Betænkning afgivet af Det
Energipolitiske Udvalg den 12. maj 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget.
Klima- og energiministeren har stillet ændringsforslag nr.
1-4 og 9-14. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 5-8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2011 og var til 1.
behandling den 25. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske
Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og klima- og energiministeren
sendte den 25. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. EPU
alm. del - bilag 72. Den 10. februar 2011 sendte klima- og
energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Teknisk gennemgang
Klima- og energiministeren og embedsmænd fra ministeriet
forestod den 16. marts 2011 en teknisk gennemgang af lovforslaget
for udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra foreningen »Nej til CO2-lagring« og NOAH.
Klima- og energiministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har foreningen »Nej til CO2-lagring« og NOAH mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til klima- og
energiministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i
et samråd med udvalget den 12. maj 2011. Ministeren har
efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til
grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 27 spørgsmål til klima- og
energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Udtalelse fra klima- og
energiministeren
Klima- og energiministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
»Opsamling, transport og lagring af CO2 er en teknologi i udvikling. Injektion
af CO2 i oliefelter i
Nordsøen - med det formål at øge
olieindvindingen fra oliefelter - vil kunne give øgede
indtægter til staten. Regeringen arbejder for, at injektion
og lagring af CO2 kan ske på
oliefelter i Nordsøen, såfremt det kan ske sikkerheds-
og miljømæssigt fuldt forsvarligt.
Der arbejdes i udlandet med at demonstrere opsamling,
transport og lagring af CO2 i
forbindelse med større kraftværker og industrielle
anlæg. Det forventes, at der i udlandet frem mod 2015 vil
blive taget beslutning om og etableret flere fuldskala
demonstrationsanlæg, og at der i årene herefter vil
kunne indsamles nyttige erfaringer fra sådanne projekter.
Regeringen afventer sådanne erfaringer, før der kan
tages stilling til, om lagring af CO2 på land i Danmark kan
accepteres.
Før lagring af CO2
på land kan finde sted, skal der efter regeringens
opfattelse tages principiel stilling hertil ved en
drøftelse i Folketingssalen, når der er flere
erfaringer med teknologien jf. ovenfor. Stillingtagen til konkrete
forslag til indkaldelse af ansøgninger og udstedelse af
tilladelser til anvendelse af undergrunden til lagring af CO2 skal efter regeringens opfattelse ske i
Det Energipolitiske Udvalg, som det fremgår af
lovforslaget.
Det projekt, der arbejdes med om injektion af CO2 i oliefelter i Nordsøen - med det
formål at øge olieindvindingen fra oliefelter -
omfatter også et element af CO2-lagring. Projektet vil derfor også
være omfattet af reglerne om CO2-lagring i lovforslaget. Hvorvidt der kan
iværksættes lagring af CO2 på havet, uden at det også
omfatter øget olieindvinding, skal der efter regeringens
opfattelse tages principiel stilling til ved en drøftelse i
Folketingssalen, når der er flere erfaringer med teknologien
jf. ovenfor.«
4. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF,
SF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af klima- og
energiministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og SF's og Radikale Venstres medlemmer af
udvalget lægger vægt på, at ministeren i sit
betænkningsbidrag har givet tilsagn om, at regeringen vil
forelægge sagen til behandling i Folketingssalen - og ikke
blot forelægge den for et udvalg - inden der eventuelt
indkaldes ansøgninger om deponering af CO2 fra energiproduktion. Det gælder
såvel deponering under land som deponering under
havbunden.
Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre betragter CCS
(deponering af CO2 i undergrunden)
som en dyr (se bl.a. svaret på spørgsmål 14) og
unødvendig teknologi for at nedbringe den danske udledning
af drivhusgasser. Vi betragter det også som et uklart signal
til omverdenen - og til energiselskaberne - hvis vi ikke klart
fraskriver os CCS på grundlag af fossile brændsler i
dansk energiplanlægning. Det vil i bedste fald være en
forvirret branding af dansk klima- og energipolitik.
Det er de tre partiers mål, at Danmarks el- og
varmeforsyning skal være helt uafhængig af fossile
brændsler inden 2035. Vi har de tekniske muligheder for at
realisere dette og ønsker et højt tempo i den
kombinerede indsats med energibesparelser og omstilling til
vedvarende energi. Både for at vise omverdenen, at
klimavenlig omstilling er mulig, for at nedbringe
afhængigheden af stadig dyrere fossile brændsler og for
at skabe et stærkt hjemmemarked for klimavenlige teknologier
- et hjemmemarked, som er forudsætningen for, at Danmark
også kan stå stærkt på de ekspanderende
markeder for klimavenlige produkter og løsninger.
Det er således S's, SF's og RV's holdning, at vi klart
skal sige nej til CCS baseret på CO2 fra energiproduktion fra fossile
brændsler. Vi kan derimod godt acceptere, at der anvendes
CO2 som middel til at få mere
olie- og gas op fra Nordsøen, hvis denne mulighed skulle
vise sig at kunne bære igennem kommercielt. Her er der ikke
tale om, at formålet er at lagre CO2, men derimod at anvende CO2 til indvinding. Principielt
indebærer det, at CO2'en
recirkuleres - dog med undtagelse af tabet undervejs. For Danmarks
kvoteregnskab betyder det, at det alene er den del, der kan
dokumenteres varigt lagret, der kan godskrives i
kvoteregnskabet.
De tre partier finder desuden, at vi ikke på
nuværende tidspunkt bør afskrive os muligheden for, at
man en gang i fremtiden kan anvende CCS på grundlag af
CO2 fra biomasse- eller
biogasbaseret energiproduktion. I disse tilfælde vil der
være tale om, at man trækker CO2 ud af atmosfæren - altså et
positivt CO2-regnskab, fordi der
deponeres atmosfærisk CO2 i
stedet for fossilt CO2. Men
også her er teknologien forbundet med store tekniske og
økonomiske udfordringer.
S, SF og RV er naturligvis helt på det rene med, at
bio?masse er en begrænset ressource, og at CCS på
biomasse også vil betyde øget anvendelse af biomasse.
Men vi kan ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt i
fremtiden, hvis det f.eks. ikke lykkes fuldt ud at få
omstillet transportsektoren til 100 pct. VE.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er godt tilfredse med,
at der med lovforslaget åbnes for at injicere CO2 i undergrunden i de eksisterende
oliefelter i Nordsøen. Det vil sige, at der bliver tale om
injektion i havet, hvor de eksisterende oliefelter derved bringes
til at yde en større mængde olie end uden CO2-injektion. Denne øgede
værdi af mere olie kommer det danske samfund til gode.
Den CO2, der skal anvendes til
dette, ser Dansk Folkeparti gerne opsamlet fra vore
kraft-varme-værker, således at disse derved ingen
»forurening« udleder overhovedet. CO2 er ikke en forurening, men er en
naturlig gasart, der har eksisteret på vor jord i millioner
af år, og som er føde for alle planter.
Et mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den foreslåede ændring af fodnoten til lovens titel indsættes
efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side
28,«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009,«.
[Implementering af dele af
VE-direktivet]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
2) Nr. 3
affattes således:
»3. I § 2
a ændres »og
kontinentalsokkelområde« til: », i dansk
eksklusiv økonomisk zone og på dansk
kontinentalsokkelområde.«
[Præcisering]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 16 ændres i
stk. 1, 2. pkt.,
»nuværende« til: »eksisterende«.
[Præcisering]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 16 affattes stk. 4, 1. pkt., således:
»Hvis enighed om
aftale vedrørende andre rettighedshaveres brug af
anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter
m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse
efter denne lov eller om samordnet udnyttelse af to eller flere
kulbrinteforekomster ikke kan opnås inden rimelig tid, kan
klima- og energiministeren fastsætte vilkår for dette,
herunder om betaling.«
[Redaktionel ændring]
Af et mindretal
(EL):
5) I
den under nr. 9 foreslåede § 18 b udgår stk. 2.
