L 128 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

(Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer m.v.).

Af: Miljøminister Karen Ellemann (V)

Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget

Samling: 2010-11 (1. samling)

Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 13-04-2011

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 13. april 2011

20101_l128_betaenkning.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 13. april 2011

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 7. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3 og 6. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 5 og 8-12.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. februar 2011 og var til 1. behandling den 10. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Eksperthøring

Udvalget har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget afholdt en eksperthøring den 28. februar 2011.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 15. oktober 2010 dette udkast til udvalget, jf. MPU alm. del - bilag 61. Den 3. februar 2011 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune,

Bording Erhvervsforening,

Centerbyg Odense A/S,

Niels Parmo Christensen, Skanderborg,

De Samvirkende Købmænd og

Fredningskommiteen Lillebælt.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Centerbyg Odense A/S og De Samvirkende Købmænd mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 64 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget udtalt følgende:

Varetagelse af landskabshensyn

Det Konservative Folkeparti har lagt vægt på en helhedsorienteret varetagelse af landskabshensyn. Landskabelige hensyn er væsentlige for de kvaliteter, der gør det attraktivt at færdes og bosætte sig i kommuner i yderområder. Derfor skal landskabsinteresserne tillægges særlig vægt i kommunernes enkeltsagsadministration.

Natur- og landskabsbeskyttelsen varetages i dag primært gennem naturbeskyttelsesloven og planloven. Med kommunalreformen indarbejdede kommunerne amternes landskabs?vurderinger i kommuneplanerne. Kommunerne har således i dag efter planloven pligt til konkret at afveje og udpege de landskabelige bevaringsinteresser og værdier som et vigtigt fundament i planlægningen i det åbne land.

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer, rammer og redegørelse, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber. De skal udpeges på kort og indgår som et administrations- og planlægningsgrundlag, f.eks. i forbindelse med landzonesagsbehandlingen.

Kommuneplanerne skal bl.a. sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land, og nye byudlæg og andre udlæg skal tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materiale. Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af nye anlæg og forhindrer, at værdifulde landskabstræk sløres eller ødelægges af bebyggelse m.v.

Hvert fjerde år udsender Miljøministeriet et overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen, og samtlige kommuneplanforslag gennemgås af ministeriet, som kan nedlægge veto, også på andre ministeriers vegne, mod forslag, som er i strid med de statslige interesser på f.eks. landskabsområdet.

Med lovændringen skal der meddeles tilladelse til opførelse af nye helårsboliger i tilknytning til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Tilsvarende hensyn gør sig gældende ved udvidelser af erhverv i tidligere landbrugsbygninger.

Miljøministeren har tilkendegivet, at hensynet til landskabet skal tillægges særlig vægt i afvejningen af de hensyn, kommunerne skal foretage i den konkrete sag. I den forbindelse vil ministeren opfordre kommunerne til at benytte den udviklede landskabskaraktermetode for at få et overblik over de landskabelige interesser.

Landskabskaraktermetoden er et velegnet redskab, som gør det lettere for kommunerne at varetage landskabsinteresserne i en helhedsorienteret planlægning og i administration af enkeltsager.

Metoden kan være med til at udpege særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og dermed bidrage til at udpege og beskytte de værdifulde landskaber og landskabselementer som f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber og landskaber knyttet til biotoper som skove og vådområder. Med metoden udpeges også områder, hvor landskabet er robust nok til at tåle nye byggerier og anlæg.

Kommunernes landskabsudpegninger fastlægges i kommuneplanlægningen og bliver løbende indberettet i det fælles Plansystem.dk. Herefter vil udpegningerne sammen med andre kommuneplanretningslinjer og miljødata være tilgængelige i både Danmarks Miljøportal og i Plansystem.dk. Plansystem.dk administreres af Naturstyrelsen, som sikrer central koordinering og kvalitetssikring af system og data. Efterhånden som alle kommuner har opdateret deres landskabsudpegninger, vil det således være muligt for alle at se de udpegede områder på tværs af kommunegrænser. Plansystem.dk vil dermed kunne give et samlet overblik over udpegningerne og varetagelsen af landskabshensynene, hvorved kommunerne får bedre mulighed for at koordinere landskabsplanlægningen på tværs af kommunegrænser.

