Muligheden for jordløse brug og afskaffelse af maksimalkravet til dyreenheder, som hidtil har været på 750 dyreenheder pr. bedrift, kan medføre, at en bedrift får en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget transport til og fra brugene. Den samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydeligt større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store industrilignende byggerier.

Det er derfor med Grøn Vækst forudsat, at kommunerne fremover inddrager beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg ( f.eks. stalde og maskinhuse) på store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlægning for at sikre en hensigtsmæssig placering. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.

De mere detaljerede retningslinjer til kommunerne om de statslige mål og krav til den nye planlægning vil tage udgangspunkt i, at planlægningen for store husdyrbrug skal omfatte driftsbygninger og -anlæg på, hvad der svarer til mere end 500 dyreenheder. I øvrigt finder husdyrgodkendelseslovens § 3, nr. 1 og 2, om definitioner på husdyrbrug og anlæg anvendelse. De mere detaljerede retningslinjer til kommunerne om de statslige mål og krav til den nye planlægning vil blive meldt ud i »Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen«, som udsendes hvert 4. år forud for revisionen af kommuneplanerne.

Der er i dag tre grunde til at vælge en grænse for planlægning for byggeri til mere end 500 dyreenheder. For det første, at de bedrifter der i dag opfattes som store, er godkendt til højest 750 dyreenheder. For det andet skal der sikres en sammenhæng til beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven. Beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven er beregnet ud fra en forudsætning om et maksimalkrav på 500 dyreenheder pr. bedrift, og at vælge samme størrelsesgrænse for planlægningen vil sikre overensstemmelse mellem de to love. For det tredje vil husdyrbrug allerede over 500 dyreenheder kunne få betydelig påvirkning ved lokalisering i det åbne land, som kan sidestilles med påvirkningen fra egentlige industrianlæg.

Grænsen på 500 dyreenheder kan revideres på baggrund af den til enhver tid gældende sektorlovgivning. Det skal ses i lyset af, at den nuværende udvikling formentlig indebærer, at husdyrbrugene hele tiden bliver større, og dermed vil den almindelige forståelse af, hvad »store husdyrbrug« er, flytte sig over tid.

Forslaget indebærer, at beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug bliver en integreret del af kommuneplanen senest ved næste revision, som skal være afsluttet ved udgangen af 2013. Derefter vil lokalisering af store husdyrbrug være et emne, der indgår i den sammenfattende kommuneplan, der revideres hvert 4. Der er tale om en positiv udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug, der er særligt egnede til placering af større husdyrbrug, og som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg. Reguleringen af husdyrbrug, herunder efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger indenfor eller udenfor de kommuneplanlagte områder.

Til nr. 4

Forslaget indebærer en ændring af henvisningen i § 5 a, stk. 3, 2. pkt., til bestemmelsen i § 11 a, nr. 18, som en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Fodnote 1 til lovens titel foreslås nyaffattet, idet den udvides med en henvisning til Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) og Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle afløser Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, hvorfor sidstnævnte fjernes fra fodnoten.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af forslag nr. 3 og alene af lovteknisk karakter.

Til nr. 3

Ifølge forslaget kan der i vandløbsregulativerne for offentlige vandløb, for hvilke det af vandplanen fremgår, at der skal foretages en indsats, fastsættes bestemmelse om ændret vandløbsvedligeholdelse (ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse) Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalen. Det vil fremgå af vandplanerne efter miljømålsloven, hvilke vandløb der skal have forbedrede fysiske forhold. Det vil være en lokal beslutning truffet af vandløbsmyndigheden og afhænge af lokale forhold, om det skal ske ved ændret vandløbsvedligeholdelse.

Flere vandløb vil ikke kunne opfylde vandplanens krav til miljømål på grund af den hidtil praktiserede vandløbsvedligeholdelse. En opfyldelse af miljømålet for disse vandløb vil medføre en miljømæssig forbedring af de fysiske forhold. Denne forbedring vil i visse tilfælde være betinget af, at vandløbet ikke vedligeholdes eller kun vedligeholdes i meget begrænset omfang. Ændret vandløbsvedligeholdelse vil medføre, at vandløbet kan udvikle sig mere naturligt og på sigt genskabe de fysiske forhold, der er grundlaget for det alsidige plante- og dyreliv, som en opfyldelse af miljømålet kræver.

