Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten foreslås ændret, således at det fremgår, at dele af CCS-direktivet implementeres ved lovforslaget. Endvidere indføjes det i fodnoten, at dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet er gennemført ved den gældende § 38, stk. 1, nr. 3, i undergrundsloven. Derudover er Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003 (Fuglebeskyttelessdirektivet) erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF. Dette foreslås således også ændret i fodnoten.

Til nr. 2

CCS-direktivets artikel 2, stk. 1, fastslår, at direktivet finder anvendelse på geologisk lagring af CO2 på medlemsstaternes område, i deres eksklusive økonomiske zoner og på deres kontinentalsokler som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS). I den gældende § 1, stk. 3, i undergrundsloven nævnes kun kontinentalsokkelområde. Det foreslås derfor, at tilføje "og i den eksklusive økonomiske zone" til bestemmelsen, således at lovteksten er i overensstemmelse med direktivet.

Til nr. 3

Den foreslåede tilføjelse til § 2 a er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 1, stk. 3, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indføres en hjemmel til i visse tilfælde at afslå at behandle ansøgninger om nye tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer samt til at reservere bestemte arealer i undergrunden til bestemte formål. Baggrunden herfor er, at det er forventningen, at der fremover vil blive større konkurrence om råstofferne og om lagringsmulighederne i undergrunden.

Da det normalt ikke er al anvendelse af undergrunden, der kan finde sted på det samme areal på samme tid, vil der kunne opstå konflikter mellem forskellige eksisterende, planlagte eller ønskede aktiviteter. De geologiske lag, som kan udnyttes til produktion af geotermisk energi, kan under visse forhold også udnyttes til andre formål som eksempelvis lagring af naturgas eller CO2.

Hvis en ansøgning om f.eks. en kulbrintetilladelse omfatter et område, der er særligt egnet til lagring af f.eks. naturgas eller CO2 vil det kunne tænkes at være formålstjenligt at kunne afvise denne ansøgning, da der er et begrænset antal områder, som er velegnede til lagring. Endvidere vil det kunne være hensigtsmæssigt, hvis et område i undergrunden er særligt velegnet til indvinding af f.eks. kulbrinter, og det er vurderingen, at denne anvendelse ikke kan kombineres med anvendelse af det samme område til f.eks. indvinding af geotermisk energi, at der efter en konkret vurdering er adgang til at undlade at fremme en ansøgning om en geotermitilladelse.

Hertil kommer, at det er vurderingen, at der fremover vil kunne opstå situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at enkelte områder i undergrunden reserveres til bestemte aktiviteter, der dårligt kan forenes med anden udnyttelse af undergrunden. I sådanne situationer vil der være behov for at kunne vælge at undlade at fremme en ny ansøgning om en tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden. Hvis det vælges at reservere et bestemt område i undergrunden til bestemte aktiviteter, vil det kunne fremgå af kommende udbud af arealer til efterforskning og indvinding af råstoffer.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke eksisterende eneretstilladelser. Eksisterende tilladelser er meddelt som eneretstilladelser til f.eks. efterforskning og indvinding af et bestemt råstof. En meddelt eneretstilladelse er imidlertid ikke til hinder for, at der inden for tilladelsens område kan tillades andre at foretage forundersøgelser af undergrunden med henblik på efterforskning og indvinding, at efterforske og indvinde andre råstoffer end de af den konkrete tilladelse omfattede, at etablere og drive rørledningsanlægtil brug ved virksomhed omfattet af undergrunden, at anvende undergrunden til lagring eller andre formål end indvindingsamt at foretage videnskabeligeundersøgelser. Meddelelse af sådanne tilladelser vil bero på en konkret vurdering, så det sikres, at aktiviteterne i de nye tilladelser er forenelige med de aktiviteter, som er omfattet af eksisterende tilladelser. Hvis der f.eks. gøres fund af forskellige råstoffer, der ikke kan indvindes samtidigt, bestemmer Energistyrelsen allerede efter de gældende bestemmelser, hvilken aktivitet der skal nyde fortrin.

I forbindelse med fremtidige udbud af arealer til efterforskning og indvinding af råstoffer vil der f.eks. i udbudsmaterialet kunne tages højde for, at visse arealer reserveres til bestemte aktiviteter. En følge af bestemmelsen er, at der fremover er mulighed for at undlade at behandle uopfordrede ansøgninger. Det forhold, at det i en given situation på et givent tidspunkt vælges at undlade at behandle en uopfordret ansøgning eller der gives afslag på en ansøgning med henvisning til, at arealet er reserveret til et bestemt formål, vil ikke være til hinder for, at der på et senere tidspunkt vil kunne meddeles en tilladelse til en tilsvarende aktivitet, såfremt forholdene har ændret sig eller samfundsudviklingen i øvrigt tilsiger det.

Til nr. 5

§ 10 foreslås opdelt, således at den fremstår mere overskuelig, idet der ved lovforslaget foreslås tilføjelse af stk. 3 og 4.

Stk. 1 er en videreførelse af 1. pkt. i den gældende § 10. Herved videreføres, at det overordnede hensyn, der skal tages ved efterforsknings- og indvindingsvirksomhed, er, at virksomheden skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af råstoffer undgås. De oprindelige bemærkninger til § 10 omtaler, at der ved forsvarlig og hensigtsmæssig måde, bl.a. tænkes på forsvarlighed og hensigtsmæssighed i teknisk, ressourcemæssig og sikkerhedsmæssig henseende. Vedtagelsen af offshoresikkerhedsloven den 1. juli 2006 indebar, at de sikkerhedsmæssige godkendelser af offshoreanlæg overgik til at blive behandlet i henhold til offshoresikkerhedsloven og med ændringen af offshoresikkerhedsloven i 2007 gjaldt dette også for rørledninger mellem offshoreanlæg og rørledninger fra offshoreanlæg til land. Dette medfører, at forudsætningerne for bemærkningerne til den nuværende § 10 er ændrede, for så vidt angår godkendelse af konkrete sikkerhedsmæssige forhold på indvindingsforanstaltningerne, der svarer til offshoresikkerhedslovens anvendelse på offshoreanlæg og visse rørledninger mellem offshoreanlæg.

Stk. 2 er en videreførelse af 2. pkt. i den gældende § 10. Det er hensigten, at planen for indvindingsvirksomheden, som skal godkendes efter stk. 2, skal indeholde en beskrivelse af produktionens tilrettelæggelse samt konceptet for de anlæg og eventuelle rørledninger, der forbinder anlæggene, som feltet skal udnyttes fra. Godkendelser af de konkrete sikkerhedsmæssige aspekter på offshoreanlæg og offshorerørledninger håndteres alene efter offshoresikkerhedsloven.

Ved forslaget om tilføjelsen af stk. 3 foreslås, at væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for indvindingsvirksomheden skal godkendes af klima- og energiministeren, forinden disse iværksættes. I praksis sker udbygninger af olie- og gasforekomster i Danmark trinvis. Rettighedshaverne får undervejs større viden om forholdene i undergrunden, og der kan på den baggrund være behov for at revidere eksisterende planer eller planlægge nye aktiviteter, således at der sker en bedre udnyttelse af ressourcerne i forekomsten, som f.eks. ændring af produktionsanlæg eller plan for nye boringer, altså arbejder, som kræver større investeringer. Ved forslaget vil sådanne aktiviteter kræve særskilt godkendelse ud over den oprindeligt godkendte plan for indvindingsvirksomheden.

I stk. 4 foreslås, at ministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser efter stk. 2 og 3. Ved godkendelser af planer for indvindingsvirksomhed kan det være nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Det kan eksempelvis dreje sig om vilkår om indsendelse af arbejdsplaner og tidsplaner, indsendelse af redegørelser for indvindingsforhold inden arbejder påbegyndes, m.v.

Til nr. 6

Ændringen foretages for at præcisere, at der med "litra a og b" henvises til litra a og b i § 12 a, stk. 1.

Til nr. 7

Den gældende § 13 i undergrundsloven videreføres i lovforslaget, men med en tilføjelse i stk. 2, således at det fremgår, at en afgrænsning kan være midlertidig. Tilføjelsen er en kodificering af den praksis, der har udviklet sig siden lovens ikrafttræden den 1. juli 1981. Det fremgår af bestemmelsen, at tilladelsen forlænges, hvilket betyder, at der fortsat kan udføres efterforskningsaktiviteter inden for den arealbegrænsede tilladelse, eftersom tilladelser meddeles som kombinerede efterforsknings- og indvindingstilladelser. Når rettighedshaveren har udført de efterforskningsarbejder denne har påtaget sig efter § 13, stk. 1, har rettighedshaveren ret til en forlængelse for de dele af området, der omfatter kommercielt indvindelige forekomster. Tilladelser efter undergrundslovens § 13, stk. 1, gives med en efterforskningsperiode på indtil 6 år. Denne periode kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskning kan dog kun undtagelsesvis overstige 10 år. I praksis er der meddelt en række forlængelser af efterforskningsperioden ud over 10 år, primært hvis rettighedshaveren har påtaget sig yderligere efterforskningsforpligtelser, der giver god mening på det konkrete område og i den konkrete sammenhæng.

Hensigten med forslaget om en midlertidig afgrænsning er, at efterforskningsmål i andre niveauer eller i randområder kan modnes til indvinding eller afgives, hvis rettighedshaverne ikke ønsker at udnytte dem. For et midlertidigt afgrænset område kan afgrænsningen ændres flere gange, efterhånden som resultaterne fra vurderingsaktiviteterne fremkommer. Det har hidtil været praksis, at tilladelserne ved forlængelse med henblik på produktion kun var begrænset nedadtil. Rettighedshaverne havde således hele volumet over dybdebegrænsingen inden for arealbegrænsningen. Ved tilladelser til meget dybtliggende forekomster er der en stigende sandsynlighed for derved at inkludere højere liggende forekomster. Ved at gøre afgrænsningen midlertidig vil det være muligt også at indføre et øvre dybdekriterium.

Til nr. 8

Med den foreslåede ændring af § 16 videreføres den gældende bestemmelse i loven. Derudover foretages der en præcisering og udbygning af bestemmelsen.

Brug af eksisterende anlæg kan ud over enhver form for indvinding, behandling og transport af olie og gas for tredjepart også omfatte levering af ydelser fra et anlæg til tredjepart, f.eks. i form af vand og gas til injektion, modtagelse af vand, som er indvundet sammen med olie og gas, til rensning, levering af el, løftegas til brug for produktion, lagring af olie og anvendelse af bøjelastningsfaciliteter, fjernstyring af andre installationer og anlæg m.v.

Det overordnede princip i forbindelse med indvinding af en forekomst skal være, at fortjenesten hovedsagelig tilfalder rettighedshaveren til forekomsten. Det skyldes, at den økonomiske risiko ved efterforskning er betydelig større end ved etablering af infrastruktur i forbindelse med en påvist forekomst. Ejere af anlæg, som benyttes ved indvinding af andre forekomster, end anlægget er etableret til brug for, skal have en rimelig fortjeneste under hensyn til den økonomiske risiko. Ved fastlæggelse af den økonomiske risiko kan inddrages eventuelle tekniske risici ved tredjeparts anvendelse af et anlæg, f. eks. kan en forøget kompleksitet af anlægget, som følge af ændringer på anlægget for at kunne betjene tredjepart, føre til en ændret risiko for driftsnedbrud. Ved fastsættelse af den rimelige fortjeneste skal det tilgodeses, hvis ejeren af et anlæg har etableret dette med overskydende kapacitet til brug for endnu ikke påviste forekomster. Ved investering i overskydende kapacitet har den økonomiske risiko været højere end ved etablering af netop den kapacitet, der var behov for til de påviste forekomster.

Ejere af eksisterende anlæg må ikke i vilkår og betingelser for ydelser diskriminere mellem tredjeparter, som ønsker samme ydelse.

Ved planlagte brugere forstås brugere, som har indgået bindende aftale med ejeren af et anlæg om brug af anlægget samt potentielle brugere, der i overensstemmelse med reglerne fastsat efter stk. 5 om tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. har indledt forhandlinger om brug af anlægget, og hvor disse forhandlinger afsluttes inden for den normale tidsramme for forhandlinger efter disse regler.

I lighed med den gældende bestemmelse er det en forudsætning, at de nuværende og planlagte brugeres planlagte anvendelse af et anlæg ikke hindres eller vanskeliggøres urimeligt ved andres brug af anlægget. Det vil blandt andet indebære, at fysisk adgang for personer repræsenterende nye brugere til et anlæg skal foregå efter aftale med ejeren af anlægget.

Ejere af anlæg kan med respekt for indgåede aftaler med tredjeparter, som bruger anlægget, disponere over dette og sælge eller lukke anlægget.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at påbud efter stk. 1 og 2 først kan meddeles efter høring af de relevante parter.

Med stk. 2 videreføres muligheden for, at klima- og energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne kan påbyde at to eller flere forekomster udnyttes samordnet, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det. Det forventes, at parterne i videst mulig omfang selv aftaler vilkår for tredjeparts adgang til anlæg, således at klima- og energiministeren i tilfælde af uenighed alene vil skulle træffe afgørelse om et eller flere konkrete vilkår for brugen, herunder om betalingen. Afgørelse af uenighed om dette eller disse vilkår skal foregå under hensyn til de øvrige vilkår, der er enighed om, således at der opnås en rimelig helhed.

Efter stk. 3 skal aftaler indsendes til klima- og energiministeren umiddelbart efter indgåelse. Derved sikres, at ministeren får kendskab til praksis i indgåede aftaler. Denne praksis kan derved indgå i grundlaget ved stillingtagen til spørgsmål om uenighed efter stk. 4. Aftaler og oplysninger, som indsendes til klima- og energiministeren i medfør af stk. 3, er omfattet af den almindelige lovgivning i øvrigt, som forvaltningsloven, offentlighedsloven og straffeloven, herunder reglerne om tavshedspligt og aktindsigt.

I stk. 4 er der givet mulighed for at kræve, at parterne meddeler de oplysninger, som er nødvendige for afgørelse af uenigheden. Efter § 26 i den nuværende lov skal rettighedshavere meddele alle de oplysninger, som er fornødne for tilsyn med virksomheden. Der er imidlertid behov for at præcisere, at ejere af anlæg og ansøgere om tredjepartsadgang er forpligtet til at meddele de nødvendige oplysninger for stillingtagen til uenighed om tredjepartsadgang.

Klima og energiministeren får med stk. 5 mulighed for at fastsætte regler om en række forhold vedrørende tredjepartsadgang m.v.

Det er hensigten med sådanne regler at sikre, at forhandlinger gennemføres, således at den ene part ikke opnår en urimelig fordel på den andens bekostning. Det skal blandt andet opnås ved, at parterne udveksler den relevante information om brugers behov og anlæggets ledige kapacitet så tidligt som muligt i forhandlingsforløbet. Af hensyn til klima- og energiministerens mulighed for at kunne følge udviklingen i branchen vil der ligeledes kunne stilles vilkår om rapportering af oplysninger om forhandlinger om tredjepartsadgang.

Det er væsentligt for rettighedshaveren til en forekomst, at forhandlinger om benyttelse af eksisterende anlæg til indvinding, behandling og transport kan afsluttes inden for en rimelig tidshorisont. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis udbygningen af en forekomst skal foregå koordineret med en anden forekomst. Da værdien af en forekomst reduceres for rettighedshaveren jo længere tid, der går, inden produktion kan påbegyndes, giver det ejeren af anlæg en stærk forhandlingsposition, som kan føre til et resultat, der ikke følger det tidligere omtalte princip for fordeling af overskud mellem rettighedshaveren til forekomsten og ejeren af infrastrukturen. Der kan derfor blive fastsat regler, som anviser, hvorledes forhandlingsforløb hensigtsmæssigt tilrettelægges, således at forhandlingerne kan afsluttes hurtigst muligt.

Ved fastsættelse af regler er det hensigten at tage udgangspunkt i den praksis, som kendes fra andre Nordsølande. Der er således i Norge udstedt en forskrift om andres brug af anlæg, mens der i UK findes en Code of Practice on Access to Upstream Oil and Gas Infrastructure on the UK Continental Shelf med tilhørende vejledning udsendt af myndighederne og offshorebrancheorganisationen i fællesskab. Her til kommer retningslinjer fra de engelske myndigheder for deres stillingtagen ved afgørelser af uenighed om tredjepartsadgang til infrastruktur.

Adgang til gasopstrømsledninger reguleres af Lov om naturgasforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 1090 af 6. december 2000. Adgang til og betaling for anvendelse af anlæg, som er etableret i medfør af Lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, er reguleret af denne lov og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Til nr. 9

(§ 18 a)

Bestemmelsen i § 18 a, stk. 1, indebærer, at der i tillæg til den procedure, der er fastlagt efter §§ 5 og 6, normalt skal ske en offentlig indkaldelse af ansøgninger, når tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi agtes udstedt. Baggrunden herfor er ønsket om at inddrage en flerhed af aktører i en intensiveret efterforsknings- og indvindingsvirksomhed på dansk område samt at sikre, at meddelelsen af geotermitilladelser sker på et objektivt og ikke-diskriminerende grundlag.

Redegørelsen i medfør af stk. 2 vil dels indeholde baggrunden for udvælgelsen af de arealer, der agtes udbudt, dels indeholde en beskrivelse af de væsentligste vilkår, som vil gælde for tilladelser, der tænkes udstedt, når udvælgelsen af ansøgerne har fundet sted. På grundlag af erfaringerne og den efterhånden indsamlede viden om områderne må det forudses, at de generelle vilkår vil blive revideret, når der er behov for det.

Den enkelte tilladelses endelige indhold vil blive fastsat efter en dialog med ansøgerne, hvorunder de geologiske forhold for det pågældende område og statens og ansøgerens vurdering heraf vil være et af de afgørende momenter.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at staten står frit med hensyn til udstedelse af tilladelser, også selv om der er foretaget offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Det foreslås, at vilkår m.v. for udbud af arealer først stilles til rådighed for interesserede fra det tidspunkt, hvor ansøgninger kan indgives, dvs. fra offentliggørelsen af indkaldelse af ansøgninger. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at forhindre, at enkelte potentielle ansøgere kommer i besiddelse af oplysninger, før der sker offentlig indkaldelse og derved opnår en fordel i forhold til andre mulige ansøgere.

(§ 18 b)

Den foreslåede bestemmelse i § 18 b fastslår, at geotermitilladelser meddeles på grundlag af en række udvælgelseskriterier vedrørende ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund samt de efterforskningsarbejder, ansøgeren tilbyder at udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne agter at foretage indvinding i det pågældende område. § 18 b muliggør endvidere anvendelse af et auktionssystem, hvorefter tilladelser meddeles efter størrelsen af det kontantbeløb, som ansøgerne tilbyder for meddelelse af tilladelsen. Bestemmelsen tænkes især anvendt, hvis erfaringerne viser, at der er meget stor interesse for at udnytte geotermisk energi, og der er økonomisk grundlag for at benytte et sådant system. Stk. 3 åbner mulighed for, at andre relevante, objektive og ikke-diskriminerende kriterier kan fastsættes. Under alle omstændigheder vil der skulle foretages en udvælgelse af den bedst egnede ansøger, hvis der indkommer flere ansøgninger om tilladelse til det samme areal. Denne udvælgelse vil ske på baggrund af en række saglige og objektive kriterier, som også offentliggøres i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger.

Bestemmelsen i stk. 4 muliggør, at myndighederne ved vurderingen af ansøgere kan lægge vægt på den måde, hvorpå ansøgerne har udøvet deres virksomhed under tidligere tilladelser. Der kan herved f.eks. tages hensyn til dokumenterede overtrædelser af gældende bestemmelser eller væsentlige afvigelser fra god praksis på området.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at sammensætningen af grupper (konsortier) skal ske på grundlag af de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der omhandles i stk. 1-4.

Tilsvarende fastsættes det nu udtrykkeligt i stk. 6, at såfremt det indgår i en procedure for meddelelse af tilladelser, at klima- og energiministeren foretager udpegningen af operatøren for et konsortium, skal udpegningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

(§ 18 c)

Den foreslåede § 18 c indebærer, at geotermitilladelser udstedes som kombinerede efterforsknings- og indvindingstilladelser. Dette er begrundet i, at virksomheder næppe kan forventes at investere de betydelige beløb, der er nødvendige for at gennemføre dybe efterforskningsboringer og andre lignende stærkt udgiftskrævende foranstaltninger, medmindre de på forhånd er sikret ret til indvinding af eventuelle fund og kender de økonomiske vilkår, der vil gælde for en sådan indvinding. Dette svarer til de tilsvarende regler for efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf. lovens § 13.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi vil efter stk. 1 blive meddelt for tidsrum af indtil 6 år. Tidsrummet kan dog forlænges med henblik på efterforskning. Forlængelse kan ske, hvis særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis hvis det på tilfredsstillende vis kan begrundes, at det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af varmt vand er udnyttelige i praksis. Tilladelsen vil som hovedregel indeholde bestemmelser om, hvilke arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram) rettighedshaveren skal opfylde i dette tidsrum. Som vilkår for en forlængelse af efterforskningsperioden kan der stilles krav om gennemførelse af et yderligere arbejdsprogram. Forlængelsen vil endvidere kunne meddeles alene for en begrænset del af området.