Miljøministeriet vil i 2014 evaluere kommunernes brug af Plansystem.dk i deres arbejde med landskabsvaretagelsen i kommuneplanlægningen.

Miljøministeriet har de seneste år været meget optaget af, at landskabskvaliteterne i landet bliver beskrevet og lokaliseret som en vigtig del af kommunernes arbejde. Der arbejdes løbende på at udvikle og fremme landskabsforståelsen gennem dialog og samarbejder med praktikere, forskere, Akademirådet, KL og andre - initiativer, som senest har høstet stor anerkendelse i Akademirådet.

Liberal Alliance har lagt vægt på beskyttelsen af jordbrugets interesser. Et af hovedformålene med planloven er at fastholde landzonen til jordbrugserhvervet. Formålet med den eksisterende umiddelbare ret til, at visse erhvervsvirksomheder kan etablere sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger, er at udnytte en eksisterende bygningsmasse, der repræsenterer en vis samfundsværdi.

Lovforslaget tager alene sigte på at gøre det lettere at udnytte tiloversblevne bygninger og ikke på at fortrænge landbruget. Kommunerne kan med henvisning til planlægningsmæssige forhold og nabohensyn sige nej til udvidelser af erhvervsvirksomheder.

Det er Fødevareministeriet, der som ansvarlig sektormyndighed varetager hensynet til jordbrugsinteresserne i den kommunale planlægning. I »Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen« er kravene til den kommunale planlægning beskrevet.

Det er i dag frivilligt for kommunerne at planlægge for landbrugets bygninger. Som opfølgning på Grøn Vækst har regeringen fremsat lovforslag nr. L 165, bl.a. med et forslag til ændring af planloven, så det fremover bliver obligatorisk for kommunerne at planlægge for lokalisering af store husdyrbrug. Der er tale om en udpegning i kommuneplanen af positive områder, som en landmand frivilligt kan vælge at etablere sig i. På den måde sikres udviklingsmulighederne og investeringssikkerheden for disse brug.

Liberal Alliance har ønsket, at der etableres et bedre dokumentationsgrundlag for, at kommunerne kan tage hensyn til landbrugets lokale interesser i kommuneplanlægningen. Miljøministeren vil undersøge mulighederne for mest optimalt at formidle de endelige vand- og naturplaner og deres betydning for den enkelte bedrift.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af miljøministeren under nr. 7 og de af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten under nr. 1, 2, 4, 5 og 8-12 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og IA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af miljøministeren under nr. 7 og de af Enhedslisten under nr. 8, 9, 11 og 12 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af Enhedslisten under nr. 1, 2, 4, 5 og 10 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag

Et andetmindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af miljøministeren under nr. 7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af Enhedslisten under nr. 1, 2, 4, 5 og 8-12 stillede ændringsforslag.

Et tredjemindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af miljøministeren under nr. 7 og de af Enhedslisten under nr. 1, 2, 4, 5 og 8-12 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Overordnet mener partierne, at det er noget rod at lave forskellige planlove for forskellige dele af Danmark, ikke mindst når kriterierne er så luftigt begrundede, som tilfældet er med denne lov. Efter en interviewrunde med 16 kommuner, som bygger på tilfældige spørgsmål, definerer regeringen 29 kommuner og nogle ikkebrofaste øer som yderområder i Danmark, som man ønsker at gøre noget særligt for.

Regeringen har haft brug for at vise handlekraft og har derfor politisk konkluderet, at det bedst gøres ved at lempe lovparagraffer, der påstås at være snærende bånd for udviklingen i nogle kommuner, men ikke i andre, dele Danmark i to forskellige planenheder og at pålægge kommunerne at gøre det, som de allerede i dag kan gøre med den nuværende lovgivning.

