Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. maj 2011
Forslag
til
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse,
lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige
andre love1)
(»Grøn Vækst«)
§ 1
I lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1383 af 21. december 2009,
§ 3 i lov nr. 1519 af 27. december 2009 og § 1
i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet),
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L
143, side 56, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«
2. I
§ 2, § 60,
stk. 1, og § 60 a,
stk. 1, ændres
»vådområder« til:
»vådområder og ådale«.
3. I
§ 16, stk. 2,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) plantning
af flerårige energiafgrøder, bortset fra plantning
på arealer, der er beliggende i internationale
naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 3 og
4,«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
4. I
§ 16 indsættes som
stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Arealer omfattet af stk. 1, der ligger nærmere end 300 m
fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan tilplantes
med flerårige energiafgrøder, hvis kommunalbestyrelsen
har godkendt, at plantningen ikke vil skade det internationale
naturbeskyttelsesområde.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om tilplantning som
nævnt i stk. 2, nr. 3, og stk. 3, herunder regler
om energiafgrødernes art, og om kommunalbestyrelsens
administration af bestemmelsen i stk. 3.«
5. I
§ 36 indsættes som
stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Der
kan kun gennemføres fredning af arealer ejet af fonde,
foreninger eller andre juridiske personer, der har til formål
at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, hvis
ejeren har givet skriftligt afkald på at modtage erstatning
efter § 39.
Stk. 8. Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om proceduren for afkald
på erstatning.«
6. I
overskriften før § 60 a ændres »vådområder« til:
?»våd?områder og
ådale«.
§ 2
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1271 af 16. december 2009,
§ 19 i lov nr. 1505 af 27. december 2009, § 4 i
lov nr. 484 af 11. maj 2010 og lov nr. 424 af 10. maj 2011,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L
175, side 40, som ændret senest ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv 2003/35/EF om mulighed for deltagelse
i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer
på miljøområdet og om ændring af
Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så
vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side
368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«
2. I
§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »nr. 19« til: »nr. 20«.
3. § 11 a, nr. 5, affattes
således:
»5)
beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til
fælles biogasanlæg,«
4. I
§ 11 a indsættes efter
nr. 10 som nyt nummer:
»11)
beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og
driftsanlæg på store husdyrbrug,«
Nr. 11-20 bliver herefter nr. 12-21.
§ 3
I lov om vandløb, jf.
lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1519 af 27. december 2009,
§ 5 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og lov nr. 293 af 11.
april 2011, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet),
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende
2000, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L
143, side 56, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«
2. I
§ 12, stk. 1, nr. 2,
ændres »jf. kapitel 7,« til: »jf.
stk. 3 og kapitel 7,«.
3. I
§ 12 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Der
kan i regulativet for offentlige vandløb, for hvilke det af
vandplaner efter miljømålsloven fremgår, at der
skal foretages en indsats, fastsættes bestemmelse om
ændret vedligeholdelse således, at vandløbet
eller dele heraf ikke eller kun i særlige tilfælde
må vedligeholdes.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5.
4. I
§ 12, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 3« til »stk. 4«.
5.
Efter § 13 indsættes:
Ȥ 13
a. I offentlige vandløb, for hvilke det af vandplaner
efter miljømålsloven fremgår, at der skal ske en
indsats, kan vandløbsmyndigheden først ændre
vedligeholdelsen, når myndigheden har indhentet godkendelse
hertil hos de statslige myndigheder.«
6. I
§ 27, stk. 1,
indsættes efter »ændres«: »,
medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. § 12,
stk. 3, eller i afgørelse efter § 36 a,
stk. 1,«.
7.
Efter § 36 indsættes:
Ȥ 36
a. Vandløbsmyndigheden kan for private
vandløb, for hvilke det af vandplaner efter
miljømålsloven fremgår, at der skal foretages en
indsats, træffe afgørelse om ændret
vedligeholdelse således, at vandløbet eller dele heraf
ikke eller kun i særlige tilfælde må
vedligeholdes.
Stk. 2.
Vandløbsmyndigheden kan først træffe
afgørelse efter stk. 1, når myndigheden har
indhentet godkendelse hertil hos de statslige
myndigheder.«
8. § 37 affattes således:
Ȥ 37. For at forbedre de
fysiske forhold i og omkring vandløb kan
vandløbsmyndigheden beslutte, at der gennemføres
restaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af
vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske
spærringer for vandgennemstrømningen.
Stk. 2.
Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne ved restaureringer.
Miljøministeren kan inden for rammerne af de bevillinger,
der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud
til gennemførelse af restaureringsprojekter.
Stk. 3.
Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres,
hvis der derved tilsidesættes væsentlige
kulturhistoriske inte?res?ser.
Stk. 4. Enhver, der
lider tab ved en foranstaltning som nævnt i stk. 1, har
ret til erstatning.
