Fremsat den 9. februar 2011 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love

(Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning m.v.)

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 1

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 21 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 720 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 155 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 155. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om indsendelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, samt om indsendelse af delårsrapporter for statslige aktieselskaber, jf. § 148, og for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, jf. § 148 a.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager efter denne lov, skal indberettes eller indsendes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og mellem styrelsen og virksomhedernes ledelsesmedlemmer og revisorer.

Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital indberetning, digital indsendelse og digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 155 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som afsender.

§ 155 b. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, samt om offentliggørelse af delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang via elektroniske medier til dokumenter, som er offentliggjort af styrelsen.

Stk. 3. Styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf.«

§ 2

I lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 22. september 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil, eller sekretariatet, jf. § 13, kan udstede dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeren, den, ministeren har bemyndiget til at udstede sådanne dokumenter, eller sekretariatet, jf. § 13, som afsender.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

2. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at fakturering for brug af registret skal ske digitalt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 12 indsættes efter »oplysninger«: », herunder om at fakturering skal ske digitalt«.

§ 3

I forbrugerklageloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 8. september 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 5-9:

»Stk. 5. Ministeren kan derudover fastsætte regler om, at kommunikation skal foregå digitalt mellem Forbrugerklagenævnet og de erhvervsdrivende.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation mellem Forbrugerklagenævnet og de erhvervsdrivende, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter til erhvervsdrivende, jf. stk. 5, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Forbrugerklagenævnet som afsender.

Stk. 9. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 4

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 535 af 26. maj 2010, lov nr. 719 af 25. juni 2010 og § 11 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 22 indsættes som stk. 6-9:

»Stk. 6. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunikation skal foregå digitalt mellem Forbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation mellem Forbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden kan udstede afgørelser og andre dokumenter til erhvervsdrivende, jf. stk. 6, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 9. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 5

I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2009, foretages følgende ændring:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med:

1) Indberetning af oplysninger i tilknytning til registrering og godkendelse af fodervirksomheder efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1.

2) Indberetning af oplysninger om omsætning m.v. efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, nr. 9, til brug for hel eller delvis fastlæggelse af fodervirksomhedernes betaling af udgifter ved kontrol og administration af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren ved henvendelse til fodervirksomheder om forhold, der er omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1, alene anvender digital kommunikation.

Stk. 3. Ministeren kan for de indberetninger, der er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår for anvendelse af digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med den kommunikation, der er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, der har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.

Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 6

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 26 a, stk. 1, affattes således:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med registrering efter § 2, stk. 2, registrering og afmelding efter § 2, stk. 3 og 7, ansøgning om at få tildelt en kvælstofkvote til brødhvede efter regler fastsat i henhold til § 6, ansøgning om forhøjelse af kvælstofkvoten efter regler fastsat i henhold til § 9, ansøgning om tilladelse til fravigelse af kravene til såning af efterafgrøder efter regler fastsat i henhold til § 18, samt indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og § 24.«

2. § 26 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ministeren ved henvendelse til jordbrugsvirksomheder om forhold, der er omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1, alene anvender digital kommunikation.«

3. § 26 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. § 26 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ophæves, og som stk. 4-6 indsættes:

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med den kommunikation, som er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.

Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 7

I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 12. marts 2009, fortages følgende ændring:

1. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:

»Obligatorisk digital kommunikation

§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt for de af loven omfattede jordbrugsbedrifter til at anvende digital kommunikation i forbindelse med den årlige indberetning om økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ministeren ved henvendelser til jordbrugsbedrifter om forhold, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, alene anvender digital kommunikation.

Stk. 3. Ministeren kan for den kommunikation, der er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår for anvendelse af digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med den kommunikation, der er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.

Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 8

I lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 194 af 12. marts 2009, fortages følgende ændring:

1. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med anmeldelse af produkter efter regler fastsat i medfør af § 4, nr. 3, registrering af virksomheder efter regler fastsat i medfør af § 4, nr. 4, og afgivelse af oplysninger efter regler fastsat i medfør af § 9, til brug for hel eller delvis fastlæggelse af virksomhedens betaling af udgifter ved kontrol og administration af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren ved henvendelser til virksomheder om forhold, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, alene anvender digital kommunikation.

Stk. 3. Ministeren kan for den kommunikation, der er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om vilkår for anvendelse af digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med den kommunikation, der er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.

Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 9

I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1272 af 16. december 2009 og senest ved lov nr. 1544 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om flytninger af kvæg, svin, får og geder og oplysninger om fødsler, slagtning og dødsfald hos kvæg efter regler fastsat i medfør af § 5 samt oplysninger om husdyrbrug efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal indberettes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.«

2. § 6, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital indberetning og digital kommunikation, jf. stk. 3, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.«

3. I § 6 indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med de indberetninger, som er nævnt i stk. 3, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Stk. 7. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 10

I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at virksomheders ansøgning om støttebeløb samt indberetning af oplysninger efter regler fastsat i medfør af § 1 skal ske digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital ansøgning og indberetning samt digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med ansøgninger og indberetninger som nævnt i stk. 1 uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 11

I landdistriktsloven, jf. lov nr. 316 af 31. marts 2007, som ændret ved § 33 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og § 68 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 2-6:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheders ansøgning om tilsagn om tilskud, anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetninger af oplysninger efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal ske digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital ansøgning, anmodning og indberetning samt digital kommunikation, jf. stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med ansøgninger, anmodninger eller indberetninger som nævnt i stk. 2 uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 12

I lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 16 indsættes som stk. 2-6:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheders anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetninger af oplysninger efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal ske digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital anmodning og indberetning samt digital kommunikation, jf. stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med anmodninger eller indberetninger som nævnt i stk. 2 uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Stk. 6. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 13

I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, som senest ændret ved § 63 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 11 indsættes som stk. 3-7:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheders anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetninger af oplysninger efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 skal ske digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital anmodning og indberetning samt digital kommunikation, jf. stk. 3, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med anmodninger eller indberetninger som nævnt i stk. 3 uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Stk. 7. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

Miljøministeriet

§ 14

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 35 indsættes som stk. 3-7:

»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om godkendelse efter § 33 skal indsendes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem de godkendende myndigheder og ansøgeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital ansøgning og digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den godkendende myndighed kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den godkendende myndighed som afsender.

Stk. 7. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 15

I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009, som ændret ved § 18 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3, ophæves.

2. Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:

»§ 18 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om tilladelse og godkendelse i medfør af §§ 10-12 og 16 og efter regler fastsat efter § 17, stk. 2, samt anmeldelser efter regler fastsat efter § 17, stk. 3, 2. pkt., skal indsendes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem kommunalbestyrelsen og ansøgeren eller anmelderen.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital ansøgning og anmeldelse og om digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af kommunalbestyrelsen som afsender.

Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 16

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 24. september 2009, som ændret ved § 6 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger, efterfølgende indberetninger og underretninger i medfør af § 29 skal foregå digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og ansøgerne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Miljøministeriet som afsender.

Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

Skatteministeriet

§ 17

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1612 af 22. december 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 B indsættes:

»§ 7 C. Værdien af en garanti stillet efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og regler fastsat i medfør heraf, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.«

Ikrafttræden m.v.

§ 18

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15, nr. 1.

§ 19

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3, 5, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Digitalisering

Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt på en række udvalgte områder, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet.

Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens målsætning om, at digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige foregår digitalt senest i 2012. Dette er en forudsætning for at sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden.

Obligatorisk digital kommunikation indføres gradvist og er allerede vedtaget indført på en række områder. Det vurderes nu, at en række yderligere områder, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, vil være modne til at overgå til obligatorisk digital kommunikation i 2012. På de fleste af de pågældende områder findes der digitale løsninger, som virksomhederne kan anvende frivilligt i dag. For at smidiggøre overgangen til obligatorisk digital kommunikation vil der for enkelte af de omfattede digitale løsninger blive tale om en længere overgangsperiode, inden det gøres obligatorisk for virksomhederne at anvende dem. Dette er i givet fald nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

På Økonomi- og Erhvervsministeriets område drejer det sig blandt andet om at indføre hjemmel til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med årsrapporter og andre dokumenter, som indsendes til styrelsen efter årsregnskabsloven, og til at kræve, at fakturering for brug af ledningsejerregistret sker digitalt.

For Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er der blandt andet tale om at indføre hjemmel til at indføre krav om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og FødevareErhverv i forbindelse med det såkaldte Fællesskema, der hvert år i april anvendes til at søge støtte og foretage indberetning for en række ordninger med hjemmel i EU-forordningerne. Herudover vil en række ordninger om bl.a. flytning af kvæg, får og geder, om registrering og godkendelse af foderstofvirksomheder samt om registrering af produktionsvirksomheder m.m. af gødning og jordforbedringsmidler blive omfattet af kravet om obligatorisk digital indberetning. Der henvises i øvrigt til det under afsnit 5.1. anførte.

På Miljøministeriets område drejer det sig om digitalisering vedrørende ansøgninger og anmeldelser efter husdyrgodkendelsesloven samt ansøgning om godkendelse af listevirksomhed efter miljøbeskyttelsesloven.

Ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven indgives allerede i dag i stort omfang digitalt, og systemet vurderes derfor allerede at være modent. Med lovforslaget indføres en bredere hjemmel, der giver mulighed for at udvide feltet af de ansøgninger og anmeldelser, som kan kræves at foregå via en digital løsning.

Den første version af et digitalt system til brug for ansøgninger efter miljøbeskyttelsesloven er sat i drift pr. 1. september 2010. Hjemmel til at gøre dette ansøgningssystem obligatorisk forventes benyttet, når det vurderes, at systemet er tilstrækkeligt modent. Dette forventes at være tilfældet i 2012.

Endvidere drejer det sig om digitalisering vedrørende ansøgninger om skovtilskud efter skovloven.

Lovforslaget er udformet som en lov, der i forslagets §§ 1-16 giver de pågældende ministre og styrelser bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation på de omhandlede områder. Der indføres ikke nye eller mere detaljerede oplysningskrav på de omhandlede områder med dette lovforslag.

1.2. Skattefritagelse ved garantistillelse efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

Denne del af lovforslaget er et led i implementeringen af Fornyelsesfondens garanti-instrument. Fornyelsesfonden er etableret ved lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Målsætningen om digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige

Det er regeringens målsætning, at Danmark skal være førende som informations- og kommunikationssamfund. Derfor skal digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne udbredes til alle relevante områder således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og den offentlige sektor foregår digitalt senest i 2012. Det fremgår af globaliseringsstrategien »Fremgang, fornyelse og tryghed« fra 2006 og regeringsgrundlaget »Mulighedernes samfund« fra november 2007.

Formålet er at skabe grundlaget for effektiv kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, hvilket er en forudsætning for at sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden. De danske virksomheders produktivitet er vigende, og danske virksomheders konkurrenceevne er under pres på de globale markeder. Samtidig er der behov for at sikre størst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige sektor. Der er således et stort behov for at tilvejebringe grundlaget for effektiv opgavevaretagelse bredt i det danske samfund via digitalisering.

Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at foretage indberetninger og ansøgninger m.v. digitalt, er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og myndighederne, hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virksomhederne og myndighederne. Kun ved at gøre kommunikationen obligatorisk digital, kan man fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering, så der frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og det offentlige, hvorved kommunikationen mellem parterne smidiggøres. For virksomhederne kan overgangen til obligatorisk digital kommunikation yderligere få den effekt, at virksomhederne i videre omfang benytter andre digitale løsninger, der blandt andet stilles til rådighed for dem på virksomhedsportalen virk.dk. Denne portal er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige, hvor der i dag gives adgang til alle indberetninger m.v. og til søgning i erhvervsrettet information fra offentlige myndigheder.

I en overgangsfase må der forventes at være visse omstillingsomkostninger, hvorefter virksomhederne kan drage fordel af nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt. Overgangsfasen bør være så kort som mulig, da gevinsterne ved fuld digital kommunikation først høstes til fulde, når de papirbaserede kanaler lukkes.

2.2. Gradvis indførelse af obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige

For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikation for virksomheder og det offentlige gradvist på udvalgte områder i takt med, at de juridiske og tekniske forudsætninger kommer på plads.

Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige er således allerede tidligere vedtaget indført på en række områder. Det gælder f.eks. på sygedagpengeområdet ved lov nr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Der henvises til lovforslag nr. L 95, fremsat den 17. december 2008 af beskæftigelsesministeren.

Endvidere er obligatorisk digital kommunikation vedtaget indført ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love, hvor der indføres hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med udvalgte indberetninger m.v. på udvalgte områder. Det drejer sig om udvalgte indberetninger m.v. fordelt på forskellige ministerområder: Økonomi- og Erhvervsministeriet (en række indberetninger til Danmarks Statistik), Beskæftigelsesministeriet (en række indberetninger vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme m.v.) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (en række indberetninger vedrørende gødningsregnskaber, husdyrhold, flytning af svin m.v.). Der henvises til lovforslag nr. L 10, fremsat af økonomi- og erhvervsministeren den 7. oktober 2009. Obligatorisk digital kommunikation er senest vedtaget indført på skatteområdet ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Der kan henvises til lovforslag nr. L 149, fremsat af skatteministeren den 3. marts 2010. Loven giver skatteministeren hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation område for område, efterhånden som dette findes hensigtsmæssigt.

Det vurderes nu, at en række yderligere områder, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet vil være modne til at overgå til obligatorisk digital kommunikation i 2012. På de fleste af de pågældende områder findes der digitale løsninger, som virksomhederne kan anvende frivilligt i dag. For at smidiggøre overgangen til obligatorisk digital kommunikation vil der for enkelte af de omfattede digitale løsninger blive tale om en længere overgangsperiode, inden det gøres obligatorisk for virksomhederne at anvende dem. Dette er i givet fald nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Afsnit 5.1. indeholder en oversigt over de områder, som er omfattet af dette lovforslag.

Erhvervsorganisationerne er løbende blevet hørt om arbejdet med obligatorisk digitalisering. Organisationerne vurderer, at obligatorisk digitalisering giver effektiviseringer i virksomhederne såvel som i det offentlige, og at det er med til at styrke de digitale kompetencer hos de mindre it-erfarne virksomheder. Organisationerne stiller sig derfor positive over for obligatorisk digitalisering, forudsat at der er tilstrækkelig kvalitet af de digitale løsninger, tilstrækkelig adgang til support i en overgangsperiode samt tilstrækkelig og rettidig kommunikation til virksomhederne.

Der gennemføres løbende undersøgelser af danske virksomheders it-parathed. Undersøgelserne viser, at danske virksomheder i vidt omfang er parate til digital kommunikation med det offentlige. I en undersøgelse foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen i 2009 angav 98 pct. af de adspurgte virksomheder, som var i alle størrelser, at de vil kunne håndtere digital indberetning til det offentlige i 2012.

Det kan dog ikke udelukkes, at overgangen til obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særlige udfordringer for grupper af virksomheder i en overgangsperiode. På længere sigt forventes lovforslaget at bidrage til at styrke disse virksomheders digitale kompetencer, og virksomhederne vil som nævnt kunne drage fordel af nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt.

For at lette virksomhedernes overgang til obligatorisk digitalisering vil de pågældende ministerier sørge for, at virksomhederne får målrettet information og adgang til support i forbindelse med digital indberetning. Endvidere er der ved aktstykke nr. 121 af 29. april 2010 afsat 5 mio. kr. til at lette overgangen til obligatorisk digitalisering for de mindre it-parate virksomheder.

Desuden vil der efter lovforslaget være hjemmel til at fastsætte overgangsordninger for overgangen fra papirbaseret til digital indberetning, og der vil være hjemmel til at undtage en virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for dette. Dette er nærmere omtalt under de enkelte forslag.

2.3. Skattefritagelse ved garantistillelse efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

Efter de gældende regler i lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og regler udstedt i medfør af loven, yder Fornyelsesfonden støtte bl.a. i form af garantier til virksomheder, der har udviklet et innovativt grønt produkt eller et velfærdsprodukt. Formålet med Fornyelsesfondens garantiordning er at reducere købernes risiko ved at købe helt nyudviklede 1. generationsprodukter og dermed gøre det lettere for virksomheder at opnå deres første salg.

Ved garantistillelse skal støttemodtager ikke indbetale en garantipræmie til Fornyelsesfonden. I stedet bliver præmien og værdien af skattefritagelsen givet til virksomhederne som statsstøtte under de minimis-forordningen (Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006). Fornyelsesfonden sikrer sig ved tilsagn om garantistøtte, at støttemodtageren ikke modtager de minimis-støtte svarende til mere end 200.000 EUR over en periode på tre regnskabsår. De minimis-støtten anses for at være ydet på det tidspunkt, hvor virksomheden foretager det første salg af et garanteret produkt. Værdien af præmien udregnes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, litra d, i de minimis-forordningen.

Efter de gældende regler omfatter den skattepligtige indkomst, med de i statsskatteloven fastsatte undtagelser og begrænsninger, den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og uanset om de består i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Det vil som udgangspunkt sige, at også sparede udgifter som følge af, at en ydelse stilles gratis til rådighed, er skattepligtig.

3. Persondatabeskyttelse

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder blandt andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.

Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificerbar fysisk person. Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger.

Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikation i forbindelse med behandling af personoplysninger, f.eks. forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside og etablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net. De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysninger.

Ved digital kommunikation til og fra de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen. Endvidere skal der ved brug af f.eks. en digital signatur gives sikkerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, giver ikke anledning til konsekvenser, for så vidt angår persondatabeskyttelse.

4. Lovforslagets udformning

For at kunne pålægge virksomheder pligter i forhold til det offentlige skal dette være hjemlet i lov. Dette gælder således også for at kunne pålægge virksomhederne en pligt til, at en given indberetning eller ansøgning m.v. til det offentlige og kommunikationen i forbindelse hermed skal ske digitalt og ved brug af specifikke løsninger og formater.

Lovforslaget er udformet som forslag til en lov, der indsætter hjemmel i hver enkelt af de pågældende love til at gøre digital kommunikation obligatorisk på de udvalgte områder.

