Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. april 2011
Forslag
til
Lov om investeringsforeninger m.v.1)
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse
på kollektive investeringsordninger, jf. stk. 2-5 og 8,
der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, og
foreninger, der ikke modtager midler fra offentligheden, jf.
stk. 6 og 7.
Stk. 2. Kapitel 3-14 og 21-23 finder
anvendelse på investeringsforeninger, herunder
1) masterinstitutter,
2) feederinstitutter,
3) pengemarkedsforeninger og
4) korte pengemarkedsforeninger.
Stk. 3. Kapitel 3-12, 15 og 21-23 finder
anvendelse på specialforeninger, dvs.
1) placeringsforeninger,
2) pengemarkedsforeninger,
3) korte pengemarkedsforeninger og
4) investeringsinstitutforeninger.
Stk. 4. Kapitel 3-12, 16 og 21-23 finder
anvendelse på hedgeforeninger.
Stk. 5. Kapitel 4 finder anvendelse
på udenlandske investeringsinstitutters markedsføring
her i landet og på investeringsforeningers anmeldelse af
markedsføring i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, i medfør af
Europaparlamentets og Rådets direktiv om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet). Endvidere finder §§ 196, 197,
202-206, 210, 212, 213, 216 og 217 anvendelse på udenlandske
investeringsinstitutter.
Stk. 6. Kapitel 17 og 19,
§§ 197 og 210-218 samt kapitel 22 og 23 finder
anvendelse på professionelle foreninger.
Stk. 7. Kapitel 18, 19 og 21-23 finder
anvendelse på godkendte fåmandsforeninger.
Stk. 8. Kapitel 20 og
§§ 210, 212 og 221 finder anvendelse på andre
kollektive investeringsordninger end de i stk. 2-5
nævnte.
Stk. 9. Kapitel 24 finder anvendelse
på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af
ikkegodkendte fåmandsforeninger.
§ 2. Loven finder ikke anvendelse
på følgende virksomheder:
1) Kapitalselskaber, der er
aktieselskaber.
2) Kapitalselskaber, der er
anpartsselskaber.
3) Kollektive investeringsordninger, der
investerer i aktier eller anparter med henblik på alene eller
sammen med andre investorer at erhverve kapitalselskaber, der er
aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage
i ledelsen og driften af disse (equityfonde).
4) Kollektive investeringsordninger for
ansatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerer
midler i den kollektive investeringsordning, skal være ansat
i virksomheden eller koncernen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog
træffe beslutning om, at de i stk. 1, nr. 4,
nævnte ordninger skal være omfattet af § 1,
stk. 2-4 eller stk. 8.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3. I denne lov forstås
ved:
1) Finansielle
instrumenter:
a) Værdipapirer.
b) Pengemarkedsinstrumenter.
c) Andele udstedt af andre
foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter.
d) Afledte finansielle
instrumenter.
e) Indskud i kreditinstitutter.
2) Værdipapirer:
a) Aktier og andre
værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.
b) Obligationer og andre former for
standardiserede gældsinstrumenter (debt securities).
c) Alle andre omsættelige
værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne
værdipapirer ved tegning eller ombytning.
3) Pengemarkedsinstrumenter: Finansielle
instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, som er
likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf.
§§ 120 og 121.
4) Udenlandsk
investeringsinstitut: Enhver udenlandsk kollektiv
investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1,
stk. 2-4 og 8, nævnte ordninger.
5) UCITS: Et investeringsinstitut, der har
tilladelse i henhold til regler, der gennemfører
UCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3,
kan oprettes
a) i henhold til aftale som
investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,
b) som trusts (unit trusts)
eller
c) i henhold til vedtægter
som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger).
6) Et
EU-investeringsinstituts (UCITS') hjemland: Den medlemsstat,
hvor investeringsinstituttet har opnået tilladelse i henhold
til artikel 5 i UCITS-direktivet.
7) Et
EU-investeringsinstituts (UCITS') værtsland: En
medlemsstat, som ikke er investeringsinstituttets hjemland, hvor
andelene i investeringsinstituttet markedsføres.
8) Investeringsforvaltningsselskab: Et selskab,
som har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold
til § 10 i lov om finansiel virksomhed.
9) Administrationsselskab: Et selskab, hvis
almindelige virksomhed er administration af UCITS.
10) Administrationsselskabs hjemland: Den
medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit
vedtægtsmæssige hjemsted.
11) Administrationsselskabs værtsland: En
medlemsstat, som ikke er administrationsselskabets hjemland, og
hvor administrationsselskabet har filial eller præsterer
tjenesteydelser.
12) Depotselskab: Et pengeinstitut med
vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i
landet beliggende filial af et tilsvarende udenlandsk
kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og depositarer, jf. UCITS-direktivets artikel 2,
stk. 1, litra a, for UCITS med hjemsted i andre EU- eller
EØS-lande, som har fået overdraget
a) samtlige en forenings eller
UCITS' finansielle aktiver og
b) de opgaver, der fremgår
af §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed
henholdsvis UCITS-direktivets kapitel IV eller kapitel V, afdeling
3.
13) Kreditinstitut: En virksomhed, hvis
virksomhed består i fra offentligheden at modtage
indlån eller andre midler, som skal tilbagebetales, og at yde
lån for egen regning.
14) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en
eller flere dattervirksomheder.
15) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er
underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
16) Koncern: En modervirksomhed og dens
dattervirksomheder, jf. §§ 5 a og 5 b i lov om
finansiel virksomhed.
17) Reguleret
marked: Et marked, som er omfattet af artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, om
ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
93/22/EØF (MiFID-Direktivet).
18) Andet
marked: Et marked, som er reguleret, regelmæssigt
arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af
definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i
MiFID-direktivet.
19) OTC-marked: Et marked for omsætning af
finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af de i nr. 17 og 18
nævnte markeder.
20) Snævre forbindelser:
a) Direkte eller indirekte
forbindelser af den i nr. 16 angivne art,
b) kapitalinteresser, hvorved
forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af
20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en
virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller
personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en
virksomhed.
21) Masterinstitut: En UCITS, jf. nr. 5, herunder
en investeringsforening eller en afdeling heraf, som
a) har mindst et feederinstitut,
jf. nr. 22, blandt sine deltagere,
b) ikke selv er et feederinstitut,
og
c) ikke investerer i et
feederinstitut.
22) Feederinstitut:
a) En UCITS, jf. nr. 5, eller en
afdeling heraf, der har tilladelse i sit hjemland til at investere
mindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS, eller
b) en investeringsforening eller
en afdeling heraf, der har tilladelse efter § 10,
stk. 3, jf. § 5, henholdsvis § 12,
stk. 3.
23) Master-feeder-struktur: Et feederinstitut og
det masterinstitut, som feederinstituttet har investeret
i.
24) Kompetente myndigheder: De myndigheder, som
de enkelte medlemsstater i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, har udpeget i medfør af artikel 97
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
(UCITS-direktivet).
25) Professionel investor: En investor, som
besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at
træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en
korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed.
26) Ikkegodkendte fåmandsforeninger:
Foreninger med få medlemmer, der kan registreres af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen efter kapitel 24, men som ikke er under tilsyn
af Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om, hvem der kan anses for at
være professionelle investorer, jf. nr. 25.
Afsnit II
Tilladelse til virksomheder,
godkendelse af vedtægter, delegation til et
investeringsforvaltningsselskab og depotselskab, eneret,
virksomhedsområde for investeringsforeninger,
master-feeder-struktur, specialforeninger og hedgeforeninger samt
afdelinger heraf
Kapitel 3
Tilladelse til
investeringsforeninger, herunder feederinstitutter,
specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf, og
godkendelse af vedtægter m.v.
Investeringsforeninger og masterinstitutter
§ 4. Virksomheder skal have
tilladelse af Finanstilsynet som investeringsforeninger, jf. dog
også § 5, for at kunne udøve virksomhed,
som
1) består i
a) fra en videre kreds eller
offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et
princip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 13, eller
b) som et masterinstitut, jf.
§ 3, nr. 21, enten at modtage midler fra en videre kreds
eller offentligheden og have et feederinstitut blandt sine
medlemmer eller at have mindst to feederinstitutter som medlemmer,
og som
2) på et medlems anmodning at
indløse medlemmets andel af formuen med midler, der
hidrører fra formuen.
Stk. 2. En investeringsforening, der
modtager midler som masterinstitut,
1) må ikke selv være et
feederinstitut,
2) skal inden 3 arbejdsdage underrette
Finanstilsynet om navnet på hvert af de feederinstitutter,
som den modtager midler fra, og
3) skal sikre feederinstituttet, dets
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dets
depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alle
oplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre
regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre
UCITS-direktivet.
Stk. 3. Investeringsforeninger er sammen
med de i § 18 nævnte investeringsinstitutter
eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller
offentligheden med henblik på at modtage midler til
virksomhed som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Investeringsforeninger må
kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 og
§ 17 og har eneret og pligt til at benytte
»investeringsforening« i deres navn i breve og på
andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og
på foreningens hjemmeside, jf. dog § 5,
stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller
betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er
investeringsforeninger.
Stk. 5. Investeringsforeninger, der
udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal
tilføje »(pengemarkedsforening)« efter deres
navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i
pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje
»(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis
investeringsforeningen tilføjer »(kort
pengemarkedsforening)«, eller en afdeling, der investerer i
pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til
sit navn, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i
de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 127.
Stk. 6. En forening, der søger
tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver medregnes ikke i
formuen.
Feederinstitutter
§ 5. Investeringsforeninger skal ud
over tilladelse efter § 4 have tilladelse af
Finanstilsynet som feederinstitut, før de enkelte afdelinger
i foreningen kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele
i en afdeling af en anden investeringsforening eller et
investeringsinstitut (masterinstitut) omfattet af UCITS-direktivet
eller en afdeling heraf. Finanstilsynets tilladelse skal omfatte
tilladelse til, at investeringsforeningen (feederinstituttet)
investerer mere end 20 pct. af sin formue i det
pågældende masterinstitut.
Stk. 2. Investeringsforeninger, der er
feederinstitutter, må kun udøve virksomhed som
nævnt i stk. 1 og § 17.
Stk. 3. Feederinstituttet, dets
investeringsforvaltningsselskab eller dets administrationsselskab
har pligt til at sende feederinstituttets depotselskab alle
nødvendige oplysninger fra masterinstituttet, for at
depotselskabet kan overholde sine forpligtelser.
Stk. 4. Hvis en investeringsforening
indgår i en master-feeder-struktur, skal følgende
skriftlige aftaler indgås med henblik på
investorbeskyttelse:
1) Investeringsforeningens eller
investeringsforeningernes bestyrelse skal indgå aftale om, at
masterinstituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og
oplysninger, der er nødvendige, for at feederinstituttet kan
opfylde sine pligter efter loven og påse, at
masterinstituttet overholder placeringsgrænserne.
2) Masterinstituttets depotselskab og
feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne har
forskellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af
oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre
deres pligter.
3) Masterinstituttets og
feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har
forskellige revisorer, indgå aftale om udveksling af
oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfylde deres
forpligtelser.
Stk. 5. Har masterinstituttet og
feederinstituttet det samme investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab, kan de to foreningers bestyrelse
træffe beslutning om, at indholdet af aftalerne i stedet skal
fremgå af investeringsforvaltningsselskabets eller
administrationsselskabets forretningsgange.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om indholdet af de i stk. 4, nr. 1-3,
nævnte aftaler og de i stk. 5 nævnte
forretningsgange.
Specialforeninger
§ 6. Virksomheder skal have
tilladelse af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne
udøve virksomhed, som består i
1) fra en videre kreds eller
offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et
princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 15 nævnte
finansielle instrumenter, og
2) på et medlems anmodning at
indløse medlemmets andel af formuen med midler, der
hidrører fra formuen efter vedtægternes bestemmelser
herom.
Stk. 2. Specialforeninger er sammen med
de i § 19 nævnte institutter eneberettigede til at
henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik
på at modtage midler til virksomhed som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Specialforeninger må kun
udøve virksomhed, som er nævnt i stk. 1 og
§ 17, og har eneret og pligt til at benytte
»specialforening« henholdsvis
»placeringsforening«,
»pengemarkedsforening« eller
»investeringsinstitutforening« i deres navn i breve og
på andre forretningspapirer, herunder elektroniske
meddelelser, og på foreningens hjemmeside. Andre virksomheder
må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at
fremkalde det indtryk, at de er specialforeninger. Hvis en
pengemarkedsforening betegner sig »(kort
pengemarkedsforening)« eller en afdeling, der investerer i
pengemarkedsinstrumenter, karakteriseres som »(kort)«,
skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de
bestemmelser, Finanstilsynet udsteder med hjemmel i
§ 127.
Stk. 4. En forening, der søger
tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke
medregnes i formuen.
Hedgeforeninger
§ 7. Virksomheder, der ikke har
tilladelse efter §§ 4-6, skal have tilladelse af
Finanstilsynet som hedgeforening for at kunne udøve
virksomhed, som består i
1) fra en videre kreds eller
offentligheden at modtage midler,
2) at placere midlerne i finansielle
instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed og i likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse
med den i foreningens vedtægter fastsatte investeringspolitik
og risikoprofil og
3) på et medlems anmodning at
indløse medlemmets andel af formuen med midler, der
hidrører fra formuen, efter vedtægternes bestemmelser
herom, dog mindst en gang om måneden.
Stk. 2. Hedgeforeninger er sammen med de
i § 19 nævnte institutter eneberettigede til at
henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik
på at modtage midler til virksomhed som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Hedgeforeninger må kun
udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og
§ 17 og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen
»hedgeforening« i deres navn i breve og på andre
forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på
foreningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende
navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk,
at de er hedgeforeninger.
Stk. 4. En forening, der søger om
tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst
25 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke
medregnes i formuen. Provenu af lån, som foreningen optager
på vegne af en afdeling, og immaterielle aktiver kan ikke
indgå i formuen.
Investeringsforeningers, specialforeningers og
hedgeforeningers opbevaring af formuen i foreningens
depotselskab
§ 8. Foreningers finansielle
aktiver (formuen) skal forvaltes og opbevares særskilt for
foreningens afdelinger af et af Finanstilsynet godkendt
depotselskab. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig
finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve
hvervet for den enkelte forening.
Investeringsforeningers, specialforeningers og
hedgeforeningers organisering m.v.
§ 9. Investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger er selvadministrerende
foreninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er
medlem af foreningen.
Stk. 2. Investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger skal organiseres med en eller
flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne
efter vedtægternes bestemmelser herom.
Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun
for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog
også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der
forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det
på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan
opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de
øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de
fælles omkostninger.
Stk. 4. En afdeling kan opdeles i
andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.
Stk. 5. Et medlem af en forening
hæfter alene med den eller de andele, som medlemmet ejer af
en afdelings formue. Enhver andel i en forenings eller
afdelings formue skal medføre de samme rettigheder, jf. dog
§ 13 om andelsklasser, § 14, nr. 7, om andele
uden ret til udbytte (ex kupon) og § 27 om stemmeret.
Tilladelse
til investeringsforeninger, herunder feederinstitutter,
specialforeninger og hedgeforeninger
§ 10. Finanstilsynet tillader en
forening at udøve virksomhed, hvis
1) foreningen er gyldigt stiftet,
2) kravene i § 4,
§ 5, § 6 eller § 7 er opfyldt,
3) medlemmerne af foreningens
bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 39, eller,
hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når
Finanstilsynet har godkendt foreningens delegation af den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en
investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et
administrationsselskab, jf. § 15,
4) Finanstilsynet har godkendt
foreningens vedtægter,
5) Finanstilsynet har godkendt
foreningens valg af depotselskab, jf. § 16,
6) foreningens aktivitetsplan,
organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative
forhold er forsvarlige,
7) der ikke foreligger snævre
forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og
andre virksomheder eller personer, der vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
8) lovgivningen i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, vedrørende en
virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre
forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen
af Finanstilsynets opgaver,
9) formuen i de enkelte afdelinger, der
mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling i
investeringsforeninger og specialforeninger og 25 mio. kr. i
hedgeforeninger, er tegnet på den stiftende generalforsamling
og indsat på en spærret konto i depotselskabet eller
der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut
eller et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling
for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr. henholdsvis
25 mio. kr.,
10) foreningen har hjemsted i Danmark
og
11) ansøgningen om tilladelse
opfylder de krav, der stilles i stk. 4.
Stk. 2. En investeringsforening, der
søger tilladelse til at investere som feederinstitut eller
til at investere i et nyt masterinstitut, skal indsende
1) sine egne og masterinstituttets
vedtægter,
2) sit eget og masterinstituttets
prospekt og dokument med central investorinformation,
3) investeringsforvaltningsselskabets
eller administrationsselskabets forretningsgange om
administration af masterfeederstrukturen, jf. § 5,
stk. 5, eller aftalen mellem feederinstituttet og
masterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme
selskab, jf. § 5, stk. 4, nr. 1,
4) de oplysninger, jf. stk. 5, der
skal udleveres til medlemmerne, når feederinstituttet
allerede har tilladelse som investeringsforening,
5) den aftale om udveksling af
oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets
depotselskaber indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 2,
når de ikke har samme depotselskab,
6) den aftale om udveksling af
oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets revisorer
indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, når de
ikke har samme revisor, og
7) en erklæring på dansk,
engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i
masterinstituttets hjemland, hvis instituttet ikke har tilladelse
her i landet, om, at det ikke er et feederinstitut, og heller ikke
ejer andele i et feederinstitut.
Stk. 3. Finanstilsynet tillader
feederinstitutter, jf. § 5, at udøve virksomhed,
herunder at investere ud over 20-procents-grænsen i
§ 135, jf. § 124, når det har indsendt de
i stk. 2 nævnte dokumenter og oplysninger og
Finanstilsynet vurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab og
revisor og masterinstituttet opfylder kravene i stk. 2 og 5 og
§ 5, herunder de regler, Finanstilsynet udsteder i
medfør af stk. 6 og § 5, stk. 6.
Finanstilsynet skal træffe afgørelse, senest 15
arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget en
fyldestgørende ansøgning.
Stk. 4. En ansøgning om
tilladelse efter §§ 4-7 skal indeholde de
oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets
vurdering af, om betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.
Stk. 5. En investeringsforening, der
allerede udøver virksomhed og herefter får tilladelse
som feederinstitut, eller som har fået tilladelse til at
investere i et nyt masterinstitut, skal senest 30 dage før
den i nr. 3 nævnte dato udlevere følgende til sine
medlemmer:
1) En erklæring om, at
Finanstilsynet har givet tilladelse til investeringsforeningens
investering som feederinstitut i masterinstituttet.
2) Den i § 84
nævnte centrale investorinformation for
feederinstituttet og masterinstituttet.
3) Oplysning om den dato, hvor
investeringsforeningen vil begynde at investere som feederinstitut
i masterinstituttet, eller, hvis det allerede har investeret heri,
den dato, hvor dets investeringer vil overskride grænsen i
§ 135, stk. 1 og 2.
4) En erklæring om, at
medlemmerne inden for en frist på 30 dage har ret til at
forlange indløsning af deres andele uden andre omkostninger
end omkostningerne i forbindelse med indløsningen. Denne ret
til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor
feederinstituttet har udleveret de i dette stykke nævnte
oplysninger.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om formatet og måden, hvorpå de i
stk. 5 nævnte oplysninger og dokumenter skal
udleveres.
Stk. 7. Når Finanstilsynet har
givet foreningen tilladelse, jf. stk. 1 og 3, kan foreningen
begynde sin virksomhed med at investere de fra medlemmerne modtagne
midler. En investeringsforening, der har tilladelse som
feederinstitut, kan dog først investere ud over den i
§ 135, stk. 1, nævnte grænse efter
udløbet af den i stk. 5 nævnte periode på
30 dage.
Stk. 8. Finanstilsynet skal afslå
ansøgningen om tilladelse, hvis foreningen retligt, herunder
på grund af vedtægterne, er forhindret i at
markedsføre sine andele her i landet.
Stk. 9. Afslår Finanstilsynet at
give tilladelse til en investeringsforening, specialforening eller
hedgeforening, jf. stk. 1, skal det meddeles foreningen senest
6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis
ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder
efter at foreningen har sendt de oplysninger, der er
nødvendige for at træffe afgørelse.
Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder
afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens
modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter
modtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse
om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for
domstolene.
Stk. 10. Finanstilsynet skal give en
investeringsforening, der får afslag på en
ansøgning om at blive et feederinstitut eller om at
investere i et nyt masterinstitut, jf. stk. 2, afslag, senest
15 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget en
fyldestgørende ansøgning.
Investeringsforeningers, specialforeningers og
hedgeforeningers anmeldelser til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
§ 11. Når Finanstilsynet har
givet en investeringsforening, en specialforening eller en
hedgeforening tilladelse eller har godkendt ændringer i en
forenings vedtægter, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.
Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til
registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 1,
og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer
skal en forening sende et dateret og underskrevet eksemplar af
vedtægterne med den fuldstændige affattelse til
Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har givet foreningen
tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringerne,
videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med sin
godkendelsespåtegning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
returnerer de påtegnede vedtægter til foreningen.
Stk. 3. Ved anmeldelse og registrering
efter stk. 1 finder kapitel 2 og § 371 i
selskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Anmeldelsen skal dog være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, senest 4 uger efter at den retsstiftende
beslutning er truffet.
Stk. 4. I stedet for at sende et
dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den
fuldstændige affattelse til Finanstilsynet som anført
i stk. 2 kan foreningen sende vedtægterne til
Finanstilsynet ved at anvende digital kommunikation, jf.
§ 218.
Godkendelse
af vedtægtsændringer for investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger samt tilladelse til nye
afdelinger
§ 12. Finanstilsynet godkender
ændring af en forenings vedtægter, når
ændringerne er gyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med
denne lov.
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse
til nye afdelinger i investeringsforeninger, specialforeninger og
hedgeforeninger, når
1) afdelingen er gyldigt stiftet,
2) Finanstilsynet har godkendt
vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen,
3) afdelinger af investeringsforeninger
og specialforeninger har en formue på mindst 10 mio. kr. og
afdelinger af hedgeforeninger har en formue på mindst 25 mio.
kr. og
4) afdelingens minimumsformue enten er
tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet,
eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. i afdelinger af investeringsforeninger og
specialforeninger henholdsvis 25 mio. kr. i afdelinger af
hedgeforeninger.
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse
til, at nye afdelinger i investeringsforeninger, jf.
§§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller
til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer
i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at
kravene i § 5, stk. 1, og § 10,
stk. 2-5, med de fornødne tilpasninger er opfyldt.
Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15
arbejdsdage efter at tilsynet har modtaget en fyldestgørende
ansøgning, jf. § 10, stk. 3, 2. pkt., og
stk. 10.
Andelsklasser i investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger
§ 13. Når en forenings
vedtægter indeholder bestemmelser om, at foreningens
afdelinger kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter
vedtægternes bestemmelser herom etablere andelsklasser i en
afdeling. I en bestående afdeling forudsætter
etableringen, at afdelingens medlemmer på en
generalforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kan
opdeles i andelsklasser. Det skal fremgå af afdelingens navn,
hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.
Stk. 2. En andelsklasse i en
investeringsforening eller i en specialforening skal have en formue
på mindst 10 mio. kr., og en andelsklasse i en hedgeforening
skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Andelsklassens
formue skal, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har
truffet beslutning om etablering, enten være tegnet og indsat
på en spærret konto i depotselskabet, eller der skal
foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut, et
forsikringsselskab eller en pensionskasse om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr.
Stk. 3. Senest 8 hverdage efter at
bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en
andelsklasse, skal meddelelse herom sendes til Finanstilsynet.
Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens
karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf.
stk. 5. Foreningen skal også sende en erklæring
fra foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets revisor
om, at foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets
forretningsgange, administrative systemer, herunder
registreringssystemer, kontrolmiljø og
regnskabsmæssige praksis er betryggende, for så vidt
angår administration af de typer andelsklasser, som
vedtægterne giver mulighed for at etablere, eller som
bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan
sendes efterfølgende, men foreningen kan først udbyde
andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at
Finanstilsynet ikke har bemærkninger.
Stk. 4. En andelsklasse har ikke
fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder
eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del
af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den
fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke
aktiver.
Stk. 5. Er en afdeling opdelt i
andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for
fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at
hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens
fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er
forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og
§ 91 finder ikke anvendelse for ex
kupon-andelsklasser.
Stk. 7. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om andelsklasser, herunder om,
at visse typer af andelsklasser ikke kan etableres.
Vedtægter for investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger
§ 14. Investeringsforeningers,
specialforeningers og hedgeforeningers vedtægter skal
indeholde bestemmelser om
1) foreningens formål,
2) hvilken kategori af investorer
foreningen modtager midler fra,
3) foreningens navn og eventuelle
binavne,
4) den kommune her i landet, hvor
foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor), eller, hvis en
forening har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforening har
delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab,
hjemsted og hovedkontor i overensstemmelse med § 15,
stk. 2,
5) foreningens opdeling i afdelinger og
de enkelte afdelingers karakteristika, og om, hvorvidt bestyrelsen
kan etablere nye afdelinger,
6) hvorvidt foreningens afdelinger kan
opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at
etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser
bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika,
jf. § 13, stk. 1,
7) foreningens eventuelle udstedelse af
andele uden ret til udbytte (ex kupon),
8) valg og udskiftning af foreningens
depotselskab,
9) indkaldelse til generalforsamlinger
og tid og sted for disse,
10) hvilke anliggender der skal
behandles på den ordinære generalforsamling,
11) stemmeretten og dennes
udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i
stemmeretten,
12) de regler, der gælder for
vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om
ændring af vedtægter, foreningens opløsning og
overflytning af afdelinger til en anden forening,
13) bestyrelse, direktion eller
mulighed for delegation af opgaver i forbindelse med den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et
administrationsselskab samt revision,
14) hvem der har ret til at tegne
foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på
foreningens værdipapirer,
15) hvorvidt den enkelte afdeling er
bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som
følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,
16) andelenes størrelse
(pålydende) og udformning af eventuelle beviser,
17) hvorvidt andelene skal lyde
på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der
er begrænsninger i andelenes omsættelighed,
18) emission og indløsning af
andele, herunder om der i specialforeninger gælder
indskrænkninger heri, og mulighederne for at suspendere
foreningens indløsning af andele,
19) hvorvidt afdelingernes overskud
skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere
gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om
generalforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at
udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for
efterfølgende regnskabsår,
20) hvorledes foreningens aktiver
værdiansættes,
21) hvorledes emissions- og
indløsningsprisen for andelene fastsættes,
22) hvilke omkostninger der
påhviler de enkelte afdelinger, og et maksimum for, hvor stor
en andel omkostningerne må udgøre af den
gennemsnitlige formue i regnskabsåret,
23) hvorvidt en afdeling kan udlodde
af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,
24) et eventuelt årligt bidrag
på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige
formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf.
§ 17, stk. 2,
25) hvorvidt foreningen kan optage
lån på vegne af sine afdelinger, jf.
§ 49,
26) foreningens og de enkelte
afdelingers investeringspolitik og de almindelige regler for den
enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder
foreningen eller den enkelte afdeling kan placere midlerne
på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det
pågældende marked, og for hedgeforeninger den enkelte
afdelings investeringspolitik og risikoprofil og
27) angivelse af de stater, offentlige
myndigheder eller internationale institutioner af offentlig
karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer,
hvori en forening agter at investere mere end 35 pct. af en eller
flere afdelingers formue.
Godkendelse
af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers
delegation af den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller et
administrationsselskab
§ 15. Finanstilsynet godkender en
forenings delegation af den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings
delegation af den daglige ledelse til et administrationsselskab,
jf. § 32, stk. 4, når
1) foreningens bestyrelse har truffet
beslutning om at indgå aftale om delegation af den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et
administrationsselskab,
2) bestyrelsen har redegjort for, at
delegationen medfører en mere effektiv administration af
foreningens virksomhed,
3) investeringsforvaltningsselskabet
eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere
denne type forening,
4) investeringsforvaltningsselskabets
eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at
selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede
medarbejdere til at administrere foreningen,
5) investeringsforvaltningsselskabet
eller administrationsselskabet skal udføre så mange af
foreningens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab,
for så vidt angår den pågældende
forening,
6) administrationsselskabet,
depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en
aftale om regulering af den informationsudveksling, der er
nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine
opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel
virksomhed, når den daglige ledelse er delegeret til et
administrationsselskab, og
7) Finanstilsynet ikke har
bemærkninger til ansøgningen.
Stk. 2. En forening, der har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, har
hovedkontor, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit
hovedkontor. Har en investeringsforening delegeret den daglige
ledelse til et administrationsselskab, har foreningen hovedkontor,
hvor administrationsselskabet har sin adresse. Foreningen skal
indgå aftale med en repræsentant her i landet og have
hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse.
Repræsentanten repræsenterer foreningen i Danmark.
Godkendelse
af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers
valg af depotselskab
§ 16. Finanstilsynet godkender en
forenings valg af depotselskab, når
1) foreningens bestyrelse eller
generalforsamling efter vedtægternes bestemmelse herom har
truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale med
depotselskabet, jf. § 14, nr. 8,
2) depotselskabet opfylder
betingelserne i § 3, nr. 12,
3) depotselskabets direktion eller den
ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at
depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig
sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,
4) depotselskabets forretningsgange for
depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, er betryggende,
5) depotselskabet og en
investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et
administrationsselskab, sammen med administrationsselskabet har
indgået en aftale om regulering af den
informationsudveksling, der er nødvendig, for at
depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til
§ 106 i lov om finansiel virksomhed,
6) depotselskabet har indgået
aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt
investeringsforeningen er et feederinstitut, der indgår i en
master-feeder-struktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet
har forskellige depotselskaber, og
7) Finanstilsynet ikke har
bemærkninger til ansøgningen.
Investeringsforeningers, specialforeningers og
hedgeforeningers adgang til at eje aktier i et
investeringsforvaltningsselskab og til at give bidrag til
humanitære eller almennyttige organisationer
§ 17. En forening kan alene eller
sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger og
hedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendte
fåmandsforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der
udelukkende og kun på den eller de pågældende
foreningers vegne udøver administrations-, investerings-
eller markedsføringsvirksomhed.
Stk. 2. Foreninger kan, når det
fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag
på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue
til humanitære eller almennyttige organisationer, som
foreningen har indgået aftale med herom.
Kapitel 4
Grænseoverskridende
virksomhed
Udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet
§ 18. Et udenlandsk
investeringsinstitut, der har fået tilladelse i henhold til
reglerne i UCITS-direktivet til at udøve den i § 4
nævnte virksomhed af de kompetente myndigheder i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område i medfør af UCITS-direktivet, og som
ønsker at markedsføre sine andele direkte eller
indirekte her i landet, kan begynde at markedsføre sine
andele, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra
de kompetente myndigheder i instituttets hjemland.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om disse udenlandske investeringsinstitutters
markedsføring af andele her i landet.
Andre
udenlandske investeringsinstitutter
§ 19. Finanstilsynet kan give
tilladelse til direkte eller indirekte markedsføring her i
landet af andele udstedt af et udenlandsk investeringsinstitut, som
har tilladelse i henhold til sit hjemlands lovgivning, som ikke er
omfattet af bestemmelserne i UCITS-direktivet, og som er undergivet
hjemlandets tilsyn, når det opfylder de bestemmelser, som
Finanstilsynet har fastsat i medfør af stk. 3.
Markedsføring må ikke begynde, før
Finanstilsynet har givet tilladelse til markedsføringen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte
tilladelse, såfremt lovgivningen eller manglende samarbejde
med de kompetente myndigheder i det land, hvor
investeringsinstituttet er meddelt tilladelse og er under tilsyn,
vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om, på hvilke vilkår udenlandske
investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af § 1,
stk. 5, kan markedsføre deres andele her i landet, og
hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i
forbindelse med ansøgningen.
Danske
investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet
§ 20. En dansk
investeringsforening, der ønsker at markedsføre sine
andele i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal sende en anmeldelse herom til
Finanstilsynet. Anmeldelsen skal opfylde kravene i Kommissionens
forordning nr. 584/2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for
så vidt angår form og indhold af standardmodellen til
anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i
forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og
undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger
mellem kompetente myndigheder.
Stk. 2. En dansk investeringsforening,
der ønsker at markedsføre sine andele i et land, der
ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og til
de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med
de krav, der gælder der.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om danske foreningers markedsføring af
andele i udlandet.
Danske
foreninger, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet
§ 21. En dansk forening, der ikke
er godkendt i henhold til regler, der opfylder bestemmelserne i
UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine
andele i et andet land, skal give meddelelse herom til
Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andet land i
overensstemmelse med de krav, der gælder der.
Afsnit III
God skik
Kapitel 5
God skik
§ 22. Foreninger skal drives i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden
for foreningsområdet.
Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig
forretningsskik og god praksis for foreninger.
Afsnit IV
Generalforsamling og ledelse m.v.
Kapitel 6
Generalforsamling i
investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger
§ 23. Indkaldelse til
generalforsamling i en forening skal være offentligt
tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes
bestemmelser. Pressen skal have adgang til
generalforsamlingerne.
Stk. 2. Indkaldelse til
generalforsamling skal sendes til de medlemmer, som har anmodet
herom.
§ 24. Har en forening ikke en
bestyrelse, eller undlader en forening at indkalde til en
generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne
eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes
generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem
af foreningens bestyrelse eller direktion, den
generalforsamlingsvalgte revisor eller et medlem. Tilsynet kan
fastsætte generalforsamlingens dagsorden.
Stk. 2. En generalforsamling, som er
indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstilsynet
har bemyndiget dertil, og foreningens bestyrelse eller
investeringsforvaltningsselskabets direktion skal udlevere
generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne
til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men
afholdes endeligt af foreningen eller foreningens
investeringsforvaltningsselskab.
§ 25. Generalforsamlingen er
foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Medlemmernes ret til at
træffe beslutning i foreningen udøves på
generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. De beføjelser, der
udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på
generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt
angår
1) godkendelse af afdelingens
årsrapport,
2) ændring af vedtægternes
regler for anbringelse af afdelingens formue,
3) afdelingens afvikling eller fusion
og
4) andre spørgsmål, som
udelukkende vedrører afdelingen.
Stk. 4. De beføjelser, der
udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på
generalforsamlingen medlemmerne af en andelsklasse i en afdeling,
for så vidt angår
1) ændring af andelsklassens
specifikke karakteristika,
2) andelsklassens afvikling og
3) andre spørgsmål, der
udelukkende vedrører andelsklassen.
Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i
overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve
et bestemt emne optaget på dagsordenen.
Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen
skal, når det forlanges af et medlem og det efter
bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for
foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger
på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning
for bedømmelsen af årsrapporten og foreningens
stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom
beslutning skal træffes på generalforsamlingen.
§ 26. Medmindre vedtægterne
bestemmer andet, kan foreningens bestyrelse beslutte, at der som
supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen
gives adgang til, at medlemmerne kan deltage elektronisk i
generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at
være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil
sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf.
stk. 3 og 4.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan
beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden
adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig
elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal
indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i
forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal
optages i vedtægterne. § 28 finder anvendelse
på beslutningen og på ændringer heri.
Stk. 3. Foreningens bestyrelse
fastsætter de nærmere krav til de elektroniske
systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig
elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling
skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af
indkaldelsen, hvordan medlemmerne tilmelder sig til elektronisk
deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden
i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.
Stk. 4. Det er en forudsætning
for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig
elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at
generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte
system skal være indrettet på en sådan
måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamlingen
opfyldes, herunder medlemmernes adgang til at deltage i og ytre sig
og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal
tillige på pålidelig måde kunne fastslå,
hvilke medlemmer der deltager i generalforsamlingen, hvilken
kapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatet af
afstemningerne.
Stk. 5. Har en forening udstedt
ihændehaverandele og ikke indført en
registreringsdato, skal foreningen i indkaldelsen til deltagelse i
generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele
skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den
elektroniske generalforsamling. Dette skal tillige fremgå af
foreningens vedtægter.
§ 27. Ethvert medlem skal sikres
stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel.
Ethvert medlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i
vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for
mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt
beløb.
Stk. 2. Er stemmeret betinget af
notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke
være længere end 1 uge.
§ 28. Beslutning om ændring
af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af
mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den
del af formuen, som er repræsenteret på
generalforsamlingen. Beslutning om ændring af
vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere
forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.
Stk. 2. Ændring af
vedtægterne for foreninger kan ikke træde i kraft,
før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
§ 29. Generalforsamlingen kan
bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og
andelsklasser.
§ 30. Beslutning om en forenings
salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab skal,
jf. dog stk. 2, træffes af foreningens generalforsamling
efter de samme regler, som gælder for
vedtægtsændringer. Foreningens bestyrelse kan dog
træffe beslutning om salg af aktier i foreningens
investeringsforvaltningsselskab til andre foreninger, som har valgt
det pågældende selskab som
investeringsforvaltningsselskab.
Stk. 2. Foreningens bestyrelse skal
udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper set i forhold
til foreningens forventede udvikling ved et salg af aktier i
foreningens investeringsforvaltningsselskab, jf. stk. 1, 1.
pkt. Redegørelsen skal sendes til de af foreningens
medlemmer, som er registreret i en værdipapircentral og i
foreningens bøger, samtidig med at der indkaldes til
generalforsamlingen. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen
fremlægges til eftersyn på foreningens kontor.
§ 31. Foreningen skal føre
en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen.
Protokollen skal underskrives af dirigenten.
Stk. 2. Senest 2 uger efter
generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen
eller en bekræftet udskrift af denne være
tilgængelig for medlemmerne på foreningens kontor.
Kapitel 7
Ledelse m.v.
Generelle
bestemmelser om ledelse af investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger m.v. (bestyrelse og direktion
eller investeringsforvaltningsselskab)
§ 32. Foreninger skal have en
bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal varetage den
overordnede ledelse af foreningens virksomhed. Bestyrelsen og
direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender.
Bestyrelsen og direktionen skal handle uafhængigt og
udelukkende i foreningens interesse.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en
direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen.
Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som
bestyrelsen giver. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner,
der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af
stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun
foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre
bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig
ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald
snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge
for, at foreningen er i besiddelse af en tilstrækkelig
kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise
til at varetage administrationen af foreningen og vurdere
varetagelsen af opgaver, som bestyrelsen har delegeret. Foreningen
skal herunder kunne træffe investeringsbeslutninger
vedrørende foreningens formue. Hvis bestyrelsen har
indgået aftaler om porteføljepleje, skal foreningen
have ansatte, der kan vurdere de foretagne investeringer og de
opnåede resultater.
Stk. 4. Bestyrelsen kan i stedet for at
ansætte en direktion, jf. stk. 2, delegere den daglige
ledelse af foreningen til et investeringsforvaltningsselskab eller
til et administrationsselskab. Delegationen skal godkendes af
Finanstilsynet, jf. § 15, og være i
overensstemmelse med §§ 45-47.
Stk. 5. Bestyrelsen skal bestå af
mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Ingen
medlemmer af bestyrelsen for en forening må være
medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et
andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige
aftaler med, eller selskaber, som er koncernforbundne med disse
selskaber, jf. dog stk. 6-8.
Stk. 6. Et mindretal af foreningens
bestyrelsesmedlemmer kan uanset stk. 5 være medlem af
bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den
daglige ledelse af foreningen. Et bestyrelsesmedlem må dog
ikke være formand for investeringsforvaltningsselskabets
eller administrationsselskabets bestyrelse.
Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne kan
uanset stk. 5 være medlemmer af bestyrelsen for et
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til
hvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af
foreningen, hvis foreningen alene eller sammen med andre
investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger,
professionelle foreninger eller godkendte fåmandsforeninger
ejer det pågældende selskab.
Stk. 8. En medarbejder i
investeringsforvaltningsselskabet valgt efter selskabslovens
bestemmelser om koncernrepræsentation kan uanset bestemmelsen
i stk. 5 være medlem af bestyrelsen for en forening,
såfremt foreningen alene eller sammen med andre foreninger
ejer investeringsforvaltningsselskabet.
§ 33. Når bestyrelsen har
delegeret den daglige ledelse, jf. § 32, stk. 4,
skal investeringsforvaltningsselskabets eller
administrationsselskabets direktør udføre de opgaver,
der ellers påhviler en forenings direktør.
Stk. 2. Bestyrelsen kan i
overensstemmelse med §§ 45-47 delegere opgaver, der
udgør en del af foreningens administration, til et selskab,
der har tilladelse til at udføre de pågældende
opgaver.
Stk. 3. Bestyrelsen kan uanset
stk. 2 ikke træffe beslutning om at delegere
beslutninger om investering af foreningens midler eller andre
kerneopgaver, jf. stk. 9. Bestyrelsen kan dog indgå
aftaler om porteføljepleje med virksomheder, der opfylder
betingelserne i § 45, stk. 1, og som ikke er
depotselskab for foreningen eller et andet selskab, jf.
§ 32, stk. 5, hvis interesser kan være i strid
med foreningens.
Stk. 4. Når en forenings
bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2
og 3 og § 32, stk. 4, skal delegationen
medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed og
overholde de betingelser, der fremgår af
§§ 45-47.
Stk. 5. Bestyrelsens, et eventuelt
investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs og
depotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at
bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.
Stk. 6. Bestyrelsen og
investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers
udførelse, jf. §§ 45-47.
Stk. 7. Bestyrelsen må ikke
delegere så stor en del af de administrative opgaver, at
investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet
bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i
forbindelse med administration af foreningen.
Stk. 8. Bestyrelsen for en
investeringsforening, der investerer som feederinstitut, skal
sørge for, at foreningen fører effektiv kontrol med
masterinstituttets virksomhed. Foreningen kan benytte oplysninger
og dokumenter modtaget fra masterinstituttet eller dettes
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
depotselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til at
betvivle nøjagtigheden af masterinstituttets oplysninger og
dokumenter.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om, hvilke opgaver der er kerneopgaver, jf.
stk. 3, og om, hvordan foreningen skal følge op
på delegerede opgaver.
Bestyrelsens
opgaver i investeringsforeninger, specialforeninger og
hedgeforeninger
§ 34. Bestyrelsen skal
sørge for en forsvarlig organisation af foreningens
virksomhed, der skal være i overensstemmelse med loven og
foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal påse, at
afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold
til afdelingernes og foreningens drift. Bestyrelsen skal
påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres
på en måde, der efter foreningens forhold er
tilfredsstillende.
Stk. 2. Bestyrelsen skal ved en
forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om
udførelsen af sit hverv.
Stk. 3. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om forretningsordenens
indhold.
§ 35. Bestyrelsen for en forening
skal
1) fastlægge den overordnede
politik for foreningens virksomhed,
2) når foreningen er en
investeringsforening eller specialforening, identificere de enkelte
afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og
fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i
vedtægterne fastlagte investeringspolitik,
3) når foreningen er en
hedgeforening, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle
andelsklassers væsentlige risici på grundlag af den i
vedtægterne fastlagte investeringspolitik og risikoprofil
og
4) fastsætte en politik
vedrørende interessekonflikter og kunne påvise
interessekonflikter, der vil kunne skade foreningens og dens
medlemmers interesser, mellem foreningen og andre foreninger,
mellem afdelinger og andelsklasser og mellem foreningen og dens
aftalepartnere og sørge for, at disse interessekonflikter
begrænses mest muligt.
Stk. 2. På grundlag af lovens og
vedtægternes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de
enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, jf.
stk. 1, nr. 2 og 3, skal bestyrelsen give direktionen
skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og
hvor store risici direktionen må påføre de
enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser,
2) principperne for opgørelse af
de enkelte risikotyper,
3) regler om, hvilke dispositioner der
kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner
direktionen kan foretage som led i sin stilling, og
4) regler for, hvordan og i hvilket
omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes
og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af
rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionen og om
overholdelsen af grænser fastsat i loven og i
vedtægterne.
Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende
tage stilling til, om foreningens vedtægter og afdelingernes
og eventuelle andelsklassers risikoprofil og retningslinjerne for
direktionen er forsvarlige i forhold til foreningens organisation
og ressourcer, investeringernes størrelse, likviditet og
kompleksitet samt de markedsforhold, som foreningen er
underlagt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende
vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse
med foreningens vedtægter og den for afdelingerne og
eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil og retningslinjerne
for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende
foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Endvidere
skal bestyrelsen løbende vurdere, om de opgaver, som
bestyrelsen har delegeret, bliver udført i overensstemmelse
med det aftalte, og om delegationen effektiviserer foreningens
virksomhed.
Stk. 5. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om
1) de forpligtelser, der påhviler
bestyrelsen og direktionen for en forening i medfør af
stk. 1-4, og
2) hedgeforeningers
offentliggørelse af oplysninger og opgørelse af
risici.
Bestyrelsesmøder m.v. i investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger
§ 36. Bestyrelsesformanden skal
sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det
er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer
indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en
ekstern revisor og den interne revisionschef kan forlange, at
bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor og
den interne revisionschef har ret til at være til stede og
udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den
enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og
den interne revisionschef har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har
betydning for revisionen eller for aflæggelse af
årsrapporten.
Stk. 2. Eksterne revisorer og den
interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af sager, såfremt det ønskes af blot
ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i
bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af
samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en
direktør, en ekstern revisor eller den interne
revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret
til at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 4. Bestyrelsen for en forening kan
træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fælles
bestyrelsesmøder for flere foreninger, der har samme
bestyrelse. Den i stk. 3 nævnte protokol over
bestyrelsens forhandlinger skal i så fald udformes
således, at det utvetydigt fremgår, hvilke
rapporteringer, forhandlinger og beslutninger der vedrører
den enkelte forening.
Stk. 5. Bestyrelsen for en forening
kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om,
at foreningen og andre foreninger, der har samme bestyrelse, kan
have følgende fælles dokumenter:
1) Forretningsorden for bestyrelsen,
jf. § 34, stk. 2.
2) Retningslinjer til direktionen for
foreningens virksomhed, jf. § 35, stk. 2.
3) Administrationsaftale.
4) Depotselskabsaftale.
5) Aftaler om
investeringsrådgivning.
6) Aftaler om markedsføring.
Stk. 6. Træffer bestyrelsen
beslutning efter stk. 5, skal det utvetydigt fremgå af
dokumenterne, hvilke bestemmelser der er fælles, og hvilke
der vedrører den enkelte forening.
Stk. 7. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at
foreninger kan have fælles dokumenter, jf. stk. 5.
Ledelsesmedlemmernes habilitet m.v. i
investeringsforeninger, specialforeninger og
hedgeforeninger
§ 37. Medlemmer af ledelsen af en
forening, dens depotselskab og dens eventuelle
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab
må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage
værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve
sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert
enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en
direktør må ikke deltage i behandling af
spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den
pågældende selv eller om søgsmål mod den
pågældende selv eller søgsmål mod
tredjemand eller om aftaler mellem foreningen og tredjemand, hvis
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig
interesse deri, der kan være stridende mod foreningens.
Investeringsforeningers, specialforeningers og
fåmandsforeningers pligt til at give Finanstilsynet
meddelelse om særlige forhold
§ 38. En forening skal straks
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af
afgørende betydning for foreningens eller en afdelings
fortsatte drift.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for
det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i en
forening samt et medlem af bestyrelsen og en direktør i
foreningens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab.
Stk. 3. Hvis et medlem af en forenings
bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision må
formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravet, jf.
§§ 4-7, skal den pågældende straks
meddele det til Finanstilsynet.
Krav til de
enkelte ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger
§ 39. Et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en forening skal have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin
stilling.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må ikke:
1) Være pålagt eller blive
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Have indgivet begæring om
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller
være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller
gældssanering.
3) På grund af sin
økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende
ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig
indflydelse på, have påført eller
påføre foreningen tab eller risiko for tab.
4) Have udvist eller udvise en
adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig
måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller
direktionen opfylder kravene, skal der lægges vægt
på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i en forening skal meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med
deres indtræden i foreningens ledelse, og hvis forholdene
efterfølgende ændres.
§ 40. Hvervet som
bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som
direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef
i foreningen eller i dennes eventuelle
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Dog
kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke
et af sine medlemmer til direktør. Den
pågældende kan i så fald ikke udøve
stemmeret i de nævnte organer.
Forbud mod
spekulation og tilladelse til at deltage i ledelsen af anden
virksomhed m.v. for direktionen m.fl. i investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger
§ 41. Personer, der ifølge
lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en
forening, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko
for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser,
må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de
kontrollerer,
1) optage lån eller trække
på allerede bevilgede kreditter til køb af
værdipapirer, når de købte værdipapirer
stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med
afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er
risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra
andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger
og udenlandske investeringsinstitutter, med henblik på salg
af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
4) erhverve positioner i fremmed
valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med
henblik på andet end betaling for køb af
værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift
af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte
personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der
udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.
Dette gælder dog ikke køb af aktier i
pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller
fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger,
specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske
investeringsinstitutter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling
til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for
konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, og som
derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal
sikre, at de pågældende er vidende herom.
Straffebestemmelsen i § 221 finder anvendelse fra det
tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information
herom.
Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer
omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med
overholdelse af forbuddene i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,
herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 5. Den eksterne revision skal en
gang om året gennemgå foreningens retningslinjer efter
stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende
årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og
om foreningens kontrolprocedurer har givet anledning til
bemærkninger.
Stk. 6. Et kontoførende institut
har på anmodning fra bestyrelsen i foreningen pligt til at
give foreningens eksterne revision adgang til oplysninger om konti
og depoter og til at udlevere udskrifter derfra for personer
omfattet af stk. 1.
§ 42. Personer, der ifølge
lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen for en
forening, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,
funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen
eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog
stk. 4 og 5 og § 79, stk. 8 og 9.
Stk. 2. Andre ansatte i en forening,
for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem
deres egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens
tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed
eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden
måde deltage i ledelsen eller driften af en anden
erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres om
tilladelser givet af direktionen.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling
til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for
konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, og som
derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2, til at
eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde
deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end
foreningen. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er
vidende herom. Straffebestemmelsen i § 221 finder
anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har
modtaget information herom.
Stk. 4. Direktører og andre
ledende medarbejdere må ikke være medlemmer af
bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et andet
selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler
med, eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse
selskaber.
Stk. 5. De i stk. 1 og 2
nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i
andre foreninger, hvor der er personsammenfald for flertallet af
medlemmerne af bestyrelsen.
Stk. 6. Samtlige tilladelser givet af
bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af
bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 7. Foreningen skal mindst
én gang årligt offentliggøre oplysninger om de
hverv, som bestyrelsen har givet tilladelse til i henhold til
stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i
revisionsprotokollatet til årsrapporten afgive
erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer
udstedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
Investeringsforeninger, specialforeninger og
hedgeforeningers videregivelse af fortrolige oplysninger
§ 43. Bestyrelsesmedlemmer,
direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en
forening, i dens depotselskab og i dens eventuelle
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab
må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige
oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller
hverv er blevet bekendt med.
Stk. 2. Den, der modtager oplysninger
nævnt i stk. 1, er omfattet af den i stk. 1
nævnte tavshedspligt.
Stk. 3. Revisorer for
investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter,
og revisorer for investeringsforeninger, der investerer som
feederinstitutter, kan i overensstemmelse med stk. 1 udveksle
oplysninger i henhold til en aftale i medfør af
§ 5, stk. 4, nr. 3.
Stk. 4. Depotselskaber for
investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter,
og depotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som
feederinstitutter, kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale
i medfør af § 5, stk. 4, nr. 2.
Indretning
af investeringsforeninger, specialforeninger og
hedgeforeninger
§ 44. En forening skal have
effektive former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med
en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god administrativ og
regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange for alle
de væsentlige aktivitetsområder,
4) effektive procedurer til at
identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici,
som foreningen er eller kan blive udsat for,
5) de ressourcer, der er
nødvendige for den rette gennemførelse af dens
virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med henblik på at
adskille funktioner i forbindelse med håndtering og
forebyggelse af interessekonflikter,
7) fyldestgørende interne
kontrolprocedurer og
8) betryggende kontrol- og
sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2. En forening skal opbygge og
organisere sin virksomhed på en sådan måde, at
risikoen for interessekonflikter begrænses mest muligt. Ledes
foreningen sammen med andre foreninger, skal interessekonflikterne
mellem disse begrænses mest muligt.
Stk. 3. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om
1) forholdene nævnt i stk.1,
2) aflønning og honorar,
når bestyrelse, direktion og personale eller et
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller
investeringsrådgivere aflønnes henholdsvis honoreres
på anden måde end med faste beløb,
3) hvordan foreninger skal påvise
og begrænse interessekonflikter, og
4) transaktioner, der indgås
mellem en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab og et selskab, som foreningen eller dens
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har
indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber,
som er koncernforbundne med et sådant selskab.
Stk. 4. Transaktioner foretaget i strid
med de i medfør af stk. 3, nr. 4, fastsatte regler er
ugyldige. Udbetalinger fra en forening eller dens
investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der
er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid med de i
medfør af stk. 3 fastsatte regler, skal
tilbageføres tillige med en årlig rente af
beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter
§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket
betaling m.v.
Investeringsforeningers, specialforeningers og
hedgeforeningers adgang til at delegere administrative opgaver ud
over den daglige ledelse
§ 45. En forening skal sikre sig,
at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er
kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende
opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører
investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere
opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er
registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog
§ 33, stk. 3, og som er underlagt tilsyn.
Stk. 2. Den virksomhed, som foreningen
har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det
enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de
delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og
kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv
administration af foreningen.
Stk. 3. Foreningens delegation af
opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med foreningen
og må ikke forhindre foreningens administration i at virke
eller forhindre foreningen i at blive administreret i medlemmernes
interesse.
Stk. 4. Foreningen kan kun delegere
opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til
virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, når
Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyndighederne i det
pågældende land.
§ 46. Ved delegation af opgaver
skal en forening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningens
ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt
at overvåge de aktiviteter, der udføres af den
virksomhed, som opgaven er delegeret til.
Stk. 2. Aftalen om delegation må
ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt
at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er
uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig
virkning, hvis det er i foreningens interesse.
§ 47. En forening skal senest 8
hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf.
§ 33, stk. 2 og 3, og § 45, stk. 2,
underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for, hvilke aftaler der er omfattet af
meddelelsespligten, og dennes form.
Afsnit V
Almindelige bestemmelser
Kapitel 8
Ydelse og optagelse af lån
m.v.
§ 48. En forening må ikke
yde lån til eller stille garanti for tredjemand.
Stk. 2. En forening kan dog
påtage sig den hæftelse, der er forbundet med
erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne
hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings
formue.
§ 49. En investeringsforening
eller en specialforening må ikke optage lån.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade,
at en investeringsforening eller en specialforening på vegne
af en afdeling
1) optager kortfristede lån
på højst 10 pct. af en afdelings formue for at
indløse medlemsandele, for at udnytte tegningsrettigheder
eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og
2) optager lån på
højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast
ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af
foreningens virksomhed.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2,
omhandlede lån må tilsammen højst udgøre
15 pct. af en afdelings formue.
§ 50. En investeringsforening
eller specialforening må ikke foretage salg uden
dækning med værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter,
andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle
instrumenter og andre pengemarkedsinstrumenter.
§ 51. Instrumenter, der er optaget
til handel på et reguleret marked eller på et andet
marked, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til
samme eller en mere fordelagtig pris end den, der
omsætningens størrelse taget i betragtning kunne
opnås på det pågældende marked.
§ 52. En forening kan erhverve
løsøre og fast ejendom, hvis det er absolut
påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Emission af
andele
§ 53. En forenings bestyrelse
træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager
emission af andele.
§ 54. Andele i en afdeling kan kun
tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Fondsandele er
ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde
en forening at udsætte emissionen af andele i en afdeling,
hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter
regler om beregning af emissionsprisen, og om de oplysninger, en
forening skal offentliggøre herom.
Indløsning af andele
§ 55. En investeringsforening
eller en specialforening skal løbende være åben
for indløsning af andele, således at et medlem kan
blive indløst efter anmodning. I specialforeninger kan
foreningens vedtægter dog indeholde indskrænkninger i
medlemmernes adgang til at blive indløst efter
anmodning.
Stk. 2. En hedgeforening skal mindst en
gang om måneden være åben for indløsning
af andele.
Stk. 3. En forening kan udsætte
indløsning af andele,
1) når foreningen ikke kan
fastsætte indre værdi på grund af markedsforhold,
eller
2) når foreningen af hensyn til
en lige behandling af medlemmerne først kan fastsætte
den indre værdi, når foreningen har realiseret de til
indløsningen af andelene nødvendige aktiver.
Stk. 4. Et feederinstitut kan foruden
de i stk. 3 nævnte tilfælde udsætte
indløsning af andele, hvis det masterinstitut, foreningen
investerer i, på eget initiativ eller efter Finanstilsynets
eller en anden kompetent myndigheds påbud har udsat sin
indløsning af andele.
Stk. 5. En forening skal straks efter
udsættelsen af indløsning underrette Finanstilsynet
herom, herunder redegøre for årsagen til
udsættelsen.
Stk. 6. En investeringsforening skal
straks efter udsættelse af indløsning underrette de
kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvis foreningen markedsfører
sine andele her.
Stk. 7. Finanstilsynet kan påbyde
en forening at udsætte indløsning af andele, hvis det
er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter
regler om beregning af indløsningsprisen og om de
oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.
§ 56. Såfremt en forening
har begået fejl, som har medført en afvigelse på
0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller
indløsningsprisen, skal foreningen sørge for, at
berørte medlemmer får underretning om fejlen, og
offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal, inden
3 hverdage efter at fejlen er opdaget, påbegynde
berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet.
Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en
redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af,
hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Stk. 2. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om foreningers
underretningspligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved
beregning af emissions- eller indløsningsprisen.
§ 57. Når en afdeling i en
forening investerer i andele i andre afdelinger eller i udenlandske
investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem
delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et
andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til
gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en
betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må
investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke
opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for
afdelingens investeringer i andele i de andre afdelinger eller i
udenlandske investeringsinstitutter.
§ 58. Et masterinstitut må
ikke
1) opkræve tegningsgebyr ved et
feederinstituts investering i andele i masterinstituttet eller
2) opkræve
indløsningsgebyr ved et feederinstituts indløsning af
andele i masterinstituttet.
§ 59. Hvis et feederinstitut,
dettes investeringsforvaltningsselskab eller en person, der handler
på feederinstituttets vegne, modtager salgsgebyrer, provision
eller penge ved feederinstituttets investering i andele i et
masterinstitut, skal det modtagne tilgå feederinstituttets
aktiver.
Kapitel 9
Investeringsbeviser m.v.
§ 60. Hvis en afdeling er
bevisudstedende, skal den til hvert medlem udstede et eller flere
investeringsbeviser. Er en afdeling kontoførende, skal
foreningen føre et register over medlemmernes andele og til
medlemmerne udlevere en udskrift af registeret som dokumentation
for medlemmernes andel af afdelingens formue.
§ 61. Udstedes en afdelings andele
efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral,
afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af afdelingen.
Foreningen skal indgå aftale med et eller flere
kontoførende institutter om, at medlemmerne på
afdelingens regning kan få
1) deres andele m.v. indskrevet og
opbevaret der og
2) meddelelse om udbytte m.v. og en
årlig kontoudskrift.
Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at
udpege et kontoførende institut, der på afdelingens
regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
opgaver, såfremt instituttet over for afdelingen
påtager sig opgaverne for samme udgift, som afdelingen skulle
have afholdt til et institut, foreningen har indgået aftale
med.
§ 62. Overdrages et
investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14,
stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.
Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse
i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og
iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende
på, at det ikke er et omsætningspapir. Et til
ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at
være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med
foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis
navnet ikke er påført beviset.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder
§§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Mortifikation af
investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens
vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser
herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i
det første nummer i et kvartal med følgende
varsel:
1) Mindst 4 uger ved mortifikation af
investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.
2) Mindst 6 måneder ved
mortifikation af andre investeringsbeviser.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3
finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan
mortificeres uden dom sammen med det investeringsbevis, hvortil de
hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer
andet.
Afsnit VI
Årsrapport, revision og
anvendelse af årets overskud
Kapitel 10
Årsrapport og revision for
investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger
§ 63. Foreninger skal udarbejde en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning og en ledelsespåtegning for foreningen, og
et årsregnskab for hver enkelt afdeling bestående af en
resultatopgørelse, en balance og noter, herunder
redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et
årsregnskab er revideret, indgår
revisionspåtegningen i årsrapporten.
Stk. 2. Redegørelse for anvendt
regnskabspraksis kan uanset stk. 1 udarbejdes som en
fælles redegørelse for afdelingerne.
Stk. 3. Årsrapporten skal
udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og
regler udstedt i medfør af § 76.
§ 64. Bestyrelsen og direktionen
skal aflægge årsrapport for foreningen.
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har
ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med
lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i
vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt
ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i
tide, og at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har
hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten
sendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte
frister.
§ 65. Alle medlemmerne af
bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten,
når den er udarbejdet, og datere underskriften. De skal give
deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning,
hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen
er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i
vedtægter eller aftale,
2) årsregnskabet giver et
retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og
passiver og finansielle stilling samt resultatet og
3) ledelsesberetningen indeholder en
retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og
afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold og en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.
Stk. 2. Har ledelsen indføjet
supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af
bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen
erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende
redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte
retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er
helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger
mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan
medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog
tilkendegive sine indvendinger med en konkret og
fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift
og ledelsespåtegningen.
§ 66. Årsregnskabet skal
give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers
aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet.
Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse
for de forhold, som beretningen omhandler.
Stk. 2. Hvis anvendelsen af reglerne i
denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 76
ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i
årsregnskabet.
Stk. 3. Hvis anvendelse af reglerne i
dette kapitel eller regler udstedt i medfør af
§ 76 i særlige tilfælde vil stride mod kravet
i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette
krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år
oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og
fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning,
herunder så vidt muligt den beløbsmæssige
indvirkning, fravigelsen har på foreningens henholdsvis de
enkelte afdelingers aktiver og passiver og finansielle stilling
samt resultatet.
§ 67. For at årsregnskabet
kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan
indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 66,
skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal
udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i
deres økonomiske beslutninger. De omhandlede
regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og
offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger
normalt må forventes at blive påvirket af en
årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige
investorer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere,
lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De
omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre
1) placering af regnskabsbrugerens egne
ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af foreningens
ressourcer og
3) fordeling af foreningens
ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal oplyse
om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf.
stk. 2. Oplysningerne skal desuden være
pålidelige, i forhold til hvad regnskabsbrugerne normalt
forventer.
§ 68. Årsrapporten skal
udarbejdes efter nedenstående grundlæggende
forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar
og overskuelig måde (klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle
forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal
indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige
(væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for
at være betydelige, skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at
fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke
kan antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal
klassifikation og opstilling samt indregning og måling
tilpasses denne afvikling.
5) Enhver værdiændring skal
vises uanset indvirkningen på formuen og på
resultatopgørelsen (neutralitet).
6) Transaktioner, begivenheder og
værdiændringer skal indregnes, når de
indtræffer, uanset tidspunktet for betaling
(periodisering).
7) Indregningsmetoder og
målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori
af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og
værdiændring skal indregnes og måles hver for
sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med
hinanden (bruttoværdi).
9) Primobalancen for
regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det
foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2. Opstilling og klassifikation,
konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt
den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra
år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog
ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller
hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye
lovregler eller nye regler udstedt i medfør af
§ 76.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1,
nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige
tilfælde. I så fald finder § 66, stk. 3,
2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 69. Aktiver og forpligtelser
skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 76,
måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og
nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger
indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i
medfør af § 76.
Stk. 2. Dagsværdien måles
til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller
forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller
forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked,
anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien
på det pågældende aktiv eller den
pågældende forpligtelse.
§ 70. Supplerende beretninger,
f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold, om
miljøforhold, om foreningens sociale ansvar og om
foreningens etiske målsætninger og opfølgning
herpå, skal give en retvisende redegørelse inden for
rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 67,
stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets
natur, de grundlæggende forudsætninger i
§ 68, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Af de supplerende beretninger
skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke
beretningerne er udarbejdet.
§ 71. Regnskabsåret skal
følge kalenderåret.
Stk. 2. Første regnskabsperiode
kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12
måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. Foreningen skal sikre, at
dattervirksomheder har samme regnskabsår som foreningen,
medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude
af foreningens og dattervirksomhedens kontrol.
§ 72. Indregning, måling og
oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner
eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør
af § 76 fastsætte, at beløbene
anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for
foreningen, enkelte afdelinger eller enkelte andelsklasser.
§ 73. Årsrapporten skal
revideres af foreningens eksterne revisorer, jf. § 79.
Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende
beretninger, som indgår i årsrapporten, jf.
§ 70. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med
årsregnskabet.
§ 74. Årsrapporten skal i
den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, sendes
i et eksemplar til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det
bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt
godkendt.
Stk. 2. Ekstern revisors
revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og
revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten fra den
interne revisionschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
§ 75. Den reviderede og godkendte
årsrapport skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten
skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder
efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport
skal mindst indeholde de obligatoriske bestanddele og den fulde
revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få
offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i
§ 70, skal disse sendes sammen med de obligatoriske
bestanddele af årsrapporten, således at de
obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen
fremstår som ét dokument betegnet
»årsrapport«.
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det
ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er
offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte
regler.
Stk. 4. Foreningen skal på
begæring udlevere den seneste reviderede årsrapport og
den seneste halvårsrapport gratis.
Stk. 5. Et feederinstitut med et
udenlandsk masterinstitut skal sende masterinstituttets
årsrapport og halvårsrapport til Finanstilsynet.
§ 76. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for årsrapporten,
herunder regler om indregning og måling af aktiver,
forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af
resultatopgørelse og balance samt krav til noter og
ledelsesberetning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder
regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et
koncernregnskab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan
fastsætte regler for udfærdigelse og
offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker
kortere perioder end årsrapporten.
§ 77. Med henblik på at
sikre, at foreningernes årsrapporter er i overensstemmelse
med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i
medfør af § 76, kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser
og
3) påbyde, at fejl skal rettes,
og at overtrædelser skal bringes til ophør.
§ 78. Foreningerne skal foretage
regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i
overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil
udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetninger skal sendes til
Finanstilsynet i elektronisk form.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere
fra kravet i stk. 1, 2. pkt.
§ 79. Foreningerne skal have
mindst én statsautoriseret revisor. Finanstilsynet kan i
særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne
revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler
som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.
Stk. 2. Revisorerne i en forening skal
tillige være revisorer i foreningens dattervirksomheder.
Stk. 3. Finanstilsynet kan afskedige en
revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i
stedet udpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer,
indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 4. Ved revisorskifte skal
foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin
redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde
revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om
forholdene i en forening eller i en forenings
dattervirksomheder.
Stk. 6. Finanstilsynet kan foranstalte
en ekstraordinær revision i en forening eller i en forenings
dattervirksomheder. Foreningen kan påbydes at betale for
revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets
størrelse.
Stk. 7. §§ 144-149 i
selskabsloven om revision finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på foreninger.
Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade,
jf. § 42, stk. 1, at interne revisions- og
vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder
uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne
revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde
inden for foreningen eller koncernen. Finanstilsynet kan i
særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade,
jf. § 42, stk. 1, at interne revisions- og
vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de
kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).
Stk. 10. Finanstilsynet
fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i
foreninger og i disses dattervirksomheder. Herunder kan
Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og
om systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler.
§ 80. Når
investeringsforeninger, der indgår i en
master-feeder-struktur ikke har samme revisor, skal revisorerne
indgå en aftale om udveksling af oplysninger, jf.
§ 5, stk. 4, nr. 3, der skal sikre, at revisorernes
forpligtelser kan opfyldes, herunder forpligtelserne anført
i stk. 2.
Stk. 2. Revisoren i feederinstituttet
skal ved formuleringen af sin påtegning tage hensyn til
påtegningen eller en eventuel foreløbig
erklæring, jf. 2. pkt., i masterinstituttet og specielt i sin
påtegning videregive oplysninger om forbehold eller
supplerende oplysninger, der fremgår af
revisionspåtegningen henholdsvis den foreløbige
erklæring i masterinstituttet og erklære sig om disses
betydning for feederinstituttet. Hvis masterinstituttet og
feederinstituttet har forskelligt regnskabsår, skal revisoren
i masterinstituttet udarbejde en foreløbig erklæring
på datoen for feederinstituttets regnskabsafslutning.
§ 81. En ekstern revisor og den
interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
foreningens eller en afdelings fortsatte aktivitet, herunder
forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med
som led i hvervet som revisor i virksomheder, som foreningen har
snævre forbindelser med, et investeringsforvaltningsselskab
eller depotselskabet.
Anvendelse
af årets overskud i investeringsforeninger, specialforeninger
og hedgeforeninger
§ 82. En afdelings eller en
andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til
medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til
forøgelse af formuen i overensstemmelse med
vedtægternes bestemmelser herom, jf. dog § 14,
stk. 1, nr. 24. Mindst en gang om året skal en afdeling
eller en andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af
henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte
beløbs størrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan efter
vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter
stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres
til udlodning for efterfølgende regnskabsår.
Afsnit VII
Prospekter, central investorinformation
og oplysninger om andelsklasser
Kapitel 11
Information
Prospekt
§ 83. Ved udbud af andele skal en
forening offentliggøre et prospekt for hele foreningen eller
for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme
forening.
Stk. 2. Foreningen skal udlevere
prospektet gratis til medlemmer eller interesserede investorer
på anmodning.
Stk. 3. Foreningen skal løbende
holde de væsentlige dele af et prospekt ajour.
Stk. 4. Prospekter og ændringer
heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtaget i
tilsynet senest 3 dage efter offentliggørelsen.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter
bestemmelser om de oplysninger, som prospekter skal indeholde,
hvordan og hvornår prospektet skal udleveres, og om
ajourføring af prospekter.
Central
investorinformation
§ 84. Ved udbud af andele i en
investeringsforening, specialforening eller hedgeforening skal
foreningen udarbejde et dokument med central investorinformation
for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale
investorinformation skal udleveres til interesserede
detailinvestorer og skal indeholde information om de
væsentlige karakteristika ved foreningen, afdelingen eller
andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå
karakteren af og risiciene ved investering i de andele, de bliver
tilbudt.
Stk. 2. Foreningen skal løbende
opdatere de væsentlige dele af den centrale
investorinformation.
Stk. 3.
Den centrale investorinformation skal offentliggøres
på foreningens hjemmeside.
Stk. 4.
Dokumentet med central investorinformation og senere
ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være
modtaget i tilsynet senest 3 dage efter
offentliggørelsen.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om indsendelse af den
centrale investorinformation til tilsynet.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om indholdet og formen af den centrale
investorinformation og udlevering heraf.
Forpligtelser for masterinstitutter
§ 85. Såfremt en
investeringsforening ønsker at være et masterinstitut,
skal investeringsforeningen indgå en aftale herom med en
investeringsforening (feederinstitut), som vil investere
hovedparten af sine midler i masterinstituttet. Aftalen skal
regulere overholdelsen af stk. 2. Masterinstituttet skal
indgå en aftale med hver enkelt investeringsforening
(feederinstitut), som den ønsker at være
masterinstitut for.
Stk. 2. Et masterinstitut skal i god
tid forsyne hvert feederinstitut, der investerer hovedparten
af sine midler i masterinstituttet, med alle de dokumenter og
oplysninger, der er nødvendige, for at
feederinstituttet kan opfylde sine forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 3. Efter anmodning skal
feederinstituttet udlevere aftalen og års- og
halvårsrapport gratis til feederinstituttets medlemmer eller
interesserede investorer.
Stk. 4. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mellem
masterinstituttet og feederinstituttet.
Offentliggørelse af emissions- og
indløsningspriser og andre væsentlige
forhold
§ 86. Investeringsforeninger og
specialforeninger skal offentliggøre prisen ved emission og
indløsning mindst to gange om måneden.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at
offentliggørelsen kun finder sted én gang om
måneden.
§ 87. Hedgeforeninger skal mindst
hver 14. dag offentliggøre hver afdelings indre
værdi.
Stk. 2. En hedgeforening skal, senest 8
hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om
ændringer i en afdelings risikorammer, underrette de
navnenoterede medlemmer om ændringerne. Ændringerne kan
tidligst træde i kraft, efter at afdelingens medlemmer har
haft mulighed for at få indløst deres andele.
§ 88. Ved enhver tegning eller
indløsning af andele i en forening skal foreningen eller
formidlere give oplysning om prisen ved emissionen eller
indløsningen.
Andre
oplysninger
§ 89. En forening, der har
andelsklasser, skal på foreningens hjemmeside oplyse, hvilke
andelsklasser der er oprettet i foreningens afdelinger, herunder
give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver
andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger.
§ 90. En forening skal inden 3
hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller
udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af
depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer
af gebyrsatser i forhold til investorerne og ændringer i
andre væsentlige forhold.
Afsnit VIII
Indgreb i eller ophør af
foreninger m.v.
Kapitel 12
Afvikling af andelsklasser,
inddragelse af tilladelse, afvikling af foreninger og afdelinger,
likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning,
overflytning, statusændring og omdannelse samt ophør
af master-feeder- struktur
Afvikling
af andelsklasser
§ 91. Beslutning om afvikling af
en andelsklasse træffes af andelsklassens medlemmer på
en generalforsamling, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis andelsklassens
medlemmer ikke ønsker deres andele overført til en
anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at
afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i
andelsklassen.
Stk. 2. Har en andelsklasse aldrig
optaget medlemmer, kan bestyrelsen træffe beslutning om
afvikling af andelsklassen.
Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse
ikke kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at
bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen
afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele,
som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående
generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en eksisterende andelsklasse
ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den
foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
skal foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning.
Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om at
overføre deres andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde
en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har
påbegyndt sin virksomhed, senest 12 måneder efter at
bestyrelsen har truffet beslutning om andelsklassens
etablering.
Stk. 5. Når en andelsklasse er
afviklet, skal foreningen straks orientere Finanstilsynet herom med
angivelse af årsagen til beslutningen og oplyse, hvem der har
truffet beslutningen.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fratage en
forening retten til at have andelsklasser.
Inddragelse
af tilladelse
§ 92. Finanstilsynet kan inddrage
en forenings eller afdelings tilladelse, hvis
1) foreningen anmoder herom,
2) afdelingen anmoder herom,
3) foreningen eller afdelingen ikke
længere opfylder betingelserne for at få
tilladelse,
4) foreningen eller afdelingen ikke
påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter
tilladelsens meddelelse,
5) foreningen eller afdelingen ikke
udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder
eller
6) foreningen eller afdelingen
gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af
loven.
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en
forenings tilladelse, hvis ikke alle foreningens afdelinger
opfylder kravet om minimumsformue og afdelingerne ikke har
tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en
afdelings tilladelse, hvis ikke afdelingen opfylder kravet om
minimumsformue og afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
§ 93. Når Finanstilsynet i
henhold til § 92 inddrager en forenings eller en
afdelings tilladelse, skal foreningen eller afdelingen
afvikles.
Afvikling
§ 94. Beslutning om afvikling af
en forening eller afdeling træffes af generalforsamlingen,
jf. dog § 98.
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning
om afvikling skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation
eller ved forenklet afvikling. Der kan ikke træffes
beslutning om forenklet afvikling, hvis kravet om minimumsformue
ikke er opfyldt.
Stk. 3. Finanstilsynet kan
fastsætte en frist for den i stk. 2 nævnte
beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet
beslutte, at en forening eller afdeling skal afvikles ved
likvidation, og udpege en likvidator.
Stk. 4. Finanstilsynet kan, hvis
hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor,
bestemme, at afvikling af en forening eller en afdeling skal ske
ved likvidation.
Likvidation
§ 95. Generalforsamlingens
beslutning om likvidation skal indeholde en bestemmelse om, hvem
der skal være likvidator. Likvidator træder i
bestyrelsens og direktionens sted.
Stk. 2. Finanstilsynet kan
udnævne en likvidator til i stedet for eller sammen med den
eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen,
såfremt hensynet til investorerne eller foreningens
kreditorer taler herfor.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid
afsættes af den myndighed, der har udnævnt den
pågældende.
§ 96. Likvidator skal senest 2
uger efter generalforsamlingens beslutning om likvidation meddele
Finanstilsynet, at beslutning herom er truffet.
Stk. 2. En forening eller afdeling, der
er under likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen
»i likvidation«.
Stk. 3. Likvidator skal snarest ved en
bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3
måneder opfordre foreningens kreditorer til at anmelde deres
krav. Opfordring til at anmelde krav skal samtidig sendes til alle
kendte kreditorer.
Stk. 4. Kan likvidator ikke anerkende
en fordring, som anmeldes, skal likvidator underrette kreditor
herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor,
såfremt denne ønsker at anfægte
afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for
retten senest 4 uger efter brevets afsendelse.
Stk. 5. Likvidator må tidligst
udlodde likvidationsprovenu og afslutte likvidationsbehandlingen,
når den frist, der er fastsat i den i stk. 3 omhandlede
bekendtgørelse, er udløbet og
1) mulige tvistigheder i henhold til
stk. 4 er afgjort og
2) al gæld til kreditorerne er
betalt.
Stk. 6. Likvidator skal forestå,
at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der revideres af
foreningens revisor og godkendes af generalforsamlingen. Senest 2
uger efter generalforsamlingens godkendelse af det reviderede
likvidationsregnskab skal likvidator give meddelelse herom til
Finanstilsynet.
Stk. 7. Ved likvidation af en forening
skal meddelelsen efter stk. 6 til Finanstilsynet være
vedlagt to eksemplarer af likvidationsregnskabet. Finanstilsynet
videresender det ene eksemplar til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 8. Ved likvidation af en afdeling
skal meddelelsen efter stk. 6 til Finanstilsynet være
vedlagt et eksemplar af likvidationsregnskabet.
Forenklet
afvikling
§ 97. Finanstilsynet kan efter
ansøgning fra en forening tillade, at en forening eller
afdeling afvikles ved forenklet afvikling, når Finanstilsynet
skønner, at det er forsvarligt og i medlemmernes
interesse.
Stk. 2. Ansøgningen skal
være vedlagt
1) en plan for, hvorledes foreningen
ønsker at afvikle, og
2) en erklæring fra foreningens
depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil
hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld.
Stk. 3. Når Finanstilsynet har
givet tilladelse til forenklet afvikling, skal foreningen eller
afdelingen tilføje »under afvikling« til sit
navn.
Stk. 4. En forenklet afvikling af en
forening eller afdeling er først gyldig, når
Finanstilsynet har endeligt godkendt afviklingen.
Stk. 5. Inden Finanstilsynet kan
endeligt godkende en forenklet afvikling efter stk. 2, skal
foreningens ledelse sende en erklæring til Finanstilsynet om,
at al gæld til kreditorerne er betalt, og at investorerne har
fået udloddet afviklingsprovenuet. Såfremt den
afviklede enhed er skattepligtig, skal foreningen endvidere sende
en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og
afgiftskrav vedrørende den afviklede enhed.
Stk. 6. Finanstilsynet kan dispensere
fra kravene i stk. 2, nr. 2, og stk. 5, hvis tilsynet
vurderer, at det ikke er i strid med medlemmernes eller
kreditorernes interesse.
Afvikling
af foreninger og afdelinger uden medlemmer
§ 98. Har en forening eller en
afdeling aldrig optaget medlemmer, træffes beslutning om
afvikling af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal give
meddelelse til Finanstilsynet om beslutning efter stk. 1.
Meddelelsen skal vedlægges en erklæring fra
bestyrelsen, hvoraf det fremgår, at foreningen eller
afdelingen ikke har nogen gæld og aldrig har haft nogen
medlemmer.
Stk. 3. Afvikling af en forening eller
afdeling, der aldrig har optaget medlemmer, er først gyldig,
når Finanstilsynet har godkendt afviklingen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan
fastsætte en frist for den i stk. 1 nævnte
beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet
beslutte, at en forening eller afdeling skal afvikles ved
likvidation, og udpege en likvidator.
§ 99. Bestemmelserne i denne lov
om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter
over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på
foreninger og afdelinger, der er under afvikling.
Konkurs
§ 100. De for aktieselskaber
gældende regler om konkurs finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på
investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.
Stk. 2. § 233,
§ 234, stk. 1-3, og § 235 om konkurs i lov
om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger
anvendelse for foreninger og afdelinger.
Fusion
§ 101. En forening eller afdeling
kan fusionere med en anden forening eller afdeling. Forud for
fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en
fusionsplan.
Stk. 2. En fusion af to eller flere
foreninger eller afdelinger er ikke gyldig, før
Finanstilsynet har godkendt fusionen.
Stk. 3. En fusion gennemføres,
ved at den ophørende enhed overdrager aktiver og
forpligtelser som helhed til den fortsættende enhed.
Stk. 4. Ved fusion skal medlemmerne i
den ophørende enhed have ombyttet deres andele med andele i
den forsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver
medlemmerne i den ophørende enhed medlemmer af den
fortsættende enhed.
Stk. 5. Overskydende beløb, der
opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til
medlemmerne af den ophørende enhed.
§ 102. Beslutning om fusion
træffes i den ophørende enhed af
generalforsamlingen.
Stk. 2. Beslutning om fusion
træffes i den fortsættende enhed af bestyrelsen.
§ 103. De ved en fusion
ophørende enheder anses for afviklet, når
Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er
gennemført.
§ 104. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om fusion.
Grænseoverskridende fusion
§ 105. Reglerne om
grænseoverskridende fusion i § 106 finder
anvendelse på en fusion af investeringsinstitutter,
1) hvoraf mindst to er etableret i
forskellige medlemsstater eller
2) etableret i samme medlemsstat,
hvorved der dannes et nyt investeringsinstitut, der etableres i en
anden medlemsstat, eller
3) etableret i samme medlemsstat, hvor
mindst et af institutterne har anmeldt markedsføring i en
anden medlemsstat.
§ 106. En investeringsforening
eller en afdeling heraf kan fusionere grænseoverskridende med
en anden UCITS eller afdelinger heraf. Forud for fusionen skal de
fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan.
Stk. 2. En grænseoverskridende
fusion, hvor den ophørende enhed har tilladelse her i
landet, er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt
fusionen.
Stk. 3. De ved en fusion
ophørende enheder anses for afviklet, når
Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er
gennemført.
Stk. 4. En fusion gennemføres,
ved at den ophørende enhed eller de ophørende enheder
overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til den
fortsættende enhed.
Stk. 5. Ved fusion skal medlemmerne i
den ophørende enhed have ombyttet deres andele med andele i
den fortsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver
medlemmerne i den ophørende enhed medlemmer af den
fortsættende enhed.
Stk. 6. Overskydende beløb, der
opstår ved ombytning af andele i den ophørende enhed
med andele i den fortsættende enhed, skal udbetales til
medlemmerne af den ophørende enhed. Et sådant
beløb kan højst udgøre 10 pct. af
værdien af de fra den ophørende enhed ombyttede
andele.
Stk. 7. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om grænseoverskridende
fusion.
Spaltning
§ 107. En forening eller afdeling
kan spaltes. Forud for spaltningen skal foreningen
offentliggøre en spaltningsplan.
Stk. 2. En spaltning af en forening
eller afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har
godkendt spaltningen.
Stk. 3. En spaltning
gennemføres, ved at en del af en forenings eller afdelings
aktiver og forpligtelser overdrages til
1) en eller flere bestående
foreninger eller afdelinger eller
2) en eller flere nystiftede
foreninger eller afdelinger.
Stk. 4. Spaltning kan ske uden
kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede
forening eller afdeling ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver
af de ved spaltningen øvrige deltagende enheder solidarisk
for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for
spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrige
deltagende enheder hæfter dog højst med et
beløb svarende til den nettoværdi, de har modtaget ved
spaltningen.
Stk. 5. Ved spaltning skal medlemmerne
i den spaltede enhed have ombyttet deres andele med andele i en af
de fortsættende enheder. Ved ombytningen bliver medlemmerne i
den spaltede enhed medlemmer af en af de fortsættende
enheder.
Stk. 6. Eventuelt overskydende
beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal
udbetales til medlemmerne af den spaltede enhed.
§ 108. Beslutning om spaltning af
en forening eller afdeling træffes af
generalforsamlingen.
Stk. 2. Beslutning om modtagelse af en
del af en anden forenings eller afdelings aktiver og forpligtelser
som led i en spaltning træffes i den modtagende enhed af
bestyrelsen.
§ 109. Når Finanstilsynet
godkender en spaltning, anses de overdragne aktiver og
forpligtelser som overgået til den modtagende enhed på
det tidspunkt, som er fastsat i spaltningsplanen.
§ 110. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om spaltning.
Overflytning af en afdeling
§ 111. En afdeling i en forening
kan overflyttes til en anden forening.
Stk. 2. En overflytning af en afdeling
er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt
overflytningen.
Stk. 3. Ved overflytning bliver
medlemmerne i den overflyttede afdeling medlemmer af den forening,
som afdelingen overflyttes til.
§ 112. Beslutning om overflytning
af en afdeling træffes i den forening, hvor afdelingen
overflyttes fra, af generalforsamlingen.
Stk. 2. Beslutning om overflytning af
en afdeling træffes i den forening, hvor afdelingen
overflyttes til, af bestyrelsen.
Stk. 3. En beslutning efter
stk. 1 og 2 om overflytning af en afdeling skal angive
tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.
§ 113. Bestyrelsen i den
afgivende forening og bestyrelsen i den modtagende forening skal,
efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om
godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.
Stk. 2. Anmodningen skal være
vedlagt
1) dokumentation for, at beslutning om
overflytning er truffet, og
2) en erklæring fra bestyrelsen
i den afgivende forening om, at afdelingen har betalt sin del af
den afgivende forenings afdelingers fællesomkostninger.
§ 114. Når Finanstilsynet
godkender en overflytning af en afdeling, anses afdelingen for
overflyttet på det tidspunkt, som er fastsat i
overflytningsbeslutningen.
§ 115. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om overflytning af
afdelinger.
Statusændring og omdannelse
§ 116. En investeringsforening
eller afdeling heraf kan ikke ændre status til en anden type
forening eller afdeling, der ikke er omfattet af
UCITS-direktivet.
Stk. 2. En investeringsforening eller
afdeling heraf kan kun omdannes til en anden juridisk enhed, hvis
det sker som led i fusion med en udenlandsk UCITS.
Ophør af master-feeder-struktur
§ 117. Et masterinstitut kan
tidligst træde i likvidation, 3 måneder efter at
instituttet har underrettet alle sine medlemmer, Finanstilsynet og
de kompetente myndigheder i instituttets feederinstitutters
hjemlande herom. 1. pkt. gælder ikke, hvis Finanstilsynet
træffer beslutning om likvidation, jf. § 94,
stk. 3.
Stk. 2. Hvis et feederinstituts
masterinstitut træder i likvidation, skal feederinstituttet
træffe beslutning om at
1) træde i likvidation,
2) investere mindst 85 pct. af
foreningens formue i et andet masterinstitut eller
3) konvertere til en
investeringsforening, der ikke er et feederinstitut.
Stk. 3. Beslutning i henhold til
stk. 2 træffes af generalforsamlingen og godkendes af
Finanstilsynet.
§ 118. Hvis et feederinstituts
masterinstitut fusionerer med et andet investeringsinstitut eller
spaltes, skal feederinstituttet træffe beslutning om at
1) fortsætte med at investere i
masterinstituttet,
2) træde i likvidation,
3) investere mindst 85 pct. af
foreningens formue i et andet masterinstitut eller
4) konvertere til en
investeringsforening, der ikke er et feederinstitut.
Stk. 2. Beslutning i henhold til
stk. 1 træffes af generalforsamlingen, og godkendes af
Finanstilsynet.
§ 119. Et masterinstitut skal
give et feederinstitut mulighed for at indløse alle andele
i masterinstituttet, før en fusion
eller spaltning af masterinstituttet gennemføres.
Stk. 2. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om likvidation, fusion og
spaltning af et masterinstitut.
Afsnit IX
Investeringsforeningers anbringelse af
midler og likviditet m.v.
Kapitel 13
Instrumentregler for
investeringsforeninger
Værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter
§ 120. En afdeling af en
investeringsforening må investere i værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter, som
1) har fået adgang til eller
handles på et reguleret marked, jf. § 3,
stk. 1, nr. 17, eller
2) handles på et andet marked i
en medlemsstat, jf. § 3, stk. 1, nr. 18.
Stk. 2. Såfremt et marked som
nævnt i stk. 1 befinder sig i et land uden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område,
skal markedet enten være godkendt af Finanstilsynet, eller
det skal være fastsat i investeringsforeningens
vedtægter, at foreningen eller afdelingen kan investere i
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der handles
på markedet.
Stk. 3. En afdeling af en
investeringsforening kan uanset stk. 1 og 2 investere i
nyemitterede værdipapirer, hvis
1) der i emissionsbestemmelserne gives
tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse
til handel på et af de i stk. 1 eller 2 nævnte
markeder og
2) der opnås tilladelse til
optagelse til handel inden udløbet af 1 år efter
emissionen.
Stk. 4. En afdeling af en
investeringsforening må investere indtil 10 pct. af sin
formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter
end de i stk. 1-3 og § 121 nævnte. Afdelingen
skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik.
§ 121. En afdeling af en
investeringsforening må investere i andre
pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret
marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne
pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at
beskytte investorer og opsparing, og hvis disse instrumenter er
1) udstedt eller garanteret af en
central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område,
2) udstedt eller garanteret af et
tredjeland eller, i tilfælde af at det er en forbundsstat, af
en af dennes delstater,
3) udstedt eller garanteret af Den
Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank
eller en international institution af offentlig karakter, som et
eller flere medlemslande deltager i,
4) udstedt eller garanteret af
foretagender, der er underlagt tilsyn efter de fastlagte kriterier
i EU-reguleringen eller er underkastet og følger
tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst
ligeså strenge som EU-reguleringen, hvis disse foretagender
befinder sig i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, eller i et andet land,
5) udstedt af et obligationsudstedende
institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig
i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, eller
6) udstedt af emittenter, hvis
værdipapirer handles på et marked som nævnt i
§ 120, stk. 1 eller 2.
Indskud
§ 122. En afdeling af en
investeringsforening må som led i sin investeringspolitik
indskyde midler i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt
hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, eller i et andet land, hvis kreditinstitutter er
underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser
for at være mindst ligeså strenge som EU-reguleringen.
Disse indskud skal
1) være på
anfordringsvilkår eller
2) kunne trækkes tilbage eller
forfalde inden for højst 12 måneder.
Stk. 2. En afdeling af en
investeringsforening kan have likvide midler i accessorisk
omfang.
Afledte
finansielle instrumenter
§ 123. En afdeling af en
investeringsforening må anvende afledte finansielle
instrumenter og tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, og
som handles på de i § 120, stk. 1 og 2,
nævnte markeder, samt afledte finansielle instrumenter, som
handles OTC.
Stk. 2. For afledte finansielle
instrumenter, som handles OTC, gælder ud over det i
stk. 1 nævnte, at
1) modparterne skal være
institutioner, der er underkastet tilsyn og tilhører
kategorier, som Finanstilsynet har godkendt,
2) de afledte finansielle instrumenter
skal kunne værdiansættes dagligt på en
pålidelig og verificerbar måde og
3) de afledte finansielle instrumenter
til enhver tid skal kunne sælges, realiseres eller afvikles
ved en udligningstransaktion til en rimelig værdi på
investeringsforeningens eller afdelingens initiativ.
Stk. 3. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for afdelinger af en
investeringsforenings adgang til at anvende afledte finansielle
instrumenter, herunder hvilke instrumenter der kan være
underliggende aktiver for de afledte finansielle instrumenter.
Stk. 4. Investeringsforeninger skal
indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielle
instrumenter foreningernes afdelinger har investeret i, de
underliggende risici, de kvantitative begrænsninger og de
metoder, som foreningerne anvender til at vurdere de risici, der er
forbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvorledes
og hvor ofte investeringsforeningerne skal indberette efter 1.
pkt., og om indberetningernes indhold.
Andele i
andre foreninger, afdelinger eller
investeringsinstitutter
§ 124. En afdeling af en
investeringsforening må investere i andele i
1) danske investeringsforeninger eller
disse foreningers afdelinger,
2) investeringsinstitutter med
vedtægtsmæssigt hjemsted i et land i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
som er godkendt i medfør af UCITS-direktivet,
3) danske specialforeninger eller
disse foreningers afdelinger, og
4) investeringsinstitutter med
vedtægtsmæssigt hjemsted i et EU-medlemsland, i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, eller i et andet land, og
a) som har til formål fra
en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under
iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i
instrumenter i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og
spredningsreglerne i kapitel 14 eller 15,
b) hvis andele på
forlangende af en deltager skal indløses direkte eller
indirekte med midler, der hidrører fra formuen,
c) som yder deltagerne en
beskyttelse, som svarer til den beskyttelse, som medlemmerne af en
investeringsforening har, og som, for så vidt angår
bestemmelserne om særskilt forvaltning af aktiver,
låntagning, långivning og handel med værdipapirer
og pengemarkedsinstrumenter uden dækning, opfylder kravene i
UCITS-direktivet, og
d) som offentliggør en
årsrapport og en halvårsrapport.
Stk. 2. En afdeling af en
investeringsforening må kun investere i andele i de i
stk. 1 nævnte foreninger, afdelinger og
investeringsinstitutter, såfremt disse i henhold til deres
vedtægter eller fondsbestemmelser højst må
placere 10 pct. af deres formue i andele i foreninger, afdelinger
og investeringsinstitutter.
Pantebreve
§ 125. En afdeling af en
investeringsforening må investere i tinglyste pantebreve i
fast ejendom her i landet, for så vidt de til enhver tid
enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens
handelsværdi eller er sikret ved garanti stillet af et
pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensionskasse.
Stk. 2. En afdeling af en
investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i
stk. 1 nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet
midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion.
Investeringsforeningen skal indberette overtagelse af en fast
ejendom til Finanstilsynet.
Stk. 3. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier,
fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af
den foranstående gæld.
Generelle
begrænsninger
§ 126. En investeringsforening
må ikke indgå aftaler, der forringer likviditeten i de
instrumenter, foreningen eller en afdeling har placeret sin formue
i.
Stk. 2. En afdeling af en
investeringsforening må hverken erhverve ædle metaller
eller certifikater for disse.
§ 127. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for investeringsforeningers,
specialforeningers og afdelingers placering af midler i finansielle
instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle
instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal
iværksætte, inden foreningen placerer midler i et
konkret finansielt instrument. Finanstilsynet fastsætter
ligeledes regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis
det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings
investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal
iværksætte, inden foreningen placerer midler i
overensstemmelse med sammensætningen af et indeks. Endelig
fastsætter Finanstilsynet regler om korte
pengemarkedsforeningers placering af deres midler.
Kapitel 14
Spredningsregler for
investeringsforeninger
Værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter
§ 128. En afdeling af en
investeringsforening må højst investere sin formue i
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme
emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende
grænser:
1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne
grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den samlede
værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke
overstiger 40 pct. af afdelingens formue. Ved beregning af
grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter ikke som
investeringer, der overstiger 5 pct.
2) 25 pct. af afdelingens formue i
obligationer udstedt af KommuneKredit, obligationer udstedt af
Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af
kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den
Europæiske Union, eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
når en kompetent myndighed har meddelt
obligati?onsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en
forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue
i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af
sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens
eller afdelingens formue.
3) 25 pct. af afdelingens formue i
særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt
dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit
A/S eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer
udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for
Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en
forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue
i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af
sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens
eller afdelingens formue.
4) 35 pct. af afdelingens formue i
værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller
garanteret af
a) den danske stat,
b) et land inden for den
Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, eller et andet
land eller
c) en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,
såfremt værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne
er godkendt af Finanstilsynet.
§ 129. Uanset spredningsreglen i
§ 128, stk. 1, nr. 4, kan en afdeling af en
investeringsforening dog investere op til 100 pct. af afdelingens
formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er
omfattet af § 128, stk. 1, nr. 4, litra a-c,
såfremt beholdningen består af værdipapirer eller
pengemarkedsinstrumenter fra mindst seks forskellige emissioner og
værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra en og
samme emission ikke overstiger 30 pct. af afdelingens formue.
Stk. 2. Såfremt muligheden i
stk. 1 anvendes, må en afdeling af en
investeringsforening ikke investere i andre finansielle
instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme
koncern.
§ 130. Uanset de
spredningsgrænser, der er fastsat i § 128, kan en
afdeling af en investeringsforening investere op til 20 pct. af
afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt af
samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt
investeringerne ifølge foreningens vedtægter har til
formål at kopiere bestemte aktie- eller
obligationsindeks, som godkendes af Finanstilsynet til dette
formål.
Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende et
aktie- eller obligati?onsindeks, såfremt indekset
1) har en tilstrækkelig varieret
sammensætning,
2) udgør et passende benchmark
for det marked, som det refererer til, og
3) offentliggøres på en
passende måde.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give
tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes
op til 35 pct. af en afdeling af en investeringsforenings formue,
når det er berettiget på grund af usædvanlige
markedsforhold. Finanstilsynet kan kun tillade investeringer op til
denne grænse for en emittent eller emittenter i en
koncern.
Stk. 4. En afdeling af en
investeringsforening skal, inden 1 måned efter at der er sket
ændringer i det indeks, som kopieres, tilpasse sin beholdning
af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det
indeks, som foreningen eller afdelingen kopierer, ophører,
skal foreningen inden 6 måneder enten have gennemført
ændringer af sine vedtægter således, at de
kopierer et nyt indeks, eller påbegynde afviklingen af
afdelingen.
Stk. 5. Ved investeringer efter
stk. 1 og 3 finder §§ 138 og 139
anvendelse.
Indskud
§ 131. En afdeling af en
investeringsforening må højst indskyde 20 pct. af sin
formue i et kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme
koncern. Nyoprettede afdelinger kan dog overskride grænsen i
1. pkt. i op til 6 måneder fra godkendelsesdatoen.
Stk. 2. Ved indskud efter stk. 1
finder § 137 anvendelse.
Afledte
finansielle instrumenter
§ 132. En afdeling af en
investeringsforening må anvende afledte finansielle
instrumenter, som handles på de i § 120,
stk. 1 og 2, nævnte markeder, og afledte finansielle
instrumenter, som handles OTC, såfremt eksponeringen i de
afledte finansielle instrumenters underliggende aktiver og direkte
investeringer i samme aktiver over for enkelte emittenter eller
emittenter i samme koncern ikke sammenlagt overstiger de
placeringsgrænser, som følger af §§ 128
,129 og 131.
Stk. 2. Spredningsgrænserne i
stk. 1 finder ikke anvendelse, når en
investeringsforening eller en afdeling anvender afledte finansielle
instrumenter, der er baseret på et indeks, som er godkendt
efter § 130, stk. 2.
Stk. 3. Ved investeringer efter
stk. 1 og 2 finder §§ 138 og 139 tilsvarende
anvendelse. Endvidere finder § 137 anvendelse ved
investeringer efter stk. 1.
§ 133. Såfremt en afdeling
af en investeringsforening anvender afledte finansielle
instrumenter, som handles OTC, må modpartsrisikoen på
kontraktmodparten ikke overstige
1) 10 pct. af foreningens eller
afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der
opfylder betingelserne i § 122, stk. 1, eller
2) 5 pct. af foreningens eller
afdelingens formue i andre tilfælde.
Stk. 2. Ved investeringer efter
stk. 1 finder § 137 anvendelse.
§ 134. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om opgørelse af risici
i forbindelse med afledte finansielle instrumenter.
Andele i
andre foreninger, afdelinger eller
investeringsinstitutter
§ 135. En afdeling af en
investeringsforening må højst investere 20 pct. af sin
formue i en og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut
som nævnt i § 124.
Stk. 2. En afdeling af en
investeringsforening må samlet højst investere 30 pct.
af sin formue i foreninger, afdelinger eller
investeringsinstitutter som nævnt i § 124,
stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Ved investeringer efter
stk. 1 finder § 138 tilsvarende anvendelse.
§ 136. Når en afdeling af
en investeringsforening investerer i andele i foreninger,
afdelinger eller investeringsinstitutter som nævnt i
§ 124, skal disses beholdninger af instrumenter ikke
medregnes ved opgørelsen af placeringsgrænserne for
investeringsforeningens eller afdelingens egen beholdning af
instrumenter.
Generelle
begrænsninger
§ 137. En afdeling af en
investeringsforenings investeringer efter § 128,
stk. 1, og §§ 131-133 må sammenlagt ikke
overstige 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens
formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent
eller emittenter i samme koncern. Investeringsforeningen eller
afdelingen skal dog altid overholde de enkelte grænser for
investeringer, som er fastsat i § 128, stk. 1, og
§§ 131-133. Dog må investeringer efter
§ 128, stk. 1, nr. 1, og §§ 131-133
fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af
investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse
instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme
koncern.
§ 138. En investeringsforening
eller en afdeling af en investeringsforening må ikke i et
enkelt aktieselskab erhverve aktier med stemmeret, som giver
investeringsforeningen mulighed for at udøve en betydelig
indflydelse på aktieselskabet.
Stk. 2. Flere investeringsforeninger,
specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller
professionelle foreninger, der har samme bestyrelse eller
investeringsforvaltningsselskab, må ikke tilsammen kunne
udøve en betydelig indflydelse på et enkelt
aktieselskab.
Stk. 3. En investeringsforening eller
en afdeling af en investeringsforening må ikke erhverve mere
end
1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret
fra en og samme emittent,
2) 10 pct. af obligationerne fra en og
samme emittent,
3) 10 pct. af
pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emittent eller
4) 25 pct. af andelene fra en og samme
forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i
§ 124.
Stk. 4. De grænser, der er
fastsat i stk. 3, nr. 2-4, skal ikke overholdes ved
erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at
beregne bruttobeløbet for obligationerne eller
pengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de
udstedte værdipapirer.
§ 139. Begrænsningerne i
§ 138 finder ikke anvendelse på erhvervelse af:
1) Værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af
a) den danske stat eller et andet
land eller
b) en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i.
2) Aktier i selskaber, der udelukkende
og kun på den eller de pågældende
investeringsforeningers, specialforeningers, hedgeforeningers,
professionelle foreningers og godkendte fåmandsforeningers
vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings-
eller markedsføringsvirksomhed.
§ 140. De i § 120,
stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan
overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af
grunde, som investeringsforeningen eller afdelingen ikke har
indflydelse på, eller som følge af at
investeringsforeningen eller afdelingen udnytter
tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i
investeringsforeningens eller afdelingens formue.
Stk. 2. Såfremt de i
§ 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte
grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1,
og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter
overskridelsen, skal investeringsforeningen omgående
indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette
tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at
overskridelsen nedbringes over en længere periode,
såfremt det er i medlemmernes interesse.
Master-feeder-strukturer
§ 141. En investeringsforening,
der indgår i en master-feeder-struktur som feederinstitut,
skal investere mindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden
investeringsforening eller i et investeringsinstitut omfattet af
UCITS-direktivet eller en afdeling heraf og op til 15 pct. af sine
aktiver i
1) likvide midler i accessorisk
omfang, jf. § 122, stk. 2,
2) afledte finansielle instrumenter,
der kun kan anvendes til afdækningsformål, jf.
§ 123, eller
3) løsøre eller fast
ejendom, som er væsentlig for den direkte udøvelse af
feederinstituttets virksomhed.
Stk. 2. Risikospredningsreglerne i
§ 4, stk. 1, nr. 1, §§ 128, 131, 135
og 136 og § 138, stk. 3, nr. 4, finder ikke
anvendelse for feederinstitutter.
Stk. 3. Ved konstatering af, om et
feederinstitut overholder § 132, skal feederinstituttet
lægge feederinstituttets direkte eksponering i afledte
finansielle instrumenter, jf. stk. 1, nr. 2, sammen med
enten
1) feederinstituttets indirekte
eksponering i masterinstituttets faktiske beholdning af afledte
finansielle instrumenter eller
2) feederinstituttets indirekte
eksponering i masterinstituttets potentielle maksimale beholdning
af afledte finansielle instrumenter i henhold til
masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser.
Afsnit X
Specialforeningers anbringelse af
midler og likviditet m.v.
Kapitel 15
Placeringsforeninger
§ 142. En afdeling af en
placeringsforening kan investere sine midler i likvide midler,
herunder valuta, eller i de instrumenter, som er nævnt i
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med de
krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel
13.
Stk. 2. En afdeling af en
placeringsforening må højst investere 10 pct. af
formuen i instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i
samme koncern.
Stk. 3. En afdeling af en
placeringsforening kan uden de begrænsninger, der er fastsat
i stk. 2, investere sine midler i obligationer udstedt af
1) den danske stat,
2) et andet land eller
3) en international institution af
offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i.
Stk. 4. En afdeling af en
placeringsforening kan uden de begrænsninger, der er fastsat
i stk. 2, investere sine midler i følgende:
1) Obligationer udstedt af
KommuneKredit, obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S,
realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og
lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter
godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
Kommissionen.
2) Særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer
udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
Danmarks skibskredit A/S eller tilsvarende særligt
dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter
godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
Kommissionen.
Stk. 5. En afdeling af en
placeringsforening må dog højst anbringe 30 pct. af
sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern omfattet af stk. 4.
Pengemarkedsforeninger
§ 143. En afdeling af en
pengemarkedsforening kan udelukkende investere sine midler i
pengemarkedsinstrumenter i overensstemmelse med de i
§§ 120 og 121 angivne regler. En afdeling af en
pengemarkedsforening kan også have likvide midler i
accessorisk omfang.
Stk. 2. En afdeling af en
pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af
formuen i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent
eller emittenter i samme koncern.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte
grænse gælder ikke for pengemarkedsinstrumenter udstedt
af de i § 128, stk. 1, nr. 4, nævnte
emittenter.
Investeringsinstitutforeninger
§ 144. En
investeringsinstitutforenings afdeling må anbringe de
modtagne midler i andele i afdelinger af investeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. Endvidere må
den anbringe sine midler i de i §§ 18 og 19
nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger
heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt.
nævnte foreninger. En investeringsinstitutforening eller en
afdeling kan også have likvide midler i accessorisk
omfang.
Stk. 2. En
investeringsinstitutforening eller afdeling heraf må
højst investere 75 pct. af sin formue i en afdeling af en
forening eller et udenlandsk investeringsinstitut.
Fælles regler for specialforeninger
§ 145. De i § 142,
stk. 2 og 5, § 143, stk. 2, og § 144,
stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor
sådanne overskridelser følger af grunde, som
specialforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på,
eller som følge af at specialforeningen eller afdelingen
udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der
indgår i specialforeningens eller afdelingens formue.
Stk. 2. Såfremt de i dette
kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som
nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke
senest 8 dage efter overskridelsen, skal specialforeningen
omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet
kan undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen
nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i
medlemmernes interesse.
Kapitel 16
Hedgeforeningers anbringelse af
midler og likviditet m.v.
§ 146. En afdeling af en
hedgeforening skal investere sine midler i likvide midler, herunder
valuta, eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med den
risikopolitik og risikoprofil, som fremgår af foreningens
vedtægter, og de rammer, som er fastsat af bestyrelsen for
afdelingen.
Stk. 2. En afdeling af en
hedgeforening skal overholde de rammer, som foreningens bestyrelse
har fastsat for foreningen eller afdelingen på grundlag af
vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og
risikoprofil.
Stk. 3. Overskrider en afdeling af en
hedgeforening nogen af de rammer, som er fastsat i
vedtægterne eller af foreningens bestyrelse, skal det straks
efter konstateringen indberettes til Finanstilsynet. Indberetningen
skal indeholde en redegørelse for baggrunden for
overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil
imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.
Stk. 4. Ved overskridelser skal
risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de
fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen
ikke inden for en sådan frist, kan Finanstilsynet inddrage
hedgeforeningens tilladelse.
Stk. 5. Afdelingens navnenoterede
medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af de rammer,
der er fastsat i vedtægterne eller af bestyrelsen.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan en
sådan meddelelse skal gives. Meddelelse skal gives, senest 8
hverdage efter at en overskridelse er konstateret.
Afsnit XI
Professionelle foreninger,
fåmandsforeninger og andre kollektive
investeringsforeninger
Kapitel 17
Professionelle foreninger
§ 147. Foreninger, der alene
retter henvendelse til professionelle investorer, kan lade sig
registrere i Finanstilsynet som professionelle foreninger.
Sådanne foreninger må kun udøve virksomhed, der
består i
1) fra professionelle investorer at
modtage midler, som under iagttagelse af et princip om
risikospredning anbringes i de finansielle instrumenter, som er
nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i likvide
midler, herunder valuta, og i andele i andre professionelle
foreninger i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik
og risikoprofil, og
2) at indløse et medlems andel
af formuen med midler, der hidrører fra denne.
Stk. 2. En professionel forening kan
sammen med andre professionelle foreninger, investeringsforeninger,
specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller
hedgeforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der
udelukkende og kun på den eller de pågældende
foreningers vegne udøver administrations-, investerings-
eller markedsføringsvirksomhed.
Stk. 3. Professionelle foreninger har
pligt og eneret til at benytte betegnelsen professionel forening i
deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder
elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside. Andre
virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er
egnede til at fremkalde det indtryk, at de er professionelle
foreninger.
Stk. 4. En professionel forenings
finansielle aktiver skal forvaltes og opbevares særskilt for
foreningen af et depotselskab, som Finanstilsynet har godkendt.
Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i
landet eller en herværende filial af et tilsvarende
udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
§ 148. Andele i professionelle
foreninger må kun udstedes eller sælges til investorer,
der kan anses for at være professionelle investorer. Enhver
professionel investor, der ejer en andel af foreningens formue, er
medlem af foreningen. Medlemmerne hæfter alene med deres
andele.
Stk. 2. En forening skal organiseres i
afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter
vedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en
formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke
indgå i formuen.
Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun
for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog
også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der
forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det
på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan
opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de
øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de
fælles omkostninger.
Stk. 4. Enhver andel i en forening
eller afdeling skal medføre samme rettigheder. Bestemmelsen
i 1. pkt. er dog ikke til hinder for, at
1) der etableres andelsklasser i en
afdeling,
2) en afdeling udsteder andele uden
ret til udbytte (ex kupon) eller
3) det i vedtægterne bestemmes,
at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af
formuen eller for mere end et bestemt beløb.
Stk. 5. Professionelle foreninger skal
straks indløse andele af formuen for en investor, som ikke
opfylder betingelserne i § 3, nr. 25, for at blive anset
som professionel investor. Professionelle foreninger træffer
selv afgørelse om, hvorvidt en investor opfylder
betingelserne for at blive anset som professionel investor. En
professionel forening skal give den pågældende investor
skriftlig meddelelse om, at foreningen ikke anser investoren for at
være en professionel investor. Er andelene registreret i en
værdipapircentral, skal værdipapircentralen på en
professionel forenings begæring slette den indløste
beholdning fra investorens depot.
§ 149. En forening kan, inden for
1 måned efter at foreningen er gyldigt stiftet, anmode
Finanstilsynet om at blive registreret som professionel forening.
Finanstilsynet registrerer en forening som professionel forening,
når
1) foreningens bestyrelse
erklærer, at kravene i §§ 147, 148 og 175 og
kravet om minimumsformue er opfyldt,
2) medlemmerne af foreningens
bestyrelse opfylder kravene i § 176,
3) foreningen har valgt et
depotselskab, hvis direktion eller ansvarlige chef for
depotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kan yde
tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at
kunne udøve hvervet,
4) hver afdeling i foreningen har en
indbetalt formue på mindst 25 mio. kr. eller der foreligger
en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et
forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 25 mio. kr.
og
5) foreningen har hovedkontor og
hjemsted her i landet.
Stk. 2. Professionelle foreninger
skal, senest 8 hverdage efter at der er truffet beslutning om
afvikling af en forening, give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 3. Professionelle foreninger
skal, senest 8 hverdage efter at der er truffet beslutning om
oprettelse af en afdeling, give Finanstilsynet meddelelse herom.
Meddelelsen skal være vedlagt en erklæring fra
bestyrelsen om, at kravet om minimumsformue er opfyldt.
§ 150. En professionel forening
skal i vedtægterne fastlægge investeringspolitik og
risikoprofil for hver afdeling. Foreningens vedtægter skal
endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af
medlemmernes andele.
Stk. 2. En professionel forenings
bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningens
afdelinger på grundlag af vedtægternes bestemmelser om
investeringspolitik og risikoprofil. Foreningens prospekt skal
indeholde oplysninger om disse risikorammer.
Stk. 3. En professionel forening skal,
senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om
ændringer i en afdelings risikorammer, underrette alle
medlemmer af afdelingen om ændringerne. Ændringerne kan
tidligst træde i kraft, efter at medlemmerne af afdelingen
har haft mulighed for at få indløst deres andele.
Stk. 4. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers
offentliggørelse af oplysninger og regler for professionelle
foreningers opgørelse af risici.
§ 151. En afdeling i en
professionel forening skal overholde de risikorammer, som
foreningens bestyrelse har fastsat på grundlag af
vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og
risikoprofil.
Stk. 2. Overskrider en afdeling i en
professionel forening de vedtægtsmæssige bestemmelser
om investeringspolitik eller risikoprofil eller de af bestyrelsen
fastsatte risikorammer, skal det straks indberettes til
Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for
overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil
imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.
Stk. 3. Ved overskridelser skal
risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de
fastsatte rammer. Finanstilsynet kan dog i særlige
tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen.
Nedbringes risikoen ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte
frist, skal Finanstilsynet slette den professionelle forening af
sit register.
Stk. 4. Alle medlemmer i en afdeling
skal have meddelelse om alle overskridelser af investeringspolitik,
risikoprofil eller risikorammer, der er indeholdt i
vedtægterne eller fastsat af bestyrelsen. Vedtægterne
skal indeholde bestemmelse om, hvordan meddelelsen skal gives.
Meddelelsen skal gives, senest 8 hverdage efter at en overskridelse
er konstateret.
§ 152. Reglerne i § 63,
§ 64, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt.,
§§ 65-73, § 75, stk. 4,
§ 76, § 79 og §§ 81 og 82 finder
med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse for
professionelle foreninger, dog sådan, at hverken
Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at
den professionelle forening overholder de nævnte
bestemmelser.
Stk. 2. Den reviderede og godkendte
årsrapport skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen
sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten
er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen fastsatte
regler. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen
senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 3. §§ 150-152 og
§ 163, stk. 1 og 2, i årsregnskabsloven finder
med de fornødne tilpasninger anvendelse på
professionelle foreninger.
§ 153. Finanstilsynet skal slette
en professionel forening eller afdeling heraf af sit register, hvis
foreningen anmoder herom.
§ 154. Opfylder en afdeling ikke
kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den
foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
kan Finanstilsynet slette afdelingen af sit register.
Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere
slette en forening eller afdeling af sit register, hvis
1) foreningen eller afdelingen ikke
længere opfylder betingelserne for at blive registreret,
2) foreningen gør sig skyldig i
grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller
af regler udstedt i medfør af denne lov,
3) en afdelings virksomhed ikke
påbegyndes senest 12 måneder efter registrering,
4) en afdelings virksomhed ikke
udøves i en periode på over 6 måneder eller
5) foreningens eller afdelingens
prospekt ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte regler om
prospekters indhold.
§ 155. Når Finanstilsynet
sletter en professionel forening af sit register, skal foreningen
ophøre med at bruge betegnelsen professionel forening.
§ 156. Beslutning om afvikling af
en afdeling i en professionel forening træffes af
generalforsamlingen, jf. dog stk. 2. Generalforsamlingens
beslutning skal indeholde bestemmelse om, hvem der skal stå
for afviklingen.
Stk. 2. Har en afdeling i en
professionel forening aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen
træffe beslutning om afvikling af afdelingen. Foreningens
bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab skal give
Finanstilsynet meddelelse om en sådan beslutning.
§ 157. Beslutning om, at en
afdeling i en professionel forening skal fusionere, træffes i
den ophørende enhed af generalforsamlingen og i den
fortsættende enhed af bestyrelsen.
Stk. 2. Beslutning om, at en afdeling
i en professionel forening skal spaltes, træffes af
generalforsamlingen.
Stk. 3. Beslutning om, at en afdeling
i en professionel forening skal overflyttes til en anden
professionel forening, træffes i den forening, hvor
afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen og i den
forening, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.
Bestyrelserne i de to foreninger skal, når en beslutning om
overflytning er truffet, orientere Finanstilsynet herom.
§ 158.
Investeringsforvaltningsselskabet skal give Finanstilsynet
meddelelse om, at generalforsamlingen har truffet beslutning om
fusion, spaltning eller afvikling af en afdeling, og, hvis der er
tale om afvikling, hvem der er udpeget til at forestå
afviklingen. Meddelelsen skal være vedlagt referat af den
generalforsamling, hvor beslutning blev truffet, og en eventuel
afviklingsplan.
Stk. 2. Når afvikling er
gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet sende en
erklæring fra foreningens bestyrelse og
investeringsforvaltningsselskabets direktør til
Finanstilsynet om, at al gæld er betalt. Finanstilsynet
sletter herefter afdelingen af sit register.
§ 159. En professionel forening
skal ved udbud af andele i foreningens afdelinger udarbejde et
prospekt. Prospektet skal efter anmodning udleveres til potentielle
og eksisterende investorer. En professionel forening kan
vælge at udarbejde et prospekt for hver afdeling eller et
prospekt, der dækker alle foreningens afdelinger.
Stk. 2. De væsentlige dele af
prospektet skal løbende ajourføres.
Stk. 3. Finanstilsynet
fastsætter regler om de oplysninger, som prospektet skal
indeholde, og om ajourføring af prospekter.
§ 160. En professionel forening
anses for en erhvervsdrivende forening, der skal registreres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder med de fornødne tilpasninger.
§ 11, stk. 2, kapitel 5 og kapitel 6 A i lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder finder ikke anvendelse på
professionelle foreninger.
Stk. 2. Når Finanstilsynet har
registreret en forening som professionel forening, skal foreningen
foretage anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med henblik
på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager de
nødvendige selskabsretlige registreringer.
Stk. 3. Når en forening er
slettet af Finanstilsynets register over professionelle foreninger,
skal foreningen anmelde de ændrede forhold til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, senest 2 uger efter at foreningen har modtaget
meddelelse om, at den er slettet.
Stk. 4. Hvis en tidligere professionel
forening ikke omfattes af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, og den ikke
ophører efter §§ 20 eller 20 a i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, skal dette anmeldes efter
stk. 3. Med anmeldelsen skal foreningen sende en
erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret
revisor om, at virksomheden utvivlsomt er solvent. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når
denne erklæring er modtaget.
Kapitel 18
Fåmandsforeninger
§ 161. Fåmandsforeninger er
foreninger, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller
offentligheden, og som før den 1. juli 2007 blev godkendt af
Finanstilsynet til at udøve virksomhed, som består
i
1) fra et eller flere medlemmer i
foreningen at modtage midler, som under iagttagelse af et princip
om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 13-15, jf. dog stk. 2,
og
2) at indløse et medlems andel
af formuen med midler, der hidrører fra denne, efter
vedtægternes bestemmelser herom.
Stk. 2. En godkendt
fåmandsforening, der investerer som
investeringsinstitutforening, må endvidere
1) anbringe midlerne i andre godkendte
fåmandsforeninger,
2) anbringe indtil 10 pct. af sin
formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter
end de i § 120, stk. 1-3, og § 121
nævnte og i anparter i kommanditselskaber og
3) anbringe midlerne i andele i
professionelle foreninger, som efter deres vedtægter
investerer inden for de grænser, der gælder for
godkendte fåmandsforeninger.
Stk. 3. En godkendt
fåmandsforening kan alene eller sammen med en eller flere
investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle
foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger
eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun
på den eller de pågældende foreningers vegne
udøver administrations-, investerings- eller
markedsføringsvirksomhed.
Stk. 4. Godkendte
fåmandsforeninger må kun udøve virksomhed som
nævnt i stk. 1-3.
Stk. 5. En godkendt
fåmandsforenings finansielle aktiver skal forvaltes og
opbevares særskilt for foreningen af et depotselskab, som er
godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal være et
kreditinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende
filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
§ 162. Bestyrelsen for en
godkendt fåmandsforening skal påse, at
1) foreningen opfylder kravene i
§ 161,
2) medlemmerne af foreningens ledelse
opfylder kravene i § 176,
3) Finanstilsynet har godkendt
foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,
4) Finanstilsynet ikke har
bemærkninger til foreningens vedtægter,
5) Finanstilsynet har godkendt
foreningens valg af depotselskab og
6) alle foreningens afdelinger har en
formue på mindst 10 mio. kr.
Stk. 2. Godkendte
fåmandsforeninger skal give Finanstilsynet meddelelse om
oprettelse eller ophør af afdelinger.
§ 163. En godkendt
fåmandsforening kan ændre status til en professionel
forening ved på en generalforsamling at træffe
beslutning om at ændre fåmandsforeningens
vedtægter, således at vedtægterne opfylder
kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade
sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i
kapitel 17.
§ 164. Enhver, der ejer en andel
af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne
hæfter alene med deres andele.
Stk. 2. En godkendt
fåmandsforening skal organiseres i afdelinger, hver baseret
på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes
bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på
mindst 10 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i
formuen.
Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun
for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog
også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der
forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det
på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan
opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de
øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de
fælles omkostninger.
Stk. 4. Enhver andel i en forening
eller afdeling skal medføre samme rettigheder. Bestemmelsen
i 1. pkt. er dog ikke til hinder for, at
1) der etableres andelsklasser i en
afdeling,
2) en afdeling udsteder andele uden
ret til udbytte (ex kupon) eller
3) det i vedtægterne bestemmes,
at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af
formuen eller for mere end et bestemt beløb.
§ 165. Reglerne i kapitel 10
finder tilsvarende anvendelse for fåmandsforeninger.
§ 166. Finanstilsynet kan
tilbagekalde en fåmandsforenings godkendelse, hvis
1) foreningen anmoder herom,
2) en eller flere af foreningens
afdelinger ikke opfylder kravet om minimumsformue og ikke har
tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist,
3) foreningen ikke længere
opfylder betingelserne for at være godkendt,
4) foreningens eller en af
afdelingernes virksomhed ikke udøves i en periode på
over 6 måneder, eller
5) foreningen eller en af afdelingerne
gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af
loven.
Stk. 2. Når Finanstilsynet
tilbagekalder en forenings godkendelse, skal foreningen afvikles.
Finanstilsynet kan fastsætte en frist for, at der
træffes beslutning om en sådan afvikling, jf.
§ 167. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet bestemme,
at foreningen skal afvikles.
§ 167. Beslutning om afvikling af
en fåmandsforening eller afdeling heraf træffes af
generalforsamlingen, jf. dog stk. 2. Generalforsamlingens
beslutning skal indeholde bestemmelse om, hvem der skal stå
for afviklingen.
Stk. 2. Har en afdeling i en
fåmandsforening aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen
træffe beslutning om afvikling af afdelingen. Foreningens
bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab skal meddele
Finanstilsynet en sådan beslutning.
Stk. 3. Beslutning om, at en afdeling
i en fåmandsforening skal overflyttes til en anden
fåmandsforening, træffes i den forening, hvor
afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen og i den
forening, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.
Bestyrelserne i de to foreninger skal, når en beslutning om
overflytning er truffet, orientere Finanstilsynet herom.
§ 168. Beslutning om, at en
fåmandsforening eller afdeling heraf skal fusionere,
træffes i den ophørende enhed af generalforsamlingen
og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.
Stk. 2. Beslutning om, at en
fåmandsforening eller afdeling heraf skal spaltes,
træffes af generalforsamlingen.
§ 169.
Investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at
generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning
eller afvikling, og hvem der er udpeget til at forestå
afvikling. Meddelelsen skal være vedlagt referat af den
generalforsamling, hvor beslutning blev truffet, og en eventuel
afviklingsplan til orientering.
Stk. 2. Når en afvikling af en
forening er gennemført, skal
investeringsforvaltningsselskabet til Finanstilsynet indsende to
eksemplarer af afviklingsregnskabet revideret af foreningens
revisorer og en erklæring fra foreningens bestyrelse og
investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al
gæld er betalt. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar
af afviklingsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Når en afvikling af en
afdeling er gennemført, skal
investeringsforvaltningsselskabet til Finanstilsynet indsende en
erklæring fra foreningens bestyrelse og
investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al
gæld er betalt.
§ 170. Bestemmelserne i denne lov
om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter
over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på
foreninger, der er under afvikling.
§ 171. En fåmandsforening
skal ved udbud af andele i en forening eller afdeling udarbejde et
prospekt. En fåmandsforening skal efter anmodning udlevere
prospektet til potentielle og eksisterende investorer.
Stk. 2. De væsentlige dele af
prospektet skal løbende ajourføres.
Stk. 3. Et prospekt og ændringer
heri skal umiddelbart efter udarbejdelse være modtaget i
Finanstilsynet.
Stk. 4. Finanstilsynet
fastsætter regler om de oplysninger, som et prospekt skal
indeholde, og om ajourføring af prospekter.
Kapitel 19
Fællesregler for professionelle
foreninger og fåmandsforeninger
Andelsklasser
§ 172. Når en forenings
vedtægter indeholder bestemmelser om, at foreningens
afdelinger kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter
vedtægternes bestemmelser herom etablere andelsklasser i en
afdeling. I en bestående afdeling forudsætter
etableringen, at afdelingens medlemmer på en
generalforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kan
opdeles i andelsklasser. Det skal fremgå af afdelingens navn,
hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.
Stk. 2. En andelsklasse i en
fåmandsforening skal have en formue på mindst 10 mio.
kr. En andelsklasse i en professionel forening skal have en formue
på mindst 25 mio. kr. Andelsklassens formue skal, senest 6
måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om
etablering, enten være tegnet, eller der skal foreligge en
ubetinget garanti fra et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller
en pensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio. kr.
henholdsvis mindst 25 mio. kr.
Stk. 3. Senest 8 hverdage efter at
bestyrelsen i en fåmandsforening har truffet beslutning om
etablering af en andelsklasse, skal meddelelse herom sendes til
Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af
omkostninger, jf. stk. 5. Foreningen skal også sende en
erklæring fra investeringsforvaltningsselskabets revisor om,
at investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange,
administrative systemer og regnskabsmæssige praksis er
betryggende, for så vidt angår administration af de
typer andelsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at
etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors
erklæring kan sendes efterfølgende, men foreningen kan
først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har
meddelt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger.
Stk. 4. En andelsklasse har ikke
fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder
eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del
af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den
fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke
aktiver.
Stk. 5. Er en afdeling opdelt i
andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for
fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at
hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens
fælles omkostninger samt de særlige omkostninger, der
er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og
§ 91 finder ikke anvendelse for ex
kupon-andelsklasser.
Stk. 7. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere bestemmelser om andelsklasser,
herunder bestemme, at visse typer af andelsklasser ikke kan
etableres.
Andelsklassers afvikling
§ 173. Beslutning om afvikling af
en andelsklasse træffes af andelsklassens medlemmer på
en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens
medlemmer ikke ønsker deres andele overført til en
anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at
afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i
andelsklassen.
Stk. 2. Har en andelsklasse aldrig
optaget medlemmer, kan bestyrelsen træffe beslutning om
afvikling af andelsklassen.
Stk. 3. Opfylder en andelsklasse ikke
kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at
bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen
afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele,
som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående
generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en andelsklasse ikke kravet
om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne
formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal
foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt i
andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning.
Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om at
overføre deres andele til en anden andelsklasse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan
påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis
andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed, senest 12
måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om
andelsklassens etablering.
Stk. 5. Når en andelsklasse er
afviklet, skal en fåmandsforening straks orientere
Finanstilsynet herom med angivelse af årsagen til
beslutningen samt oplyse, hvem der har truffet beslutningen.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fratage en
forening retten til at have andelsklasser.
Ledelse
§ 174. Bestyrelsen og direktionen
for investeringsforvaltningsselskabet skal straks meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende
betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte drift.
Stk. 2. Hvis et medlem af en forenings
bestyrelse eller af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet
eller den eksterne revision må formode, at foreningen eller
en afdeling ikke opfylder formuekravet, skal den
pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.
§ 175. Bestyrelsen for en
forening skal vælge et investeringsforvaltningsselskab med
hjemsted her i landet til at varetage den daglige ledelse af
foreningen.
§ 176. Et medlem af bestyrelsen i
en forening skal være myndig og have fyldestgørende
erfaring til at udøve sit hverv i den pågældende
forening.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen
må ikke:
1) Være pålagt eller blive
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv på betryggende måde.
2) Have indgivet begæring om
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.
3) På grund af sin
økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende
ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig
indflydelse på, have påført eller
påføre foreningen tab eller risiko for tab.
4) Have udvist eller udvise en
adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil varetage hvervet på forsvarlig måde. Ved
vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen har udvist en
adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil varetage hvervet på forsvarlig måde, skal der
lægges vægt på hensynet til at opretholde
tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen i en
forening skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold
nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres
indtræden i foreningens ledelse, og hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Adgang til
at delegere opgaver
§ 177. Bestyrelsen kan delegere
opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til
et selskab, der har tilladelse til at udføre de
pågældende opgaver.
Stk. 2. Bestyrelsen kan uanset
stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere
kerneopgaver. Bestyrelsen kan dog indgå aftale om
porteføljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne
i § 178, stk. 1, og hvis interesser ikke kan
være i strid med foreningens.
Stk. 3. Når en forenings
bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 1
og 2, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af
foreningen og overholde de betingelser, der fremgår af
§§ 178-180.
Stk. 4. Bestyrelsens,
investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets
forpligtelser, herunder forpligtelserne i §§ 106 og
107 i lov om finansiel virksomhed, berøres ikke af, at
bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.
Stk. 5. Bestyrelsen og
investeringsforvaltningsselskabets direktion skal sørge for
overvågning af de delegerede opgavers udførelse.
Stk. 6. Bestyrelsen må ikke
delegere så stor en del af de administrative opgaver, at
investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for
så vidt angår opgaver i forbindelse med administration
af foreningen.
Stk. 7. Finanstilsynet
fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der
er kerneopgaver, jf. stk. 2, og om, hvordan foreningen skal
følge op på delegerede opgaver.
§ 178. En forening skal sikre
sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er
kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende
opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører
investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere
opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er
registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som er
underlagt tilsyn.
Stk. 2. Den virksomhed, som foreningen
har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det
enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de
delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og
kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv
administration af foreningen.
Stk. 3. Foreningens delegation af
opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med foreningen
og må navnlig ikke forhindre foreningens administration i at
virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i
medlemmernes interesse.
§ 179. Ved delegation af opgaver
skal en forening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningens
ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt
at overvåge de aktiviteter, der udføres af den
virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.
Stk. 2. Aftalen om delegation må
ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt
at give yderligere instrukser til den virksomhed, som en opgave er
uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig
virkning, hvis det er i foreningens interesse.
§ 180. En fåmandsforening
skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om
delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og
betingelser.
Stk. 2. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for, hvilke aftaler der er
omfattet af meddelelsespligten.
Ydelse og
optagelse af lån m.v.
§ 181. En forening må ikke
yde lån eller stille garanti på tredjemands vegne.
Stk. 2. En forening kan dog
påtage sig den hæftelse, der er forbundet med
erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne
hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings
formue.
§ 182. En forening må ikke
optage lån.
§ 183. Uanset bestemmelsen i
§ 182 kan Finanstilsynet tillade, at en forening på
vegne af en afdeling
1) optager kortfristede lån
på højst 10 pct. af en afdelings formue for at
indløse medlemsandele, for at udnytte tegningsrettigheder
eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og
2) optager lån på
højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast
ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af
foreningens virksomhed.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede
lån må tilsammen højst udgøre 15 pct. af
en afdelings formue.
§ 184. Finansielle instrumenter,
der er optaget til handel på et reguleret marked eller
på et andet marked, skal, hvis de handles uden for de
regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den,
der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne
opnås på det pågældende marked.
§ 185. En forening kan erhverve
løsøre og fast ejendom, som er absolut
påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Emission af
andele
§ 186. En forenings bestyrelse
træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager
emission af andele.
§ 187. Andele i en afdeling kan
kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionspris. Fondsandele
er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan
påbyde en forening at udsætte emission af andele i en
afdeling, hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens
interesse.
Stk. 3. Finanstilsynet
fastsætter regler om beregning af emissionspris og om de
oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.
Indløsning af andele
§ 188. En forening skal
løbende være åben for indløsning af
andele, således at et medlem kan blive indløst
på forlangende.
Stk. 2. En forening kan udsætte
indløsning af andele
1) når foreningen ikke kan
fastsætte indre værdi på grund af markedsforhold,
eller
2) når foreningen af hensyn til
en lige behandling af medlemmerne først kan fastsætte
den indre værdi, når foreningen har realiseret de til
indløsningen af andelene nødvendige aktiver.
Stk. 3. En forening skal straks efter
udsættelse af indløsning underrette Finanstilsynet
herom, herunder redegøre for årsagen til
udsættelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan
påbyde en forening at udsætte indløsning af
andele, hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens
interesse.
Stk. 5. Finanstilsynet
fastsætter regler om beregning af indløsningspris og
om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.
§ 189. Såfremt en forening
har begået fejl, som har medført en afvigelse på
0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller
indløsningspris, skal foreningen sørge for, at
berørte medlemmer får underretning om fejlen.
Foreningen skal, inden 3 hverdage efter at fejlen er opdaget,
påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til
Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en
redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af,
hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Stk. 2. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om foreningers
underretningspligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved
beregning af emissions- eller indløsningsprisen.
§ 190. Når en afdeling i en
forening investerer i andele i andre afdelinger eller udenlandske
investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem
delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et
andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til
gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en
betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må
investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke
opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for
foreningens investeringer i andele i de andre afdelinger.
Investeringsbeviser m.v.
§ 191. Hvis en afdeling er
bevisudstedende, skal den til hvert medlem udstede et eller flere
investeringsbeviser. Beviserne i professionelle foreninger skal
noteres på navn.
Stk. 2. Er en afdeling
kontoførende, skal foreningen føre et register over
medlemmernes andele og til medlemmerne udlevere en udskrift af
registeret som dokumentation for medlemmernes andele af afdelingens
formue.
§ 192. Udstedes foreningens
andele efter bestyrelsens beslutning gennem en
værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse
hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et
eller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne
på foreningens regning kan få
1) deres andele m.v. indskrevet og
opbevaret der og
2) meddelelse om udbytte m.v. samt en
årlig kontoudskrift.
Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv
at udpege et kontoførende institut, der på foreningens
regning udfører de i stk. 1 nævnte opgaver,
såfremt instituttet over for foreningen påtager sig
opgaverne for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til
det institut, foreningen har indgået aftale med.
§ 193. Overdrages et
investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14,
stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.
Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse
i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og
iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende
på, at det ikke er et omsætningspapir. Et til
ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at
være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med
foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis
navnet ikke er påført beviset.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder
§§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende
anvendelse.
§ 194. Mortifikation af
investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens
vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser
herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i
det første nummer i et kvartal med følgende
varsel:
1) Mindst 4 uger ved mortifikation af
investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.
2) Mindst 6 måneder ved
mortifikation af andre investeringsbeviser.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan
mortificeres uden dom sammen med det investeringsbevis, hvortil de
hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer
andet.
Kapitel 20
Andre kollektive
investeringsordninger
§ 195. En anden kollektiv
investeringsordning er en investeringsordning, der modtager midler
fra en videre kreds eller offentligheden, hvor investorerne
bærer markedsrisikoen, og som direkte eller indirekte
investerer mindst 80 pct. af ordningens midler i de i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter eller i
likvide midler uden at være en investeringsforening,
specialforening eller hedgeforening.
Stk. 2. En anden kollektiv
investeringsordning skal administreres af et
investeringsforvaltningsselskab eller et pengeinstitut, der er
ansvarlig for udbud af andele til investorerne, og som skal udstede
dokumentation til investorerne for deres andel af den kollektive
investeringsordning og føre et register over de investorer,
der deltager i ordningen.
Stk. 3. Et
investeringsforvaltningsselskab eller pengeinstitut skal meddele
Finanstilsynet, hvilke investeringsordninger omfattet af
stk. 1 virksomheden administrerer.
Stk. 4. En anden kollektiv
investeringsordning skal beskrives i et sæt retningslinjer,
der skal indeholde oplysninger om
1) den kollektive
investeringsordnings
a) navn,
b) juridiske form,
c) betaling af honorarer til det
selskab, der administrerer den kollektive investeringsordning,
d) rammer for midlernes
anbringelse,
e) eventuelle tilslutning til en
investorgarantiordning,
f) beskrivelse af de risici, der
er forbundet med at deltage i ordningen,
g) investorers rettigheder og
h) de regler, der gælder
for emission og indløsning og for salg af andele,
2) hvilke aktiver midlerne anbringes
i, og principperne for indregning og måling af
investeringsordningens aktiver og passiver,
3) princippet for beregning af
andelenes indre værdi og omkostningerne ved at ind- og
udtræde af ordningen,
4) regnskabsaflæggelse og
revision,
5) rapportering til investorerne,
6) eventuelle afviklingsplaner for den
kollektive investeringsordning, og
7) hvordan og med hvilket varsel
investorerne vil blive underrettet om ændringer i de i nr.
1-6 nævnte vilkår.
Stk. 5. Er den kollektive
investeringsordnings udbud af andele ikke omfattet af kapitel 12 i
lov om værdipapirhandel m.v., skal den beskrives i et
udbudsdokument.
Stk. 6. Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om det i stk. 4
nævnte regelsæt og det i stk. 5 nævnte
udbudsdokument.
Stk. 7. Såfremt det selskab, der
administrerer en anden kollektiv investeringsordning, har
begået fejl ved beregning af emissions- eller
indløsningsprisen, som har medført en afvigelse
på 0,5 pct. eller mere, skal selskabet sørge for, at
berørte investorer får underretning om fejlen, og
offentliggøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal, inden 3
hverdage efter at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen
af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet.
Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en
redegørelse, der beskriver baggrunden for fejlen, og hvordan
selskabet vil undgå lignende fejl i fremtiden.
Stk. 8. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om selskabers
underretningspligt om fejl ved beregning af emiss?ions- eller
indløsningsprisen efter stk. 7.
Stk. 9. Finanstilsynet kan
påbyde en investeringsordning som nævnt i stk. 1,
der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13
nævnte finansielle instrumenter, at
1) ændre status til en
investeringsforening eller en specialforening, hvis ordningen
driver virksomhed i foreningsform, eller
2) afvikle sin virksomhed, hvis
ordningen ikke driver virksomhed i foreningsform.
Afsnit XII
Tilsyn og afgifter m.v.
Kapitel 21
Tilsyn og afgifter m.v.
Generelle
regler om tilsyn
§ 196. Finanstilsynet påser
overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i
medfør af loven, undtagen § 41, stk. 1 og 2.
Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af foreningers
vedtægter, når Finanstilsynet har godkendt
vedtægterne. Finanstilsynet påser endvidere
overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31,
stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser dog overholdelsen af
§ 11, stk. 1 og 3, og § 224, stk. 1 og 2,
stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4. Fondsrådet kontrollerer med
Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel
information i årsrapporter og delårsrapporter i
§§ 63-73 og i regler udstedt i medfør af
§ 76 er overholdt for foreninger, som har udstedt
værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf.
§ 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v. Fondsrådet udøver i den
forbindelse beføjelserne i medfør af
§ 77.
Stk. 2. Finanstilsynet skal i sin
tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af
den enkelte forenings forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af
tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn,
hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de
potentielle risici eller skadevirkninger.
Stk. 3. Økonomi- og
erhvervsministeren kan med henblik på at gennemføre
EU-retlige regler fastsætte nærmere regler for
Finanstilsynets procedurer.
§ 197. Det Finansielle
Virksomhedsråd indgår i tilsynet med eller
registreringen af investeringsforeninger, specialforeninger,
professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger,
hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger med en
tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør
af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
§ 198. Finanstilsynet skal
undersøge foreningernes forhold, herunder ved gennemgang af
løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte
forening.
Stk. 2. Efter inspektion i en forening
afholder Finanstilsynet et møde med deltagelse af
foreningens bestyrelse, direktion eller
investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings
eventuelle administrationsselskab, eksterne revisor og den interne
revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører
afgrænsede aktivitetsområder hos foreningen. På
mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner
vedrørende inspektionen.
Stk. 3. Efter et
inspektionsbesøg sender Finanstilsynet væsentlige
konklusioner i form af en skriftlig rapport til foreningens
bestyrelse, direktion og eksterne revisor samt den interne
revisionschef.
§ 199. Foreningerne skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i
direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske
investeringsinstitutter, der udøver virksomhed her i landet
ved udbud af andele.
Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse få
adgang til en forening med henblik på indhentelse af
oplysninger og ved inspektioner.
Stk. 3. I det omfang det er
nødvendigt for bedømmelse af en forenings
økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger
og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
få adgang til de virksomheder, med hvilke foreningen har
særlig direkte eller indirekte forbindelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve
alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale,
udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk
lagrede data, som skønnes nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en
fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens
bestemmelser.
Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse få
adgang til en leverandør eller underleverandør med
henblik på indhentelse af oplysninger om aktiviteter, der er
outsourcet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente
oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 210,
stk. 6, nr. 14 og 18, nævnte myndigheder.
§ 200. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
foreningers pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af foreningen.
§ 201. Finanstilsynet kan
påbyde en forening at afholde udgifterne til, at der bliver
foretaget en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold
i foreningen, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af
væsentlig betydning for tilsynet med foreningen, og der ikke
er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende
undersøgelse.
Stk. 2. Den uvildige
undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige
personer. Finanstilsynet anmoder foreningen om at indstille en
eller flere sagkyndige personer til at forestå den uvildige
undersøgelse. Såfremt de indstillede sagkyndige ikke
vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege andre
sagkyndige personer. Udgifterne til den eller de sagkyndige
personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men
afholdes endeligt af foreningen. Finanstilsynet kan kræve
forudgående eller løbende betaling eller
sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Foreningen skal give de
sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.
Stk. 4. Den uvildige
undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport
til Finanstilsynet, samtidig med at en kopi af rapporten sendes til
foreningen.
Stk. 5. De sagkyndige personer skal
straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver
opmærksomme på i forbindelse med den uvildige
undersøgelse, såfremt der er en ikke uvæsentlig
risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at
foreningen vil miste sin tilladelse.
Stk. 6. Det Finansielle
Virksomhedsråd træffer afgørelse i sager om
påbud efter stk. 1.
§ 202. Finanstilsynet kan
samarbejde med andre danske myndigheder for at sikre overholdelsen
af denne lov og af regler udstedt i medfør af loven.
Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndigheder, der er
danske, organer eller personer.
§ 203. Finanstilsynet kan anmode
de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, om at medvirke til at påse
overholdelsen af loven, og af de regler, der er udstedt i
medfør af loven ved tilsynsaktiviteter, kontroller på
stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats
område.
Stk. 2. Hvis et udenlandsk
investeringsinstitut udfører eller har udført
handlinger her i landet, der er i strid med øvrige
bestemmelser, som ikke er harmoniseret i medfør af
UCITS-direktivet, kan Finanstilsynet træffe foranstaltninger
over for investeringsinstituttet i overensstemmelse med de
gældende regler.
Stk. 3. Hvis de kompetente myndigheder
i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
som er hjemland for et udenlandsk investeringsinstitut, undlader at
træffe tilstrækkelige foranstaltninger eller undlader
at reagere inden for en rimelig frist og investeringsinstituttet
fortsætter med at optræde på en måde, der
er til skade for investorerne her i landet, kan Finanstilsynet
1) efter at have underrettet de
kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland herom
træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at
beskytte investorerne, og Finanstilsynet kan i den forbindelse
forhindre det pågældende investeringsinstitut i at
fortsætte markedsføringen af andele her i landet,
eller
2) gøre Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg opmærksomt på sagen.
Stk. 4. Hvis Finanstilsynet har god
grund til at formode, at udenlandske investeringsinstitutter
udfører eller har udført handlinger på en anden
medlemsstats område, der er i strid med bestemmelser i
UCITS-direktivet, giver Finanstilsynet de kompetente myndigheder i
den anden medlemsstat en så nøjagtig meddelelse som
muligt.
§ 204. Finanstilsynet skal
samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, om at medvirke ved
tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner
her i landet, når det gælder udenlandske UCITS eller
investeringsforeninger, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer
i andre medlemsstater.
Stk. 2. Såfremt en kompetent
myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller
undersøgelse af en udenlandsk UCITS eller en dansk
investeringsforening, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet
1) gennemføre kontrollen eller
undersøgelsen selv,
2) tillade, at den anmodende myndighed
selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen,
eller
3) lade en revisor eller anden ekspert
gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.
Stk. 3.
Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en
kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2,
kan undersøgelse kun foretages med Finanstilsynets
medvirken.
Stk. 4. Finanstilsynet kan
fastsætte bestemmelser om samarbejde med kompetente
myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
§ 205. Forbrugerombudsmanden kan
anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod
redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 22,
herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede
beløb. Markedsføringslovens § 20,
§ 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende
anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker
at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden
kan udpeges som grupperepræsentant i et
gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give
påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med
§ 22. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage
inspektionsbesøg i filialer af
administrati?onsselskaber og investeringsinstitutter.
§ 206. Finanstilsynet underretter
Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at
en virksomheds kunder kan have lidt tab, som følge af at
virksomheden har overtrådt § 22.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har
uanset § 210 adgang til samtlige oplysninger i
Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.
§ 207. Finanstilsynet kan
påbyde en forening at afsætte en direktør i
foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 39, stk. 2, ikke kan bestride
stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan
påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at
nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis denne efter § 39, stk. 2, ikke kan
bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan
påbyde en forening at afsætte en direktør,
når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger
m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 39, stk. 2,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1.
pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud
meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 39,
stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold
til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Forlangende herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger
efter at påbuddet er meddelt den pågældende.
Forlangende om indbringelse for domstolene har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved
kendelse bestemme, at den pågældende direktør
eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens
behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af forlangende herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen
drift eller efter anmodning tilbagekalde et påbud meddelt
efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår
Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan
ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger
efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning
om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis
påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er
forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af
påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets
afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har foreningen ikke afsat
direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 2.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage foreningens tilladelse, jf.
§ 92, stk. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke
efterkommer et påbud meddelt i medfør af
stk. 2-4.
§ 208. Finanstilsynet kan
selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder
foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme
gennemsigtigheden på foreningsområdet, og
offentliggøre resultaterne af disse.
§ 209. I tilfælde, hvor en
forening eller afdeling er gået konkurs eller
størstedelen af foreningens eller afdelingens drift er
ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en
redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i
forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har ydet
garanti eller stillet midler til rådighed for foreningen
eller afdelingen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller
dele af foreningen eller afdelingen.
Stk. 2. Finanstilsynet skal
offentliggøre redegørelsen i stk. 1. I
forbindelse med offentliggørelsen finder § 210
ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører
kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været
involveret i forsøg på at redde den
pågældende forening eller afdeling.
Stk. 3. Redegørelsen efter
stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under
forløbet op til konkursen m.v.
§ 210. Finanstilsynets ansatte er
under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme
gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i
Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets
vegne. Det gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. i dette stykke finder
tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af
sekretariatsfunktion for Fondsrådet.
Stk. 2. Samtykke fra den, som
tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i
stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke
anvendelse på oplysninger i sager om:
1) God skik, jf. § 22 og
bekendtgørelser udstedt i medfør af § 22,
stk. 2.
2) Afgørelser vedrørende
vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2.
3) Afgørelser vedrørende
foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis,
forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44.
4) Forbud mod at opkræve
dobbeltgebyr, jf. §§ 57-59.
5) Pligten til at indberette
fejlberegninger, jf. §§ 56 og 189.
6) Afholdelse af udgifter i
forbindelse med udstedelse af andele gennem en
værdipapircentral, jf. §§ 61 og 92.
7) Prospekter og
bekendtgørelser om prospekter, jf. §§ 83-159
og 171.
8) Offentliggørelse af
emissions- og indløsningspriser, jf.
§§ 86-88.
9) Inddragelse af
investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers
tilladelse, jf. § 92, stk. 1, og tilbagekaldelse af
fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.
10) Foreningers placering af midler,
jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 161 og § 147,
stk. 1, nr. 1.
11) Overskridelse af risikoprofil,
risikopolitik og risikorammer, jf. §§ 146 og
151.
12) Pligten til at
offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre
værdi, jf. § 87, stk. 1.
13) Pligten til at underrette
navnenoterede medlemmer, jf. § 87, stk. 2, og
§ 150, stk. 3.
14) Pligten til at indberette
overskridelser, jf. § 146, stk. 3, og
§ 151, stk. 2.
15) Pligten til at underrette
medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 146,
stk. 5, og § 151, stk. 4.
16) Pligten til at beskrive
kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf.
§ 195, stk. 4.
17) Udbudsdokument, jf.
§ 195, stk. 5.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er
ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver
fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form,
når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan
identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan
videregives under en civil retssag, når en forening eller
afdeling er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne
ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller
har været involveret i forsøg på at redde
foreningen eller afdelingen.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er
ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Fondsrådet henholdsvis
Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige myndigheder,
herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i
dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og
domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat
af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner
nedsat ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg
vedrørende en forenings eller afdelings generelle
økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af foreninger, når der træffes
beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler
til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den
parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen.
10) Interessenter, herunder
myndigheder, involveret i forsøg på at redde en
kriseramt forening eller afdeling, under forudsætning af at
modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) Skifteretten og andre
myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber,
under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Danmarks Nationalbank,
udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af
Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab
af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres
lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og
værdipapirhåndteringssystemer og varetagelse af det
finansielle systems stabilitet.
13) En institution, der
forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at
institutionen reagerer behørigt på misligholdelser
eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen.
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i
andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der har ansvaret for tilsyn med
investeringsinstitutter, finansielle virksomheder,
finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders og
investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor
til varetagelsen af deres opgaver.
15) Organer i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for
finansiel informati?on fra udstedere af værdipapirer,
der er optaget på et reguleret marked.
16) Ministre med ansvar for den
finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, i forbindelse med
krisehåndtering af en forening.
17) Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed,
under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver.
18) Finansielle tilsynsmyndigheder i
lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter,
finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle
virksomheders og investeringsinstitutters likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets
regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
19) Revisortilsynet og
Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Alle, der i henhold til
stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den
i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger
modtaget i medfør af stk. 6, nr. 17, kan uanset
tavshedspligten udveksles direkte mellem på den ene side Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt
organer etableret af denne myndighed og på den anden side Det
Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som
Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller
hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 10. Adgangen til udlevering af
fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i
henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i
sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september
1995.
Stk. 11. Videregivelse efter
stk. 6, nr. 18, kan alene ske
1) på baggrund af en
international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter
stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører
fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, kan endvidere alene ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører.
§ 211. Afgørelser truffet
i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og
§ 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed, skal offentliggøres. 1. pkt.
gælder også beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2.
Offentliggørelsen skal omfatte foreningens navn. 1.-3. pkt.
gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning, som foretages
af Finanstilsynet efter delegation fra Fondsrådet eller Det
Finansielle Virksomhedsråd.
Stk. 2. Offentliggørelse efter
stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for foreningen eller
efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om
undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller
forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra
finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden
for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Hvis offentliggørelse
er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske
offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der
nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun, i op til 2 år
efter at den pågældende afgørelse er
truffet.
§ 212. Finanstilsynet skal
orientere offentligheden om sager, som er behandlet af
Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
følgende bestemmelser:
1) God skik, jf. § 22 og
bekendtgørelser udstedt i medfør af § 22,
stk. 2.
2) Afgørelser vedrørende
vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2.
3) Afgørelser vedrørende
foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis,
forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44.
4) Forbud mod at opkræve
dobbeltgebyr, jf. § 57-59.
5) Pligten til at indberette
fejlberegninger, jf. §§ 56 og 189.
6) Afholdelse af udgifter i
forbindelse med udstedelse af andele gennem en
værdipapircentral, jf. § 61, stk. 1 og 2, og
§ 92.
7) Prospekter og
bekendtgørelser om prospekter, jf. §§ 83, 159
og 171.
8) Offentliggørelse af
emissions- og indløsningspriser, jf.
§§ 86-88.
9) Inddragelse af
investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers
tilladelse, jf. § 92, stk. 1, og tilbagekaldelse af
fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.
10) Foreningers placering af midler,
jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 161 og § 147,
stk. 1, nr. 1.
11) Overskridelser af risikoprofil,
risikopolitik og risikorammer, jf. §§ 146 og
151.
12) Pligten til at
offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre
værdi, jf. § 87, stk. 1.
13) Pligten til at underrette
navnenoterede medlemmer, jf. § 87, stk. 2, og
§ 150, stk. 3.
14) Pligten til at indberette
overskridelser, jf. § 146, stk. 3, og
§ 151, stk. 2.
15) Pligten til at underrette
medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 146,
stk. 5, og § 151, stk. 4.
16) Pligten til at beskrive
kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. 195,
stk. 4.
17) Udbudsdokument, jf.
§ 195, stk. 5.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere
orientere offentligheden om navnet på en forening, der
overtræder forbuddet mod at udøve
investeringsforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 4,
forbuddet mod at udøve specialforeningsvirksomhed uden
tilladelse, jf. § 6, eller forbuddet mod at udøve
hedgeforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 7.
§ 213. Som part i forholdet til
Finanstilsynet anses alene den forening eller det udenlandske
investeringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet
i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte
tilfælde anses en anden end foreningen tillige som part i
Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den
del af sagen, der vedrører den pågældende:
1) En, som overtræder lovens
forbud mod at drive investeringsforenings- eller
specialforeningsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1 og 4, og
§ 6, stk. 1 og 3.
2) En forening, som ansøger om
godkendelse, jf. § 10.
3) Et medlem af en forenings
bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en
forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 10,
stk. 9, jf. stk. 1.
4) Revisor i en forening, når
Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at
give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 79,
stk. 4 og 5, og i sager, hvor de valgte revisorer ikke har
opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf.
§ 81.
5) Den, som Finanstilsynet indhenter
oplysninger fra til afgørelse af, om den
pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf.
§ 199, stk. 3.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt
et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre
ledende medarbejdere i en forening, foreningens
investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab eller i et
udenlandsk investeringsinstitut, hvis Finanstilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende.
Stk. 4. Partsstatus og
partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset
til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den
8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af
fortrolige oplysninger, jf. § 43, er partsstatus og
partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets
afgørelse træffes efter den 1. februar 2004.
§ 214. Finanstilsynet afgiver i
samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt til
økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for
udstedelse af regler om god skik og om erfaringerne med reglernes
anvendelse, jf. § 22, stk. 2.
§ 215. § 356 i lov om
finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på
medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets
virksomhed efter denne lov.
Afgifter
§ 216. Investeringsforeninger,
specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger og
professionelle foreninger under tilsyn eller registrering efter
denne lov samt udenlandske investeringsinstitutter, jf.
§§ 18 og 19, betaler afgift til Finanstilsynet.
Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel
virksomhed.
Frister
§ 217. De frister, der er fastsat
i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med
dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser
fristen, finder sted. Det gælder ved beregning af såvel
dag- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger,
udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den
dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i
måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på
månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste
dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en
månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid
på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år,
udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen
for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en
weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller
nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
Digital
kommunikation
§ 218. Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
anvendelse af digital kommunikation, herunder digital signatur, ved
udveksling af information efter denne lov mellem borgere og
virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning
på den anden side samt om opbevaring af information.
Kapitel 22
Delegations- og klagebestemmelser
§ 219. Henlægger
økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter
loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om
klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 220. Afgørelser truffet
af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold
til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan af den,
som afgørelsen retter sig mod, indbringes for
Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Afsnit XIII
Straf, ikrafttræden og
overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 23
Straffebestemmelser m.v.
§ 221. Overtrædelse af
§ 4, stk. 1-5, § 5, stk. 1-4,
§ 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1 og 2,
§ 8, § 10, stk. 5, § 13,
stk. 3-5, § 20, stk. 1 og 2, § 21,
§ 30, stk. 1, 1. pkt., § 32,
stk. 1-3, § 33, stk. 1, stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 6 og 7, § 34, stk. 1 og 2,
§ 35, stk. 1-4, § 36, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, § 37, § 39, stk. 3,
jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 43, stk. 1 og 2,
§ 45, stk. 1, 2 og 4, § 46,
§ 47, stk. 1, § 48, stk. 1,
§ 49, stk. 1, § 50, § 54,
stk. 1, § 55, stk. 1, 2 og 5, § 56,
stk. 1, §§ 57-59, § 63, stk. 1,
1. pkt., § 64, stk. 1, § 65, stk. 1
og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 66, § 67,
stk. 1 og 2, § 68, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 69-71,
§ 72, 1. pkt., § 73, 1. pkt., § 74,
§ 75, stk. 1 og 5, § 78, stk. 1, 1.
pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4,
§§ 80 og 81, § 83, stk. 1, 3 og 4,
§ 84, stk. 1, § 85, stk. 1,
§ 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og 2,
§§ 89 og 90, § 91, stk. 3 og 5,
§ 96, stk. 1 og 5 og stk. 6, 2. pkt.,
§ 98, stk. 2, § 113, stk. 1,
§§ 120-122, § 123, stk. 1 og 2 og
stk. 4, 1. pkt., § 124, § 125, stk. 1
og stk. 2, 2. pkt., §§ 126, 128 og 129,
§ 130, stk. 1, 4 og 5, § 131,
§ 132, stk. 1 og 3, §§ 133, 135 og
137, § 138, stk. 1-3, § 140, stk. 2,
1. pkt., § 141, stk. 1, § 142,
§ 143, stk. 1 og 2, § 144,
§ 145, stk. 2, 1. pkt., § 146,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 3. pkt.,
§ 147, stk. 1, 3 og 4, § 148, stk. 1
og 5, § 150, stk. 1-3, § 151, stk. 1
og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, §§ 152,
155 og 158, § 159, stk. 1 og 2, § 161,
stk. 5, § 162, stk. 2, § 165,
§ 169, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
§ 171, stk. 1-3, § 172, stk. 3-5,
§ 173, stk. 3, 1. og 2. pkt., §§ 174
og 175, § 176, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2,
§ 177, stk. 5 og 6, §§ 178 og 179,
§ 180, stk. 1, § 181, stk. 1,
§ 182, § 187, stk. 1, § 188,
stk. 1 og 3, § 189, stk. 1,
§§ 190 og 191 og § 195, stk. 2-5 og
7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Overtrædelse af § 31,
§ 40, 1. pkt., § 41, stk. 1, stk. 2,
1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 42,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 og 6, og
§ 44, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Med bøde straffes den,
der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 195, stk. 9, og § 205, stk. 2,
1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem,
som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 207, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. I regler udstedt i
medfør af loven kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4. Undlader et medlem af en
forenings bestyrelse og direktion eller et medlem af direktionen og
bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller
administrationsselskabet for en forening at træffe
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse,
straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, for så vidt højere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 5. Personer, der er knyttet til
en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om
forhold vedrørende foreningen til offentlige myndigheder,
til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer i
foreningen, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere
gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der
kan medføre tab for foreningen, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Stk. 6. Forældelsesfristen for
straffeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller
regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
§ 222. Undlader en forenings
bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette
tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt
i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet
eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet
henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved
Fondsrådets kontrol efter § 196, stk. 1, 5.
pkt.
§ 223. Såfremt en forening,
som har udstedt andele, der er optaget til handel på et
reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter
bestemmelserne i §§ 63-73 eller bestemmelser fastsat
i medfør af § 76, kan Fondsrådet give den
pågældende forening påbud om ændring af
forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af
ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det
hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv
offentliggøre de pågældende oplysninger,
offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette
de berørte andele fra handel på et reguleret
marked.
Stk. 2. Den forening, der ikke
efterlever et påbud fra Fondsrådet eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet,
straffes med bøde, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Kapitel 24
Registrering og regulering af
ikkegodkendte fåmandsforeninger
§ 224. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan registrere ikkegodkendte
fåmandsforeninger, der modtager midler fra et eller flere
medlemmer, der kan stemme og modtage udbytte i forhold til deres
andel af foreningens formue, og som administreres af et
investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse til at
udføre skønsmæssig porteføljepleje i
henhold til § 10, stk. 2, jf. § 9,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Foreningen er ikke selv
under tilsyn af Finanstilsynet. Kapitel 3, 4 og 6 i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder finder anvendelse med de
nødvendige afvigelser under hensyntagen til foreningens
særlige karakter.
Stk. 2. En ikkegodkendt
fåmandsforenings navn skal tydeligt adskille sig fra navnet
på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte
ikke-godkendte fåmandsforeninger aflægger
årsrapport efter § 63, § 64, stk. 1
og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 65-73,
§ 75, stk. 4, § 76, § 79 og
§§ 81 og 82, der finder anvendelse med de
nødvendige tilpasninger, dog sådan, at hverken
Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at
den ikkegodkendte fåmandsforening overholder de nævnte
bestemmelser. Den reviderede og godkendte årsrapport skal
uden ugrundet ophold efter godkendelsen sendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt
tilgængelig efter de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsatte regler. Årsrapporten skal dog være modtaget i
styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets
afslutning. §§ 150-152 og § 163,
stk. 1 og 2, i årsregnskabsloven finder tilsvarende
anvendelse på ikkegodkendte fåmandsforeninger.
Stk. 4. Medlemmerne hæfter alene
med deres andele. Er en ikkegodkendt fåmandsforening opdelt i
afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser.
Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de
fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget
retsforfølgning, eller er det på anden måde
godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter
2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for
afdelingens andel af de fælles omkostninger.
Kapitel 25
Ikrafttræden,
overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning,
Færøerne og Grønland
Ikrafttræden
§ 225. Loven træder i kraft
den 1. juli 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af
5. juli 2010.
Stk. 3. Bekendtgørelser, der er
udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, opretholdes,
indtil de ophæves af bekendtgørelser udstedt i
medfør af denne lov.
Stk. 4. §§ 63-82 om
årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud
finder første gang anvendelse for årsrapporter og
formueopgørelser for regnskabsperioder, der påbegyndes
den 1. januar 2012 eller senere. Reglerne i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. finder anvendelse på
årsrapporter og formueopgørelser, der dækker
perioder til og med den 31. december 2011.
Overgangsbestemmelser
§ 226. Investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af
5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 bringe deres
vedtægter i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
§ 227. Investeringsforeninger,
specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af
5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 udarbejde den centrale
investorinformation i overensstemmelse med reglerne i
§ 84.
Stk. 2. På afvikling, fusion,
spaltning og overflytning, der påbegyndes før den 1.
juli 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 228. Eksisterende ikkegodkendte
fåmandsforeninger, der vil aflægge årsrapport i
henhold til de i § 224, stk. 3, nævnte
bestemmelser, skal senest på førstkommende
generalforsamling efter lovens ikrafttræden, dog senest den
31. december 2012, træffe beslutning om at opfylde
bestemmelserne i § 224.
Ændringer i anden lovgivning
§ 229. I lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september
2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1556 af
21. december 2010, foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/11/EF af 16. december 2009« til: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16.
december 2009«, og »og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/76/EF om ændring af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav
vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og
tilsyn med aflønningspolitikken (CRD III), EU-Tidende 2010,
nr. L 329, side 3« ændres til: »og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24.
november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
for så vidt angår kapitalkrav vedrørende
handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med
aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329,
side 3. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra
Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1092/2010/EU af
24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det
finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg
for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1093/2010/EU af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om
ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 1094/2010/EU af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af
afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 48, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1095/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af
afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L
331, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark«.
2. § 5, stk. 1, nr. 5, affattes
således:
»5) Administrationsselskab: Et selskab, hvis
almindelige virksomhed er administration af UCITS, jf. nr.
26.«
3. I
§ 5, stk. 1,
indsættes som nr. 26:
»26) UCITS: Et investeringsinstitut, der har
tilladelse i henhold til regler, der gennemfører
UCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3,
kan oprettes
a) i henhold til
aftale som investeringsfonde administreret af
administrationsselskaber,
b) som trusts (unit
trusts) eller
c) i henhold til
vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark:
investeringsforeninger).«
4. § 10, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3.
Administrationsselskaber, herunder
investeringsforvaltningsselskaber, har eneret til at administrere
UCITS, herunder investeringsforeninger. Endvidere har
investeringsforvaltningsselskaber eneret til at administrere
specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og
fåmandsforeninger, som er godkendt eller registreret i
henhold til lov om investeringsforeninger m.v.«
Stk. 5 bliver herefter
stk. 4.
5. I
§ 28 indsættes efter
»er investeringsforvaltningsselskaber«: »eller
administrationsselskaber«.
6. I
§ 30, stk. 3,
indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1)
administrere UCITS, herunder investeringsforeninger, efter
bestyrelsens delegation,«
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
7. I
§ 30, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6,
nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed
en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets
tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke
investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets
risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra
investorer.«
8. I
§ 31, stk. 1,
indsættes som 5. pkt.:
»Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6,
nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed
en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets
tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke
investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets
risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra
investorer.«
9. I
§ 31, stk. 3,
indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1)
administrere UCITS, herunder investeringsforeninger, efter
bestyrelsens delegation,«
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
10.
Efter § 39 indsættes:
»Investeringsforvaltningsselskabers administration af
investeringsinstitutter, der er UCITS, fra en filial eller som
grænseoverskridende tjenesteydelse
§ 39
a. Et investeringsforvaltningsselskab, som ønsker at
administrere UCITS fra en filial i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller som grænseoverskridende tjenesteydelser, skal ud over
at sende de oplysninger, der fremgår af §§ 38
og 39, til Finanstilsynet sende en beskrivelse af selskabets
risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra
investorer. Når Finanstilsynet videresender de i 1. pkt.
nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i
værtslandet, sender Finanstilsynet tillige en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, og en beskrivelse af omfanget af selskabets
tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke UCITS
selskabet har tilladelse til at administrere.
Stk. 2. Et
investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som
nævnt i stk. 1, skal overholde lovens regler om
investeringsforvaltningsselskabers virksomhed, herunder
§§ 70 og 71 om organisation, procedurer for
risikostyring og intern rapportering samt §§ 102-105
om delegation.
Stk. 3. Et
investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som
nævnt i stk. 1, skal overholde de regler, som en UCITS'
hjemland har fastsat om UCITS' oprettelse og drift, herunder de
regler, der gælder for
1) etablering og
godkendelse af UCITS,
2) emission og
indløsning af andele og aktier,
3)
investeringspolitik og investeringsgrænser, herunder
beregningen af samlet risikoeksponering og gearing,
4)
begrænsninger vedrørende låntagning,
långivning og handel uden dækning,
5)
værdiansættelse af en UCITS' aktiver og
regnskabsføring,
6) beregning af
emissions- eller indløsningskursen og fejl i beregningen af
den indre værdi samt erstatning til investorer i denne
forbindelse,
7) udlodning eller
geninvestering af udbytte,
8) krav om
indberetninger og offentliggørelse, herunder af prospektet,
den centrale investorinformation og periodiske indberetninger, som
den pågældende UCITS skal overholde,
9) foranstaltninger
vedrørende markedsføring,
10) forhold til
deltagere,
11) fusion og
omstrukturering af en UCITS,
12) en UCITS'
opløsning og likvidation,
13) et eventuelt
deltagerregisters indhold og form,
14) gebyrer for
godkendelse og tilsyn med en UCITS og
15) udøvelse
af deltagernes stemmeret og andre deltagerrettigheder i
medfør af nr. 1-13.
Stk. 4.
Investeringsforvaltningsselskabet skal overholde de forpligtelser,
der er fastsat i en UCITS' fondsbestemmelser eller vedtægter
og i prospektet, som skal være i overensstemmelse med de i
hjemlandet fastsatte regler, jf. stk. 3.
Stk. 5. De
kompetente myndigheder i en UCITS' hjemland har ansvaret for at
føre tilsyn med, at stk. 3 og 4 overholdes.
Stk. 6.
Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer
beslutning om og er ansvarlig for at vedtage og gennemføre
de foranstaltninger og organisatoriske beslutninger, der er
nødvendige, for at investeringsforvaltningsselskabet kan
overholde reglerne for oprettelse og drift af UCITS, jf.
stk. 3, og de forpligtelser, der er fastsat i
fondsbestemmelserne eller i vedtægterne, samt de
forpligtelser, der er fastsat i prospektet.
Stk. 7.
Finanstilsynet har ansvaret for at føre tilsyn med, at
investeringsforvaltningsselskabets foranstaltninger og organisering
er tilstrækkelige, således at
investeringsforvaltningsselskabet er i stand til at overholde de
forpligtelser og regler, der vedrører oprettelse og drift af
de UCITS, det administrerer.
Stk. 8. Et
investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en UCITS med
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal indgå en skriftlig aftale med
depotselskabet om den informationsudveksling, der er
nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine
pligter.
§ 39
b. Et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt
at administrere en UCITS, der er oprettet i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
sender følgende dokumentation til de kompetente myndigheder
i den pågældende UCITS' hjemland:
1) Den skriftlige
aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a,
stk. 8.
2) Oplysninger om
delegation af opgaver inden for investeringsforvaltning og
administration som nævnt i bilag II til UCITS-direktivet.
Stk. 2. Hvis et
investeringsforvaltningsselskab allerede administrerer andre UCITS
af samme type i den pågældende UCITS' hjemland, er
henvisning til den dokumentation, jf. stk. 1, der allerede er
sendt til de kompetente myndigheder, tilstrækkelig.
Stk. 3.
Investeringsforvaltningsselskabet skal underrette de kompetente
myndigheder i den administrerede UCITS' hjemland om eventuelle
efterfølgende væsentlige ændringer i den i
stk. 1 nævnte dokumentation.
Danske finansielle
virksomheders dattervirksomheder i udlandet«
11. I
§ 43 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om udlevering af central investorinformation
til detailinvestorer ved finansielle virksomheders formidling af
andele i investeringsforeninger, specialforeninger og
hedgeforeninger.«
12. I
§ 52 indsættes efter
»specialforening«: », hedgeforening, professionel
forening«.
13. I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter »porteføljepleje for«:
»UCITS, herunder«.
14. I
§ 54, stk. 2,
indsættes efter »andele i«: »UCITS,
herunder«.
15. I
§ 77, stk. 1, nr. 3, og
stk. 2, § 162, stk. 1, nr.
8, litra a, § 343 a, stk. 2, nr. 2, og bilag 5, nr. 3, ændres »lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.« til: »lov om
investeringsforeninger m.v.«
16. I
§ 99, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Bestyrelsen eller direktionen kan dog give
tilladelse til, at de pågældende personer kan
være bestyrelsesmedlemmer i
investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber eller
koncernforbundne selskaber, der ville kunne være
datterselskaber, jf. § 28.«
17. § 100 affattes således:
Ȥ 100. Et
investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkelig
kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise
til at
1) varetage
administrationen af den type UCITS, herunder investeringsforeninger
og andre foreninger, som investeringsforvaltningsselskabet
administrerer,
2) vurdere
varetagelsen af de opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet
har delegeret, jf. §§ 102-105,
3) kunne
træffe investeringsbeslutninger for de administrerede
foreninger og UCITS og
4) vurdere de
foretagne investeringer og opnåede resultater, når en
forenings bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets
bestyrelse har indgået aftale om porteføljepleje
vedrørende en forenings eller en UCITS' formue.«
18. I
§ 101, stk. 1,
indsættes efter »af«: »UCITS,
herunder« og efter »udelukkende i«: »den
pågældende UCITS eller«.
19. I
§ 101, stk. 2,
indsættes efter »eller de«: »UCITS
og«.
20. § 101, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal
1) fastsætte
en politik vedrørende interessekonflikter mellem UCITS,
foreninger, afdelinger og andelsklasser indbyrdes samt mellem disse
på den ene side og investeringsforvaltningsselskabet og andre
selskaber, det indgår i koncern med, og andre aftalepartnere
henholdsvis investeringsforvaltningsselskabets andre kunder
på den anden side,
2) kunne
påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS og dens
deltageres eller en forenings og dens medlemmers interesser,
3) begrænse
interessekonflikter mest muligt og,
4) når der er
risiko for, at nogle af de administrerede enheders eller kunders
interesser skades, i det konkrete tilfælde informere den
pågældende UCITS, forening eller kunde om
interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne
indgår aftale eller, hvis der er indgået aftale,
når interessekonflikten er konstateret.«
21. I
§ 101, stk. 4,
indsættes efter »og administration af
foreninger«: »og UCITS« og efter
»instruktionsbeføjelse«: »og i forhold,
der vedrører UCITS, selskabets bestyrelses
instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre
regler i den pågældende UCITS hjemland«.
22. § 101, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
investeringsforvaltningsselskaber skal påvise og
begrænse interessekonflikter.«
23.
Overskriften før § 102 affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskabers adgang til at delegere
opgaver, der vedrører administration af udenlandske
UCITS«
24. §§ 102-105 affattes
således:
Ȥ 102. Bestyrelsen for
et investeringsforvaltningsselskab kan delegere opgaver, der
udgør en del af administrationen af en udenlandsk UCITS, til
en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de
pågældende opgaver.
Stk. 2. Bestyrelsen
kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere
beslutninger om investering af en udenlandsk UCITS' formue eller
andre kerneopgaver, jf. stk. 7. Bestyrelsen kan dog
indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed,
der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, og som
ikke er depotselskab for den udenlandske UCITS eller et andet
selskab, jf. § 98, hvis interesser kan være i strid
med den pågældende UCITS og dens deltageres
interesser.
Stk. 3. Når
investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer
beslutning om delegation, jf. stk. 1 og 2, skal delegationen
medføre en mere effektiv drift af
investeringsforvaltningsselskabets virksomhed og en mere effektiv
administration af den udenlandske UCITS, delegationen
vedrører, og overholde de betingelser, der fremgår af
§§ 103-105.
Stk. 4.
Investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets
forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, berøres
ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.
Stk. 5. Bestyrelsen
skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers
udførelse, jf. §§ 103-105.
Stk. 6. Bestyrelsen
må ikke delegere så stor en del af de administrative
opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt
selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med
administration af en udenlandsk UCITS.
Stk. 7.
Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om,
hvilke opgaver der er kerneopgaver, jf. stk. 2, og om, hvordan
foreningen skal følge op på delegerede opgaver.
§ 103. Et
investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder,
som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand
til at varetage de pågældende opgaver. I de
tilfælde, hvor delegationen vedrører
investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere
opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er
registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog
§ 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.
Stk. 2. Den
virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret
opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte
tilfælde fra investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse
videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en
anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation
medfører en mere effektiv administration af de
administrerede UCITS.
Stk. 3.
Bestyrelsens delegation af opgaver må ikke forhindre et
effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og de
administrerede UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre
investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre den
udenlandske UCITS i at blive forvaltet i deltagernes interesse.
§ 104. Ved delegation af
opgaver skal et investeringsforvaltningsselskab sikre sig, at
delegationsaftalen giver investeringsforvaltningsselskabets ledelse
mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at
overvåge de aktiviteter, der udøves af den virksomhed,
som opgaven er uddelegeret til.
Stk. 2. Aftalen om
delegation må ikke forhindre
investeringsforvaltningsselskabet i på et hvilket som helst
tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som
opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med
øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede
UCITS' interesse.
§ 105.
Investeringsforvaltningsselskabet skal senest 8 hverdage efter
indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 102,
stk. 1 og 2, og § 103, stk. 2, underrette
Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke
aftaler der er omfattet af underretningspligten, og dennes
form.«
25.
Overskriften før § 106 affattes således:
»Særlige regler for
depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger,
hedgeforeninger, professionelle foreninger og
fåmandsforeninger«
26. § 106, stk. 1, affattes
således:
»Et depotselskab skal forvalte og opbevare en
forenings finansielle aktiver (formuen) særskilt for
foreningens afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde
tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at
kunne udøve hvervet for den enkelte forening.«
27. § 106, stk. 2, nr. 1, affattes
således:
»1) en
forenings emission og indløsning samt mortifikation af
medlemmernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov
om investeringsforeninger m.v. og vedtægterne,«
28. I
§ 106, stk. 2, nr. 7,
ændres »§ 46 i lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v.« til: »§ 51 i lov om
investeringsforeninger m.v.«
29. I
§ 106 indsættes som
stk. 3-6:
»Stk. 3.
Når depotselskabet er depotselskab for en
investeringsforening, hvis bestyrelse har delegeret den daglige
ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale på det finansielle område, skal
depotselskabet, investeringsforeningens bestyrelse og
administrationsselskabet indgå en skriftlig aftale om den
informationsudveksling, der er nødvendig, for at
depotselskabet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov
om investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i medfør af
lovene.
Stk. 4.
Såfremt depotselskabet er depotselskab for en
investeringsforening, der er masterinstitut eller feederinstitut,
men ikke depotselskab for begge foreninger eller institutter
(UCITS) i master-feeder-strukturen, skal det, jf. § 5,
stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
indgå en aftale med det andet depotselskab om udveksling af
oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre
deres pligter.
Stk. 5.
Depotselskabet for en investeringsforening, der er masterinstitut,
skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab
til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Hvis
uregelmæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have
negative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet
tillige underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab
eller administrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan udstede nærmere regler om
1) depotselskabets
pligter over for foreninger, det er depotselskab for,
2) depotselskabets
pligter over for en investeringsforening, der har delegeret den
daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område,
3) depotselskabets
pligt til at underrette et feederinstitut og dets depotselskab, jf.
stk. 5,
4) depotselskabets
pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold vedrørende
foreninger, det er depotselskab for, og om
5) indholdet af den
i stk. 3 nævnte aftale.«
30. I
§ 121, stk. 2,
indsættes efter »specialforeninger,«:
»professionelle foreninger,«.
31. I
§ 141, stk. 1,
indsættes efter »foreninger«: »samt
udenlandske UCITS«.
32. I
§ 157 ændres
»bortset fra erhvervsudviklingsforeninger, jf.
§ 109 i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v.« til: »samt investeringsinstitutter, der er
UCITS.«
33. I
§ 162, stk. 1, nr. 8, litra
b og c, ændres
Ȥ 106, stk. 3 og 4, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.« til: »§ 142,
stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«
34.
Efter § 346 indsættes:
Ȥ 346
a. Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske
myndigheder for at sikre overholdelse af loven og af regler udstedt
i medfør af loven vedrørende
investeringsforvaltningsselskabers administration af foreninger
godkendt af Finanstilsynet og UCITS med hjemsted i andre lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
depotselskabsfunktionen for de nævnte foreninger.
Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndigheder, der er
danske, organer eller personer.
§ 346
b. Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et
andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, om at medvirke til at påse
overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i
medfør af loven, vedrørende
investeringsforvaltningsselskabers administration af UCITS med
hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, ved tilsynsaktiviteter, kontroller
på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats
område.
§ 346
c. Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente
myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, om at medvirke ved
tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner
her i landet, når det gælder
investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer UCITS, der er
under tilsyn i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, eller en investeringsforening, der er
underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemslande.
Stk. 2.
Såfremt en kompetent myndighed i en anden medlemsstat i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller
undersøgelse af en udenlandsk UCITS, der er under tilsyn af
den pågældende kompetente myndighed, jf. stk. 1,
men administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller
en dansk investeringsforening, jf. stk. 1, kan
Finanstilsynet
1)
gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,
2) tillade, at den
anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller
undersøgelsen, eller
3) lade en revisor
eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller
undersøgelsen.
Stk. 3. Modsætter
et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompentent
udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan
undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
samarbejde med kompetente myndigheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.«
35. I
§ 355, stk. 2, nr. 14,
ændres »Investeringsforeninger« til:
»Investeringsinstitutter, der er UCITS, herunder
investeringsforeninger«.
36. I
§ 361, stk. 1,
indsættes som nr. 29 og 30:
»29)
Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af
§§ 18 og 19 i lov om investeringsforeninger m.v.
betaler årligt 8.000 kr.
30) For hver
meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om
grænseoverskridende markedsføring af andele i
investeringsinstitutter, jf. §§ 18-21 i lov om
investeringsforeninger m.v., betales 2.500 kr.«
37. Bilag
6 affattes således:
»Investeringsforvaltningsvirksomhed
1)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af
investeringsforeninger, der har tilladelse efter lov om
investeringsforeninger m.v.
2)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af
specialforeninger, der har tilladelse efter lov om
investeringsforeninger m.v.
3)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af
professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om
investeringsforeninger m.v.
4)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af
fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om
investeringsforeninger m.v.
5)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af
hedgeforeninger, der har tilladelse efter lov om
investeringsforeninger m.v.
6)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af
andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om
investeringsforeninger m.v.
7)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af
UCITS.«
§ 230. I lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 298
af 8. april 2011, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v.« til: »lov om investeringsforeninger
m.v.«
2. § 83, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om
finansiel virksomhed og i §§ 63 og 64 i lov om
investeringsforeninger m.v. samt i årsregnskabsloven er
overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler
udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel
virksomhed, § 76 i lov om investeringsforeninger m.v.
samt årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet
kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den
forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i
henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed og
§ 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og de
beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til
§ 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for
Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den
forbindelse.«
§ 231. I lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19.
december 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
515 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133 af 24. februar
2009 og § 28 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og senest ved
§ 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 46 d, stk. 1, nr. 7, litra
a, ændres »lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v.« til: »lov om investeringsforeninger
m.v.«
2. I
§ 46 d, stk. 1, nr. 7, litra
b og c, ændres
Ȥ 106, stk. 3 og 4, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.« til: »§ 142,
stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«
§ 232. I lov om
arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7.
september 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
1272 af 16. december 2009, § 12 i lov nr. 579 af 1. juni
2010, § 1 i lov nr. 700 af 25. juni 2010 og
§ 18 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og senest ved §
9 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 69, stk. 1, nr. 7, litra
a, ændres »lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v.« til: »lov om investeringsforeninger
m.v.«
2. I
§ 69, stk. 1, nr. 7, litra
b og c, ændres
Ȥ 106, stk. 3 og 4, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.« til: »§ 142,
stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«
§ 233. I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2.
oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr.
579 af 1. juni 2010 og § 16 i lov nr. 718 af 25. juni
2010 og senest ved § 8 i lov nr. 1556 af 21. december
2010, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 24 b, stk. 1, nr. 3,
og stk. 2, og § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra
a, ændres »lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v.« til: »lov om investeringsforeninger
m.v.«
2. I
§ 26 b, stk. 1, nr. 7, litra
b og c, ændres
Ȥ 106, stk. 3 og 4, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.« til: »§ 142,
stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«
§ 234. I lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr.
1156 af 3. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 8 i
lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 579 af 1.
juni 2010 og § 17 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og
senest ved § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 5 a, stk. 1, nr. 3, og
stk. 2, og § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra a,
ændres »lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v.« til: »lov om investeringsforeninger
m.v.«
2. I
§ 6 b, stk. 1, nr. 7, litra
b og c, ændres
Ȥ 106, stk. 3 og 4, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.« til: »§ 142,
stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«
Færøerne og Grønland
§ 235. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet),
EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af
Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med
hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr.
L 79, side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og
indholdet af aftalen mellem en depositar og et
administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61, og
Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse
bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28-41. Loven
gengiver dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1.
juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes,
når central investorinformation eller prospektet udleveres
på et andet varigt medium end papir eller via et websted,
EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens forordning
(EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for
så vidt angår form og indhold af standardmodellen til
anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet,
brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i
forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og
undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger
mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side
16-27.