Prisen er, at kommunerne nu skal imødekomme ansøgninger, selv om der ikke er lokalplanlagt for det, og selv om borgere og lokale interessenter ikke får samme indflydelse som i den nuværende lovgivning. Konsekvensen kan blive en planløs knopskydning af landsbyer, skæmmende byggeri i kystnærhedszonen og større erhvervsvirksomheder på landet i stedet for i erhvervszoner.

Regeringen har for 6 år siden forsøgt sig med en lignende model, hvor der blev givet adgang til sommerhusbyggeri i kystnærhedszonen. Som det fremgår af et ritzau-telegram den 5. april 2011, må Venstres miljøordfører erkende: »Det blev ikke, hvad vi havde håbet på«.

Mindretallet vil med en anden sammensætning af Folketinget arbejde for at revidere planloven og fjerne »planlægningsmæssige misfostre«, som det foreliggende lovforslag er udtryk for. Hvis forslaget som forventet vedtages ved 3. behandling, skal 29 kommuner og nogle ikkebrofaste øer fuldstændig fravige de helt grundlæggende formål med planloven, som er at sikre en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, bevare de åbne kyster, inddrage offentligheden og undgå spredt og uplanlagt bebyggelse.

Kystnærhedszonen

Eksisterende lovgivning og højesteretsdomme gør lempelser i kystnærhedszonen unødvendige. Kommunerne har allerede den nødvendige lovgivning og kan derfor undgå de negative konsekvenser, som lovforslaget vil medføre, herunder indskrænkninger i den kommunale selvbestemmelse. Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der er et særligt begrundelseskrav til planlægning. I en dom fra Højesteret (U 2009.1151 H Peløkke/Langeland) fik kommunen eksempelvis medhold, fordi Højesteret lagde vægt på bl.a. Langelands særlige befolkningsmæssige situation og det hertil knyttede behov for at kunne tilbyde attraktive byggegrunde. De 29 kommuner og andre kommuner kan derfor i dag benytte denne dom i deres begrundelse for udbygning i kystnærhedszonen. By- og Landskabsstyrelsen udgav i december 2010 publikationen »Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen«. Udgivelsen beskrives således på Naturstyrelsens hjemmeside: »Eksempelsamling fra By- og Landskabsstyrelsen, hvori der gives anvisninger på måder at gennemføre »god planlægning« på uden at slække på kvalitet og hensyn til natur og landskab«. Desuden refereres afgørelser fra Naturklagenævnet og domstole. Der eksisterer derfor allerede hjælperedskaber for de kommuner, der ønsker at udnytte de muligheder, der er i den eksisterende lovgivning, uden at det er nødvendigt at gå på kompromis med planlovens formål.

Med lovforslaget sker der en centralisering, så miljøministeren kan give en plantilladelse i dialog med kommunen. Kommunens fokus vil alt andet lige være mere rettet mod miljøministeren end mod hensynet til de borgere, der ikke kan påklage ministerens plantilladelse. Borgerinddragelse i kommunen risikerer dermed at blive en skinproces.

Med bestemmelsen om, at det kun er afgørende hensyn til natur og landskab, der kan forhindre en tilladelse, svækkes det oprindelige formål med planloven yderligere.

Med den ny lov vil klagenævnet i højere grad og op til i 100 pct. af tilfældene kunne afvise klager begrundet i natur- og landskabshensyn, fordi prioriteten vægtes til fordel for byggeri i det åbne land.

Nye boliger i landzonen

Planloven er i dag meget restriktiv med en hovedregel om, at der ikke må gives tilladelse til nye boliger i landzone. Hensigten er naturligvis at undgå spredt og uplanlagt byggeri i det åbne land. Der kan gives tilladelse til erstatning for eksisterende byggeri, »huludfyldning« i landsbyer og sammenhængende bebyggelse i øvrigt. Uden for landsbyer og byer i landzone kræves imidlertid lokalplanlægning.

Lovforslaget er selvmodsigende. På den ene side har man krav på tilladelse til nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer og bebyggelse, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler afgørende imod. På den anden side skal spredt og uplanlagt bebyggelse undgås.

Lovforslagets fokus på enkeltsagsforvaltning i stedet for planlægning er et 180-graders-opgør med den nuværende praksis og underminerer fuldstændig planlægningen for boligudbygningen.