Det foreslås, at hjemlen i de pågældende love udformes som en bemyndigelse til den pågældende minister eller styrelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af obligatorisk digital kommunikation på de udvalgte områder ved bekendtgørelse.

I bekendtgørelserne, som udstedes i medfør af dette lovforslag, kan der fastsættes krav om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og overgangsbestemmelser m.v. I takt med at disse forhold ændres, vil det være enklere at ændre bekendtgørelserne end at skulle fremsætte ændringsforslag til de pågældende love.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, er udformet som en ændring af ligningsloven.

5. Lovforslagets hovedindhold

5.1. De udvalgte områder

Det foreslås, at der med dette lovforslag indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt på følgende udvalgte områder:

Økonomi- og Erhvervsministeriet

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager efter årsregnskabsloven, skal indberettes eller indsendes digitalt, og at kommunikation mellem styrelsen og virksomhederne henholdsvis virksomhedernes ledelsesmedlemmer, revisorer eller rådgivere i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 1.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at fakturering for brug af ledningsejerregistret (LER) skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 2.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at forbrugerombudsmandens kommunikation med de erhvervsdrivende skal foregå digitalt. Hjemlen foreslås konkret brugt i forbindelse med Forbrugerombudsmandens kommunikation med erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af forhåndsbesked, der er en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden om, hvorvidt en påtænkt markedsføringsforanstaltning efter hans opfattelse er lovlig.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at Forbrugerklagenævnets kommunikation med erhvervsdrivende i forbindelse med nævnets behandling af klagesager skal foregå digitalt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved indberetninger til Fødevareministeriet, Plantedirektoratet, i forbindelse med registrering og godkendelse af fodervirksomheder og til brug for fastlæggelsen af visse betalingspligter i relation til kontrol og administration alt i henhold til lov om foderstoffer, samt at kommunikation mellem Fødevareministeriet, Plantedirektoratet og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 5.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med visse typer registreringer, ansøgninger, afmelding og indberetninger i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække til Fødevareministeriet, Plantedirektoratet samt at kommunikation mellem direktoratet og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 6.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om pligt til, at jordbrugsbedrifter omfattet af økologiloven skal foretage den årlige indberetning om økologisk jordbrugsvirksomhed til Fødevareministeren, Plantedirektoratet digitalt, samt at kommunikation mellem Plantedirektoratet og jordbrugsbedrifterne i forbindelse med den pågældende type indberetning skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 7.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med anmeldelse af produkter, registrering af virksomheder og afgivelse af oplysninger til Fødevareministeriet, Plantedirektoratet til brug for fastlæggelse af visse betalingsforpligtelser i relation til kontrol og administration i henhold til lov om gødning og jordforbedringsmidler, samt at kommunikation mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 8.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse indberetning af oplysninger om flytninger af kvæg, får og geder samt oplysninger om fødsler, slagtning og dødsfald hos kvæg i henhold til lov om hold af dyr, samt at kommunikation mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse med de nævnte indberetninger skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 9.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med ansøgning og indberetning af oplysninger i henhold til EU-forordninger omfattet af landbrugsstøtteloven, samt at kommunikation mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 10.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med ansøgning om tilsagn om tilskud, anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetning af oplysninger i henhold til lov om udvikling af landdistrikterne, samt at kommunikation mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 11.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetning af oplysninger i henhold til lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., samt at kommunikation mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 12.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetning af oplysninger i henhold til lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., samt at kommunikation mellem ministeren og virksomhederne i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 13.

Miljøministeriet

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at ansøgninger om godkendelse til at anlægge eller påbegynde, ændre eller udvide listevirksomheder efter miljøbeskyttelseslovens § 33 skal indsendes digitalt, og at kommunikation mellem den godkendende myndighed og ansøgere i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 14.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at alle ansøgninger om tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter §§ 10-12, godkendelse af arealer efter § 16 samt ansøgninger efter § 17, stk. 2, for så vidt angår ansøgninger efter §§ 10-12 med lavere minimumsgrænse, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal indsendes digitalt, og at kommunikation mellem kommunalbestyrelsen og ansøgere i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Det samme gælder for indgivelse af anmeldelser efter regler, udstedt med hjemmel i lovens § 17, stk. 3, 2. pkt. Der henvises til forslagets § 15.

- Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at ansøgning om tilskud i medfør af skovlovens § 29 skal indsendes digitalt, og at kommunikation mellem miljøministeren og ansøgere i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Der henvises til forslagets § 16.

5.2. Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige

Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at ministeren, direktoratet eller styrelsen for det pågældende område kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, herunder indberetning af oplysninger m.v. og kommunikation i forbindelse hermed, skal foregå digitalt, således at de omfattede oplysninger m.v. ikke længere kan indberettes eller sendes på papir.

Med virksomheder menes alle juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, eller arbejdsgivere, uanset om de er fysiske eller juridiske personer. Fysiske personer vil blive omfattet af pligten til at kommunikere digitalt for så vidt angår personernes virksomhedsaktiviteter eller aktiviteter, der kan sidestilles hermed. På nogle områder findes det hensigtsmæssigt at udvide kredsen, som pålægges digital kommunikation, til også at omfatte visse personer med særlig tilknytning til virksomheden. Det er f.eks. tilfældet i forslagets § 1 om ændring af årsregnskabsloven, hvor det foreslås, at også virksomhedens ledelsesmedlemmer og revisor kan pålægges at kommunikere digitalt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om dokumenter, som indsendes til styrelsen efter årsregnskabsloven.

I de foreslåede ændringer til lov om markedsføring og lov om forbrugerklager skal »en erhvervsdrivende« forstås i overensstemmelse med lovenes definition heraf.

En erhvervsdrivende er i markedsføringslovens bemærkninger defineret som en, der handler i erhvervsøjemed. Handlingen skal ske som led i udøvelse af virksomhed inden for handel, industri, håndværk, landbrug, transport, liberale erhverv og anden form for virksomhed på arbejds- og tjenesteydelsesområdet. Det er uden betydning, om den erhvervsdrivende opnår eller søger at opnå personlig økonomisk vinding, så længe det sker i erhvervsøjemed.

De momenter, som Forbrugerklagenævnet har lagt vægt på, når de skulle vurdere, om en indklaget har kunnet anses som erhvervsdrivende, er bl.a., om den pågældende er bogføringspligtig, momspligtig, har fast forretningslokale eller en erhvervsmæssig markedsføring (annoncering, firmabrevpapir og lign. ).

For så vidt angår Fødevareministeriets og Miljøministeriets områder er det alle målgrupper: jordbrugsbedrifter, andre former for enkeltmandsvirksomheder, selskaber og fysiske personer, der indberetter, ansøger eller foretager anmeldelser efter de respektive ordninger, som vil blive omfattet af den obligatoriske digitalisering. Dette gælder uanset, om der er tale om en virksomhed eller ej. Fysiske personer med et CVR-nr., et CPR-nr. eller eventuelt et SE-nr. kan således blive omfattet af den obligatoriske digitale kommunikationspligt i relation til en specifik ordning for så vidt angår personernes virksomhedsaktiviteter eller aktiviteter, der kan sidestilles hermed, fx hvis aktiviteterne er af privat eller hobbyrelateret karakter, men dog omfattet af erhvervsreguleringen. Som eksempler på sådanne aktiviteter kan nævnes hold af dyr som hobby omfattet af reglerne om registrering og flytning af dyr og ansøgning om skovtilskud. Det kan således ikke udelukkes, at private i få tilfælde vil blive omfattet af pligten til at kommunikere digitalt, men dog kun for de aktiviteter, som er omhandlet i lovforslaget. Det vurderes som udgangspunkt at være uhensigtsmæssigt at opretholde en papirmæssig sagsbehandling for disse få tilfælde. Se dog nedenfor om overgangsordninger og undtagelsesmuligheder.

Forslaget indebærer, at oplysningerne m.v. herefter ikke kan anses for modtaget hos myndigheden, hvis de indgives på anden måde end på den digitale måde, som foreskrives i bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget. Hvis oplysninger m.v. indsendes i strid hermed, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse, vil også finde anvendelse ved manglende digital indberetning eller indsendelse.

I de pågældende bekendtgørelser kan der fastsættes overgangsordninger, der kan lette overgangen til digital kommunikation. Desuden kan der fastsættes regler om, at myndigheden kan undtage en virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for dette. Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt for den mindre gruppe af erhvervsdrivende, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, idet de ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digitale indberetning. Undtagelsesmuligheden kan f.eks. også anvendes i de situationer, hvor dokumenterne har en sådan størrelse, at it-systemerne ikke har den fornødne kapacitet til at afsende og håndtere dokumenterne.

Hensigten med undtagelsesmuligheden er at sikre, at de omfattede virksomheder ikke forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter, som med lovforslaget kræves gennemført ved anvendelse af digitale medier.

I bekendtgørelserne kan der samtidig stilles krav om, at virksomheden indsender en skriftlig ansøgning eller lignende, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan berettige til fritagelse for kravet om digital kommunikation.

På nogle områder kan gruppen af erhvervsdrivende, som vil være berettiget til dispensation, imidlertid klart defineres på baggrund af tidligere undersøgelser af it-paratheden hos virksomhederne i forbindelse med den pågældende indberetning. Her kan ministeren, for at undgå unødigt bureaukrati, udforme en undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsen således, at en nærmere defineret gruppe af erhvervsdrivende i en periode undtages fra kravet om digital indberetning uden at skulle indsende dispensationsansøgning herom. Dette er f.eks. tilfældet på Fødevareministeriets område i forbindelse med de foreslåede ændringer til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, jf. forslagets § 6. Her er det hensigten at undtage grupper af virksomheder, hvor virksomhedens størrelse målt i hektar taler for at undtage sådanne virksomheder fra kravet om digital indberetning.

Det er dog ikke på alle områder, det er vurderet som hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsordninger og undtagelser. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

For at myndigheden kan håndtere de modtagne indberetninger, kan myndigheden stille krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-systemer og særlige digitale formater. Af sikkerhedsmæssige grunde kan myndigheden desuden stille krav om anvendelse af digital signatur eller lignende, så myndigheden blandt andet har sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at være.

Udenlandske virksomheder kan imidlertid for tiden ikke selv få en dansk digital signatur og må i givet fald kommunikere digitalt via en dansk konsulent eller lign. , hvis der stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur. I de tilfælde, hvor der stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, vil udenlandske virksomheder blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myndigheder. For udenlandske virksomheder, som har hjemsted i et EU/EØS-land, henvises til afsnit 12 om forholdet til EU-retten.

Digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige bør baseres på åbne standarder i forlængelse af regeringens aftale med de kommunale parter om åbne standarder for software. Standardiseringen sikrer sammenhængen mellem det offentliges it-systemer og fremmer konkurrencen mellem leverandørerne. Udbredte og anerkendte standarder er en forudsætning for konkurrence og valgmulighed mellem flere producenter og leverandører på et område, hvor flere systemer og komponenter skal spille sammen. Samtidig fremmer åbne standarder samspillet (interoperabilitet) mellem flere systemer, løsninger og organisationer, og det bliver overskueligt at ændre opgaver og organisering uden at skulle udskifte it-løsninger. Fælles standarder fremmer konkurrence, sikrer diversiteten mellem it-systemer og medvirker til, at forskellige it-systemer kan tale sammen. Det giver potentiale for større effektivitet og bedre opgaveløsning. Der henvises i øvrigt til IT- og Telestyrelsens vejledning om åbne standarder i det offentlige.

Reglerne om obligatorisk digital kommunikation og undtagelsesordningerne i forbindelse hermed planlægges evalueret i 2015. Der vil herefter blive fremsat forslag til ændring af reglerne, hvis de indhøstede erfaringer tilsiger dette.

5.3. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?

I de foreslåede bestemmelser fastsættes det, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til virksomheden, er virksomheden adressat for meddelelsen.

Udtrykket »en digital meddelelse« er her brugt om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven.

5.4. Underskriftskrav m.v.

Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt andet i en udtalelse, som er gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.

I udtalelsen har ombudsmanden blandt andet peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve - det vil sige breve, der sendes med postvæsenet - skal være forsynet med en personlig underskrift. Der skal således kunne placeres et tjenstligt ansvar, man skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et udkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtageren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om underskriveren er inhabil.

I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at den personlige underskrift kan påføres ved en håndskrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at anvende et fysisk faksimilestempel) eller ved, at en faksimileunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbaserede) brev.

I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel for at fravige den.

Ombudsmanden har blandt andet i et brev af 1. november 2010 til Kommunernes Landsforening, KL, anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives. Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad der gælder for breve, som bliver sendt i papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, som for eksempel sendes per e-mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes, så den opfylder de juridiske krav. Ombudsmandens brev til Kommunernes Landsforening er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at spørgsmålet om blandt andet at fravige underskriftskravet - hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk - bør reguleres i lovgivningen, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at placere regler herom i en tværgående generel lov (forvaltningsloven).

Da disse regler vil skulle gælde generelt for den offentlige forvaltning, skal en række spørgsmål imidlertid først afklares, inden et forslag om at indføre sådanne regler i forvaltningsloven kan fremsættes. Lovforslag herom forventes at være klar til fremsættelse i folketingssamlingen 2011/2012. Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser, der indeholder hjemmel til at fravige underskriftskravet i de love, der er omfattet af nærværende lovforslag. Det bemærkes samtidig, at det eventuelt senere kan blive nødvendigt at ændre eller ophæve disse bestemmelser som følge af vedtagelse af det forventede forslag om en ændring af forvaltningsloven.

En række love, f.eks. lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love, indeholder regler om, at en statslig forvaltningsmyndighed kan udstede visse dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift. De omhandlede dokumenter vil eksempelvis være standardbreve i form af almindelige kvitteringer, rykkerbreve, spørgebreve og lignende. Tilsvarende bestemmelser er medtaget i dette lovforslag.

Den nævnte lov indeholder desuden regler om, at såkaldte maskinelle afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender. Dette vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor en virksomheds indsendelse af oplysninger, herunder indgivelse af en ansøgning, til en forvaltningsmyndighed foretages digitalt via f.eks. en hjemmeside, og hvorefter et elektronisk databehandlingssystem træffer (og eventuelt også afsender) den pågældende afgørelse automatisk. De pågældende afgørelser er kendetegnet ved, at et digitalt databehandlingssystem på grundlag af nogle faste og entydige kriterier kan træffe afgørelsen. Som eksempel herpå kan nævnes en afgørelse om opkrævning af en (lovhjemlet) ekspeditionsafgift ved for sen indberetning af visse oplysninger til en forvaltningsmyndighed. Der er således tale om afgørelser, der træffes, uden at en offentlig ansat (sagsbehandler) er involveret i afgørelsesprocessen. Tilsvarende bestemmelser er medtaget i dette lovforslag.

Efter persondatalovens § 39, der har baggrund i databeskyttelsesdirektivets artikel 15, kan en registreret person gøre indsigelse imod at blive undergivet afgørelser, som alene er truffet på grundlag af databehandling af oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold. Elektronisk behandling af oplysningerne må således ikke udgøre det eneste grundlag for en beslutning, hvor den menneskelige vurdering bør spille ind. De maskinelle afgørelser, som er omfattet af dette lovforslag, omfatter ikke afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berører den pågældende i væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandling af oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold, som beskrevet i persondatalovens § 39. Databeskyttelsesdirektivets artikel 15 og persondatalovens § 39 finder derfor ikke anvendelse på de maskinelle afgørelser, som er omfattet af dette lovforslag.

En gennemførelse af regeringens målsætning om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige indebærer imidlertid, at også andre dokumenter end de ovennævnte standardbreve og maskinelle afgørelser, herunder afgørelser, hvor en offentlig ansat er involveret i processen, skal kunne udstedes og sendes digitalt. I dette lovforslag foreslås det derfor, at hjemlen til at udstede dokumenter uden en personlig underskrift også omfatter andre dokumenter, herunder selve afgørelsen, hvor en offentlig ansat (sagsbehandler) er involveret i processen. Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bag underskriftskravet.

I en række love er der indført regler om anvendelse af digital signatur, når dokumenter sendes digitalt. I dette lovforslag foreslås det ligeledes, at der kan fastsættes regler om anvendelse af digital signatur eller lignende, som tilgodeser de samme sikkerhedsmæssige hensyn som en digital signatur. Også ved digital signatur varetages de samme hensyn, der ligger bag underskriftskravet som omtalt ovenfor.

5.5. Skattefritagelse ved garantistillelse efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

Fornyelsesfondens garanti giver mulighed for, at køberen af et innovativt grønt produkt eller velfærdsprodukt kan få maksimalt 80 pct. af købsprisen refunderet, hvis køberen leverer produktet tilbage, fordi det ikke fungerer efter hensigten. I tilfælde af, at produktet leveres tilbage og garantien udløses, går Fornyelsesfondens andel af garantisummen direkte fra Fornyelsesfonden til køberen af det garanterede produkt.

Fornyelsesfondens praksis er, at virksomheder, der har udviklet et innovativt produkt, bevilges en garantiramme på op til ét år. Fornyelsesfonden dækker maksimalt 80 pct. af den samlede garantiramme. De konkrete garantier udstedes herefter, når virksomhederne sælger de garanterede produkter og underretter Fornyelsesfonden herom.

Det foreslås, at værdien af at få stillet en garanti gratis til rådighed af Fornyelsesfonden ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for støttemodtageren, det vil sige sælgeren af et produkt. Forslaget, der har begrænsede provenumæssige konsekvenser, medfører administrative lettelser for skattemyndighederne og for de virksomheder, der modtager støtte fra Fornyelsesfonden i form af garantier.

6. Kommunikationsplaner

Der vil blive iværksat målrettede informationskampagner over for de virksomheder, som berøres af lovforslaget.

Der iværksættes en samlet og koordineret kommunikationsindsats, der dækker flere kanaler fra både centralt og decentralt niveau. Erhvervsorganisationerne vil blive inddraget i gennemførelsen heraf.

Domænebestyrelsen for erhvervsområdet vil forestå kommunikationen fra centralt niveau. Domænebestyrelsen er en af flere bestyrelser, der er oprettet i forlængelse af den fællesoffentlige Strategi for Digitalisering af den Offentlige Sektor 2007-2010. Domænebestyrelsen på erhvervsområdet varetager koordineringen af digitaliseringen på erhvervsområdet.