[Fjernelse af muligheden for at
lade størrelsen af det beløb, ansøgerne
tilbyder at betale ved udstedelse af tilladelsen, indgå i
udvælgelseskriterierne]
Af et mindretal
(EL):
6) I
den under nr. 9 foreslåede § 18 b udgår i stk. 3, der bliver stk. 2, », og
eventuelt stk. 2«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5]
Af et mindretal
(EL):
7) I
den under nr. 9 foreslåede § 18 b indsættes efter stk. 6, der
bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved
bedømmelsen af ansøgere lægger klima- og
energiministeren ud over de i stk. 1-3 nævnte kriterier
vægt på samfunds- og miljømæssige
kriterier i udvælgelseskriterierne.«
[Samfunds- og
miljømæssige kriterier skal indgå i
udvælgelseskriterierne]
Af et mindretal
(EL):
8) I
den under nr. 9 foreslåede § 23 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2. Lagring
af CO2 i undergrunden er
forbudt.«
[Lagring af CO2 i den danske undergrund forbydes]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
9) I
den under nr. 10 foreslåede
affattelse af § 23 ændres i
stk. 8 »Folketingets
Energipolitiske udvalg« til: »et af Folketinget nedsat
udvalg«.
[Ændret formulering]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
10) I
den under nr. 11 foreslåede § 23 e indsættes efter nr. 3 som
nyt nummer:
»4) CO2-transportnet: Et net af rørledninger,
herunder tilknyttede pumpestationer eller tilsvarende, til
transport af CO2 til CO2-lagringslokaliteten.«
[Definition af CO2-transportnet flyttet fra § 23 t,
stk. 1, til § 23 e. Ordet »boosterstationer« er
desuden udskiftet med »pumpestationer eller
tilsvarende«]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
11) I
den under nr. 11 foreslåede § 23 e ændres i nr. 11, der bliver nr. 12,
»sættes spørgsmålstegn ved« til:
»sås tvivl om«.
[Ændret formulering]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
12) I
den under nr. 11 foreslåede § 23 m ændres i stk. 1 »som en sidste udvej« til:
»i yderste konsekvens«.
[Ændret formulering]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
13) I
den under nr. 11 foreslåede § 23 t udgår stk. 1, 2. pkt.
[Definition af CO2-transportnet flyttes til § 23
e]
Af klima- og
energiministeren, tiltrådt af udvalget:
14) I
den under nr. 14 foreslåede
affattelse af § 37 a udgår
stk. 7, 2. pkt.
[Bestemmelsens 2. pkt. er
overflødigt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge artikel 13, stk. 1, i VE-direktivet skal
medlemsstaterne sikre, at eventuelle nationale regler om
godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes
på anlæg og tilknyttede transmissions- og
distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet,
opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder og
på processen for forarbejdning af biomasse til
biobrændstoffer eller andre energiprodukter, er
forholdsmæssige og nødvendige.
Geotermisk energi er en vedvarende energikilde, og tilladelser
til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles i
medfør af undergrundsloven. For så vidt angår
meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi, implementeres dele af VE-direktivets artikel 13,
stk. 1, med dette forslag til ændring af
undergrund?sloven.
Det følger af VE-direktivets artikel 13, stk. 1, litra
a, at medlemsstaterne navnlig skal sikre, at de respektive
ansvarsområder for de nationale, regionale og lokale
administrative organer, der varetager godkendelses-,
certificerings- og licensprocedurer, herunder i forbindelse med
fysisk planlægning, er klart koordineret og defineret med
gennemsigtige tidsplaner for afgørelser vedrørende
ansøgninger om planlægnings- og byggetilladelse, idet
der dog tages forbehold for forskellene i medlemsstaternes
administrative strukturer og organisation. Af direktivets artikel
13, stk. 1, litra b, fremgår det, at medlemsstaterne skal
sikre, at der på rette niveau skal stilles omfattende
oplysninger til rådighed om behandlingen af godkendelses-,
certificerings- og licensansøgninger om anlæg til
vedvarende energi og om den bistand, ansøgerne kan få.
