Fremsat den 24. februar 2011 af fødevareministeren (Henrik Høegh)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.

(Nedlæggelse af ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere)

§ 1

I lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.«

2. Kapitel 3 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2. Ansøgning om statsgaranti for lån, supplerende lån og tillægslån i medfør af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. skal være indgivet til Økonomistyrelsen senest den 31. december 2011. Ansøgning om statsgaranti for supplerende lån i medfør af lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9. oktober 2006 og lovbekendtgørelse nr. 856 af 25. august 2008 skal være indgivet til Økonomistyrelsen senest den 31. december 2011. Ansøgning om statsgaranti for tillægslån i medfør af lovbekendtgørelse nr. 856 af 25. august 2008 skal være indgivet til Økonomistyrelsen senest den 31. december 2011.

Stk. 3. Ansøgninger om statsgaranti for lån, supplerende lån og tillægslån til yngre jordbrugere, der er modtaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, herunder bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne eller lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.

Stk. 4. De hidtil gældende love og bekendtgørelser om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere finder fortsat anvendelse for statsgarantier, der ydes eller er ydet for lån, supplerende lån og tillægslån, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, indtil ordningen med garanti for lån til yngre jordbrugere er fuldt udfaset, fastsætte regler i henhold til de hidtil gældende regler i lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009, herefter yngre jordbruger-ordningen.

Fødevareministeriet yder under yngre jordbruger-ordningen statsgaranti for realkreditlån til yngre jordbrugere med henblik på at give bedre muligheder for førstegangsetablering på en jordbrugsbedrift. Med lovforslaget foreslås, at yngre jordbruger-ordningen nedlægges.

Der er konstateret et væsentligt fald i antallet af ansøgere under yngre jordbruger-ordningen, og ordningen vurderes ikke længere at have afgørende betydning for jordbrugssektoren. Antallet af årlige ansøgninger er således faldet fra ca. 800 i begyndelsen af 1980'erne til nu under 100 ansøgninger årligt. Økonomistyrelsen, der administrerer ordningen, har oplyst, at der i 2010 er indgivet 44 ansøgninger, hvoraf flere end halvdelen vedrører familiehandler. I øvrigt fremgår det af tidligere rapporter fra arbejdsgrupper vedrørende tidligere yngre jordbruger-ordninger, at andelen af familiehandler i de årlige ansøgninger har ligget omkring 50 pct. Antallet af garantier stillet under yngre jordbruger-ordningen er de senere år endvidere faldet i forhold til antallet af tinglyste salg af jordbrugsejendomme. Yngre jordbruger-ordningens nedlæggelse vedrører således et begrænset antal jordbrugere.

Tilsagnsmodtagerne betaler for statsgarantien en præmie, der har til formål at sikre, at yngre jordbruger-ordningen er selvfinansieret af brugerne og ikke udgør statsstøtte. Præmiesatsen reguleres årligt.

Yngre jordbruger-ordningens konstruktion har en række uhensigtsmæssige konsekvenser i tider med store økonomiske udsving. Præmien, der beregnes ud fra de gennemsnitlige tab på ordningen over de fem foregående år med tillæg af administrationsomkostninger samt af omkostningerne ved forrentning af en sikkerhedskapital, er konstant for hver enkelt meddelt lånegaranti, når den først er ydet. Nye ansøgere er således alene om at udligne stigende tab på ordningen. Det medfører, at præmien ikke giver sikkerhed for opretholdelse af selvfinansieringen i en situation med kraftigt stigende indfrielse af garantier og et faldende antal ansøgere. Dette kan føre til, at garantiordningen fremover må betragtes som statsstøtte, der skal godkendes af Europa-Kommissionen i henhold til EU's bestemmelser herom, jf. pkt. 3.4. , litra e), i Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02) om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier.

