Fremsat den 23. februar 2011 af
kulturministeren (Per Stig Møller)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
(Ændring af styrelse af visse
uddannelsesinstitutioner samt fusion af Det Kongelige Danske
Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det Kongelige
Danske Kunstakademis Konservatorskole m.v.)
§ 1
I lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af
21. september 2000, som ændret ved lov nr. 1268 af 16.
december 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk.1, affattes
således:
»Loven gælder for følgende
statslige institutioner under Kulturministeriet, der giver
uddannelse på de kunstneriske fagområder: Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler,
Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og
Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole
og Den Danske Filmskole.«
2. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Det Kongelige
Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
har som højere uddannelsesinstitution til opgave på
kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i
arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og
restaurering indtil det højeste niveau samt at udøve
kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt
grundlag at drive forskning inden for arkitektur, design,
kunsthåndværk, konservering og restaurering.«
3. § 2 a affattes således:
Ȥ 2
a. Arkitektskolen Aarhus har som højere
uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og
videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur indtil det
højeste niveau samt at udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive
forskning inden for arkitektur.«
4. § 4 ophæves.
5. I
§ 11 ophæves
stk. 2-4.
Stk. 5 bliver herefter
stk. 2.
6.
Efter § 11 indsættes i kapitel
4:
Ȥ 11
a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det
Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske
Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og
Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole
og Den Danske Filmskole ledes af en rektor.
Stk. 2. Rektor
på de institutioner, der er nævnt i stk. 1,
træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved denne lov
eller i henhold til § 11, stk. 1, er henlagt til
kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.
Stk. 3.
Kulturministeren ansætter og afskediger rektor.
Stk. 4. På de
institutioner, der er nævnt i stk. 1, nedsættes et
eller flere kollegiale organer. Institutionens øverste
kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører
institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses-
og forskningsinstitution og medvirker ved fastlæggelsen af
retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.
§ 11
b. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,
Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus er
statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en
bestyrelse med et ulige antal medlemmer beskikket af
kulturministeren. Kulturministeren fastsætter antallet af
medlemmer i bestyrelsen.
Stk. 2.
Bestyrelsens sammensætning skal afspejle institutionens
samlede opgaver. Bestyrelsen skal samlet have indsigt i uddannelse,
forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, videnformidling,
ledelse, organisation, økonomi samt de
ansættelsesområder og erhverv, som institutionen
uddanner til.
Stk. 3.
Kulturministeren udpeger et flertal af eksterne
bestyrelsesmedlemmer og heriblandt formand og næstformand. De
eksterne medlemmer skal tilsammen have erfaring med ledelse,
organisation og økonomi.
Stk. 4. Et
mindretal af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af og blandt
medarbejdere og studerende.
Stk. 5. Eksterne
bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter beskikkes
for en periode på 4 år, jf. stk.1, mens
studenterrepræsentanter beskikkes for en periode på 2
år. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden,
beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 6.
Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde
tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til
sit ansvar, jf. § 11 c, stk. 1. I så fald
beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i stk. 2-5.
§ 11
c. Bestyrelsen er over for kulturministeren ansvarlig for
institutionens samlede virksomhed, for institutionens anvendelse af
bevillingen, for institutionens regnskab og for overholdelsen af de
bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke. Bestyrelsen
underskriver institutionens regnskab.
Stk. 2. Bestyrelsen
skal fremme institutionens strategiske virke og varetage
institutionens interesser som kunstnerisk uddannelses- og
forskningsinstitution. Bestyrelsen fastlægger efter
indstilling fra rektor retningslinjer for institutionens
organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen
ansætter og afskediger rektor.
Stk. 4. Bestyrelsen
godkender efter indstilling fra rektor institutionens budget,
herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for
ressourcernes anvendelse.
§ 11
d. Rektor på de institutioner, der er nævnt i
§ 11 b, stk. 1, har inden for de rammer, bestyrelsen
har fastsat, ansvaret for den daglige ledelse af institutionens
undervisning, forskning, kunstneriske udviklingsvirksomhed,
administration og økonomi.
Stk. 2. Rektor
på de institutioner, der er nævnt i § 11 b,
stk. 1, ansætter og afskediger institutionens
øvrige personale.
§ 11
e. På de institutioner, der er nævnt i
§ 11 b, stk. 1, nedsættes et fagligt
råd, hvor rektor er formand.
Stk. 2. Rådet
rådgiver rektor i faglige anliggender og høres i
sager, der vedrører institutionens overordnede interesser
som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution. Rådet
kan udtale sig om alle faglige forhold af væsentlig betydning
for institutionens virksomhed og har pligt til at drøfte de
faglige forhold, som rektor forelægger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2011.
§ 3
Stk. 1.
§ 11 a, stk. 3, får virkning for Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, når den person, som
er rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
fratræder sit hverv.
Stk. 2.
§ 11 c, stk. 3, får virkning for
Arkitektskolen Aarhus, når den person, som er rektor på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, fratræder sit
hverv.
Stk. 3. Senest d.
1. maj 2012 skal bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering have ansat en rektor
i medfør af § 11 c, stk. 3. Indtil da virker
de 3 personer, der indtil lovens ikrafttræden var rektorer
på Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks
Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole,
i deres hidtidige hverv.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | Indholdsfortegnelse | | | | | 1. | Formål | 2. | Baggrund | | 2.1 | Politisk aftale | | 2.2 | Det Kongelige Danske Kunstakademis
Konservatorskole | 3. | Forslagets
indhold | | 3.1 | Fusion af Det Kongelige Danske
Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det Kongelige
Danske Kunstakademis Konservatorskole | | 3.2 | Gældende lov for styrelse på
visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet | | | 3.2.1. | Ny styrelse på Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler | | | 3.2.2. | Ny styrelse på Arkitektskolen Aarhus
og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering | 4. | Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser | | 4.1 | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | | 4.2 | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | | 4.3 | De administrative konsekvenser for
borgerne | 5. | Miljømæssige konsekvenser | 6. | Forholdet til
EU-retten | 7. | Høring | 8. | Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | |
|
1. Formål
Formålet med lovforslaget er at
udmønte aftalen om indførelse af bestyrelser på
visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt
indførelse af ansat rektor og deraf følgende
justeringer af skolerådets kompetencer på Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
Endvidere foreslås en række
konsekvensrettelser som følge af aftalen om fusion af Det
Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Danmarks
Designskole samt Kulturministeriets efterfølgende beslutning
om også at lade Det Kongelige Danske Kunstakademis
Konservatorskole indgå i den samlede nye fælles
uddannelsesinstitution: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering.
2. Baggrund
2.1 Politisk aftale
Rammerne for Kulturministeriets
videregående uddannelser er aktuelt fastlagt i
flerårsaftaler. Den gældende 4-årige aftale er
indgået 27. oktober 2010 mellem regeringen og alle
Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten. Aftalen
dækker perioden 2011-2014 og skal sikre fortsat bred politisk
opbakning til udviklingen af Kulturministeriets videregående
uddannelser.
Aftalen indeholder indsatsområdet
»Bæredygtige uddannelsesmiljøer«.
Af aftalen for 2011-2014 (flerårsaftalen)
fremgår det blandt andet, at der:
»iværksættes en fusion af Danmarks
Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole. Det forudsættes, at den fusionerede
institution fortsat udbyder såvel arkitektuddannelse som
designuddannelse.
Den fusionerede institution
- der senest etableres pr. 1. januar 2012 - ledes af en bestyrelse
udpeget af kulturministeren. Bestyrelsen ansætter rektor.
For at skabe ensartede
ledelsesforhold på alle arkitekt- og designskoler under
Kulturministeriet etableres der tilsvarende en bestyrelse til at
lede Arkitektskolen Aarhus. Bestyrelsen udpeges af kulturministeren, og
bestyrelsen ansætter rektor.«
Derudover fremgår det af aftalen, at:
»Styrelsesreglerne
på Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstakademiets
Konservatorskole, hvorefter rektor som hovedregel vælges
kollegialt, ændres, så rektor fremover ansættes
af kulturministeren.«
Det er aftalt, at alle ændringer af
styrelsesreglerne skal gennemføres senest pr. 1. januar
2012.
2.2 Det Kongelige Danske
Kunstakademis Konservatorskole
I forlængelse af flerårsaftalen
foreslår kulturministeren, at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Konservatorskole indgår i fusionen med Det
Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Danmarks
Designskole.
Konservatorskolen er med sine ca. 70
finansårsstuderende en af de mindste uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet. Skolen, der optager studerende hvert
tredje år på bachelordelen og hvert år på
kandidatdelen, dækker fagligt fem uddannelsesretninger:
Grafisk linje, Kulturhistorisk linje, Kunstlinjen, Monumentalkunst
og Naturhistorisk linje.
Skolen er med sin begrænsede studentermasse
og ressourcekrævende uddannelse aktuelt udfordret
økonomisk, hvorfor skolens ledelse i december 2010 har
rettet henvendelse til Kulturministeriet. Skolens ledelse og
ministeriet har på den baggrund drøftet, at en
forankring i en større institution gør
uddannelsesområdet mindre sårbart, end tilfældet
er i den nuværende situation. Struktur- og
samarbejdsudvalget, der blev nedsat som følge af
flerårsaftalen 2007-2010 for at undersøge mulighederne
for og komme med forslag til mulige fusioner, forpligtende
samarbejder og andre faglige og administrative fællesskaber
inden for Kulturministeriets videregående uddannelser, har i
sin rapport Fremtidig organisering af
Kulturministeriets videregående uddannelser fra 7.
januar 2009 peget på en fusion af Det Kongelige Danske
Kunstakademis Konservatorskole med blandt andet Det Kongelige
Danske Kunstakademis Arkitektskole og Danmarks Designskole som en
mulighed. Konservatorskolen er fagligt stærk, og en fusion
har faglige perspektiver inden for blandt andet bygningsbevaring og
-restaurering, materialeforskning, bæredygtig
materialeanvendelse og forskeruddannelse. Kulturministeren har
derfor fundet det hensigtsmæssigt at foreslå, at skolen
indgår i fusionen med Det Kongelige Danske Kunstakademis
Arkitektskole og Danmarks Designskole.
3. Forslagets indhold
3.1 Fusion af Det Kongelige
Danske Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det
Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole
Med hjemmel i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
§ 1, stk. 3, kan der foretages fusion af de
uddannelsesinstitutioner, som loven omfatter. Med den aftalte
fusion af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskolen og
Danmarks Designskole - samt Kulturministeriets efterfølgende
beslutning om også at lade Det Kongelige Danske Kunstakademis
Konservatorskole indgå i fusionen - etableres en ny
institution: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering. I lovforslaget foreslås,
at navnet på den fusionerede institution indarbejdes i lovens
§ 1 og dermed erstatter de tre hidtidige institutioners
navne. Endvidere foreslås en sammenskrivning af de tre
hidtidige institutioners opgavebeskrivelse til én samlet
opgavebeskrivelse for den fusionerede institution. Det
forudsættes, at de tre fagområder - arkitektur, design
og konservering - også efter fusionen fremstår med
solide selvstændige faglige profiler over for såvel
nationale som internationale samarbejdspartnere, og at den
fusionerede institution forsat udbyder uddannelse inden for
hovedfagområderne.
3.2 Gældende lov for
styrelse på visse
uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet
Der er med hjemmel i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
aktuelt 3 styreformer ved de kunstneriske
uddannelsesinstitutionerne under Kulturministeriet:
Institutioner ledet af en
rektor ansat af kulturministeren
Rektor på disse institutioner
ansættes af kulturministeren og er skolens øverste
leder med samlet ansvar for institutionen. Et kollegialt valgt
skoleråd drøfter og afgiver udtalelse til rektor om
blandt andet skolens budget, struktur, organisation og langsigtede
virksomhed. Modellen benyttes - med enkelte mindre variationer -
på 7 af de 11 videregående uddannelsesinstitutioner
omfattet af lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet: Danmarks
Designskole, de 4 musikkonservatorier, Den Danske Filmskole og
Statens Teaterskole.
Institutioner ledet af en
rektor valgt eller ansat af institutionen
Rektor på disse institutioner vælges
kollegialt blandt skolens lærere og har det overordnede
ansvar for institutionen. Rektor suppleres af et kollegialt valgt
skoleråd, der med mere vidtgående beføjelser
blandt andet godkender rektors forslag til budget, fastlægger
overordnede rammer for anvendelse af skolens bevilling,
træffer beslutning om ansættelse af lærere og
godkender forskningsplaner. Skolerådet kan beslutte at
erstatte valgproceduren med et opslag af rektorstillingen,
hvorefter rektor ansættes af skolerådet. Modellen
benyttes på 4 videregående uddannelsesinstitutioner:
Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole (valgt rektor),
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (rektor ansat
af skolerådet), Det Kongelige Danske Kunstakademis
Konservatorskole (valgt rektor) og Arkitektskolen Aarhus (rektor
ansat af skolerådet).
Institutioner ledet af en
bestyrelse
På disse institutioner er bestyrelsen den
øverste ledelse, og bestyrelsen ansætter en rektor som
daglig og faglig leder. Denne model benyttes på den
selvejende institution Designskolen Kolding. Bestyrelsen er her
valgt af et repræsentantskab udpeget af organisationer og
myndigheder. Desuden er der til bestyrelsen udpeget en række
observatører blandt institutionens ledelse og
medarbejdere.
Udviklingen de seneste
år
Det har været den generelle udvikling
gennem de seneste 10 år inden for det videregående
uddannelsesområde, at ledelsesmodellen med en kollegialt
valgt eller ansat rektor er afviklet. Denne udvikling ønskes
nu også konsekvent indført for Kulturministeriets
uddannelsesinstitutioner. Dette sker ved, at institutionerne
fremover enten ledes af en rektor ansat af kulturministeren eller
af en bestyrelse, som ansætter rektor. Efter
Kulturministeriets opfattelse vil disse ledelsesmodeller styrke
institutionernes evne til at agere strategisk og fortage relevante
langsigtede prioriteringer. Bestyrelsesmodellen foreslås
indført på de større institutioner med en
tæt tilknytning til erhvervslivet, mens modellen med rektorer
ansat af kulturministeren indføres på de mindre
uddannelsesinstitutioner.
3.2.1. Ny styrelse på Det
Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Det foreslås, at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler, der hidtil har haft kollegialt
valgt eller af skolerådet ansat rektor, overgår til at
have rektor ansat af kulturministeren.
Rektor vil med forslaget få udvidede
beføjelser, og institutionens øverste kollegiale
organ - skolerådet - vil tilsvarende få mindsket
beføjelser i forhold til gældende regler.
Skolerådet vil dog fremover som institutionens øverste
kollegiale organ forsat skulle inddrages i sager, der
vedrører institutionens overordnede interesser som
kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution, og medvirke ved
fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede
virksomhed og udvikling.
Forslaget indebærer, at Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedkunstskoler får de samme
styrelsesregler og den samme kompetencedeling mellem rektor og
skolerådet, som allerede er gældende på Danmarks
Designskole, musikkonservatorierne, Statens Teaterskole og Den
Danske Filmskole.
3.2.2. Ny styrelse på
Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Det foreslås, at Arkitektskolen Aarhus og
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering fremover ledes af en bestyrelse, som ansætter
rektor. De to arkitektskoler og konservatorskolen har hidtil haft
kollegialt valgte eller af skolerådet ansatte rektorer, mens
rektor på Danmarks Designskole har været ansat af
kulturministeren.
Arkitekt- og designskolerne samt
konservatorskolen er højere videregående
uddannelsesinstitutioner, der uddanner på et kunstnerisk og
videnskabeligt grundlag, og som med dette udgangspunkt har
tilknytning til såvel den offentlige sektor som det private
erhvervsliv. Kulturministeriet finder det fordelagtigt, at
repræsentanter for det offentlige og private arbejdsmarked,
forsknings- og uddannelsesinstitutioner, samt institutionernes
fagområder fremadrettet kan indgå i
institutionernes øverste ledelse, hvor de kan bidrage til
den strategiske og langsigtede udvikling af uddannelserne med
afsæt i institutionernes aftagerområder og omverden.
Kulturministeriet finder endvidere, at en rektor ansat af en
kompetent bestyrelse tæt på fagene og erhvervene vil
have et solidt mandat til den videre nødvendige udvikling af
den enkelte institution.
Den foreslåede nye styrelsesform er i vid
udstrækning parallel til den ændring af
universiteternes styrelse, der gennemførtes ved lov nr. 403
af 28. maj 2003 om universiteterne. Universiteterne ledes i dag af
en bestyrelse, der fastlægger retningslinjer for
universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Det er tilsvarende sket ud fra en forventning om, at
bestyrelsesmedlemmerne tilsammen kan bidrage til at fremme
universiteternes strategiske og overordnede udvikling med deres
indsigt i uddannelse, forskning og videnformidling.
På den baggrund foreslås det, at
bestyrelserne sammensættes af et flertal af eksterne
medlemmer udpeget af kulturministeren, heriblandt formand og
næstformand, mens et mindretal udpeges af og blandt
medarbejdere og studerende.
Bestyrelsen får ansvaret for at fremme
institutionens virke og varetage institutionens interesser som
kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution og bliver over
for kulturministeren ansvarlig for institutionens samlede
virksomhed og for de bestemmelser, der er fastsat for
institutionens virke. Institutionerne vil dog fortsat være
underlagt Kulturministeriets tilsyn. Det betyder, at ministeriet
har mulighed for at gribe ind over for bestyrelsen som
institutionens øverste myndighed, hvis den ikke lever op til
sine forpligtelser efter dette lovforslag.
Det foreslås, at rektor inden for de
rammer, bestyrelsen har fastsat, får ansvaret for den daglige
ledelse af institutionens undervisning, forskning, kunstneriske
udviklingsvirksomhed, administration og økonomi. Rektor
ansætter og afskediger desuden institutionens øvrige
personale.
Forslaget indebærer en afskaffelse af de
hidtidige skoleråd på institutionerne. På den
baggrund foreslås bestyrelserne suppleret af et fagligt
råd, som det er tilfældet på universiteterne.
Derved sikres en formaliseret dialog mellem bestyrelse, rektor,
skolens faglige personale og studerende om strategier for
uddannelse, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning.
4. Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser
4.1. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Omkostningerne til fusionen af Det Kongelige
Danske Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det
Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole holdes inden for
rammerne af den eksisterende bevilling til Kulturministeriets
uddannelser.
På Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen
Aarhus skal udgifterne til honorarer samt andre øvrige
omkostninger til bestyrelserne afholdes af institutionerne. Der er
tale om en ny, men begrænset omkostning for
institutionerne.
Honorar til bestyrelserne fastsættes af
Kulturministeriet efter en vurdering af arbejdsbyrden i
bestyrelsesarbejdet i sammenligning med bestyrelseshonorarer
på andre uddannelses- og kulturinstitutioner.
4.2. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.3. De administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
7. Høring
Forslaget har været sendt i høring
hos:
KUR (Kulturministeriets Rektorer), Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Rigsrevisionen, Det
Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske
Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og
Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Arkitektskolen
Aarhus, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Det Kongelige
Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis
Konservatorskole, Designskolen Kolding, Danmarks Designskole, Den
Danske Filmskole, Skuespillerskolen og Dramatikeruddannelsen ved
Aarhus Teater, Statens Teaterskole, De Konservatoriestuderendes
Landsråd, Dansk Arkitektur Center, AC (Akademikernes
Centralorganisation), HK (Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund), Nordisk Konservatorforbund, Teknisk Landsforbund, Dansk
Kunstnerråd, Danske Designere, DI - Organisation for
erhvervslivet, Dansk Erhverv, DDA (Danish Design Association),
Danske Kunsthåndværkere, Akademisk Arkitektforening,
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster - Akademiraadet,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Landskabsarkitekter og
Organisationen Danske Museer.
| | | 8. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser eller mindre
udgifter | Negative konsekvenser eller udgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Institutioner, der som følge af
lovforslaget skal ledes af en bestyrelse, skal inden for den
eksisterende bevilling afholde begrænsede udgifter til
honorar og øvrige omkostninger til bestyrelsen. | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forhold til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
§ 1, stk. 3, at institutioner, der måtte
opstå som følge af fusioner mellem to eller flere af
de institutioner, som er nævnt i lovens § 1,
stk. 1, også omfattes af loven. Med den aftalte fusion
af Danmarks Designskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis
Arkitektskole, samt kulturministerens beslutning om at lade Det
Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole indgå i
fusionen, etableres en ny institution: Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
På den baggrund foreslås navnet på den nye
institution indsat i § 1, stk. 1. De hidtidige navne
på de fusionerede institutioner udgår tilsvarende af
§ 1, stk. 1. Ændringerne vedrører ikke
de øvrige institutioner nævnt i § 1,
stk. 1.
Til nr. 2
Forslaget er af teknisk karakter. I henhold til
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet § 2 skal Det Kongelige Danske
Kunstakademis Arkitektskole på kunstnerisk og videnskabeligt
grundlag give uddannelse i arkitektur indtil det højeste
niveau. Tilsvarende er det fastsat i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
§ 2 a, at Danmarks Designskole har til opgave på
kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i design,
kunsthåndværk og beslægtede fag indtil det
højeste niveau. I lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet § 4
fremgår det ligeledes, at Det Kongelige Danske Kunstakademis
Konservatorskole på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag
skal give uddannelse i konservering og restaurering indtil det
højeste niveau samt på videnskabeligt grundlag drive
forskning inden for disse fagområder. Med forslaget
sammenskrives opgavebeskrivelsen for den fusionerede institution.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt
grundlag at give uddannelse i arkitektur, design,
kunsthåndværk, konservering og restaurering indtil det
højeste niveau. Forskningsforpligtelsen på
designområdet præciseres til »design og
kunsthåndværk«. Der foretages således ikke
indholdsmæssige ændringer af kravene til de
uddannelser, som den nu fusionerede institution skal udbyde.
§ 2 har hidtil omfattet opgavebeskrivelsen for
Arkitektskolen Aarhus, der nu er rykket til § 2 a.
Til nr. 3
Forslaget er af teknisk karakter. Den hidtidige
opgavebeskrivelse for Arkitektskolen Aarhus, jf. lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet § 2, udskilles i en selvstændig
paragraf, da Arkitektskolen Aarhus hidtil har været beskrevet
sammen med Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, der nu
fusioneres med Danmarks Designskole og Det Kongelige Danske
Kunstakademis Konservatorskole. Forslaget indebærer ikke
indholdsmæssige ændringer af kravene til den
uddannelse, som institutionen skal udbyde.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 4
ophæves som konsekvens af, at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Konservatorskole fusioneres med Det Kongelige Danske
Kunstakademis Arkitektskole og Danmarks Designskole til Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering.
Til nr. 5
Det foreslås, at bestemmelserne i lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet § 11, stk. 2-4, ophæves,
idet disse styrelsesbestemmelser ikke længere er
dækkende som følge af forslaget om dels at
indføre bestyrelser på visse uddannelsesinstitutioner,
dels at indføre krav om ansatte rektorer på visse
andre uddannelsesinstitutioner. Indholdet af bestemmelserne i den
gældende lovs § 11, stk. 2 og stk. 4,
foreslås genindsat i den foreslåede nye § 11
a for de institutioner, der allerede har, og de institutioner, der
skal have, en styrelse, hvor rektor ansættes af
kulturministeren. Dermed er der ikke fortaget indholdsmæssige
ændringer for de institutioner, der allerede har en rektor
ansat af kulturministeren, men muligheden for at have en kollegialt
valgt rektor eller en rektor ansat af skolerådet
afskaffes.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en ny § 11 a
og en ny § 11 b, der regulerer henholdsvis institutioner
ledet af en rektor (§ 11 a) og institutioner ledet af en
bestyrelse (§ 11 b).
Til § 11 a,
stk. 1
Med forslaget præciseres det, hvilke
institutioner der er ledet af en rektor ansat af kulturministeren.
Hver enkelt af de nævnte institutioner ledes af en rektor.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har hidtil med
hjemmel i lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet § 11,
stk. 3, haft mulighed for enten at have en kollegialt valgt
rektor eller at erstatte valgproceduren med en
ansættelsesprocedure, som indebærer, at
rektorstillingen opslås eksternt, hvorefter rektor
ansættes af skolerådet. Med forslaget ophører
muligheden for, at rektor kan vælges eller ansættes af
skolerådet på denne institution, der fremover vil have
en rektor ansat af kulturministeren, svarende til de øvrige
institutioner nævnt i § 11 a, stk. 1. Der er
således ikke for disse øvrige institutioner tale om en
indholdsmæssig ændring af styrelsesforholdene på
institutionen.
Til § 11 a,
stk. 2
Den foreslåede bestemmelse om rektors
kompetence på de institutioner, der er nævnt i
§ 11 a, stk. 1, svarer til bestemmelsen i lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet § 11, stk. 2, 2. pkt. Efter denne
bestemmelse gives rektor på de nævnte institutioner
kompetence til at træffe beslutning i alle sager
vedrørende skolen, der ikke eksplicit er henlagt til
kulturministeren eller andre i medfør af § 11,
stk. 1. Kulturministeren vil, jf. § 11, stk. 1,
og som følge af forslaget, fastsætte nye regler for
styrelsen af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler,
der betyder, at rektor ansat af kulturministeren vil få
udvidede beføjelser, og at institutionens øverste
kollegiale organ - skolerådet - tilsvarende vil få
mindsket sine beføjelser i forhold til gældende
regler. Skolerådet skal således ikke længere
godkende rektors forslag til budget, skolens organisation og
struktur, studieordning eller forskningsplaner. Skolerådet
skal desuden ikke fastsætte retningslinjer for skolens
langsigtede virksomhed og udvikling, regler for valg af rektor og
valg til skoleråd og studienævn. Det vil endelig heller
ikke være skolerådet, der fremover træffer
beslutning om ansættelse af lærere eller om antallet af
studienævn på institutionen. Alle disse
beføjelser overgår fremover til rektor.
Forslaget indebærer, at Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedkunstskoler får de samme
styrelsesregler og den samme kompetencedeling mellem rektor og
skolerådet, som i dag er gældende på Danmarks
Designskole, musikkonservatorierne, Statens Teaterskole og Den
Danske Filmskole.
Til § 11 a,
stk. 3
Den foreslåede bestemmelse om, at rektor
på de institutioner, der er nævnt i § 11 a,
stk. 1, ansættes og afskediges af kulturministeren, er
en ændring af bestemmelsen i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
§ 11, stk. 3, idet rektor ikke længere kan
vælges eller ansættes af institutionen. På den
baggrund vil rektor på Det kongelige Danske Kunstakademis
Billedkunstskoler fremover skulle ansættes af
kulturministeren frem for at blive ansat eller valgt
kollegialt.
Til § 11 a,
stk. 4
Den foreslåede bestemmelse svarer til
§ 11, stk. 4, i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet,
hvorefter der på institutioner ledet af en rektor
nedsættes et eller flere kollegiale organer.
Sammensætningen og størrelsen af de kollegiale organer
fastsættes i de enkelte institutioners
styrelsesbekendtgørelser, jf. lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
§ 11, stk. 1. Skolerådet, som er
institutionernes øverste kollegiale organ, inddrages i
sager, der vedrører institutionens overordnede interesser
som uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelse af
retningslinjer for institutionens langsigtede virksomhed og
udvikling. Skolerådet afgiver udtalelse til rektor om blandt
andet skolens budget, struktur, organisation og langsigtede
virksomhed. Skolerådet er fremover således kun
rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten er placeret
hos rektor. Der henvises desuden til bemærkningerne til
lovforslagets § 11 a, stk. 2.
Til § 11 b,
stk. 1
Formålet med forslaget er at
fastsætte, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus skal
ledes af en bestyrelse beskikket af kulturministeren.
Kulturministeren fastsætter med hjemmel i § 11,
stk. 1, nærmere regler i bekendtgørelse for
styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus.
Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal
personer. Der kan være grund til, at bestyrelsen for den
fusionerede institution Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering umiddelbart får en
bredere repræsentation af medarbejdere for derved at bidrage
til en øget integration af den hidtidige arkitektskole,
designskole og konservatorskole. På den baggrund forventes
det, at bestyrelsen på Det Kongelige Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering ved etableringen kommer til at
bestå af 11 medlemmer, mens bestyrelsen for Arkitektskolen
Aarhus kommer til at bestå af 7 medlemmer.
Til § 11 b,
stk. 2
Det foreslås, at bestyrelsen skal afspejle
institutionens samlede opgaver. Det betyder, at der i bestyrelsen
skal være kompetencer til stede, der tilsammen dækker
uddannelse, forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, ledelse,
organisation, økonomi samt det arbejdsmarked og de erhverv,
som institutionen uddanner til. Det foreslås, at de udefra
kommende medlemmer skal komme fra forskellige sektorer, fx andre
forskningsinstitutioner, kulturlivet, offentlige virksomheder og
det private erhvervsliv. Formålet hermed er at sikre, at
bestyrelsen afspejler institutionens samlede profil og opgaver og
bliver sammensat så bredt, at der ikke er en ensidig
repræsentation af bestemte kompetencer, interesser eller
erfaringer. Eksterne medlemmer af bestyrelsen må ikke
være indskrevet ved den pågældende institution
eller være ansatte ved institutionen. Ved bestyrelsens
sammensætning skal forvaltningslovens bestemmelser om
habilitet iagttages.
Til § 11 b,
stk. 3
Det foreslås, at kulturministeren udpeger
et flertal af eksterne medlemmer, heriblandt formand og
næstformand. Ved etableringen udpeges 6 eksterne medlemmer
til bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering og 4 eksterne medlemmer til
bestyrelsen for Arkitektskolen Aarhus.
Det foreslås, at de eksterne medlemmer
tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi for at sikre, at alle væsentlige
ledelseskompetencer er samlet i bestyrelsen.
Til § 11 b,
stk. 4
Det foreslås, at medarbejdere og studerende
repræsenteres i bestyrelsen. Et mindretal af
bestyrelsesmedlemmerne udpeges således af og blandt
medarbejdere og studerende. Ved bestyrelsernes etablering vil
følgende sammensætning være gældende: For
medarbejderne skal både det teknisk-administrative personale
og det videnskabelige og kunstfaglige personale
repræsenteres. De studerende og de teknisk administrative
medarbejdere udpeger hver 1 medlem til bestyrelsen. På
Arkitektskolen Aarhus udpeger de videnskabelige og kunstfaglige
medarbejdere også 1 medlem til bestyrelsen, der herved
får 3 interne medlemmer fra institutionen i bestyrelsen.
På Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,
Design og Konservering udpeger de videnskabelige og kunstfaglige
medarbejdere 3 medlemmer til bestyrelsen. De 3 videnskabelige og
kunstfaglige medarbejdere i bestyrelsen på Det Kongelige
Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
skal repræsentere medarbejdere fra de 3
hovedfagområder: Arkitektur, design og konservering. På
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering er der herved 5 interne medlemmer i bestyrelsen. De
nærmere regler for bestyrelsessammensætningen
fastlægges i en bekendtgørelse, jf. § 11,
stk. 1. Ministeren kan - på baggrund af dialog med
bestyrelserne og efter udløbet af første
beskikkelsesperiode - vælge at justere sammensætningen
og antallet af bestyrelsesmedlemmer i efterfølgende
beskikkelsesperioder, idet det forudsættes, at der
opretholdes et flertal af eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Til § 11 b,
stk. 5
Det foreslås, at både de eksterne
medlemmer af bestyrelsen og medarbejderrepræsentanterne i
bestyrelsen beskikkes af kulturministeren for en periode på 4
år.
Det foreslås desuden, at de studerendes
repræsentant i bestyrelsen beskikkes for en periode på
2 år, fordi de studerende typisk ikke har mulighed for at
deltage i bestyrelsen i 4 år, medmindre de udpeges på
det første år af deres uddannelse.
Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden,
beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Til § 11 b,
stk. 6
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at
kulturministeren kan vælge at afbeskikke bestyrelsen inden
udløbet af beskikkelsesperioden og beskikke en ny
bestyrelse. Dette sker, hvis kulturministeren vurderer, at
bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, som det er beskrevet i
lovens § 11 c, stk. 1, fx ved ikke at udvise
økonomisk ansvarlighed. Det foreslås, at den nye
bestyrelse i så fald skal beskikkes efter reglerne i
§ 11 b, stk. 2-5.
Til § 11 c,
stk. 1
Det foreslås, at bestyrelsen over for
ministeren er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed.
Ansvaret omfatter alle økonomiske dispositioner.
Bestyrelsen har ansvaret for overholdelse af
bevillingen og de regler, der gælder for disponering heraf,
og for overholdelsen af de særlige bestemmelser, der er
fastsat for institutionen. Særlige bestemmelser for
institutionens virksomhed findes fx i anmærkningerne til
finansloven og i indgåede rammeaftaler om institutionen
virke.
Det foreslås, at bestyrelsen underskriver
institutionens regnskab. Den løbende månedlige interne
regnskabsgodkendelse på institutionen og kvartalsvise
regnskabsgodkendelse over for Kulturministeriet og
Finansministeriet kan varetages af institutionens rektor efter
delegation fra bestyrelsen, jf. § 11 d, stk. 1. En
sådan delegation skal fremgå af bestyrelsens
forretningsorden samt institutionens regnskabsinstruks, jf.
bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens
regnskabsvæsen mv. § 20. Bestyrelsens
forpligtigelse til at udarbejde en forretningsorden vil blive
fastlagt i bekendtgørelse, jf. § 11,
stk. 1.
Bestyrelsen har ansvaret for, at institutionen
følger de til enhver tid gældende regler
vedrørende statens budget- og bevillingssystem. Bestyrelsen
har ansvaret for, at institutionen følger reglerne for
statens regnskabsaflæggelse.
Institutionen er som andre statsinstitutioner
underlagt Rigsrevisionens revision, jf. lovbekendtgørelse
nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af statens regnskaber mm.
(Rigsrevisorloven) som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni
2006.
Til § 11 c,
stk. 2
Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmerne med
deres samlede erfaring og indsigt skal bidrage til at fremme
institutionens strategiske virke, herunder styrke kvalitet og
relevans i varetagelsen af institutionens kerneopgaver. Ved
kerneopgaver forstås blandt andet uddannelse, forskning og
kunstnerisk udviklingsvirksomhed samt institutionsdrift. De udefra
kommende medlemmer skal derudover fungere som ambassadører
for institutionen med henblik på at styrke institutionens
samfundsmæssige legitimitet.
Det foreslås, at bestyrelsen
fastlægger retningslinjer for institutionens organisering,
langsigtede virksomhed og udvikling efter indstilling fra
rektor.
Til § 11 c,
stk. 3
Det foreslås, at bestyrelsen ansætter
og afskediger rektor. Det forudsættes, at bestyrelsen
tilrettelægger en proces, der sikrer, at rektor har de
faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der er
nødvendige for at bestride stillingen.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus er
statsinstitutioner, hvorfor bestyrelsen skal følge de
statslige regler om løn- og ansættelsesvilkår
ved ansættelsen af rektor.
Til § 11 c,
stk. 4
Det foreslås, at bestyrelsens vedtagelse af
budgettet samt principperne for ressourcernes anvendelse, fx
særlig understøttelse af strategiske
indsatsområder, sker efter indstilling fra rektor.
Til § 11 d,
stk. 1
Det foreslås, at rektor varetager den
daglige ledelse i overensstemmelse med de retningslinjer, som
bestyrelsen udstikker, samt de rammeaftaler, som rektor og
bestyrelsen indgår med kulturministeren. Dette
indebærer, at rektor skal påse, at uddannelserne, den
kunstneriske udviklingsvirksomhed og forskningen gennemføres
i overensstemmelse med gældende regler, at de
undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, at det af
bestyrelsen godkendte budget overholdes, og at skolens virksomhed i
øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger
og retningslinjer.
Til § 11 d,
stk. 2
Det foreslås, at det er rektor, der
ansætter og afskediger institutionens øvrige
personale. Rektor skal i den forbindelse overholde de statslige
regler om løn- og ansættelsesvilkår.
Til § 11 e,
stk. 1
Det følger af forslaget om at etablere
bestyrelser, at de nuværende skoleråd afskaffes. Der
foreslås derfor etableret et fagligt råd for hele
institutionen i stedet. Rådet skal beskæftige sig med
institutionens faglige aktiviteter i forhold til forskning,
kunstnerisk udviklingsvirksomhed og uddannelser. Det faglige
råd består af repræsentanter valgt af henholdsvis
det faglige fastansatte personale, herunder ph.d.-studerende, og de
studerende. Rektor er født formand for det faglige
råd.
Da hovedopgaven for rådet er at
beskæftige sig med faglige forhold, foreslås det
teknisk-administrative personale repræsenteret med
observatørstatus. Det teknisk-administrative personales
indflydelse skal hovedsaglig kanaliseres via repræsentation i
institutionens bestyrelse, jf. § 11 b, stk. 2, og
via institutionens samarbejdsudvalg.
Til § 11 e,
stk. 2
Det faglige råd har til opgave at
rådgive rektor om forskning, kunstnerisk
udviklingsvirksomhed, uddannelse inden for de 3
hovedfagområder (arkitektur, design og konservering),
strategier og planer for videnudveksling og indstiller til faglige
bedømmelsesudvalg. Rådet høres i sager, der
vedrører institutionens overordnede interesser som
kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution, fx uddannelses-
og forskningsstrategier. Rektor kan inddrage rådet i andre
emner, fx organisatoriske forhold. Rådet kan udtale sig om
alle faglige forhold af væsentlig betydning for
institutionens virksomhed og har pligt til at drøfte de
faglige forhold, som rektor forelægger. Bestemmelsen er
parallel til universitetslovens bestemmelse om akademiske
råd, jf. § 15 i lovbekendtgørelse nr. 754 af
17. juni 2010 om universiteterne. Nærmere regler for
rådets konstitution og virke fastsættes af ministeren,
jf. § 11, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. juni 2011, således at der er skabt klarhed om
styrelsesforholdene på de berørte institutioner ved
begyndelsen af skoleåret 2011/12.
Til § 3
De foreslåede overgangsbestemmelser
fastlægger den ansættelsesretlige stilling for de
siddende rektorer, der er ansat eller valgt efter de gældende
regler for skoleråds kompetence i forhold til rektorvalg og
-ansættelser. Det er desuden hensigten, at
overgangsbestemmelserne skal sikre ledelsesmæssig kontinuitet
på de enkelte uddannelsesinstitutioner i forbindelse med de
organisatoriske ændringer, der følger af lovforslaget.
Desuden fastsættes en endelig frist for bestyrelsens
ansættelse af rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Til § 3,
stk. 1
Det følger af § 11 a i
lovforslaget, at Det Kongelige Danske Kunstakademis
Billedkunstskoler overgår til at være ledet af en
rektor ansat af kulturministeren. Rektor ansættes eller
vælges derfor ikke længere af skolerådet.
Det foreslås, at § 11 a,
stk. 3, får virkning for Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler, når den person, som er
rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
fratræder sit hverv. Rektor ved denne institution, der
på tidspunktet for lovens ikrafttræden er valgt eller
ansat efter beslutning i skolerådet, fortsætter derfor
i sit hidtidige hverv efter lovens ikrafttræden med de
kompetencer, som følger af denne lov.
Til § 3,
stk. 2
Det følger af § 11 b i
lovforslaget, at Arkitektskolen Aarhus overgår til at
være ledet af en bestyrelse, som ansætter rektor.
Rektor ansættes eller vælges derfor ikke længere
af skolerådet.
Det foreslås, at § 11 c,
stk. 3, får virkning for Arkitektskolen Aarhus,
når den person, som er ansat som rektor på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, fratræder sit hverv. Rektor
ved denne institution, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er valgt eller ansat efter beslutning i
skolerådet, fortsætter derfor i sit hidtidige hverv
efter lovens ikrafttræden med de kompetencer, som
følger af denne lov.
Til § 3,
stk. 3
Det foreslås, at den endelige frist for, at
bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering har ansat en rektor i henhold
til § 11 c, stk. 3, fastsættes til d. 1. maj
2012.
Ved lovens ikrafttræden etableres den
samlede, fusionerede institution Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, og de tre hidtidige
institutioner ophører med at eksistere som
selvstændige institutioner. Endvidere ophæves de
gældende styrelsesregler, og kulturministeren får
hjemmel til at beskikke en bestyrelse, som efter lovforslagets
§ 11 c, stk. 3, skal ansætte en rektor for hele
institutionen.
I overgangsperioden fra lovens ikrafttræden
og indtil bestyrelsen har ansat en rektor for den samlede
institution efter de nye styrelsesregler, er der behov for at sikre
den ledelsesmæssige kontinuitet og koordinering af den
fusionerede institution. Det foreslås derfor, at de
nuværende rektorer på Det Kongelige Danske
Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det Kongelige
Danske Kunstakademis Konservatorskole virker i deres hidtidige
hverv efter lovens ikrafttræden, indtil bestyrelsen har ansat
en rektor efter reglerne i § 11 c, stk. 3.