Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 24. maj 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1 og 3. Socialdemokratiets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2 og 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2011 og var til 1.
behandling den 22. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og økonomi- og
erhvervsministeren sendte den 12. januar 2011 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 116. Den 2. marts 2011 sendte
økonomi- og erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Forbrugerrådet.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forbrugerrådet mundtligt over for udvalget
redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Samråd
Erhvervsudvalget har stillet 1 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse.
Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd
i Erhvervsudvalget den 3. maj 2011. Ministeren har
efterfølgende tilsendt udvalget det talepapir, der lå
til grund for besvarelsen af spørgsmålet.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og
erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil
stemme imod de af S og SF stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og
RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af S og SF stillede
ændringsforslag og det af økonomi- og
erhvervsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Såfremt det af S og SF under nr. 2 stillede
ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det
af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 3 stillede
ændringsforslag. Såfremt de af S og SF stillede
ændringsforslag ikke vedtages, vil RV ved 3. behandling
stemme for lovforslaget, medens S og SF vil stemme imod
lovforslaget.
Et andet mindretal (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de af S og SF stillede
ændringsforslag og det af økonomi- og
erhvervsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Såfremt det af S og SF under nr. 2 stillede
ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det
af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 3 stillede
ændringsforslag.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Socialistisk
Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det
meget uhensigtsmæssigt, at dele af lovforslaget baseres
på unøjagtige beregninger efter AMVAB-metoden,
således som ministeren redegør for i svaret på
spørgsmål 2, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
beklager fejlen i beregningerne. S, DF, SF og RV indskærper
over for ministeren, at udvalget forventer, at fremtidige
beregninger, der baseres på AMVAB-metoden, kvalitetssikres,
inden de anvendes i den politiske beslutningsproces.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget er endvidere grundlæggende
imod, at forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede
konkurrencer ophæves, men erkender at dette er
nødvendigt for at bringe markedsføringsloven i
overensstemmelse med EU-retten.
Partierne noterer sig med tilfredshed, at økonomi- og
erhvervsministeren i samråd i Erhvervsudvalget den 3. maj
2011 tilkendegav, at regeringen fortsat vil arbejde for, at
direktivet ændres, så det bliver muligt at
genindføre de danske forbud mod rabatkuponer og
købsbetingende konkurrencer. Direktivet bør
ændres, så der bliver tale om minimumslovgivning, hvor
det bliver op til hver enkelt medlemsstat at regulere forholdene
omkring rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.
Det af S og SF stillede ændringsforslag
vedrørende markedsføringslovens § 16 begrundes
i, at ophævelsen af kravet om skiltning med organiseret rabat
ikke er påkrævet i direktivet. Derfor mener partierne
ikke, at nødvendigheden af ophævelsen er
tilstrækkeligt godtgjort.
Det må forventes, at der med ophævelsen af
forbuddene vil opstå tvister i forbindelse med brugen af
rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, hvorfor
partierne finder det nødvendigt, at der afsættes
midler til Forbrugerombudsmandens behandling af disse sager.
S, SF og RV finder, at tilgængelighedskravet bør
opfyldes ved blot en enkelt sms til telefonen, når
teknologien tillader det, f.eks. ved sms til smartphones.
Opfyldelsen af tilgængelighedskravet bør således
som udgangspunkt være teknologineutral.
Partierne finder det beklageligt, at der med lovforslaget ved
brug af rabatmærker ikke som hidtil kan stilles krav om, at
værdien af mærket og udstederens navn skal fremgå
af hvert enkelt mærke. Partierne noterer sig dog, jf.
ministerens svar på spørgsmål 15, at
ophævelsen af kravet er nødvendig for at bringe
markedsføringsloven i overensstemmelse med EU-retten.