I 2010 blev der indløst statsgarantier for 23 mio. kr. på ordningen, hvilket udgjorde mere end en tredobling i forhold til 2009. For 2011 regner Økonomistyrelsen med en yderligere stigning i indløsning af statsgaranti på ordningen. Det vurderes, at en præmiesats, der sikrer fuld selvfinansiering, i lyset af denne udvikling og i lyset af et faldende antal ansøgere, med tiden vil føre til så høje præmier, at ordningen bliver stadig mindre interessant for mulige ansøgere. Den årlige regulering af præmiesatsen, der trådte i kraft den 18. december 2010, medførte allerede en stigning i præmien fra 0,7 til 3,55 pct. p.a. af restgælden, jf. bekendtgørelse nr. 1450 af 15. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. Den forudsete præmiesats for tiden efter 2011 er af Økonomistyrelsen blevet beregnet til 7,64 pct. p.a. Denne udvikling må forventes gradvist at ville gøre ordningen mindre interessant for eventuelle ansøgere.

2. Gældende ret

Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009 indeholder regler om landdistriktsrelaterede tilskud og om statsgaranterede lån til yngre jordbrugere. Reglerne om adgang til at yde statsgaranti for lån til førstegangsetablering findes i lovens kapitel 3.

Disse regler giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at yde statsgaranti for lån finansieret med realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til yngre jordbrugere. Med hjemmel i loven er udstedt bekendtgørelse nr. 1441 af 15. december 2009 om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1450 af 15. december 2010, der bl.a. indeholder en nærmere beskrivelse af betingelserne for at opnå statsgaranti.

Formålet med reglerne er at gøre det lettere for yngre jordbrugere at erhverve deres første jordbrugsbedrift. Såvel jordbrugere, der personligt ejer en jordbrugsbedrift, som interessentskaber kan opnå yngre jordbruger-lån. Der kan ydes statsgaranti for tre typer af lån: etableringslån efter § 4, jf. § 5 og 5 a, tillægslån efter § 4 a, jf. § 10 a, samt supplerende lån efter § 4, jf. § 10, i lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009. Ansøgning om statsgaranti skal for alle lånetyper indgives inden bestemte frister, jf. nærmere nedenfor, og inden ansøgeren fylder 40 år.

Der kan opnås statsgaranti for et realkreditlån til førstegangsetablering på maksimalt 20 pct. af udmålingsgrundlaget og maksimalt 4.900.000 kr., inkl. suppleringslån, samt et tillægslån på maksimalt 2.600.000 kr. Udmålingsgrundlaget for et yngre jordbrugerlån udgøres af mindsteværdien af enten den konstaterede kontante handelspris eller den vurdering, der er foretaget på låneansøgningstidspunktet af det långivende realkreditinstitut. Den yngre jordbruger kan søge om statsgaranti for et supplerende lån til køb af jord eller yderligere ejendom, hvis den pågældende ikke har benyttet den maksimale statsgarantimulighed. Statsgarantien for lån, supplerende lån og tillægslån kan tilsammen maksimalt udgøre 30 pct. af udmålingsgrundlaget og maksimalt 7.500.000 kr. Låntager skal for garantien i hele lånets løbetid betale en af fødevareministeren årligt fastsat præmie, senest på 3,55 pct. p.a. , af lånets restgæld.

Førstegangsetableringslån er basislånet og vedrører den jordbrugsbedrift, den yngre jordbruger førstegangsetablerer sig på. Ved førstegangsetablering forstås, at jordbrugeren ikke tidligere som ejer har drevet nogen del af en jordbrugsbedrift.

Statsgaranti for et supplerende lån kan bl.a. ydes til køb af suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte ejendom, yderligere anpart af den belånte ejendom, køb af anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og overførsel af det tidligere ydede lån. Der kan søges om statsgaranti for supplerende lån indtil 7 år efter udbetalingen af førstegangsetableringslånet. Ansøgningen om supplerende lån skal dog indgives senest 12 måneder efter overtagelsen af det aktiv, der danner grundlag for ansøgningen om lån.

Tillægslånet vedrører samme hovedejendom som førstegangsetableringslånet. Lånet kan maksimalt udgøre 90 pct. af værdien af betalingsrettigheder, som vedrører den erhvervede førstegangsetableringsbedrift. Ansøgningen om tillægslån skal indgives inden 2 år efter udbetalingen af førstegangsetableringslånet.