Ifølge stk. 2 har en rettighedshaver, når vilkårene herfor i øvrigt er opfyldt, krav på en forlængelse af tilladelsen for de dele af tilladelsens omfattede område, hvorfra der agtes indvundet geotermisk energi. Det vil i tilladelserne være nærmere angivet hvilke vilkår, der skal opfyldes, og hvilken fremgangsmåde, der skal følges, for at tilladelsen kan forlænges. Ifølge bestemmelsens 2. pkt. kan tilladelse i særlige tilfælde forlænges, selvom vilkårene herfor ikke er opfyldt. Bestemmelsen sigter navnlig på den situation, at en rettighedshaver ønsker at iværksætte indvinding før færdiggørelsen af arbejdsprogrammet, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af en tilladelse.

I en tilladelse vil det være angivet hvilke tekniske og økonomiske oplysninger og vurderinger vedrørende en forekomst, der skal fremlægges i forbindelse med, at rettighedshaveren med henblik på forlængelse af tilladelsen efter stk. 2 afgiver erklæring om, at forekomsten er kommercielt indvindelig og agtes udnyttet. I tilladelsen vil det endvidere være nærmere angivet, hvorledes afgrænsningen foretages af de dele af området, for hvilke tilladelsen forlænges efter stk. 2, idet afgrænsningen vil blive foretaget således, at tilladelsen kun forlænges for de dele af tilladelsen, hvorfra der agtes indvundet geotermiskenergi med et tillæg, der tager hensyn til usikkerheden ved indvindingsområdets udstrækning i såvel dybde som udbredelse.

Bestemmelsen i stk. 3 muliggør en forlængelse af tilladelsens gyldighedsperiode i ganske særlige tilfælde.

(§ 18 d)

Den foreslåede § 18 d indebærer, at der ved godkendelsen af indvindingsforanstaltninger m. m. skal drages omsorg for, at udnyttelsen af forekomsten vil kunne bidrage til energiforsyningen på hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af tidspunktet for indvindingens påbegyndelse vil den tid, der vil medgå til etablering af produktionsanlæggene angive det tidligste tidspunkt for indvindingens påbegyndelse.

Til nr. 10

(§ 23)

CCS-direktivets artikel 4, stk. 2, og 5, stk. 1, foreskriver, at efterforskning af undergrunden kan tillades med henblik på at vurdere, hvor stor lagringskapacitet der forefindes samt for at indhente de nødvendige oplysninger, der kræves til valg af en lagringslokalitet. Den gældende § 23 giver ministeren mulighed for at meddele tilladelse til, at undergrunden anvendes til lagring eller andre formål end indvinding. Der kan ikke efter gældende ret meddeles tilladelse med eneret til efterforskning med henblik på lagring eller anden anvendelse af undergrunden.

CCS-direktivets artikel 5 fastslår også, at efterforskning kun må ske efter meddelelse af tilladelse, og at indehaveren af en efterforskningstilladelse skal have eneret til at udforske det potentielle CO2 lager. Den foreslåede formulering af § 23 begrænser dog ikke efterforskningstilladelser med eneret til kun at omhandle udforskning af potentielle CO2 lagre, men vil også omfatte f.eks. efterforskning af potentielle naturgaslagre eller efterforskning med henblik på anden anvendelse af undergrunden.

Det fastslås med forslaget til § 23, stk. 1, at tilladelse til efterforskning af undergrunden og til lagring eller andre formål end indvinding meddeles af klima- og energiministeren efter ansøgning. En tilladelse vil kunne begrænses i dybden både nedadtil og opadtil, således at anden ikke-konfliktende anvendelse af undergrunden ikke udelukkes. CCS-direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver, at der kun kan meddeles tilladelse til én operatør for hver CO2-lagringslokalitet. Dette medfører, at såfremt en rettighedshaver til en CO2-lagringslokalitet ønsker at overlade operationen af lageret til en anden virksomhed, kan dette kun overdrages til én operatør.

Efterforskningsvirksomhed omfatter detaljerede undersøgelser, herunder dybdeboringer, seismik, m.v., indenfor et nærmere bestemt område, hvor vurderinger på baggrund af forundersøgelser eller andre allerede tilgængelige data viser mulig tilstedeværelse af en geologisk formation, som er egnet til lagring.

Den foreslåede stk. 1 fastslår, at en efterforskningstilladelses varighed ikke kan overstige 6 år og kun undtagelsesvis kan overstige 10 år. Tilladelsens varighed vil afhænge af det efterforskningsprogram, som ansøgeren påtager sig, størrelsen af det område tilladelsen vil gælde for, samt om det er et område, der tidligere har været genstand for efterforskningsvirksomhed. Bestemmelsen giver samtidig mulighed for, at hvis særlige omstændigheder foreligger, kan tilladelsen forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Bestemmelsen implementerer CCS-direktivets artikel 5, stk. 3, hvorefter varigheden af en tilladelse ikke bør overstige den periode, der er nødvendig for at foretage den efterforskning, hvortil tilladelsen er udstedt. Dog kan tilladelsen forlænges, hvis den fastsatte varighed er utilstrækkelig til at fuldføre den pågældende efterforskning, og efterforskningen er foretaget i overensstemmelse med tilladelsen.

Bestemmelsen i § 23, stk. 2, fastslår, at der kræves særskilte tilladelser til henholdsvis efterforskning og til lagring eller anden anvendelse af undergrunden end indvinding. CCS-direktivet forudsætter, at såfremt det vurderes, at efterforskning er nødvendig for at indhente de oplysninger, der kræves til valg af lagringslokalitet, skal der gives en særskilt tilladelse til efterforskning. Samtidig fastslås med det forslåede stk. 3, at der gives fortrinsstilling til lagringstilladelse til en indehaver af en efterforskningstilladelse, såfremt denne har opfyldt samtlige betingelser i tilladelsen, og at ansøgningen om lagringstilladelse er indgivet inden udløb af varigheden af efterforskningstilladelsen, jf. ovenfor om direktivets artikel 5.

Bestemmelsen i stk. 4 er i overensstemmelse med de bestemmelser i undergrundsloven, som vedrører efterforskningstilladelser med henblik på indvinding. Bestemmelsen skal sikre en effektiv efterforskningsindsats, hvor arbejdsprogrammet fastsætter de forpligtelser, som indehaver af efterforskningstilladelsen vil påtage sig i efterforskningsperioden. Omfanget af arbejdsprogrammet kan være en væsentlig faktor ved valget mellem flere selskaber, der måtte ønske tilladelse til efterforskning indenfor samme område.

Ifølge den foreslåede § 23, stk. 5, kan tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det skønnes, at ansøger har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne drive lagringsvirksomheden. Dette vil typisk kunne ske ved indsendelse af årsregnskaber. Dette svarer til kravet til rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i § 5, stk. 3. Rettighedshaver skal desuden kunne dokumentere, at de besidder eller råder over den fornødne tekniske kompetence til at drive og kontrollere virksomheden som er omfattet af tilladelsen efter stk. 1. Dette vil kunne dokumenteres ved bevis for tidligere erfaring med samme eller lignende virksomhed samt ved dokumentation for uddannelse af rettighedshavers personale, såfremt rettighedshaver selv varetager operatørskabet af virksomheden efter stk. 1. Ansøgere skal på ansøgningstidspunktet besidde eller råde over den fornødne tekniske kompetence til at udføre de aktiviteter, som er omfattet af ansøgningen. Skal der på et senere tidspunkt udføres andre aktiviteter end de, som er planlagt på ansøgningstidspunktet, skal ansøger kunne dokumentere, at denne besidder eller råder over den fornødne tekniske kompetence til at udføre disse aktiviteter. Bestemmelsen implementerer CCS-direktivets artikel 8, stk. 1, litra b.

Ifølge det foreslåede stk. 6 skal rettighedshavere til enhver tid i tilladelsens varighed kunne dokumentere deres finansielle soliditet samt at de besidder eller råder over den fornødne tekniske kompetence.

Det foreslåede stk. 7 fastslår, at hvis der er indgået aftale mellem en rettighedshaver og en operatør om at denne skal varetage operatørskabet af virksomheden efter stk. 1, skal det til enhver tid kunne dokumenteres, at der foreligger skriftlige aftaler herom. Tilsvarende skal operatøren kunne dokumentere den faglige og tekniske oplæring samt uddannelse af dennes personale.

Med stk. 8 foreslås den gældende bestemmelse i § 23, stk. 2, videreført. Folketingets Energipolitiske Udvalg vil således fortsat skulle forelægges tilladelser til efterforskning og lagring til orientering før meddelelse af tilladelse.

Der foreslås med stk. 9, at klima- og energiministeren kan kræve, at ansøger betaler et ansøgningsgebyr i forbindelse med behandling af ansøgningen om efterforskningstilladelse. Gebyret tænkes fastsat således, at udgifterne ikke virker hæmmende på efterforskningsaktiviteterne, idet staten har en interesse i at opnå forbedret kendskab til undergrunden bl.a. gennem efterforskning udført af andre. Der gælder tilsvarende krav om ansøgningsgebyr i lovens kapitel om efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Bestemmelsen i stk. 10 er en videreførelse af den gældende § 23, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af undergrunden efter stk. 1.

Tilladelse i medfør af bestemmelsen fritager ikke for at indhente alle øvrige nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning.

Til nr. 11

(§ 23 a)

Forslaget til § 23 a indebærer, at tilladelser til efterforskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden gives på vilkår om, at der skal betales et vederlag til staten. Bestemmelsen er parallel til den gældende § 9, som gælder for efterforskning og indvinding af råstoffer. Vederlagets størrelse kan ikke fastsættes generelt, men må udformes i de enkelte tilladelser bl.a. under hensyn til størrelsen af området, som tilladelsen skal gælde for, og om lagringen eller anden anvendelse af undergrunden udelukker en fremtidig brug til andre formål.

Vederlaget træder ikke i stedet for den almindelige indkomstbeskatning eller andre særbeskatninger, men der vil ved den konkrete fastsættelse blive foretaget en samlet vurdering, der tager hensyn hertil.

(§ 23 b)

De foreslåede bestemmelser i § 23 b vil også gælde for anden lagring end CO2 og for anden anvendelse af undergrunden.

Ifølge CCS-direktivets artikel 5, stk. 2, skal procedurerne for udstedelse af efterforskningstilladelser være åbne for alle foretagender, der har den nødvendige kompetence, og tilladelserne skal udstedes eller afslås efter objektive, offentliggjorte og ikke-diskriminerende kriterier.

Bestemmelserne i stk. 1-4 foreslår derfor en udbudsmodel, som svarer til den, som benyttes ved meddelelse af tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i den gældende undergrundslov. Undtaget er dog muligheden for at indgive ansøgning om meddelelse af tilladelse uden forudgående indkaldelse. De tre muligheder for udbud er således enten en offentlig indkaldelse af ansøgninger, bekendtgørelse af en procedure, hvorefter der kan meddeles tilladelse inden for et nærmere angivet område og eventuelt inden for nærmere angivne tidsrum, eller meddelelse af tilladelse til indehavere af tilladelser til et tilstødende område, når geologiske eller lagringsmæssige hensyn taler herfor.

Ved indførelse af denne model sikres samtidigt, at staten, som anført i CCS-direktivets artikel 4, stk. 1, bevarer retten til at afgøre i hvilke områder der kan vælges lagringslokaliteter, samt retten til at vælge ikke at tillade lagring på dele af eller hele dets territorium.

CCS-direktivets artikel 9 fastsætter nærmere krav til indholdet af ansøgninger om lagringstilladelser. Kravene i denne bestemmelse vil også omfatte ansøgninger om lagring af naturgas. Disse krav foreslås udmøntet i en bekendtgørelse i medfør af stk. 5. Kravene til indhold af ansøgninger vil bl.a. omfatte operatørens navn og adresse, dokumentation for teknisk kompetence, karakterisering af lageret, den samlede mængde CO2, der skal injiceres samt forventede kilder og transport af denne, CO2-strømmens sammensætning, injektionsrater og -tryk samt anlæggenes beliggenhed, beskrivelse af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæssigheder, forslag til overvågningsplan, forslag til plan for udbedrende foranstaltninger, forslag til foreløbig efterbehandlingsplan, oplysninger indhentet i forbindelse med VVM redegørelsen, og dokumentation for at den finansielle sikkerhedsstillelse eller tilsvarende er gyldig og effektiv, inden injektionen påbegyndes.

(§ 23 c)

§ 23 c er parallel til bestemmelsen i den gældende § 12 a om efterforskning og indvinding af kulbrinter og til den foreslåede § 18 b om efterforskning og indvinding af geotermisk energi.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 c fastslår, at tilladelser til lagring eller anden anvendelse af undergrunden meddeles på grundlag af en række udvælgelseskriterier vedrørende ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund samt de efterforskningsarbejder, ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden hvorpå ansøgerne agter at foretage lagring eller anden anvendelse af undergrunden i det pågældende område. § 23 c muliggør endvidere anvendelse af et auktionssystem, hvorefter tilladelser meddeles efter størrelsen af det kontantbeløb, som ansøgerne tilbyder for meddelelse af tilladelsen. Bestemmelsen tænkes især anvendt, hvis erfaringerne viser, at der er meget stor interesse for at anvende undergrunden til lagring eller anden anvendelse, og der er økonomisk grundlag for at benytte et sådant system. Stk. 3 åbner mulighed for, at andre relevante, objektive og ikke-diskriminerende kriterier kan fastsættes. Under alle omstændigheder vil der skulle foretages en udvælgelse af den bedst egnede ansøger, hvis der indkommer flere ansøgninger om tilladelse til det samme areal. Denne udvælgelse vil ske på baggrund af en række saglige og objektive kriterier, som også offentliggøres i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger.

Bestemmelsen i stk. 4 muliggør, at myndighederne ved vurderingen af ansøgere kan lægge vægt på den måde, hvorpå ansøgerne har udøvet deres virksomhed under tidligere tilladelser. Der kan f.eks. tages hensyn til dokumenterede overtrædelser af gældende bestemmelser eller væsentlige afvigelser fra god praksis på området.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at sammensætningen af grupper (konsortier) skal ske på grundlag af de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der omhandles i stk. 1-4.

Tilsvarende fastsættes det nu udtrykkeligt i stk. 6, at såfremt det indgår i en procedure for meddelelse af tilladelser, at klima- og energiministeren foretager udpegningen af operatøren for et konsortium, skal udpegningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

I det foreslåede stk. 7 fastslås, at udvælgelseskriterierne skal offentliggøres sammen med indkaldelse af ansøgninger efter § 23 b, stk. 1, og at ændringer i kriterierne skal offentliggøres på tilsvarende måde.

(§ 23 d)

Forslaget til den nye § 23d svarer til den foreslåede § 10. Hvor § 10 gælder for efterforskning og indvinding af råstoffer, vil denne bestemmelse gælde for efterforskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden. Hvor der efter § 23 kan meddeles tilladelse til efterforskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden, fastsætter § 23 d, at ministeren skal godkende planen for virksomheden, som der er givet tilladelse til efter § 23, før virksomheden iværksættes. Bestemmelserne gælder også for anden lagring end CO2 eller anden anvendelse af undergrunden.

Med den foreslåede stk. 1 fastslås, at efterforskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Herved tænkes på, at virksomheden skal udføres teknisk og miljømæssigt forsvarligt, og at der skal tages hensyn til menneskers sikkerhed og sundhed. Hvis lagring eller anden anvendelse af undergrunden finder sted i forbindelse med aktiviteter, som er omfattet af offshoresikkerhedsloven, vil konkrete sikkerhedsgodkendelser dog skulle ske efter offshoresikkerhedsloven.

Stk. 2 fastsætter, at planen for virksomheden skal godkendes af ministeren inden driften iværksættes. Ministeren skal påse, at planen for virksomheden sikrer en forsvarlig og bedst mulig udnyttelse af undergrunden.

I stk. 3 foreslås det, at rettighedshaveren til en tilladelse efter § 23 skal meddele planlagte ændringer i driften. CCS-direktivets artikel 11, stk. 1, pålægger operatører at underrette den kompetente myndighed om planlagte ændringer i driften af lagringslokaliteten. Det kan f.eks. dreje sig om ændringer i forhold til nedlukning af drift i forbindelse med vedligehold, skift af operatør, hvis en indehaver af en lagringstilladelse har valgt at lade et andet selskab forestå driften af lageret, o.lign. Lovforslaget benytter rettighedshaver som pligtsubjekt i stedet for operatør, jf. bemærkninger herom i punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

I forslag til stk. 4 foreslås det, at væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for virksomheden skal godkendes af klima- og energiministeren forinden disse iværksættes, og at ministeren herefter udsteder en ny eller ajourført tilladelse. CCS-direktivets artikel 11, stk. 2, fastslår, at væsentlige ændringer kun kan gennemføres efter udstedelse af en ny eller ajourført lagringstilladelse. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer, som afviger fra betingelserne i lagringstilladelsen.

Ved den foreslåede stk. 5, indføres en mulighed for ministeren til at kunne fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser efter stk. 2-4. Det kan her dreje sig om f.eks. indsendelse af dokumentation for, at specifikke forhold er i orden før iværksættelse af drift eller genoptagning af drift efter ændringer i denne eller i planen herfor.

I stk. 6 forslås det, at klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for planer for lagring eller anden anvendelse.

(§ 23 e)

Bestemmelsen indeholder definitioner af forskellige begreber, som anvendes i lovens kapitel 6 a om særlige bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af CO2 (kuldioxid).

(§ 23 f)

CCS-direktivets artikel 4, stk. 3, fastslår, at der skal ske en karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område, før der kan træffes afgørelse, om undergrunden er egnet til lagring. Dette implementeres ved den foreslåede § 23 f, stk. 1.

Direktivets artikel 4, stk. 4, betinger valg af en geologisk formation som lagringslokalitet med, at der ikke er væsentlig risiko for udsivning fra lageret, og at der ikke er væsentlig risiko for miljø og sundhed. Dette implementeres ved det foreslåede stk. 2.

Såfremt der etableres flere lagre i samme geologiske enhed, og denne enhed udgør et sammenhængende reservoir, må den gensidige trykpåvirkning ikke udgøre en risiko for lagerets sikkerhed. Dette implementeres ved det foreslåede stk. 3.

I medfør af stk. 4 vil der blive udstedt en bekendtgørelse, som fastsætter nærmere kriterier for karakterisering og vurdering af om en geologisk formation er egnet som lagringskompleks. Disse kriterier vil tage udgangspunkt i bilag I til CCS-direktivet, som nærmere beskriver processen herfor. Hovedpunkterne i bilag I omhandler: 1. dataindsamling, 2. bygning af den tredimensionelle statiske geologiske model og 3. karakterisering af dynamisk opførsel af fluiderne i forbindelse med lagringen og karakterisering af følsomhed og risikovurdering.

(§ 23 g)

I forslag til § 23 g foreslås det, at en CO2- strøm, som skal injiceres i en lagringslokalitet, langt overvejende skal bestå af kuldioxid. Yderligere forbydes tilsætning af affald eller andre stoffer med henblik på bortskaffelse. CCS-direktivets artikel 12 indeholder nærmere krav til CO2-strømmens sammensætning. Det er således nødvendigt at opstille betingelser for sammensætningen af CO2-strømmen, der er i overensstemmelse med det primære formål med geologisk lagring, nemlig at isolere CO2-emissionerne fra atmosfæren, og som er baseret på de risici, som en kontaminering vil kunne indebære for transport- og lagringsnettets pålidelighed og sikkerhed og for miljøet og menneskers sundhed. I dette øjemed bør CO2-strømmens sammensætning kontrolleres inden injektion og lagring. CO2-strømmens sammensætning er et resultat af processerne i opsamlingsanlæggene. Efter medtagelsen af opsamlingsanlæggene i VVM-direktivet (direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet) skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering som led i opsamlingstilladelsesprocessen. Medtagelsen af opsamlingsanlæg i direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening sikrer endvidere, at den bedste tilgængelige teknik til forbedring af CO2-strømmens sammensætning skal fastsættes og anvendes. Herudover bør operatøren af lagringslokaliteten i overensstemmelse med CCS-direktivet kun acceptere og injicere CO2-strømme, hvis der er foretaget en analyse af strømmens sammensætning, herunder korrosive stoffer, og en risikovurdering, og hvis risikovurderingen har vist, at kontamineringsniveauerne for CO2-strømmen er i overensstemmelse med de kriterier for sammensætning, der er omhandlet i CCS-direktivet.

Disse kriterier vurderes at være af en sådan detaljeringsgrad, at de bedst udmøntes i en bekendtgørelse, som vil blive udstedt efter stk. 2, med udgangspunkt i de bestemmelser i direktivet, der omhandler kriterier og procedure for modtagelse af CO2-strømme.

(§ 23 h)

I henhold til forslag til § 23 h skal en rettighedshaver til en lagringslokalitet oprette og føre et register over de leverede og injicerede mængder CO2 samt karakteristika og sammensætningen af CO2-strømmen. Dette krav følger af CCS-direktivets artikel 12, stk. 3, litra b.

Der er desuden med bestemmelsen defineret, at en CO2-strøm betragtes som lagret umiddelbart efter injektion. Benyttes CO2 f.eks. til forøget olieindvinding, hvor en del af den injicerede CO2 produceres med de indvundne kulbrinter, og derefter udskilles og reinjiceres, er det således ved tidspunktet for den første injektion af CO2-strømmen, at lagringen anses for at have fundet sted.

De mere detaljerede krav til registeret vurderes bedst udmøntet i en bekendtgørelse i sammenhæng med § 23 g

(§ 23 i)

CCS-direktivets artikel 13 foreskriver nærmere kriterier for overvågning af injektionsanlæggene, lagringskomplekset, herunder om muligt CO2-udbredelsen, og om nødvendigt det omgivende miljø.

Overvågning er nødvendig til vurdering af, om den injicerede CO2 opfører sig som forventet, om der forekommer migration eller udsivning, og om eventuelt observeret udsivning skader miljø eller sundhed. Derfor skal operatøren i henhold til det foreslåede stk. 1 i driftsfasen overvåge lagringskomplekset og injektionsanlæggene på grundlag af et overvågningsprogram, der er udarbejdet efter specifikke overvågningskrav, som anført i direktivets bilag II. Programmet skal godkendes af klima- og energiministeren.

Operatøren skal mindst en gang om året indberette overvågningsresultaterne til klima- og energiministeren.

Det foreslås med stk. 2, at der udstedes en bekendtgørelse med nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold. Det er hensigten, at programmet for overvågning tager udgangspunkt i CCS-direktivets bilag II. Det forudsættes, at programmet løbende ajourføres for at tage hensyn til ændringer af den vurderede udsivningsrisiko, til ændringer i de vurderede risici for miljøet og menneskers sundhed, ny videnskabelig viden og forbedringer inden for den bedste tilgængelige teknologi.

(§ 23 j)

§ 23 j foreskriver nærmere regler om foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. § 23 i implementerer CCS-direktivets artikel 16.

Ansvar for klimaændringer forårsaget af udsivning fra lagringslokaliteter er omfattet af kvotedirektivet (EU-direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF), ifølge hvilket der skal returneres emissionskvoter svarende til udsivningsmængden. Rettighedshaveren skal således meddele tilfælde af udsivning fra og væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning fra lageret både i henhold til det foreslåede stk. 1 og i henhold til den lovgivning, som implementerer Kvotedirektivet.

Herudover har rettighedshaveren af lagringslokaliteten pligt til at træffe udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. Dette skal som minimum ske på grundlag af en plan for udbedrende foranstaltninger. En sådan plan skal godkendes af klima- og energiministeren, jf. det foreslåede stk. 2.

Såfremt det vurderes nødvendigt til beskyttelse af miljøet eller af menneskers sikkerhed og sundhed, kan ministeren ifølge det foreslåede stk. 3 anmode rettighedshaveren om at træffe sådanne foranstaltninger, herunder, om nødvendigt, yderligere foranstaltninger end dem som er nævnt i planen for udbedrende foranstaltninger.

Hvis rettighedshaveren ikke træffer de nødvendige udbedrende foranstaltninger, foreslås det med stk. 4, at disse kan træffes af ministeren, som kan pålægge rettighedshaveren at betale omkostningerne hertil, herunder ved indløsning af den finansielle sikkerhedsstillelse, jf. den foreslåede § 23 q.

(§ 23 k)

Forslagets § 23 k foreskriver en række forpligtelser i forbindelse med nedlukning og efterbehandling af CO2 lagre, som følger af CCS-direktivets artikel 17.

Med stk. 1 foreslås, at ministeren skal godkende lukning af en lagringslokalitet. En sådan godkendelse skal sikre, at rettighedshaveren har opfyldt alle relevante forpligtelser i forbindelse med lukningen.

Det foreslåede stk. 2 opstiller forskellige scenarier, hvorunder en lukning af en lagringslokalitet kan foregå. Nr. 1 forudsætter, at alle betingelser i lagringstilladelsen er opfyldt, herunder at lagring af den maksimalt tilladte mængde CO2 er opnået. Nr. 2 giver rettighedshaveren mulighed for at anmode om lukning af et lagringskompleks, før tilladelsens betingelser er opfyldt. Det kan f.eks. dreje sig om, at der i et lager af sikkerhedsmæssige årsager bør injiceres mindre CO2 end antaget ved tilladelsens udstedelse, at forretningen bliver urentabel for rettighedshaveren på grund af mangel på adgang til CO2, meget høje driftsomkostninger eller meget lave kvotepriser. Nr. 3 giver ministeren mulighed for at lukke en lagringslokalitet efter en lagringstilladelse er tilbagekaldt på grund af manglende opfyldelse af betingelserne i lagringstilladelsen, og hvor ministeren ikke ønsker at udstede en ny lagringstilladelse til en anden rettighedshaver.

I det foreslåede stk. 3 fastslås, at rettighedshaveren er ansvarlig for at forsegle lagringslokaliteten og fjerne injektionsanlæggene efter lukning af en lagringslokalitet. Det forudsættes dog, at nødvendige anlæg til fortsat overvågning af den lagrede CO2 forbliver eller etableres på pladsen. Boringer, som har givet adgang til lageret, skal ikke fjernes, men plomberes forsvarligt.

Det foreslåede stk. 4 bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser for under hvilke betingelser en lagringslokalitet kan lukkes. Der vil i den forbindelse blive udstedt en bekendtgørelse, som opstiller de nærmere krav til lukningen af lagringslokaliteten, og rettighedshaverens fortsatte ansvar for overvågning, rapportering og udbedrende foranstaltninger, forpligtelser vedrørende returnering af kvoter i tilfælde af udsivning samt forebyggende og udbedrende foranstaltninger, indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til ministeren.

(§ 23 l)

Det foreslås med § 23 l, at rettighedshaveren skal udarbejde en efterbehandlingsplan for perioden efter lukning af CO2-lagringslokaliteten, indtil ansvarsoverdragelse finder sted. Planen skal godkendes af klima- og energiministeren.

I henhold til CCS-direktivets artikel 17, stk. 2, er operatøren fortsat ansvarlig for overvågning, rapportering og udbedrende foranstaltninger og for alle forpligtelser vedrørende returnering af kvoter i tilfælde af udsivning samt forebyggende og udbedrende foranstaltninger, indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til ministeren.

Direktivets artikel 17, stk. 3, foreskriver, at disse forpligtelser opfyldes på grundlag af en af ministeren godkendt efterbehandlingsplan, der er udarbejdet af operatøren ud fra den bedste praksis på området og i overensstemmelse med kravene i direktivets bilag II. Dette implementeres ved det foreslåede stk. 1.

Ved stk. 2 foreslås, at de nærmere detaljerede krav til efterbehandlingsplanen udmøntes i en bekendtgørelse.

(§ 23 m)

Forslagets § 23 m implementerer CCS-direktivets artikel 11, stk. 3, som foreskriver, at ministeren skal revurdere og om nødvendigt ajourføre eller som en sidste udvej tilbagekalde lagringstilladelsen under visse betingelser. Artiklen er delvis dækket af den gældende § 30, idet bestemmelsen bemyndiger ministeren til at kunne tilbagekalde en tilladelse, såfremt de i lovens eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes. § 30, stk. 2, giver dog rettighedshaveren mulighed for at afhjælpe forholdet, hvis det er muligt. En tilbagetrækning af tilladelsen i medfør af § 30, stk. 1, nr. 1, vil således først ske, hvis ministeren har udstedt påbud om afhjælpning af forholdet og rettighedshaveren ikke har efterkommet dette.

§ 23 m, stk. 1, nr. 1, omfatter de situationer, hvor der sker udsivning eller der er væsentlige uregelmæssigheder, eller risiko for udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, hvor rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet straks skal underrette ministeren herom, jf. § 23 j, stk.1. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at revurdere lagringstilladelsens betingelser, herunder at ajourføre disse om nødvendigt. En ansøgning om lagringstilladelse skal bl.a. indeholde en beskrivelse af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæssigheder, en plan for udbedrende foranstaltninger, den samlede mængde CO2, der påtænkes injiceret og en karakterisering af lagringslokaliteten og -komplekset samt en vurdering af den forventede sikkerhed ved lagringen. Planen for udbedrende foranstaltninger udgør således en del af lagringstilladelsen. Hvis det viser sig, at der sker udsivning eller der er væsentlige uregelmæssigheder ved CO2-lageret, vil bl.a. planen for udbedrende foranstaltninger samt beskrivelsen af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæssigheder skulle ajourføres og godkendes på ny.

Forslagets § 23 m, stk. 1, nr. 2, pålægger ministeren, at revurdere og om nødvendigt ajourføre eller som en sidste udvej at tilbagekalde tilladelsen til CO2-lagring, hvis det forekommer nødvendigt på grundlag af de seneste videnskabelige resultater og teknologiske fremskridt. Dette implementerer CCS-direktivets artikel 11, stk. 3, litra d.

Ved lovforslagets udarbejdelse er der ikke et omfattende erfaringsgrundlag omkring lagring af CO2. Efterhånden som teknologien udvikles og nye forskningsresultater foreligger, vil der muligvis være behov for at revurdere eller ajourføre tilladelser til lagring af CO2, eller i yderste konsekvens at tilbagekalde en sådan tilladelse.

Ved stk. 2 foreslås, at ministeren fastsætter nærmere bestemmelser for revurdering, ajourføring og tilbagekaldelse af tilladelser til lagring af CO2. CCS-direktivets artikel 11 foreskriver en række scenarier, hvorefter der skal ske en revurdering og om nødvendigt ajourføring eller som en sidste udvej tilbagetrækning af lagringstilladelsen. Artikel 11, stk. 2, litra e, pålægger desuden den kompetente myndighed at foretage en sådan revurdering, ajourføring eller tilbagekaldelse fem år efter udstedelse af tilladelsen og derefter hvert tiende år. Disse mere detaljerede krav foreslås udmøntet i en bekendtgørelse.

(§ 23 n)

Forslagets § 23 n, stk. 1, foreskriver, at såfremt en lagringstilladelse er tilbagekaldt i medfør af § 23 m eller § 30, stk. 1, udstedes enten ny lagringstilladelse eller lagringslokaliteten lukkes.

Hvis det besluttes at fortsætte CO2-injektionerne overtager klima- og energiministeren midlertidigt de juridiske forpligtelser vedrørende modtagelseskriterier, overvågning og udbedrende foranstaltninger i henhold til kravene i denne lov, returnering af kvoter i tilfælde af udsivning og forebyggende og udbedrende foranstaltninger indtil udstedelsen af en ny lagringstilladelse, jf. forslag til § 23 n, stk. 2.

Forslaget til stk. 3, foreskriver, at såfremt en lagringstilladelse tilbagekaldes, og ministeren træffer afgørelse om at lagringslokaliteten skal lukkes, overtager ministeren ansvaret for CO2-lagringslokaliteten, dvs. ansvar for overvågning og udbedrende foranstaltninger og for alle forpligtelser vedrørende returnering af kvoter i henhold til kvotedirektivet samt for forebyggende og udbedrende foranstaltninger i henhold til miljøansvarsdirektivet for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

Stk. 4 fastslår, at omkostninger forbundet med overvågning, forebyggende og udbedrende foranstaltninger samt efterbehandling af lageret betales af den tidligere rettighedshaver, herunder ved indløsning af den finansielle sikkerhedsstillelse, jf. forslag til § 23 q.

(§ 23 o)

Ved lagring af CO2 forudsættes det, at CO2'en skal forblive permanent lagret. Rettighedshaveren til et CO2-lager bærer ansvaret herfor under driften og i perioden efter lukning af CO2-lageret indtil overdragelse af dette til staten. CCS-direktivet forudsætter, at en ansvarsoverdragelse til staten skal ske, dels fordi et sådant ansvar kan anses for at være for bebyrdende for virksomheder at skulle bære for evigt, og dels kan virksomheder ophøre med at eksistere. Staten ville i sidstnævnte tilfælde alligevel skulle overtage ansvaret for et sådant lager og sikre overvågning og eventuelle udbedrende foranstaltninger

Den foreslåede § 23 o, stk. 1, foreskriver en række nærmere kriterier for, hvornår og under hvilke betingelser ansvarsoverdragelse for CO2-lagringslokaliteter til staten kan ske. Dette implementerer CCS-direktivets artikel 18. Det foreslås desuden, at de nærmere bestemmelser for hvorledes de i nr. 1-4 betingelser kan dokumenteres fastsættes i en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 2.

CCS-direktivets artikel 18, stk. 2, giver Kommissionen mulighed for at vedtage retningslinjer for vurdering af:

a) At den injicerede CO2's faktiske opførsel stemmer overens med den modellerede opførsel.

b) At der ikke er nogen detekterbar udsivning.

c) At CO2-lagringslokaliteten udvikler sig hen imod en tilstand af varig stabilitet.

Disse retningslinjer vil kunne inkorporeres i bekendtgørelsen, som skal udstedes i medfør af stk. 2.

(§ 23 p)

Den foreslåede § 23 p implementerer CCS-direktivets artikel 18, stk. 8. Hvis ministeren tilbagekalder en tilladelse til lagring af CO2 og beslutter, at lagringslokaliteten skal lukkes, anses ansvarsoverdragelsen først for at ske, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet, og når lagringslokaliteten er forseglet og injektionsanlæggene fjernet.

Ministeren vil efter lukning have ansvaret for overvågning og udbedrende foranstaltninger, samt for forsegling af lagringslokaliteten og fjernelse af injektionsanlæggene. Ministeren vil kunne pålægge den tidligere rettighedshaver at betale udgifterne forbundet hermed, herunder ved indløsning af den i § 23 q nævnte finansielle sikkerhedsstillelse.

(§ 23 q)

Den foreslåede § 23 q, stk. 1, fastslår, at rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal stille en gyldig og ikrafttrådt finansiel sikkerhedsstillelse, eller tilsvarende, for de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger af tilladelsen til lagring af CO2. CCS-direktivets artikel 19 foreskriver, at der skal træffes finansielle dispositioner med henblik på at sikre, at luknings- og efterbehandlingsforpligtelserne, de forpligtelser, der følger af inddragelsen under Kvotedirektivet, og forpligtelserne efter nærværende lovforslag til at træffe udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder kan opfyldes. Den potentielle rettighedshaver skal træffe finansielle dispositioner i form af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, således at de er gyldige og trådt i kraft, inden injektionen af CO2 påbegyndes.

Ved den foreslåede stk. 2 fastslås, i hvilke situationer og perioder sikkerhedsstillelsen skal gælde.

Det foreslås med stk. 3, at ministeren fastsætter nærmere bestemmelser for etablering, tilpasning og opretholdelse af den finansielle sikkerhedsstillelse samt beregning af dækningen af denne. Ifølge CCS-direktivets artikel 19, stk. 3 skal den finansielle sikkerhedsstillelse med jævne mellemrum tilpasses for at tage hensyn til ændringer i den vurderede udsivningsrisiko og de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger af den tilladelse, der er udstedt i medfør af denne lov, såvel som forpligtelser, der måtte følge af inddragelsen af CO2-lagringslokaliteten under Kvotedirektivet.

Den finansielle sikkerhedsstillelse kan etableres på forskellige måder. Som eksempler kan nævnes bankgaranti, forsikring, herunder at staten går ind som forsikrer og derved afløfter en del af ansvaret, fonde, m.v.

Sikkerhedsstillelsen skal jævnligt opdateres på basis af al tilgængeligt bevis om risikoprofilen for den specifikke lagringslokalitet.

Dette vurderes bedst implementeret ved udstedelse af en bekendtgørelse, idet der kan blive tale om meget detaljeret regulering, der jævnligt, efterhånden som der indhentes erfaringer, kan opdateres.

(§ 23 r)

Det kan ikke udelukkes, at de nationale myndigheder efter ansvarsoverdragelsen vil skulle bære omkostningerne i forbindelse med CO2-lagring, f.eks. overvågningsomkostninger. Den foreslåede § 23 r, stk. 1, fastslår derfor, at operatøren skal stille et beløb til rådighed for ministeren, før ansvarsoverdragelsen finder sted. Dette finansielle bidrag skal være af en sådan størrelse, så det mindst kan dække de forventede overvågningsomkostninger i en periode på 30 år efter ansvarsoverdragelsen. Dette implementerer CCS-direktivets artikel 20, stk. 1.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning og betaling af det beløb, som skal stilles til rådighed inden ansvarsoverdragelsen. Ministeren skal også i henhold til artikel 20, stk. 1, ved beregning af beløbet tage hensyn til de kriterier, der er nævnt i direktivets bilag I, eller elementer, som vedrører den historiske lagring af CO2 af relevans for fastsættelsen af forpligtelserne efter overdragelsen. Yderligere foreskriver CCS-direktivets artikel 20, stk. 2, at Kommissionen, i samråd med medlemsstaterne, kan vedtage retningslinjer for beregning af de i stk. 1 nævnte omkostninger. Hvis Kommissionen vælger at vedtage sådanne retningslinjer, kan disse efterfølgende implementeres i en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 2.

(§ 23 s)

Den foreslåede § 23 s fastslår, at rettighedshaver til en CO2-lagringslokalitet skal betale de omkostninger, der er påløbet efter ansvarsoverdragelsen, hvis rettighedshaveren forud for eller i forbindelse med ansvarsoverdragelsen har givet mangelfulde data, fortiet relevante oplysninger, udvist uagtsomhed, begået svig eller udvist forsømmelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at alle relevante oplysninger om lagringslokaliteten og den lagrede CO2 som gøres tilgængelig for ministeren er korrekte og fyldestgørende, således at en ansvarsoverdragelse kan ske på et korrekt oplyst grundlag, og som medfører, at operatøren friholdes for yderligere omkostninger i forbindelse med lagringslokaliteten. Bestemmelsen implementerer CCS-direktivets artikel 18, stk. 7.

(§ 23 t)

CCS-direktivets artikel 21, stk. 1 fastslår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at potentielle brugere kan få adgang til transportnet og til lagringslokaliteter med henblik på geologisk lagring af den frembragte og opfangede CO2. Det fastslås således med den foreslåede § 23 t, stk. 1, at potentielle brugere skal have ret til mod betaling at benytte CO2-transportnet og lagringslokaliteter. Samtidig fastslås det med det foreslåede stk. 2, at CO2-transportnet og lagringsselskaber fastsætter priser og betingelser herfor, som skal offentliggøres, således at disse er kendt af de potentielle brugere.

Med det foreslåede stk. 3, gives der CO2-transportnet og lagringsselskaber mulighed for at nægte adgang på grund af manglende kapacitet i transportnettet eller i lagringslokalitetens injektions/processystem. Afslag skal være behørigt begrundet. Dette implementerer direktivets artikel 21, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 foreskriver, at såfremt en operatør nægter adgang på grund af manglende kapacitet eller manglende tilslutning, skal denne foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er økonomisk forsvarligt, eller en potentiel kunde er villig til at betale herfor, forudsat at dette ikke vil have negative konsekvenser for miljøsikkerheden ved CO2-transport og geologisk lagring. Det forudsættes her, at CO2-transportnet og lagringsselskaber i videst muligt omfang, for så vidt det er forsvarligt, søger at udvide deres kapacitet for at imødekomme behov for CO2-transport og lagring. Dette implementerer CCS-direktivets artikel 21, stk. 4.

Med det foreslåede stk. 5, fastsættes det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til CO2-transportnet og lagringslokaliteter. Det fremgår af CCS-direktivets artikel 21, stk. 2, at medlemsstaterne kan afgøre, hvordan den omhandlede adgang gives på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde og at det skal påses, at der er fair og åben adgang under hensyntagen til følgende:

a) Hvor stor en lagringskapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed i de i medfør af artikel 4 fastslagte områder, og hvor stor en transportkapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed.

b) Hvor stor en andel af deres CO2-reduktionsforpligtelser ifølge internationale retsakter og fæl-lesskabslovgivningen de agter at opfylde gennem CO2-opsamling og geologisk lagring.

c) Nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og dette problem ikke kan løses rimelig let.

d) Nødvendigheden af at imødekomme behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller operatøren af lagringslokaliteten eller transportnettet og de interesser, som gør sig gældende for alle andre potentielt berørte brugere af lageret eller nettet eller relevante forarbejdnings- eller håndteringsfaciliteter.

I stk. 6 foreslås det, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang til CO2-transportnet og lagringslokaliteter. Det følger af CCS-direktivets artikel 22, stk. 1, at der skal indføres en ordning til en hurtig bilæggelse af tvister vedrørende adgang til CO2-transportnet og lagringslokaliteter under hensyn til kriterier a-d nævnt ovenfor.

Det bemærkes, at tvistbilæggelsesmyndigheden i forbindelse med bilæggelse af tvister vedrørende adgang til grænseoverskridende CO2-transportnet eller lagringslokaliteter efter omstændighederne vil skulle rådføre sig med tvistbilæggelsesmyndigheden i nabolandet.

(§ 23 u)

Den foreslåede § 23 u er parallel til § 17, som gælder for etablering og drift af rørledningsanlæg til transport af kulbrinter.

Stk. 1 angiver, at etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved CO2-lagringsvirksomhed, til hvilken der er meddelt tilladelse efter denne lov, kræver klima- og energiministerens tilladelse.

Stk. 2 fastslår, at sådanne tilladelser kan gøres betinget af vilkår med hensyn til bl.a. linjeføring, dimensioner, ejerforhold og betaling for benyttelsen. Herved sikres, at rørledninger kan anlægges og drives på en sådan måde, at de i størst mulig udstrækning udbygges og anvendes på en samordnet og rimelig måde. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 23 t, og der vil således kunne indsættes nærmere vilkår i tilladelsen efter stk. 1 om ledningens kapacitet med henblik på transport for tredjemand, såfremt dette kan gennemføres på en økonomisk forsvarlig måde.

(§ 23 v)

I henhold til den foreslåede § 23 v skal ministeren oprette og føre et register over de udstedte tilladelser til lagring af CO2 og alle lukkede CO2-lagringslokaliteter og omgivende lagringskomplekser. Dette vil bl.a. omfatte kort og tværsnit over disses rumlige udstrækning, samt de tilgængelige oplysninger, der er relevante for at vurdere, om den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet. I forbindelse med relevante planlægnings- og tilladelsesprocedurer skal der tages hensyn til de nævnte registre samt i forbindelse med godkendelse af aktiviteter, som vil kunne påvirke eller påvirkes af den geologiske lagring af CO2 i de registrerede lagringslokaliteter. Dette implementerer CCS-direktivets artikel 25.

Til nr. 12

Forslag til ændring af § 28 a, stk. 6, er en lovteknisk ajourføring, idet ændringen vedrører artikel 6, stk. 4, 2. pkt., i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Denne bestemmelse i habitatdirektivet er i øjeblikket implementeret ved § 16, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 359 af 9. april 2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen.

Med ændringen vil habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, 2. pkt., herefter på undergrundslovens område være implementeret på lovniveau, og undergrundslovens § 28 a, stk. 6, vil være bragt i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i § 4 a, stk. 5, i lov om kontinentalsoklen, § 27, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi og § 4 b, stk. 3, i lov om Energinet.dk.

Til nr. 13

Der foreslås en præcisering af § 28 b, således at bestemmelsen kun finder anvendelse for projekter, som gennemføres på havområdet. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.). Denne lov havde til formål at implementere artikel 6, stk. 2-4, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) i en række sektorlovgivninger for så vidt angår projekter på havet omfattet af disse love. Det fremgik således også af lovbemærkningerne til § 28 b, at bestemmelsen vedrører projekter på havområdet.

Behovet for en præcisering har vist sig ved, at der har været rejst spørgsmål, om § 28 b også skulle finde anvendelse for projekter på land. For sådanne projekter finder de generelle regler under Miljøministeriet derimod anvendelse.

Til nr. 14

Siden undergrundslovens tilblivelse er der etableret et Energiklagenævn, som behandler klager over myndighedsafgørelser i henhold til en lang række energilove, herunder bl.a. lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter. Det er derfor naturligt, at Energiklagenævnet også bliver klageinstans for myndighedsafgørelser truffet i henhold til undergrundsloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Undergrundsloven indeholder ingen særlige bestemmelser om klageadgang bortset fra bestemmelserne i den gældende §§ 37 a og 37 b, hvor der er klageadgang til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17 og 28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b. På alle andre områder har den almindelige administrative rekurs til klima- og energiministeren været gældende.

Klageadgangen for enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen er med det foreslåede stk. 2 udvidet til alle afgørelser og ikke kun miljømæssige afgørelser. Århus-konventionen er således fortsat opfyldt, idet de er tale om en udvidelse af klageadgangen.

Klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov vil blive behandlet i henhold til Energiklagenævnets forretningsorden.

Stk. 3 er en delvis videreførelse af de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 1 og 2, hvorefter de nævnte foreninger og organisationer er klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser truffet i medfør af §§ 10, 17 og 28 med den tilføjelse, at de tillige er klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser truffet i medfør af §§ 23 b og 23 u.

Det foreslåede stk. 4 viderefører den gældende § 37 a, stk. 4, med den tilføjelse, at klagefristen for afgørelser, som ikke er offentligt bekendtgjort, regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt.

De foreslåede stk. 5 og 6 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 5 og 6, med præcisering af, at klager over tilladelser til projekter omfattet af stk. 3, som nu også omfatter tilladelser i medfør af §§ 23 b og 23 u, ikke har opsættende virkning, med mindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslåede stk. 7 fastslår, at Energiklagenævnet er den eneste klageinstans for klager over afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til. Samtidig fastslås, at Energiklagenævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 15

Som følge af ændringen i § 37 a, der indebærer, at alle afgørelser vedrørende efterforskning og indvinding af råstoffer og lagring eller anden anvendelse af undergrunden er blevet omfattet af klageadgangen, er der foretaget en konsekvensændring i § 37 b, stk. 1, vedrørende beskrivelsen af sagkundskaben for de to af Energiklagenævnets medlemmer. Nævnets sagkundskab i sager vedrørende forundersøgelser og videnskabelige undersøgelser tænkes dækket af medlemmet med sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af det råstof, eller inden for den lagring eller den anden anvendelse af undergrunden, som undersøgelserne især har betydning for.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF

af 23. april 2009

om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1993 (3), er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet.

(2) I Fællesskabets sjette miljørammeprogram, vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 (4), anføres klimaændringerne som et prioriteret indsatsområde. I dette program erkendes det, at Fællesskabet er forpligtet til at opnå en reduktion på 8 % i emissionen af drivhusgasser i perioden 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet, og at de globale drivhusgasemissioner på længere sigt skal nedbringes med ca. 70 % i forhold til 1990-niveauet.

(3) I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen "Begrænsning af den globale opvarmning til 2 °C - Vejen frem for 2020 og derefter" præciseres det, at en global reduktion i CO2-emissionerne på 50 % i 2050 forudsætter en reduktion på 30 % i den udviklede verden i 2020 og på op til 60-80 % i 2050. Det hedder endvidere, at denne reduktion teknisk set er mulig, og at fordelene langt opvejer omkostningerne, men at man for at nå dette mål må udnytte alle afbødningsmuligheder.

(4) Opsamling og geologisk lagring af kuldioxid (CCS) er en broteknologi, der vil bidrage til at modvirke klimaændringerne. Metoden består i opsamling af kuldioxid (CO2) fra industrianlæg, transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet geologisk formation til permanent lagring. Denne teknologi bør ikke tjene som incitament til at øge andelen af fossilt fyrede kraftværker. Udviklingen heraf bør ikke føre til en reduktion af indsatsen for at støtte energibesparelsespolitikker, vedvarende energi og andre sikre og bæredygtige teknologier med lave CO2-emissioner, hverken inden for forskning eller finansielt set.

(5) Foreløbige skøn med henblik på at vurdere konsekvensen af direktivet, som er omhandlet i Kommissionens konsekvensanalyse, tyder på, at der vil kunne lagres 7 mio. tons CO2 frem til 2020 og op til 160 mio. tons frem til 2030 ved en 20 % reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2020 og under forudsætning af, at CCS opnår privat og national støtte samt fællesskabsstøtte og viser sig at være en miljøsikker teknologi. De sparede CO2-emissioner vil i 2030 kunne udgøre ca. 15 % af de reduktioner, der kræves i EU.

(6) Som led i det 2. europæiske klimaprogram, der blev iværksat med Kommissionens meddelelse af 9. februar 2005 med titlen "At vinde kampen mod den globale klimaændring" med henblik på at forberede og analysere den fremtidige klimapolitik i Fællesskabet, blev der nedsat en arbejdsgruppe for CO2-opsamling og geologisk lagring. Arbejdsgruppens mandat var at undersøge mulighederne for at benytte CCS som et middel til at reducere klimaændringerne. Arbejdsgruppen offentliggjorde en detaljeret rapport om reguleringsaspekterne, som blev vedtaget i juni 2006. Den pegede på, at der både burde udvikles politiske og regulerende rammer for CCS, og opfordrede Kommissionen til at gennemføre yderligere undersøgelser på området.

(7) I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen "Bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer: Mål:" nær nul "-emissioner fra kul efter 2020" gentages det, at der er behov for en lovramme baseret på en integreret risikovurdering af CO2-udsivning, herunder krav til valg af lagringslokaliteter, så risikoen for udsivning minimeres, overvågnings- og indberetningsordninger til kontrol af lagrene og passende udbedring af eventuelle skader. Meddelelsen opstiller en handlingsplan for Kommissionen for 2007. Ifølge denne skal der udvikles en sund forvaltningsramme for CCS, herunder arbejde med udvikling af en lovramme, en ramme for incitamenter og støtteprogrammer samt eksterne elementer, f.eks. CCS-teknologisamarbejde med nøglelande.

(8) Det Europæiske Råd i marts 2007 opfordrede også medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke forskning og udvikling på området og udarbejde de nødvendige tekniske, økonomiske og reguleringsmæssige rammer med henblik på at fjerne de juridiske hindringer og udnytte miljøsikker CCS i forbindelse med nye kul- og oliefyrede elværker, om muligt senest i 2020.

(9) Det Europæiske Råd i marts 2008 mindede om, at formålet med forslaget om regler for CCS er at sikre, at denne nye teknologi anvendes på en miljøsikker måde.

(10) Det Europæiske Råd i juni 2008 opfordrede Kommissionen til så hurtigt som muligt at tage initiativ til en mekanisme, der kan stimulere medlemsstaternes og den private sektors investeringer med henblik på at sikre opførelsen og driften inden 2015 af op til 12 CCS-demonstrationsanlæg.

(11) Hver af de forskellige komponenter for CCS, dvs. opsamling, transport og lagring af CO2, har været omfattet af pilotprojekter i mindre målestok end den, der kræves til deres industrielle anvendelse. Disse komponenter bør stadig integreres i en komplet CCS-proces, de teknologiske omkostninger bør reduceres, og der bør samles mere og bedre videnskabelig viden. Det er derfor vigtigt, at Fællesskabets indsats med hensyn til CCS-demonstration inden for rammerne af en integreret strategi starter så hurtigt som muligt, herunder især lovgivningsrammer for miljøsikker anvendelse af CO2-lagring, incitamenter, især til yderligere forskning og udvikling, bestræbelser ved hjælp af demonstrationsprojekter og offentlige informationskampagner.

(12) På internationalt plan er de lovgivningsmæssige hindringer for geologisk lagring af CO2 i geologiske formationer under havbunden blevet fjernet, idet der er vedtaget risikohåndteringsregler på området under Londonprotokollen fra 1996 til konventionen fra 1972 om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (Londonprotokollen fra 1996) og under konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen).

(13) I 2006 vedtog de kontraherende parter i Londonprotokollen fra 1996 ændringer til protokollen. Med disse ændringer tillades og reguleres lagring af CO2-strømme fra CO2-opsamlingsprocesser i geologiske formationer under havbunden.

(14) I 2007 vedtog de kontraherende parter i OSPAR-konventionen ændringer til konventionens bilag, hvorved CO2-lagring i geologiske formationer i havundergrunden tillades, en beslutning til sikring af miljøsikker lagring af CO2-strømme i geologiske formationer og OSPAR-retningslinjer om risikovurdering og -håndtering i forbindelse med CO2-lagring. De vedtog også en beslutning, der forbyder deponering af CO2 i havets vandsøjle og på havbunden som følge af de potentielle negative virkninger heraf.

(15) På fællesskabsplan findes der allerede lovbestemmelser, som regulerer nogle af de miljørisici, der er forbundet med CCS, navnlig i forbindelse med opsamling og transport af CO2, og de bør anvendes, hvor det er muligt.

(16) Med hensyn til visse industriaktiviteter er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (5) velegnet til at regulere risikoen ved CO2-opsamling for miljøet og menneskers sundhed og bør derfor anvendes på opsamling af CO2-strømme med sigte på geologisk lagring fra anlæg, der er omfattet af det nævnte direktiv.

(17) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (6) bør anvendes på opsamling og transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring. Det bør også anvendes på lagringslokaliteter efter nærværende direktiv.

(18) Dette direktiv bør anvendes på geologisk lagring af CO2 inden for medlemsstaternes område, i deres eksklusive økonomiske zoner og på deres kontinentalsokler. Direktivet bør ikke anvendes på projekter med en samlet påtænkt lagerkapacitet på under 100 kilotons, der tager sigte på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Denne tærskel vil også være passende for anden relevant fællesskabslovgivning. Lagring af CO2 i lagringskomplekser, der strækker sig ud over dette direktivs geografiske anvendelsesområde, og lagring af CO2 i vandsøjlen bør ikke være tilladt.

(19) Medlemsstaterne bør bevare retten til at afgøre, i hvilke områder inden for deres territorium der kan vælges lagringslokaliteter. Dette omfatter medlemsstaternes ret til ikke at tillade lagring på dele af eller hele deres område eller til at prioritere enhver anden anvendelse af undergrunden, såsom efterforskning efter, produktion og lagring af kulbrinter eller geotermisk udnyttelse af akviferer. I den forbindelse bør medlemsstaterne især tage behørigt hensyn til andre energirelaterede muligheder for anvendelse af lagringslokaliteter, herunder strategiske muligheder med henblik på at sikre medlemsstaternes energiforsyning eller med henblik på udviklingen af vedvarende energikilder. Valget af en egnet lagringslokalitet er afgørende for at sikre, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet. Medlemsstaterne bør, når de vælger lagringslokaliteter, tage hensyn til deres geologiske karakteristika, f.eks. seismicitet, på den mest objektive og effektive måde. En lokalitet bør derfor kun vælges som lagringslokalitet, hvis der ikke er nogen væsentlig risiko for udsivning, og hvis der under ingen omstændigheder kan ventes væsentlige konsekvenser for miljø og sundhed. Om dette er tilfældet, bør afgøres på grundlag af en karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks efter specifikke krav.

(20) Forbedret kulbrinteudvinding (EHR) henviser til udvinding af kulbrinte ud over den, der udvindes ved injektion af vand eller på andre måder. EHR er ikke i sig selv omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Hvor EHR kombineres med geologisk lagring af CO2, bør dette direktivs bestemmelser om miljøsikker lagring af CO2 imidlertid finde anvendelse. I så tilfælde er det ikke hensigten, at bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udsivning skal anvendes på mængder af CO2, der frigives fra anlæg på jordoverfladen og ikke udgør mere end hvad der er nødvendigt i den normale proces for udvinding af kulbrinter og ikke bringer sikkerheden ved den geologiske lagring i fare eller påvirker det omgivende miljø i negativ retning. Disse frigivelser er dækket som følge af inddragelsen af lagringslokaliteter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (7), ifølge hvilket der skal returneres emissionskvoter svarende til eventuelle udsivninger.

(21) Medlemsstaterne bør stille miljømæssige informationer vedrørende geologisk lagring af CO2 til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning.

(22) De medlemsstater, der agter at tillade geologisk lagring af CO2 på deres område bør påtage sig at vurdere den tilgængelige lagringskapacitet på deres område. Kommissionen bør organisere udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem de pågældende medlemsstater som led i den udveksling af oplysninger, der er fastsat i dette direktiv.

(23) Medlemsstaterne bør afgøre, i hvilke tilfælde efterforskning er nødvendig for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger med henblik på valg af lokalitet. Til efterforskning, dvs. aktiviteter i undergrunden, bør der kræves tilladelse. Medlemsstaterne behøver ikke at fastsætte adgangskriterier for procedurer for udstedelse af efterforskningstilladelser, men hvis de gør det, bør de i det mindste sørge for, at procedurerne for udstedelse af efterforskningstilladelser er åbne for alle foretagender, der har den nødvendige kompetence. Medlemsstaterne bør også sørge for, at tilladelserne udstedes ud fra objektive, offentliggjorte og ikke-diskriminerende kriterier. For at beskytte og anspore til investeringer i efterforskning bør efterforskningstilladelser udstedes for et afgrænset område med tilhørende volumen i undergrunden og for et begrænset tidsrum, hvor indehaveren af tilladelsen bør have eneret til efterforskning af det potentielle CO2-lagringskompleks. Medlemsstaterne bør sørge for, at der i dette tidsrum ikke gives tilladelse til modstridende anvendelser af komplekset. Hvis der ikke finder nogen aktiviteter sted inden for en rimelig tidsramme, bør medlemsstaterne sikre, at efterforskningstilladelsen trækkes tilbage og kan udstedes til andre enheder.

(24) Lagringslokaliteter bør ikke drives uden en lagringstilladelse. Lagringstilladelsen bør være det centrale middel til at sikre, at dette direktivs væsentlige krav opfyldes, og at geologisk lagring dermed finder sted på miljøsikker måde. Ved udstedelsen af lagringstilladelsen bør indehaveren af efterforskningstilladelsen, der generelt vil have foretaget væsentlige investeringer, gives fortrinsstilling frem for konkurrenterne.

(25) I den tidlige fase af dette direktivs gennemførelse bør alle ansøgninger om lagringstilladelse for at sikre konsistens i gennemførelsen af dette direktivs krav i hele Fællesskabet gøres tilgængelige for Kommissionen efter modtagelsen. Udkastene til lagringstilladelser bør tilsendes Kommissionen, så denne kan afgive udtalelse herom senest fire måneder efter modtagelsen. De nationale myndigheder bør tage denne udtalelse i betragtning, når de træffer beslutning om en tilladelse, og enhver afvigelse fra Kommissionens udtalelse bør begrundes. Denne vurdering på fællesskabsplan bør også kunne bidrage til at styrke befolkningens tillid til CCS.

(26) Den kompetente myndighed bør revurdere og om nødvendigt ajourføre eller tilbagetrække lagringstilladelsen, bl.a. hvis den har modtaget oplysning om udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, hvis operatørernes rapporter eller de inspektioner, der er foretaget, viser, at tilladelsesbetingelserne ikke overholdes, eller hvis den på anden måde har fået kendskab til, at operatøren ikke opfylder tilladelsesbetingelserne. Efter tilbagetrækning af en tilladelse bør den kompetente myndighed enten udstede en ny tilladelse eller lukke lagringslokaliteten. I mellemtiden bør den kompetente myndighed overtage ansvaret for lagringslokaliteten, herunder særlige juridiske forpligtelser. Omkostningerne hertil bør inddrives hos den tidligere operatør.

(27) Det er nødvendigt at opstille betingelser for sammensætningen af CO2-strømmen, der er i overensstemmelse med det primære formål med geologisk lagring, nemlig at isolere CO2-emissionerne fra atmosfæren, og som er baseret på de risici, som en kontaminering vil kunne indebære for transport- og lagringsnettets pålidelighed og sikkerhed og for miljøet og menneskers sundhed. I dette øjemed bør CO2-strømmens sammensætning kontrolleres inden injektion og lagring. CO2-strømmens sammensætning er et resultat af processerne i opsamlingsanlæggene. Efter medtagelsen af opsamlingsanlæggene i direktiv 85/337/EØF skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering som led i opsamlingstilladelsesprocessen. Medtagelsen af opsamlingsanlæg i direktiv 2008/1/EF sikrer endvidere, at den bedste tilgængelige teknik til forbedring af CO2-strømmens sammensætning skal fastsættes og anvendes. Herudover bør operatøren af lagringslokaliteten i overensstemmelse med dette direktiv kun acceptere og injicere CO2-strømme, hvis der er foretaget en analyse af strømmenes sammensætning, herunder korrosive stoffer, og en risikovurdering, og hvis risikovurderingen har vist, at kontamineringsniveauerne for CO2-strømmen er i overensstemmelse med de kriterier for sammensætning, der er omhandlet i dette direktiv.

(28) Overvågning er nødvendig til vurdering af, om den injicerede CO2 opfører sig som forventet, om der forekommer migration eller udsivning, og om eventuelt observeret udsivning skader miljø eller sundhed. I dette øjemed bør medlemsstaterne sørge for, at operatøren i driftsfasen overvåger lagringskomplekset og injektionsanlæggene på grundlag af en overvågningsplan, der er udarbejdet efter specifikke overvågningskrav. Planen bør forelægges den kompetente myndighed og godkendes af denne. I tilfælde af geologisk lagring under havbunden bør overvågningen endvidere tilpasses de særlige betingelser for forvaltning af CCS i havmiljøet.

(29) Operatøren bør mindst en gang om året bl.a. indberette overvågningsresultaterne til den kompetente myndighed. Derudover bør medlemsstaterne etablere en tilsynsordning til sikring af, at lagringslokaliteten drives i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.

(30) Der er behov for bestemmelser om erstatningsansvar for skader på det lokale miljø og påvirkning af klimaet som følge af mangelfuld permanent indeslutning af CO2. Ansvar for miljøskader (skader på beskyttede arter og naturtyper, vand og land) er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og genopretning af miljøskader (8). Samme direktiv bør anvendes på drift af lagringslokaliteter omfattet af nærværende direktiv. Ansvar for klimaændringer forårsaget af udsivning fra lagringslokaliteter er som følge af inddragelsen af lagringslokaliteter i direktiv 2003/87/EF omfattet af nævnte direktiv, ifølge hvilket der skal returneres emissionskvoter svarende til udsivningsmængden. Herudover bør operatøren af lagringslokaliteten ifølge nærværende direktiv have pligt til at træffe udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. Dette bør ske på grundlag af en plan for udbedrende foranstaltninger, som forelægges og godkendes af den kompetente nationale myndighed. Hvis operatøren ikke træffer de nødvendige udbedrende foranstaltninger, bør de træffes af den kompetente myndighed, som bør inddrive omkostningerne hos operatøren.

(31) Er de relevante betingelser i tilladelsen opfyldt, bør en lagringslokalitet lukkes, hvis operatøren anmoder herom og har indhentet godkendelse fra den kompetente myndighed, eller hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse herom efter tilbagetrækning af en lagringstilladelse.

(32) Efter nedlukning af en lagringslokalitet bør operatøren fortsat være ansvarlig for vedligeholdelse, overvågning og kontrol, rapportering og udbedrende foranstaltninger ifølge kravene i dette direktiv, baseret på en efterbehandlingsplan, der er forelagt og godkendt af den kompetente myndighed, og for alle heraf følgende forpligtelser i medfør af anden relevant fællesskabslovgivning, indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til den kompetente myndighed.

(33) Ansvaret for lagringslokaliteten, herunder for særlige juridiske forpligtelser, bør overdrages til den kompetente myndighed, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet. I dette øjemed bør operatøren forelægge en rapport for den kompetente myndighed med henblik på godkendelse af overdragelsen. I den tidlige fase af dette direktivs gennemførelse bør alle rapporter for at sikre konsistens i gennemførelsen af dette direktivs krav i hele Fællesskabet gøres tilgængelige for Kommissionen efter modtagelsen. Udkastene til godkendelsesbeslutninger bør tilsendes Kommissionen, så denne kan afgive udtalelse herom senest fire måneder efter modtagelsen. De nationale myndigheder bør tage denne udtalelse i betragtning, når de træffer afgørelse om godkendelsen, og enhver afvigelse fra Kommissionens udtalelse bør begrundes. Ligesom vurderinger af udkast til lagringstilladelser på fællesskabsplan bør også vurderinger af udkast til godkendelsesbeslutninger bidrage til at styrke befolkningens tillid til CCS.

(34) Andre former for ansvar end dem, der er omfattet af dette direktiv, direktiv 2003/87/EF og direktiv 2004/35/EF, især vedrørende injektionsfasen, lukningen af lagringslokaliteten og perioden efter overførslen af juridiske forpligtelser til den kompetente myndighed, bør behandles på nationalt plan.

(35) Når ansvaret er overdraget, bør overvågningen begrænses til et niveau, der fortsat giver mulighed for at detektere udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, men bør igen intensiveres, hvis der detekteres udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. Omkostninger, der afholdes af den kompetente myndighed efter overdragelsen af ansvaret, bør ikke inddrives hos den tidligere operatør, medmindre denne har begået fejl eller udvist uagtsomhed forud for overførslen af ansvaret for lagringslokaliteten.

(36) Der bør træffes finansielle dispositioner med henblik på at sikre, at luknings- og efterbehandlingsforpligtelserne, de forpligtelser, der følger af inddragelsen under direktiv 2003/87/EF, og forpligtelserne efter nærværende direktiv til at træffe udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder kan opfyldes. Medlemsstaterne bør sørge for, at den potentielle operatør træffer finansielle dispositioner i form af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, således at de er gyldige og effektive, inden injektionen påbegyndes.

(37) De nationale myndigheder vil måske efter ansvarsoverdragelsen skulle bære omkostningerne i forbindelse med CO2-lagring, f.eks. overvågningsomkostninger. Operatøren bør derfor stille et finansielt bidrag til rådighed for den kompetente myndighed, før ansvarsoverdragelsen finder sted og på grundlag af nærmere bestemmelser, der fastsættes af medlemsstaterne. Dette finansielle bidrag bør mindst dække de forventede overvågningsomkostninger i en periode på 30 år. Det finansielle bidrags størrelse bør fastsættes på grundlag af retningslinjer, som Kommissionen skal vedtage, således at det bidrager til en ensartet gennemførelse af direktivets krav i hele Fællesskabet.

(38) Adgang til CO2-transportnet og -lagringslokaliteter vil uanset de potentielle brugeres geografiske lokalitet i EU kunne blive en betingelse for, at virksomheder kan komme ind på eller konkurrere på det indre el- og varmemarked, afhængigt af de relative priser på CO2 og CCS. Der bør derfor træffes foranstaltninger til, at potentielle brugere kan få denne adgang. Hvordan dette skal ske, afgøres af de enkelte medlemsstater, der i den forbindelse respekterer målsætningen om fair, åben og ikke-diskriminerende adgang og bl.a. tager hensyn til, hvor stor en transport- og lagringskapacitet der er til rådighed eller med rimelighed kan tilvejebringes, såvel som til, hvor stor en del af deres CO2-reduktionsforpligtelser ifølge internationale retsakter og fællesskabslovgivningen de agter at opfylde gennem CCS. Rørledninger til transport af CO2 bør, hvor det er muligt, udformes, så de letter adgangen for CO2-strømme, der opfylder rimelige minimumstærskler for sammensætningen. Medlemsstaterne bør også indføre tvistbilæggelsesordninger til hurtig bilæggelse af tvister om adgang til transportnet og lagringslokaliteter.

(39) I tilfælde af grænseoverskridende CO2-transport, grænseoverskridende lagringslokaliteter eller grænseoverskridende lagringskomplekser bør der fastsættes bestemmelser til sikring af, at de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i fællesskab opfylder kravene i dette direktiv og i al anden fællesskabslovgivning.

(40) Den kompetente myndighed bør oprette og føre et register over de udstedte lagringstilladelser og alle lukkede lagringslokaliteter og omgivende lagringskomplekser, herunder kort over disses rumlige udstrækning, som de kompetente myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med relevante planlægnings- og tilladelsesprocedurer. Registret bør også forelægges Kommissionen.

(41) Medlemsstaterne bør forelægge rapporter om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporterne udarbejdes på grundlag af spørgeskemaer, der er udformet af Kommissionen i medfør af Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelsen af en række miljødirektiver (9).

(42) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(43) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(44) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de nødvendige ændringer for at tilpasse bilagene. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(45) Direktiv 85/337/EØF bør ændres, så det dækker opsamling og transport af CO2 -strømme til geologisk lagring samt lagringslokaliteter ifølge nærværende direktiv. Direktiv 2004/35/EF bør ændres, så det dækker drift af lagringslokaliteter omfattet af nærværende direktiv. Direktiv 2008/1/EF bør ændres, så det dækker opsamling af CO2-strømme til geologisk lagring fra anlæg, der er omfattet af nævnte direktiv.

(46) Vedtagelsen af dette direktiv bør kunne sikre et højt beskyttelsesniveau for miljø og menneskers sundhed mod de risici, der er forbundet med geologisk lagring af CO2. Af denne grund bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (12) ændres, så CO2, der opsamles og transporteres til geologisk lagring, udelukkes fra deres anvendelsesområde. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (13) bør også ændres, så injektion af CO2 i saltholdige akviferer med henblik på geologisk lagring tillades. Denne injektion er omfattet af bestemmelserne i Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af grundvandet og skal være i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/60/EF og med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (14).

(47) Overgangen til elproduktion med lave CO2-emissioner forudsætter, at der i tilfælde af fossil elproduktion foretages nye investeringer, der kan bane vejen for væsentlige nedbringelser af emissionerne. I dette øjemed bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (15) ændres, så det kræves, at alle fyringsanlæg med en specificeret kapacitet, hvortil den første godkendelse til opførelse eller den første driftstilladelse gives efter nærværende direktivs ikrafttræden, har tilstrækkelig plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og komprimering af CO2, hvis der er adgang til passende lagringslokaliteter og mulighed for CO2-transport samt tekniske og økonomiske muligheder for eftermontering af udstyr til CO2-opsamling. Den økonomiske gennemførlighed af transporten og eftermonteringen bør vurderes under hensyn til de forventede omkostninger ved sparede CO2-emissioner for de særlige lokale betingelser ved eftermontering og de forventede omkostninger ved CO2-kvoter i Fællesskabet. Disse beregninger bør baseres på den seneste dokumentation; der bør også foretages en fornyet gennemgang af tekniske muligheder og en analyse af usikkerhederne i vurderingsprocedurerne. Den kompetente myndighed bør fastslå, om disse betingelser er opfyldt, på grundlag af en vurdering foretaget af operatøren og andre disponible oplysninger, især om beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed.

(48) Kommissionen bør inden den 30. juni 2015 foretage en revision af dette direktiv i lyset af den indvundne erfaring i den tidlige fase af dets gennemførelse og i givet fald fremsætte forslag til en revision heraf.

(49) Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelse af rammebestemmelser til miljøsikker lagring af CO2, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af direktivets omfang og virkninger, bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(50) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (16) tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(51) Anvendelsen af dette direktiv berører ikke traktatens artikel 87 og 88

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL 1

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og formål

1. Dette direktiv opstiller en retlig ramme for miljøsikker geologisk lagring af kuldioxid CO2) som et bidrag til bekæmpelsen af klimaændringer.

2. Formålet med miljøsikker geologisk lagring af CO2 er permanent indeslutning af CO2 med henblik på at forebygge og, hvor dette ikke er muligt, i videst muligt omfang fjerne de negative virkninger og eventuelle risici for miljøet og menneskers sundhed.

Artikel 2

Anvendelsesområde og forbud

1. Dette direktiv finder anvendelse på geologisk lagring af CO2 på medlemsstaternes område, i deres eksklusive økonomiske zoner og på deres kontinentalsokler som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS).

2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på geologisk lagring af CO2 med en samlet påtænkt lagerkapacitet på under 100 kilotons, der tager sigte på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.

3. Lagring af CO2 på en lagringslokalitet med et lagringskompleks, der strækker sig ud over det i stk. 1 nævnte område, er ikke tilladt.

4. Lagring af CO2 i vandsøjlen er ikke tilladt.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) "geologisk lagring af CO2": injektion efterfulgt af lagring af CO2-strømme i underjordiske geologiske formationer

2) "vandsøjle": den kontinuerlige vertikale vandmængde fra overfladen til bundsedimenterne i en vandmasse

3) "lagringslokalitet": et bestemt område med tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af CO2, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg

4) "geologisk formation": lithostratigrafisk underinddeling i distinkte bjergarter, som kan påvises og kortlægges

5) "udsivning": frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset

6) "lagringskompleks": lagringslokaliteten og de geologiske omgivelser, som kan have betydning for den overordnede integritet og sikkerhed ved lagringen (dvs. sekundære indeslutningsformationer)

7) "hydraulisk enhed": et hydraulisk forbundet porevolumen, hvor trykpåvirkning kan måles teknisk, og som er begrænset af flowbarrierer, som f.eks. forkastninger, salthorste, lithologiske grænser, eller af formationens udkiling eller blotning

8) "efterforskning": vurderingen af potentielle lagringskomplekser med henblik på geologisk lagring af CO2 ved hjælp af aktiviteter i undergrunden som f.eks. boringer med henblik på at tilvejebringe geologiske data om lagene i det potentielle lagringskompleks og om nødvendigt injektionstest for at karakterisere lagringslokaliteter

9) "efterforskningstilladelse": en skriftlig, begrundet beslutning om tilladelse til efterforskning, der præciserer betingelserne for at foretage denne efterforskning, udstedt af den kompetente myndighed i medfør af dette direktiv

10) "operatør": en fysisk eller juridisk, privatretlig eller offentligretlig person, der driver eller kontrollerer lagringslokaliteten, eller som efter national lovgivning har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf

11) "lagringstilladelse": en skriftlig, begrundet beslutning eller beslutninger om tilladelse til operatørens geologiske lagring af CO2 på en lagringslokalitet, der præciserer betingelserne for at foretage denne lagring, udstedt af den kompetente myndighed i medfør af dette direktiv

12) "væsentlig ændring": ændring, der ikke er omhandlet i lagringstilladelsen, og som kan have betydelige virkninger på miljøet eller menneskers sundhed

13) "CO2-strøm": en strøm af stoffer hidrørende fra CO2-opsamlingsprocesser

14) "affald": stoffer, der er defineret som affald i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/12/EF

15) "CO2-udbredelsen": det volumen af CO2, der udbredes i den geologiske formation

16) "migration": CO2's bevægelser i lagringskomplekset

17) "væsentlig uregelmæssighed": enhver uregelmæssighed i injektions- eller lagringsoperationerne eller i selve lagringskompleksets tilstand, som indebærer risiko for udsivning eller risiko for miljøet eller menneskers sundhed

18) "væsentlig risiko": en kombination af en sandsynlighed for, at en skade indtræffer, og et omfang af skade, som der ikke kan ses bort fra, uden at der sættes spørgsmålstegn ved dette direktivs formål for så vidt angår den pågældende lagringslokalitet

19) "udbedrende foranstaltninger": enhver foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige uregelmæssigheder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller standse frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset

20) "lukning" af en lagringslokalitet: endegyldig indstilling af CO2-injektion i lagringslokaliteten

21) "efterbehandlingsfase": tidsrummet efter nedlukningen af en lagringslokalitet, herunder tidsrummet efter overdragelsen af ansvaret til den kompetente myndighed

22) "transportnet": net af rørledninger, herunder tilknyttede boosterstationer, til transport af CO2 til lagringslokaliteten.

KAPITEL 2

VALG AF LAGRINGSLOKALITETER SAMT EFTERFORSKNINGSTILLADELSER

Artikel 4

Valg af lagringslokaliteter

1. Medlemsstaterne bevarer retten til at afgøre, i hvilke områder der kan vælges lagringslokaliteter i medfør af dette direktiv. Denne ret omfatter også medlemsstaternes ret til ikke at tillade lagring på dele af eller på hele deres territorium.

2. De medlemsstater, der agter at tillade geologisk lagring af CO2 på deres område, foretager en vurdering af, hvor stor lagringskapacitet der er til rådighed på dele af eller hele deres område, bl.a. ved at tillade efterforskning i henhold til artikel 5. Kommissionen kan organisere udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem de pågældende medlemsstater som led i den udveksling af oplysninger, der er fastsat i artikel 27.

3. Om en geologisk formation er egnet som lagringslokalitet, afgøres på grundlag af en karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område efter kriterierne i bilag I.

4. En geologisk formation kan kun vælges som lagringslokalitet, hvis der under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke er væsentlig risiko for udsivning, og der ikke er væsentlig risiko for miljø og sundhed.

Artikel 5

Efterforskningstilladelser

1. Afgør en medlemsstat, at efterforskning er nødvendig for at indhente de oplysninger, der kræves til valg af lagringslokaliteter efter artikel 4, sikrer den, at denne efterforskning først finder sted efter udstedelse af en efterforskningstilladelse.

Om nødvendigt kan overvågningen af injektionstest omfattes af efterforskningstilladelsen.

2. Medlemsstaterne sørger for, at procedurerne for udstedelse af efterforskningstilladelser er åbne for alle foretagender, der har den nødvendige kompetence, og at tilladelserne udstedes eller afslås efter objektive, offentliggjorte og ikke-diskriminerende kriterier.

3. Varigheden af en tilladelse bør ikke overstige den periode, der er nødvendig for at foretage den efterforskning, hvortil tilladelsen er udstedt. Medlemsstaterne kan dog forlænge tilladelsen, hvis den fastsatte varighed er utilstrækkelig til at fuldføre den pågældende efterforskning, og efterforskningen er foretaget i overensstemmelse med tilladelsen. Efterforskningstilladelser udstedes for et afgrænset område med tilhørende volumen i undergrunden.

4. Indehaveren af en efterforskningstilladelse har eneret til at udforske det potentielle CO2-lagringskompleks. Medlemsstaterne sørger for, at der i tilladelsens gyldighedsperiode ikke gives tilladelse til modstridende anvendelser af komplekset.

KAPITEL 3

LAGRINGSTILLADELSER

Artikel 6

Lagringstilladelser

1. Medlemsstaterne sørger for, at en lagringslokalitet ikke drives uden lagringstilladelse, at der kun er én operatør for hver lagringslokalitet, og at der ikke gives tilladelse til modstridende anvendelser af lokaliteten.

2. Medlemsstaterne sørger for, at procedurerne for udstedelse af lagringstilladelser er åbne for alle foretagender, der har den nødvendige kompetence, og at tilladelserne udstedes efter objektive, offentliggjorte og gennemsigtige kriterier.

3. Med forbehold af kravene i dette direktiv, gives der ved udstedelse af en lagringstilladelse for en given lokalitet fortrinsstilling til indehaveren af efterforskningstilladelsen for den pågældende lokalitet, forudsat at efterforskningen af den pågældende lokalitet er fuldført, at alle betingelser i efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at ansøgningen om lagringstilladelse er indgivet i efterforskningstilladelsens gyldighedsperiode. Medlemsstaterne sørger for, at der ikke gives tilladelse til modstridende anvendelser af komplekset under tilladelsesproceduren.

Artikel 7

Ansøgninger om lagringstilladelser

Ansøgninger til den kompetente myndighed om lagringstilladelser skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) den potentielle operatørs navn og adresse

2) dokumentation for den potentielle operatørs tekniske kompetence

3) karakterisering af lagringslokaliteten og lagringskomplekset og en vurdering af den forventede sikkerhed ved lagringen, jf. artikel 4, stk. 3 og 4

4) den samlede mængde CO2, der skal injiceres og lagres, de forventede kilder og transportmetoder, CO2-strømmenes sammensætning, injektionsrater og -tryk samt injektionsanlæggenes beliggenhed

5) beskrivelse af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæssigheder

6) forslag til overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 2

7) forslag til plan for udbedrende foranstaltninger, jf. artikel 16, stk. 2

8) forslag til foreløbig efterbehandlingsplan, jf. artikel 17, stk. 3

9) oplysninger indgivet i medfør af artikel 5 i direktiv 85/337/EØF

10) dokumentation for, at den finansielle sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, jf. artikel 19, vil være gyldig og effektiv, inden injektionen påbegyndes.

Artikel 8

Betingelser for lagringstilladelser

Den kompetente myndighed udsteder kun en lagringstilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Den kompetente myndighed finder det på grundlag af den i henhold til artikel 7 indgivne ansøgning og eventuelt andre relevante oplysninger godtgjort:

a) at alle relevante krav i dette direktiv og i anden relevant fællesskabslovgivning er opfyldt

b) at operatøren er finansielt solid og pålidelig og teknisk kompetent til at drive og kontrollere lokaliteten, og at faglig og teknisk oplæring og uddannelse af operatøren og hele personalet er sikret

c) i tilfælde af mere end én lagringslokalitet i den samme hydrauliske enhed, at de potentielle gensidige trykpåvirkninger er af en sådan karakter, at begge lokaliteter på samme tid kan opfylde kravene i dette direktiv.

2) Den kompetente myndighed har taget enhver udtalelse fra Kommissionen om udkastet til tilladelsen, jf. artikel 10, i betragtning.

Artikel 9

Indholdet i lagringstilladelser

Tilladelsen skal mindst indeholde følgende:

1) operatørens navn og adresse

2) lagringslokalitetens og lagringskompleksets nøjagtige beliggenhed og afgrænsning samt informationer vedrørende den hydrauliske enhed

3) kravene til lagringsoperationen, den samlede mængde CO2, der må lagres geologisk, grænserne for reservoirtrykket og de maksimale injektionsrater og -tryk

4) krav til CO2-strømmens sammensætning og til proceduren for modtagelse af CO2-strømmen i henhold til artikel 12, og om nødvendigt yderligere krav til injektion og lagring, navnlig med det formål at forebygge væsentlige uregelmæssigheder

5) den godkendte overvågningsplan, forpligtelse til at gennemføre planen og krav om ajourføring af planen i medfør af artikel 13 samt rapporteringskrav i medfør af artikel 14

6) kravet om at underrette den kompetente myndighed i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, den godkende plan for udbedrende foranstaltninger og forpligtelsen til at gennemføre denne i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, jf. artikel 16

7) betingelserne for lukning og den godkendte foreløbige efterbehandlingsplan, der er omhandlet i artikel 17

8) bestemmelser om ændringer, revurdering, ajourføring og tilbagetrækning af lagringstilladelsen, jf. artikel 11

9) krav om oprettelse og opretholdelse af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, jf. artikel 19.

Artikel 10

Kommissionens vurdering af udkast til lagringstilladelser

1. Medlemsstaterne gør ansøgningerne om lagringstilladelser tilgængelige for Kommissionen senest en måned efter modtagelsen. De gør ligeledes andet tilhørende materiale tilgængeligt, som den kompetente myndighed tager i betragtning, når den søger at træffe beslutning om tildeling af en lagringstilladelse. De underretter Kommissionen om alle udkast til lagringstilladelser og alt andet materiale, der tages i betragtning med henblik på vedtagelse af beslutningsudkastet. Kommissionen kan afgive en ikke-bindende udtalelse om udkastet til lagringstilladelse senest fire måneder efter modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen beslutter ikke at afgive udtalelse, underretter den medlemsstaten senest en måned efter indsendelsen af udkastet til tilladelse og angiver sin begrundelse.

2. Den kompetente myndighed meddeler Kommissionen den endelige beslutning og begrunder eventuelle afvigelser fra Kommissionens udtalelse.

Artikel 11

Ændringer, revurdering, ajourføring og tilbagetrækning af lagringstilladelser

1. Operatøren underretter den kompetente myndighed om planlagte ændringer i driften af lagringslokaliteten, herunder ændringer med hensyn til operatøren. Om nødvendigt ajourfører den kompetente myndighed lagringstilladelsen eller tilladelsesbetingelserne.

2. Medlemsstaterne sørger for, at væsentlige ændringer kun kan gennemføres efter udstedelse af en ny eller ajourført lagringstilladelse i overensstemmelse med dette direktiv. Bilag II, punkt 13, første led, i direktiv 85/337/EØF finder anvendelse i sådanne tilfælde.

3. Den kompetente myndighed skal revurdere og om nødvendigt ajourføre eller som en sidste udvej tilbagetrække lagringstilladelsen:

a) hvis den har fået meddelelse om eller får kendskab til udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, jf. artikel 16, stk. 1

b) hvis de i medfør af artikel 14 forelagte rapporter eller de i medfør af artikel 15 gennemførte miljøinspektioner viser, at tilladelsesbetingelserne ikke overholdes, eller at der er risiko for udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder

c) hvis den har kendskab til, at operatøren på anden måde ikke opfylder tilladelsesbetingelserne

d) hvis det forekommer nødvendigt på grundlag af de seneste videnskabelige resultater og teknologiske fremskridt, eller

e) fem år efter udstedelsen af tilladelsen og derefter hvert tiende år, jf. dog litra a)-d).

4. Når en tilladelse er trukket tilbage i medfør af stk. 3, udsteder den kompetente myndighed enten en ny lagringstilladelse eller lukker lagringslokaliteten i medfør af artikel 17, stk. 1, litra c). Indtil udstedelsen af en ny lagringstilladelse overtager den kompetente myndighed midlertidigt alle de juridiske forpligtelser vedrørende modtagelseskriterier, hvis den kompetente myndighed beslutter at fortsætte CO2-injektionerne, overvågning og udbedrende foranstaltninger i henhold til kravene i dette direktiv, returnering af kvoter i tilfælde af udsivning i henhold til direktiv 2003/87/EF og forebyggende og udbedrende foranstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/35/EF. Den kompetente myndighed inddriver eventuelle omkostninger hos den tidligere operatør, herunder ved indløsning af den finansielle sikkerhedsstillelse som omhandlet i. artikel 19. I tilfælde af lukning af lagringslokaliteten i henhold til artikel 17, stk. 1, litra c), finder artikel 17, stk. 4, anvendelse.

KAPITEL 4

FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED DRIFT, NEDLUKNING OG EFTERBE

HANDLING

Artikel 12

Kriterier og procedure for modtagelse af CO2-strømme

1. En CO2-strøm skal langt overvejende bestå af kuldioxid. Affald eller andre stoffer må derfor ikke tilsættes CO2-strømmen med henblik på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer. En CO2-strøm kan imidlertid indeholde tilfældigt medfølgende stoffer, der stammer fra kilden, opsamlingen eller injektionsprocessen, og sporingsstoffer, der er tilsat med henblik på overvågning og verifikation af CO2-migration. Koncentrationen af alle tilfældigt medfølgende og tilsatte stoffer skal være under et niveau, som vil:

a) skade lagringslokalitetens eller den tilhørende transportinfrastrukturs integritet

b) indebære en væsentlig risiko for miljøet eller menneskers sundhed eller

c) overtræde kravene i den relevante fællesskabslovgivning.

2. Kommissionen vedtager om nødvendigt retningslinjer til hjælp for fastlæggelsen af de betingelser, der gælder fra sag til sag for overholdelsen af de i stk. 1 fastsatte kriterier.

3. Medlemsstaterne sørger for, at operatøren:

a) kun accepterer og injicerer CO2-strømme, hvis der er foretaget en analyse af strømmenes sammensætning, herunder korrosive stoffer, og en risikovurdering, og hvis risikovurderingen har vist, at kontamineringsniveauerne er i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i stk. 1

b) fører et register over de leverede og injicerede CO2-strømme med angivelse af mængde og egenskaber, herunder disse strømmes sammensætning.

Artikel 13

Overvågning

1. Medlemsstaterne sørger for, at operatøren overvåger injektionsanlæggene, lagringskomplekset (herunder om muligt CO2-udbredelsen) og om nødvendigt det omgivende miljø med henblik på at:

a) sammenligne CO2's og formationsvandets faktiske og modellerede opførsel på lagringslokaliteten

b) detektere væsentlige uregelmæssigheder

c) detektere CO2's migration

d) detektere udsivning af CO2

e) detektere væsentlige negative virkninger for det omgivende miljø, herunder navnlig for drikkevandet, for befolkningen eller for brugerne af den omgivende biosfære

f) vurdere effektiviteten af udbedrende foranstaltninger truffet i medfør af artikel 16

g) ajourføre vurderingen af lagringskompleksets sikkerhed og integritet på kort og lang sigt, herunder vurdere, om den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.

2. Overvågningen finder sted på grundlag af en overvågningsplan, der er udarbejdet af operatøren efter kravene i bilag II, herunder de nærmere bestemmelser for overvågningen efter de retningslinjer, der er fastlagt i henhold til artikel 14 og artikel 23, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og forelagt for og godkendt af den kompetente myndighed i medfør af artikel 7, nr. 6), og artikel 9, nr. 5), i dette direktiv. Planen ajourføres efter kravene i bilag II og under alle omstændigheder hvert femte år for at tage hensyn til ændringer af den vurderede udsivningsrisiko, til ændringer i de vurderede risici for miljøet og menneskers sundhed, ny videnskabelig viden og forbedringer inden for den bedste tilgængelige teknologi. Ajourførte planer genforelægges til godkendelse for den kompetente myndighed.

Artikel 14

Rapportering fra operatøren

Med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, og under alle omstændigheder mindst en gang om året, forelægger operatøren den kompetente myndighed:

1) alle de i rapporteringsperioden indhentede resultater af overvågningen efter artikel 13, herunder oplysninger om den anvendte overvågningsteknologi

2) oplysning om de CO2-strømme, der er leveret og injiceret i rapporteringsperioden og er registreret i medfør af artikel 12, stk. 3, litra b), med angivelse af mængde, egenskaber og sammensætning

3) dokumentation for etablering og opretholdelse af finansiel sikkerhedsstillelse, jf. artikel 19 og artikel 9, nr. 9)

4) oplysninger, som den kompetente myndighed anser for nyttige til at vurdere overholdelsen af betingelserne i lagringstilladelsen og forbedre kendskabet il CO2's opførsel i lagringslokaliteten.

Artikel 15

Inspektioner

1. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder indfører en ordning med rutinemæssige og ikke-rutinemæssige inspektioner af alle lagringskomplekser omfattet af dette direktiv for at kontrollere og fremme overholdelsen af direktivets krav og overvåge virkningerne på miljøet og på menneskers sundhed.

2. Inspektionerne bør omfatte besøg i anlæg på jordoverfladen, herunder injektionsanlæg, vurdering af operatørens injektions- og overvågningsoperationer og kontrol af alle relevante optegnelser, som operatøren har ført.

3. Rutineinspektioner gennemføres mindst en gang om året indtil tre år efter lukningen og hvert femte år, indtil ansvaret er overdraget til den kompetente myndighed. Ved disse inspektioner undersøges alle relevante injektions- og overvågningsanlæg såvel som hele spektret af relevante virkninger fra lagringskomplekset på miljøet og på menneskers sundhed.

4. Ikke-rutinemæssige inspektioner gennemføres:

a) hvis den kompetente myndighed har fået meddelelse om eller kendskab til udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, jf. artikel 16, stk. 1

b) hvis rapporterne i henhold til artikel 14 viser, at tilladelsesbetingelserne ikke er overholdt til fulde

c) for at undersøge alvorlige klager, der vedrører miljøet eller menneskers sundhed

d) i andre situationer, hvor den kompetente myndighed anser det for hensigtsmæssigt.

5. Efter hver inspektion udarbejder den kompetente myndighed en rapport om inspektionsresultaterne. I rapporten vurderes det, hvorvidt dette direktivs bestemmelser er overholdt, og det anføres, om yderligere foranstaltninger er påkrævet. Rapporten meddeles den pågældende operatør og gøres tilgængelig for offentligheden i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning senest to måneder efter inspektionen.

Artikel 16

Foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder

1. Medlemsstaterne sørger for, at operatøren i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder straks underretter den kompetente myndighed og træffer de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed. I tilfælde af udsivning og væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning, underretter operatøren også den kompetente myndighed i henhold til direktiv 2003/87/EF.

2. Udbedrende foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 træffes som minimum på grundlag af en plan for udbedrende foranstaltninger, der er forelagt den kompetente myndighed i medfør af artikel 7, nr. 7), og artikel 9, nr. 6).

3. Den kompetente myndighed kan når som helst anmode operatøren om at træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger samt foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed. Det kan dreje sig om yderligere foranstaltninger eller andre foranstaltninger i forhold til dem, der er fastlagt i planen for udbedrende foranstaltninger. Den kompetente myndighed kan også når som helst selv træffe udbedrende foranstaltninger.

4. Hvis operatøren ikke træffer de nødvendige udbedrende foranstaltninger, træffer den kompetente myndighed selv de nødvendige udbedrende foranstaltninger.

5. Den kompetente myndighed inddriver omkostningerne i forbindelse med de i stk. 3 og 4 nævnte foranstaltninger hos operatøren, herunder ved indløsning af den finansielle sikkerhedsstillelse, jf. artikel 19.

Artikel 17

Forpligtelser i forbindelse med nedlukning og efterbehandling

1. En lagringslokalitet lukkes:

a) hvis de relevante betingelser i tilladelsen er opfyldt

b) efter dokumenteret anmodning fra operatøren og med tilladelse fra den kompetente myndighed eller

c) hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse herom efter tilbagetrækning af en lagringstilladelse i medfør af artikel 11, stk. 3.

2. Efter lukning af en lagringslokalitet, jf. stk. 1, litra a) eller b), er operatøren fortsat ansvarlig for overvågning, rapportering og udbedrende foranstaltninger ifølge bestemmelserne i dette direktiv og for alle forpligtelser vedrørende returnering af kvoter i tilfælde af udsivning i henhold til direktiv 2003/87/EF og forebyggende og udbedrende foranstaltninger i henhold til artikel 5-8 i direktiv 2004/35/EF, indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til den kompetente myndighed, jf. artikel 18, stk. 1-5, i nærværende direktiv. Operatøren er også ansvarlig for at forsegle lagringslokaliteten og fjerne injektionsanlæggene.

3. Forpligtelserne i stk. 2 opfyldes på grundlag af en efterbehandlingsplan, der er udarbejdet af operatøren ud fra den bedste praksis på området og i overensstemmelse med kravene i bilag II. En foreløbig efterbehandlingsplan forelægges den kompetente myndighed og godkendes af denne, jf. artikel 7, nr. 8), og artikel 9, nr. 7). Forud for lukningen af en lagringslokalitet i medfør af denne artikels stk. 1, litra a) eller b), skal den foreløbige efterbehandlingsplan:

a) om nødvendigt ajourføres, idet der tages hensyn til risikoanalyse, bedste praksis og teknologiske forbedringer

b) forelægges den kompetente myndighed til godkendelse og

c) godkendes af den kompetente myndighed som den endelige efterbehandlingsplan.

4. Efter lukning af en lagringslokalitet, jf. stk. 1, litra c), er den kompetente myndighed ansvarlig for overvågning og udbedrende foranstaltninger ifølge bestemmelserne i dette direktiv og for alle forpligtelser vedrørende returnering af kvoter i tilfælde af udsivning i henhold til direktiv 2003/87/EF og forebyggende og udbedrende foranstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/35/EF. Efterbehandlingskravene ifølge nærværende direktiv opfyldes af den kompetente myndighed på grundlag af den foreløbige efterbehandlingsplan, jf. denne artikels stk. 3, som om nødvendigt ajourføres.

5. Den kompetente myndighed inddriver omkostningerne i forbindelse med de i stk. 4 nævnte foranstaltninger hos operatøren, herunder ved indløsning af den finansielle sikkerhedsstillelse, jf. artikel 19.

Artikel 18

Ansvarsoverdragelse

1. Efter lukning af en lagringslokalitet i medfør af artikel 17, stk. 1, litra a) eller b), overdrages alle juridiske forpligtelser vedrørende overvågning og udbedrende foranstaltninger i henhold til kravene i dette direktiv, returnering af kvoter i tilfælde af udsivning i henhold til direktiv 2003/87/EF og forebyggende og udbedrende foranstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/35/EF til den kompetente myndighed på dennes initiativ eller efter anmodning fra operatøren, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet.

b) En minimumsperiode, der fastsættes af den kompetente myndighed, er udløbet. Denne minimumsperiode må ikke være under 20 år, medmindre den kompetente myndighed er overbevist om, at det kriterium, der er omhandlet i litra a), er opfyldt inden udløbet af den pågældende periode.

c) De i artikel 20 nævnte finansielle forpligtelser er opfyldt.

d) Lokaliteten er forseglet og injektionsanlæggene fjernet.

2. Operatøren udarbejder en rapport til dokumentation af, at den i stk. 1, litra a), nævnte betingelse er opfyldt, og forelægger den for den kompetente myndighed med henblik på dennes godkendelse af overdragelsen. Denne rapport skal som minimum godtgøre:

a) at den injicerede CO2's faktiske opførsel stemmer overens med den modellerede opførsel

b) at der ikke er nogen detekterbar udsivning

c) at lagringslokaliteten udvikler sig hen imod en tilstand af varig stabilitet.

Kommissionen kan vedtage retningslinjer for vurderingen af elementerne i litra a), b) og c) og deri fremhæve eventuelle konsekvenser for de tekniske kriterier, der er relevante for fastsættelsen af de i stk. 1, litra b), nævnte minimumsperioder.

3. Når den kompetente myndighed finder det godtgjort, at de i stk. 1, litra a) og b), nævnte betingelser er opfyldt, udarbejder den et udkast til en beslutning om godkendelse af ansvarsoverdragelsen. I udkastet til beslutning præciseres metoden til konstatering af, at de i stk. 1, litra d), nævnte betingelser er opfyldt, samt eventuelle ajourførte krav om forsegling af lagringslokaliteten og fjernelse af injektionsanlæggene.

Hvis den kompetente myndighed finder, at de i stk. 1, litra a) og b), nævnte betingelser ikke er opfyldt, underretter den operatøren om sin begrundelse.

4. Medlemsstaterne gør de i stk. 2 nævnte rapporter tilgængelige for Kommissionen senest en måned efter modtagelsen. De gør ligeledes andet tilhørende materiale tilgængeligt, som den kompetente myndighed skal tage i betragtning, når den udarbejder et udkast til beslutning om godkendelse af ansvarsoverdragelsen. De underretter Kommissionen om alle udkast til godkendelsesbeslutninger, som den kompetente myndighed har udarbejdet i medfør af stk. 3, herunder om alt andet materiale, som er indgået i overvejelserne. Kommissionen kan afgive en ikke-bindende udtalelse om udkastene til godkendelsesbeslutningen senest fire måneder efter modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen beslutter ikke at afgive udtalelse, underretter den medlemsstaten senest en måned efter indsendelsen af udkastet til godkendelsesbeslutningen og angiver sin begrundelse.

5. Finder den kompetente myndighed det godtgjort, at de i stk. 1, litra a)-d), nævnte betingelser er opfyldt, vedtager den endelige beslutning og underretter operatøren herom. Den kompetente myndighed underretter også Kommissionen om den endelige beslutning og begrunder eventuelle afvigelser fra Kommissionens udtalelse.

6. Efter ansvarsoverdragelsen indstilles rutineinspektionerne i medfør af artikel 15, stk. 3, og overvågningen kan begrænses til et niveau, der giver mulighed for at detektere udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. Detekteres der udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, intensiveres overvågningen, så vidt det er påkrævet for at kunne vurdere problemets omfang og de udbedrende foranstaltningers effektivitet.

7. I tilfælde, hvor operatøren har begået fejl, herunder tilfælde af mangelfulde data, fortielse af relevante oplysninger, uagtsomhed, forsætlig svig eller forsømmelse, inddriver den kompetente myndighed de omkostninger, der er påløbet efter ansvarsoverdragelsen, hos den tidligere operatør. Med forbehold af artikel 20 inddrives der ikke yderligere omkostninger efter ansvarsoverdragelsen.

8. Efter lukning af en lagringslokalitet i medfør af artikel 17, stk. 1, litra c), anses ansvarsoverdragelsen for at finde sted, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet, og når lagringslokaliteten er forseglet og injektionsanlæggene fjernet.

Artikel 19

Finansiel sikkerhedsstillelse

1. Medlemsstaterne sørger for, at den potentielle operatør på grundlag af nærmere bestemmelser, der fastsættes af medlemsstaterne, som led i ansøgningen om en lagringstilladelse dokumenterer, at der kan træffes passende dispositioner i form af sikkerhedsstillelse eller tilsvarende. Dette sker med henblik på at sikre, at alle forpligtelser, som følger af den tilladelse, der er udstedt i henhold til dette direktiv, herunder krav vedrørende lukning og efterbehandling, såvel som forpligtelser, der måtte følge af inddragelsen af lagringslokaliteten under direktiv 2003/87/EF, kan opfyldes. Denne finansielle sikkerhedsstillelse skal være gyldig og effektiv, inden injektionen påbegyndes.

2. Den finansielle sikkerhedsstillelse tilpasses med jævne mellemrum for at tage hensyn til ændringer i den vurderede udsivningsrisiko og de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger af den tilladelse, der er udstedt i henhold til dette direktiv såvel som forpligtelser, der måtte følge af inddragelsen af lagringslokaliteten under direktiv 2003/87/EF.

3. Den finansielle sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, jf. stk. 1, skal fortsat være gyldig og effektiv:

a) efter lukning af en lagringslokalitet i medfør af artikel 17, stk. 1, litra a) eller b), indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til den kompetente myndighed, jf. artikel 18, stk. 1-5

b) efter tilbagetrækning af en lagringstilladelse, jf. artikel 11, stk. 3:

i) indtil udstedelsen af en ny lagringstilladelse

ii) hvis lokaliteten er lukket i medfør af artikel 17, stk. 1, litra c): indtil ansvarsoverdragelsen i henhold til artikel 18, stk. 8, forudsat at de i artikel 20 nævnte finansielle forpligtelser er opfyldt.

Artikel 20

Finansiel mekanisme

1. Medlemsstaterne sørger for, at operatøren på grundlag af nærmere bestemmelser, der fastsættes af medlemsstaterne, stiller et finansielt bidrag til rådighed for den kompetente myndighed, før ansvarsoverdragelsen i henhold til artikel 18 har fundet sted. Operatørens bidrag skal tage hensyn til de kriterier, der er nævnt i bilag I, eller elementer, som vedrører den historiske lagring af CO2 af relevans for fastsættelsen af forpligtelserne efter overdragelsen, og skal mindst dække de forventede overvågningsomkostninger i en periode på 30 år. Dette finansielle bidrag kan anvendes til at dække de omkostninger, som den kompetente myndighed har efter ansvarsoverdragelsen til sikring af, at CO2 er fuldstændigt og permanent indesluttet i geologiske lagringslokaliteter efter ansvarsoverdragelsen.

2. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for beregningen af de i stk. 1 nævnte omkostninger, der skal udarbejdes i samråd med medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed for operatørerne.

KAPITEL 5

TREDJEPARTSADGANG

Artikel 21

Adgang til transportnet og lagringslokalitet

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at potentielle brugere, i overensstemmelse med stk. 2-4, kan få adgang til transportnet og til lagringslokaliteter med henblik på geologisk lagring af den frembragte og opfangede CO2.

2. Medlemsstaterne afgør, hvordan den i stk. 1 omhandlede adgang gives på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde. Medlemsstaterne påser, at der er fair og åben adgang, under hensyntagen til:

a) hvor stor en lagringskapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed i de i medfør af artikel 4 fastslagte områder, og hvor stor en transportkapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed

b) hvor stor en andel af deres CO2-reduktionsforpligtelser ifølge internationale retsakter og fællesskabslovgivningen de agter at opfylde gennem CO2-opsamling og geologisk lagring

c) nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og dette problem ikke kan løses rimelig let, og

d) nødvendigheden af at imødekomme behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller operatøren af lagringslokaliteten eller transportnettet og de interesser, som gør sig gældende for alle andre potentielt berørte brugere af lageret eller nettet eller relevante forarbejdnings- eller håndteringsfaciliteter.

3. Operatører af transportnet og af lagringslokaliteter kan nægte adgang på grund af manglende kapacitet. Afslag skal være behørigt begrundet.

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en operatør, som nægter adgang på grund af manglende kapacitet eller manglende tilslutning, foretager de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er økonomisk forsvarligt, eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem, forudsat at dette ikke vil have negative konsekvenser for miljøsikkerheden ved CO2-transport og geologisk lagring.

Artikel 22

Bilæggelse af tvister

1. Medlemsstaterne sikrer, at der er indført en ordning til bilæggelse af tvister, der omfatter en af parterne uafhængig myndighed, der har adgang til alle relevante oplysninger, således at tvister vedrørende adgang til transportnet og lagringslokaliteter kan bilægges hurtigt under hensyn til kriterierne i artikel 21, stk. 2, og antallet af parter, der måtte være involveret i at forhandle denne adgang.

2. I tilfælde af grænseoverskridende tvister gælder tvistbilæggelsesordningen i den medlemsstat, der har jurisdiktion over det transportnet eller den lagringslokalitet, hvortil der nægtes adgang. Når transportnettet eller lagringslokaliteten henhører under mere end en medlemsstat i grænseoverskridende tvister, skal de pågældende medlemsstater rådføre sig med hinanden for at sikre, at dette direktiv anvendes overensstemmende.

KAPITEL 6

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 23

Kompetent myndighed

Medlemsstaterne opretter eller udpeger den eller de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at udføre de i dette direktiv omhandlede opgaver. Udpeges mere end én kompetent myndighed, fastsætter medlemsstaterne ordninger for samordningen af de opgaver, de skal udføre i henhold til dette direktiv.

Artikel 24

Grænseoverskridende samarbejde

I tilfælde af grænseoverskridende CO2-transport, grænseoverskridende lagringslokaliteter eller grænseoverskridende lagringskomplekser opfylder de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i fællesskab bestemmelserne i dette direktiv og i anden relevant fællesskabslovgivning.

Artikel 25

Registre

1. Den kompetente myndighed opretter og fører:

a) et register over udstedte lagringstilladelser og

b) et permanent register over alle lukkede lagringslokaliteter og omgivende lagringskomplekser, herunder kort og tværsnit, der viser anlæggenes rumlige udstrækning, samt de tilgængelige oplysninger, der er relevante for at vurdere, om den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.

2. De kompetente nationale myndigheder tager hensyn til de i stk. 1 nævnte registre i de relevante planlægningsprocedurer og i forbindelse med godkendelse af aktiviteter, som vil kunne påvirke eller påvirkes af den geologiske lagring af CO2 i de registrerede lagringslokaliteter.

Artikel 26

Oplysninger til offentligheden

Medlemsstaterne skal gøre miljømæssige informationer vedrørende geologisk lagring af CO2 tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning.

Artikel 27

Rapportering fra medlemsstaterne

1. Medlemsstaterne forelægger hvert tredje år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, hvori indgår det i artikel 25, stk. 1, litra b), nævnte register. Den første rapport tilsendes Kommissionen senest den 30. juni 2011. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som udarbejdes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF. Spørgeskemaet eller forlægget tilsendes medlemsstaterne senest seks måneder inden afleveringsfristen for rapporten.

2. Kommissionen foranstalter udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder om gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 28

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 25. juni 2011 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 29

Ændringer til bilagene

Der kan vedtages foranstaltninger til ændring af bilagene. Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 30, stk. 2.

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

KAPITEL 7

ÆNDRINGER

Artikel 31

Ændring af direktiv 85/337/EØF

I direktiv 85/337/EØF foretages følgende ændringer:

1) I bilag I foretages følgende ændringer:

a) Punkt 16 affattes således:

"16. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km:

- til transport af gas, olie, kemikalier og

- til transport af kuldioxidstrømme (CO2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknyttede pumpestationer."

b) Følgende punkter tilføjes:

"23. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid [].

24. Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover.

2) I bilag II foretages følgende ændringer:

a) Følgende litra tilføjes under punkt 3:

"j) Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg, der ikke er omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF."

b) Punkt 10, litra i), affattes således:

"i) Anlæg af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, der ikke er omfattet af bilag I)".

Artikel 32

Ændring af direktiv 2000/60/EF

I artikel 11, stk. 3, litra j), i direktiv 2000/60/EF indsættes følgende led efter tredje led:

- "- injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse, forudsat at injektionen foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid [] eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2.

Artikel 33

Ændring af direktiv 2001/80/EF

I direktiv 2001/80/EF indsættes følgende artikel:

"Artikel 9a

1. Medlemsstaterne sikrer, at operatører af alle fyringsanlæg med en nominel effekt på 300 MW eller derover, hvortil den første godkendelse til opførelse eller i mangel af en sådan procedure den første driftstilladelse er givet efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid [], har vurderet, om følgende betingelser er opfyldt:

- Der er passende lagringslokalitet til rådighed.

- Det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet.

- Det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling.

2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer den kompetente myndighed, at der afsættes tilstrækkelig plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og komprimering af CO2. Den kompetente myndighed fastslår, om betingelserne er opfyldt, på grundlag af den i stk. 1 nævnte vurdering og andre tilgængelige oplysninger, især vedrørende beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed.

Artikel 34

Ændring af direktiv 2004/35/EF

I bilag III til direktiv 2004/35/EF tilføjes følgende punkt:

"14. Drift af lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid [].

Artikel 35

Ændring af direktiv 2006/12/EF

Artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/12/EF affattes således:

"a) luftformige stoffer, der udsendes i atmosfæren, og kuldioxid, der opsamles og transporteres med henblik på geologisk lagring, og som lagres geologisk i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid [] eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2

Artikel 36

Ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006

I artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1013/2006 tilføjes følgende litra:

"h) overførsler af CO2 med henblik på geologisk lagring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid [].

Artikel 37

Ændring af direktiv 2008/1/EF

I bilag I til direktiv 2008/1/EF tilføjes følgende punkt:

"6.9. Opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette direktiv, med henblik på geologisk lagring i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid [].

KAPITEL 8

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 38

Revision

1. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af de i artikel 27 omhandlede rapporter.

2. I rapporten, der forelægges senest den 31. marts 2015, vurderer Kommissionen på grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af dette direktiv, i lyset af erfaringerne med CCS og under hensyn til de tekniske fremskridt og den nyeste videnskabelige viden, navnlig:

- om permanent indeslutning af CO2 med henblik på at forebygge og i videst muligt omfang mindske negative virkninger på miljøet og deraf følgende risici for menneskers sundhed og sikkerheden for miljøet og mennesker ved CCS er blevet tilstrækkelig dokumenteret

- om procedurerne i forbindelse med Kommissionens vurderinger af udkast til lagringstilladelser jf. artikel 10, og af udkast til beslutninger om ansvarsoverdragelse jf. artikel 18, fortsat er nødvendige

- erfaringerne med bestemmelserne om kriterier og procedure for modtagelse af CO2-strømme i artikel 12

- erfaringerne med de bestemmelser om tredjepartsadgang, der er nævnt i artikel 21 og 22, og med bestemmelserne om grænseoverskridende samarbejde i artikel 24

- de bestemmelser vedrørende fyringsanlæg med en nominel effekt på 300 MW eller derover, der er nævnt i artikel 9a i direktiv 2001/80/EF

- udsigterne for geologisk lagring af CO2 i tredjelande

- den videre udvikling og opdatering af de kriterier, der er nævnt i bilag I og II

- erfaringerne med incitamenter for anvendelse af CCS i anlæg, der forbrænder biomasse

- behovet for yderligere lovgivning om miljørisici i forbindelse med CO2-transport

og fremsætter om nødvendigt et forslag til revision af direktivet.

3. Er permanent indeslutning af CO2 med henblik på at forebygge og, hvor dette ikke er muligt, i videst muligt omfang fjerne de negative virkninger og eventuelle risici for miljøet og menneskers sundhed og miljøets og menneskers sikkerhed ved CCS samt den økonomiske gennemførlighed blevet tilstrækkelig påvist, skal det i forbindelse med revisionen vurderes, om der er behov og mulighed for at indføre et obligatorisk krav om emissionsstandarder for alle nye store elektricitetsgenererende fyringsanlæg i henhold til artikel 9a i direktiv 2001/80/EF.

Artikel 39

Gennemførelse i national ret

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 25. juni 2011 De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne sikrer, at følgende lagringslokaliteter, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, drives i overensstemmelse med kravene i dette direktiv senest den 25. juni 2012:

a) lagringslokaliteter, der anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning den 25. juni 2009;

b) lagringslokaliteter, der er tilladt i henhold til denne lovgivning før eller den 25. juni 2009, forudsat at lokaliteterne anvendes senest et år efter denne dato.

Artikel 4 og 5, artikel 7, nr. 3), artikel 8, nr. 2), og artikel 10 finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

Artikel 40

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 41

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. april 2009.

BILAG I

KRITERIER FOR KARAKTERISERING OG VURDERING AF DET POTENTIELLE LAGRINGSKOMPLEKS OG DET OMGIVENDE OMRÅDE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3

Karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område som omhandlet i artikel 4, stk. 3, finder sted i tre trin efter bedste praksis på tidspunktet for vurderingen og følgende kriterier. Et eller flere af disse kriterier kan fraviges af den kompetente myndighed, forudsat at operatøren har godtgjort, at det ikke gør karakteriseringen og vurderingen mindre egnet som grundlag for afgørelserne i medfør af artikel 4.

Trin 1: Dataindsamling

Der indsamles tilstrækkelige data til at opstille en volumetrisk og statisk tredimensional (3-D)-jordmodel af lagringslokaliteten og lagringskomplekset, herunder dækbjergarten, og det omgivende område, herunder de hydraulisk forbundne områder. Disse data skal mindst omfatte følgende iboende karakteristika ved lagringskomplekset:

a) geologi og geofysik

b) hydrogeologi (navnlig forekomsten af grundvand, der skal anvendes som drikkevand)

c) reservoirberegninger (herunder volumetriske beregninger af porevolumen, der er til rådighed for CO2-injektion, og den maksimale lagringskapacitet)

d) geokemi (opløsningshastighed og mineraliseringshastighed)

e) geomekanik (permeabilitet, brudtryk)

f) seismicitet

g) forekomst af naturlige og menneskeskabte migrationsveje, herunder brønde og boringer, for udsivning og disses tilstand.

Følgende karakteristika ved kompleksets omgivelser skal dokumenteres:

h) områder omkring lagringskomplekset, som kan påvirkes af lagring af CO2 i lagringslokaliteten

i) befolkningsfordelingen i området over lagringslokaliteten

j) afstand til værdifulde naturressourcer (herunder navnlig Natura 2000-områder i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (1) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2), grundvand af drikkevandskvalitet og kulbrinter)

k) aktiviteter omkring lagringskomplekset og mulige interaktioner med disse aktiviteter (f.eks. efterforskning efter og produktion og lagring af kulbrinter samt geotermisk udnyttelse af akviferer og anvendelse af underjordiske vandreserver)

l) afstand til den eller de potentielle CO2-kilder (herunder skøn over den samlede potentielle mængde CO2, det vil være økonomisk fordelagtigt at lagre) og passende transportnet.

Trin 2: Bygning af den tredimensionale statiske geologiske model

Ved hjælp af computerbaseret reservoirsimulering og ud fra de data, der er indsamlet på trin 1, bygges en tredimensional statisk geologisk model, eller et sæt af sådanne modeller, af det påtænkte lagringskompleks, herunder dækbjergarten og de hydraulisk forbundne områder og væsker. Den eller de statiske geologiske modeller skal karakterisere komplekset med hensyn til følgende:

a) den fysiske fældes geologiske struktur

b) reservoirets geomekaniske, geokemiske og strømningsmæssige egenskaber, de overliggende bjergarter (dækbjergart, segl, porøse og permeable lag) og de omgivende formationer

c) sprækkesystemets karakter og eventuel forekomst af menneskeskabte migrationsveje

d) lagringskompleksets areal og vertikale udstrækning

e) porevolumen (herunder porøsitetsvariationer)

f) gas/væskefordeling i udgangspunktet

g) andre relevante karakteristika.

Til vurdering af usikkerheden ved hvert af de parametre, der anvendes til at bygge modellen, opstilles en række scenarier for hvert parameter, og passende konfidensgrænser beregnes. Usikkerheden ved selve modellen vurderes også.

Trin 3: Karakterisering af dynamisk opførsel i forbindelse med lagringen, karakterisering af følsomhed, risikovurdering

Karakteriseringen og vurderingen skal baseres på dynamisk modellering, der omfatter forskellige tidsskridtssimuleringer af CO2-injektion på lagringslokaliteten med anvendelse af den eller de tredimensionale statiske geologiske model/modeller i den computerbaserede simulator for lagringskomplekset, der er bygget på trin 2.

Trin 3.1: Karakterisering af dynamisk opførsel i forbindelse med lagringen

Mindst følgende faktorer tages i betragtning:

a) mulige injektionsrater og egenskaber ved CO2-strømme

b) effekten af modellering af koblede processer (dvs. den måde, hvorpå flere enkelteffekter vekselvirker i simulatoren(erne))

c) reaktive processer (dvs. den måde, hvorpå reaktioner mellem den injicerede CO2 og de tilstedeværende mineraler integreres i modellen)

d) den anvendte reservoirsimulator (der kan være behov for flere simuleringer til validering af visse resultater)

e) kort- eller langtidssimuleringer (til beregning af CO2's skæbne og opførsel over årtier og årtusinder, herunder CO2's opløsningshastighed i vand).

Den dynamiske modellering skal give indsigt i:

f) lagringsformationens tryk og temperatur som en funktion over tid af injektionsraten og den kumulative injicerede mængde

g) CO2's horisontale og vertikale udbredelse over tid

h) arten af CO2-strømningen i reservoiret, herunder faseopførsel

i) lagringsmekanismer og -hastigheder for CO2 (herunder overløbspunkter og laterale og vertikale segl)

j) sekundære indeslutningssystemer i det samlede lagringskompleks

k) lagringskapacitet og trykgradienter i lagringslokaliteten

l) risikoen for brud i lagringsformation(er) og dæklag

m) risikoen for indtrængen af CO2 i dækbjergarten

n) risikoen for udsivning fra oplagringslokaliteten (f.eks. gennem forladte eller utilstrækkeligt forseglede boringer)

o) migrationshastigheden (i åbne reservoirer)

p) hastighed hvormed sprækker lukkes

q) ændringer i formationens(ernes) væskekemi og deraf følgende reaktioner (f.eks. ændringer i pH-værdien eller mineraludfældning, og anvendelse af reaktiv modellering til vurdering af virkningerne)

r) fortrængning af formationsvæsker

s) øget seismicitet og højde på overfladeniveau.

Trin 3.2: Karakterisering af følsomhed

Der gennemføres flere simuleringer til bestemmelse af vurderingens følsomhed over for antagelserne vedrørende bestemte parametre. Simuleringerne baseres på variationer i parametrene i den eller de statiske geologiske modeller og på ændringer i rateafhængige funktioner og antagelser i den dynamiske modellering. Væsentlige følsomheder tages i betragtning i risikovurderingen.

Trin 3.3: Risikovurdering

Risikovurderingen omfatter bl.a. følgende:

3.3.1. Karakterisering af fare

Farekarakterisering består i karakterisering af potentialet for udsivning fra lagringskomplekset, beregnet ved dynamisk modellering og karakterisering af sikkerheden som beskrevet ovenfor. Herved tages bl.a. følgende i betragtning:

a) potentielle udsivningsveje

b) det potentielle omfang af udsivninger fra påviste udsivningsveje (flux)

c) kritiske parametre, der påvirker potentiel udsivning (f.eks. maksimalt reservoirtryk, maksimal injektionsrate, temperatur, følsomhed over for forskellige antagelser i den eller de statiske geologiske jordmodeller, osv.)

d) sekundære virkninger af CO2-lagring, herunder fortrængning af formationsvæsker og dannelse af nye stoffer som følge af CO2-lagringen

e) andre faktorer, som vil kunne indebære fare for menneskers sundhed eller miljøet (f.eks. fysiske strukturer, der er knyttet til projektet)

Farekarakteriseringen skal dække hele spektret af potentielle driftsvilkår med henblik på at afprøve lagringskompleksets sikkerhed.

3.3.2. Eksponeringsvurdering - baseret på det omgivende miljøs karakteristika og befolkningens fordeling og aktiviteter over lagringskomplekset og på den potentielle opførsel og skæbne for CO2, som siver ud via de potentielle migrationsveje, der er påvist på trin 3.3.1.

3.3.3. Effektvurdering - baseret på bestemte arters, samfunds eller levesteders følsomhed over for de potentielle udsivninger, der er påvist på trin 3.3.1. Vurderingen omfatter, når det er relevant, virkningerne af eksponering for høje CO2-koncentrationer i biosfæren (herunder jord, havsedimenter og bundvand (kvælning, hyperkapni) og lavere pH-værdier i dette miljø som følge af udsivning af CO2). Den omfatter også vurdering af virkningerne af andre stoffer, som kan være til stede i de udsivende CO2-strømme (eller urenheder i injektionsstrømmen eller nye stoffer dannet ved lagring af CO2). Disse virkninger vurderes ud fra forskellige tidsmæssige og rumlige skalaer og sammenholdt med udsivninger af en række forskellige størrelsesordener.

3.3.4. Risikokarakterisering - denne skal indeholde en vurdering af lagringslokalitetens sikkerhed og integritet på kort og lang sigt, herunder en vurdering af risikoen for udsivning under de foreslåede anvendelsesbetingelser, og af de værst tænkelige miljø- og sundhedsvirkninger. Risikokarakteriseringen bygger på fare-, eksponerings- og effektvurderingen. Den skal omfatte en vurdering af de usikkerhedskilder, der er påvist i forbindelse med karakteriseringen og vurderingen af lagringslokaliteten, og så vidt muligt en beskrivelse af mulighederne for at mindske usikkerheden.

BILAG II

KRITERIER FOR UDARBEJDELSE OG AJOURFØRING AF OVERVÅGNINGSPLANEN OMHANDLET I ARTIKEL 13, STK. 2, OG FOR OVERVÅGNING EFTER NEDLUKNING

1. Udarbejdelse og ajourføring af overvågningsplanen

Overvågningsplanen, jf. artikel 13, stk. 2, udarbejdes i overensstemmelse med en analyse af den risikovurdering, der er foretaget på trin 3 i bilag I, og ajourføres med henblik på opfyldelse af overvågningskravene i artikel 13, stk. 1, efter følgende kriterier:

1.1. Udarbejdelse af planen

Overvågningsplanen regulerer overvågningen af de vigtigste stadier i projektet, herunder startfasen, driftsfasen og efterbehandlingsfasen. For hver fase præciseres følgende:

a) de parametre, der overvåges

b) den anvendte overvågningsteknologi og begrundelse for valget heraf

c) overvågningslokaliteter og begrundelse for stikprøvernes rumlige fordeling

d) overvågningshyppighed og begrundelse for stikprøvernes tidsmæssige fordeling.

De parametre, der skal overvåges, udvælges med henblik på opfyldelse af formålet med overvågningen. Planen skal dog under alle omstændigheder omfatte kontinuerlig eller periodisk overvågning af følgende:

e) flygtige emissioner af CO2 ved injektionsanlægget

f) volumetrisk CO2-strømning ved injektionsbrøndene

g) CO2' s tryk og temperatur ved injektionsbrøndene (til bestemmelse af massestrøm)

h) kemisk analyse af det injicerede materiale

i) reservoirtemperatur og -tryk (til bestemmelse af CO2-fasernes opførsel og tilstand).

Valget af overvågningsteknologi baseres på den på planlægningstidspunktet bedste tilgængelige praksis. Følgende muligheder tages i betragtning og anvendes alt efter omstændighederne:

j) teknologier, som kan detektere forekomst, lokalisering og migrationsveje for CO2 i undergrunden og ved overfladen

k) teknologier, der kan tilvejebringe oplysninger om CO2-udbredelsens tryk/volumen-opførsel og horisontale/vertikale fordeling med henblik på forbedring af den numeriske 3-D-simulering af de 3-D-geologiske modeller af lagringsformationen, der er udarbejdet i medfør af artikel 4 og bilag I

l) teknologier, der i tilfælde af væsentlige uregelmæssigheder eller CO2-migration fra lagringskomplekset kan dække et stort areal med henblik på indsamling af oplysninger om eventuelt tidligere udetekterede udsivningsveje i hele lagringskomplekset og i dettes omgivelser.

1.2. Ajourføring af planen

Data, der indsamles i forbindelse med overvågning, sammenlignes og fortolkes. De observerede resultater sammenlignes med den opførsel, der er beregnet ved den dynamiske simulering af 3-D-tryk/volumen- og mætningsopførsel, som er gennemført i forbindelse med sikkerhedskarakteriseringen, jf. artikel 4 og bilag I, trin 3.

Er der tale om væsentlig afvigelse mellem den observerede og beregnede opførsel, rekalibreres 3-D-modellen under hensyntagen til den observerede opførsel. Rekalibreringen baseres på dataobservationer indhentet i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsplanen, og der tilvejebringes om nødvendigt yderligere data for at sikre pålideligheden af de antagelser, der ligger til grund for rekalibreringen.

Trin 2 og 3 i bilag I gentages med anvendelse af rekalibrerede 3-D-modeller med henblik på at opstille nye farescenarier og fluxrater og at revidere og ajourføre risikovurderingen.

Hvis der påvises nye CO2-kilder, migrationsveje og fluxrater eller konstateres væsentlige afvigelser fra tidligere vurderinger som følge af sammenligning med historiske data og rekalibrering af modeller, ajourføres overvågningsplanen i overensstemmelse hermed.

2. Overvågning efter nedlukning

Overvågning efter nedlukning finder sted på grundlag af oplysninger, der er indsamlet og modelleret som led i gennemførelsen af overvågningsplanen, jf. artikel 13, stk. 2, og punkt 1.2. i dette bilag. Den tjener navnlig til at indhente oplysninger, der kræves til at træffe den i artikel 18, stk. 1, omhandlede beslutning.

Bilag 3

OSPAR CONVENTION FOR THE PROTECTION OF THE MARINE ENVIRONMENT OF THE NORTH-EAST ATLANTIC

MEETING OF THE OSPAR COMMISSION

OSTEND: 25-29 JUNE 2007

OSPAR Decision 2007/2 on the Storage of Carbon Dioxide Streams in Geological Formations

RECALLING the general obligations in Article 2 of the Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic;

RECALLING Article 21 of the Convention on procedures for consultation between Contracting Parties;

RECALLING ALSO the adoption of the amendments of Annex II and Annex III to the OSPAR Convention relating to the storage of carbon dioxide streams in geological formations;

EMPHASISING the need for the storage of carbon dioxide streams to be environmentally safe and to ensure net reductions of carbon dioxide emissions;

RECALLING that carbon dioxide capture and storage is not a mandatory obligation for the Contracting Parties to the Convention but an option which the individual Contracting Parties can choose to allow the use of;

RECOGNISING the need for authorisation or regulation by the competent authorities of the Contracting Parties to effectively control the storage of carbon dioxide streams in geological formations;

RECOGNISING that guidance on the storage of carbon dioxide streams in geological formations will contribute to the short-term and long-term protection of the maritime area;

WELCOMING the finalisation of the OSPAR Guidelines for Risk Assessment and Management of Storage of CO2 Streams in Geological Formations;

BEING AWARE of the fact that scientific knowledge of the environmental risks of storage of carbon dioxide streams in geological formations is in development and that the Guidelines for Risk Assessment and Management of Storage of Carbon Dioxide Streams in Geological Formations, including the Framework for Risk Assessment and Management, will be evaluated and reviewed as this knowledge progresses;

The Contracting Parties to the Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic DECIDE:

Appendix 1

Format for Reporting on Implementation of OSPAR Decision 2007/2 On the Storage of Carbon Dioxide Streams in Geological Formations

(Note: In accordance with paragraph 5.2 of the Decision, this format should be used to the extent possible in implementation reports. Please state the reasons, if data and information requested under the Implementation Report on Effectiveness cannot be provided)

If not applicable, then state why not (e.g. no relevant installation)

II. Implementation Report on Effectiveness

Information which is needed to check compliance with the guidelines should be reported by the Contracting Parties with regard to the following topics:

2If "no", indicate the reasons.

Bilag 4

OSPAR-KONVENTIONEN OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET I DET NORDØSTLIGE ATLANTERHAV

OSPAR-KOMMISSIONENS MØDE

OSTEND: 25.-29. JUNI 2007

OSPAR-beslutning 2007/2 om lagring af CO2-strømme i geologiske formationer

De kontraherende parter i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav,

SOM HENVISER TIL de almindelige forpligtelser i artikel 2 i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav,

SOM HENVISER TIL artikel 21 i konventionen angående procedurer for høring mellem de kontraherende parter,

SOM ENDVIDERE HENVISER TIL vedtagelsen af ændringerne til OSPAR-konventionens bilag II og III for så vidt angår lagring af CO2-strømme i geologiske formationer,

SOM UNDERSTREGER vigtigheden af, at lagring af CO2-strømme finder sted på miljøforsvarlig vis, og for at sikre netto-reduktioner i CO2-emissioner,

SOM MINDER OM, at separation og lagring af CO2 ikke er en bindende forpligtelse for de kontraherende parter i konventionen, men en mulighed, som de enkelte parter kan give tilladelse til,

SOM ERKENDER behovet for, at de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter bemyndiger og regulerer, så der sikres en effektiv kontrol med lagringen af CO2-strømme i geologiske formationer,

SOM ERKENDER, at retningslinjer for lagring af CO2-strømme i geologiske formationer vil bidrage til at beskytte det maritime område på kort og lang sigt,

SOM GLÆDER SIG OVER færdiggørelsen af OSPAR-retningslinjerne for risikovurdering og -håndtering af lagring af CO2-strømme i geologiske formationer,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at den videnskabelige viden om de miljømæssige risici ved lagring af CO2-strømme i geologiske formationer er under udvikling, og at retningslinjerne for risikovurdering og -håndtering af lagring af CO2-strømme i geologiske formationer, herunder rammerne for risikovurdering og -håndtering, vil blive evalueret og gennemgået i takt med denne udvikling,

BESLUTTER følgende:

Bilag 1

Format til rapportering om gennemførelsen af OSPAR-beslutning 2007/2 om lagring af CO2-strømme i geologiske formationer

(Bemærkning: I overensstemmelse med stk. 5.2 i denne beslutning skal gennemførelsesrapporterne så vidt muligt benytte dette format. Angiv venligst en begrundelse, hvis dataene og informationerne anmodet under rapport om effektivitet ikke kan tilvejebringes.)

I. Rapport om overholdelse

Hvis ikke relevant, angiv hvorfor (fx. ingen relevante installationer)

II. Rapport om effektivitet

De kontraherende parter bør indberette oplysninger på følgende områder, som er nødvendige i forbindelse med kontrollen af overholdelsen af retningslinjerne:

Hvis "nej", angiv da en begrundelse.

Bilag 5

London Protocol Resolution LP.1(1) on the Amendment to Include CO2 Sequestration in Sub-seabed Geological Formations in Annex 1 to the London Protocol

1996 PROTOCOL TO THE CONVENTION ON THE PREVENTION OF MARINE

POLLUTION BY DUMPING OF WASTES AND OTHER MATTER

(LONDON PROTOCOL 1996)

Notification of amendments to Annex 1 to the London Protocol 1996

1 This is to notify, in accordance with Article 22.3 of the London Protocol 1996, all national focal points in administrations responsible for waste disposal at sea under the London Convention and Protocol that the 1st Meeting of Contracting Parties to the Protocol, convened from 30 October to 3 November 2006, agreed to amend Annex 1 to that Protocol by adopting resolution LP.1(1), in order to regulate the sequestration of CO2 streams from CO2 capture processes in sub-seabed geological formations. The text of resolution LP.1(1) is attached in annex hereto.

2 In accordance with Article 22.4 of the Protocol, the amendments concerned, having been adopted on Thursday, 2 November 2006:

.1 will enter into force for each Contracting Party to the Protocol immediately on notification of its acceptance to the Organization; or

2 will enter into force 100 days after the date of their adoption, i.e. on 10 February 2007, for each Contracting Party to the Protocol, except for those Contracting Parties which before the end of the 100 days make a declaration that they are not able to accept the amendment at that time.

Any such declaration should be submitted in writing and directed to the Secretary-General of IMO.

3 The full record of the discussion on the amendments and their adoption can be found in the report of the 28th Consultative Meeting/1st Meeting of Contracting Parties which will be distributed as soon as possible through the usual channels and in all six UN languages under the symbol LC 28/15.

ANNEX

RESOLUTION LP.1(1)

ON THE AMENDMENT TO INCLUDE CO2SEQUESTRATION IN SUB-SEABED GEOLOGICAL FORMATIONS IN ANNEX 1 TO THE LONDON PROTOCOL

(Adopted on 2 November 2006)

THE FIRST MEETING OF CONTRACTING PARTIES TO THE 1996 PROTOCOL TO THE CONVENTION ON THE PREVENTION OF MARINE POLLUTION BY DUMPING OF WASTES AND OTHER MATTER 1972,

RECALLING the objectives of the 1996 Protocol to the London Convention ("London Protocol") that include the protection and preservation of the marine environment from all sources of pollution;

BEING SERIOUSLY CONCERNED by the implications for the marine environment of climate change and ocean acidification due to elevated concentrations of carbon dioxide in the atmosphere;

EMPHASIZING the need to further develop low carbon forms of energy;

CONSIDERING that carbon dioxide capture and sequestration is one of a portfolio of options to reduce levels of atmospheric carbon dioxide;

RECOGNIZING that carbon dioxide capture and sequestration represents an important interim solution;

RECOGNIZING ALSO that carbon dioxide capture and sequestration should not be considered as a substitute to other measures to reduce carbon dioxide emissions;

NOTING that regulating such action is within the scope of the London Protocol;

NOTING ALSO that, since the adoption of the London Protocol, developments in technology have made it possible to capture carbon dioxide from industrial and energy-related sources, transport it and inject it into sub-seabed geological formations for long-term isolation from the atmosphere;

NOTING FURTHER that this resolution is restricted solely to carbon dioxide sequestration in sub-seabed geological formations;

WELCOMING the work of the Consultative Meeting's Intersessional Legal and Related Issues Working Group on CO2 Sequestration and its conclusions, as set out in its report LC/CM-CO2 1/5;

WELCOMING ALSO the work of the Scientific Group's Intersessional Technical Working Group on CO2 Sequestration and its conclusions, as set out in its report LC/SG-CO21/7;

WELCOMING FURTHER the work of the Intergovernmental Panel on Climate Change and in particular its Special Report on Carbon Capture and Storage;

DESIRING to regulate the sequestration of captured carbon dioxide streams into sub-seabed geological formations to seek to ensure protection of the marine environment;

DESIRING ALSO, to update the London Protocol in light of these objectives;

STRESSING that this amendment may not be interpreted as legitimizing the disposal of any other waste or other matter for the purpose of disposing of those other wastes or other matter;

RECOGNIZING that guidance informing Parties on the means by which sub-seabed geological sequestration of carbon dioxide can be conducted in a manner that is safe for the marine environment, over the long and short term, should be developed as soon as possible, and will, when finalized form an important part of the regulation of sub-seabed geological sequestration of carbon dioxide.

1 ADOPTS the following amendment to Annex 1 to the London Protocol, in accordance with Article 22 of the Protocol, as set out in the Annex to this resolution;

2 REQUESTS the Scientific Group of the London Protocol to develop specific guidance on the application of Annex 2 to the Protocol to carbon dioxide sequestration in sub-seabed geological formations for consideration, with a view to adopting it, at the 2nd Meeting of Contracting Parties, and to collaborate with the Scientific Group of the London Convention; and

3 INVITES Parties that issue permits to use, until specific guidance is completed, the best available guidance relevant to carbon dioxide sequestration in sub-seabed geological formations to ensure the protection of the marine environment, while also recognizing the requirements of Annex 2 to the London Protocol.

ANNEX

AMENDMENT TO ANNEX 1 TO THE LONDON PROTOCOL

1.8 Carbon dioxide streams from carbon dioxide capture processes for sequestration

4 Carbon dioxide streams referred to in paragraph 1.8 may only be considered for dumping, if:

.1 disposal is into a sub-seabed geological formation; and

.2 they consist overwhelmingly of carbon dioxide. They may contain incidental associated substances derived from the source material and the capture and sequestration processes used; and

.3 no wastes or other matter are added for the purpose of disposing of those wastes or other matter.

In paragraph 3, replace "1.7" with "1.8", to take account of the new paragraph 1.8.

Bilag 6

London-Protokol Resolution LP.1(1) angående ændring om optagelse i bilag 1 til London-Protokollen af CO2-lagring i geologiske formationer under havbunden

1996-PROTOKOLLEN TIL KONVENTIONEN OM FORHINDRING AF HAVFORURENING VED DUMPNING AF AFFALD OG ANDRE STOFFER

(LONDON-PROTOKOLLEN 1996)

Meddelelse af ændringer til bilag 1 til London-protokollen 1996

LC-LP.1/Circ.5

BILAG

RESOLUTION LP.1(1)

ANGÅENDE ÆNDRING OM OPTAGELSE I BILAG 1 TIL LONDON-PROTOKOLLEN AF CO2-LAGRING I GEOLOGISKE FORMATIONER UNDER HAVBUNDEN

(Vedtaget 2. november 2006)

DE KONTRAHERENDE PARTER I 1996-PROTOKOLLEN TIL KONVENTIONEN OM FORHINDRING AF HAVFORURENING VED DUMPNING AF AFFALD OG ANDRE STOFFER 1972,

SOM HENVISER TIL formålene med 1996-protokollen til London-konventionen (London-protokollen), som omfatter beskyttelse og bevaring af havmiljøet fra alle kilder til forurening,

SOM ER MEGET BETÆNKELIGE ved de konsekvenser, som klimaændringer og havforsuring forårsaget af høje koncentrationer af kuldioxid i atmosfæren vil kunne få for havmiljøet,

SOM UNDERSTREGER behovet for at fortsætte udviklingen af CO2-fattige energiformer,

I BETRAGTNING AF, at CO2-separation og -lagring er en ud af flere muligheder for at mindske atmosfærens koncentration af CO2,

SOM ERKENDER, at CO2-separation og -lagring er en vigtigt midlertidig løsning,

SOM OGSÅ ERKENDER, at CO2-separation og -lagring ikke bør betragtes som en erstatning for andre midler til at reducere CO2-emissionerne,

SOM MÆRKER SIG, at regulering af sådanne aktiviteter falder ind under London-protokollens anvendelsesområde,

SOM OGSÅ MÆRKER SIG, at det i kraft af den teknologiske udvikling siden London-protokollens vedtagelse nu er muligt at separere CO2 fra industrielle og energirelaterede kilder, at transportere den og injicere den i geologiske formationer under havbunden med henblik på langvarig isolering fra atmosfæren,

SOM VIDERE MÆRKER SIG, at denne resolution begrænser sig udelukkende til CO2-lagring i geologiske formationer under havbunden,

SOM GLÆDER SIG OVER det arbejder, der gøres i de rådgivende møders Intersessional Legal and Related Issues Working Group on CO2 Sequestration, samt gruppens konklusioner som anført i dens rapport LC/CM-CO2 1/5,

SOM OGSÅ GLÆDER SIG OVER det arbejde, der gøres i Intersessional Technical Working Group on Carbon Dioxide Sequestration under den videnskabelige gruppe, samt gruppens konklusioner som anført i dens rapport LC/SG-CO2 1/7,

SOM VIDERE GLÆDER SIG OVER det arbejde, der gøres i det mellemstatslige klimapanel (IPCC), særligt panelets rapport om CO2-separation og -lagring,

SOM ØNSKER at regulere lagring af separerede CO2-strømme i geologiske formationer under havbunden for dermed at sikre havmiljøets beskyttelse,

SOM ENDVIDERE ØNSKER at opdatere London-protokollen i lyset af disse formål,

SOM UNDERSTREGER, at denne ændring ikke må fortolkes således, at den legitimerer bortskaffelse af andet affald eller andre stoffer med henblik på bortskaffelse af dette andet affald eller disse stoffer,

SOM ERKENDER, at retningslinjer til parterne om, hvordan lagring af CO2 i geologiske formationer under havbunden kan udføres på en måde, så havmiljøet er beskyttet, både på kort og på lang sigt, bør udarbejdes snarest, og at disse retningslinjer i deres endelige udgave vil udgøre en vigtig del i reguleringen af lagringen af CO2 i geologiske formationer under havbunden.

1. VEDTAGER på deres første møde, i medfør af artikel 22 i protokollen, følgende ændring til bilag 1 til London-protokollen, som formuleret i bilaget til denne resolution,

2. ANMODER London-protokollens videnskabelige gruppe om at udvikle konkrete retningslinjer for anvendelsen af bilag 2 til protokollen på CO2-lagring i geologiske formationer under havbunden, så retningslinjerne kan tages til overvejelse, med henblik på deres vedtagelse, på de kontraherende parters andet møde, og anmoder endvidere London-protokollens videnskabelige gruppe om at samarbejde med London-konventionens videnskabelige gruppe, og

3. OPFORDRER, indtil færdige konkrete retningslinjer foreligger, parter som udsteder tilladelser til at benytte sig af de bedste tilgængelige retningslinjer, som har relevans for CO2-lagring i geologiske formationer under havbunden, med henblik på at sikre havmiljøets beskyttelse, under hensyntagen til kravene i bilag 2 til London-protokollen.

BILAG

ÆNDRING TIL BILAG 1 TIL LONDON-PROTOKOLLEN

1.8 Kuldioxidstrømme fra separation af kuldioxid med henblik på lagring

4 De i stk. 1.8 omhandlede kuldioxidstrømme kan kun komme i betragtning til dumpning, hvis:

.1 bortskaffelse finder sted i en geologisk formation under havbunden, og

.2 strømmene langt overvejende består af kuldioxid; de kan dog indeholde tilfældigt medfølgende stoffer, der stammer fra udgangsmaterialet og fra de anvendte processer for separation og lagring, og

.3 der ikke tilføjes affald eller andre stoffer med henblik på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.

I stk. 3 erstattes 1.7 med 1.8 for at tage hensyn til indsættelsen af den nye stk. 1.8.