Bestemmelsen kan kun anvendes i regulativer for vandløb, for hvilke det af vandplanen fremgår, at der skal foretages en indsats. Begrebet ændret vandløbsvedligeholdelse anvendes kun for sådanne vandløb.

Et regulativ, der fastsætter ophør med vedligeholdelse, skal i sagens natur ikke indeholde en beskrivelse om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Overensstemmelse med hensynet til de internationale naturbeskyttelsesområder vil blive sikret i forbindelse med ændringerne af vandløbsregulativer.

Til nr. 4

Ændret vandløbsvedligeholdelse har efter hidtidig praksis været en generel foranstaltning, der har kunnet gennemføres erstatningsfrit. Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at sikre, at ændret vedligeholdelse i vandløb, der i vandplanen er udpeget som indsatsvandløb, først iværksættes, når kommunen hos de statslige myndigheder har sikret sig, at der er økonomisk grundlag for at yde fuld kompensation til alle berørte landbrugsarealer, således at den økonomiske ramme for indsatsen afsat inden for Grøn Vækst-aftalen ikke overskrides. Indsatsen kan således ikke iværksættes, før der er penge til kompensation.

Virkningen for lodsejeren af ændret vandløbsvedligeholdelse opstår ikke altid samme år, som vandløbsmyndigheden er ophørt med at foretage grødeskæring eller ændret praksis herfor. Der kan godt gå nogle år før effekten ses. Det begrænser dog ikke adgangen til kompensation.

Grøn vækst aftalen forudsætter, at der for vandløbsindsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse kan ydes kompensation for indkomsttab indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet, der udarbejdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne (herefter kaldet landdistriktsforordningen) og landdistriktsloven (lov nr. 316 af 31. marts 2007). Landdistriktsloven åbner mulighed for, at fødevareministeren kan yde kompensation for omkostninger og indkomsttab som følge af ulemper på landbrugsarealer i forbindelse med gennemførelse af Natura 2000 direktiverne og vandrammedirektivet. En sådan støtteordning kræver EU-kommissionens godkendelse. EU-kommissionens godkendelse forudsætter, at der forud foreligger administrationsmodel og et detaljeret kortgrundlag, der kan danne grundlag for administration af støtteordningen. I den forbindelse kan EU-Kommissionen muligvis stille krav om, at de endelige statslige vandplaner foreligger.

Hvis der skulle opstå uforudsete konsekvenser efter, at indsatserne er sat i gang, fx hvis en indsats påvirker væsentlig mere end vurderet på baggrund af den præcise kortlægning, som Miljøministeriet har ansvaret for, vil der skulle ske en opjustering af de udpegede arealer, som fremadrettet udløser kompensation. Miljøministeriet og Fødevareministeriet sikrer rammerne herfor. Omvendt vil der i tilfælde af, at indsatsen påvirker væsentligt mindre end vurderet på baggrund af kortlægningen, blive krævet tilbagebetaling af en del af den udbetalte kompensation. Muligheden for at give kompensation sker inden for rammerne af landdistriktsprogrammet.

Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at det, såfremt antagelsen i aftalen om landdistriktsprogrammets omfang for 2014 og frem ikke holder, vil omfanget af de igangsatte initiativer, herunder finansiering blive drøftet på ny. Det fremgår ligeledes, at de berørte initiativer vil blive drøftet på ny, såfremt landdistriktsprogrammets gennemførelsesbestemmelser ikke gør det muligt at finansiere de forudsatte initiativer med landdistriktsmidler. Såvel rådsforordning (RFO 1968/2005) som gennemførselsbestemmelser skal revideres med virkning fra 2014.

Fødevareministeriet udarbejder en bekendtgørelse om kompensation for konsekvenser i form af indkomsttab som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse. I den forbindelse vil Fødevareministeriet, evt. i samarbejde med andre institutioner, fastlægge satser for kompensation til lodsejere, der mister indtjening fra jordbrugsproduktion som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse.

Til nr. 5

Med forslaget, der er en konsekvens af forslag nr. 3, opretholdes hovedreglen om, at vandløb skal vedligeholdes, så skikkelsen eller vandføringsevnen ikke ændres. Det gælder dog ikke, hvis der med hjemmel i det foreslåede § 12, stk. 3, udarbejdes et regulativ, der fastsætter, at vandløbet ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes, eller der efter den foreslåede § 36 a træffes bestemmelse herom.

Ændring af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne må kun ske ved gennemførelse af en reguleringssag, og ændringerne skal derefter beskrives i et tillægsregulativ eller et nyt regulativ.

Til nr. 6

Ifølge forslaget kan der for private vandløb, for hvilke det af vandplanen fremgår, at der skal foretages en indsats, træffes afgørelse om ændret vandløbsvedligeholdelse (ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse). Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor til nr. 3 og 4.

Til nr. 7

Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalens punkter om vandløbsrestaurering og -genopretning, herunder genåbning af rørlagte vandløb samt fjernelse af udvalgte fysiske spærringer. Det vil fremgå af vandplanerne efter miljømålsloven, hvilke vandløb der skal have forbedrede fysiske forhold ved enten vandløbsrestaurering og -genopretning eller fjernelse af fysiske spærringer. Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes på restaurering af vandløb, der ikke er specielt nævnt i vandplanerne.

Der er ikke som i den gældende § 37 en opremsning af, hvilke foranstaltninger der kan betegnes som vandløbsrestaurering. Det kan som hidtil være fx etablering af gydeområder, placering af større sten i vandløbsbunde. Men også andre foranstaltninger, end dem, der er nævnt i den gældende bestemmelse, kan være relevante, fx udlægning af gydegrus. Indsatsen skal ske inden for de økonomiske rammer i Grøn Vækst aftalen.

For vandløb, hvor en ændret praksis for vandløbsvedligeholdelse ikke er en tilstrækkelig indsats til at opfylde miljømålet, vil der være behov for egentlig restaurering, så som udlægning af sten og grus i vandløbet, åbning af rørlagte vandløbsstrækninger og genslyngning af vandløb. Hvor fysiske spærringer bryder kontinuiteten i vandløb, således at faunaen forhindres i at vandre frit i vandløb, kan der sikres kontinuitet gennem fjernelse af spærringen.

Miljøministeren vil efter det foreslåede stk. 2 som hidtil kunne yde tilskud til vandløbsmyndigheden til gennemførelse af restaureringsarbejder.

Bestemmelsen i stk. 3 om hensyntagen til kulturhistoriske interesser overføres fra den gældende § 37 a.

Bestemmelsen i stk. 4 fastholder de eksisterende regler om erstatning i forbindelse med ekspropriationslignende foranstaltninger. Spørgsmålet om erstatningens størrelse kan i mangel af enighed indbringes for en taksationskommission, jf. lovens § 73.

Med bestemmelsen i stk. 5 vil der kunne udarbejdes en bekendtgørelse, der bl.a. indeholder regler om offentlig høring af projektforslag og nærmere fastlægger, hvilke procedurer mv. der skal følges af kommunerne i forbindelse med ansøgning om tilskud efter stk. 2 i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.

Til nr. 8.

Med den foreslåede affattelse af § 37 har § 37 a ikke længere nogen selvstændig betydning og kan derfor ophæves.

Til nr. 9

Ifølge forslaget har også andre myndigheder end de allerede nævnte adgang uden retskendelse til færdsel langs vandløbene. Forslaget er en konsekvens af forslag nr. 11, jf. bemærkningerne til denne.

Til nr. 10

Forslaget svarer til bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 19 a om kommunalbestyrelsernes handlepligt for så vidt angår Natura 2000-planerne. Der kan f.eks. blive tale om, at en kommune vil være forpligtet til at revidere et vandløbsregulativ for at skabe mulighed for at ophøre med vedligeholdelse af vandløbet.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af Grøn vækst-aftalens punkt om etablering af 10 m sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer. Det foreslås, at ministeren får beføjelse til at bemyndige en statslig myndighed til at føre tilsyn med bræmmebestemmelsen i vandløbslovens § 69, stk. 1. Det påtænkes at bemyndige Plantedirektoratet, der forventes at skulle føre tilsyn med randzoner langs vandløb efter Fødevareministeriets lovgivning, hertil.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af ovenstående forslag nr. 11.

Til nr. 13

Med forslaget gøres det strafbart at overtræde bestemmelser fastsat af vandløbsmyndigheden om, at private vandløb ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes (ændret vedligeholdelse), jf. forslag nr. 6 til ny § 36 a. Det skal sammenholdes med, at tilsvarende overtrædelse for så vidt angår offentlige vandløb er strafbart.

Til § 4

Til nr. 1.

Fodnote 1 til lovens titel foreslås nyaffattet, idet den udvides med en henvisning til Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle afløser Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, hvorfor sidstnævnte fjernes fra fodnoten.

Til nr. 2

Ifølge forslaget begrænses mulighederne for at kunne klage over de statslige vandplaner og Natura 2000-planer til at angå spørgsmål om planernes tilvejebringelse. Klageadgangen tilpasses dermed anden generel statslig regulering. Fx er der ikke i dag mulighed for at klage over de af miljøministeren udstedte landsplandirektiver.

Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalens punkt om tilpasning af adgangen til at klage over vand- og Natura 2000-planerne for at sikre en hurtigere behandling af disse. Det indebærer, at der for så vidt angår de statslige vandplaner og Natura 2000-planer kun kan klages over spørgsmål vedr. tilvejebringelse af planerne, altså om procedurereglerne i forbindelse med planernes tilvejebringelse er overholdt. Klage kan som hidtil først ske, når der foreligger endeligt vedtagne vand- eller Natura 2000-planer.

For så vidt angår kommunale handleplaner både på vand- og naturområdet opretholdes den fulde klageadgang. Der vil altså fortsat kunne klages også over disse planers indhold.

Til § 5

Med forslaget til § 51, stk. 2 skabes der hjemmel til, at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed, eller ved udførslen af andre opgaver efter loven, kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Der kan herunder ske sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, til kontrolformål.

Bestemmelsen svarer til § 86 i miljøbeskyttelsesloven, som blev indsat ved lov nr. 513 af 12. juni 2009.

Tilsynsmyndigheden har efter de gældende regler i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod har myndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der findes i myndighedernes egne IT-systemer.

Der er således med forslaget tale om en udvidelse af den bestående adgang til indhentning og behandling af oplysninger, som findes hos andre offentlige myndigheder. Baggrunden for forslaget er et ønske om at udvide og forbedre mulighederne for kontrol med overholdelse af reglerne. Der er kontrolmæssigt behov for gennem sammenstilling og samkøring af oplysninger at kunne se sammenhænge og mønstre, som ellers ikke ville være synlige. Der vil være tale om udvekslinger af oplysninger om afgørelser i forbindelse med godkendelse af plantebeskyttelsesmidler samt oplysninger om anvendte plantebeskyttelsesmidler anvendt på angivne afgrøder koblet med CVR-nr. for virksomheden. Selvom tilsynsmyndigheden ved det konkrete tilsyn har mulighed for at indhente oplysninger fra andre myndigheder ifølge reglerne i forvaltningsloven, er det hensigtsmæssigt med en bredere hjemmel til at anvende indhentede registeroplysninger. Dette sker af hensyn til at følge forbruget og vurdere belastning af miljø og sundhed med henblik på at opnå en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Ved at opnå hjemmel til at samkøre oplysninger, indhentet hos andre myndigheder, kan tilsynsmyndigheden langt bedre målrette tilsynet, f.eks. i form af en systematisk samkøring af oplysninger fra myndighederne.

Besiddelse, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler henhører under Miljøministeriets ressortområde, men tilsynet med besiddelse, opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i landbrug, gartnerier m.v. udføres af Plantedirektoratet, jf. Bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 1, nr. 2. Som tilsynsmyndighed vil Plantedirektoratet kunne indhente, sammenstille og sammenkøre oplysninger fra henholdsvis Miljøministeriet og Fødevareministeriets ressortområder. Hermed vil kontrolindsatsen kunne målrettes til brancher og virksomheder, der har et særligt stort forbrug af plantebeskyttelsesmidler.

Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 929 af 16. juli 2010 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget, hvor de nærmere krav til digital indberetning af oplysninger fra sprøjtejournaler til Plantedirektoratet er fastsat. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Det forudsættes, at administrationen tilrettelægges således, at de virksomheder, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedens adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes.

Det forudsættes endvidere, at en myndighed, som ønsker at foretage samkøring i kontroløjemed, alene lader dette tage sigte på fremtidige forhold, således at samkøringen kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Myndighederne vil i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse skulle iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger. I den forbindelse vil myndighederne bl.a. skulle anmelde behandlingen til Datatilsynet, ligesom tilsynets udtalelse skal indhentes, forinden behandlingen iværksættes.

Yderligere skal reglerne om datasikkerhed og reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsen iagttages. Efter disse regler må alene autoriserede personer, have adgang til de personoplysninger, der behandles, og der må alene gives adgang til oplysninger, som er omfattet af den kontrollerende myndigheds sagsområde.

Til § 6

Til nr. 1

Fodnoten til lovens titel foreslås nyaffattet, idet den udvides med en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle afløser Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, hvorfor sidstnævnte fjernes fra fodnoten.

Til nr. 2

Med forslaget til § 21 b, stk. 1 indføres et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning og dermed et beskyttelsesområde inden for en radius på 25 meter fra alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Der er alene tale om et forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål, hvorfor private hus- og haveejere ikke berøres af forbuddet.

Ved pesticider forstås plantebeskyttelsesmidler som defineret i bilag 1 til lov om kemiske stoffer og produkter. Ved dyrkning forstås her en egentlig kultivering af arealet med jordbehandling, såning eller plantning af en eller flere typer af afgrøder eller vækster. Dyrkningsforbuddet omfatter således ikke opvækst af naturligt forekommende vegetation i beskyttelseszonen, jf. dog rydningspligten efter lov om drift af landbrugsjorder. Dyrkningsforbuddet omfatter ej heller ekstensiv afgræsning, fældning eller beskæring af sådanne naturligt forekommende vækster, eller plukning af frugter, bær og lign. fra sådanne naturligt forekommende vækster. Ved gødskning forstås udspredning af enhver form for natur- og kunstgødning.

Vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand, herunder alle tilhørende boringer, omfatter de indvindingsanlæg, som leverer vand til et alment vandforsyningsanlæg, og som forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, jf. vandforsyningsloven.

Indførelse af et forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning inden for en radius på 25 meter fra det enkelte vandindvindingsanlæg betyder i praksis, at i de tilfælde, hvor der i medfør af loven er udlagt en 10 meter fysisk sikringszone, suppleres denne med et yderligere 15 meter pesticid-, dyrknings- og gødskningsfrit område. Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning gælder således indenfor et område på 25 meter i radius fra boringerne. Der er ikke krav om etablering af et fysisk hegn ved overgangen fra de 25 meter til det resterende jordbrugsareal.

Forslaget til et forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning berører ikke kommunalbestyrelsens eksisterende mulighed for i medfør af § 24 og § 26 a at fastlægge eller udvide et beskyttelsesområde, herunder de såkaldte fredningsbælter på 10 meter og de boringsnære beskyttelsesområder, der rækker ud over de 25 meter, efter en konkret vurdering af risikoen for det enkelte vandindvindingsanlæg.

Et areal, som er omfattet af en 25 meter-beskyttelseszone kan, hvis helt særlige naturmæssige forhold er til stede, ved et dyrkningsforbud vokse sig ind i at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, således at det f.eks. vil være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3 at genopdyrke arealet efter at vandboringen er lukket.

På den baggrund foreslås det, at de områder inden for beskyttelseszonerne, der ikke inden lovens ikrafttræden har været omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og som bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som følge af dyrkningsforbud i beskyttelseszoner omkring vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, undtages fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, hvis områderne genopdyrkes inden 1 år efter lukning af vandboringen. Miljøministeren vil regulere dette ved bekendtgørelse.

Til nr. 3

Med forslaget til § 64 c, stk. 1, foreslås indført en årlig økonomisk godtgørelse til de grundejere der omfattes af det 15 meter udvidede pesticid-, dyrknings- og gødskningsfri bælte omkring et vandindvindingsanlæg, som følge af forbuddet i den foreslåede § 21 b. Udbetalingen foretages af den respektive vandforsyning som det pågældende vandindvindingsanlæg hører til, og udbetales som et årligt beløb, der dækker det indkomsttab grundejeren har pr. vandindvindingsanlæg omfattet af § 21 b.

Udbetalingen af den årlige godtgørelse foreslås at omfatte alle vandindvindingsanlæg, der omfattes af § 21 b. I praksis vil dette betyde, at en grundejer, der driver enten økologisk eller konventionelt landbrug, har en ret til at kræve en årlig godtgørelse for den eller de vandindvindingsanlæg, denne har på sin jord, og som omfattes af § 21 b. Omfattet af godtgørelsesordningen bliver i praksis også den grundejer, der på et senere tidspunkt, efter at forslaget har fået virkning, får etableret et vandindvindingsanlæg på sin matrikel, når der er meddelt vandforsyningen en vandindvindingstilladelse. En kommune vil ligeledes kunne kræve en årlig økonomisk godtgørelse under forudsætning af, at kommunen ejer et areal, hvor der sker dyrkning, og hvor der er et eller flere vandindvindingsanlæg omfattet af § 21 b.

For definitionen af et vandindvindingsanlæg henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 2. Den årlige kompensation udbetales per vandindvindingsanlæg, der omfattes af § 21 b, herunder eventuelle tilhørende boringer til anlægget. Det betyder at hvis en grundejer har ét vandindvindingsanlæg med 2 tilhørende boringer, udbetales der én årlig kompensation til grundejeren. I praksis vil dette betyde, at hvis en grundejer har tre vandindvindingsanlæg, der alle er omfattet af § 21 b, vil grundejeren kunne fremsætte krav om udbetaling af tre gange årlig økonomisk godtgørelse.

Det foreslås med stk. 2 at være en forudsætning for udbetalingen af den årlige godtgørelse, at den enkelte grundejer over for vandforsyningen senest den 1. september skal fremsætte krav om udbetaling af godtgørelsen for den eller de vandindvindingsanlæg denne har på sit matrikelnummer. Det af grundejeren fremsatte krav skal meddeles vandforsyningen skriftligt (herunder anses elektronisk fremsendelse også for tilstrækkeligt), og indeholde en angivelse af navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet af vandindvindingsanlæg på dennes grund, som er omfattet af § 21 b. I praksis vil dette betyde, at hvis en grundejer har tre vandindvindingsanlæg, der alle er omfattet af § 21 b, vil grundejeren kunne fremsætte krav om udbetaling af tre gange årlig økonomisk godtgørelse.

Første gang der kan søges om godtgørelse er for dyrkningssæsonen 1. august 2011 - 31. juli 2012. Det medfører at det almene vandforsyningsanlæg skal have modtaget ansøgning herom senest den 1. september 2012. I de efterfølgende år vil ansøgningstidspunktet ligeledes være 1. september i det respektive år.

Der kan ikke angives noget entydigt om vandforsyningernes opkrævnings- og afregningsår. Det forudsættes derfor, at vandforsyningerne efter modtagelsen pr. 1. september af kravene om godtgørelse, indregner udgifterne til såvel godtgørelse som administration af ordningen i vandprisen og acontoopkrævningerne for det nærmestfølgende opkrævnings- og afregningsår.

Godtgørelsen udbetales årligt for den dyrkningssæson der er gået forud. Det er ikke noget krav, at der søges om udbetaling af godtgørelsen det første år eller hvert år, for at kunne modtage godtgørelse i et senere år. I praksis vil godtgørelsesbeløbene blive udbetalt, når regnskabsårets sidste acontobeløb forfalder.

Endelig foreslås der med stk. 3 indført en generel indeksregulering af godtgørelsesbeløbet, hvilket fastsættes med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Det årlige godtgørelsesbeløb vil derfor blive indeksreguleret første gang i 2012.

I øvrigt, herunder vedrørende baggrunden for fastsættelsen af den årlige økonomiske godtgørelse, henvises til afsnit 2.6.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der foreslås indsat en straffehjemmel, således at overtrædelse af det foreslåede forbud i § 21 b mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål indenfor en radius på 25 meter fra et vandforsyningsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg kan straffes efter lovens almindelige bestemmelser herom.

Til § 7

Til nr. 1.

Fodnote 1 til lovens titel foreslås nyaffattet, idet den udvides med en henvisning til Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

Europa-parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle afløser Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, hvorfor sidstnævnte fjernes fra fodnoten.

Til nr. 2

Med forslaget sikres det, at det er de lokale vandforbrugere, som drager nytte af den foreslåede 25 meter pesticidfrie beskyttelseszone omkring vandindvindingsanlæg til almen vandforsyning, der bidrager til finansieringen af den økonomiske godtgørelse, som en grundejer kan få udbetalt af vandforsyningen.

Dette opnås ved forslaget om at indregne udgifterne til dækning af en økonomisk godtgørelse, jf. den foreslåede § 64 c i miljøbeskyttelsesloven, i prisen på vand.

Til § 8

Til nr. 2.

Efter stk. 2 foreslås lovens § 6 at få virkning fra førstkommende 1. august efter, at loven sættes i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) EF-tidende 2000 nr. L 327, side 1.