Det enkelte ministerium vil forestå kommunikationen på sit eget område, således at kommunikationen målrettes den berørte gruppe af virksomheder og på den måde, som efter den enkelte myndigheds vurdering er mest hensigtsmæssig.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, vil ikke give anledning til at udarbejde særskilte kommunikationsplaner for at orientere om fritagelsen for skattepligt.

7. Ikrafttræden

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2011.

I de bekendtgørelser, som udstedes i medfør af dette lovforslag, vil det blive fastsat, hvornår krav om digital kommunikation træder i kraft.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører på sigt væsentlige lettelser i den offentlige administration, efterhånden som digitaliseringsgraden af de enkelte ordninger øges. Der vil i opstartsfasen være omkostninger forbundet med øget support og kommunikation, behandling af dispensationssager m.v., som afholdes indenfor de respektive myndigheders egne rammer. Samlet set vurderes lovforslaget at have positive økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Der vil være administrative lettelser i kommunerne i forhold til obligatorisk digitalisering af ansøgninger om miljøgodkendelse af virksomheder og ansøgninger og anmeldelser om godkendelse af husdyrbrug. Lettelserne i forhold til husdyrgodkendelsesloven vil blive estimeret i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen af den igangværende ændring af husdyrgodkendelsesloven (L12). Lettelserne i forhold til obligatorisk digitalisering af miljøgodkendelser af virksomheder estimeres i forbindelse med den endelige udmøntning heraf.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, skønnes, på baggrund af de allerede givne tilsagn om garantistøtte, at kunne resultere i et provenutab for det offentlige på maksimalt i alt 2,5 mio. kr. i Fornyelsesfondens levetid i perioden 2010-2012.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, vil medføre administrative lettelser for skattemyndighederne. Det skyldes, at det er administrativt krævende for skattemyndighederne at kontrollere ordningen efter de gældende regler, da det forudsætter, at skattemyndighederne foretager en kontrollerende beregning af garantipræmiens markedsmæssige værdi og således det skattemæssige grundlag. Der er efter de gældende regler tale om en individuel værdiansættelse, som blandt andet afhænger af den pågældende virksomheds økonomiske situation og det specifikke produkt, som garantien vedrører. Værdien af garantipræmien vil dermed variere fra virksomhed til virksomhed. Da garantistillelse skattefritages efter forslaget, vil den skattemæssige kontrol af ordningen bortfalde.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) vurderer, at forslaget ikke vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser. Fra og med AMVAB-opdateringen 2007 / 2008 antager man 100 procents udnyttelse af de digitale løsninger, som er omfattet af lovforslaget. Baggrunden for dette er, at der i de kommende år vil ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Obligatorisk digitalisering medfører derfor ikke yderligere administrative lettelser, da de udvalgte digitale løsninger allerede er sat til 100 procents anvendelse i AMVAB-målingerne.  Der må dog i en overgangsfase forventes at være visse omstillingsomkostninger for virksomhederne, hvorefter virksomhederne kan drage fordel af nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt. Dispensationsmuligheder og overgangsordninger vil lette overgangen til digital indberetning for især de mindre it-parate virksomheder. Det er grundlæggende vurderingen, at øget digitalisering og hermed mulighed for datagenbrug reducerer virksomhedernes administrative byrder på sigt i både tid og penge og hjælper virksomhederne med at følge med den digitale udvikling. Samlet giver det en væsentlig konkurrencefordel.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, vil have positive økonomiske konsekvenser for de støttede virksomheder, som vil fritages for en beskatning på maksimalt kr. 372.000 pr. virksomhed, forudsat en maksimal garantiramme på kr. 18.600.000, en garantipræmie på 10 pct., en selskabsskattesats på 25 pct. samt et tilstrækkeligt overskud i virksomhederne.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, vil medføre administrative lettelser for virksomhederne. Det skyldes, at virksomhederne som følge af forslaget ikke skal opgøre garantipræmiens markedsmæssige værdi og således det skattemæssige grundlag. Dermed fritages virksomhederne for at foretage en individuel værdiansættelse af garantipræmien, som blandt andet afhænger af virksomhedens økonomiske situation og det specifikke produkt, som garantien vedrører.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

11. Miljømæssige konsekvenser

Den del af forslaget, der vedrører obligatorisk digitalisering, har ingen miljømæssige konsekvenser.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, vurderes at gøre Fornyelsesfondens garantiordning mere attraktiv for virksomhederne. Idet garantiordningen blandt andet har til formål at fremme salget af grønne produkter, skønnes det, at en mere attraktiv garantiordning vil have en positiv miljømæssig virkning.

12. Forholdet til EU-retten

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten.

Det overvejende flertal af brugerne under de generelle landbrugsordninger under Fødevareministeriets ressort, som omfattes af fællesskemaet, benytter i dag allerede digital indberetning på frivillig basis (90 pct., jf. de specielle bemærkninger til § 10).

Det er vurderingen, at det ikke er i strid med EU-rettens effektivitetsprincip at indføre hjemmel for at gennemføre tvungen digital kommunikation med virksomheder, der er brugere af de generelle landbrugsordninger, da langt den overvejende del af brugerne allerede benytter sig af digitale løsninger, da der i Danmark er et velfungerende og let tilgængelige konsulent/ rådgivningssystem for disse virksomheder, og da der er gratis adgang til IT på landets kommunebiblioteker. Endvidere findes der i de fleste større byer netcaféer, hvor der - mod en beskeden betaling - er adgang til IT.

En dansk digital signatur kan kun tildeles fysiske og juridiske personer med bopæl i Danmark. Udenlandske virksomheder kan for tiden ikke selv få en dansk digital signatur og må i givet fald kommunikere digitalt via en dansk konsulent eller lign. , hvis der stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur. En sådan konsekvens af et krav om anvendelse af en dansk digital signatur vurderes at være i strid med EU-retten i forhold til virksomheder med hjemsted i et EU/EØS-land, herunder servicedirektivets (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked) artikel 5, 13 og 16 for så vidt angår virksomheder, som udøver aktiviteter, der er omfattet af servicedirektivet.

I de tilfælde, hvor der stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, vil udenlandske virksomheder blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myndigheder.

Der er således i forslaget forudset fastsat en overgangsordning, ligesom der vil blive mulighed for undtagelsesvist at dispensere fra kravet om digital kommunikation.

I den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, gives garantipræmien samt værdien af skattefritagelsen til virksomheder som statsstøtte under Europa-Kommissionens de minimis-forordning (EF) nr. 1998/2006.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse for garantistillelse, har ikke været sendt i ekstern høring. Det skyldes, at der er tale om et forslag af relativ teknisk karakter, med betydning for meget få virksomheder og med meget begrænsede provenumæssige konsekvenser. Derudover vil forslaget alene virke begunstigende for de støttede virksomheder.

Den del af forslaget, der vedrører digital kommunikation m.v., har inden fremsættelsen været sendt i høring hos følgende:

92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatrådet/Advokatsamfundet, AES, Affald Danmark, Akademiet for de tekniske videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Asfaltindustrien, Bager- og Konditormestre i Danmark, Banedanmark, BAT-Kartellet, BDO Kommunernes Revision, Begravelse Danmark, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Biologiforbundet, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Kaffe og The, Brancheforeningen for lim og fugemasser, Brancheforeningen SPT, Brancheorganisationen Forbruger Elektronik, Brancheudvalget for Frugt og Grønt, Brancheudvalget for Frø, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Børsmæglerforeningen, CAD - Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Center for Arbejdsskadesikring i Grønland, Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering, Center for Miljø, CEPOS - Center for politiske studier, CO-industri, Copenhagen Business School, Cowi, DAF - Danmarks Automobilforhandler Forening, DAKOFA, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Frisørmesterforening, Danmarks Handelsstandsforeninger, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøundersøgelser DMU, Danmarks Motorunion, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks private vandværker, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportshandler-Forening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Akvakultur, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Botanisk Forening, Dansk byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Energi-Net, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Fagpresse, Dansk Fjernvarme, Dansk Fødevare Forum, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk IT, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Iværksætterforening, Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kvæg, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Management Råd, Dansk Marketing Forum, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Optikerforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Postordre Handel, Dansk Skovforening, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Standard, Dansk Svineproduktion, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Textil & Beklædning, Dansk Textil Union, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vejforening, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Biologer FaDB, Danske Blomsterhandlere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mediers Forum, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Møbelhandlere, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Svineproducenter, Danske Træindustrier, Danske Vognmænd, DANVA, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Danske Skovdyrkerforeninger, De Danske Skytteforeninger, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Den Digitale Taskforce, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det danske fjerkræråd, Det Kooperative Fællesforbund, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Det Økologiske Fødevareråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DI, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, DSB, DSK - De Samvirkende Købmænd, Dykkerfirmaernes brancheforening Danmark, Dyrenes Beskyttelse, E-handelsfonden, Ejendomsforeningen Danmark, Elfor Dansk Eldistribution, Elsam, Emballageindustrien, Energi- og Olieforum.dk, Energi og olieorganisationerne, EnergiE2, Energinet.dk, Energistyrelsen, Eurofins, Farvandsvæsenet, FDB, FDM, FEHA, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Fiskeridirektoratet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danmarks Lak- og Farveindustri, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), Foreningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Ral og Sandsugere, Foreningen af Danske Varmforzinkere, Foreningen af fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af interne revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i kommunerne (ENVINA), Foreningen af miljøakkrediterede miljøcertifikatorer, Foreningen af Naturfredningsnævnsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører F. R. I. , Foreningen af Statsautoriserede Revisorer FSR, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forskningscenter for Skov & Land, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Frederiksberg Kommune, Frie Bønder-Levende Land, Frie Funktionærer, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fællessekretariatet for HNG I/S og Midt-Nord I/S, FødevareErhverv, Fødevareøkonomisk Institut, Garantifonden for indskydere og investorer, Genvindingsindustrien, Geoforum Danmark, GEUS, GN Store Nord, Green Network, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Selvstyre, Grønne familier, Handelshøjskolen Århus Universitet, HedeDanmark, HK Handel, HK-Kommunals Miljøudvalg, Horesta, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Indukraft-Sekretariatet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), InvesteringsForeningsRådet, IT- og Telestyrelsen, IT-Brancheforeningen ITEK, Justitsministeriet, Kalk- og Teglværksforeningen, Kirkeministeriet, KL, Klima- og Energiministeriet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekredit, Korsgård Grus og Stenværk A/S, Kort og Matrikelstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kroghs A/S, KU Life, Kulturarvstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Kyst, Land & Fjord, Kystdirektoratet, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsforeningen af danske mælkeproducenter, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningen for gylleramte, Landsorganisationen i Danmark LO, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mejeriforeningen, Miljøcenter Nykøbing F, Miljøcenter Odense, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Århus, Miljøcenter Ringkøbing, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Aalborg, Miljøcenter Århus, Miljøklagenævnet, Miljøteknisk Brancheforening, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Mærsk Olie & Gas A/S, Møbelhandlernes Centralforening, Nasdaq OMX Copenhagen, Natur og Ungdom, Naturgas Fyn I/S, Naturklagenævnet, Naturstyrelsen, Nepenthes, NNC Råstofferne A/S, NOAH, Nærbutikkernes Landsforening, Offentlige Ansattes Organisation OAO, Oliebranchens Fællesrepræsentation, PBS, Plastindustrien i Danmark, Praktiserende Tandlægers Organisation, Prime Nature, Radio- og tv-nævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, RenoSam, REVIFORA, foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisorkommissionen, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigspolitiet, Bygningsafdelingen, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Sammenslutningen Danske Andelskasser, SAS, Skatteministeriet, Skatterevisorforeningen, Skov & Landbrug, Københavns Universitet, Skovdyrkerforeningerne, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Småskovsforeningen Danmark, Sonofon, Spildevandsteknisk forening, Statens Byggeforskningsinstitut; Statens Luftfartsvæsen, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Styrelsen for international uddannelse, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, Søsportens Brancheforening, Søværnets Operative Kommando, TDC, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Telia, Transportministeriet, Trælasthandlerunionen, TV2/Reklame, TV Danmark A/S, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Uniscrap, Vejdirektoratet, Verdensnaturfonden, Vestre Landsret, Videncentret for landbrug, Vildtforvaltningsrådet, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V. S. O. D. ), VP SECURITIES A/S, WWF - Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Økonomistyrelsen, Østre Landsret, Aalborg Universitet og Århus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Årsregnskabsloven

Til nr. 1

Virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, skal indsende en række dokumenter, herunder årsrapporter, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Årsregnskabslovens § 155 indeholder regler om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. og om kommunikation imellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og virksomhederne henholdsvis virksomhedernes ledelsesmedlemmer og revisorer. Reglerne er i vid udstrækning udformet som bemyndigelser til styrelsen til at fastsætte regler herom. Med hjemmel heri har styrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1526 af 13. december 2007 om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 905 af 9. september 2008.

Efter den gældende § 155 kan kommunikationen mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og virksomhederne henholdsvis virksomhedernes ledelsesmedlemmer og revisorer foregå på papir eller digitalt efter regler, som fastsættes af styrelsen. Med forslaget får Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation. Samtidig foreslås nogle redaktionelle ændringer og præciseringer. Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Med dette lovforslag indføres der ikke nye oplysningskrav eller mere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.

Af hensyn til overskueligheden foreslås det, at § 155 ophæves og erstattes af tre nye paragraffer, §§ 155-155 b.

Den nye § 155, stk. 1, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om indsendelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, og delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, jf. de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens §§ 148 og 148 a. Den nye § 155, stk. 1, viderefører den gældende § 155, stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår hjemmel til at fastsætte regler om indsendelse af de omhandlede dokumenter, med redaktionelle ændringer. Den nye § 155, stk. 1, indebærer således ingen ændringer i retstilstanden.

Den nye § 155, stk. 2, erstatter den gældende § 155, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt., med den ændring, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation. Det foreslås således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager efter årsregnskabsloven, skal indberettes eller indsendes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem styrelsen og virksomhederne samt mellem styrelsen og medlemmerne af virksomhedens ledelse og revisor. Pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsen og virksomheden omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for styrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system er imidlertid ikke udviklet til fuldt ud at indføre obligatorisk digital kommunikation på nuværende tidspunkt. Obligatorisk digital kommunikation vil derfor blive indført gradvist i takt med, at styrelsens it-system bliver færdigudviklet hertil.

I første omgang er det tanken at udnytte hjemlen i den foreslåede § 155, stk. 2, således, at virksomheder, som er forpligtet til at aflægge årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, og indsende denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 138, stk. 1, får pligt til at indberette deres årsrapporter digitalt. Virksomheder, som er undtaget fra pligten til at udarbejde og indsende årsrapport efter lovens §§ 4-6, men som ikke gør brug af undtagelsesmuligheden, skal fortsat indsende årsrapport til styrelsen og vil ligeledes få pligt til at indberette årsrapporten digitalt.

Indberetningen skal foregå ved brug af indberetningssystemer, som er baseret på standarder, der følger den internationale udvikling.

Hvilket indberetningssystem, virksomheden skal anvende, afhænger af, hvilken regnskabsklasse der finder anvendelse på udarbejdelse af årsrapporten. Årsregnskabsloven er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter det regelsæt, den enkelte virksomhed skal følge ved udarbejdelsen af sin årsrapport, primært afhænger af virksomhedens størrelse. Princippet i modellen er, at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav, mens store virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Reglerne for udarbejdelse af årsrapport er inddelt i fire regnskabsklasser, som kaldes A, B, C og D. Hvilken regnskabsklasse virksomheden har pligt til at følge, fremgår af den gældende § 7 i årsregnskabsloven. En virksomhed kan dog altid vælge at følge alle eller nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse, jf. § 7, stk. 5.

Regnskabsklasse A gælder for enkeltmandsvirksomheder m.v., som ikke er forpligtet til at aflægge og indsende årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Regnskabsklasse B gælder for små aktie- og anpartsselskaber m.v., som blandt andet er forpligtet til at aflægge og indsende årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I Danmark er ca. 94 pct. af alle virksomheder, som har pligt til at aflægge og indsende årsrapport efter årsregnskabsloven, omfattet af regnskabsklasse B. Siden 2008 har disse virksomheder haft mulighed for frivilligt at indberette årsrapporter som digitale regnskaber via www.virk.dk. Denne indberetningsløsning vil disse virksomheder fortsat kunne anvende frivilligt, indtil løsningen udfases, hvilket forventes at ske i løbet af 2011.

Regnskabsklasse C gælder for mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber m.v. og indeholder mere detaljerede regler.

Endelig gælder regnskabsklasse D for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked (såkaldte børsnoterede virksomheder) i et EU/EØS-land. Disse virksomheder er altid omfattet af de strengere regler i regnskabsklasse D uanset virksomhedens størrelse.

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) vil få pligt til ved indberetning af deres årsrapport at anvende det digitale basisværktøj til regnskaber, som i øjeblikket benævnes REGNSKAB BASIS, medmindre de i stedet vælger at anvende det digitale specialværktøj, som i øjeblikket benævnes REGNSKAB SPECIAL.

Hvis en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B anvender en eller flere af reglerne i regnskabsklasse C ved udarbejdelsen af sin årsrapport, kan virksomheden ikke anvende REGNSKAB BASIS til indberetning af årsrapporten, men skal i stedet anvende REGNSKAB SPECIAL, medmindre REGNSKAB BASIS også indeholder de pågældende elementer. Dette vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelsen.

REGNSKAB SPECIAL vil blive obligatorisk at anvende for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og på sigt også for regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land). Disse virksomheder vil således ikke kunne anvende REGNSKAB BASIS.

REGNSKAB BASIS er et let tilgængeligt værktøj til at danne og indberette årsrapporter for små virksomheder. Værktøjet er udviklet i overensstemmelse med regeringens afbureaukratiseringsplan fra marts 2009 for det erhvervsrettede område, initiativ nr. 4 - Forenklet indberetning af regnskabsdata for de mindste virksomheder.

REGNSKAB BASIS, som kan findes via link på www.virk.dk, kan fra december 2010 anvendes frivilligt af små virksomheder til at danne en årsrapport og indberette denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når den er godkendt af generalforsamlingen eller et tilsvarende ledelsesorgan.

