L 156 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service.

(Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-02-2011

Fremsættelse: 24-02-2011

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2011)

20101_l156_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2011)

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service (Ændring af 450 timers reglen til en 225 timers regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.)

(Lovforslag nr. L 156)

Baggrund for loven


Formålet med lovforslaget er at udmønte den indgåede aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en fælles ghettostrategi, der skal forbedre forholdene i ghettoområderne og styrke integrationen.


Regeringen ønsker som led heri, at det skal have yderligere konsekvenser:


- hvis kontanthjælpsmodtagere ikke gør en reel indsats for at komme væk fra passiv forsørgelse,

- hvis forældre ikke lever op til deres forældreansvar, eller

- hvis unge mennesker eller deres forældre ikke følger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan.



Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører dels en ændring af 450 timers reglen til en 225 timers regel, dels uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp og reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvar.


Formålet med første del af lovforslaget om at ændre den 2-årige 450 timers regel til en et-årig 225 timers regel er at sikre en mere kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet.


Konkret foreslås det:


- At perioden, hvor et ægtepar på kontanthjælp skal have modtaget hjælp for at blive vurderet efter reglen, ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år.

- At kravet om arbejde ændres, så hver ægtefælle fremover skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp.



Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. juli 2011.


Det foreslås endvidere, at der gives de berørte ægtepar en rimelig tid til at indrette sig på ændringerne i reglerne. Det sker ved, at der i overgangsbestemmelsen i lovforslaget tages højde for personer, der modtog hjælp før lovens ikrafttræden. Det sikres således, at alle ægtefæller fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2011 vil have 12 måneder til at opfylde det ændrede arbejdskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.


Formålet med anden del af lovforslaget om uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp og reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvar er ligeledes at give en øget tilskyndelse til, at kontanthjælpsmodtagere gør en reel indsats for at komme væk fra passiv forsørgelse og derudover tilskyndelse til, at forældre lever op til deres forældreansvar.


Denne del af forslaget består i at knytte reglerne for beregning af boligstøtte til en række eksisterende incitamentsfremmende regler på kontanthjælpsområdet og i relation til børne- og ungeydelsen.


Konkret foreslås det:


- At nedsættelse af kontanthjælp i bestemte situationer ikke længere skal kunne kompenseres gennem en forhøjelse af boligstøtten.

- At et barn tages ud af beregningen af boligstøtten, hvis forældrene ikke efterlever et eventuelt forældrepålæg i relation til det pågældende barn, eller hvis den unge eller forældrene ikke følger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan.



Herudover er der sket en præcisering af bestemmelse om særlig støtte (§ 34 i lov om aktiv socialpolitik), så man sikrer ens beregning af særlig støtte til modtagere af starthjælp hhv. introduktionsydelse efter integrationsloven.


Lovforslagets samlede økonomiske virkninger vil være en mindreudgift på 13,8 mio. kr. efter indfasning, dvs. fra og med 2013.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.