Fremsat den 27. januar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

(Ændring af indkomstgrundlag for beregning af indkomstbestemt elevstøtte)

§ 1

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 14. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 30, stk. 2, nr. 5,affattes således:

»5) eleven ved ansøgningen oplyser navn, adresse og dansk personnummer. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forældrene med navne, adresse(r) og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forælderen og en eventuel samlever med navne, adresse og danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2, skal erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.«

2. I § 30, stk. 3, 2. pkt. , ændres »og dennes forældre« til: », dennes forældre og bopælsforælderens samlever«.

3. § 30, stk. 5, nr. 2,affattes således:

»2) Største og mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33, for elever, forældre og en eventuel samlever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af forælderen eller den eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forælderen og en eventuel samlever.«

4. § 33 affattes således:

»§ 33. Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte dog ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven ved kursets begyndelse har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever ved kursets begyndelse. Staten yder maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden, til en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre, og til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. En elev kan kun ansøge om beregning af et nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, eller hvis elevens forældre i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse.

Stk. 2. Fra og med den første kursusuge i måneden efter, at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at der i tilfælde af en forælders dødsfald ses bort fra længstlevende forælders og dennes eventuelle samlevers indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, jf. stk. 1, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med den længstlevende forælder.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for kurser, der begynder den 1. august 2011 og herefter.

Stk. 3. For så vidt angår ansøgning om indkomstbestemt elevstøtte til kurser, der begynder inden 1. august 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Formålet med lovforslaget er at justere grundlaget for tildeling af indkomstbestemt elevstøtte. Det foreslås, at hvis elevens forældre er separerede eller ikke gift med hinanden og har forskellig bopæl, skal den indkomstbestemte elevstøtte beregnes ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever. Justeringen skal være med til at sikre, at tildelingen af indkomstbestemt elevstøtte afspejler den reelle økonomi i elevens hjem, der danner grundlag for elevens efterskoleophold. Dermed sikres det, at elevstøtten fordeles efter det reelle behov.

Det forventes, at lovforslaget vil medføre, at andelen af elever, der får maksimal elevstøtte, vil blive reduceret. Dette provenu anvendes til at mindske reduktionerne af elevstøttesatserne som følge af Aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010, jf. nedenfor i afsnit 1.2. Justeringen gør det således muligt at bevare det gældende niveau for elevstøtten for årsindkomster op til 610.000 kr., så støtten alene reduceres for indkomster herover.

1.2. Lovforslagets baggrund

I Aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010, indgået af regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, indgik en tilpasning af elevstøtten til efterskoleelever. Baggrunden herfor var, at udgifterne til den statslige elevstøtte er steget samtidig med, at forældreindkomsten er øget. Med henblik på at reducere den samlede støtte og i højere grad målrette støtten til elever med størst behov blev det derfor aftalt at gennemføre en omlægning af elevstøtten, så den aftrappes mere i takt med forældreindkomsten.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne aftalte i november 2010 som en del af Aftaler om Finansloven for 2011 at justere den aftalte tilpasning af elevstøtten, så elevstøtten tildeles på baggrund af husstandsindkomst i stedet for alene efter forældreindkomst. Fremover vil det være husstandens indkomstgrundlag, der lægges til grund for beregningen af elevstøtte, således at også en eventuel samlevers indkomst indgår i indkomstgrundlaget. For nogle familier vil dette medføre en lavere elevstøtte, men disse besparelser gør det samtidig muligt at fastholde en høj og socialt afbalanceret støtte til husstande med lav indkomst, herunder til enlige forældre.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Staten yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler. Støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag, og fastsættes på baggrund af elevstøttetakster til foruddefinerede indkomstintervaller. Både elevstøttetakster og indkomstintervaller fastsættes på finansloven. Taksterne gælder for kurser, der begynder i finansåret. Da hovedparten af efterskolekurser starter i august og slutter i juni, gælder taksterne på finansloven som hovedregel for kurser i det skoleår, der begynder i finansåret. Taksterne på finansloven for 2011 gælder således som udgangspunkt for kurser i skoleåret 2011/2012. På kurser af mindst 5 ugers varighed og derover ydes støtten med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets størrelse. Der henvises til § 30, stk. 1 og 5, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Størrelsens af elevers egenbetaling for et efterskolekursus afhænger af den af skolen fastsatte elevbetaling og elevstøtten. Fra elevbetalingen fratrækkes elevstøtten, og det resterende beløb udgør egenbetalingen, dvs. den betaling som eleven selv skal betale.

