L 129 Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

(Ophævelse af revisionsbestemmelser vedrørende individuel kompetencevurdering).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 03-02-2011

Fremsat: 03-02-2011

Fremsat den 3. februar 2011 af Undervisningsminister Tina Nedergaard

20101_l129_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. februar 2011 af Undervisningsminister Tina Nedergaard

Forslag

til

Lov om ændring af avu-loven, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

(Ophævelse af revisionsbestemmelser vedrørende individuel kompetencevurdering)

§ 1

I avu-loven, jf. lov nr. 311 af 30. april 2008, som ændret ved § 5 i lov nr. 140 af 9. februar 2010 og § 7 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 35 ophæves.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 38 ophæves.

§ 3

I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009, som ændret ved § 12 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændring:

1. § 34 a ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovrevision

2.1. Gældende ret

2.2. Undervisningsministeriets undersøgelser og overvejelser i forbindelse med lovovervågning

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslaget hovedpunkter

Det foreslås at ophæve bestemmelserne i § 35 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), § 38 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 34 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne om lovrevision af de respektive loves bestemmelser om individuel kompetencevurdering.

1.2. Lovforslagets baggrund

Lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område indførte på voksen- og efteruddannelsesområdet adgang til anerkendelse af realkompetence, hvor der dengang ikke allerede var mulighed herfor, og på områder, hvor muligheden for anerkendelse af realkompetence allerede fandtes, blev muligheden udbygget. Realkompetence er betegnelsen for en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet.

Ved lovændringerne blev avu-loven, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne udbygget med bestemmelser vedrørende individuel kompetencevurdering, og der blev i hver af de tre love indsat en bestemmelse om, at bestemmelserne om individuel kompetencevurdering skal tages op til revision i folketingsåret 2010-11. Bestemmelserne om individuel kompetencevurdering har været omfattet af lovovervågning.

I forbindelse med lovovervågningen har Undervisningsministeriet undersøgt, om de nye ordninger har den tilsigtede virkning og kvalitet. I den forbindelse har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) efter ministeriets anmodning foretaget en undersøgelse, som blev afsluttet i maj 2010. Undervisningsministeriet sendte den 14. juni 2010 EVA's undersøgelse i høring hos relevante myndigheder og organisationer m.v.

Med dette lovforslag foreslås en ophævelse af revisionsbestemmelserne, idet Undervisningsministeriet efter en samlet vurdering af lovovervågningen finder, at der ikke er grundlag for at foretage andre ændringer i lovene på nuværende tidspunkt.

2. Lovrevision

2.1. Gældende ret

Senest i folketingsåret 2010-11 skal der fremsættes forslag for Folketinget om revision af §§ 27-31 i avu-loven, jf. lovens § 35. Bestemmelserne i §§ 27-31 ved-rører individuel kompetencevurdering.

Efter § 38 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal lovens §§ 15-15 c, som vedrører individuel kompetencevurdering, tages op til revision i folketingsåret 2010-2011.

Bestemmelser vedrørende individuel kompetencevurdering i §§ 15-15 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne skal tages op til revision i folketingsåret 2010-2011, jf. lovens § 34 a.

De tre loves bestemmelser om individuel kompetencevurdering og lovrevision blev indsat ved lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 556 af 6. juni 2007, at bestemmelser om vurdering og anerkendelse af realkompetence i avu-loven, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne vil blive omfattet af lovovervågning. For så vidt angår lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne fremgår det af forarbejderne, at lovrevisionen alene omfatter videregående uddannelser. Det skyldes, at bestemmelserne om individuel kompetencevurdering alene omfatter videregående uddannelse. Det fremgår desuden af forarbejderne, at Undervisningsministeriet som led i overvågningen vil gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om de nye ordninger har den tilsigtede virkning og kvalitet, og at der i den forbindelse foretages en vurdering af institutionernes roller og ansvar.

Formålet med lovændringen i 2007 var at sikre den enkelte borger adgang til kompetencevurdering og anerkendelse af sine samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer i forhold til en uddannelse eller et fagligt niveau i en uddannelse, uanset hvor og hvordan disse forudsætninger m.v. er erhvervet. Lovændringen byggede på redegørelse nr. R 4 af 18. november 2004 om anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne, på velfærdsaftalen fra juni 2006 og aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen fra november 2006.

2.2. Undervisningsministeriets undersøgelser og overvejelser i forbindelse med lovovervågning

Som led i lovovervågningen bad Undervisningsministeriet i slutningen af 2009 EVA foretage en undersøgelse af ordningerne om vurdering af realkompetencer, som blev indført ved lov nr. 556 af 6. juni 2007.

EVA's undersøgelse, som blev afsluttet i maj 2010, fokuserer på lovens tilsigtede virkning og kvalitet i forhold til udbredelsen af realkompetencevurderinger (RKV), kvaliteten og organiseringen af arbejdet med RKV og anvendelsen af RKV i forhold til adgangen til voksen- og efteruddannelser, uddannelsernes tilrettelæggelse og udstedelsen af kompetence- og uddannelsesbeviser. EVA's undersøgelse omfatter også, hvorvidt der er lovgivningsmæssige, institutionelle eller økonomiske barrierer for institutionernes arbejde med at anerkende voksnes realkompetencer. Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at udbredelsen af realkompetencevurderinger er stigende, og at stigningen har været størst inden for de erhvervsrettede uddannelser. Undersøgelsen viser dog også, at udbredelsen af RKV på mange institutioner stadig er meget begrænset, og undersøgelsen peger på en række barrierer for udbredelsen af RKV, herunder et begrænset kendskab hos befolkningen til muligheden for at få anerkendt sine realkompetencer. Det fremgår af undersøgelsen, at omkring en tredjedel af respondenterne finder, at lovgivningen ikke sikrer tilstrækkelig standardisering af arbejdet med anerkendelse af realkompetencevurdering. Undersøgelsen "Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv." er offentliggjort på www.eva.dk. Undervisningsministeriet sendte den 1. juni 2010 EVA's undersøgelse til Folketingets Uddannelsesudvalg til orientering.

