Skriftlig fremsættelse (4. marts
2011)
Miljøministeren (Karen Ellemann)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven,
miljømålsloven, kemikalieloven,
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Grøn
Vækst).
(Lovforslag nr. L 165)
Regeringen indgik den 16. juni 2009 aftale med Dansk
Folkeparti om Grøn Vækst. Aftalen om Grøn
Vækst indeholder en Miljø- og Naturplan Danmark frem
mod 2020, der skal sikre bedre miljø og klima og mere natur
af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle.
Dette lovforslag indeholder de nødvendige
lovændringer på Miljøministeriets område
for at gennemføre Grøn Vækst aftalen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en række
ændringer i Fødevareministeriets lovgivning.
Lovforslaget indeholder ændringer i
naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven,
miljømålsloven, kemikalieloven,
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Lovforslaget indeholder en ændring af naturbeskyttelsesloven, der udvider
mulighederne for at dyrke flerårige energiafgrøder
langs søer og vandløb. De ændrede regler vil
ikke gælde arealer, der ligger inden for internationale
naturbeskyttelsesområder. For at sikre, at
naturbeskyttelsen ikke forringes på naturbeskyttede arealer,
opretholdes andre bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, fx §
3 om beskyttede naturtyper. Af hensyn til forpligtelser i forhold
til habitatdirektivet opretholdes et krav om kommunens godkendelse
i det enkelte tilfælde af tilplantning af arealer, der ligger
nærmere end 300 m internationale
naturbeskyttelsesområder.
Lovforslaget gør det også muligt at etablere
ådalsprojekter, med det formål at reducere
fosforudledningen til søer efter de samme bestemmelser, som
gælder for etablering af vådområder.
Hvis et areal ejes af en fond eller forening med opkøb
og bevaring af natur som en del af dens formål og virke, kan
områderne kun fredes, hvis fonden eller foreningen giver
afkald på fredningserstatning.
Det foreslås, at planloven ændres, således at
kommunerne i kommuneplanerne fremover skal planlægge for
lokalisering af store husdyrbrug. Herved sikres grundlaget for en
hensigtsmæssig beliggenhed af arealer til byggeri på
store husdyrbrug i forhold til omgivelserne på basis af en
samlet planlægningsmæssig vurdering. Desuden
foreslås planloven ændret, således at kommunerne
forpligtes til at inddrage lokalisering af fælles
biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Herved fremmes
placeringen af biogasanlæg, og rammerne for udnyttelse af
husdyrgødning forbedres.
Endvidere foreslås ændringer af vandløbsloven med henblik på
ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse
samt vandløbsrestaurering og -genopretning.
Lovforslaget giver hjemmel til, at der i
vandløbsregulativer kan fastsættes bestemmelser om, at
visse vandløb eller vandløbsstrækninger ikke
eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.
Beslutning herom kan dog først træffes, når
fødevareministeren efter anmodning fra
miljøministeren har givet tilsagn om tilskud til
lodsejeren.
Lovforslaget foreslår en modernisering af reglerne om
restaureringsforanstaltninger i vandløb, herunder
genopretning af vandløbs naturlige forløb og
fjernelse af fysiske spærringer for
vandgennemstrømningen i overensstemmelse med Grøn
Vækst-aftalen. Den gældende ordning om erstatning til
bredejere og andre, der måtte have et tab i forbindelse med
de nævnte indsatser, opretholdes.
Det foreslås, at kommunerne bliver forpligtet til at
iværksætte de foranstaltninger, der er
nødvendige ifølge vandplanen efter
miljømålsloven.
Endvidere foreslås en tilpasning af klageadgangen efter
miljømålsloven vedr.
vand- og naturplaner. De statslige vand- og naturplaner bliver
vedtaget efter en offentlig høring, og det foreslås
derfor, at der fremover kun kan klages over formelle
spørgsmål for så vidt angår de statslige
vand- og Natura 2000-planer. Den fulde klageadgang for statslige
skovhandleplaner og kommunale handleplaner på vand- og
naturområdet opretholdes.
Hertil kommer ændringer af kemikalieloven for at give mulighed for
samkøring af data mellem forskellige myndigheder. Denne
mulighed kan bl.a. bruges på Fødevareministeriets og
Miljøministeriets områder med henblik på, at
Plantedirektoratet kan bruge oplysninger fra
Miljøministeriets ressort og målrette oplysnings- og
kontrolindsatsen overfor brancher og virksomheder, der har et
særligt stort forbrug af pesticider.
Slutteligt foreslås en ændring af miljøbeskyttelsesloven,
således at der indføres et generelt forbud mod
erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider,
gødskning og dyrkning og dermed en beskyttelseszone på
25 meter omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder
grundvand til almene vandforsyningsanlæg, for at beskytte
grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses
nedbrydningsprodukter. Der indføres en ordning, der sikrer
en årlig godtgørelse til de landmænd, der bliver
ramt af det nye krav. Vandforsyningerne er ansvarlige for
administrationen, og finansieringen af godtgørelsen til
landmændene sker via vandpriserne.
I forlængelse af ændringen af
miljøbeskyttelsesloven foreslås en ændring af
vandforsyningsloven, således
at vandforsyningerne kan indregne udgifterne til at betale
økonomisk godtgørelse i vandpriserne.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.