For at få elevstøtte skal en elev ansøge herom, jf. lovens § 30, stk. 2. Ansøgning indgives til efterskolen. Hvis eleven i henhold til lovens § 33 får forældreindkomstafhængig elevstøtte, skal eleven i forbindelse med ansøgningen oplyse forældrenes navne, adresse(r) og personnumre, jf. lovens § 30, stk. 2, nr. 5. Dette sker ved, at forældrene udfylder en del af ansøgningsblanketten og underskriver denne. Det fremgår af blanketten, at der med underskriften samtykkes til, at de nødvendige oplysninger indhentes. Efterskolen indberetter de nødvendige oplysninger til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der herefter indhenter de nødvendige oplysninger om eleven og dennes forældre fra told- og skatteforvaltningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, jf. lovens § 30, stk. 3, 2. pkt. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte videresender på denne baggrund oplysninger til skolen om, hvilken elevstøttetakst den pågældende elev efter det oplyste vil være berettiget til, såfremt betingelserne i lovens § 30, stk. 2, er opfyldt. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte foretager ikke en vurdering af de indsendte oplysninger. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes oplysning om relevant elevstøttetakst har ikke karakter af et bindende tilsagn om elevstøtte, men er alene en oplysning om, hvilken takst eleven kan blive berettiget til, såfremt betingelserne for indkomstbestemt elevstøtte i øvrigt er opfyldt, og de af skolen indberettede oplysninger er korrekte.

Eleven bliver berettiget til indkomstbestemt statslig elevstøtte når eleven har fulgt undervisningen i mindst to hele kursusuger, jf. lovens § 30, stk. 2, nr. 4, hvis eleven indgiver en ansøgning til efterskolen og i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 30, stk. 2. Ansøgningsblanketten videresendes som udgangspunkt ikke til Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Undervisningsministeriet kan dog som led i tilsynet med skolens overholdelse af loven anmode om, at skolen indsender ansøgningsblanketten, jf. lovens § 52 a.

Undervisningsministeriet udbetaler hver måned et forskud på elevstøtte til skolen. Forskuddet udbetales månedsvist forud. Det første forskud for skoleåret 2011/2012 udbetales således ultimo juli 2011. Forskuddet udbetales på baggrund af en skoles indberettede antal elevstøtteuger i det tredje kvartal forud for finansåret multipliceret med et gennemsnitligt ugentligt støttebeløb. Det gennemsnitlige ugentlige støttebeløb beregnes på baggrund af Undervisningsministeriets udgifter til elevstøtte i 4. kvartal året før det foregående finansår og de tre første kvartaler af det foregående finansår divideret med antal elevstøtteuger i samme periode. Det gennemsnitlige elevstøttebeløb for 2011 er derfor beregnet på baggrund af den udbetalte elevstøtte i 4. kvartal 2009 og de tre første kvartaler i 2010. En skole får således et forskud i juli 2011 på baggrund af antal elevstøtteuger på skolen i efteråret 2010 multipliceret med et gennemsnit af den af ministeriet udbetalte ugentlige elevstøtte til alle efterskoler i 2010. Undervisningsministeriet kan dog nedsætte det beregnede forskud, hvis det faktiske elevtal i skoleåret er 25 pct. mindre end det elevtal, der er lagt til grund ved forskuds-beregningen. Der henvises til § 8 i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler.

Kvartalsvis bagud indberetter skolerne antal elevstøtteelever og kursusuger opgjort på ugentlige elevstøtte-beløb til Undervisningsministeriet. Hvis dette medfører en højere samlet elevstøtteudbetaling end det udbetalte forskud i kvartalet, udbetaler Undervisningsministeriet differencen til skolen. Hvis indberetningen medfører en lavere samlet elevstøtteudbetaling end det udbetalte forskud i kvartalet, vil Undervisningsministeriet som udgangspunkt modregne differencen i efterfølgende forskuds- eller tilskudsudbetalinger til skolen. Undervisningsministeriet kan dog også efter omstændighederne kræve differencen tilbagebetalt straks. Der henvises til § 9 i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler.

Ifølge § 33, 1. pkt., i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) beregnes den indkomstbestemte elevstøtte indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Det følger af lovens § 33, 2. pkt., at fra og med den første kursusuge i måneden efter, at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag.