Økonomistyrelsen har indgået aftale med realkreditinstitutterne DLR Kredit, Nordea Kredit, Nykredit og Realkredit Danmark om at yde lånene. Statsgarantien giver realkreditinstitutterne mulighed for at yde lån udover de almindelige lånegrænser i henhold til realkreditloven. Ordningen administreres af Økonomistyrelsen i samarbejde med ovennævnte fire realkreditinstitutter.

For at opnå statsgaranti for lån skal jordbrugeren, udover ovennævnte betingelser, opfylde en række yderligere betingelser, herunder opfylde et uddannelseskrav, opfylde et arbejdskraftbehov på bedriften og ved budgetter godtgøre økonomisk overlevelsesevne.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås, at yngre jordbruger-ordningen nedlægges pr. 1. januar 2012. Ansøgninger om statsgaranti for lån vil efter de hidtidige regler kunne indgives inden lovforslagets ikrafttræden. Ansøgningerne skal respektere de gældende regler, herunder ansøgningsfrister, og skal være modtaget i Økonomistyrelsen senest den 31. december 2011.

Yngre jordbruger-ordningen har i de seneste år oplevet en faldende tilgang. Antallet af årlige ansøgninger er således faldet fra ca. 800 i begyndelsen af 1980'erne til ca. 350 ved årtusindskiftet til under 100 ansøgninger årligt - senest 44 ansøgninger i 2010. Ordningen har endvidere været karakteriseret af en relativ høj andel ansøgninger, der vedrører familiehandler.

Yngre jordbruger-ordningen vurderes i købssituationen at have en vis kapitaliserende, dvs. fordyrende effekt på prisen på jordbrugsejendomme, hvilket kan medføre, at den enkelte yngre jordbruger ikke i fuldt samme omfang får den gavn af ordningen, som den pågældende ville have kunnet få uden denne effekt.

Lovforslaget ligger i naturlig forlængelse af den gennemførte ændring af landbrugsloven i 2010, der bl.a. har lempet uddannelses- og bopælskravene samt kravene vedrørende selskabserhvervelse og bidraget til en tilnærmelse af reguleringen af landbrugserhvervet til den generelle erhvervsregulering. Der henvises til lovforslag L 39 (samling 2009-2010) fremsat af fødevareministeren den 8. oktober 2009.

Yngre jordbruger-ordningen er lovbunden og hviler pt. i princippet i sig selv økonomisk, idet de omfattede jordbrugere betaler en præmie, som skal sikre en markedsbestemt omkostningsneutral ordning. Den nuværende præmie på 3,55 pct. p.a. af restgælden, er således beregnet ud fra indløsningerne og for så vidt angår 2010 forventningen til indløsning af stillede garantier fra 2006-2010 samt forventningen til stillede garantier i 2011. Denne præmiesats er beregnet på grundlag af en forudsætning om 50 stillede garantier i 2011 svarende til niveauet i 2010. Præmien for den enkelte tilsagnsmodtager er konstant i hele lånets løbetid.

Så længe yngre jordbruger-ordningen er selvfinansierende - præmien for fremtidige tilsagn reguleres årligt for at udligne udviklingen i tabene - og i øvrigt opfylder en række andre krav, er den ikke omfattet af EU's statsstøttebestemmelser på garantiområdet, jf. punkt 3.4.e. i Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02) om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier.

I henhold til Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02) skal det mindst én gang om året undersøges, om præmieniveauet er tilstrækkeligt til, at ordningernes selvfinansierende natur kan opretholdes. Den seneste undersøgelse har vist et behov for en tilpasning af beregningen af præmiesatsen for, at ordningens selvfinansierende natur kan opretholdes. Den anvendte beregningsforudsætning for præmien vedrørende antallet af stillede garantier i 2011 er behæftet med en vis usikkerhed, idet forhøjelsen af præmien må forventes at gøre yngre jordbruger-ordningen mindre interessant end hidtil. Dette forhold forventes dog udlignet af, at der i forbindelse med nedlæggelsen af yngre jordbruger-ordningen kan ske fremrykning af planlagte førstegangsetableringer fra tiden efter 2011 til 2011. Det vurderes, at en videreførelse af yngre jordbruger-ordningen ud over 2011, ville indebære en risiko for, at der opstår en situation med ikke-notificeret statsstøtte. Dette forhold ville blive yderligere forstærket i årene efter 2012, idet der også for disse år forventes en stigning i indløsning af statsgarantier i forhold til 2009.

