Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 16. marts 2011
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2011 og var til 1.
behandling den 24. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 6. januar 2011 dette
udkast til udvalget, jf. AMU alm. del - bilag 86. Den 9. februar
2011 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget konstaterer, at unge under 30 år har
haft stor gavn af de nuværende revalideringsydelser. En
undersøgelse fra 2002 viste, at 2 år efter
fuldført revalidering er seks ud af ti i job, og yderligere
en er i ordinær uddannelse. LO konkluderer også i deres
»Zoom på arbejdsmarkedet« fra 2009, at effekten
af revalidering er dobbelt så stor som et almindeligt
aktiveringsforløb. Nyere tal fra 2010 viser, at 43,9 pct. af
unge imellem 20 og 24 år er i beskæftigelse eller
uddannelse 3 måneder efter afsluttet
revalideringsforløb. For hele gruppen er det 34,5 pct.
Så hvorfor pludselig ændre dette, der har hjulpet
så mange i den svage gruppe af unge på vej? Fordi
regeringen vil finansiere et hul i statskassen for igen at lade de
arbejdsløse, de syge og de nedslidte betale regningen. Det
mener S, SF og EL ikke er rimeligt, og på længere sigt
vil det også være dårligt for dansk
økonomi. Vi har ikke råd til, at flere unge falder
fra.
Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt Udsatte
og LO er imod lovforslaget, fordi det er de svageste grupper i
samfundet, der kommer til at betale regningen for regeringens
såkaldte genopretningspakke.
Helt konkret fører vedtagelse af lovforslaget til, at
de økonomiske vilkår for revalidender under 30
år bliver forringet i uacceptabel grad. Revalidender uden
børn vil miste op til 6.550 kr. om måneden, når
de skal have revalideringsydelse på
kontanthjælpsniveau.
Kun revalidender med hjemmeboende børn og revalidender,
der i 6 måneder forud for revalideringen har haft en
gennemsnitlig indtægt, der er højere end maksimum
dagpenge, har ret til en revalideringsydelse, der svarer til
højeste dagpengesats, og undgår revalideringsydelse
på kontanthjælpsniveau.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
det er vigtigt, at revalidender, der er forsørgere til
børn, er særlig motiverede til at gennemføre
revalideringen. Derfor skal de fortsat have den højeste
revalideringsydelse. S, SF og EL er helt enige i denne vurdering,
men understreger, at det også gælder for revalidender
uden børn. Det gælder for alle revalidender, at
motivation ikke bare er vigtig, men er en afgørende
forudsætning for en vellykket revalidering. Hvis der er
daglige spekulationer om at få økonomien til at
hænge sammen, er der ikke ro og fred til at koncentrere sig
om uddannelsen, og der er stor fare for, at revalideringen bliver
opgivet af økonomiske årsager.
Ministeren begrunder forslaget med følgende, jf. punkt
2.2 i bemærkningerne til lovforslaget:
»Med de gældende satser for revalidering vil mange
unge, som hidtil har modtaget SU, kontanthjælp eller haft
beskedne indtægter, gå frem i leveniveau, når de
påbegynder revalidering. Dette er ikke hensigtsmæssigt,
bl.a. fordi der ikke bør være et særligt
økonomisk incitament til at søge revalidering i
stedet for at tage uddannelse på ordinære vilkår
for personer, der har haft begrænset tilknytning til
arbejdsmarkedet.«
Når man læser disse bemærkninger,
fremstår det, som om ministeren mener, at disse unges motiv
til at søge revalidering er, at de vil få en
højere ydelse end den nuværende SU, kontanthjælp
eller anden beskeden indtægt. Man kunne få en mistanke
om, at hensigten med lovforslaget er at demotivere de unge til at
søge revalidering og at sikre, at så få unge som
muligt gennemfører revalideringsforløb.
Man glemmer, at det i praksis er ganske svært at
få bevilget revalidering. Betingelsen er, at ens arbejdsevne
skal være begrænset af fysiske, psykiske eller sociale
årsager, og at andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er
tilstrækkelige til, at man kan komme i arbejde.
Man glemmer endvidere, at så godt som alle
uddannelsessøgende, der ikke har velhavende forældre,
der hjælper dem, supplerer SU'en med erhvervsarbejde. Det er
helt nødvendigt for, at de kan eksistere. Når unge
får bevilget revalidering, er det bl.a., fordi de på
grund af deres handicap eller sygdom ikke er i stand til at arbejde
ved siden af uddannelsen.
S, SF og EL tror, at alle unge vil foretrække at
være raske og kunne gennemføre deres uddannelse
på SU eller tage arbejde uden forudgående
hjælpeforanstaltninger frem for at være handicappede,
lide af kroniske sygdomme eller have så massive sociale
problemer, at revalidering er en nødvendig
forudsætning for, at de i fremtiden kan få fast varigt
arbejde og forsørge sig selv. S, SF og EL finder, at
bemærkningerne til lovforslaget er en hån mod de unge,
der har brug for revalidering.
Ministeren har i sit svar på spørgsmål 1
gjort det krystalklart, at man i de seneste 6 måneder forud
for beslutningen om revalidering skal have haft en gennemsnitlig
indtægt, der er højere end de 16.597 kr. om
måneden, der p.t. svarer til højeste dagpengesats. S,
SF og EL finder ministerens svar og formuleringen af § 52,
stk. 4, helt uforståelig.
Når indtægten forud for revalideringen skal
være højere end maksimal dagpengesats, afskærer
man et stort antal revalidender fra at modtage den højeste
revalideringsydelse. Mange af disse revalidender vil typisk have
haft en almindelig fuldtidsløn, der har ligget højt
over maksimum dagpenge. Denne løn kan de have haft i flere
år, før f.eks. alvorlig sygdom eller følger af
en arbejdsulykke forhindrer dem i at fortsætte med arbejdet.
Herefter vil der ofte følge et langt forløb med
behandling og afklaring. I denne periode, som kan strække sig
over et eller flere år, modtager de sygedagpenge med
højeste sats. Hvis der træffes afgørelse om
revalidering, skal disse mennesker nu overgå til en nedsat
revalideringsydelse på kontanthjælpsniveau. Det finder
S, SF og EL helt urimeligt og uacceptabelt.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
det under nr. 2 foreslåede § 52 b, stk. 2, ændres »den
årsopgørelse« til: »den eller de
årsopgørelser« og »en
årsopgørelse« til:
»årsopgørelser«.
[Præcisering af, at
indtægterne opgøres på grundlag af en eller to
årsopgørelser]
Til § 2
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
2)
Datoen »1. april 2011« ændres til: »15.
april 2011«.
[Udskydelse af
ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
I det fremsatte lovforslags § 1, nr. 2, foreslås
det i § 52 b, stk. 2, at revalidendens forudgående
indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed
opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag
af den årsopgørelse, der dækker perioden
nævnt i § 52, stk. 4. Hvis der ikke foreligger en
årsopgørelse på tidspunktet for afgørelse
om revalidering, kan der træffes en foreløbig
afgørelse efter § 52, stk. 4, på baggrund af en
erklæring på tro og love fra personen om, hvilke
indtægter personen har haft fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Den foreslåede periode i § 52, stk. 4, vil i nogle
tilfælde kunne falde ind under to årsopgørelser.
Det foreslås, at dette præciseres i ordlyden.
Til nr. 2
I det fremsatte lovforslags § 2 fremgår det, at
loven træder i kraft den 1. april 2011.
Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt
ændres til den 15. april 2011, da det fremsatte lovforslag
ikke kan nå at træde i kraft den 1. april.
Det bemærkes, at denne ændring medfører en
forskel på 1,3 mio. kr. i 2011, 2012 og 2013, hvorefter
besparelsen er den samme, jf. nedenstående tabeller.
Forslaget indfases over 36 måneder. Ved udskydelse af
ikrafttrædelsestidspunktet fra den 1. til den 15. april 2011
vil forslaget i stedet for den 1. april 2014 først
være fuldt indfaset den 15. april 2014. Udskydelsen får
derfor betydning i alle de år, der er berørt af
indfasning.
Indfasning den 1. april
2011 (gamle
refusionsprocenter) | | | |
| | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
| | 24,0 | 56,0 | 88,0 | 96,0 |
| | | | | |
Indfasning den 15.
april 2011 (gamle
refusionsprocenter) | | | |
| | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
| | 22,7 | 54,7 | 86,7 | 96,0 |
Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen
(V) Louise Schack Elholm (V) Ulla Tørnæs (V) Bent
Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF) Anders
Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone
Møller (S) Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Eigil Andersen (SF) Karsten
Hønge (SF) Morten Østergaard (RV) Line Barfod
(EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 130
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Ændringsforslag fra
beskæftigelsesministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 130
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvorvidt en person, der i 6
måneder forud for beslutningen om revalidering har modtaget
højeste sygedagpenge, vil være berettiget til at
modtage den højeste revalideringsydelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, hvorvidt en person, der i
tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed er berettiget
til at modtage højeste sygedagpenge eller
arbejdsløshedsdagpenge, vil være berettiget til at
modtage den højeste revalideringsydelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |