Tillægsbetænkning afgivet af
Miljø- og Planlægningsudvalget den 28. april 2011
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. februar 2011 og var til 1.
behandling den 10. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og
Planlægningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 13.
april 2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 28. april 2011,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Miljø-
og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Fredningskommiteen
Lillebælt. Miljøministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Samråd
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 2 spørgsmål til miljøministeren til
mundtligt besvarelse. Ministeren har efterfølgende sendt det
talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålene, til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (S, SF,
RV, EL og IA) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker i
forlængelse af mindretallets politiske bemærkninger i
betænkningen over lovforslaget, for så vidt angår
detailhandel, at understrege, at partierne ønsker, at al
drøftelse af detailhandel skal ske i Detailhandelsforum, som
er nedsat af regeringen, for at afdække de generelle forhold
for detailhandelen i Danmark forud for en politisk drøftelse
og beslutning. Regeringens lovforslag lader Detailhandelsforum
forholde sig til dagligvarehandel, men ikke til udvalgsvarehandel,
hvilket er et klart problem for sammenhængen i
detailhandelen.
Der er ligeledes en række væsentlige problemer med
de i betænkningen af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6
stillede ændringsforslag: Forslagenes juridiske og
kommercielle konsekvenser er fuldstændig ubelyste. Det er en
uansvarlig måde at lovgive på, samtidig med at
indholdet er udtryk for lovgivning til fordel for
særinteresser. Forslagene er endvidere i fuldstændig
modstrid med intentionerne i den eksisterende planlov, som blev
revideret af et bredt folketingsflertal for bare 3 år
siden.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom
på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid
vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
Peter Juel Jensen (V) nfmd. Eyvind Vesselbo (V) Erling
Bonnesen (V) Birgitte Josefsen (V) Hans Christian Thoning (V)
Jørn Dohrmann (DF) Liselott Blixt (DF) Carina Christensen
(KF) Tage Leegaard (KF) Torben Hansen (S) Mette Gjerskov (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Trine Mach (SF) Steen Gade
(SF) fmd. Johs. Poulsen (RV) Per
Clausen (EL) Juliane Henningsen (IA)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 128 efter afgivelse af
betænkning
Bilagsnr. | Titel |
18 | Betænkning afgivet 13/4-11 |
19 | Henvendelse af 20/4-11 fra
Fredningskommiteen Lillebælt |
20 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
21 | Talepapir til brug for besvarelse af
samrådsspørgsmål A og B, fra
miljøministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 128 efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. | Titel |
65 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
20/4-11 fra Fredningskommiteen Lillebælt, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 128 efter afgivelse af betænkning
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om ministerens kommentar
til ændringsforslag nr. 3 stillet af Dansk Folkeparti i
betænkning over lovforslaget, til
miljøministeren |
B | Samrådsspm. om ministerens kommentar
til ændringsforslag nr. 6 stillet af Dansk Folkeparti i
betænkning over lovforslaget, til
miljøministeren |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og miljøministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 27:
Kan ministeren oplyse, hvorvidt de gennemførte
ændringer af planloven i 2004, hvor der blev skabt mulighed
for etablering af 8.000 flere sommerhuse, (jf. L 202 om udvidelse
af sommerhusområder i kystnærhedszonen,
folketingsåret 2003-04), og som også var begrundet i en
forventning om positive regionaløkonomiske effekter, faktisk
også har resulteret i disse effekter?
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål nr.
29.
Spørgsmål 28:
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af kvoten på
8.000 nye sommerhuse, der er blevet udnyttet?
Svar:
Der er i henhold til planlovens regler herom udstedt
følgende landsplandirektiver:
- Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i
kystnærhedszonen (2005), som udlagde områder med plads
til 5.062 sommerhuse i hele landet.
- Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder i
kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø
(2007), som udlagde områder med plads til 500
sommerhuse.
- Landsplandirektiv for 14 sommerhusområder i
kystnærhedszonen i Region Nordjylland (2007), som udlagde
områder med plads til 500 sommerhuse.
- Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder i
kystnærhedszonen i Sønderjylland (2007), som udlagde
områder med plads til 460 sommerhuse.
- Landsplandirektiv for 3 nye sommerhusområder i
kystnærhedszonen i Odder, Vejle og Haderslev Kommuner (2009),
som udlagde områder med plads til 278 sommerhuse.
- Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i
kystnærhedszonen i Region Midtjylland, Region Sjælland
og Bornholm (2010), som udlagde områder med plads til 1.000
sommerhuse.
- Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i
kystnærhedszonen i landsdelscentrene og deres oplande (2010),
som udlagde områder med plads til 180 sommerhuse.
- Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i
kystnærhedszonen i Syddjurs Kommune, Egsmark (2010), som
udlagde et område med plads til 20 sommerhuse.
Kvoten på 8.000 sommerhusgrunde er dermed fuldt
udnyttet.
Spørgsmål 29:
Regeringen har i Landsplanredegørelse 2010
anført, at udstykning af 8.000 nye, kystnære
sommerhusgrunde har understøttet turismeerhvervet, jf. side
15 i redegørelsen. Vil ministeren nærmere dokumentere
og sandsynliggøre rigtigheden i denne oplysning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen,
som har oplyst følgende:
»Det vurderes, at fuldt udnyttet vil de 8.000 sommerhuse
øge værditilvæksten i turismeerhvervene med
omkring 140 mio. kr. årligt. Eftersom sommerhusene
altovervejende er placeret i yderområderne, vil det meste af
den økonomiske effekt komme disse områder til
gode.
De forudsætninger og beregninger, der ligger til grund
for vurderingen af ovenstående beløb, er
følgende:
Af sommerhusene udlejes de 10 pct., svarende til den
gennemsnitlige andel udlejningshuse (Kilde: Statistiske
Efterretninger, Serviceerhverv 2009: 7).
Døgnforbruget for overnattende i udlejningshuse er 500
kr., mens det for overnattende i eget feriehus er 230 kr. (Kilde:
Opgjort ud fra VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning
i Danmark 2008, udgivet januar 2011).
Den samlede turismeomsætning hidrørende fra de
8.000 sommerhuse kan dermed opgøres således:
| | antal (a) | årlige overnatninger pr. hus (b) | forbrug pr. overnatning, kr. (c) | Samlet turismeomsætning, mio.
kr. (a x b x c) |
udlejningshus | 800 | 722,4 | 500 | 289,0 |
eget hus | 7200 | 130 | 230 | 215,3 |
i alt | 8000 | | | 504,3 |
For hver million kr. i turismeomsætning skabes en samlet
værditilvækst (direkte og afledt) på 621.000 kr.
Heraf skabes 45,9 pct. i turismeerhvervene. (Kilde: VisitDenmark:
Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, udgivet
januar 2011).
Den anførte turismeomsætning på 504,3 mio.
kr. pr. år giver derfor en værditilvækst i
turismeerhvervene på 504,3 x 0,621 x 0,459 mio. kr. eller
143,7 mio. kr. pr. år.
Det skal tilføjes, at der ikke i opgørelsen er
indregnet de effekter, som byggeriet af sommerhusene har, fx for
byggeerhvervene«.