Situationen med stigende præmier er omtalt i bemærkningerne til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, L 68 (samling 2008-09) fremsat af fødevareministeren den 13. november 2008, idet det her anførtes, at såfremt ordningen på et senere tidspunkt, som følge af store tab på statsgarantierne, skulle medføre behov for at fastsætte en præmie, der er højere end 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld, vil fødevareministeren efter en nærmere vurdering til den tid enten fastsætte en præmie for fremtidige lån, der er højere end 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld eller notificere ordningen til Europa-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne. En videreførelse af ordningen efter 2011 vurderes at ville forudsætte statsstøttenotifikation.

Ordningen med statsgarantier for lån til erhvervelse af jordbrugsejendomme foreslås på dette grundlag nedlagt. På denne baggrund vil statsstøttenotifikation ikke skulle foretages.

Nedlæggelsen af ordningen pr. 1. januar 2012 indebærer, at der ud over ansøgning om garanti for et første lån til etablering, også skal være modtaget evt. ansøgning om tillægslån og/eller supplerende lån i Økonomistyrelsen senest den 31. december 2011. Da jordbrugeren har 7 år efter udbetalingen af det første lån vedrørende købet af hovedejendommen til at beslutte, om vedkommende vil købe f.eks. suppleringsjord eller ejendom til sammenlægning og søge om statsgaranti til et supplerende lån hertil, kan den endegyldige lukkedato for yngre jordbruger-ordningen den 31. december 2011 medføre en afkortning af den frist, de yngre jordbrugere ville kunne disponere over, hvis yngre jordbruger-ordningen ikke blev nedlagt. Tilsvarende vil gøre sig gældende for så vidt angår garanti for tillægslån, hvor jordbrugeren under den gældende ordning skal indgive ansøgning om statsgaranti for tillægslån inden to år efter udbetalingen af det første lån. Lukkedatoen for yngre jordbruger-ordningen den 31. december 2011 kan medføre en afkortning af den frist, de yngre jordbrugere ville kunne disponere over, for så vidt angår ansøgning om garanti for tillægslån, hvis ordningen ikke blev nedlagt. I praksis bliver ansøgning om garanti for et første lån og tillægslån dog allerede på nuværende tidspunkt i næsten alle tilfælde indgivet samtidig. Lukkedatoen den 31. december 2011 for yngre jordbrugerordningen vil aldrig kunne medføre en forlængelse af ansøgningsfristerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget vil medføre, at der stoppes for nye ansøgere under yngre jordbruger-ordningen. De garantiforpligtigelser, som staten har påtaget sig over for yngre jordbrugere, vil fortsat kunne føre til indløsninger og dermed potentielt kunne påføre staten tab.

Administrativt vil staten på lidt længere sigt opnå en besparelse, da der efter ordningens udløb ikke vil komme nye ansøgere på ordningen. Det anslås, at de administrative besparelser vil andrage mellem 200.000-240.000 kr. årligt at regne fra 2012, dvs. når den væsentligste del af behandlingen af ansøgninger indgået i 2011 er gennemført. Der vil være tale om en samlet afviklingsperiode for yngre jordbruger-ordningen på ca. 21 år.

Udgifter til indfrielse af garantier for lån til yngre jordbrugere forventes ifølge Økonomistyrelsen at udgøre 44 mio. kr. i 2011; 32,8 mio. kr. i 2012; 20,4 mio. kr. i 2013 og 15,4 mio. kr. i 2014. Disse tal vedrører garantier ydet fra og med år 2000, hvor præmiesystemet blev indført.

Præmien for 2012 er foreløbig af Økonomistyrelsen blevet beregnet til 7,64 pct. ud fra en forudsætning om indløsning af garantier for lån til yngre jordbrugere i 2011 på 44 mio. kr. - for så vidt angår tilsagn ydet fra og med 2000, hvor præmiesystemet blev indført - og en forudsætning om 50 nye garantier på gennemsnitlig 3,2 mio. kr. Denne beregning viser, hvordan præmien ville kunne udvikle sig, hvis ordningen ikke bliver lukket nu.