Til brug for ministeriets vurdering af lovændringernes virkning og kvalitet samt institutionernes roller og ansvar sendte ministeriet den 14. juni 2010 EVA's undersøgelse i høring hos de myndigheder, organisationer m.v., som blev hørt i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov nr. 556 af 6. juni 2007. Hovedbudskaberne fra høringsparterne er, at ordningerne om realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet er vigtige ordninger, som udgør et væsentligt instrument i indsatsen for at fremme voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelser og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Høringsparterne tilkendegiver, at der ikke umiddelbart er lovgivningsmæssige barrierer, men at der er et potentiale for udvikling og forbedringer. Høringsparterne peger i den forbindelse på områder som bl.a. informationsindsats og forenkling, standardisering og kvalitetssikring.

Undervisningsministeriet finder på baggrund af konklusionerne i EVA's undersøgelse og den efterfølgende høring af relevante myndigheder, organisationer m.v., at der ikke er grundlag for at foretage indholdsmæssige ændringer i lovene på nuværende tidspunkt. For så vidt angår de i EVA's undersøgelse anførte barrierer for, at lovgivningen sikrer tilstrækkelig standardisering af arbejdet med anerkendelse af realkompetencevurdering, vurderer Undervisningsministeriet, at yderligere tiltag til forenkling, standardisering og kvalitetssikring vil kunne foretages inden for lovens eksisterende rammer. Undervisningsministeriet vil i løbet af 2011 iværksætte initiativer for at støtte en bredere implementering af ordningerne om realkompetence på uddannelsesinstitutionerne. Disse initiativer forventes ikke at kræve lovændringer.

Den 6. oktober 2010 sendte Undervisningsministeriet en orientering til Folketingets Uddannelsesudvalg om ministeriets konklusioner på baggrund af lovovervågningen.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 35 i avu-loven om revision i folketingsåret 2010-11 af lovens §§ 27-31, som vedrører individuel kompetencevurdering. De gældende regler om individuel kompetencevurdering bevares således uændrede. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at ophæve § 38 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om revision i folketingsåret 2010-11 af lovens §§ 15-15 c, som vedrører individuel kompetencevurdering. De gældende regler om individuel kompetencevurdering bevares således uændrede. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endelig at ophæve § 34 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne om revision i folketingsåret 2010-11 af bestemmelser om individuel kompetencevurdering i lovens §§ 15-15 b. De gældende regler om individuel kompetencevurdering bevares således uændrede. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.fl.:

Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Klima- og Energiministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Styrelsen for internationale uddannelser, Styrelsen for statens uddannelsesstøtte, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Rådet for de gymnasiale uddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Foreningen af private selvejende Gymnasier, Danske Erhvervsskoler - bestyrelserne, Danske Landsbrugsskoler, Foreningen for Landbrugsskoler i Danmark, Foreningen for Frie Samarbejdende MVU-institutioner, Lederforeningen for VUC, Gymnasieskolernes Rektorforening, Foreningen af studenterkursusrektorer, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Erhvervsskolelederne i Danmark, SOSU-lederforeningen, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Handelsskolernes Lærerforening, Danske Universiteter, Professionshøjskolens Rektorkollegium, Uddannelsesforbundet, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Hotel og Restaurantskolen HORESTA, Sammenslutningen af landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Akademikernes Centralorganisation, FTF, Dansk Magisterforening, Landsorganisationen i Danmark, Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger, Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling, De samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Dansk Ungdomsfællesråd og Efteruddannelsesudvalgene.

10. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/ mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 35)

Lovrevisionsbestemmelsen i § 35 i avu-loven foreslås ophævet. De gældende bestemmelser i lovens §§ 27-31 om individuel kompetencevurdering bevares således uændrede. Lovrevision er foretaget på baggrund af resultat af lovovervågning. Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at foretage andre ændringer i loven på nuværende tidspunkt. Der henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 38)

Lovrevisionsbestemmelsen i § 38 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. foreslås ophævet. De gældende bestemmelser i lovens §§ 15-15 c om individuel kompetencevurdering bevares således uændrede. Lovrevision er foretaget på baggrund af resultat af lovovervågning. Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at foretage andre ændringer i loven på nuværende tidspunkt. Der henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 34 a)

Lovrevisionsbestemmelsen i § 34 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne foreslås ophævet. De gældende bestemmelser om individuel kompetencevurdering i lovens §§ 15-15 b bevares således uændrede. Lovrevision er foretaget på baggrund af resultat af lovovervågning. Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at foretage andre ændringer i loven på nuværende tidspunkt. Der henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Til § 4

(Ikrafttrædelsesbestemmelse)

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I avu-loven, jf. lov nr. 311 af 30. april 2008, som ændret ved § 5 i lov nr. 140 af 9. februar 2010 og ved § 7 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010, foretages følgende ændring:
§ 35. Forslag om revision af §§ 27-31 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2010-11.
 
1. § 35 ophæves.
  
§ 2
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages følgende ændring:
§ 38. §§ 15-15 c tages op til revision i folketingsåret 2010-2011.
 
1. § 38 ophæves.
  
§ 3
I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009, som ændret ved § 12 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændring:
§ 34 a. Bestemmelserne om individuel kompetencevurdering i §§ 15-15 b tages op til revision i folketingsåret 2010-11.
 
1. § 34 a ophæves.
  
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.