Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 28. april 2011
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
planlægning
(Revision af detailhandelsbestemmelser,
lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for
kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer
m.v.)
§ 1
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1271 af 16. december 2009,
§ 19 i lov nr. 1505 af 27. december 2009 og § 4
i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 5 m, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 5 q, stk. 2« til:
»§ 5 q, stk. 2 og 3«.
2. I
§ 5 m indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Miljøministeren kan for kommuner, hvor ingen by har mere end
20.000 indbyggere, fastsætte regler efter § 3, stk. 1,
og § 3, stk. 2, 1. pkt., der uanset stk. 1, 1. pkt.,
udlægger arealer i et område til udvalgsvarebutikker
uden for bymidten, når
1) opførelse
af udvalgsvarebutikkerne vil være en integreret del af en
større, allerede etableret virksomhed med særlig
erhvervsmæssig betydning,
2) der er et
turistmål, som har mindst 75.000 besøgende pr.
år, og som tiltrækker international turisme,
3) der er et
større trafikalt knudepunkt med et særligt
besøgsmønster af national eller international
betydning for turisme ved større, internationale havne eller
i tilknytning til grænsehandel eller
4) hensynet til
sikkerheden, for så vidt angår en udvalgsvarebutiks
varegrupper, medfører, at den ikke kan indpasses i bymidten
af planlægningsmæssige grunde.«
3. § 5 p, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. I et
eksisterende aflastningsområde må bruttoetagearealet
til butiksformål ikke udvides.«
4. I
§ 5 q, stk. 1,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og
3«.
5. § 5 q, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. I
bymidter og i aflastningsområder i byer med mere end 27.000
indbyggere kan kommunalbestyrelsen, i forbindelse med at der hvert
fjerde år udarbejdes en strategi for
kommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1, 1.
pkt., træffe beslutning om at revidere kommuneplanen med
henblik på at fastsætte butiksstørrelser for
højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000
m2 bruttoetageareal i hver by, i
hovedstadsområdet dog i hvert område, der er udpeget i
et landsplandirektiv, jf. § 5 m, stk. 4.«
6. I
§ 5 q indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan, i forbindelse med at der hvert fjerde
år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, jf.
§ 23 a, stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om
at revidere kommuneplanen med henblik på at fastsætte
butiksstørrelse for én ny udvalgsvarebutik på
mere end 2.000 m2
bruttoetageareal, som placeres i bymidten i en af kommunens byer
med over 3.000 indbyggere.«
Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 4-6.
7. § 5 r, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Lovligt bestående butikker kan uanset §§ 5 m-5
q og § 5 r, stk. 1, indgå i ny
planlægning. I bymidter kan en ny lokalplan give mulighed
for, at lovligt eksisterende butikker kan ombygges eller nedrives
og genopføres, herunder ved omplacering inden for
lokalplanens område, når hverken antallet af butikker
med større butiksareal end fastsat i stk. 1 eller
butiksstørrelsen for den enkelte butik derved
forøges.«
8.
Efter § 5 t indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 e
Planlægning og
landzoneadministration for kommuner i yderområder og
ikkebrofaste øer
§ 5
u. Kommunalbestyrelsen skal for kommuner og øer
opført i bilag 2 meddele tilladelse efter § 35 til
opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar
tilknytning til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til
landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer
afgørende taler imod.
Stk. 2.
Helårsboliger opført i medfør af stk. 1
kan ikke overgå til anvendelse som fritidsboliger efter
§ 36, stk. 1, nr. 10.
§ 5
v. Miljøministeren kan efter ansøgning fra
kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til en planlægning i
en kommune eller på en ø, der er opført i bilag
2, selv om betingelsen i § 5 b, stk. 1, nr. 1, ikke
er opfyldt, medmindre væsentlige naturbeskyttelses- og
landskabelige interesser tilsidesættes.
Stk. 2.
Miljøministeren kan ved tilladelse efter stk. 1 fravige
den regionale udviklingsplan. Miljøministeren foretager en
høring af regionen, inden der gives tilladelse til
fravigelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om
ansøgning og meddelelse af tilladelse.«
9. I
§ 11 b, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 5 q, stk. 2« til:
»§ 5 q, stk. 2 og 3«.
10. I
§ 11 e, stk. 5,
ændres »§ 5 q, stk. 2« til:
»§ 5 q, stk. 2 og 3«.
11. I
§ 15 indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Fællesanlæg som nævnt i stk. 2, nr. 11 og
13, omfatter ikke fællesantenneanlæg til modtagelse og
distribution af tv- og radiosignaler.«
12.
Efter § 35 indsættes:
Ȥ 35
a. Kommunalbestyrelsen skal i kommuner uden for
hovedstadsområdet, jf. § 5 h, samt i Stevns Kommune
meddele tilladelse efter § 35 til udvidelse af mindre
erhvervsvirksomheder, som er etableret i en tidligere
landbrugsbygning, medmindre væsentlige hensyn til landskab,
natur, miljø, planlægning eller naboer
afgørende taler imod.«
13.
Som bilag 2 indsættes:
»Bilag 2
Kommuner beliggende i
yderområder og ikkebrofaste øer omfattet af lovens
kapitel 2 e:
Kommuner:
Assens
Bornholm
Brønderslev
Faaborg-Midtfyn
Fanø
Guldborgsund
Jammerbugt
Kalundborg
Langeland
Lemvig
Lolland
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Norddjurs
Nordfyn
Odsherred
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Stevns
Syddjurs
Thisted
Tønder
Varde
Vejen
Vesthimmerland
Vordingborg
Ærø
Ikkebrofaste
øer:
Aarø
Agersø
Barsø
Drejø
Egholm
Endelave
Fur
Hjarnø
Hjortø
Mandø
Omø
Orø
Skarø
Tunø
Venø«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. september 2011.
Stk. 2. For
kommuner, der endnu ikke ved denne lovs ikrafttræden har
indarbejdet de regionplanretningslinjer for
aflastningsområder, som var gældende den 1. januar
1997, i deres kommuneplaner, opretholdes regionplanretningslinjerne
i overensstemmelse med § 4, stk. 1, i lov nr. 535 af
6. juni 2007.