Økonomistyrelsen forventer et provenu fra præmiebetaling på 9,8 mio. kr. i 2011, på 8,1 mio. kr. i 2012, på 7,7 mio. kr. i 2013 og på 7,1 mio. kr. i 2014. Disse tal vedrører årene fra og med år 2000, hvor præmiesystemet blev indført.

De anførte udgifts- og indtægtsskøn er behæftet med usikkerhed. Ændringer i det forventede antal ansøgninger kan indebære større eller mindre, negative eller positive ændringer i statens nettotab på ordningen. Nedlæggelse af yngre jordbruger-ordningen vil dels medføre færre garantier, og dermed færre udgifter til indløsninger af garantier, og dels en vis reduktion af præmiebetalingen og dermed af indtægtsgrundlaget. På længere sigt vurderes nedlæggelsen dog at understøtte en begrænsning af statens tabsrisiko vedrørende ordningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

For enkelte jordbrugere vil ophør af yngre jordbruger-ordningen kunne have en umiddelbar negativ økonomisk effekt, idet alternativ finansiering skal optages med mulig større renteomkostning til følge. Dette forhold skal imidlertid ses i lyset af, at en fortsættelse af den gældende yngre jordbruger-ordning ville forudsætte en betydelig stigning i præmien, hvis ordningen skal kunne opretholdes uden statsstøttenotifikation. Yngre jordbruger-ordningen har i de seneste år oplevet en faldende tilgang af ansøgere. Ordningen har endvidere været karakteriseret af en relativ høj andel ansøgninger, der vedrører familiehandler.

Antallet af stillede yngre jordbruger-garantier er de senere år endvidere faldet i forhold til antallet af tinglyste salg af landbrugsejendomme. Det må således konstateres, at yngre jordbruger-ordningens ophør vedrører et begrænset antal jordbrugere.

Derudover vurderes det som tidligere nævnt, at yngre jordbruger-ordningen til en vis grad i købssituationen har en kapitaliserende effekt på ejendomsprisen, der kan medføre, at yngre jordbrugere ikke i fuldt omfang får den gavn af ordningen, som de ville have kunnet få uden denne effekt.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i erhvervsregulering (CKR), der har vurderet, at lovforslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere er national og har som nævnt oven for under punkt 3 hidtil været 100 pct. selvfinansieret. De større og øgede antal indfrielser af statens garantiforpligtelser vurderes på sigt ikke at kunne udlignes af brugerpræmierne. En uændret fortsat opretholdelse af ordningen vurderes derfor at ville skulle statsstøtteanmeldes i henhold til bestemmelserne i pkt. 3.4. , litra e), i Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02) om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier, jf. nu TEUF-traktatens artikel 107-108.

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheudvalget for Frø, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Industri, DI Fødevarer, Dansk Kvæg, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skovforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske Godser og Herregårde, Danske Regioner, De samvirkende Invalideorganisationer, Den danske Landinspektørforening, Det Økologiske Fødevareråd, DLR Kredit, Dyrenes Beskyttelse, Fagligt Fælles Forbund-3F, Finansrådet, Foreningen af Danske Landbrugskonsulenter, Foreningen af Statsautoriserede revisorer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Foreningen Registrerede Revisorer, Friluftsrådet, HedeDanmark, Jordbrugsakademikernes Forbund, Kommunernes Landsforening, Kødbranchens Fællesråd, LandboUngdom, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsforeningen af Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landsorganisationen i Danmark, Landsorganisationen 4 H, Mejeriforeningen, Nordea Kredit, Nykredit, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Realkredit Danmark, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skovdyrkerforeningen, Slagteriernes Forskningsinstitut, Videnscentret for landbrug og Økologisk Landsforening.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside www.fvm.dk

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Den gældende lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009 regulerer, ud over garantier for lån til yngre jordbrugere, tillige en række landdistriktsrelaterede tilskudsordninger, der er opregnet i lovens kapitel 2. Som konsekvens af, at yngre jordbruger-ordningen foreslås nedlagt, og loven herefter alene kommer til at omfatte de landdistriktsrelaterede tilskudsordninger, foreslås lovens titel ændret til »Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.«

Til nr. 2

Reglerne om yngre jordbruger-ordningen findes i kapitel 3 i lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009. Det foreslås, at kapitel 3 ophæves, hvorved yngre jordbruger-ordningen nedlægges.