Landzone, erhverv

Regeringen ønsker yderligere at ophæve restriktioner på anvendelsen af overflødiggjorte landbrugsbygninger. I dag kræver indretning og udvidelse af visse erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger ikke landzonetilladelse, hvis byggeriet er mindre end 500 m², og det fremgår af den eksisterende lovgivning, at erhverv ikke bør have forventning om yderligere udvidelse.

Den foreslåede ændring betyder, at alle kommuner uden for hovedstadsområdet skal imødekomme ønsker om udvidelser, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Dette betyder, at der kan udvides til erhverv uden for områder, der er udlagt til erhverv, hvilket undergraver kommunernes planlægning og kan føre til flere nabokonflikter.

Landskabelige hensyn

I forhold til miljøministerens udtalelse til betænkningen om varetagelse af landskabelige hensyn er der slet ingen ændringer, ingen national landskabsplan og intet nyt under solen i forhold til de nugældende regler. Mindretallet kan således konstatere, at der er tale om et fuldstændig tomt løfte fra ministerens side givet til Det Konservative Folkeparti.

Dog er der et nyttigt element i lovforslaget, nemlig at kommunerne skal registrere deres landskabsområder til Miljøportalen. Mindretallet vil derfor i det videre udvalgsarbejde sikre, at denne problemstilling bliver uddybet. I dag er det sådan, at amternes gamle kort over beskyttelsesområderne ikke længere er tilgængelige på de statslige miljøportaler. Her findes kun kommunernes byområder. Det gør det rigtig vanskeligt at vide, hvornår der er problemer. Det vil være væsentligt, at man fremover får klargjort, at det er et krav, at kommunerne skal indrapportere alle beskyttelsesområderne (landskab, biologi, lavbund, geologi, kulturmiljø, jf. planloven) til miljøportalen.

Detailhandel

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har ønsket, at al drøftelse af detailhandel skal ske i Detailforum, som er nedsat af regeringen for at afdække de generelle forhold for detailhandelen i Danmark forud for en politisk drøftelse og beslutning. Regeringens lovforslag lader Detailforum forholde sig til dagligvarehandel, men ikke til udvalgsvarehandel, hvilket er et klart problem for sammenhængen i detailhandelen.

Der er ligeledes en række væsentlige problemer med de af Dansk Folkeparti under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag:

- Forslagenes juridiske og kommercielle konsekvenser er fuldstændig ubelyste. Det er en uansvarlig måde at lovgive på, samtidig med at indholdet er udtryk for lovgivning til fordel for særinteresser.

- Ændringsforslag nr. 3 er en »gummi-paragraf«, som minder om en tidligere bestemmelse i planloven, hvor der blev arbejdet med »en særlig planlægningsmæssig begrundelse«, hvilket som bekendt medførte højesteretssagen om Bilka i Horsens. Hvad menes der eksempelvis med, at »bestemmelsen er kun tænkt anvendt i få tilfælde«? Menes der Billund, eller Billund og Brande, eller Billund, Brande og Rødby, eller Billund, Brande, Rødby og Skagen, eller vil bestemmelsen åbne for fem, ti eller 25 tilfælde? Hvornår bliver undtagelsesbestemmelsen til lovgivningens hovedregel? Hvad menes der med »en betragtelig del« og med »en vis størrelse« osv.? Der er tale om en meget upræcis ministerbemyndigelse af stor rækkevidde, der indebærer en betragtelig centralisering, og som i det hele taget er stærkt betænkelig.

- Ændringsforslag nr. 3's kommercielle konsekvenser er, at der i fremtiden vil blive solgt varer i disse nye butikker, som tidligere ville være blevet solgt i udvalgsvarebutikker i købstædernes bymidte. Hvad der sælges i et eventuelt Factory Outlet i Billund, bliver ikke solgt på gågaden i Vejle og Silkeborg osv. Forslaget vil således få ganske alvorlige konsekvenser og vil udtynde eksisterende handelsmiljøer.

- Ændringsforslag nr. 6 øger antallet af byer, hvor der er en risiko for, at bymidterne udtyndes for udvalgsvarehandel til fordel for eksterne handelsmiljøer, hvis oplandseffekt samtidig vil være skadelig for mindre byers handelsliv. Forslaget er endvidere i fuldstændig modstrid med intentionerne i den eksisterende planlov, som blev revideret af et bredt folketingsflertal for bare 3 år siden.

Uacceptabel proces

Mindretallet er af den opfattelse, at selve forarbejdet og konsekvensvurderingen af forslaget til denne lovændring er utilstrækkeligt. Hverken de kommercielle, naturmæssige, byplanlægningsmæssige eller juridiske aspekter er tilstrækkeligt belyst, ligesom sammenhængen mellem de udfordringer for udkantsområderne, man angiver at ville løse, og de valgte løsningsforslag ej heller forekommer klar.

Lovbehandlingen har langtfra været tilfredsstillende. I udvalgsbehandlingen blev det helt usædvanligt og mod almindelig praksis ikke muligt for mindretallet at stille spørgsmål og indkalde ministeren i samråd i forhold til de ændringsforslag, som miljøministeren og Dansk Folkeparti i sidste øjeblik inden betænkningsafgivelse stillede, da samme flertal ikke ønskede at udskyde betænkningsafgivelsen i de 2 dage, der blev anmodet om. Dette er paradoksalt og demokratisk urimeligt henset til, at lovforslaget først foreslås at træde i kraft den 1. september 2011. Derfor ønsker mindretallet, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Alt i alt er der tale om forslag, som vil gøre det vanskeligere at planlægge lokalt, og der er derfor tale om tilsidesættelse af det kommunale selvstyre, hvilket samtidig indebærer en hidtil uset usammenhængende planlægning for den samlede detailhandel.

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 5 m, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For hovedstadsområdet fastlægger miljøministeren efter § 3, stk. 1, beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder bymidter, hvori der kan etableres store butikker, jf. § 5 q, stk. 2. I det indre storbyområde i hovedstadsområdet, jf. § 5 j, stk. 2, kan der udlægges mere end én bymidte.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Af et mindretal (EL):

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 5 m, stk. 5, ophæves.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 5 m indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Miljøministeren kan for kommuner, hvor ingen by har mere end 20.000 indbyggere, fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og § 3, stk. 2, 1. pkt., der uanset stk. 1, 1. pkt., udlægger arealer i et område til udvalgsvarebutikker uden for bymidten, når

1) opførelse af udvalgsvarebutikkerne vil være en integreret del af en større, allerede etableret virksomhed med særlig erhvervsmæssig betydning,

2) der er et turistmål, som har mindst 75.000 besøgende pr. år, og som tiltrækker international turisme,

3) der er et større trafikalt knudepunkt med et særligt besøgsmønster af national eller international betydning for turisme ved større, internationale havne eller i tilknytning til grænsehandel eller

4) hensynet til sikkerheden, for så vidt angår en udvalgsvarebutiks varegrupper, medfører, at den ikke kan indpasses i bymidten af planlægningsmæssige grunde.«

[Mulighed for landsplandirektiv i særlige tilfælde]

Af et mindretal (EL):

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»03. § 5 p, stk. 4, ophæves.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Af et mindretal (EL):

5) Nr. 4 affattes således:

»4. § 5 q, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere, i hovedstadsområdet og i Aarhus, jf. § 5 m, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen, i forbindelse med at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at revidere kommuneplanen med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 bruttoetageareal i hver by, i hovedstadsområdet dog i hvert område.«

[Muligheden for at placere store udvalgsvarebutikker i aflastningsområder, hvis der ikke er plads i bymidten, fjernes]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):

6) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 5 q, stk. 2, ændres »40.000« til »27.000«.

[Ændring af grænsen for byer, der kan planlægge for store udvalgsvarebutikker]

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget:

7) I det under nr. 5 foreslåede 5 q, stk. 3, udgår »I bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere og«.

[Rettelse af korrekturfejl]