Det fremgår herudover af VE-direktivets artikel 13, stk. 1,
litra c, at medlemsstaterne skal tage passende skridt til at sikre,
at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes
på rette administrative niveau. Det skal hertil
bemærkes, at der i efteråret 2010 blev indført
en procedure for meddelelse af tilladelser til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi. Denne procedure sikrer bl.a.
offentlighed om meddelelsen af nye geotermitilladelser. Med det
foreslåede nye kapitel 4 i undergrundsloven om
geotermitilladelser præciseres og strømlines rammerne
i forbindelse med meddelelse af geotermitilladelser og for
tilladelsernes varighed og vilkår.
Endelig skal medlemsstaterne ifølge VE-direktivets
artikel 13, stk. 1, litra d, navnlig tage passende skridt til at
sikre, at reglerne om godkendelse, certificering og
licensudstedelse er objektive, gennemsigtige og
forholdsmæssige, ikke diskriminerer mellem ansøgere og
tager fuldt hensyn til de særlige træk ved individuelle
teknologier til vedvarende energi. Med det foreslåede nye
kapitel 4 i loven implementeres VE-direktivets artikel 13, stk. 1,
litra d, for så vidt angår meddelelse af tilladelser
til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Den nye
procedure for meddelelse af geotermitilladelser, der blev
indført i 2010, sikrer bl.a. offentlighed og gennemsigtighed
i tildelingsprocessen. For at implementere VE-direktivets artikel
13, stk. 1, for så vidt angår meddelelse af
geotermitilladelser, og for at skabe yderligere offentlighed og
gennemsigtighed om, hvordan der kan indsendes ansøgninger om
geotermitilladelser, og for at sikre lovhjemmel til bl.a.
udvælgelseskriterier foreslås en række
bestemmelser for meddelelse af geotermitilladelser indført
med det nye kapitel 4 i undergrundsloven. Det foreslåede
kapitel er inspireret af de eksisterende bestemmelser i
undergrundsloven om meddelelse af tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter.
Til nr. 2
Der er tale om en præcisering, så det af
lovteksten vil fremgå »på dansk
søterritorium, i dansk eksklusiv økonomisk zone og
på dansk kontinentalsokkelområde«.
Til nr. 3
Ordet »nuværende« erstattes med
»eksisterende«. Der er tale om en præcisering,
idet ordet »nuværende« kan forstås
således, at der tages udgangspunkt i tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse eller vedtagelse. Dette er ikke
hensigten.
Til nr. 4
Der er tale om en redaktionel ændring, således at
teksten fremstår mere læsevenlig.
Til nr. 5 og 6
Ændringsforslagene medfører, at der i
udvælgelseskriterierne ikke kan lægges vægt
på størrelsen af det beløb, som
ansøgerne eventuelt tilbyder at betale ved udstedelsen af
tilladelsen.
Til nr. 7
Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der
lægges vægt på samfunds- og
miljømæssige kriterier i udvælgelseskriterierne
ved geotermitilladelser.
Til nr. 8
Formålet med ændringsforslaget er at forbyde
lagring af CO2 i den danske
undergrund.
Til nr. 9
Ændringen fra »Folketingets Energipolitiske
udvalg« til »et af Folketinget nedsat udvalg«
sikrer en ensartet formulering i hele loven.
Til nr. 10 og 13
Definitionen af CO2-transportnet flyttes fra § 23 t,
stk. 1, 2. pkt., til § 23 e, således at alle
definitioner under kapitlet om geologisk lagring og
rørført transport af CO2 er samlet i en bestemmelse.
Herudover udskiftes ordet »boosterstationer« med
»pumpestationer eller tilsvarende«, således at
der i lovteksten bruges et dansk udtryk frem for en
anglicisme.
Til nr. 11 og 12
De ændrede formuleringer foretages, således at der
ikke benyttes talesprogsudtryk i lovteksten.
Herudover skal bemærkes, at der i lovforslagets
bemærkninger til § 23 m, stk. 2, henvises til
CCS-direktivets artikel 11, stk. 2, litra e. Den korrekte
henvisning skal være til artikel 11, stk. 3, litra e.
Til nr. 14
Det foreslås, at bestemmelsens sidste punktum
udgår, da et klagenævns afgørelser ikke uden
særlig hjemmel kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Eyvind Vesselbo (V) Jens Kirk (V)
fmd. Lars Christian Lilleholt (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Ellen Trane Nørby (V) Per Dalgaard (DF) Tina Petersen (DF)
Jørgen S. Lundsgaard (KF) Mette Gjerskov (S) Ole Vagn
Christensen (S) Kim Mortensen (S) Ole Hækkerup (S) Anne Grete
Holmsgaard (SF) Trine Mach (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd. Per Clausen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 141
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra klima- og energiministeren |
2 | Invitation til teknisk gennemgang af
lovforslaget fra klima- og energiministeren |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Materiale fra foreningen »Nej til
CO2-lagring«'s foretræde
24/2-11 |
5 | Materiale vedrørende NOAH's
foretræde 17/3-11 |
6 | Supplerende materiale indsendt i
forbindelse med NOAH's foretræde den 17/3-11 |
7 | Henvendelse af 28/3-11 fra foreningen
»Nej til CO2-lagring« |
8 | Betænkningsbidrag fra klima- og
energiministeren |
9 | Ændringsforslag fra klima- og
energiministeren |
10 | Materiale fra teknisk gennemgang af
lovforslaget 16/3-11, fra klima- og energiministeren |
11 | Henvendelse af 28/4-11 fra NOAH |
12 | 1. udkast til betænkning |
13 | 2. udkast til betænkning |
14 | Talepapir til besvarelse af
samrådsspørgsmål A 12/5-11 fra klima- og
energiministeren |
15 | Betænkningsbidrag fra klima- og
energiministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 141
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om at redegøre for, hvordan en
vedtagelse af lovforslaget påvirker retsgrundlaget for at
tillade geologisk lagring af CO2 i
Danmark, til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. , om der efter en vedtagelse af
lovforslaget vil være mulighed for, at Danmark kan
gennemføre et generelt forbud mod geologisk lagring af
CO2 i Danmark, til klima- og
energiministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om at give en udtømmende
beskrivelse af de begrundelser, der kan bruges til at afvise
ansøgninger om tilladelser til geologisk lagring af CO2 efter en vedtagelse af lovforslaget, til
klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren er indstillet
på at give tilladelser til geologisk lagring af CO2 i Danmark, f.eks. nordvest for Aalborg,
til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. , om ministeren mener, det vil
være hensigtsmæssigt at give tilladelse til geologisk
lagring af CO2 i de tilfælde,
hvor dette kan blokere for udnyttelse af geotermisk energi, til
klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. , om ministeren konkret vil
kommentere de 14 punkter i foreningen »Nej til CO2-lagring«'s høringssvar af
14/12-10, til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. , om ministeren - som teknisk bistand
- vil udarbejde et ændringsforslag, som fjerner
bestemmelserne vedrørende geologisk lagring af CO2, til klima- og energiministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om ministeren - som teknisk bistand
- vil udarbejde et ændringsforslag, som fjerner muligheden
for, at ministeren kan indføre et auktionssystem i
områder, hvor interessen for geotermitilladelser overstiger
behovet, til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. , om ministeren - som teknisk bistand
- vil udarbejde et ændringsforslag, som sikrer, at der skal
lægges vægt på samfunds- og
miljømæssige kriterier i udvælgelseskriterierne
ved geotermitilladelser, til klima- og energiministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren er enig i, at der kun
bør gives tilladelse til geologisk lagring af CO2 i Danmark, hvis dette indgår som
et element i den danske klima- og energipolitik, til klima- og
energiministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om ministerens kommentar til det
materiale, foreningen »Nej til CO2-lagring« præsenterede for
udvalget i forbindelse med sit foretræde 24/2-11, til klima-
og energiministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om Vattenfall har krav på at
få godkendt et deponeringsprojekt, hvis selskabet genoptager
sin ansøgning og i øvrigt lever op til de krav, der
er beskrevet i lovforslaget, og om, hvordan regeringen generelt vil
stille sig til en ansøgning, hvor den ansøgende part
lever op til de krav, der fremgår af lovforslaget, til klima-
og energiministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om ministeren på baggrund af
sine oplysninger under 1. behandling vil give tilsagn om, at der
ikke gives tilladelse til CCS i perioden frem til 2020, til klima-
og energiministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om at fremsende en redegørelse
for, hvad de mest optimistiske og de mest pessimistiske vurderinger
af CCS p.t. siger om omkostningerne med at realisere CCS, og for,
hvor høj kvoteprisen på CO2 skal være, før det antages,
at CCS kan konkurrere med andre teknologier, der fortrænger
CO2, til klima- og energiministeren,
og ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om regeringen vil støtte
eventuelle ansøgninger om CCS-demonstrationsanlæg via
den europæiske pulje for CCS og innovative VE-teknologier, og
om, hvor langt fremme processen med at søge denne pulje er,
til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. , om ministeren - som teknisk bistand
- vil udarbejde et ændringsforslag, som sikrer, at der ikke
kan gives tilladelse til lagring af CO2 i undergrunden, uden at dette har
været behandlet i Folketinget i form af et
beslutningsforslag, til klima- og energiministeren, og ministerens
svar herpå |
17 | Spm. om ministerens kommentar til det
materiale, NOAH har indsendt i forbindelse med sit foretræde
17/3-11, til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om ministerens kommentar til det
supplerende materiale, NOAH har indsendt i forbindelse med sit
foretræde 17/3-11, til klima- og energiministeren, og
ministerens svar herpå |
19 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 28/3-11 fra foreningen »Nej til CO2-lagring«, til klima- og
energiministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. , om ministeren - som teknisk bistand
- vil udarbejde et ændringsforslag, der forbyder geologisk
lagring af CO2 i undergrunden i
Danmark, til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 28/4-11 fra NOAH, til klima- og energiministeren,
og ministerens svar herpå |
22 | Spm. , om der udelukkende kan søges
om tilladelse til lagring af CO2 i
undergrunden, efter at ministeren har foretaget en offentlig
indkaldelse af ansøgninger, eller om det også er
muligt at indsende en ansøgning uden en sådan
offentlig indkaldelse, til klima- og energiministeren, og
ministerens svar herpå |
23 | Spm. , om ministeren kan afvise en
ansøgning alene med henvisning til, at man ikke
ønsker lagring af CO2 i
undergrunden, og om dette i givet fald er i overensstemmelse med,
at tilladelse/afslag skal ske efter »objektive,
offentliggjorte og ikke-diskriminerende kriterier«, til
klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. , om det er i overensstemmelse med
ikkediskriminationsprincippet, hvis der gives tilladelse til
deponering i forbindelse med injektion af CO2 med henblik på at få mere
olie op af undergrunden, men ikke gives tilladelse til deponering
af CO2 fra et kraftværk, til
klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. , om ministeren er indstillet
på at tilkendegive i et betænkningsbidrag, at man ikke
vil give tilladelse til deponering af CO2 i undergrunden (fra kraftværker
baseret på anvendelse af fossile brændsler) i perioden
frem til 2020, til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
26 | Spm. om at oplyse, om CO2 anvendt til indvinding af olie er
omfattet af kvoteregulering, til klima- og energiministeren, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. om - som teknisk bistand - at
udarbejde ændringsforslag, der præciserer, at der alene
kan gives tilladelse til geologisk lagring af CO2 fra biomasse, og at CO2 anvendt til indvinding af olie
(injektion) omfattes af CO2-kvoter,
til klima- og energiministeren, og ministerens svar
herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 141
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om at begrunde, hvorfor
ministeren ikke vil sige nej til lagring af CO2 fra fossile brændsler i
undergrunden i perioden frem til 2020, når ministeren
samtidig oplyser, at hun vil afvente udenlandske erfaringer, jf.
svar på spm. 25, til klima- og energiministeren |