Det er tanken at udbygge REGNSKAB BASIS således, at indberetning af regnskabsdata til Danmarks Statistik og SKAT også vil kunne foretages i REGNSKAB BASIS. Virksomhederne vil herefter kunne indberette regnskabsdata til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og SKAT via en integreret indberetningsløsning. Om ønsket kan ordningen udvides, så den omfatter flere myndigheder. Når en virksomhed har indgivet årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan virksomheden som hidtil undlade at indgive årsrapporten som en del af det skattemæssige årsregnskab til SKAT. Det følger af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, nr. 594 af 12. juni 2006.

REGNSKAB BASIS er en intelligent løsning. Data, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eksempelvis virksomhedens adresse m.v., vil allerede fremgå, når virksomheden logger sig på systemet. Desuden opstiller REGNSKAB BASIS regnskabet og foretager automatisk sammentælling af sumposter, når data indtastes i systemet.

Når data indtastes i REGNSKAB BASIS, konverteres disse automatisk til XBRL-sprog. XBRL er en forkortelse for eXtensible Business Reporting Language, der bruges ved skabelsen af digitale rapporter om finansielle forhold, eksempelvis årsrapporter. Standarden er optaget i kataloget over anbefalede standarder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og er den internationale standard for regnskabsdata. Det er således ikke nødvendigt for virksomheder, som anvender REGNSKAB BASIS, at anskaffe software, der kan danne XBRL.

Med REGNSKAB BASIS har virksomheder omfattet af regnskabsklasse B således fået et værktøj, som gør det lettere for dem at udarbejde årsrapport, og som på sigt vil forenkle indberetningen af regnskabsdata til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og SKAT. Der vil således på sigt kunne ske datagenbrug fra år til år og mellem myndigheder.

REGNSKAB SPECIAL, som ligeledes kan findes via link på www.virk.dk, kan fra december 2010 benyttes frivilligt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C til at indberette årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I denne løsning anvendes ligeledes XBRL-sprog, men her skal virksomheden eller dennes rådgiver selv sørge for konverteringen til XBRL-format. Udover XBRL-filen skal virksomheden eller dennes rådgiver indsende en pdf-fil, hvor virksomhedens årsrapport præsenteres i læsbar skrift. I pdf-filen får virksomheden mulighed for at præsentere årsrapporten med valgfrihed for eksempelvis logo, billeder og grafer, hvilket XBRL-filen ikke giver mulighed for i dag. Når virksomhederne har vænnet sig til at håndtere indberetning af de digitale regnskaber, og den internationale udvikling på XBRL-området er endnu længere fremme, vil indsendelsen af pdf-filen kunne udfases og afskaffes.

På sigt vil REGNSKAB SPECIAL blive udviklet således, at virksomheden kan indberette data til brug for henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og SKAT via en integreret indberetningsløsning. Om ønsket kan ordningen udvides, så den omfatter flere myndigheder. Når en virksomhed har indgivet årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan virksomheden som hidtil undlade at indgive årsrapporten som en del af det skattemæssige årsregnskab til SKAT. Det følger af mindstekravsbekendtgørelserne for henholdsvis større og mindre virksomheder, nr. 593 og 594 af 12. juni 2006.

Desuden er REGNSKAB SPECIAL p.t. under videreudvikling med henblik på at kunne anvendes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land). Det vil sige, at løsningen udvikles til også at kunne håndtere regnskaber, som udarbejdes efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, der gælder for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Med REGNSKAB SPECIAL vil virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D få et regnskabsindberetningssystem, som på sigt ligeledes vil forenkle indberetningen af regnskabsdata til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og SKAT. Der vil således på sigt kunne ske datagenbrug fra år til år og mellem myndigheder.

For regnskabsbrugerne vil digital indberetning af årsrapporter indebære en betydelig forbedring i adgangen til regnskabsdata, ikke mindst i adgangen til at foretage analyser af offentliggjorte regnskabsdata. Det vil blandt andet blive muligt at foretage en analyse af udvalgte regnskabsdata på tværs af virksomheder i samme branche.

Myndighederne vil naturligvis også kunne anvende disse analysemuligheder, f.eks. i kontroløjemed.

I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, som letter og smidiggør overgangen fra papirbaseret til digital indberetning af årsrapporter via henholdsvis REGNSKAB BASIS eller REGNSKAB SPECIAL.

Når virksomhederne får pligt til at indberette deres årsrapport digitalt via REGNSKAB BASIS eller REGNSKAB SPECIAL, vil der således, af hensyn til virksomhederne, i en overgangsperiode blive åbnet op for en forenklet indberetning af regnskabsdata. Dette vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelsen.

Der vil således blive mulighed for at foretage såkaldt »clob-opmærkning«, eksempelvis for så vidt angår noter, ledelsespåtegning, ledelsesberetning og anvendt regnskabspraksis. Med clob-opmærkning menes, at data, f.eks. den fulde note, inddateres samlet i ét felt, i stedet for at de enkelte noteoplysninger udspecificeres i hver sit felt. Derved lettes og smidiggøres overgangen for virksomhederne og deres rådgivere fra papirbaseret til digital regnskabsindberetning. Clob-opmærkning anvendes i den nuværende version af REGNSKAB BASIS. Dette er bl.a. valgt for at forenkle indberetningen for små virksomheder, der derved som nævnt undgår at skulle udspecificere en række oplysninger i forskellige felter. I REGNSKAB SPECIAL kan virksomheden selv vælge, om den vil foretage clob-opmærkning, eller om den vil udspecificere de enkelte oplysninger i hver sit felt. Efter en periode vil ordningen med clob-opmærkning blive taget op til revision.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om undtagelse fra kravet om digital indsendelse. Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt i de sjældne tilfælde, hvor en virksomheds behov for benævnelse af regnskabsposter viser sig at være så atypisk, at REGNSKAB BASIS henholdsvis REGNSKAB SPECIAL ikke tager højde herfor. Begge løsninger er under løbende udvikling med henblik på at sikre, at de også kan dække virksomheder med atypiske behov.

Indtil det bliver obligatorisk for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D at indberette årsrapport i REGNSKAB SPECIAL, kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C, som vælger at udarbejde årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, ligeledes undtages fra kravet om digital indberetning. De vil dog frivilligt kunne indsende digitale årsrapporter via REGNSKAB SPECIAL fra det tidspunkt, hvor løsningen, som kan håndtere IFRS, bliver tilgængelig i REGNSKAB SPECIAL.

I bekendtgørelsen kan der desuden stilles krav om, at en virksomhed, som ønsker at anvende en undtagelsesmulighed, skal godtgøre på en nærmere fastsat måde, at virksomheden opfylder betingelserne i bekendtgørelsen for at anvende undtagelsen.

Det forhold, at en virksomhed eksempelvis ikke er i besiddelse af computer og internetforbindelse, vil dog ikke kunne berettige virksomheden til at blive fritaget for kravet om digital indberetning af årsrapporten. I så fald må virksomheden anvende en computer på et folkebibliotek sammen med indsenders digitale signatur eller anmode en rådgiver, eksempelvis en revisor, om at varetage opgaven.

Efter de gældende regler i årsregnskabslovens kapitel 2 er virksomhedens ledelse ansvarlig for aflæggelsen af årsrapporten og skal underskrive denne. Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de fastsatte frister, uanset om ledelsen har anmodet en rådgiver, f.eks. revisor, om at indberette årsrapporten. Disse regler gælder uanset, om årsrapporten indsendes på papir eller indberettes digitalt.

I bekendtgørelsen vil der blive fastsat regler om, hvordan revisor påtegner årsrapporter, der indberettes digitalt, og revisors ansvar i forbindelse hermed. Desuden vil der blive fastsat regler om rådgivers, eksempelvis revisors, ansvar i forbindelse med indberetning af den digitale årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i de tilfælde, hvor virksomheden har anmodet en rådgiver om at indberette årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på virksomhedens vegne.

I bekendtgørelsen vil det blive fastsat, hvornår det bliver obligatorisk for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B at indberette deres årsrapporter, herunder eventuelle koncernregnskaber, digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse B vil dette blive obligatorisk for årsrapporter med balancedato 31. januar 2012 eller senere. Det vil sige for årsrapporter, som har indsendelsesfrist den 30. juni 2012 eller senere. Derved får virksomhederne god tid til at indrette sig på det nye krav om digital indberetning, idet de får mulighed for at anvende REGNSKAB BASIS henholdsvis REGNSKAB SPECIAL frivilligt mindst én gang, inden det bliver obligatorisk at indberette årsrapporten digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C vil det ligeledes blive obligatorisk at indberette årsrapporter, herunder eventuelle koncernregnskaber, digitalt. Disse virksomheder vil blive pålagt at anvende REGNSKAB SPECIAL, som er udviklet til at håndtere de mere omfattende og komplekse regler i regnskabsklasse C. Disse virksomheder vil derfor have behov for en længere overgangsperiode, hvor de kan anvende REGNSKAB SPECIAL frivilligt, inden det gøres obligatorisk at indberette årsrapporten via REGNSKAB SPECIAL. Disse virksomheder vil derfor tidligst blive pålagt at indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato 31. juli 2012. Det vil således tidligst blive obligatorisk for årsrapporter, som har indsendelsesfrist den 31. december 2012.

REGNSKAB SPECIAL vil desuden blive udbygget til også at kunne håndtere de endnu mere omfattende og komplekse regler i regnskabsklasse D. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D vil det ligeledes blive obligatorisk at indberette årsrapport digitalt via denne indberetningsløsning. Disse virksomheder vil tidligst blive pålagt at indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato 31. august 2013. Det vil således tidligst blive obligatorisk for årsrapporter, som har indsendelsesfrist den 31. december 2013.

Retsvirkningen af, at en årsrapport ikke indsendes på den foreskrevne digitale måde efter regler, som udstedes efter den foreslåede § 155, stk. 2 eller 3, vil være, at årsrapporten ikke kan anses for modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen vil da give virksomheden en frist til at indsende årsrapporten digitalt. Hvis virksomheden ikke indsender årsrapporten digitalt inden udløbet af denne frist, kan styrelsen tage skridt til at få selskabet opløst ved skifteretten i overensstemmelse med den gældende § 150, stk. 3, i årsregnskabsloven.

Den nye § 155, stk. 3, som giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.v., viderefører den gældende § 155, stk. 2, 4. og 5. pkt., med redaktionelle ændringer. Disse krav vil blive fastsat i overensstemmelse med IT- og Telestyrelsens vejledninger om åbne standarder i det offentlige.

Den foreslåede § 155, stk. 4, er ny. Bestemmelsen fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eksempelvis en årsrapport, som indberettes digitalt til styrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed, revisor eller rådgiver, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med styrelsens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Der kan i øvrigt henvises til afsnit 5.3. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede nye § 155 a viderefører den gældende § 155, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt., med redaktionelle ændringer og præciseringer.

Der kan således efter stk. 1 som hidtil fastsættes regler om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter årsregnskabsloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post. Der kan henvises til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer indebærer ikke ændringer i retstilstanden. Med hjemmel i de gældende regler har styrelsen således i en årrække bl.a. anvendt et elektronisk regnskabsrykkersystem, som i tilfælde af, at årsrapport ikke er modtaget i styrelsen, når indsendelsesfristen er udløbet, automatisk genererer breve med påkrav til virksomhedens ledelse om indsendelse heraf. Modtages årsrapporten efter påkravsfristens udløb, genererer systemet automatisk breve, der pålægger ledelsen afgift. Sådanne breve har f.eks. i en årrække været udsendt maskinelt uden underskrift.

Den nye § 155 b viderefører hjemlen i den gældende § 155, stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte regler om offentliggørelse af årsrapporter mv. med redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer ingen ændringer i retstilstanden.

Til § 2

Lov om registrering af ledningsejere

Til nr. 1

Den foreslåede § 10 a, stk. 1, i lov om registrering af ledningsejere er ny. I bestemmelsen foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, som er omfattet af loven, kan udstedes med maskinel eller ingen underskrift.

Hjemlen skal sikre, at økonomi- og erhvervsministeren, eller den, ministeren har bemyndiget hertil, kan fastsætte regler om, at fx breve og indskærpelser kan udstedes uden underskrift, med maskinel, eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, således at sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger.

I den foreslåede § 10 a, stk. 2, foreslås det som noget nyt, at der kan fastsættes regler om, at såkaldte maskinelle dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af digital databehandling, kan udstedes alene med afsenderangivelse. Efter loven kan driften af LER-sekretariatet overlades til en privat virksomhed, jf. § 13. Maskinelle dokumenter, der afsendes fra systemet, der drives af sekretariatet, vil således kunne afsendes med angivelse af den private virksomhed som afsender.

De dokumenter, der omfattes af bestemmelsen, vil være faktureringer for brug af LER, hvor det digitale databehandlingssystem genererer og eventuelt også afsender en automatisk faktura på baggrund af det konkrete antal forespørgsler, en graveaktør har foretaget i registret.

Der er således tale om meddelelse om fakturering, der genereres, uden at personer er involveret i processen. På denne baggrund ses der ikke at være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at de nævnte digitale faktureringer afsendes udelukkende med den, der varetager driften af sekretariatet, som afsender.

Den foreslåede § 10 a, stk. 3, er ligeledes ny. Bestemmelsen fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for økonomi- og erhvervsministeren eller den, til hvem ministerens beføjelser er henlagt, herunder LER-sekretariatet, på det tidspunkt, hvor det er muligt for den pågældende institution eller virksomhed at behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-systemerne eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til modtageren. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for modtageren inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Til nr. 2

Efter den gældende § 11 i lov om registrering af ledningsejere kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om betaling for brug af LER. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, at hjemlen kan anvendes til at fastsætte regler om, at fakturering skal ske digitalt.

Som registret fungerer i dag, fremsendes der e-fakturaer til offentlige brugere, mens virksomheder og private brugere kan vælge mellem at modtage fakturaer med posten eller vedhæftet som bilag til mail. Obligatorisk digitalisering af faktureringen forudsætter således ikke, at der etableres et nyt system til generering af elektroniske fakturaer. Det vil dog være nødvendigt, at brugerne retter i systemet og dermed sikrer, at den relevante adresse oplyses, så e-fakturaen kan leveres.

Med forslaget præciseres det i § 11, at ministeren kan fastsætte regler om, at fakturaer skal udsendes digitalt. Ved udmøntning af hjemlen i en bekendtgørelse vil det kunne bestemmes, at fakturaer fremover ikke må udsendes på papir. Der vil i bekendtgørelsen skulle etableres en overgangsordning, der sikrer, at brugerne har den fornødne tid til at indrette sig på den øgede digitalisering, herunder til at registrere den relevante modtageradresse. Pligten til at modtage en digital faktura påhviler den, der forespørger i registret, uanset om det er graveaktøren selv eller en repræsentant for denne.

Der vil i bekendtgørelsen endvidere kunne fastsættes regler om, at fx private borgere, der forespørger i systemet, vil kunne modtage papirfaktura, ligesom der vil kunne fastsættes regler om, at der ved fremsendelse af meget store fakturaer kan ske fremsendelse på papir, idet digitale mailsystemer kan have visse begrænsninger i forhold til størrelsen af de filer, der kan sendes i systemet.

Til nr. 3

Den bestående hjemmel i § 12 i lov om registrering af ledningsejere til at fastsætte regler om betaling for ydelser, som brugerne rekvirerer i forbindelse med sekretariatsbistand fra LER-sekretariatet til bistand til indberetning af de oplysninger, der skal indberettes i medfør af lovens § 7, stk. 1, er endnu ikke udmøntet i en bekendtgørelse.

Med forslaget præciseres det i § 12, at såfremt sådanne regler fastsættes, vil der samtidig kunne fastsættes regler om, at fakturering skal ske digitalt.

Til § 3

Forbrugerklageloven

Til nr. 1

Forbrugerklagenævnet behandler klager fra forbrugere over erhvervsdrivende vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser, som ikke hører under et godkendt, privat klage- eller ankenævn.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Forbrugerklagenævnet.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 460 af 29. april 2010 om forbrugerklager, at sagsbehandlingen i Forbrugerklagenævnet foregår på skriftligt grundlag.

Forbrugerklagenævnet behandler ca. 3.000 klagesager om året. Der er knyttet en digital selvbetjeningsservice - »min sag« - til Forbrugerklagenævnets behandling af klagesager. Det betyder, at forbrugere har mulighed for at klage online til Forbrugerklagenævnet, og de erhvervsdrivende har ligeledes mulighed for at kommunikere digitalt med Forbrugerklagenævnet i forbindelse med sagsbehandlingen af klagesager. Derudover har forbrugeren og den erhvervsdrivende samtidig adgang til at følge en sag i Forbrugerklagenævnet digitalt fra oprettelse af sagen til afgørelsen. Minimum 40 pct. af de erhvervsdrivende, der indgår i en klagesagsbehandling, vælger på nuværende ridspunkt at anvende den digitale onlineløsning.

For at opnå en digitaliseringsgrad på 100 pct. vil det kræve at »Min sag« blev gjort mere fleksibel, så fx også udenlandske virksomheder, som ikke har CVR-nummer, kan benytte sig af den digitale onlineløsning.

Med forslagets § 3, nr. 1, skabes der hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Forbrugerklagenævnet og de erhvervsdrivende i forbindelse med behandlingen af klagesager skal foregå digitalt. Forslaget gælder alene kommunikation med de erhvervsdrivende. Betegnelsen Forbrugerklagenævnet dækker over selve nævnet samt nævnets sekretariat, der varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Pligten til at kommunikere digitalt omfatter også kommunikation mellem Forbrugerklagenævnet og en rådgiver, som optræder på den erhvervsdrivendes vegne over for Forbrugerklagenævnet.

Forslaget indebærer, at oplysninger fra de erhvervsdrivende i forbindelse med behandlingen af klagesager ikke anses for modtaget i Forbrugerklagenævnet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

I bekendtgørelsen kan der specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur.

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at visse dokumenter og meddelelser m.v., som Forbrugerklagenævnet sender digitalt til den erhvervsdrivende i forbindelse med sagsbehandlingen af klagesager, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som styrelsen udsteder i forbindelse hermed. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger.

Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Forbrugerklagenævnet som afsender.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, uanset om den er kommet til vedkommendes kundskab. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om, at kommunikation mellem Forbrugerklagenævnet og de erhvervsdrivende i forbindelse med behandlingen af klagesager skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er til stede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Lov om markedsføring

Til nr. 1

Med forslagets § 4, nr. 1, skabes der en generel hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Forbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende skal foregå digitalt. Forslaget gælder alene kommunikation med de erhvervsdrivende. Pligten til at kommunikere digitalt omfatter også kommunikation mellem Forbrugerombudsmanden og en rådgiver, som optræder på den erhvervsdrivendes vegne over for Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har i sit virke en løbende kommunikation med de erhvervsdrivende. Dette gælder fx i forhold til afgivelse af forhåndsbeskeder. Det vil derfor være muligt at udnytte den foreslåede hjemmel i § 4 til at fastsætte regler om, at kommunikationen mellem Forbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende i forbindelse med begæring om afgivelse af forhåndsbeskeder skal foregå digitalt.

Ifølge § 25 i lov om markedsføring afgiver Forbrugerombudsmanden forhåndsbeskeder. Det vil sige, at Forbrugerombudsmanden på begæring udtaler sig om sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger. En forhåndsbesked indebærer ikke en egentlig stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning.

Forbrugerombudsmanden behandler pt. ca. 200 sager om forhåndsbesked om året, og antallet har været stigende de seneste år. Ca. 80 pct. af kommunikationen vedrørende forhåndsbeskeder foregår på nuværende tidspunkt elektronisk. For at kunne opnå 100 procent digital kommunikation, vil der skulle etableres en digital onlineløsning, der kan facilitere kommunikationen vedrørende forhåndsbeskeder mellem Forbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende.

Forslaget indebærer, at oplysninger fra de erhvervsdrivende i forbindelse med forhåndsbeskeder ikke anses for modtaget hos Forbrugerombudsmanden, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, uanset om den er kommet til vedkommendes kundskab. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

I bekendtgørelsen kan der specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur.

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at dokumenter og meddelelser m.v., som Forbrugerombudsmanden sender digitalt til den erhvervsdrivende i forbindelse med sagsbehandlingen, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som udstedes i forbindelse hermed. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om, at kommunikation mellem Forbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende i forbindelse med forhåndsbeskeder skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er til stede. Bekendtgørelsen udstedes efter forhandling med Forbrugerombudsmanden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Lov om foderstoffer

Med forslaget til § 1 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved indberetning af oplysninger i forbindelse med registrering og godkendelse af fodervirksomheder, samt i forbindelse med indgivelse af oplysninger om omsætning m.v. til brug for fastlæggelse af virksomhedernes betaling af udgifter ved kontrol og administration af loven. Forslaget indebærer, at oplysningerne ikke anses for modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

Den samlede populationen af virksomheder, der er berørt af digitaliseringen, udgør ca. 2000. Antallet af ny- og omregistreringer samt afmeldinger udgør ca. 550 årligt. Hertil komme ca. 1.000 indberetningsskemaer vedr. det datagrundlag, der danner grundlag for beregning af virksomhedernes gebyrbetaling.

Registrering af virksomheder

Indberetningerne vedrørende registrering af fodervirksomheder skal foretages ved påbegyndelse og ophør af fodervirksomhed samt ved ændring af foderaktiviteter.

Indberetning af oplysninger til brug for registrering af virksomheder kan i dag finde sted via Fødevareministeriets hjemmeside www.pdir.fvm.dk. Her findes et skema, som kan downloades, udfyldes og derefter sendes til Fødevareministeriet, Plantedirektoratet. Der foregår i dag ingen automatiseret databehandling og data genindtastes manuelt.

Indberetning i forbindelse med registrering eller ændringer i en registrering skal indeholde oplysninger om virksomhedens identitet og om dens foderaktiviteter, herunder om produktion, handel, oplagring, transport, import og oplysninger om, hvorvidt virksomheden håndterer foder med og uden animalsk protein. Endelig skal indberetningen på sigt indeholde generelle oplysninger om virksomheden selv, f.eks. om den er registreret hos Fødevarestyrelsen eller er certificeret af 3. part eksempelvis ISO-certificering.

Indberetning af datagrundlag for gebyrberegning

Virksomheder omfattet af foderstoflovgivningen skal betale gebyr til dækning af myndighedens omkostninger ved kontrol og administration af loven. Det samlede gebyr omfatter ansøgningsgebyr, grundgebyr og mængdegebyr m.v.

Indberetning af data til brug for myndighedens beregning af det gebyr, som virksomheden skal betale, omfatter oplysninger om fodervirksomhedens produktion og salg af foder i det senest afsluttede kalenderår. Disse oplysninger danner grundlag for beregning af mængdegebyr.

Indberetninger af oplysning om omsætningsgrundlag benyttes til at afgøre, hvilket grundgebyr virksomheden skal betale. For at afgøre om virksomheden er berettiget til det lave grundgebyr, skal det oplyses, om virksomheden det foregående år har haft en samlet indtægt ved salg eller håndtering af foderstoffer, der ikke overstiger 50.000 kr. i det forudgående kalenderår.

Indberetning af disse oplysninger og af datagrundlag til udregning af mængdegebyr er en årlig tilbagevendende indberetning, som fodervirksomhederne skal foretage inden en nærmere fastsat frist.

Hvis en virksomhed ikke afgiver oplysningerne inden for fristen, vil virksomhedens omsatte mængder blive fastsat skønsmæssigt. Denne praksis vil blive videreført.

Det er umiddelbart hensigten at udnytte bemyndigelsen i den foreslåede § 1 a, stk. 1, i forbindelse med de indberetninger af data, der danner grundlag for beregning af virksomhedernes betaling for kontrol og administration af loven for 2012. Oplysninger om omsætning og salg og produktion vil skulle indberettes primo 2012. Indberetningssystemet vil blive tilgængeligt i løbet af 2011.

Overgang fra papirbaseret til digital kommunikation

Med den foreslåede udformning af § 1 a, stk. 1, er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse grupper af virksomheder i en overgangsperiode ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.

Det er erfaringen, at visse grupper af mindre fodervirksomheder, typisk enkeltmandsvirksomheder med en begrænset produktionsportefølje, lagervirksomheder, transportører, der alene transporterer foder i høstsæsonen, m.fl. ikke i alle tilfælde er it-parate i dag.

Det er derfor hensigten, at virksomheder omfattet af foderstoflovgivningen, som har en samlet indtægt ved salg eller håndtering af foderstoffer, der ikke overstiger 50.000 kr. pr. år, i en periode vil blive undtaget fra kravet om digital indberetning. Det er den samme gruppe af virksomheder, som i henhold til gældende betalingsbestemmelser kan få nedsat grundgebyret, ligesom denne gruppe af virksomheder ofte har en simpel produktportefølje og måske kun i en begrænset del af året, f.eks. i høstsæsonen.

Kravet om digital indberetning forventes at få virkning fra 1. januar 2012. Det er umiddelbart hensigten, at overgangsordningen skal udløbe 5 år efter lovens ikrafttræden.

Herudover vil det være muligt for virksomheder efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet.

Det foreslås med stk. 2, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem ministeren og en virksomhed om forhold, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, ligeledes skal foregå digitalt, herunder eksempelvis via elektronisk post.

Forslaget til stk. 2 indebærer således, at ministeren kan pålægge virksomhederne at modtage henvendelser fra ministeren i digital form, for så vidt der er tale om henvendelser med direkte tilknytning til de i stk. 1 omtalte former for indberetning m.v. fra virksomhederne til Plantedirektoratet.

Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og virksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for ministeren.

Med forslaget til stk. 3 bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte regler om vilkår for virksomhedernes anvendelse af digital kommunikation, herunder om formater og brugen af digital signatur.

Efter forslaget til stk. 4 og 5 kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, som ministeren sender digitalt til fodervirksomheder, som er omfattet af loven, i forbindelse med den i forslaget til § 1 a, stk. 2, nævnte kommunikation, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som ministeriet udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Der henvises til afsnit 5.4 i de almindelige bemærkninger. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Med stk. 6 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Til nr. 1

Bestemmelsen i den nuværende § 26 a, stk. 1, indeholder allerede hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved ansøgninger om tildeling af kvælstofkvote til brødhvede, om indberetning af gødningsregnskaber samt gødningsleverandørers indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning til.

Med forslaget til § 26 a stk. 1, udvides bestemmelsen således, at der også skabes hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at til- og afmelding til Register for Gødningsregnskab, ansøgning om forhøjelse af kvælstofkvoten som følge af ekstreme vejrligstilfælde og dispensation fra kravet om såning af efterafgrøder skal foregå digitalt.

Forslaget indebærer, at oplysningerne ikke anses for modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

Til- og afmelding i Register for Gødningsregnskab

Register for Gødningsregnskab omfatter ca. 45.000 jordbrugsvirksomheder. Under visse forudsætninger er jordbrugsvirksomheder forpligtet til at være tilmeldt registeret. Derudover har jordbrugsvirksomheder, der har en årlig omsætning fra planteavl, husdyravl skovbrug eller kombinationer heraf, der overstiger 20.000 kr., mulighed for at tilmelde sig.

Registeret er dynamisk, idet til- og afmelding sker løbende over en planperiode (1. august - 31. juli). Der tilmeldes ca. 1.000 virksomheder pr. planperiode, og der afmeldes ca. 3.500- 4.500 virksomheder. Ca. 2.000 virksomheder afmeldes allerede i dag digitalt via Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI).

I dag retter virksomheden henvendelse enten via en mail, pr. brev eller ved telefonisk henvendelse med henblik på at modtage en registreringsblanket. Blanketten skal returneres til Fødevareministeriet, Plantedirektoratet, hvor den sagsbehandles forud for registreringen. Herefter fremsendes et bevis for registrering til virksomheden.

Fremadrettet vil det som udgangspunkt være muligt, at virksomheden kan blive registreret, uden at der er behov for at foretage manuel sagsbehandling. Visse oplysninger vil kunne valideres elektronisk, og ud fra afkrydsningsfelterne på den digitale ansøgningsblanket vil registrering ske, hvis der ikke optræder valideringsfejl. Registreringsbeviset vil kunne udskrives som en kvittering.

Det er umiddelbart hensigten, at det med virkning fra den 1. januar 2012 vil blive obligatorisk, at virksomhederne tilmelder sig digitalt til Register for Gødningsregnskab. Indberetningssystemet vil blive tilgængeligt i løbet af foråret 2011.

Ansøgninger i forbindelse med ekstreme vejrligstilfælde og såning af efterafgrøder

En virksomheds kvælstofkvote kan i særlige tilfælde forhøjes, hvis der på grund af ekstremt vejrlig bortfyger eller udvaskes kvælstof fra en mark. Forhøjelsen kan ske efter ansøgning, hvis der indgives en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening eller lignende. Erklæringen skal indeholde en begrundelse for behovet m.v. Erklæringen udarbejdes på en særlig blanket, der skal indsendes til myndigheden. Blanketten indsendes i dag pr. mail eller papirpost.

Indberetningen vil fremover kunne ske f.eks. via Virk.dk eller via Fødevareministeriets hjemmeside. De særlige dokumentations-oplysninger om vejrlig vil kunne vedhæftes indberetningen.

Antallet af ansøgninger varierer meget fra år til år. Der er potentielt 45.000 jordbrugere, der kan få behov for at ansøge om forhøjelse af kvælstofkvoten som følge af ekstremt vejrlig. Der er normalt 2-300 ansøgninger om året, men f.eks. i 2003 var antallet af ansøgninger ca. 2.400.

Ved at stille krav om, at ansøgning med konsulenterklæringer skal indberettes elektronisk, bliver det muligt at sikre en hurtig og effektiv kommunikation mellem virksomhederne og myndighederne.

Ca. 33.000 jordbrugsvirksomheder er i dag omfattet af kravet om etablering af efterafgrøder. Efterafgrøder skal være sået senest 1. august, dog for korsblomstrede afgrøder senest 20. august. Der kan opstå behov for, på grund af vejrlig, at dispensere fra disse frister. Også her varierer antallet af ansøgninger meget fra år til år. Nogle år har der ikke været nogen ansøgninger og andre år op til ca. 7.000.

I dag håndteres dispensationer fra efterafgrødekravet således, at jordbruger fremsender en dispensationsansøgning pr. post eller pr. mail til Fødevareministeriet, Plantedirektoratet. I de år, hvor der er udbredte vejrmæssige problemer med at overholde etableringsfristerne, udarbejdes en blanket, som kan downloades fra internettet og fremsendes pr. mail eller pr. post.

En hurtigt sagsbehandling er ofte påkrævet, og en obligatorisk digitalisering vil betyde, at jordbruger kan udfylde og indsende en dispensationsansøgning direkte fra ministeriets hjemmeside, samtidig er det muligt at sikre, at alle nødvendige oplysninger bliver givet, og at der dermed hurtigt kan gives svar til virksomheden.

Det er umiddelbart hensigten, at det vil blive obligatorisk at foretage de ovenfor anførte ansøgninger digitalt fra 1. januar 2012. Den digitale ansøgningsmulighed vil blive tilgængelig for jordbrugsvirksomhederne i løbet af foråret 2011.

Overgang fra papirbaseret til digital kommunikation

For virksomheder der har et samlet dyrket areal på under 25 ha., og som efter lovens § 2, stk. 2, har pligt til at være registreret i Register for Gødningsregnskab, er der efter de allerede gældende regler for digital indberetning af f.eks. gødningsregnskab fastsat en overgangsperiode.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre lov, (Lovforslag L 10, Folketinget 2009-2010, fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren), at hovedparten af de jordbrugsvirksomheder, som skulle indgive indberetninger omfattet af lovforslaget, var fuldt it-parate. En af Fødevareministeriet gennemført analyse viste, at en mindre gruppe af jordbrugere med under 25 ha dyrket areal gennemgående ikke var it-parate. I lyset heraf blev der i lovforslaget (L 10 2009-2010) forudsat en overgangsperiode på 5 år efter lovens ikrafttræden, hvor det fortsat ville være muligt for denne gruppe at indberette på papir.

En overgangsperiode efter nærværende lovforslag vil blive samordnet med den beskrevne ordning, således at de to overgangsperioder udløber samtidigt.

Det vil endvidere være muligt for virksomheder efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital ansøgning. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet.

Til nr. 2

Det foreslås med stk. 2, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem ministeren og en virksomhed om forhold, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, ligeledes skal foregå digitalt, herunder eksempelvis via elektronisk post. Forslaget indebærer således, at ministeren kan pålægge virksomhederne at modtage henvendelser fra ministeren i digital form, for så vidt der er tale om henvendelser med direkte tilknytning til de i stk. 1 omtalte former for indberetning m.v. fra virksomhederne til Plantedirektoratet.

Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og virksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for ministeren.

Til nr. 3

Bestemmelsen i § 26 a, stk. 3, er overflødig, idet muligheden for at fastsætte regler om, at virksomheder efter ansøgning kan undtages fra pligten til at anvende digital kommunikation, allerede er indeholdt i forslaget til § 26 a, stk. 1. Dispensation vil dog kun undtagelsesvist blive givet, jf. bemærkninger til ændringspunkt 1.

Der er således ikke tale om en materiel ændring, men alene en lovteknisk justering, hvorved udformning af bestemmelsen tilpasses de øvrige ændringer i lovforslaget.

Til nr. 4

Stk. 4 og 5 viderefører i det væsentlige den eksisterende bestemmelse i stk. 4, idet der dog er foretaget en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 26 a, stk. 2, hvorefter det præciseres, at ministeren kan pålægge virksomheder at modtage kommunikation fra ministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, i digital form. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til ændringspunkt 2. Endvidere er der foretaget enkelte præciseringer, herunder en opsplitning af bestemmelsen i to stykker, med henblik på at give bestemmelsen en struktur, der svarer til lignende bestemmelser i lovforslaget.

Med stk. 6 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Økologiloven

Med forslaget til § 15 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler om pligt for jordbrugsbedrifter omfattet af loven til at anvende digital kommunikation i forbindelse med den årlige indberetning om økologisk jordbrugsproduktion.

Det er hensigten, at indberetningen vil skulle ske digitalt fra 1. januar 2012.

Forslaget indebærer, at oplysningerne ikke anses for modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

I 2010 er der ca. 2.700 jordbrugsbedrifter, der er autoriseret af Plantedirektoratet til økologisk drift. Bedrifterne skal hvert år i april måned indberette oplysninger om bedriftens planteproduktion i den løbende vækstsæson, herunder arealer, afgrødesammensætning og omlægningstidspunkter, bedriftens husdyrproduktion i det løbende kalenderår, herunder husdyrholdets størrelse, sammensætning og omlægningstidspunkter samt om græsningsrettigheder. Den årlige indberetning skal efter de gældende regler ske via Fællesskemaet.

Fællesskemaet anvendes bl.a. til at søge støtte under enkeltbetalingsordningen og til at foretage indberetninger for en række ordninger med hjemmel i landbrugsstøttelovgivningen, herunder også støtteordninger der vedrører økologiske bedrifter.

Skemaet findes i en velfungerende fuld elektronisk udgave. I 2010 blev det elektroniske skema anvendt af ca. 2.500 økologisk autoriserede jordbrugsbedrifter til at foretage den årlige indberetning. Kun ca. 200 valgte at anvende papirudgaven af skemaet.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 10 vil Fællesskemaet fra 2012 kun findes i digital form. Der henvises i øvrigt i det hele til bemærkningerne til § 10.

Med forslaget til § 15 a, stk. 1, etableres der hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at den årlige indberetning skal foregå digitalt. Det er hensigten, at hjemlen vil blive udnyttet med virkning for de indberetninger, der skal ske i april 2012 via Fællesskemaet.

På baggrund af det antal jordbrugsbedrifter, der allerede i dag anvender det digitale skema (Fællesskemaet), vurderes det, at de jordbrugsbedrifter, der er autoriseret til økologisk drift, generelt er it-parate.

Det vil imidlertid efter ansøgning være muligt at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil blive meddelt på baggrund af en konkret vurdering af ansøgers it-parathed. I vurderingen vil blandt andet indgå, om den pågældende ansøger tidligere har foretaget indberetningen digitalt.

Forslagets stk. 2 medfører, at det bliver muligt at fastsætte regler om, at kommunikation mellem ministeren og jordbrugsbedriften om forhold, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, ligeledes skal foregå digitalt, herunder eksempelvis via elektronisk post.

Forslaget indebærer således, at ministeren kan pålægge jordbrugsbedrifterne at modtage henvendelser fra ministeren i digital form, for så vidt der er tale om henvendelser med direkte tilknytning til de i stk. 1 omtalte former for indberetning m.v. fra jordbrugsbedrifterne til Plantedirektoratet.

Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og jordbrugsbedrifterne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på jordbrugsbedriftens vegne over for ministeren.

Med forslaget til stk. 3 bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte regler om vilkår for anvendelse af digital kommunikation, herunder om formater og brugen af digital signatur.

Efter forslaget til stk. 4 og 5 kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, som ministeriet sender digitalt til de jordbrugsbedrifter, som er omfattet af loven, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som ministeriet udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Der henvises til afsnit 5.4 i de almindelige bemærkninger. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Med stk. 6 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Til nr. 1

Med forslaget til § 9 a, stk. 1, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med registrering af produktionsvirksomheder, forhandlere, importører og distributører af gødning og jordforbedringsmidler m.v., anmeldelse af gødningsprodukter og jordforbedringsmidler m.v., samt indberetning af oplysninger om omsætning m.v. til brug for fastlæggelse af virksomhedernes betaling af udgifter ved kontrol og administration af loven.

Forslaget indebærer, at oplysningerne ikke anses for modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

Registrering af virksomheder

Alle virksomheder, der importerer, producerer, emballerer eller forhandler gødning og jordforbedringsmidler m.v. i Danmark, har siden 2008 skullet registreres i Fødevareministeriet, Plantedirektoratet. I 2010 er der registreret ca. 170 virksomheder, der har anmeldt gødning, jordforbedringsmidler m.v. Der anmeldes og afmeldes 5-10 virksomheder om året. Derudover er der knap 2000 virksomheder, landmænd, maskinstationer m.v., der videresælger gødning, som allerede er anmeldt. Af denne type virksomheder registreres og afmeldes ca. 300 virksomheder om året.

I forbindelse med registrering oplyser virksomhederne navn, adresse, CVR-nr. og de produkttyper, virksomheden vil handle med.

Fremadrettet vil det være muligt, at virksomheden kan blive registreret, uden at der er behov for manuel sagsbehandling.

Digital registrering af virksomheder vil sikre en hurtig og effektiv kommunikation mellem virksomhederne og myndighederne.

Udover de ovenfor nævnte virksomheder, skal virksomheder, der ønsker at købe og anvende gødning med indhold af mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammoniumnitrat, være registreret i Fødevareministeriet, Plantedirektoratet.

Det er vurderingen, at det alene er et begrænset antal virksomheder, der ikke er it-parate. Der skønnes på denne baggrund ikke at være behov for en overgangsperiode, men det vil efter forslaget til § 9 a, stk. 1, være muligt at fastsætte regler om, at virksomheder efter ansøgning kan opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet.

Anmeldelse af produkter

Efter reglerne skal virksomheder, der vil sælge et produkt omfattet af loven, anmelde dette til Fødevareministeriet, før markedsføring påbegyndes. Produkter, der ikke er anmeldt, kan ikke lovligt markedsføres i Danmark.

Anmeldelsen skal indeholde en række oplysninger om typebetegnelse, næringsstofindhold, herunder mængder og former, handelsnavn og øvrige emballagemærkning. Når alle nødvendige oplysninger er modtaget, og produktets deklaration er godkendt, meddeles dette til anmelderen. Produktet registreres herefter i fortegnelsen over anmeldte produkter, der offentliggøres på Fødevareministeriets hjemmeside. Der anmeldes årligt ca. 70 nye produkter. Anmelderen skal give 15-20 oplysninger pr. anmeldelse.

Antallet af virksomheder, der anmelder produkter, udgør ca. 170.

Med den foreslåede bestemmelse kan anmeldelserne foretages digitalt via internettet, hvorved det bliver muligt at sikre, at virksomhederne afgiver de nødvendige oplysninger til brug for vurdering af det anmeldte produkt. Derved skabes der mulighed for en hurtig og effektiv kommunikation mellem virksomhederne og myndighederne.

Indberetning af datagrundlag til brug for gebyrberegning

De virksomheder, der har anmeldt produkter, skal betale gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved kontrol og administration efter loven.

Indberetning af data til brug for myndighedens beregning af dette gebyr omfatter oplysninger om virksomhedens salg i det senest afsluttede kalenderår. Der er tale om en årlig tilbagevendende indberetning, som virksomhederne skal foretage.

Der udsendes fra Fødevareministeriet, Plantedirektoratet årligt ca. 170 breve med anmodning om indberetning af solgte mængder. Ca. 80 pct. af brevene sendes efter aftale med virksomhederne pr. e-mail. Oplysningerne afgives ved at udfylde et skema, som underskrives og indsendes til Plantedirektoratet. Ca. en tredjedel af indberetningerne kommer med post, en tredjedel pr. fax og en tredjedel pr. e-mail. Efterfølgende udstedes ca. 170 fakturaer.

Hvis en virksomhed ikke afgiver oplysningerne inden for en fastsat frist, vil virksomhedens omsatte mængder blive fastsat skønsmæssigt. Denne praksis vil blive videreført.

Ved digital indberetning vil virksomheden ved e-mail blive anmodet om at indberette de nødvendige oplysninger på et skema, som findes på internettet. Fakturering vil ligeledes ske elektronisk.

Det er umiddelbart hensigten at udnytte bemyndigelsen i forbindelse med de indberetninger af data, der danner grundlag for beregning af virksomhedernes betaling for kontrol og administration af loven for 2012. Oplysninger om omsætning og salg og produktion vil skulle indberettes primo 2012. Indberetningssystemet vil blive tilgængeligt i løbet af 2011.

Overgang fra papirbaseret til digital kommunikation

For så vidt angår virksomheder, der anmelder produkter, skønnes det, at hovedparten af virksomhederne er it-parate. Ca. 95 pct. af disse virksomheder har en hjemmeside, hvor de tilbyder deres kunder at anvende e-mail.

For disse virksomheder skønnes der ikke at være behov for en overgangsperiode. Der vil dog efter forslaget være mulighed for, at en virksomhed efter ansøgning kan blive fritaget for kravet om digital kommunikation, primært hvis der er tale om en mindre virksomhed. Dispensation forventes kun undtagelsesvist at blive givet.

For øvrige virksomheder omfattet af reguleringen er det vurderingen, at der alene er et begrænset antal virksomheder, der ikke er it-parate. Der skønnes på denne baggrund ikke at være behov for en overgangsperiode. Virksomheder vil efter ansøgning kunne opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation forventes også her kun undtagelsesvist at blive givet.

Det foreslås med stk. 2, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem ministeren og en virksomhed om forhold, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, ligeledes skal foregå digitalt, herunder eksempelvis via elektronisk post.

Forslaget til stk. 2 indebærer således, at ministeren kan pålægge virksomhederne at modtage henvendelser fra ministeren i digital form, for så vidt der er tale om henvendelser med direkte tilknytning til de i stk. 1 omtalte former for indberetning m.v. fra virksomhederne til Plantedirektoratet.

Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og virksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for ministeren.

Med forslaget til stk. 3 bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte regler om vilkår for virksomhedernes anvendelse af digital kommunikation, herunder om formater og brugen af digital signatur.

Efter forslaget til stk. 4 og 5 kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, som ministeren sender digitalt til virksomheder, som er omfattet af loven, i forbindelse med den i forslaget til § 1 a, stk. 2, nævnte kommunikation, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som ministeriet udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Der kan henvises til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Med stk. 6 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Til § 9

Lov om hold af dyr

Til nr. 1

Bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 3, i lov om hold af dyr indeholder allerede hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved indberetning af oplysninger om flytninger af svin og oplysninger om husdyrbrug til Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Med forslaget til stk. 3 udvides bestemmelsen således, at der også skabes hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at indberetning af oplysninger om flytninger af kvæg, får og geder samt oplysninger om fødsler, slagtning og dødsfald hos kvæg til CHR skal foregå digitalt.

Af bekendtgørelse nr. 1121 af 1. december 2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder fremgår det, at ejeren af en kvæg-, fåre- eller gedebesætning skal sikre, at flytning af dyr registreres i CHR senest 7 dage efter flytningen. Endvidere skal fødsler, slagtning og dødsfald hos kvæg registreres i CHR senest 7 dage efter hændelsen.

På hjemmesiden www.webdyr.dk kan ejere af besætninger med kvæg, får eller geder indberette flytninger samt fødsler, slagtninger og dødsfald hos kvæg. Besætningsejeren kan desuden indtelefonere oplysninger eller indsende en udfyldt seddel med oplysninger om hændelsen til indtastning indenfor 7 dage efter hændelsen til den lokale CHR-afdeling. Den digitale indberetningsprocent for kvæg samt får og geder var i 2009 på henholdsvis. 69 og 43 pct. Der skal anvendes et personligt brugernavn og adgangskode for, at besætningsejeren kan logge på hjemmesiden. En mere moderne og brugervenlig version stod klar til brug ultimo 2010. Der vil blive iværksat en målrettet informationskampagne.

Med den foreslåede udformning af stk. 3, er det - som hidtil - muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse grupper af virksomheder ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommunikation.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre lov, (Lovforslag L 10, Folketinget 2009-2010, fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren), at undtagelsen for så vidt angår flytning af svin og indberetning af oplysninger om husdyrbrug til CHR vil kunne tænkes anvendt for grupper af landbrug, hvor landbrugets størrelse målt i antal hektar eller dyr generelt taler for at undtage sådanne virksomheder fra kravet om digital indberetning. Undtagelsen beror på en vurdering af, at særligt ældre landmænd med en mindre bedrift eller et mindre husdyrhold generelt er mindre it-parate end flertallet af landbrugere, og hvor virksomhedens beskedne økonomiske størrelse ikke gør dem i stand til at lade andre varetage den digitale indberetning. Det er hensigten at lægge de samme kriterier til grund ved fastsættelsen af reglerne for indberetning af flytning af kvæg, får og geder samt af fødsler, slagtning og dødsfald af kvæg til CHR.

Herudover vil det være muligt for virksomheden efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet.

Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og virksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for ministeren.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til 2. pkt. i den gældende § 6, stk. 3. Der kan i denne forbindelse henvises til bemærkningerne til § 6 i lovforslag 2009/LSF 10. Der foreslås en præcisering, og bestemmelsen foreslås indsat i et selvstændigt stykke. Herved får bestemmelsen en struktur, der svarer til lovforslagets øvrige bestemmelser om digital indberetning.

Til nr. 3

Den gældende § 6, stk. 4, i lov om hold af dyr bemyndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser om, at visse afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, som afsender. Med forslaget til stk. 5 præciseres det, at bemyndigelsen ikke alene angår afgørelser, men også andre dokumenter, der alene er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling. Der kan henvises til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsen i den gældende § 6, stk. 4, omfatter alene visse dokumenter og meddelelser m.v., som ministeriet sender digitalt til virksomheden i forbindelse med den pågældende indberetning. Da ikke alle virksomheder vil være omfattet af pligten til at indberette og kommunikere digitalt, vil der stadig være behov for at udsende meddelelser og afgørelser på papir. Med forslaget til stk. 6 skabes der mulighed for at udvide rækkevidden af stk. 4, således at alle typer afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Fødevareministeriet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på afgørelser og andre dokumenter, som ministeriet sender digitalt, og på afgørelser og andre dokumenter, som sendes på papir med almindelig post.

Med stk. 7 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Til § 10

Landbrugsstøtteloven

Det foreslåede stk. 1 giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indgivelse af ansøgninger og indberetninger efter de i landbrugsstøttelovens § 1 nævnte forordninger.

I § 1, stk. 4, i den gældende lov om administration af Det europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, er der hjemmel til at fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i henhold til EF's forordninger om markedsordningerne m.v. nævnt i § 1, stk. 1 og 2, samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser.

Med hjemmel i lovens § 1, stk. 4, er der fastsat krav om anvendelse af et særligt skema, benævnt Fællesskema. Med det foreslåede stk. 1 præciseres det, at ministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mellem jordbrugsvirksomhederne og den ansvarlige myndighed. Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og jordbrugsvirksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på jordbrugsvirksomhedens vegne over for ministeren.

Fællesskema anvendes hvert år i april til at søge støtte og foretage indberetning for en række ordninger med hjemmel i forordningerne under landbrugsstøttelovens § 1. Udover disse ordninger, anvendes Fællesskemaet også til at ansøge og indberette for en række ordninger omfattet af andre love, herunder lovene i lovforslagets §§ 6-7, 11-13 og 16.

De støtteordninger og indberetninger, der i 2010 er omfattet af Fællesskemaet, er følgende:

Det er for tiden obligatorisk at anvende Fællesskema til ansøgning og indberetning under følgende ordninger med hjemmel i landbrugsstøtteloven: Enkeltbetaling, støtte til særlige afgrøder (stivelseskartofler), støtte til tørret foder, præmieordning for handyr og moderfår (alene indberetning af landbrugsarealer - støtteansøgning ikke omfattet), særlig støtte til ekstensivt landbrug, støtte til etablering af energiafgrøder samt tilskud til pleje af permanente græsarealer.

Der er således hensigten, at bemyndigelsen udnyttes i forhold til ordningerne omfattet af Fællesskemaet.

Fællesskema findes i en velfungerende og fuld elektronisk udgave på Fødevareministeriets internetportal, www.fvm.dk. Det er et krav, at der for en række af ordningerne sammen med Fællesskema indgives et markkort. Markkort kan også indgives elektronisk. Det er i de i medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4, udstedte bekendtgørelser et formkrav, at alle jordbrugsvirksomheder skal benytte Fællesskemaet, når de søger og indberetter under ordninger omfattet af Fællesskemaet. Jordbrugsvirksomhederne vælger i dag selv, om de vil benytte den elektroniske udgave eller en papirversion.

I 2010 modtog FødevareErhverv ca. 50.000 Fællesskemaer. Af disse var ca. 45.000 (90 %) elektroniske. Andelen af digitale ansøgninger er vokset hvert år siden 2005.

Med den foreslåede ændring er det hensigten, at formkravet specificeres således, at det bliver obligatorisk at benytte den elektroniske version af Fællesskema til at indgive de oplysninger, det i dag er obligatorisk at indgive på Fællesskema. Det vil ligeledes blive obligatorisk at indgive markkort elektronisk. Oplysningerne anses ikke for modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde.

Indgivelse af Fællesskema og markkort kan i dag foregå via en elektronisk internetløsning via Fødevareministeriets internetportal samt via virksomhedsportalen, www.virk.dk.

Med den foreslåede bestemmelse er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse grupper af jordbrugsvirksomheder ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital ansøgning og indberetning.

I 2010 var der 5.531 jordbrugsvirksomheder, der indgav Fællesskemaet på papir. Det er på den baggrund hensigten at undtage visse grupper af jordbrugsvirksomheder for pligten - i hvert fald det første år - til at indgive digital ansøgning og indberetning. Overgangsordningen vil gælde for de virksomheder, der falder indenfor de definerede grupper. Grupperne tænkes defineret ud fra arealstørrelse målt i hektar. Det vil endvidere efter ansøgning være muligt at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil dog kun undtagelsesvist blive givet.

Under overgangsperioden er det hensigten at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder, der ikke opfylder kravene til at være omfattet af overgangsordningen, men som alligevel ansøger eller indberetter på papir ved dispensation får en frist til elektronisk indgivelse. Overholdes fristen, vil ansøgningen eller indberetningen blive anset for at være modtaget den dag, papiransøgningen eller indberetningen blev modtaget. Modtages den elektroniske ansøgning eller indberetning efter fristens udløb, vil den blive anset for modtaget den dag, den er indgivet. Modtages ansøgning eller indberetning ikke elektronisk, vil den blive anset for at være ikke-modtaget, med de konsekvenser det har ikke at indgive en ansøgning eller indberetning.

I dag er der krav om, at visse dokumenter skal indsendes i papirform. Et eksempel herpå er originale mærkesedler fra frøsække i forbindelse med dyrkning af arealer med hamp. Med den foreslåede bestemmelse er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse dokumenter fortsat skal indsendes i papirform.

Det er umiddelbart hensigten at udnytte bemyndigelsen i forbindelse med fastlæggelse af reglerne ved indgivelse af Fællesskema i 2012. Fællesskemaet vil skulle indgives senest den 24. april 2012. Ansøgninger og indberetninger vil således fra 2012 være omfattet af kravet om obligatorisk digital ansøgning og indberetning.

Den efterfølgende kommunikation i anledning af indgivne ansøgninger og indberetninger vil på bekendtgørelsesniveau blive gjort obligatorisk digital i takt med, at udviklingen af it-systemer, jordbrugernes it-parathed m.v. giver mulighed for det.

Med forslagets stk. 2 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Det er hensigten, at det i bekendtgørelsen specificeres, at der er krav om, at indberetning af alle oplysninger til ansøgninger og indberetninger skal ske ved brug af Fødevareministeriets internetportal.

Det foreslås med stk. 3 og 4, at der kan fastsættes regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som ministeriet udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Der kan henvises til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Det foreslåede stk. 5 fastlægger, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed, revisor eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Indleveringsfristen fastsættes på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i gældende EU-forordninger, hvorefter fristen alene kan fraviges med henvisning til force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, vil ændre den generelle indleveringsfrist ved it-problemer, såfremt der skønnes at være behov herfor. Opstår problemerne så tæt på indleveringsfristen, at fristen for ansøgning om for ansøgning om udbetaling af tilskud eller indberetninger ikke kan rykkes i tide, vil for sent indkomne ansøgninger eller indberetninger ud fra en individuel vurdering alligevel kunne blive anset for rettidigt indkommet. For ansøgninger om udbetaling af tilskud vil den individuelle vurdering blive foretaget efter reglerne om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 75 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Landdistriktsloven

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10.

Den gældende lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) er etableret med henblik på at skabe grundlag for regeringens gennemførelse af EU's landdistriktsstøttepolitik, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

I den gældende landdistriktslov er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiget til at yde tilskud til en række foranstaltninger og til at fastsætte regler om foranstaltningerne, herunder om betingelser for tilskud, størrelse og udbetaling af tilskud, prioritering og udvælgelse af ansøgninger, reduktion af ansøgt tilskud, og om bortfald og tilbagebetaling af tilskud. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har endvidere i § 5 bemyndigelse til at fastsætte regler om ansøgning efter loven, om administrationen af de af loven omhandlede tilskudsordninger og om regnskab og revision vedrørende bevilget tilskud efter loven.

En del af de tilskudsordninger, der kan etableres i medfør af landdistriktsloven, vedrører bæredygtig anvendelse af jordbrugsarealer som f.eks. miljøvenligt jordbrug, hvor tilskuddet ydes med et beløb pr. ha. jord omfattet af den pågældende tilskudsordning (herefter kaldet arealbaserede tilskudsordninger). Disse tilskudsordninger er flerårige, og der skal efter de EU-regler, der gælder for ordningerne, hvert år indsendes anmodning om udbetaling af tilskud.

Med hjemmel i lovens § 5 er der i bekendtgørelserne for en række af de arealbaserede støtteordninger under landdistriktsloven fastsat bestemmelser om, at ansøgning om tilsagn om tilskud og anmodning om udbetaling af de årlige tilskud skal ske på et særligt skema benævnt »Fællesskema«. Der kan endvidere i enkelte bekendtgørelser være fastsat krav om indberetning af andre forhold i »Fællesskema«.

Om fakta vedrørende anvendelse af Fællesskema henvises til bemærkningerne vedrørende § 10.

Med stk. 2 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med ansøgning om tilsagn om tilskud og i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud samt i forbindelse med indberetning af andre forhold vedrørende tilskudsordninger med hjemmel i loven. Det er således hensigten, at bemyndigelsen udnyttes i forhold til arealbaserede tilskudsordninger, med krav om brug af »Fællesskema«. Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og jordbrugsvirksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på jordbrugsvirksomhedens vegne over for ministeren.

»Fællesskema« anvendes hvert år i april til at søge om tilsagn om tilskud under de nævnte arealbaserede ordninger og til at anmode om udbetaling af årets tilskud. Jordbrugsvirksomhederne vælger i dag selv, om de vil benytte den elektroniske version af »Fællesskema«. Med den foreslåede ændring er det hensigten at det specificeres, at det bliver obligatorisk at benytte den elektroniske version af »Fællesskema«, herunder at indgive de til ansøgningerne knyttede markkort elektronisk.

Med den foreslåede bestemmelse er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse grupper af jordbrugsvirksomheder ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital ansøgning og anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetning af andre forhold. Det er på den baggrund hensigten at undtage visse grupper af jordbrugsvirksomheder for pligten - i hvert fald det første år - til at indgive digital ansøgning og indberetning. Overgangsordningen vil gælde for de virksomheder, der falder inden for definerede grupper. Grupperne tænkes defineret ud fra arealstørrelse målt i antal hektar. Det vil endvidere efter ansøgning være muligt at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil dog kun undtagelsesvist blive givet.

Under overgangsperioden er det hensigten at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder, der ikke opfylder kravene til at være omfattet af overgangsordningen, men som alligevel benytter papirversionen af »Fællesskema« ved dispensation får en frist til elektronisk indgivelse. Overholdes fristen, vil ansøgningen om tilsagn eller ansøgningen om udbetaling blive anset for at være modtaget den dag papirversionen af skemaet blev modtaget. Modtages den elektroniske ansøgning om tilsagn eller ansøgning om udbetaling af tilskud efter fristens udløb, vil den blive anset for ikke at være modtaget, med de konsekvenser det har ikke at indgive en ansøgning eller betalingsanmodning.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i forbindelse med fastlæggelse af reglerne forud for perioden for indgivelse af ansøgning, betalingsanmodning eller indberetning for 2012. Fællesskemaet vil skulle indgives senest den 24. april 2012. Ansøgninger, betalingsanmodninger og visse indberetninger vil således fra 2012 være omfattet af kravet om obligatorisk digital ansøgning og digital anmodning om udbetaling af årets tilskud.

Den efterfølgende kommunikation i anledning af indgivne ansøgninger, betalingsanmodninger og indberetninger vil på bekendtgørelsesniveau blive gjort obligatorisk digital i takt med, at udviklingen af it-systemer, jordbrugernes it-parathed m.v. giver mulighed for det.

Med forslagets stk. 3 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale platforme og digital signatur. Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes krav om, at indberetning af alle oplysninger til ansøgninger, betalingsanmodninger og indberetninger skal ske ved brug af Fødevareministeriets internetportal.

Det foreslås med stk. 4 og 5, at der kan fastsættes regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som ministeriet udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Der kan henvises til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Med stk. 6 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed, revisor eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil.

Fristen for ansøgning om tilsagn fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Fristen for ansøgning om udbetaling af tilskud skal ifølge EU-forordningerne indgives inden for fristen for ansøgning om enkeltbetaling. Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, vil ændre fristen for ansøgning om tilsagn eller fristen for ansøgning om udbetaling af tilskud ved it-problemer, såfremt der skønnes at være behov herfor. Opstår problemerne så tæt på indleveringsfristen, at fristen for ansøgning om tilsagn, fristen for ansøgning om udbetaling af tilskud eller indberetninger ikke kan rykkes i tide, vil for sent indkomne ansøgninger eller indberetninger ud fra en individuel vurdering alligevel kunne blive anset for rettidigt indkommet. For ansøgninger om udbetaling af tilskud vil den individuelle vurdering blive foretaget efter reglerne om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 75 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 12

Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10.

I forbindelse med vedtagelsen af den gældende landdistriktslov (lov nr. 316 af 31. marts 2007) ændredes titlen på den daværende lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne til lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009. Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. regulerer fortsat bl.a. en række tilsagn om tilskud til landbrugsmetoder, der sigter på at beskytte miljøet og bevare naturen, og som er udstedt i medfør af loven.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i lovens § 16 bemyndigelse til at fastsætte regler om ansøgning efter loven og om administrationen af de af loven omhandlede ordninger.

En del af de ordninger, der er givet tilsagn om tilskud til under loven, vedrører bæredygtig anvendelse af jordbrugsarealer som f.eks. miljøvenligt jordbrug, hvor tilskuddet ydes med et beløb pr. ha. jord omfattet af den pågældende tilskudsordning (herefter kaldet arealbaserede tilskudsordninger).

Med hjemmel i lovens § 16 er der i bekendtgørelserne for en række af de arealbaserede støtteordninger under lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. fastsat bestemmelser om, at anmodning om udbetaling af de årlige tilskud skal ske på et særligt skema benævnt »Fællesskema«. Der kan endvidere i enkelte bekendtgørelser være fastsat krav om indberetning af andre forhold i »Fællesskema«.

Om fakta vedrørende anvendelse af Fællesskema henvises til bemærkningerne vedrørende § 10.

Med stk. 2 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud samt i forbindelse med indberetning af andre forhold vedrørende tilskudsordninger med hjemmel i loven. Det er således hensigten, at bemyndigelsen udnyttes i forhold til arealbaserede tilskudsordninger med krav om brug af »Fællesskema«. Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og jordbrugsvirksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på jordbrugsvirksomhedens vegne over for ministeren.

»Fællesskema« anvendes hvert år i april til at anmode om udbetaling af årets tilskud. Jordbrugsvirksomhederne vælger i dag selv, om de vil benytte den elektroniske version af »Fællesskema«. Med den foreslåede ændring er det hensigten, at det specificeres, at det bliver muligt at stille krav om anvendelse af den elektroniske version af »Fællesskema«, herunder at indgive de til ansøgningerne knyttede markkort elektronisk.

Med den foreslåede bestemmelse er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse grupper af jordbrugsvirksomheder ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetning af andre forhold. Det er på den baggrund hensigten at undtage visse grupper af jordbrugsvirksomheder for pligten - i hvert fald det første år - til at indgive digital anmodning om indberetning. Overgangsperioden vil gælde for de virksomheder, der falder inden for definerede grupper. Grupperne tænkes defineret ud fra arealstørrelse målt i antal hektar. Det vil endvidere efter ansøgning være muligt at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil dog kun undtagelsesvist blive givet.

Under overgangsperioden er det hensigten at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder, der ikke opfylder kravene til at være omfattet af overgangsordningen, men som alligevel benytter papirversionen af »Fællesskema« ved dispensation får en frist til elektronisk indgivelse. Overholdes fristen, vil anmodningen om udbetaling eller indberetning blive anset for at være modtaget den dag papirversionen af skemaet blev modtaget. Modtages den elektroniske anmodning om udbetaling af tilskud eller indberetning efter fristens udløb, vil den blive anset for ikke at være modtaget, med de konsekvenser det har ikke at indgive betalingsanmodning eller indberetning rettidigt.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i forbindelse med fastlæggelse af reglerne forud for perioden for indgivelse af betalingsanmodninger eller indberetning for 2012. Fællesskemaet vil skulle indgives senest den 24. april 2012. Betalingsanmodninger eller visse indberetninger vil således fra 2012 være omfattet af kravet om obligatorisk anvendelse af den elektroniske version af »Fællesskema«.

Den efterfølgende kommunikation i anledning af indgivne betalingsanmodninger og indberetninger vil på bekendtgørelsesniveau blive gjort obligatorisk digital i takt med, at udviklingen af it-systemer, jordbrugernes it-parathed m.v. giver mulighed for det.

Med forslagets stk. 3 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale platforme og digital signatur. Det er hensigten, at der i bekendtgørelserne fastsættes krav om, at indberetning af alle oplysninger til betalingsanmodninger og indberetninger skal ske ved brug af Fødevareministeriets internetportal.

Det foreslås med stk. 4 og 5, at der kan fastsættes regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som ministeriet udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Der kan henvises til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Med stk. 6 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den, som ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed, revisor eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil.

Fristen for anmodning om udbetaling af tilskud skal ifølge bekendtgørelserne indgives inden for fristen for ansøgning om enkeltbetaling. Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, vil ændre fristen for anmodning om udbetaling af tilskud ved IT-problemer, såfremt der skønnes at være behov herfor. Opstår problemerne så tæt på indleveringsfristen, at fristen for ansøgning om udbetaling af tilskud eller indberetninger ikke kan rykkes i tide, vil for sent indkomne ansøgninger ud fra en individuel vurdering alligevel kunne blive anset for rettidigt indkommet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10.

Der gives ikke længere tilsagn om tilskud under strukturudviklingsloven jf. lovbekendtgørelse 192 af 26. marts 1999. Strukturudviklingsloven regulerer dog fortsat bl.a. en række tilsagn om tilskud til miljøvenligt jordbrug, som er udstedt i medfør af loven.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i lovens § 11 bemyndigelse til at fastsætte regler om ansøgning efter loven og om administrationen af de af loven omhandlede ordninger.

En del af de ordninger, der er givet tilsagn om tilskud til under loven, vedrører miljøvenligt jordbrug, hvor tilskuddet ydes med et beløb pr. ha. jord omfattet af den pågældende tilskudsordning (herefter kaldet arealbaserede tilskudsordninger).

Med hjemmel i lovens § 11 er der i bekendtgørelserne for en række af de arealbaserede ordninger fastsat bestemmelser om, at anmodning om udbetaling af de årlige tilskud skal ske på et særligt skema benævnt »Fællesskema«. Der kan endvidere i enkelte bekendtgørelser være fastsat krav om indberetning af andre forhold i »Fællesskema«.

Om fakta vedrørende anvendelse af Fællesskema henvises til bemærkningerne vedrørende § 10.

Med stk. 3 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud samt i forbindelse med indberetning af andre forhold vedrørende tilskudsordninger med hjemmel i loven. Det er således hensigten, at bemyndigelsen udnyttes i forhold til arealbaserede tilskudsordninger med krav om brug af »Fællesskema«. Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og jordbrugsvirksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på jordbrugsvirksomhedens vegne over for ministeren.

»Fællesskema« anvendes hvert år i april til at anmode om udbetaling af årets tilskud. Jordbrugsvirksomhederne vælger i dag selv, om de vil benytte den elektroniske version af »Fællesskema«. Med den foreslåede ændring er det hensigten, at det specificeres, at det bliver muligt at stille krav om anvendelse af den elektroniske version af »Fællesskema«, herunder at indgive de til ansøgningerne knyttede markkort elektronisk.

Med den foreslåede bestemmelse er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte regler om, at visse grupper af jordbrugsvirksomheder ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital anmodning om udbetaling af tilskud samt indberetning af andre forhold.

Det er på den baggrund hensigten, at undtage visse grupper jordbrugsvirksomheder for pligten - i hvert fald det første år - til at indgive digital anmodning om tilskud og indberetning. Overgangsordningen vil gælde for de virksomheder, der falder inden for definerede grupper. Grupperne tænkes defineret ud fra arealstørrelse målt i antal hektar. Det vil endvidere efter ansøgning være muligt at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil dog kun undtagelsesvist blive givet.

Under overgangsperioden er det hensigten at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder, der ikke opfylder kravene til at være omfattet af overgangsordningen, men som alligevel benytter papirversionen af »Fællesskema« ved dispensation får en frist til elektronisk indgivelse. Overholdes fristen, vil anmodningen om udbetaling eller indberetning blive anset for at være modtaget den dag papirversionen af skemaet blev modtaget. Modtages den elektroniske anmodning om udbetaling af tilskud eller indberetning efter fristens udløb, vil den blive anset for ikke at være modtaget, med de konsekvenser det har ikke at indgive betalingsanmodning eller indberetning rettidigt.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i forbindelse med fastlæggelse af reglerne forud for perioden for indgivelse af betalingsanmodning eller indberetning for 2012. Fællesskemaet vil skulle indgives senest den 24. april 2012. Betalingsanmodninger og visse indberetninger vil således fra 2012 være omfattet af kravet om obligatorisk anvendelse af den elektroniske version af »Fællesskema«.

Den efterfølgende kommunikation i anledning af indgivne betalingsanmodninger og indberetninger vil på bekendtgørelsesniveau blive gjort obligatorisk digital i takt med, at udviklingen af it-systemer, jordbrugernes it-parathed m.v. giver mulighed for det.

Med stk. 4 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale platforme og digital signatur. Det er hensigten, at der i bekendtgørelserne fastsættes krav om, at indberetning af alle oplysninger til betalingsanmodninger og indberetninger, skal ske ved brug af Fødevareministeriets internetportal.

Det foreslås med stk. 5 og 6, at der kan fastsættes regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Hjemlen kan anvendes på alle dokumenter, som ministeriet udsteder eksempelvis standardbreve i form af rykkerbreve og lignende. Der kan henvises til afsnit 5.4. i de almindelige bemærkninger. Desuden kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Med stk. 7 foreslås fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, har sendt, er den pågældende virksomhed, revisor eller rådgiver, som meddelelsen er sendt til, adressat for meddelelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil.

Fristen for anmodning om udbetaling af tilskud skal ifølge bekendtgørelserne indgives inden for fristen for ansøgning om enkeltbetaling. Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, vil ændre fristen for anmodning om udbetaling af tilskud ved it-problemer, såfremt der skønnes at være behov herfor. Opstår problemerne så tæt på indleveringsfristen, at fristen for anmodning om udbetaling af tilskud eller indberetninger ikke kan rykkes i tide, vil for sent indkomne anmodninger ud fra en individuel vurdering alligevel kunne blive anset for rettidigt indkommet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 14

Lov om miljøbeskyttelse

Til nr.1

Bestemmelserne i den foreslåede § 35, stk. 3-7, er alle nye.

Det foreslåede § 35, stk. 3, giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indgivelse af ansøgninger efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Ifølge den gældende lovs § 33 skal de virksomheder, som er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2, (bekendtgørelse nr. 1640 af 13/12/2006 om godkendelse af listevirksomhed med senere ændringer), have en miljøgodkendelse, før de anlægges eller påbegyndes, udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt. Godkendelsesmyndighed er enten kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen.

Med hjemmel i lovens § 35, stk. 2, har ministeren fastsat regler om, hvilke oplysninger en ansøgning skal indeholde. Oplysningskravene fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3-5.

Der foreligger i dag ikke skemaer eller andre formkrav til ansøgningen end de oplysningskrav, der stilles i bekendtgørelsen, og der er heller ikke i loven hjemmel til at fastsætte sådanne. Der er imidlertid etableret en frivillig ordning, hvorefter virksomhederne med »Digital ansøgning om miljøgodkendelse« via Virk.dk kan ansøge om miljøgodkendelse. Den ansøgningsformular, der ligger i det digitale ansøgningssystem, svarer til de krav, der stilles i godkendelsesbekendtgørelsen.

Når en virksomhed har udfyldt/udarbejdet en ansøgning via systemet, sendes den med e-mail til - afhængig af virksomhedstypen - enten kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen, som en vedhæftet fil.

Der er ca. 6.500 virksomheder, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomhederne ansøger om miljøgodkendelse ved nyetablering, når driften ændres eller ved udvidelser alt efter behov. Der forventes ca. 500-600 ansøgninger om året. Langt de fleste drejer sig om ændringer eller udvidelser af eksisterende virksomheder.

Med den nye § 35, stk. 3, foreslås det, at miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om digital indsendelse af ansøgninger og om digital kommunikation mellem godkendelsesmyndigheden og ansøger.

Kravet om digital kommunikation i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse ændrer ikke på den nuværende arbejdsgang i forbindelse med godkendelse, men systemet kan naturligvis blive udbygget med tiden. Bemyndigelsen vil således også kunne anvendes til at stille krav om, at kommunikation mellem myndighed og virksomhed i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling sker digitalt, herunder også at selve afgørelsen om miljøgodkendelse meddeles digitalt.

Bemyndigelsen vil først blive udnyttet, når der foreligger et gennemprøvet og driftsikkert system.

Med begrebet »ansøger« menes såvel den ansøgende virksomhed som andre, der ansøger på dennes vegne, f.eks. en eventuel konsulent eller advokat. Derimod kan bemyndigelsen ikke anvendes til at stille krav om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med f.eks. høring af andre parter end ansøgeren selv. Der sker heller ikke hermed ændringer i forhold til de gældende regler om foretagelse af offentlig høring over udkast til afgørelser m.v.

Der vil blive indsat en undtagelsesbestemmelse for udenlandske ansøgere i den bekendtgørelse, der udstedes efter bestemmelsen, i det omfang der i de digitale ordninger bliver fastsat krav om brug af digital signatur eller lignende sikkerhedsordninger, som ikke kan fås af udlændinge. Da udenlandske ansøgere (dvs. ansøgere bosat udenfor Danmark) ikke kan få tildelt dansk digital signatur, er det vurderingen, at sådanne ordninger er i strid med EF-traktaten, samt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked i forhold til udenlandske virksomheder, der er omfattet servicedirektivets anvendelsesområde. Der henvises herom til afsnit 12 i de almindelige bemærkninger ovenfor.

Det er ikke hensigten herudover at fastsætte overgangsordninger eller undtagelser, da det vurderes, at listevirksomhederne har tilstrækkelige digitale kompetencer, og der vil være en lang indkøringsperiode for systemet. Samtidig vil den fulde effektivisering ved systemet kun kunne opnås ved indførelse af kravet for alle virksomheder.

Retsvirkningen af at undlade at indsende ansøgningen via det digitale system vil være, at ansøgningen ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af godkendelsesmyndigheden.

Bemyndigelsen i det foreslåede stk. 4 til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.v. forventes udnyttet til bl.a. at fastsætte krav om brugen af et bestemt ansøgningssystem, der opfylder oplysningskravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 - 5.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 5 forventes udnyttet til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser fra myndigheden digitalt. Omfattet er alle dokumenter, som de omhandlede myndigheder udsteder på de pågældende områder, således at dokumenterne kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Det er væsentligt, at den person, som er ansvarlig for afgørelsen, kan identificeres entydigt. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afs. 5.4.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 6 til at fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender, kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om f.eks. maskinel udsendelse af kvittering for modtagelse af ansøgningen.

Med forslagets stk. 7 fastsættes det, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for meddelelsens adressat, uanset om den er kommet til vedkommendes kundskab. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger. Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, f.eks. fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.

Det bemærkes endelig, at uanset de mere detaljerede bestemmelser, som dette lovforslag indeholder om digitaliseringskrav m.v., indebærer dette ingen ændring i rækkevidden af øvrige bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, som indeholder bemyndigelser til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om formkrav m.v. i forbindelse med ansøgninger og indberetninger.

Til § 15

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Til nr. 1

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 18, stk. 3, ophæves. Den gældende bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, i hvilken form en ansøgning skal indgives og om udarbejdelse af et særligt skema til brug for ansøgning om tilladelse efter § 10. Når der udstedes regler med hjemmel i den foreslåede nye § 18 a, jf. nedenfor under nr. 2, bliver bestemmelsen imidlertid overflødig, hvorfor denne foreslås ophævet. Dette vil imidlertid først kunne ske på det tidspunkt, hvor regler med hjemmel i den nye § 18 a er trådt i kraft. Det foreslås derfor i lovforslagets § 18, stk. 2, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ophævelsen.

Til nr. 2

Ifølge §§ 10-12 i den gældende lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal husdyrbrug, før de etableres, udvides eller ændres, bygningsmæssigt og/eller driftsmæssigt, have en godkendelse eller tilladelse. Ifølge § 16 i denne lov skal modtagere af husdyrgødning fra godkendte brug have en arealgodkendelse hertil. Efter § 17, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at kravet om forudgående tilladelse efter § 10 og godkendelse efter § 11 eller § 12 for nærmere specificerede dyrearter indtræder ved en lavere grænse end den minimumsgrænse på 15 dyreenheder, der er fastsat i § 10, stk. 1. Endvidere skal visse ikke-godkendelsespligtige ændringer anmeldes efter § 17, stk. 3. Kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed.

Med hjemmel i lovens nugældende § 18 har ministeren fastsat regler om, hvilke oplysninger en ansøgning skal indeholde. Oplysningskravene til ansøgning om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug), og ansøgningen skal udfyldes på baggrund af det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3. Efter godkendelsesbekendtgørelsens § 5 skal ansøgninger om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 og anmeldelser efter § 17 jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 15 udarbejdes på det ansøgningssystem, der fremgår af http://www.husdyrgodkendelse.dk eller på et andet digitalt system, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 5. Det elektroniske system med digitale ansøgninger har fungeret siden 1. januar 2007.

Den foreslåede nye § 18 a viderefører og udvider miljøministerens mulighed for at fastsætte regler om anvendelse af et digitalt ansøgningssystem, ligesom der som noget nyt kan fastsættes regler om digital kommunikation mellem kommunalbestyrelsen og ansøgeren.

Den foreslåede nye § 18 a, stk. 1, giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indgivelse af ansøgninger med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens §§ 10-12 og 16, § 17, stk. 2, samt anmeldelser efter § 17, stk. 3, 2. pkt.

Det er således tanken ligeledes at gøre digital indsendelse af ansøgning om tilladelse efter husdyrgodkendelseslovens § 10 obligatorisk sammen med godkendelsesordningen i § 17, stk. 2, og anmeldelsesordningen i § 17, stk.3.

§ 10 tilladelserne omfatter etablering, udvidelse eller ændring af mindre husdyrbrug mellem 15 og 75 dyreenheder. Efter § 17, stk. 2 kan miljøministeren fastsætte regler om, at kravet om forudgående tilladelse efter § 10 og godkendelse efter § 11 eller § 12 for nærmere specificerede dyrearter indtræder ved en lavere grænse end den minimumsgrænse på 15 dyreenheder, der er fastsat i § 10, stk. 1. § 17, stk. 3, 2.pkt., omhandler anmeldelsesordninger for ikke-godkendelsespligtige ændringer.

Ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk vil i løbet af 2011 blive tilpasset til at kunne håndtere § 10-ansøgninger og ansøgninger efter § 17, stk. 2 samt anmeldelser efter § 17, stk.3, analogt til de øvrige ansøgninger om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16. Ordningen forventes dog først gjort obligatorisk for § 10-ansøgninger, når systemet er digitalt modnet, hvilket forventes i 2012.

Der er ca. 15.000 husdyrbrug, der er omfattet af størrelsesgrænserne i husdyrgodkendelseslovens § 10. Husdyrbrugene ansøger om miljøgodkendelse ved nyetablering, når driften ændres eller ved udvidelser alt efter behov. Der forventes ca. 400-500 ansøgninger om året. Langt de fleste drejer sig om ændringer eller udvidelser af eksisterende husdyrbrug.

Kravet om digital kommunikation i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse ændrer ikke på den nuværende arbejdsgang i forbindelse med godkendelse, men systemet kan naturligvis blive udbygget med tiden. Bemyndigelsen vil således også kunne anvendes til at stille krav om, at kommunikation mellem myndighed og ansøger i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling sker digitalt, herunder også at selve afgørelsen om husdyrgodkendelse meddeles digitalt.

Bemyndigelsen for så vidt angår § 10-brugene og anmeldelser efter regler, udstedt i medfør af § 17, stk. 3, 2.pkt. vil bortset fra anmeldelser efter godkendelsesbekendtgørelsens § 15 først blive udnyttet, når der foreligger et gennemprøvet og driftsikkert system.

Det er alle ansøgere og anmeldere, som søger om godkendelse m.v. eller foretager anmeldelser, som er omfattet af den obligatoriske digitalisering. Dette gælder uanset, om der er tale om fysiske personer eller ej.

Med begrebet »ansøgeren« og »anmelderen« i stk. 1 menes såvel den, som ansøger eller anmelder, såvel som andre, der ansøger eller anmelder på dennes vegne, f.eks. en eventuel konsulent eller advokat. Derimod kan bemyndigelsen ikke anvendes til at stille krav om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med f.eks. høring af andre parter end ansøgeren selv. Der sker heller ikke hermed ændringer i forhold til de gældende regler om foretagelse af offentlig høring over udkast til afgørelser m.v.

Det er ikke hensigten at fastsætte overgangsordninger eller undtagelser, da det vurderes, at for langt hovedparten af ansøgerne vil eksterne landbrugskonsulenter søge på vegne af husdyrbrugerne, og at ansøgergruppen i øvrigt har tilstrækkelige digitale kompetencer. Samtidig vil den fulde effektivisering ved systemet kun kunne opnås ved indførelse af kravet for alle husdyrbrug.

Der vil blive indsat en undtagelsesbestemmelse for udenlandske ansøgere og anmeldere i den bekendtgørelse, som udstedes efter bestemmelsen, i det omfang der i de digitale ordninger bliver fastsat krav om brug af digital signatur eller lignende sikkerhedsordninger, som ikke kan fås af udlændinge. Da udenlandske ansøgere (dvs. ansøgere bosat udenfor Danmark) ikke kan få tildelt dansk digital signatur, er det vurderingen, at sådanne ordninger er i strid med EF-traktaten. Der henvises herom til afsnit 12 i de almindelige bemærkninger ovenfor.

Retsvirkningen af at undlade at indsende en ansøgning eller anmeldelse via det digitale system vil være, at ansøgning eller anmeldelse ikke kan anses for modtaget. En ansøgning om godkendelse eller anmeldelse kan dermed ikke behandles af kommunalbestyrelsen. Manglende anmeldelse efter § 17, stk. 3, 2.pkt., kan medføre straf i medfør af husdyrgodkendelseslovens § 91, stk.1, nr. 5.

Det følger endvidere af den almindelige vejledningspligt, at indsendes en ansøgning eller anmeldelse på andre måder end den obligatoriske digitale løsning, f.eks. pr. brev, må myndigheden vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at bruge den digitale løsning.

Bemyndigelsen i det foreslåede stk. 2 til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.v. forventes udnyttet til bl.a. at fastsætte krav om brugen af et bestemt ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk, eller andre systemer, der opfylder oplysningskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 5.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 3 forventes udnyttet til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser fra myndigheden digitalt. Omfattet er alle dokumenter, som de omhandlede myndigheder udsteder på de pågældende områder, således at dokumenterne kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Det er væsentligt, at den person, som er ansvarlig for afgørelsen, kan identificeres entydigt. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afs. 5.4.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 4 til at fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender, kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om f.eks. maskinel udsendelse af kvittering for modtagelse af ansøgningen.

Med forslagets stk. 5 fastsættes det, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for meddelelsens adressat, uanset om den er kommet til vedkommendes kundskab. Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, f.eks. fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet for beregning af klagefristen. Tidspunktet har ligeledes betydning for beregningen af fristregler i medfør af anmeldelsesordningerne. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at lave nogen ændring i rækkevidden af øvrige bestemmelser i husdyrgodkendelsesloven, som indeholder bemyndigelser til Miljøministeren til at fastsætte nærmere regler for formkrav, indholdsmæssige krav m.v. i forbindelse med ansøgninger og indberetninger.

Til § 16

Lov om skove

Til nr. 1

Naturstyrelsen administrerer tilskudsordninger efter skovloven (skovbrugsforanstaltningerne), som vedrører tilskud til private jord- og skovejere. Der gives for tiden tilskud til privat skovrejsning og særlig drift af skov. Årligt uddeles mere end 100 mio. kr., og der modtages ca. 1.000 ansøgninger om tilskud.

Anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med administration af tilskuddene har været stigende gennem de senere år, og det er i dag muligt at ansøge elektronisk om tilskud til privat skovrejsning. Dette sker på en af Naturstyrelsen udviklet blanket på virksomhedsportalen Virk.dk. Privat skovrejsning udgør størsteparten af ansøgningerne. I 2010 var 90 % af ansøgningerne om tilskud til privat skovrejsning elektroniske ansøgninger. Ansøgninger til særlig drift af skov foregår i dag på papir, da der hidtil ikke har været tilstrækkeligt mange ansøgninger til at gøre udvikling af et it-system rentabelt.

For så vidt angår indberetninger om påbegyndelse eller gennemførelse af foranstaltninger, som også er ejers aktive anmodning om udbetaling af tilskud, foregår disse for begge tilskudsordninger på den måde, at indberetning af investeringstilskud (f.eks. plantetilskud) foregår på papir til Naturstyrelsen. For så vidt angår indberetning af arealbaserede tilskud (f.eks. plejetilskud), foregår disse enten digitalt eller på papir via et særligt skema, populært kaldet Fællesskemaet. Dette skema er fælles for alle arealbaserede tilskud omfattet af de særlige kontrolbestemmelser i Kommissionens forordning om kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltning til udvikling af landdistrikterne (forordning (EF) nr.1975/2006), jf. nærmere herom i bemærkningerne til dette lovforslags § § 10.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 til at gøre digital kommunikation obligatorisk forventes i første runde anvendt på indberetninger, som indsendes via Fællesskemaet, dvs. indberetninger om de arealbaserede tilskud. Disse indberetninger forventes at være omfattet af et krav om obligatorisk digital indberetning fra 2012.

Det samme gælder for ansøgninger vedrørende privat skovrejsning, hvor ansøgningsproceduren allerede i dag i vidt omfang foregår elektronisk.

Alle ansøgere om tilskud foreslås omfattet af den obligatoriske digitalisering. Dette gælder uanset om der er tale om virksomhed eller ej. Hovedparten af ansøgere om skovtilskud er i dag erhvervsdrivende og har allerede relativ høj digitaliseringsgrad.

Med begrebet »ansøger« menes såvel den ansøgende som andre, der ansøger på dennes vegne, f.eks. en eventuel konsulent eller advokat. Derimod kan bemyndigelsen ikke anvendes til at stille krav om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med f.eks. høring af andre parter end ansøgeren selv. Der sker heller ikke hermed ændringer i forhold til de gældende regler om foretagelse af offentlig høring over udkast til afgørelser m.v.

Det forventes, at der etableres overgangsbestemmelser eller evt. undtagelser for en mindre gruppe af ansøgere f.eks. mindre jord- og skovejere.

Der vil blive indsat en undtagelsesbestemmelse for udenlandske ansøgere i den bekendtgørelse, som udstedes efter bestemmelsen, i det omfang der i de digitale ordninger bliver fastsat krav om brug af digital signatur eller lignende sikkerhedsordninger, som ikke kan fås af udlændinge. Da udenlandske ansøgere (dvs. ansøgere bosat udenfor Danmark) ikke kan få tildelt dansk digital signatur, er det vurderingen, at sådanne ordninger er i strid med EF-traktaten. Der henvises herom til afsnit 12 i de almindelige bemærkninger ovenfor.

Den efterfølgende kommunikation, der automatisk vil følge af ansøgninger og indberetninger vil blive gjort obligatorisk digital i takt med, at udviklingen af it-systemer, modtagernes it-parathed m.v. giver mulighed for det. Der vil blive udarbejdet bekendtgørelse herom.

Efterhånden som flere elementer i tilskudsordningerne bliver digitaliseret, vil disse blive gjort obligatoriske.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.v. forventes udnyttet til bl.a. at fastsætte krav om, at ansøgninger og indberetninger skal ske ved brug af digitale blanketter, herunder Fællesskemaet. Det gælder i første runde ansøgninger til privat skovrejsning og indberetninger til Fællesskemaet, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 3 forventes udnyttet til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser fra myndigheden digitalt. Omfattet er alle dokumenter, som de omhandlede myndigheder udsteder på de pågældende områder, således at dokumenterne kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Det er væsentligt, at den person, som er ansvarlig for afgørelsen, kan identificeres entydigt. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afs. 5.4.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 4 til at fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender, kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om f.eks. maskinel udsendelse af kvittering for modtagelse af ansøgningen.

Med forslagets stk. 5 præciseres det, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for meddelelsens adressat, uanset om den er kommet til vedkommendes kundskab. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 17

Ligningsloven

Til nr. 1

Efter statsskattelovens § 4 er sparede udgifter som følge af, at en ydelse stilles vederlagsfrit til rådighed, skattepligtig. Bestemmelsen finder anvendelse uanset om ydelsen består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Efter bestemmelsen er en garanti, som Fornyelsesfonden stiller i medfør af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse således skattepligtig.

Som led i implementeringen af Fornyelsesfondens garanti-instrument, som blev indført med lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, foreslås det, at værdien af at få stillet en garanti gratis til rådighed af Fornyelsesfonden ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Formålet med Fornyelsesfondens garantiordning er at reducere købernes risiko ved at købe helt nyudviklede 1. generationsprodukter og dermed gøre det lettere for virksomheder at opnå deres første salg. Ved at skattefritage garantier efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, sikres ordningen den udbredelse, der er forudsat ved ordningens indførelse.

Garantipræmien samt værdien af skattefritagelsen gives til støttemodtageren som statsstøtte under Europa-Kommissionens de minimis-forordning (EF) nr. 1998/2006. Fornyelsesfonden sikrer sig ved tilsagn om garantistøtte, at støttemodtageren ikke modtager de minimis-støtte svarende til mere end 200.000 EUR over en periode på tre regnskabsår.

Se også afsnit 5.5. i de almindelige bemærkninger.

Til §§ 18 og 19

Ikrafttræden m.v.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2011.

I de bekendtgørelser, som udstedes i medfør af dette lovforslag, vil det blive fastsat, hvornår krav om digital kommunikation træder i kraft.

Det foreslås i forslagets § 15, nr. 1, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ophæves. Den gældende bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, i hvilken form en ansøgning skal indgives og om udarbejdelse af et særligt skema til brug for ansøgning om tilladelse efter § 10. Når der udstedes regler med hjemmel i den foreslåede nye § 18 a, jf. forslagets § 15, nr. 2, bliver bestemmelsen i § 18, stk. 3, imidlertid overflødig, hvorfor denne foreslås ophævet. Dette vil imidlertid først kunne ske på det tidspunkt, hvor regler med hjemmel i den nye § 18 a er trådt i kraft. Det foreslås derfor i forslagets § 18, stk. 2, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ophævelsen.

Den foreslåede § 19 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Afgrænsningen af de foreslåede ændringers territoriale gyldighed svarer til de pågældende loves territoriale gyldighed.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov