L 152 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.

(Kommunal drift af flyvepladser, regulering af erstatningsansvarsgrænser, sletning i register af luftfartøjer og udstedelse af forbud og påbud m.v.).

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 28-04-2011

Afgivet: 28-04-2011

Tillægsbetænkning afgivet af Trafikudvalget den 28. april 2011

20101_l152_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Trafikudvalget den 28. april 2011

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2011 og var til 1. behandling den 3. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12. april 2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 28. april 2011, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Trafikudvalget.


Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Forbrugerrådet.


Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 3. behandling.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.


Dansk Folkeparti støtter lovforslaget som helhed, men er betænkelig ved kommunernes økonomiske engagement. Derfor har Dansk Folkeparti stillet spørgsmål vedrørende dette. Det er vigtigt, at kommunale skattekroner ikke bliver brugt på at yde erhvervsstøtte til en lokal lufthavn og dermed medvirke til ulige konkurrence - eksempelvis i form af lavere lufthavnsafgifter. I ministerens svar redegøres for en række gældende regler på området, som skal forhindre, at der ydes ulovligt tilskud af kommunerne. Dansk Folkeparti vil være meget opmærksom på kommunernes rolle fremover og vil opfordre ministeren til at føre kontrol med, at kommunerne overholder reglerne.


Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.


Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.


Jens Vibjerg (V) Flemming Damgaard Larsen (V) fmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Juel Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Christiansen (DF) Ib Poulsen (DF) Henriette Kjær (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Magnus Heunicke (S) Jens Christian Lund (S) Ole Vagn Christensen (S) Klaus Hækkerup (S) Anne Baastrup (SF) Jesper Petersen (SF) Johs. Poulsen (RV) Per Clausen (EL)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 152 modtaget efter afgivelse af betænkning


Bilagsnr.
Titel
11
Betænkning afgivet 12/4-11
12
Henvendelse af 27/4-11 fra Forbrugerrådet


Oversigt over spørgsmål vedrørende L 152 stillet efter afgivelse af betænkning


Spm.nr.
Titel
7
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-11 fra Forbrugerrådet, til transportministeren


Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til transportministeren og dennes svar herpå


Spørgsmål 1 og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.


Spørgsmål nr. 1:


Ministeren bedes redegøre for, hvordan det sikres, at der ikke bliver brugt skatteydermidler på at holde kunstigt liv i kommunalt drevne lufthavne, der ikke er rentabilitet i.


Svar:


Traditionelt har kommunerne drevet lufthavnene. En kommune kan således - naturligvis indenfor rammerne af de gældende regler for statsstøtte og konkurrenceretten - beslutte at yde driftstilskud til en lufthavn, og på den måde sikre tilgængelighed og erhvervs- og turismeudvikling i udkantsområder.


Lovforslaget ændrer ikke på det, men skaber blot i luftfartsloven en helt klar generel hjemmel til, at kommuner og kommunale fællesskaber direkte eller i selskabsform kan eje og drive flyvepladser med tilknyttet virksomhed på forretningsmæssigt grundlag og fastsætte takster herfor, hvilket i sit indhold svarer til den retstilstand, der gjaldt indtil 1. januar 2007, hvor lov om kommuners og amtskommuners erhvervsudviklingsaktiviteter blev ophævet. Endvidere fastslår lovforslaget, at dette skal ske med respekt for gældende konkurrence- og statsstøtteregler samt de sektorspecifikke regler for fastsættelse af takster i lufthavne.


Spørgsmålet om hvorvidt en kommune kan og må afholde udgifter til drift af en lufthavn, er reguleret af de almindelige statsstøtteregler og konkurrenceretten, og reguleres derfor ikke i luftfartslovgivningen, og dermed ikke i det fremsatte lovforslag.