Stk. 5.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om
foranstaltninger som nævnt i stk. 1, herunder om
samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres
samarbejde med andre myndigheder, om offentlighedens medvirken og
om tilskudsordningen efter stk. 2.«
9. § 37 a ophæves.
10. I
§ 57, stk. 1,
ændres »eller personer« til: », myndigheder
eller personer«.
11. I
§ 70 a, nr. 4, ændres
»§§ 37 og 37 a« til: »§
37«.
12.
Efter § 70 b indsættes i kapitel 12:
Ȥ 70
c. Vandløbsmyndigheden skal iværksætte de
foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til
gennemførelse af vandplanen efter
miljømålsloven.«
13. I
§ 78 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre
statslige myndigheder til at udøve
vandløbsmyndighedens beføjelse til at føre
tilsyn med overholdelse af bestemmelsen i § 69,
stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4.
14. I
§ 78, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres
»stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
15. I
§ 85, stk. 1, nr. 1,
ændres »69 samt bestemmelser i regulativer, jf.
§ 12, og« til: »69, bestemmelser i
regulativer, jf. § 12, bestemmelser efter § 36
a eller«.
§ 4
I lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932
af 24. september 2009, som ændret ved § 22 i lov
nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om
kvalitetskrav til skaldyrvande, EF-Tidende 1979, nr. L 281, side
47, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L
20, side 7.«
2. I
§ 53, stk. 1, nr. 1 og
3, udgår
»fastsættelse af mål og indsatsprogram
og«.
§ 5
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse
nr. 878 af 26. juni 2010, som ændret ved § 19 i lov
nr. 484 af 11. maj 2010 og § 1 i lov nr. 294 af 11. april
2011, foretages følgende ændring:
1. I
§ 51 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Tilsynsmyndighederne kan hos andre offentlige myndigheder indhente
de oplysninger, der er nødvendige for at udføre
opgaver efter denne lov. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse
hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger,
herunder personoplysninger i kontroløjemed.«
§ 6
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret
ved § 2 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 653 af 15.
juni 2010, lov nr. 1387 af 14. december 2010, lov nr. 1388 af 14.
december 2010, § 3 i lov nr. 1555 af 21. december 2010,
§ 14 i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 2 i lov nr. 423
af 10. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L
175, side 40, som ændret senest ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed
for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse
planer og programmer på miljøområdet og om
ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og
96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L
156, side 17, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af
12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget,
EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.
januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening, EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8, dele af Rådets
direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer, EF-Tidende 1997, nr. L 10,
side 13, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999
om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18.
september 2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende
2000, nr. L 269, side 34, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende
2000, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37,
side 24, direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring
af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106¸ dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende
2004, nr. L 143, side 56, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af
direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af
19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse
direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende
2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme
for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse
af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L
20, side 7.«
2.
Efter § 21 a indsættes:
Ȥ 21
b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning
til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke
foretages inden for en radius på 25 m fra et
vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene
vandforsyningsanlæg.
Stk. 2. Stk. 1 finder
ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter § 24,
stk. 1, har udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er
gældende længere væk end 10 m fra
vandindvindingsanlægget, og som indebærer en
tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter stk.
1.«
3.
Efter § 64 b indsættes i kapitel 8:
Ȥ 64
c. Almene vandforsyningsanlæg udbetaler en årlig
godtgørelse på 429 kr. per vandindvindingsanlæg
til den grundejer, som omfattes af § 21 b.
Stk. 2. Den
grundejer, der omfattes af § 21 b, og som i forbindelse med en
frivillig aftale om tilsvarende rådighedsindskrænkning
allerede har modtaget en kompensation herfor, er ikke berettiget
til en årlig godtgørelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetalingen forudsætter, at den, der omfattes af
stk. 1, senest den 1. september har fremsat krav om
godtgørelse over for det almene vandforsyningsanlæg.
Kravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde en
angivelse af navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet af
vandindvindingsanlæg, der er omfattet af § 21
b.
Stk. 4. Satsen i
stk. 1 reguleres årligt med den i de successivt
offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion.
Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning
for 2012.«
4. I
§ 110, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 20,«:
»§ 21 b,«.
§ 7
I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret
ved § 13 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 46 i
lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 1555 af 21.
december 2010, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1,
dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, Rådets
direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand,
EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 32, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende
2000, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L
143, side 56, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«
2. I
§ 52 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
»11) udgifter
til dækning af en fastsat økonomisk
godtgørelse, jf. § 64 c i lov om
miljøbeskyttelse,«
Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 12 og
13.
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2011.
Stk. 2.
§ 6 får virkning fra den førstkommende 1.
august efter lovens ikrafttræden.
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1.