Endelig finder partierne det nødvendigt, at der
foretages en analyse af rabatkuponers og købsbetingede
konkurrencers betydning for prisgennemsigtigheden og
prisdannelsen.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har desuden noteret
sig, at økonomi- og erhvervsministeren i samrådet
i Folketingets Erhvervsudvalg den 3. maj 2011 og i en række
besvarelser har tilkendegivet, at regeringen ønsker at
bevare de danske forbud mod rabatkuponer og købsbetingede
konkurrencer. Samtidig har ministeren lovet at tage fornyet kontakt
til EU-Kommissionen vedrørende direktivet om urimelig
handelspraksis, så der presses på for, at det nationalt
bliver muligt at regulere forhold omkring bl.a. rabatkuponer og
købsbetingede konkurrencer. DF finder det vigtigt, at
det er de enkelte lande, som selv regulerer forhold omkring
salgsfremmende foranstaltninger, herunder rabatkuponer og
købsbetingede konkurrencer.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
nr. 3 indsættes efter »§§ 10 og 11« ordene: »med
tilhørende overskrifter«.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV og EL):
2) Nr. 5
udgår.
[Opretholdelse af oplysningskrav i
forbindelse med organiseret rabat]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):
3) I
nr. 5 indsættes efter
»§ 16« ordene: »med tilhørende
overskrift«.
[Teknisk korrektion]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV og EL):
4) Nr. 7
affattes således:
»7. I §
30, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§
9-11« til: »§ 9«.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk korrektion, som indebærer, at
overskrifterne til §§ 10 og 11 også
ophæves.
Til nr. 2 og 4
Oplysningskrav i forbindelse med brug af organiseret rabat
opretholdes.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk korrektion, som indebærer, at
overskriften til § 16 også ophæves.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Helge Sander (V) fmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marion
Pedersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Erling Bonnesen (V)
Colette L. Brix (DF) nfmd. Pia
Adelsteen (DF) Carina Christensen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Orla Hav
(S) Benny Engelbrecht (S) Henrik Dam Kristensen (S) Niels Sindal
(S) Karsten Hønge (SF) Steen Gade (SF) Morten
Østergaard (RV) Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 160
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra økonomi- og erhvervsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Ændringsforslag, fra økonomi-
og erhvervsministeren |
5 | Henvendelse af 19/4-11 fra
Forbrugerrådet |
6 | Talepapir fra samrådet 3/5-11 om
samrådsspørgsmål A, fra økonomi- og
erhvervsministeren |
7 | 1. udkast til betænkning |
8 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 160
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvorfor lovforslaget har
været sendt i høring med blot 14 dages frist, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om en beregning af de administrative
lettelser for de butikker og forretninger, som reelt vil
mærke konsekvenserne af, at kravet om organiseret rabat
ophæves, idet en lang række butikker og forretninger
ikke vil mærke nogen konsekvenser, da reglerne på
området ikke følges, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvor meget andelen af varer i
Danmark, der sælges på tilbud, forventes at stige som
følge af afskaffelsen af specialforbuddene i
markedsføringsloven, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvordan det sikres, at
detailforretninger er i stand til at modstå pres fra
leverandører om at anvende rabatkuponer og
købsbetingede konkurrencer, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvad ministeren vil gøre
for at sikre, at den rabat, som forbrugere, der benytter sig af
rabatkuponer, får, er reel, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvilke byrder forbrugere, der
gerne vil have adgang til rabatter, pålægges, når
disse gives via rabatkuponer, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvor meget detailhandelens
administrative byrde forventes at stige som følge af
afskaffelsen af forbuddet mod rabatkuponer og købsbetingede
konkurrencer, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvilke konkrete forbud Tyskland,
Tjekkiet, Spanien, Italien, Østrig, Polen, Portugal,
Frankrig og Finland har fået problemer med, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om, hvad ministeren hidtil har gjort
for at få en række lande til at bakke op om, at
salgsfremmende foranstaltninger skal undtages fra
anvendelsesområdet for direktivet om urimelig handelspraksis
og overlades til national regulering, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om ministerens kommentar til
Forbrugerrådets undersøgelse fra januar 2011 om, at
skiltene rent faktisk har betydning for mange forbrugere, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 19/4-11 fra Forbrugerrådet, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om kommentar til EU-kommissionens
svar på spørgsmål E-10017/2010 og E-00174/2011,
hvoraf det fremgår, at Kommissionen mener, at alle
medlemsstaterne var bevidste om, at nationale forbud mod
salgsfremmende foranstaltninger skulle afskaffes som følge
af direktivet, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om, hvor mange virksomheder der
oplever kravene som følge af bestemmelsen om organiseret
rabat som overflødige og forholdsvis bureaukratiske, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. , om det med lovforslaget fortsat vil
være påkrævet, at værdien af et
rabatmærke fremgår af mærket, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om en redegørelse for, om der
i henhold til lovforslagets formulering af § 9, stk.1, ikke i
fremtiden skal stilles krav om udstederens (firma)navn og
værdien af mærket på hvert enkelt
rabatmærke, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om en opdatering vedrørende
det tyske lovforbud mod købsbetinget konkurrence, herunder
den præjudicielle afgørelse, som man fra tysk side
afventer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå |
17 | Spm. om en redegørelse for den
reelle byrdelettelse for de erhvervsdrivende ved en ophævelse
af § 16, samt hvordan denne byrdelettelse er beregnet, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om ministeren ved hjælp af
AMVAB-metoden vil beregne de administrative omkostninger ved en
ophævelse af forbuddet mod rabatkuponer og
købsbetingede konkurrencer under antagelse af, at mindst 50
pct. af de erhvervsdrivende anvender disse muligheder, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om, hvor mange ressourcer der vil
blive afsat til, at Forbrugerombudsmanden kan håndhæve
retningslinjerne om prismarkedsføring, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om, i hvilken udstrækning
ministeren mener, at det i fremtiden vil være muligt for
forbrugerne at finde retvisende priser på nettet, hvis
rabatkuponer bliver gældende, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvad grunden er til, at Danmark
under forhandlingerne i EU ikke sørgede for at få de
danske specialforbud indføjet i bilaget til direktivet om
urimelig handelspraksis, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om, hvad baggrunden er for, at der
gælder særlige regler med hensyn til
tilgængelighedskrav for markedsføring via sms, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, således at den nuværende §
10, stk. 1, § 10, stk. 2, og § 16 i
markedsføringsloven fastholdes, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
rabatkuponer, der sendes via sms til smartphones eller andre
mobiltelefoner, lever op til lovforslagets oplysningsforpligtelser,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. om, hvordan ministeren forventer, at
Forbrugerombudsmanden vil sikre, at rabatkuponer lever op til
oplysningsforpligtelserne, når reglerne træder i kraft,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 160
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om ministeren kan
bekræfte, at regeringen i forbindelse med det kommende danske
EU-formandskab og den forestående revision af direktivet om
urimelig handelspraksis fortsat vil arbejde for, at salgsfremmende
foranstaltninger skal undtages fra direktivets
anvendelsesområde, til økonomi- og
erhvervsministeren |
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra S.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren beregne de administrative lettelser for de
butikker og forretninger, som reelt vil mærke konsekvenserne
af, at kravet om organiseret rabat ophæves, idet en lang
række butikker og forretninger ikke vil mærke nogen
konsekvenser, da reglerne på området ikke
følges? Samtidig ønskes en mere detaljeret beregning
af, hvordan de administrative lettelser kan opgøres til 155
mio. kr., jf. bemærkningerne til lovforslaget s. 7-8.
Svar:
De administrative konsekvenser af lovforslag og udkast til
bekendtgørelser måles af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Det er derfor også Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der har bidraget med oplysningerne til
lovforslaget om de administrative byrder.
Jeg har på den baggrund forelagt
spørgsmålet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
»Målingerne af de administrative byrder bliver
foretaget ved at undersøge, hvor byrdefuldt det er for de
erhvervsdrivende at skulle leve op til de oplysningskrav, der
følger af en given bestemmelse. Udgangspunktet for
målingerne er, at kravene efterleves fuldt ud af de omfattede
erhvervsdrivende.
De administrative konsekvenser af bestemmelsen om organiseret
rabat blev målt i forbindelse med målingerne af
samtlige daværende love og bekendtgørelser i
2004-2005. I forbindelse med besvarelsen af dette
spørgsmål blev styrelsen opmærksom på, at
den oprindelige måling tog udgangspunkt i, at samtlige af de
omfattede erhvervsdrivende tilbyder organiseret rabat.
Det er frivilligt om erhvervsdrivende tilbyder organiseret
rabat. På den baggrund blev der derfor igangsat en
genmåling mhp. på at afklare, hvor stor en andel af de
omfattede erhvervsdrivende som tilbyder organiseret rabat.
Målingen viser, at kun ca. 25 pct. tilbyder organiseret
rabat.
AMVAB-metoden fastlægger nogle afgrænsninger for,
hvad der indgår i målingerne, og hvad der ikke
indgår. En specifik afgrænsning er, at en frivillig
administrativ aktivitet som udgangspunkt ikke er at opfatte som en
administrativ byrde, da det er en byrde, som virksomhederne kan
undgå. I det konkrete eksempel vedrørende kravet om
organiseret rabat bliver de erhvervsdrivende således kun
pålagt en administrativ byrde, hvis de vælger at
tilbyde organiseret rabat.
Visse principielt frivillige aktiviteter kan imidlertid
være helt nødvendige for, at en virksomhed kan
være på markedet, og AMVAB-metoden indeholder derfor
den modificering, at frivillige byrder alligevel opfattes som
administrative byrder, hvis mere end 50 pct. af de af reguleringen
omfattede virksomheder benytter sig af den frivillige mulighed.
Eksempelvis indgår ansøgning om landbrugsstøtte
som en administrativ byrde, da mere end 50 pct. af danske landbrug
ansøger om dette. Det er ikke tilfældet i det konkrete
tilfælde.
Da den seneste måling viser, at kun ca. 25 pct. af alle
virksomheder tilbyder organiseret rabat, burde bestemmelsen om
organiseret rabat ikke have indgået i de oprindelige
målinger. Det indebærer, at ophævelsen af
bestemmelsen ikke giver den forventede lettelse i de
erhvervsdrivendes administrative byrder på 155 mio. kr.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ansvarlig for
AMVAB-målingerne af de administrative konsekvenser, der
udføres af eksterne konsulentfirmaer i samarbejde med
styrelsen og den konkrete ressort myndighed. Ved målingen af
bestemmelsen om organiseret rabat blev det i 2004-2005 ved en fejl
lagt til grund, at alle virksomheder tilbød organiseret
rabat. Ingen af de tre parter var på daværende
tidspunkt opmærksomme på fejlen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beklager fejlen i
beregningerne. Styrelsen blev først opmærksomme
på denne fejl i forbindelse med en fornyet måling, der
er blevet foretaget med henblik på besvarelse af dette
spørgsmål.
Afslutningsvist kan det nævnes, at flere af de
virksomheder, der frivilligt vælger at tilbyde organiseret
rabat, i genmålingen gav udtryk for, at de oplever kravene
som følge af bestemmelsen om organiseret rabat som
overflødige og forholdsvis bureaukratiske. Ophævelsen
af bestemmelsen vil derfor indebære en reduktion af
virksomhedernes oplevede administrative byrder.«
Spørgsmål 5:
Hvis prisen på et produkt hæves, lige inden
rabatkuponen sendes ud, er besparelsen ikke reel, men det kan
være svært for forbrugeren at gennemskue, fordi der
intet krav er om, at før- og nupris skal oplyses på
kuponen. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at den
rabat, som forbrugere, der benytter sig af rabatkuponer, får,
er reel?
Svar:
Med lovforslaget foreslås den nuværende regel i
markedsføringslovens § 9 om salgsfremmende
foranstaltninger præciseret, således at forbrugerne
får mulighed for at gennemskue tilbud ved brug af
salgsfremmende foranstaltninger. Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 præciserer, at salgsfremmende foranstaltninger,
herunder i form af rabatkuponer, skal markedsføres
således, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let
tilgængelige for forbrugeren, og der må i øvrigt
ikke udelades væsentlige oplysninger, som er egnet til
mærkbart at forvride forbrugerens økonomiske
adfærd.
Formålet med bestemmelsen er, at forbrugeren modtager
alle de oplysninger, der skal bruges i købssituationen til
at bedømme pris og kvalitet, og de oplysninger, der er
nødvendig for at undgå, at forbrugeren bliver
vildledt.
Bestemmelsen supplerer markedsføringslovens generelle
krav om god markedsføringsskik i § 1 og
vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til
lovforslaget, at oplysninger om besparelser og andre
prismæssige fordele ved brug af rabatkuponer skal være
retvisende og reelle. Sådanne udsagn skal derfor som
udgangspunkt ske i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens
retningslinjer om prismarkedsføring. I modsat fald vil
udsagnene i konkrete tilfælde kunne anses for vildledende og
være i strid med markedsføringslovens § 3.