Elever, der er fyldt 18 år, kan kun gå på efterskole, hvis opholdet er anbefalet i en skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller ungdommens uddannelsesvejledning i elevens tidligere skolekommune, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3, og § 9 i bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Langt de fleste efterskoleelever får derfor forældreindkomstafhængig elevstøtte.

Det følger desuden af lovens § 33, 3. pkt., at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges. På baggrund heraf er det fastsat i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler, at hvis forældrene er separerede eller ikke er gift med hinanden og har forskellig folkeregisteradresse og forskellig bopæl ved kursets begyndelse, bruges indkomstgrundlaget enten for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, eller den af forældrene, hos hvem eleven har folkeregisteradresse ved kursets begyndelse. Det er desuden fastsat i § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler, at der ydes maksimal elevstøtte til elever, hvis begge forældre er afgået ved døden. Endelig er det fastsat i § 3, stk. 1, i samme bekendtgørelse, at der kan beregnes et nyt støttebeløb til elever, hvis en af forældrene dør i løbet af støtteperioden, eller hvis forældrene i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse.

På de årlige finanslove fastsættes største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder grundstøttebeløb, og der fastsættes et nedsat elevstøttebeløb til elever, der ikke bor på skolen. Der fastsættes desuden største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. På de årlige finanslove fastsættes således, hvilke elevstøttetakster de fast definerede indkomstintervaller kan berettige til. Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, foretager således ikke en vurdering af, hvilket elevstøttebeløb den enkelte elev kan få. Elevstøttebeløbet afhænger alene af indkomstgrundlaget, jf. lovens § 32 og § 33. Endelig fastsættes der en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse. Der henvises til lovens § 30, stk. 5.

2.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås der ikke ændringer af sagsgangene ved behandling af oplysninger til brug for beregning og udbetaling af elevstøtte i Undervisningsministeriet. Der foreslås alene ændringer i beregnings-grundlaget for indkomstbestemt elevstøtte. Der ændres ikke ved bestemmelserne om indkomstgrundlaget, eller at det indkomstgrundlag, der lægges til grund for beregning af elevstøtte, er de relevante personers indkomst i det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, jf. lovens § 32, stk. 1.

Med lovforslaget foreslås det, at indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte dog ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven ved kursets begyndelse har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever ved kursets begyndelse. Bestemmelsen i § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler foreslås videreført i loven, således at staten yder maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden. Som noget nyt foreslås det, at der også til en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre, og til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service ydes maksimal elevstøtte.

Hvis forældrene er gift eller bor sammen, vil elevstøtten således i overensstemmelse med de gældende regler blive beregnet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis forældrene bor hver for sig og er separerede eller ikke gift med hinanden, vil indkomsten for den af forældrene, som eleven ikke bor sammen med eller senest har boet sammen med, være irrelevant for beregningen af indkomstbestemt elevstøtte. Dette svarer til de gældende regler i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler. Der vil med lovforslaget ikke være behov for at fastsætte administrative regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, hvorfor denne mulighed ikke foreslås videreført.

Det foreslås desuden, at det som absolut hovedregel er forholdene ved kursets begyndelse, der er afgørende for tildeling af elevstøtte. Det vil således som udgangspunkt ikke være muligt at få genberegnet elevstøtten, hvis grundlaget for beregningen ændrer sig efter kursets begyndelse. Der vil alene kunne ansøges om genberegning af elevstøttebeløbet på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, eller hvis elevens forældre i løbet af støtteperioden får bevilling om separation eller skilsmisse. Der vil således ikke være mulighed for genberegning, hvis forholdene i husstanden i øvrigt ændrer sig, f.eks. hvis en samlever eller et barn flytter enten ind eller ud i løbet af støtteperioden. Hvis ændringer i husstandens forhold medfører ændringer i det økonomiske grundlag for efterskoleopholdet, har eleven i henhold til gældende ret mulighed for at søge skolen om individuel supplerende støtte, jf. lovens § 37.

Endeligt foreslås det, at undervisningsministeren efter ansøgning kan godkende, at der i tilfælde af en forælders dødsfald ses bort fra længstlevende forælders og dennes eventuelle samlevers indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med den længstlevende forælder.

Der foreslås ikke ændringer af beregningen af elevstøtte til elever, der er fyldt 19 år. For elever, der er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten således fortsat ud fra elevens indkomstgrundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever, jf. den foreslåede affattelse af § 33, stk. 1, 2. pkt., foreslås fastsat en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af bopælsforælderen eller den eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos denne forælder og en eventuel samlever. Dermed bliver det afgørende for reduktionen af indkomstgrundlaget, at barnet, som giver anledning til nedsættelse af indkomstgrundlaget, har bopæl hos forældrene eller den af forældrene, hvis husstandsindkomst lægges til grund for elevbetalingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at eleven ved ansøgningen oplyser navn, adresse og dansk personnummer. Dette er i overensstemmelse med den gældende bestemmelse. Det foreslås desuden, at for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forældrene med navne, adresse(r) og danske personnumre til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb. Det foreslås, at for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever, skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forælderen og den eventuelle samlever med navne, adresse og danske personnumre. Ifølge gældende praksis indeholder ansøgningsblanketten en erklæring fra forældrene med de angivne oplysninger. Kravet om en erklæring fra forældrene eller bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever er således udtryk for en præcisering af gældende ret i overensstemmelse med den gældende praksis på området, dog således at en eventuel samlever fremover også bliver omfattet af kravene til ansøgning om indkomstbestemt elevstøtte. Endeligt foreslås det, at hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen og dennes samlever endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Som en konsekvens af, at en samlevers indkomst kan indgå i beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte, foreslås det at ændre bestemmelsen i lovens § 30, stk. 3, 2. pkt., om Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger, så bestemmelsen også omfatter en bopælsforælders samlever.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Det forventes, at lovforslaget vil medføre, at andelen af elever, der får maksimal elevstøtte, vil blive reduceret, når bopælsforælderens eventuelle samlevers indkomst også lægges til grund for beregningen af indkomstbestemt elevstøtte til de elever, der ikke bor med begge forældre. I de tilfælde, hvor forælderen er samlevende med en ny partner, vil både forælderens og den samlevendes indkomst fremover skulle lægges til grund, hvilket vil medføre, at mange familier vil komme op i højere indkomstintervaller og dermed modtage mindre i elevstøtte.

Omlægningen forventes at indbringe et provenu for staten på ca. 50 mio. kr. pr. skoleår. Provenuet anvendes til at mindske reduktionerne af elevstøttesatserne som følge af Aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010.

Der forventes statslige merudgifter på ca. 0,1 mio. kr. til ændring af it-systemerne som følge af omlægningen.

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget vil medføre, at indkomsten for en forælders samlever kan blive relevant for beregningen af indkomstbestemt elevstøtte. Dette vil medføre, at der skal indhentes flere oplysninger for at fastslå det relevante indkomstgrundlag. Med de relevante personnumre kan oplysningerne dog hentes elektronisk, hvorfor forslaget kun i begrænset omfang vil medføre øgede administrative byrder for staten.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer, at indkomsten for en forælders samlever kan blive relevant for beregningen af indkomstbestemt elevstøtte. For at kunne beregne den indkomstbestemte elevstøtte, vil det derfor være nødvendigt, at samleveren oplyser navn og personnummer, så der kan indhentes relevante oplysninger om indkomstgrundlaget.

Lovforslaget vil derfor i begrænset omfang medføre øgede administrative byrder for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Efterskoleforeningen, Frie kostskolers Fællesråd, Kommunernes Landsforening, Ligeværd, Rigsrevisionen og Rådet for Etniske Minoriteter.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 30, stk. 2, nr. 5)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om ændring af § 30, stk. 5, nr. 2, og § 33 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, nr. 5, skal elever, der får forældreindkomstafhængig elevstøtte, oplyse forældrenes navne, adresse(r) og personnumre. Dette sker ved, at forældrene udfylder en del af ansøgningsblanketten og underskriver denne. Det fremgår af blanketten, at der med underskriften samtykkes til, at de nødvendige oplysninger indhentes. Med forslaget i § 1, nr. 4, ændres lovens § 33 for elever, hvis forældre har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, så elevstøtten beregnes ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever.

Det foreslås derfor som noget nyt, at for elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever, skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forælderen og den eventuelle samlever med navne, adresse og danske personnumre til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb.

I overensstemmelse med de gældende regler, skal elever ved ansøgningen oplyse eget navn, adresse og dansk personnummer. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, skal ansøgningen fortsat indeholde en erklæring fra forældrene med navne, adresse(r) og danske personnumre til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb.

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., fastsættes der på de årlige finanslove en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hver af elevens biologiske eller adopterede søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse.

Med forslaget i § 1, nr. 3, om ændring af lovens § 30, stk. 5, nr. 2, ændres denne reduktion, så der for elever, hvis forældre er gift eller bor sammen, fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert biologisk eller adopteret barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis forældre er gift, men ikke bor sammen, vil der således kunne ske en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for biologiske eller adopterede børn af elevens forældre, uanset hvilken af elevens forældre barnet har bopæl hos. For elever, hvis forældre er gift, men ikke bor sammen, vil der således også kunne ske en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for biologiske og adopterede børn af den ene af forældrene, hvis barnet har bopæl hos denne forælder.

For elever, hvis forældre er separerede eller ikke gift med hinanden, og som bor hver for sig, fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever for hvert biologiske eller adopterede barn af forælderen eller samleveren bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forælderen og den eventuelle samlever.

Der stilles således som noget nyt krav om, at barnet bor hos forældrene eller bopælsforælderen og en eventuel samlever. På baggrund heraf foreslås det at ændre bestemmelsen i § 30, stk. 2, nr. 5, så erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever endvidere skal indeholde oplysninger om navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget, hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Efterskolen skal i overensstemmelse med den gældende ordning fortsat alene indberette antallet af børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Oplysningen om børnenes navne sker alene af hensyn til Undervisningsministeriets mulighed for at føre tilsyn med skolernes overholdelse af lovens bestemmelser.

De nævnte oplysninger er nødvendige for beregning af den indkomstbestemte elevstøtte.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 2 (§ 30, stk. 3, 2. pkt.)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 3, 2. pkt., kan Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte indhente de nødvendige oplysninger om eleven og dennes forældre til brug for beregningen af det ugentlige elevstøttebeløb.

Med forslaget i § 1, nr. 4, ændres den forældreindkomstafhængige elevstøtte, så elevstøtten beregnes ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever, hvis elevens forældre har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden.

Som en konsekvens af, at bopælsforælderens samlevers indkomst skal indgå i grundlaget for beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte, foreslås det derfor at ændre bestemmelsen i § 30, stk. 3, 2. pkt., så Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fremover også kan indhente de nødvendige oplysninger om bopælsforælderens samlever til brug for beregningen af det ugentlige elevstøttebeløb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 3 (§ 30, stk. 5, nr. 2)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 5, nr. 2, fastsættes der på de årlige finanslove største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder grundstøttebeløb. Der fastsættes et nedsat elevstøttebeløb til elever, der ikke bor på skolen. Der fastsættes desuden største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. På de årlige finanslove fastsættes således, hvilke elevstøttetakster som fast definerede indkomstintervaller kan berettige til. Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, foretager således ikke en vurdering eller en konkret afgørelse af, hvilket elevstøttebeløb den enkelte elev kan få. Elevstøttebeløbet afhænger alene af indkomstgrundlaget, jf. lovens § 32 og § 33. Endelig fastsættes der efter den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 5, nr. 2, på de årlige finanslove en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse. Denne nedsættelse gælder biologiske børn og adoptivbørn til elevens forældre i det omfang elevens forældres indkomst lægges til grund for beregning af elevstøttebeløbet.

Med forslaget i § 1, nr. 4, ændres den forældreindkomstafhængige elevstøtte, så elevstøtten beregnes ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever, hvis elevens forældre har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden.

Som en konsekvens af, at en samlevers indkomst skal indgå i beregningen af den indkomstbestemte elev-støtte, foreslås det at ændre bestemmelsen i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., så største og mindste indkomstgrundlag og skalaen over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte, også omfatter bopælsforælderens samlever.

Det foreslås desuden, at der for elever, hvis forældre er gift eller bor sammen, fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert biologisk eller adopteret barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis forældre er gift, men ikke bor sammen, vil der således kunne ske en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for biologiske og adopterede børn af forældrene, uanset hvilken forælder barnet bor sammen med.

For elever, hvis forældre bor hver for sig og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, foreslås det, at der fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert biologisk eller adopteret barn af forælderen eller dennes eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forælderen.

For elever, hvis forældre er gift eller bor sammen, medfører forslaget alene den ændring, at det bliver et krav, at børnene skal bo hos forældrene.

For elever, hvis forældre bor hver for sig og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, medfører forslaget, at der kun reduceres i indkomstgrundlaget for de af elevens søskende, der er barn af den forælder, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, hvis disse søskende ligeledes har bopæl hos denne forælder. Forslaget medfører desuden, at indkomstgrundlaget reduceres, hvis denne forælders samlever har børn med samme bopæl.

Med børn forstås i overensstemmelse med de gældende regler biologiske børn og adoptivbørn.

For børn bosiddende i Danmark, vil folkeregisteradressen være udtryk for barnets bopæl.

For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, skal de faktiske forhold lægges til grund. Barnets bopæl er således dér, hvor barnet hovedsageligt har boet. For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, vil der ved kortere ophold, normalt ikke over 6 måneder, uden for forældrenes eller forælderens bopæl, eksempelvis i forbindelse med rekreationsophold, kortere fravær i uddannelsesøjemed eller strafafsoning, være en formodning for, at barnets bopæl er hos forældrene eller den af forældrene, hvor barnet senest har haft bopæl. Hvis fraværet er af ubestemt varighed, er der en formodning for, at det bliver permanent. Barnet vil derfor som udgangspunkt ikke anses for at have bopæl hos forældrene eller forælderen. For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, vil børn under fortsat uddannelse, der bor på kollegium, er på længere studieophold eller lignende, ikke kunne anses for at have bopæl hos forældrene eller forælderen. Tilsvarende gælder børns fravær af længere varighed, der eksempelvis skyldes lønnet beskæftigelse. For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, vil kostskoleophold, herunder et efterskoleophold, normalt medføre, at barnets bopæl er dér, hvor det senest har haft bopæl. Det samme kan være tilfældet, hvis barnet har et midlertidigt ophold i udlandet som udvekslingsstudent. Tilsvarende principper gælder, hvor et barn er anbragt på institution. Det afgørende vil således være det forventede fraværs varighed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 4 (§ 33)

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås lovens § 33 ændret, så det fremgår af stk. 1, at den indkomstbestemte elevstøtte indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, foreslås det, at den indkomstbestemte elevstøtte beregnes ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven ved kursets begyndelse har bopæl eller senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever ved kursets begyndelse. Det foreslås desuden, at staten yder maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden, til en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre, og til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. Endelig foreslås det, at en elev kun kan ansøge om beregning af et nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, eller hvis begge elevens biologiske- eller adoptivforældre i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse fra hinanden.

Forslaget til § 33, stk. 1, 1. pkt., er i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i lovens § 33, 1. pkt. Hvis forældrene enten er gift eller bor sammen, vil elevstøtten således i overensstemmelse med de gældende bestemmelser blive beregnet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis forældrene er gift, er det uden betydning, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene bor sammen, er det tilsvarende uden betydning, om forældrene er gift. I begge tilfælde lægges forældrenes samlede indkomstgrundlag til grund for beregningen af indkomstbestemt elevstøtte.

Hvis forældrene bor hver for sig og enten er separerede eller ikke gift med hinanden, vil indkomsten for den af forældrene, som eleven ikke bor sammen med eller senest ikke har boet sammen med, være irrelevant for beregningen af indkomstbestemt elevstøtte. Dette svarer også til de gældende regler i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler.

Som noget nyt foreslås det, at hvis den af forældrene, som eleven bor sammen med eller senest har boet sammen med, har en samlever, skal samleverens indkomst indgå i beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte. Dette medfører, at indkomsten for en ægtefælle eller registreret partner til forælderen skal indgå i beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte, hvis ægtefællen eller den registrerede partner bor sammen med forælderen. En person, som forælderen bor sammen med, og som forælderen venter, har eller har haft mindst ét fælles barn sammen med, vil også blive anset for en samlever, hvorfor denne persons indkomst skal indgå i beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte. Endelig vil en person, som forælderen i øvrigt bor sammen med og indgår i et parforhold med, anses for en samlever. Også i disse tilfælde skal vedkommende persons indkomst derfor indgå i beregningen af den indkomstbestemte elevstøtte.

Baggrunden for forslaget er, at forælderens samlever ved at flytte sammen med elevens forælder må anses for at indgå i et vist økonomisk fællesskab med forælderen. Ved at inddrage samleverens indkomst ved beregningen af indkomstbestemt elevstøtte sikres det, at grundlaget for tildeling af indkomstbestemt elevstøtte afspejler den reelle økonomi, der danner grundlag for elevens efterskoleophold. Dermed sikres det, at elevstøtten fordeles efter det reelle behov i elevens husstand.

Hjemmeboende børn, familiemedlemmer i øvrigt, logerende og medlemmer af kollektive bofællesskaber eller lignende anses ikke for samlevere i lovens forstand.

Indkomstgrundlaget for tildeling af indkomstbestemt elevstøtte vil efter forslaget være uændret i forhold til de gældende bestemmelser for elever, hvis forældre er gift eller bor sammen. Indkomstgrundlaget vil ligeledes være uændret for elever, der bor sammen med én af sine forældre, hvis denne forælder ikke har en samlever. Indkomstgrundlaget vil således alene være ændret for elever, der bor sammen med én af sine forældre, hvis forælderen har en samlever. I dette tilfælde foreslås det som noget nyt, at den indkomstbestemte elevstøtte beregnes ud fra forælderens og samleverens samlede indkomst og ikke som tidligere alene ud fra forælderens indkomst.

Hvis eleven ikke bor sammen med nogen af sine forældre, og forældrene er separerede eller ikke gift med hinanden og har forskellig bopæl, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte ud fra indkomsten for den af forældrene, hvor eleven senest har haft bopæl, samt denne forælders eventuelle samlever.

For elever bosiddende i Danmark vil folkeregisteradressen være udtryk for en persons bopæl. Dette gælder både eleven og en forælders samlever.

For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, skal de faktiske forhold lægges til grund. For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, vil en eventuel samlevers bopæl således være dér, hvor personen hovedsageligt har boet, og elevens bopæl vil være dér, hvor eleven hovedsageligt har boet. Hvis elevens forældre ikke er gift eller bor sammen, er elevens bopæl adressen for den af forældrene, som eleven senest hovedsageligt har boet sammen med, hvis bopælsforælderen ikke bor i Danmark. Tilsvarende er en eventuel samlevers bopæl dér, hvor den eventuelle samlever hovedsageligt har boet. For elever, hvis forældre eller forælder ikke bor i Danmark, vil formodningen ved fravær af kortere varighed, normalt ikke over 6 måneder, eksempelvis i forbindelse med udstationering, strafafsoning, rekreationsophold eller kortere fravær i uddannelsesøjemed, være for at personens bopæl er dér, hvor personen senest har haft bopæl. Hvis fraværet er af ubestemt varighed, er der en formodning for, at det bliver permanent. Det er forældrene, der vurderer, hvor eleven og en eventuel samlever har bopæl. Såfremt forældrene er i tvivl, kan forældrene eller skolen som ved tvivlsspørgsmål i øvrigt anmode Undervisningsministeriet om at tage stilling til spørgsmålet, hvorefter Undervisningsministeriet vil træffe en afgørelse herom.

Det foreslås, at staten yder maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden, til en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre, og til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service omhandler anbringelse af børn eller unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. Anbringelsessteder for børn og unge kan være plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, opholdssteder for børn og unge, eller døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, jf. § 66 i lov om social service.

Det foreslås desuden, at det som absolut hovedregel er forholdene ved kursets begyndelse, der er afgørende for tildeling af indkomstbestemt elevstøtte. Det vil således som udgangspunkt ikke være muligt at få genberegnet elevstøtten, hvis grundlaget for beregningen ændrer sig efter kursets begyndelse. Hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, kan eleven dog ansøge om beregning af et nyt støttebeløb, hvor afdødes indkomst ikke indgår i indkomstgrundlaget. På tilsvarende vis foreslås det, at elever, hvis forældre i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse, vil kunne ansøge om beregning af et nyt støttebeløb, hvor alene bopælsforælderens indkomst lægges til grund for den indkomstbestemte elevstøtte. Muligheden for genberegning i tilfælde af dødsfald eller bevilling til separation eller skilsmisse er en videreførelse af gældende ret, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 921 af 20. november 2003 om statslig elevstøtte til elever på efterskoler. Den nye beregning vil som efter de gældende regler få virkning fra og med den første kursusuge i måneden efter dødsfaldet. Muligheden for genberegning i tilfælde af bevilling til separation eller skilsmisse omfatter alene begge elevens biologiske- eller adoptivforældres separation eller skilsmisse fra hinanden. Der vil således ikke være mulighed for genberegning, hvis forholdene i husstanden i øvrigt ændrer sig efter kursets begyndelse, f.eks. hvis en samlevende eller et barn flytter enten ind eller ud i løbet af støtteperioden, eller hvis bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever får bevilling til separation eller skilsmisse. Det er ligeledes uden betydning, hvornår eleven starter på kurset. Hvis ændringer i husstandens forhold medfører ændringer i det økonomiske grundlag for efterskoleopholdet, har eleven i henhold til gældende ret mulighed for at søge skolen om individuel supplerende støtte, jf. lovens § 37.

En efterskoleelev bliver berettiget til indkomstbestemt statslig elevstøtte, når eleven har fulgt undervisningen i mindst to hele kursusuger, jf. lovens § 30, stk. 2, nr. 4, hvis eleven indgiver en ansøgning til efterskolen og i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 30, stk. 2. Ved ansøgning om elevstøtte før dette tidspunkt, vil det være mest hensigtsmæssigt, hvis eleven afgiver oplysninger i overensstemmelse med de forventede forhold i elevens husstand ved kursets begyndelse. Hvis forholdene i elevens husstand ændrer sig efter ansøgningstidspunktet, men før kursets begyndelse, skal der indsendes en ny ansøgning med opdaterede oplysninger.

Det følger af straffelovens § 163, at den, som til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Dette vil eleven blive oplyst om på ansøgningsblanketten for ansøgning om elevstøtte.

Lovens § 33 foreslås ændret, så det fremgår af stk. 2, at fra og med den første kursusuge i måneden efter, at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag. Dette er i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i lovens § 33, 2. pkt. Der foreslås således ikke ændringer af beregningen af elevstøtte til elever, der er fyldt 19 år.

Elever, der er fyldt 18 år, kan kun gå på efterskole, hvis opholdet er anbefalet i en skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller ungdommens uddannelsesvejledning i elevens tidligere skole-kommune, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3, og § 9 i bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Langt de fleste efterskoleelever får derfor forældreindkomstbestemt elevstøtte.

Endelig foreslås lovens § 33 ændret, så det fremgår af stk. 3, at undervisningsministeren efter ansøgning kan godkende, at der i tilfælde af en forælders dødsfald ses bort fra længstlevende forælders og en eventuel samlevers indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne forælder. Der vil således kunne ses bort fra længstlevende forælders og en eventuel samlevers indkomstgrundlag, hvis eleven ikke har haft kontakt med denne forælder, siden eleven var helt lille.

Der ændres ikke ved bestemmelserne om indkomstgrundlaget, eller at det indkomstgrundlag, der lægges til grund for beregning af elevstøtte, er de relevante personers indkomst i det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, jf. lovens § 32, stk. 1.

Det forventes, at lovforslaget vil medføre, at færre elever får maksimal elevstøtte, da andelen af elever, der med de gældende regler får maksimal elevstøtte, er højere end andelen af husstande i Danmark, der indkomstmæssigt berettiger til maksimal elevstøtte. Undervisningsministeriet vil derfor følge med i udviklingen af tildeling af maksimal elevstøtte og på baggrund heraf overveje, om der skulle vise sig et behov for eventuelle tilpasninger af de foreslåede bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2 samt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende og har virkning for kurser, der begynder den 1. august 2011 eller senere.

Baggrunden for ikrafttræden dagen efter offentliggørelse i Lovtidende er behovet for at tilpasse de tekniske systemer i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og på efterskolerne til de nye bestemmelser.

Loven vil således gælde for elever, der starter på efterskolekurser den 1. august 2011 eller senere. Et skoleår går fra den 1. august til den 31. juli, jf. lovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Efterskoler har ikke kurser, der går på tværs af to skoleår. Der vil derfor ikke være igangværende kurser ved lovens ikrafttræden.

Det forslås, at for ansøgninger om elevstøtte til kurser, der begynder inden 1. august 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse, så elever, der starter på disse kurser efter lovens ikrafttræden, ikke bliver afskåret fra elevstøtte efter de gældende regler.

Elevstøttetaksterne fastsættes på de årlige finanslove og gælder for kurser, der begynder i finansåret. Da hovedparten af efterskolekurser starter i august og slutter i juni, gælder taksterne på finansloven som hovedregel for kurser i det skoleår, der begynder i finansåret. Taksterne på finansloven for 2011 gælder således som udgangspunkt for kurser i skoleåret 2011/2012. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan normalt oplyse, hvilken takst eleven kan blive berettiget til, når finansloven for det pågældende år er vedtaget. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil derfor efter de gældende regler kunne give denne oplysning for skoleåret 2011/2012 fra januar 2011.

Det foreliggende lovforslag kan ændre, hvilke takster en elev kan blive berettiget til, og dermed kræve, at elever udfylder en opdateret ansøgning om elevstøtte. Skolerne vil blive vejledt om de forventede ændringer af bestemmelserne om indkomstgrundlag for beregning af indkomstbestemt elevstøtte med henblik på, at elever kan undgå at udfylde ansøgningsblanketter flere gange end nødvendigt, og at skoler kan undgå at indsende oplysninger til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte flere gange end nødvendigt.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov