Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. maj 2011
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund1)
(Implementering af CCS-direktivet,
efterforskning og indvinding af geotermisk energi, påbud om
tredjepartsadgang til anlæg til indvinding, behandling og
transport af olie og gas m.v.)
§ 1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1400 af 27. december 2008 og § 51 i lov
nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2.
april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret
senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april
2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36)« til: »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19.
november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.
april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 114) og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009, (EU-Tidende 2010 nr. L 20, side 7)«.
2. I
§ 1, stk. 3, indsættes efter
»også«: »i dansk eksklusiv økonomisk
zone og«.
3. I
§ 2 a ændres »og
kontinentalsokkelområde« til: », i dansk
eksklusiv økonomisk zone og på dansk
kontinentalsokkelområde.«
4. I
§ 5 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Klima- og energiministeren kan afslå at behandle en
ansøgning om tilladelse efter stk. 1, hvis efterforskning
eller indvinding af det pågældende råstof ikke
kan forventes at være forenelig med anden igangværende
eller planlagt anvendelse af undergrunden eller med en
hensigtsmæssig udnyttelse af undergrunden i
øvrigt.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
5. §
10 affattes således:
Ȥ 10. Efterforskning og
indvinding skal finde sted på en forsvarlig og
hensigtsmæssig måde og således, at spild af
råstoffer undgås.
Stk. 2. Forinden
indvinding og dertil sigtende foranstaltninger
iværksættes, skal en plan for indvindingsvirksomheden,
herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og
eventuelle rørledninger hertil (indvindingsforanstaltninger
m.m.), godkendes af klima- og energiministeren.
Stk. 3. Væsentlige
ændringer og tilføjelser til en godkendt plan for
indvindingsvirksomheden skal godkendes af klima- og
energiministeren, inden disse iværksættes.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser
efter stk. 2 og 3.«
6. I
§ 12 a, stk. 3, ændres
»litra a og b,« til: »stk. 1, litra a og
b,«.
7. I
§ 13, stk. 2, indsættes
efter 3. pkt.:
»Hvis der er stor usikkerhed om den
arealmæssige udstrækning af produktionsmuligheder fra
en eller flere af de forekomster, som findes i et område, som
er omfattet af tilladelsen, der bliver forlænget med henblik
på indvinding, kan klima- og energiministeren ved
forlængelsen beslutte, at afgrænsningen af forekomsten
er midlertidig.«
8. §
16 affattes således:
Ȥ 16. Klima- og
energiministeren kan efter forhandling med rettighedshaverne give
påbud om, at anlæg til indvinding, behandling og
transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af
godkendelse eller tilladelse efter denne lov kan bruges af andre
rettighedshavere, hvis ressourcemæssige, økonomiske
eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det. Det er en
betingelse, at de eksisterende og planlagte brugeres planlagte
anvendelse ikke hindres eller vanskeliggøres urimeligt
herved.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan efter forhandling med rettighedshaverne give
påbud om, at to eller flere kulbrinteforekomster skal
udnyttes samordnet, hvis ressourcemæssige, økonomiske
eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det.
Stk. 3. Aftaler om andre
rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og
transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af
godkendelse eller tilladelse efter denne lov og om samordnet
udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster skal umiddelbart
efter indgåelse indsendes til klima- og energiministeren.
Stk. 4. Hvis enighed om
aftale vedrørende andre rettighedshaveres brug af
anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter
m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse
efter denne lov eller om samordnet udnyttelse af to eller flere
kulbrinteforekomster ikke kan opnås inden rimelig tid, kan
klima- og energiministeren fastsætte vilkår for dette,
herunder om betaling. Klima- og energiministeren kan kræve,
at parterne meddeler de oplysninger, som er nødvendige for
fastsættelse af vilkår.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om andre
rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og
transport af kulbrinter m.v., tilvejebringelse af oplysninger i
forbindelse med dette, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v.
i forbindelse med andres brug af anlæg og om
offentliggørelse af hovedpunkter i indgåede
aftaler.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder
ikke anvendelse på opstrømsrørledningsnet til
naturgas.«
9.
Efter § 18 indsættes:
»Kapitel 4 a
Særlige bestemmelser om
efterforskning og indvinding af geotermisk energi
§ 18
a. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi meddeles efter offentlig
indkaldelse af ansøgninger.
Stk. 2. Før
indkaldelse af ansøgninger efter stk. 1 finder sted,
forelægger klima- og energiministeren en redegørelse
for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle
vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt, for et af
Folketinget nedsat udvalg. Udvalgets medlemmer og andre, der
måtte være til stede under udvalgets forhandlinger
vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet
til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til
de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt, indtil det
tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af
ansøgninger.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på
grundlag af de ansøgninger, der er indkommet på
baggrund af den offentlige indkaldelse efter stk. 1.
Stk. 4. De vilkår,
hvorunder tilladelser agtes meddelt efter offentlig indkaldelse,
jf. stk. 1, må ikke offentliggøres før det
tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af
ansøgninger.
§ 18
b. Tilladelser til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi meddeles på grundlag af
udvælgelseskriterier vedrørende
a)
ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund og
b) de
efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at
udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne har
til hensigt at foretage indvinding i det pågældende
område.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af
det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved
udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i
udvælgelseskriterierne.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante,
objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier med
henblik på at foretage det endelige valg mellem
ansøgere, som vurderes at stå lige efter en
bedømmelse af udvælgelseskriterier efter stk. 1, litra
a og b, og eventuelt stk. 2.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan ud over de i stk. 1-3 omhandlede kriterier ved
bedømmelsen af ansøgere lægge vægt
på en eventuel manglende effektivitet eller manglende
opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med tidligere
tilladelser.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for
meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning
af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser som
nævnt i stk. 1, foretages af ministeren.
Sammensætningen skal ske på grundlag af et eller flere
af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for
meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af
operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening
meddeles tilladelser, foretages af ministeren. Udpegning skal ske
på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk.
1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 7. Kriterierne
efter stk. 1-6 offentliggøres sammen med indkaldelse af
ansøgninger efter § 18 a, stk. 1. Enhver ændring
af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende
måde.
§ 18
c. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi meddeles for et tidsrum af indtil 6
år.
Stk. 2. Når
vilkårene i en tilladelse efter stk. 1 er opfyldt, har
rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med
henblik på indvinding. Klima- og energiministeren kan i
særlige tilfælde forlænge tilladelsen, selv om
vilkårene herfor ikke er opfyldt. Tilladelsen kan dog kun
forlænges for de dele af området, hvorfra der agtes
indvundet geotermisk energi, og højst for et tidsrum af 30
år. Klima- og energiministeren kan som vilkår for
forlængelsen bestemme, at der inden for en nærmere
fastsat frist skal indsendes ansøgning om godkendelse af en
plan for indvindingsvirksomheden i henhold til § 10.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan, såfremt særlige forhold
gør det påkrævet, meddele tilladelser for
tidsrum, der er længere end nævnt i stk. 1 og 2.
§ 18
d. Ved godkendelse af planer for indvindingsforanstaltninger
m.m. efter § 10 fastsættes tidspunktet for indvindingens
påbegyndelse.«
10. §
23 affattes således:
Ȥ 23. Klima- og
energiministeren kan for en nærmere bestemt del af
undergrunden på nærmere fastsatte vilkår meddele
tilladelse med eneret til efterforskning og anvendelse af
undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding.
Tilladelse til efterforskning kan meddeles for et tidsrum af indtil
6 år, der kan forlænges med henblik på
efterforskning med indtil 2 år ad gangen, såfremt der
foreligger særlige omstændigheder. Den samlede
efterforskningsperiode kan dog kun undtagelsesvis overstige 10
år.
Stk. 2. Tilladelser
efter stk. 1 meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning
og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding.
Stk. 3. I en tilladelse
til efterforskning kan der tillægges rettighedshaveren
fortrinsret til anvendelse af undergrunden til lagring eller andre
formål end indvinding, forudsat at efterforskningen af den
pågældende lokalitet er fuldført, at alle
betingelser i efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at
ansøgningen om tilladelse til lagring eller andre
formål end indvinding er indgivet i
efterforskningstilladelsens gyldighedsperiode.
Stk. 4. I en tilladelse
til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om, hvilke
arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde.
Stk. 5. Tilladelser
efter stk. 1 kan kun meddeles en ansøger, der skønnes
at være finansielt solid og pålidelig og teknisk
kompetent til at drive og kontrollere den virksomhed, som er
omfattet af tilladelsen, og såfremt faglig og teknisk
oplæring og uddannelse af operatøren og hele
personalet er sikret.
Stk. 6. Rettighedshavere
skal til enhver tid i tilladelsens varighed kunne dokumentere deres
finansielle soliditet, og at de besidder eller råder over den
fornødne tekniske kompetence til at drive og kontrollere
virksomheden efter stk. 1.
Stk. 7. Er der
indgået aftale mellem rettighedshaver og operatør om,
at denne skal varetage operatørskabet af virksomheden efter
stk. 1, skal det til enhver tid kunne dokumenteres, at der
foreligger skriftlige aftaler herom. Operatøren skal kunne
dokumentere den faglige og tekniske oplæring samt uddannelse
af sit personale, jf. stk. 5.
Stk. 8. Tilladelser
efter stk. 1 meddeles, efter at sagen har været forelagt et
af Folketinget nedsat udvalg. § 6, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 9. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling af gebyr for behandling af ansøgninger om
tilladelse efter stk. 1.
Stk. 10. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af undergrunden efter stk. 1.«
11.
Efter § 23 indsættes:
Ȥ 23
a. Det fastsættes i en tilladelse efter § 23,
hvilket vederlag rettighedshaveren skal betale til staten.
§ 23
b. Tilladelser efter § 23 meddeles efter klima- og
energiministerens bestemmelse på en af følgende
måder:
1) Efter offentlig
indkaldelse af ansøgninger.
2) Når
anvendelse af proceduren efter nr. 1 ikke skønnes at
være hensigtsmæssig, kan klima- og energiministeren
meddele tilladelse inden for nærmere angivne områder og
eventuelt inden for nærmere angivne tidsrum uden at indlede
proceduren efter nr. 1. Iværksættelse af en sådan
procedure sker ved særskilt bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen kan først træde i kraft,
når en meddelelse om iværksættelse af proceduren
er offentliggjort, hvori det som minimum oplyses, hvilke
områder der kan indgives ansøgning om, og hvor der kan
indhentes nærmere oplysning om vilkårene.
Ændringer i bekendtgørelsen meddeles på samme
måde.
3) Når
geologiske eller lagringsmæssige hensyn taler for det, kan
klima- og energiministeren meddele tilladelser til et område
til indehavere af tilladelser til et tilstødende
område uden at anvende procedurerne i nr. 1 og 2. Indehaverne
af tilladelser i alle øvrige tilstødende
områder skal i sådanne tilfælde have mulighed for
at indgive ansøgninger og have tilstrækkelig tid
hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v.,
der gælder for sådanne tilladelser.
Stk. 2. Før
indkaldelse af ansøgninger finder sted efter stk. 1, nr. 1,
eller bekendtgørelse efter stk. 1, nr. 2, udstedes,
forelægger klima- og energiministeren en redegørelse
for, hvilke områder eller blokke der agtes udbudt, og de
generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt, for et
af Folketinget nedsat udvalg. Udvalgets medlemmer og andre, der
måtte være til stede under udvalgets forhandlinger
vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet
til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til
de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter
proceduren i stk. 1, nr. 1, indtil det tidspunkt, hvor der
foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på
grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse
med anvendelse af den i stk. 1, nr. 1, omhandlede procedure.
Stk. 4. De vilkår,
hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, nr.
1, må ikke offentliggøres før det tidspunkt,
hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler om
meddelelse af tilladelser efter § 23, herunder om, hvilke
oplysninger der skal angives i ansøgninger om
efterforsknings- og lagringstilladelser.
§ 23
c. De i § 23 b, stk. 1, nævnte tilladelser
meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier
vedrørende
a)
ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund og
b) de
efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at
udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne har
til hensigt at foretage lagring eller anden anvendelse af
undergrunden i det pågældende område.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af
det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved
udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i
udvælgelseskriterierne.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante,
objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier med
henblik på at foretage det endelige valg mellem
ansøgere, som vurderes at stå lige efter en
bedømmelse af udvælgelseskriterierne efter stk. 1,
litra a og b, og eventuelt stk. 2.
Stk. 4. Ved
bedømmelsen af ansøgere kan klima- og
energiministeren ud over de i stk. 1-3 omhandlede kriterier
lægge vægt på en eventuel manglende effektivitet
eller manglende opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med
tidligere tilladelser.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for
meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning
af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser som
nævnt i stk. 1, foretages af ministeren.
Sammensætningen skal ske på grundlag af et eller flere
af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for
meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af
operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening
meddeles tilladelser, foretages af ministeren. Udpegning skal ske
på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk.
1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 7. Kriterierne
efter stk. 1-6 offentliggøres sammen med indkaldelse af
ansøgninger efter § 23 b, stk. 1. Enhver ændring
af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende
måde.
§ 23
d. Efterforskning og lagring eller anden anvendelse af
undergrunden skal finde sted på en forsvarlig og
hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Inden lagring
eller anden anvendelse af undergrunden og dertil sigtende
foranstaltninger iværksættes, skal en plan for denne
virksomhed, herunder driftens tilrettelæggelse og
anlæggene hertil, samt en plan for udbedrende
foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller
væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer
risiko for udsivning fra et lagringskompleks, godkendes af klima-
og energiministeren.
Stk. 3.
Rettighedshaveren til en tilladelse efter § 23 skal meddele
planlagte ændringer i driften af virksomheden til klima- og
energiministeren. Ministeren udsteder om nødvendigt en
opdateret tilladelse.
Stk. 4. Væsentlige
ændringer og tilføjelser til planen for virksomheden,
jf. stk. 2, skal godkendes af klima- og energiministeren, inden
disse iværksættes. Ministeren udsteder en ny eller
opdateret tilladelse.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med
godkendelser og tilladelser efter stk. 2-4.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om planer, jf. stk. 2,
for lagring eller anden anvendelse af undergrunden.
Kapitel 6 a
Særlige bestemmelser om
geologisk lagring og rørført transport af CO2 (kuldioxid)
§ 23
e. I dette kapitel forstås ved følgende:
1) Affald: Stoffer, der er defineret som affald
i bekendtgørelse nr. 1632 af 21. december 2010 om
affald.
2) CO2-lagringslokalitet: Et bestemt område
med tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der
anvendes til geologisk lagring af CO2, og tilhørende anlæg
på jordoverfladen og injektionsanlæg.
3) CO2-strøm: En strøm af stoffer
hidrørende fra CO2-
opsamlingsprocesser, som skal injiceres i en CO2-lagringslokalitet.
4) CO2-transportnet: Et net af rørledninger,
herunder tilknyttede pumpestationer eller tilsvarende, til
transport af CO2 til CO2-lagringslokaliteten.
5) Geologisk formation: En lithostratigrafisk
underinddeling i distinkte bjergarter, som kan påvises og
kortlægges.
6) Geologisk lagring af CO2:
Injektion af CO2-strømme
efterfulgt af lagring af CO2 i
underjordiske formationer.
7) Hydraulisk enhed: Et hydraulisk forbundet
porevolumen, hvor trykpåvirkning kan måles teknisk, og
som er begrænset af flowbarrierer som f.eks. forkastninger,
salthorste og lithologiske grænser eller af formationens
udkiling eller blotning.
8) Lagringskompleks: CO2-lagringslokaliteten og de geologiske
omgivelser, som kan have betydning for den overordnede integritet
og sikkerhed ved lagringen, dvs. sekundære
indeslutningsformationer.
9) Lukning af en CO2-lagringslokalitet: Endegyldig indstilling af
CO2-injektion i CO2-lagringslokaliteten.
10) Udbedrende foranstaltninger: Enhver
foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige
uregelmæssigheder eller lukke lækager med henblik
på at forhindre eller standse frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset.
11) Udsivning: Frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset.
12) Væsentlig risiko: En kombination af
sandsynlighed for, at en skade indtræffer, og et omfang af
skade, som der ikke kan ses bort fra, uden at der sås tvivl
om formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/31/EF af 23. april 2009, for så vidt angår den
pågældende CO2-lagringslokalitet.
13) Væsentlig uregelmæssighed: Enhver
uregelmæssighed i CO2-injektions- eller lagringsoperationerne
eller i selve CO2-lagringskompleksets tilstand, som
indebærer risiko for udsivning eller risiko for
miljøet eller menneskers sundhed.
§ 23
f. Undergrundens egnethed til geologisk lagring af CO2 afgøres på grundlag af en
karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og
det omgivende område.
Stk. 2. En geologisk
formation i undergrunden kan kun vælges som CO2-lagringslokalitet, hvis der under de
påtænkte betingelser for anvendelse ikke er
væsentlig risiko for udsivning og der ikke er væsentlig
risiko for miljø og sundhed.
Stk. 3. I tilfælde
af mere end en CO2-lagringslokalitet
i den samme hydrauliske enhed skal de potentielle gensidige
trykpåvirkninger være af en sådan karakter, at
begge lokaliteter på samme tid kan opfylde kravene i denne
lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler om kriterier
for karakterisering og vurdering af, om en geologisk formation er
egnet som CO2-lagringslokalitet.
§ 23
g. En CO2-strøm skal
langt overvejende bestå af kuldioxid. Affald eller andre
stoffer må ikke tilsættes med henblik på
bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler om kriterier
og procedurer for sammensætningen af CO2-strømme.
§ 23
h. Rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal oprette og
føre et register over leverede og injicerede mængder
CO2 samt karakteristika og
sammensætning af CO2-strømmen. Ved injicering af
CO2-strømme betragtes disse
som lagret umiddelbart efter injektion.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler for
indholdet af registeret.
§ 23
i. Rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal opstille et
program for overvågning af injektionsanlæggene og
lagringskomplekset, inden injektion af CO2 påbegyndes. Programmet skal
beskrive rettighedshaverens tiltag for at sikre en
hensigtsmæssig drift af lageret. Rettighedshaveren skal sikre
overholdelsen af programmet for overvågning og sikre, at det
kontrolleres på passende måde. Mindst en gang om
året skal rettighedshaveren indsende en rapport til klima- og
energiministeren med beskrivelse af programmet og kontrollen af
dette. Rapporten skal godkendes af klima- og energiministeren.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om, hvad programmet
for overvågning skal indeholde, og hvordan det skal
kontrolleres og indrapporteres.
§ 23
j. I tilfælde af udsivning eller væsentlige
uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning
fra et CO2-lagringskompleks, skal
rettighedshaveren straks underrette klima- og energiministeren
herom.
Stk. 2.
Rettighedshaveren skal træffe de nødvendige udbedrende
foranstaltninger for lagringskomplekset, herunder foranstaltninger
vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed. De udbedrende
foranstaltninger træffes som minimum på grundlag af en
plan for udbedrende foranstaltninger, jf. § 23 d, stk. 2.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan til enhver tid anmode rettighedshaveren om at
træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger og
foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers
sundhed, herunder yderligere foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i en plan for udbedrende foranstaltninger, jf. § 23
d, stk. 2.
Stk. 4. Træffer
rettighedshaveren ikke de nødvendige udbedrende
foranstaltninger inden rimelig tid, kan klima- og energiministeren
selv træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger
og pålægge rettighedshaveren at betale omkostningerne
forbundet hermed.
§ 23
k. Lukning af en CO2-lagringslokalitet kan kun ske efter
klima- og energiministerens godkendelse.
Stk. 2. En CO2-lagringslokalitet lukkes,
1) hvis de
relevante betingelser i CO2-lagringstilladelsen er opfyldt,
2) efter
ansøgning fra rettighedshaveren, eller
3) hvis klima- og
energiministeren træffer afgørelse herom i
medfør af § 23 n, stk. 1, efter tilbagekaldelse af en
CO2-lagringstilladelse.
Stk. 3. Efter lukning af
en CO2-lagringslokalitet er
rettighedshaveren ansvarlig for at forsegle lagringslokaliteten og
fjerne injektionsanlæggene.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler for, under
hvilke betingelser en CO2-lagringslokalitet kan lukkes.
§ 23
l. Rettighedshaveren skal udarbejde og følge en
efterbehandlingsplan for perioden efter lukning af CO2-lagringslokaliteten, indtil
ansvarsoverdragelse efter § 23 o finder sted.
Efterbehandlingsplanen skal godkendes af klima- og
energiministeren.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler for
indholdet af efterbehandlingsplanen.
§ 23
m. Klima- og energiministeren revurderer og
ajourfører om nødvendigt eller tilbagekalder i
yderste konsekvens tilladelsen til lagring af CO2,
1) hvis der sker
udsivning eller forekommer væsentlige uregelmæssigheder
eller der er risiko herfor, eller
2) hvis det er
nødvendigt på grundlag af de seneste videnskabelige
resultater og teknologiske fremskridt.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler for
revurdering, ajourføring og tilbagekaldelse af tilladelser
til lagring af CO2.
§ 23
n. Hvis en tilladelse til lagring af CO2 tilbagekaldes i medfør af §
23 m eller § 30, stk. 1, meddeler klima- og energiministeren
enten en ny tilladelse til lagring til en anden rettighedshaver
eller lukker CO2-lagringslokaliteten.
Stk. 2. Indtil
meddelelsen af en ny CO2-lagringstilladelse overtager klima- og
energiministeren midlertidigt alle forpligtelser vedrørende
CO2-lagringslokaliteten.
Stk. 3. Hvis klima- og
energiministeren beslutter, at CO2-lagringslokaliteten skal lukkes,
overtager klima- og energiministeren ansvaret for CO2-lagringslokaliteten.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan pålægge den tidligere
rettighedshaver at betale omkostningerne forbundet med overtagelse
af forpligtelserne vedrørende CO2-lagringslokaliteten efter stk. 2 og
ansvaret for CO2-lagringslokaliteten
efter stk. 3.
§ 23
o. Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af
§ 23 k, stk. 2, nr. 1 og 2, overdrages alle juridiske
forpligtelser vedrørende lagringslokaliteten til klima- og
energiministeren på dennes initiativ eller efter anmodning
fra rettighedshaveren, hvis alle de følgende betingelser er
opfyldt:
1) Alle
tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede
CO2 vil forblive fuldstændigt
og permanent indesluttet.
2) Et tidsrum
på ikke mindre end 20 år efter tidspunktet for lukning
af CO2-lagringslokaliteten er
passeret, medmindre rettighedshaveren kan godtgøre, at
kriteriet efter nr. 1 er opfyldt inden udløbet af den
pågældende periode.
3)
Betalingsforpligtelsen efter § 23 r er opfyldt.
4) CO2-lagringslokaliteten er forseglet, og
injektionsanlæggene er fjernet.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler for
overdragelse af ansvar for CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1 og om,
hvilken dokumentation der skal foreligge, før
ansvarsoverdragelse kan anses for at have fundet sted.
§ 23
p. Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af
§ 23 k, stk. 2, nr. 3, anses ansvarsoverdragelsen for at finde
sted, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i
retning af, at den lagrede CO2 vil
forblive fuldstændigt og permanent indesluttet, og når
CO2-lagringslokaliteten er forseglet
og injektionsanlæggene fjernet.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler for
overdragelse af ansvar for CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1 og om,
hvilken dokumentation der skal foreligge, før
ansvarsoverdragelse kan anses for at have fundet sted.
§ 23
q. En rettighedshaver til en CO2-lagringslokalitet skal stille gyldig og
ikrafttrådt finansiel sikkerhed eller tilsvarende for de
anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som
følger af tilladelsen til lagring af CO2. Den finansielle sikkerhed eller
tilsvarende skal jævnligt tilpasses for at tage hensyn til
ændringer i den vurderede risiko for udsivning og de
anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som
følger af tilladelsen til lagring af CO2. Den finansielle sikkerhed eller
tilsvarende skal være gyldig og trådt i kraft, inden
injektion i en CO2-lagringslokalitet
påbegyndes.
Stk. 2. Den finansielle
sikkerhed eller tilsvarende, jf. stk. 1, skal fortsat være
gyldig og i kraft
1) efter lukning af
en CO2-lagringslokalitet i
medfør af § 23 k, stk. 2, nr. 1 og 2, indtil ansvaret
for lagringslokaliteten overdrages til klima- og energiministeren,
jf. § 23 o, og
2) efter
tilbagekaldelse af en tilladelse til lagring af CO2, jf. § 23 m eller § 30, stk.
1,
a) indtil
meddelelsen af en ny tilladelse til lagring af CO2 til en anden rettighedshaver, eller
b) hvis lokaliteten
er lukket i medfør af § 23 n, stk. 1, indtil
ansvarsoverdragelse har fundet sted efter § 23 o, forudsat at
betaling efter § 23 r har fundet sted.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren fastsætter nærmere regler for
etablering, tilpasning og opretholdelse af den finansielle
sikkerhed eller tilsvarende samt beregning af dækningen af
denne.
§ 23
r. Før ansvarsoverdragelse i henhold til § 23 o
finder sted, skal rettighedshaveren betale et beløb til
klima- og energiministeren, som dækker de forventede
overvågningsomkostninger i en periode på 30 år.
Der kan ikke pålægges andre omkostninger efter
ansvarsoverdragelsen, jf. dog § 23 s.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning og betaling af omkostninger som nævnt i stk. 1.
§ 23
s. Har rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet forud for eller i
forbindelse med ansvarsoverdragelsen givet mangelfulde data,
fortiet relevante oplysninger, udvist uagtsomhed, begået svig
eller udvist forsømmelse, pålægger klima- og
energiministeren den tidligere rettighedshaver at betale de
omkostninger, der er påløbet efter
ansvarsoverdragelsen.
§ 23
t. Potentielle brugere har ret til at benytte CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter mod betaling, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. Priser og
betingelser for transport i CO2-transportnet og lagring i CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1
fastsættes af henholdsvis CO2-transportnetselskabet og
lagringsselskabet. Selskaberne skal offentliggøre tariffer
og betingelser for brug af CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 3. CO2-transportnet- og lagringsselskaber kan
nægte adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter i henhold til stk.
1, hvis selskaberne ikke råder over den fornødne
kapacitet eller tilslutning. Afslag skal være behørigt
begrundet.
Stk. 4. CO2-transportnet- og lagringsselskaber, som
nægter adgang på grund af manglende kapacitet eller
manglende tilslutning, skal foretage de nødvendige
udbygninger, for så vidt dette er økonomisk
forsvarligt eller en potentiel kunde er villig til at betale for
dem, forudsat at dette ikke vil have negative konsekvenser for
miljøet ved CO2-transport og
geologisk lagring.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang
til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren fastsætter regler om bilæggelse af
tvister vedrørende adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
§ 23
u. Etablering og drift af rørledningsanlæg til
brug ved transport og lagring af CO2
må kun finde sted med klima- og energiministerens
tilladelse.
Stk. 2. En tilladelse
kan meddeles på vilkår, herunder om linjeføring,
dimensioner, ejerforhold og betaling for benyttelse.
Stk. 3. Stk. 1 og 2
finder ikke anvendelse på lokale rørledninger, der
indgår i anlæg, som anvendes til lagring af CO2.
§ 23
v. Klima- og energiministeren fastsætter regler om
oprettelse og drift af et register over udstedte tilladelser til
lagring af CO2 og lukkede CO2-lagringslokaliteter.«
12. I
§ 28 a, stk. 6, indsættes
som 3. pkt.:
»Ministeren underretter Europa-Kommissionen
om, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.«
13. I
§ 28 b indsættes efter
»træffer«: »i forbindelse med projekter
på havområdet«.
14. § 37
a affattes således:
Ȥ 37
a. Energiklagenævnet behandler klager over
afgørelser truffet af klima- og energiministeren efter denne
lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2. Enhver med
væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan
klage over afgørelser truffet i medfør af denne
lov.
Stk. 3. Endvidere er
lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der
som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø,
eller som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når en afgørelse berører
sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt
angår de miljømæssige forhold i
afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 t og
28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28
a og 28 b. Disse foreninger eller organisationer fremsender senest
samtidig med klagen deres vedtægter til
Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale
eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de
angivne krav.
Stk. 4. Klagen skal
være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4
uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er
afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid
fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber
på en lørdag eller en helligdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag.
Stk. 5. En tilladelse i
henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 t og 28, hvor tilladelsen
tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b, må ikke
udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 6. Klage over en
tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5 har ikke
opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet
bestemmer andet.
Stk. 7.
Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden
statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine
beføjelser til, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed end Energiklagenævnet.«
15. I
§ 37 b, stk. 1, ændres
»2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for
henholdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter og inden for
havmiljø« til: »1 medlem med særlig
sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af det
pågældende råstof eller inden for den
pågældende lagring eller anden anvendelse af
undergrunden og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for
havmiljø.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2011.
Stk. 2. De
ansøgninger om tilladelser, der er modtaget inden lovens
ikrafttræden, behandles efter de hidtidige regler, medmindre
andet aftales med ansøgerne.
Officielle noter
1) Lovforslaget indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk
lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og
forordning (EF) nr. 1013/2006.