Til § 2

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012. Nedlæggelsen af yngre jordbruger-ordningen pr. 1. januar 2012 indebærer, at sidste dato, Økonomistyrelsen kan modtage rettidige ansøgninger om garanti for lån, tillægslån og supplerende lån, vil være den 31. december 2011. Lukkedatoen den 31. december 2011 for yngre jordbruger-ordningen vil kunne medføre en afkortning af de gældende ansøgningsfrister, men aldrig en forlængelse af disse.

Til stk. 2

Med nedlæggelsen af yngre jordbruger-ordningen pr. 1. januar 2012 vil de gældende ansøgningsfrister blive afkortet til den 31. december 2011. Ansøgninger om statsgaranti for lån, supplerende lån og tillægslån efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009 skal således være indgivet senest den 31. december 2011, selvom de gældende regler opererer med hhv. 7 års ansøgningsfrist for supplerende lån og 2 års ansøgningsfrist for tillægslån. Bestemmelsen medfører endvidere endegyldig nedlæggelse af de muligheder, der i et vist omfang fortsat eksisterer, for at indgive ansøgning om garanti for tillægslån og supplerende lån under tidligere yngre jordbruger-ordninger. For supplerende lån drejer det sig om ansøgningsfristerne i lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9. oktober 2006 og lovbekendtgørelse nr. 856 af 25. august 2008. For tillægslån drejer det sig om ansøgningsfristerne i lovbekendtgørelse nr. 856 af 25. august 2008.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at ansøgninger om statsgaranti for lån, tillægslån og supplerende lån til yngre jordbrugere, der er modtaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, herunder bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1441 af 15. december 2009 om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1450 af 15. december 2010. Dette indebærer fx, at en ansøgning om garanti for et supplerende lån vedrørende erhvervelse af fx ekstra jord, der i overensstemmelse med de gældende regler er modtaget i Økonomistyrelsen inden 7 år fra det første låns udbetaling og inden 12 måneder efter erhvervelsen af den supplerende jord samt inden lovens ikrafttræden, vil få meddelt garanti for det supplerende lån, forudsat at ansøgeren i øvrigt opfylder de gældende regler. Modsat vil ansøgninger om statsgaranti for lån, tillægslån og supplerende lån til yngre jordbrugere, der er modtaget på datoen for lovens ikrafttræden eller senere, blive afvist af Økonomistyrelsen.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at de hidtil gældende regler i medfør af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, lov om støtte til udvikling af landdistrikterne og lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., med dertilhørende bekendtgørelser fortsat finder anvendelse for statsgarantier ydet for lån, supplerende lån og tillægslån. Bestemmelsen indebærer, at samtlige regler, der i dag skal overholdes og krav, der i dag stilles til yngre jordbrugere, der har fået meddelt garanti under nuværende og tidligere yngre jordbruger-ordninger, fortsat vil skulle overholdes og opfyldes.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at fødevareministeren, indtil ordningen med garanti for lån til yngre jordbrugere er fuldt udfaset, kan fastsætte regler i henhold til de hidtil gældende regler i lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. Der vil som konsekvens af lovforslaget bl.a. skulle foretages en gennemgribende revision af bekendtgørelse nr. 1441 af 15. december 2009 om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. Bekendtgørelsen vil således blive ændret med henblik på at tydeliggøre, at yngre jordbruger-ordningen nedlægges. Det vurderes herudover, at der fortsat kan opstå behov for at tilpasse formkrav og eventuelt præcisere reglerne vedrørende garantitilsagnene, bl.a. med henblik på at sikre en fortsat mere rationel administration af disse. Med bemyndigelsen til ministeren muliggøres således den fortsatte administration af yngre jordbruger-ordningen inden for rammerne af den ændrede lov frem til det tidspunkt, hvor alle sager vedrørende lånegarantier meddelt under ordningen er afsluttede og samtlige lånegarantier udløbet og/eller indløste.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov