Fremsat den 24. februar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 42, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

3. I § 114, stk. 4, udgår »og«.

4. I § 114, stk. 4, nr. 7, ændres ».« til: », og«.

5. I § 114, stk. 4, indsættes som nr. 8:

»8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil.«

6. I § 182, stk. 3, ændres »§ 42, stk. 2« til: »§ 42, stk. 3«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om fordeling af satspuljemidlerne for 2011.

Lovforslaget indeholder to elementer: For det første et forslag om ændring af reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, sådan at kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet fraviges i forbindelse med anbragte børns hospitalsbesøg, når moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet. For det andet et forslag om at udvide målgruppen for støtte til køb af handicapbil således, at der i videre omfang end efter de gældende regler gives adgang til at bevare en bevilget handicapbil eller få bevilget en handicapbil, når et barn med funktionsnedsættelse anbringes eller er anbragt uden for hjemmet.

Lovforslaget bygger på det grundlæggende synspunkt, at familier med børn med funktionsnedsættelse skal kunne leve et familieliv, der ligger så tæt på det normale som muligt, på trods af barnets funktionsnedsættelse. Dette gælder, uanset om barnet bor hos forældrene eller er anbragt uden for hjemmet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tabt arbejdsfortjeneste

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42 og i bekendtgørelse nr. 1675 af 22. december 2010 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 42, stk. 1, yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle få timer om ugen og op til 37 timer ugentligt. Det er også muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage fordelt over tid, f.eks. hvis en af forældrene skal følge barnet til ambulant behandling på hospital, ligesom der kan ydes hjælp i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelser, hvis det er nødvendigt, at forældrene er til stede på hospitalet, fordi funktionsnedsættelsen eller lidelsen er så alvorlig, at det kræver forældrenes tilstedeværelse. Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste der er behov for. Ved denne vurdering skal der blandt andet lægges vægt på, om der er tale om et fravær fra arbejde, som rækker ud over, hvad forældre til børn uden funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse må påregne.

Det er en af betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at barnet forsørges i hjemmet. Dette betyder, at barnet skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætning til, at barnet ved medvirken fra de sociale myndigheder er anbragt uden for hjemmet. Et barn, der er indlagt på hospital, er på aflastning, eller midlertidigt - som et led i almindelig skolegang - går på kost- eller efterskole, forsørges i hjemmet. I disse tilfælde vil forældrene kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Derimod kan der ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet frivilligt eller tvangsmæssigt er anbragt uden for hjemmet i medfør af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Dette gælder også i de tilfælde, hvor det anbragte barn bliver indlagt på hospital eller skal til kontrol m.v.,

Det er en forudsætning for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at den person, der ansøger, har et indtægtstab som følge af, at den pågældende må passe barnet i hjemmet. Den ydelse, som vedkommende modtager som hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes på baggrund af den pågældendes tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 19.613 kr. om måneden, jf. servicelovens § 42, stk. 2. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning af bruttoydelsen, og der indbetales ATP-bidrag.

Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) er der fastsat en overgangsregel i forhold til ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste. Ifølge denne overgangsregel skal personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, have fastsat ydelsen på baggrund af deres hidtidige bruttoindtægt uden hensyntagen til ydelsesloftet på 19.613 kr. om måneden, hvis betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.

2.1.2. Tabt arbejdsfortjeneste til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet

Det foreslås, at kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet som betingelse for tabt arbejdsfortjeneste fraviges i forbindelse med anbragte børns hospitalsbesøg, når moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

På baggrund af oplysninger fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - om antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet på grund af nedsat funktionsevne eller langvarig sygdom, skønnes det, at ca. 1.000 familier vil være omfattet af den foreslåede ændring.

2.2. Handicapbil

2.2.1. Gældende ret

Reglerne for tilkendelse af støtte til køb af handicapbil findes i servicelovens § 114 og i bekendtgørelse nr. 1043 af 1. september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Reglerne suppleres af Ankestyrelsens principafgørelser om fortolkninger af reglerne.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 114, stk. 1, yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde, at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller i væsentlig grad forringer evnen til at færdes, i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Vurderingen af, om en person, der ansøger om støtte til køb af handicapbil, er berettiget til støtte, baseres på oplysninger om pågældendes sociale forhold sammenholdt med oplysninger om helbredsforhold.

Formålet med støtte til køb af bil på andet grundlag end erhverv og uddannelse er at forøge eller bevare personens udfoldelsesmuligheder og dermed medvirke til, at den pågældende kan leve et liv så tæt på det normale som muligt. I den forbindelse vil fritidsaktiviteter, f.eks. sport, familiebesøg, fritidsundervisning, udflugter og lignende kunne have betydning for pågældendes mulighed for livsudfoldelse og sociale netværk.

En af betingelserne for at få støtte til køb af bil er, at en bil i væsentlig grad vil gøre personen selvhjulpen, og dermed give en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse. Dette vurderes på baggrund af den konstaterede funktionsnedsættelse og det konkrete daglige kørselsbehov.

Derudover er bilstøtte betinget af, at behovet for kørsel i egen bil, sammenholdt med den konstaterede funktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af følgerne af funktionsnedsættelsen.

Der kan ikke ydes støtte til køb af bil, hvis det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan løses ved andre ordninger. Det er f.eks. tilfældet, når transportbehovet efter en konkret vurdering må antages at kunne tilgodeses på forsvarlig måde gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger for bevægelseshæmmede eller ved befordring med individuelle transportmidler, jf. servicelovens § 117.

Forældre og en eventuel værge kan ansøge om støtte til bil på vegne af et barn med nedsat funktionsevne, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne, kørselsbehov mv., der er afgørende for, om der kan ydes støtte til køb af bil.

I de tilfælde, hvor en person har eller får ophold i et botilbud, en døgninstitution eller en plejefamilie efter serviceloven, skal det vurderes, om der (stadig) foreligger et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse.

Der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, om kørselsbehovet mere hensigtsmæssigt kan dækkes ved andre befordringsordninger. Et kørselsbehov i forbindelse med hjemmebesøg få gange om året, en enkelt ferie og lignende er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Der skal være tale om et kørselsbehov ved deltagelse i et antal aktiviteter, som den pågældende selv kan køre til, eller hvor der er personer, som fast kan køre for ham eller hende. Endelig skal der være tale om et kørselsbehov, der ikke dækkes af en befordringsordning i botilbuddet eller døgninstitutionen, offentlige befordringsmidler eller andre befordringsordninger.

Ankestyrelsen har flere gange behandlet sager vedrørende ansøgning om bil til både børn og voksne med ophold på døgninstitution eller i et botilbud. Ankestyrelsen har i alle sager foretaget en konkret vurdering af, om ansøgeren findes at have et kørselsbehov, hvis opfyldelse kan siges at lette den daglige tilværelse og ikke mere hensigtsmæssigt kan dækkes gennem andre kørselsordninger. Ankestyrelsen har i flere af afgørelserne gjort det klart, at et kørselsbehov i forbindelse med hjemmebesøg i weekender, ferier og lignende ikke er tilstrækkeligt til at kunne få bevilget en bil. I sager vedrørende børn har Ankestyrelsen særligt lagt vægt på, at institutionen i et vist omfang har opfyldt barnets kørselsbehov i det daglige. For så vidt angår et udækket kørselsbehov, mens børn er hjemme på weekend og i ferierne, har Ankestyrelsen lagt vægt på, at kørselsbehovet mere hensigtsmæssigt findes at kunne tilgodeses ved brug af andre transportordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel.

2.2.2. Handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet

Det foreslås, at børn og unge under 18 år med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er anbragt uden for hjemmet, får ret til bilstøtte i videre omfang end efter de gældende regler.

Forslaget omfatter de situationer, hvor en handicapbil er nødvendig på grund af barnets funktionsnedsættelse og samtidig kan sikre barnets befordringsmuligheder, når barnet opholder sig i hjemmet. Det forudsættes, at der under samvær med forældrene, den øvrige familie mv. er aktiviteter, som medfører et behov for kørsel med bil af et vist omfang.

Det foreslås, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvornår et barn eller en ung under 18 år med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som anbringes uden for hjemmet i medfør af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare eller få nybevilget støtte til køb af bil. Reglerne påtænkes udformet således, at adgangen til at bevare og nybevilge en handicapbil forbedres i de situationer, hvor en handicapbil er nødvendig for befordring i forbindelse med barnets eller den unges besøg i hjemmet, under ferier mv., og hvor der samtidig er et behov for kørsel med bil af et vist omfang.

Det relevante bedømmelsesgrundlag for målgruppens kørselsbehov vil blive fastsat til at være de perioder, hvor barnet har samvær med forældrene i forbindelse med weekendbesøg, ferier eller lignende samvær og kontakt. Er der i disse perioder et behov for kørsel med bil af et vist omfang, kan bilen opretholdes eller nybevilges under forudsætning af, at funktionsevnen er nedsat i tilstrækkeligt omfang.

Efter gældende ret kan der ikke bevilges støtte til køb af bil, hvis kørselsbehovet er utilstrækkeligt, og det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel. Der henvises herved til afsnit 2.2.1 om gældende ret.

Såfremt lovforslaget vedtages, er det via en bekendtgørelsesændring hensigten at gøre det muligt for ovennævnte målgruppe at bevare eller få nybevilget støtte til køb af bil, selvom kørselsbehovet efter de gældende regler ikke er tilstrækkeligt, og selvom væsentlighedskriteriet efter nugældende regler ikke er opfyldt.

Der vil tillige blive fastsat regler om, at bevillingen skal gælde, så længe den pågældende bil er indregistreret til samme person. Baggrunden herfor er at undgå, at det mere restriktive bedømmelsesgrundlag for bevilling af bil til voksne, jf. servicelovens § 114, stk. 1, skal anvendes, når barnet fylder 18 år, hvilket ellers vil kunne føre til frakendelse.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan dække eventuelle merudgifter i forbindelse med bilen efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 4, om støtte til udgifter, der bl.a. bevirker, at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barnet eller den unge under anbringelsen uden for hjemmet. Det vil især gælde den situation, hvor familien har en bil alene til befordring af barnet/den unge. Det vil også gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det vil endvidere gælde i en situation, hvor en familie har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af barnets /den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer mv., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet/den unge. Merudgiften skal altid beregnes konkret.

Det skønnes, at ca. 50 børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der på nuværende tidspunkt er anbragt uden for hjemmet, vil kunne få bevilget støtte til køb af bil. Derudover skønnes der at være ca. 20 børn årligt, der ved anbringelse uden for hjemmet vil kunne få adgang til at beholde eller få bevilget en handicapbil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører tabt arbejdsfortjeneste, skønnes at medføre offentlige merudgifter på 4,0 mio. kr. årligt fra 2012. Merudgifterne er fordelt ligeligt mellem stat og kommune, da der er 50 pct. refusion på kommunernes udgifter.

Den del af lovforslaget, der vedrører handicapbil, forventes at medføre offentlige merudgifter på 11,0 mio. kr. i 2012, 0,5 mio. kr. i 2013 og 0,5 mio. kr. i 2014. Som følge af, at lovforslagets bestemmelser også gælder børn, der på nuværende tidspunkt er anbragt, har merudgifterne en skæv indfasningsprofil. Det endelige niveau nås i 2019, hvor de offentlige merudgifter forventes at være 4,0 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår af nedenstående skema:

Ved satspuljeaftalen for 2011 er der afsat en ramme på i alt 15,0 mio. kr. i 2012, 4,5 mio. kr. i 2013 og 4,5 mio. kr. i 2014 til gennemførelse af ovenstående initiativer vedrørende anbragte børn med funktionsnedsættelse. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne. Eventuelt uforbrugte midler forudsættes tilbageført til satspuljen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forældrelandsforeningen, KL, PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Sjældne Diagnoser og Spastikerforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse fraviges kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, som forudsætning for forældrenes ret til tabt arbejdsfortjeneste i forhold til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, hvis forældrenes behov for tabt arbejdsfortjeneste opstår i forbindelse med barnets hospitalsbesøg, som skyldes funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse hos barnet. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Det foreslås dermed, at det sikres, at forældre til børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, får mulighed for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det foreslås dermed, at der stilles samme betingelser i forhold til barnets funktionsnedsættelse/lidelse, som der gør ved ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor barnet forsørges i hjemmet.

Det bemærkes, at det er uden betydning for retten til hjælp, om forældrene har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, mens barnet var forsørget i hjemmet. Det afgørende foreslås dermed at være, at barnet har en funktionsnedsættelse eller lidelse som beskrevet, og om barnet er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.

Det foreslås endvidere, at retten til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet, er betinget af, at der er tale om fravær fra arbejde i forbindelse med barnets hospitalsbesøg, som skyldes funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse hos barnet. Endvidere skal moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet være en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen, og tilstedeværelsen skal være det mest hensigtsmæssige for barnet. Forældrenes ret til tabt arbejdsfortjeneste foreslås således at gælde ved hospitalsbesøg, herunder indlæggelser, ambulante besøg eller kontrolbesøg. Det er i den forbindelse et krav for at yde hjælp, at der skal være årsagssammenhæng mellem barnets funktionsnedsættelse eller lidelse og hospitalsbesøget. Der vil således ikke kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis hospitalsbesøget ikke skyldes barnets funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse. Det bemærkes herved, at der i hver enkelt sag må foretages en konkret og individuel vurdering af, om kravet om årsagssammenhæng er opfyldt.

Vedrørende den foreslåede betingelse om, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet skal være en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen, og at tilstedeværelsen skal være det mest hensigtsmæssige for barnet, bemærkes, at der ved vurderingen af, hvorvidt en af forældrenes tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen, ud over barnets behov for forældreomsorg i en fremmedartet situation, kan der blandt andet lægges vægt på årsagen til hospitalsbesøget samt på, om barnet har kommunikationsvanskeligheder som følge af sin funktionsnedsættelse eller let bliver angst.

Vedrørende det, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet skal være det mest hensigtsmæssige for barnet, bemærkes, at der kan være tilfælde, f.eks. hvis forældrene har alkoholproblemer, misbrugsproblemer, eller hvis forholdet til barnet er problematisk, hvor forældrenes tilstedeværelse på hospitalet ikke altid vurderes at være det mest hensigtsmæssige for barnet. Det foreslås derfor, at det gøres til en betingelse for ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet vurderes som det mest hensigtsmæssige for barnet.

Hvis barnet forsørges i hjemmet, vil forældrenes adgang til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under barnets hospitalsindlæggelser mv. ikke være omfattet af forslaget, men vil skulle bedømmes efter de nugældende regler, jf. afsnit 2.1.1 om gældende ret.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 42, hvorved det nugældende stk. 2 vil blive stk. 3.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen får socialministeren adgang til at fastsætte regler, som skal gøre det muligt for børn og unge under 18 år med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, at bevare eller få nybevilget støtte til køb af bil i videre omfang end efter de gældende regler.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil, hvis lovforslaget vedtages, blive udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1043 af 1. september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Ændringen vil betyde, at kommunalbestyrelsen skal bevilge støtte til køb af bil til børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, og som har en tilstrækkelig nedsat funktionsevne, men som efter de gældende regler har et kørselsbehov, der er utilstrækkeligt. Det vil dog være en betingelse for bilstøtte, at der er et kørselsbehov af et sådant omfang, at familiens befordringsbehov og aktivitetsniveau med barnet eller den unge under samværet medfører et behov for kørsel med bil af et vist omfang. Med et behov for kørsel med bil af et vist omfang menes, at behovet som minimum skal svare til, hvad der er sædvanligt for en familie.

I nævnte bekendtgørelse vil det i en ny paragraf (som indsættes efter den nugældende § 3) blive beskrevet, at kommunalbestyrelsen i sin vurdering af kørselsbehov og væsentlighedskriteriet, jf. den nugældende bekendtgørelses §§ 1-3, skal foretage denne vurdering på baggrund af perioderne, hvor barnet eller den unge har samvær, ferie eller lignende med forældrene. Desuden vil det fremgå, at det er tilstrækkeligt, hvis barnets eller den unges og familiens samlede aktiviteter i forbindelse med samvær, ferie og lignende medfører et kørselsbehov af et vist omfang. Kommunalbestyrelsen skal således i sin vurdering af kørselsbehovet hos børn og unge, som er omfattet af personkredsen, og som samtidig er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, anlægge en mildere bedømmelse af kørselsbehovet end efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 2, stk. 4, hvorefter det er en betingelse, at personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der foreslås ikke nogen ændringer i de nugældende øvrige visitationskriterier. Om gældende ret henvises i det hele til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Der vil endvidere i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at bevillingen af bilstøtte efter de lempeligere regler skal gælde, så længe den pågældende bil er indregistreret til samme person. Baggrunden herfor er at undgå, at det mere restriktive bedømmelsesgrundlag for bevilling af bil til voksne, jf. servicelovens § 114, stk. 1, skal anvendes, når barnet fylder 18 år, hvilket ellers vil kunne føre til frakendelse. Det vil f.eks. betyde, at en 16-årig kan beholde sin bil tilkendt efter det lempeligere bedømmelsesgrundlag for under 18-årige, så længe bilen er indregistreret til personen.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 42, hvorved det nugældende stk. 2 vil blive stk. 3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov