Fremsat den 27. januar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og standsning af børneydelsen ved forældres manglende overholdelse af sprogvurderings- og sprogstimuleringspligten m.v.)

§ 1

I dagtilbudsloven, lov nr. 501 af 6. juni 2007, som senest ændret ved lov nr. 630 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »klubtilbud«: »herunder det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 5,«

2. § 11, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5.«

3. § 11, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Stk. 5. Når mindst én af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

4. I § 11, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 3-5«.

5. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

6. I § 11 indsættes efter stk. 7, som bliver til stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9. Ministeren fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæftigelsesstatus.«

7. Overskriften »Børnemiljøvurdering« ophæves.

8. Efter § 11 indsættes før overskriften før § 14:

»§ 12. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter § 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1, og den mang­lende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet.

Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter § 11, stk. 1 og 2, og eventuel sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, oplyse barnets forældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen.

Stk. 4. Forældre, der selv vil varetage sprogstimulering af barnet, skal meddele dette skriftligt til kommunen forud for, at sprogstimuleringen påbegyndes. Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i sprogstimuleringen, hvor sprogstimuleringen skal foregå, og hvem der skal varetage sprogstimuleringen af barnet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med den sprogstimulering, som forældre selv varetager efter stk. 1.«

9. I § 43, stk. 1, nr. 4, ændres »dagtilbud.« til: »dagtilbud, og«.

10. I § 43, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering, er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5.«

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, § 1 i lov nr. 624 af 11. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1609 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »standses, og« til: »standses,«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »ydelsen.« til: »ydelsen, og«.

3. I § 2 indsættes som nr. 8:

»8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen.«

§ 3

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.

2. I § 9 a, stk. 1, nr. 3, ændres »4. pkt.« til: »2. pkt.«.

3. I § 9 d, stk. 6, ændres »1. eller 2. pkt.« til: »1. pkt.«, og »4. pkt.« ændres til: »2. pkt.«.

4. I § 9 h, stk. 1, ændres »4. pkt.« til: »2. pkt.«.

5. § 9 h, stk. 2, ophæves.

6. Overskriften før § 15 a ophæves.

7. § 15 a ophæves.

8. § 23, nr. 3, affattes således:

»3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og«

9. § 23, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

10. § 28, stk. 2, ophæves.

11. § 33, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

12. I § 37, stk. 1, udgår »herunder børn i sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt.,«.

13. § 37, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller en efterskole.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Dagtilbudslovens § 12, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 3. § 3 træder i kraft den 1. august 2011.

Stk. 4. Dagtilbudslovens § 11, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, stk. 5, finder ikke anvendelse for børn, der har modtaget en sprogvurdering og sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 2 og 3, før den 1. juli 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

l. Indledning og baggrund

Regeringen ønsker, at alle børn i en tidlig alder får mulighed for at udvikle dansksproglige kompetencer, som sikrer, at børnene har de nødvendige sproglige kompetencer, når de begynder i skole. Et godt skoleforløb er fundamentet for senere at få en uddannelse og et arbejde.

På den baggrund har regeringen gennem de seneste år haft et stærkt og vedvarende fokus på sprogvurdering og sprogstimulering af børn fra en tidlig alder. I 2004 indførte regeringen obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn omkring 3 år. I 2007 indførte regeringen sammen med Dansk Folkeparti et tilbud om sprogvurdering og sprogstimulering til alle 3-årige børn. I 2010 sikrede regeringen, at reglerne om sprogvurdering og sprogstimulering af børn omkring 3 år blev samlet i én lov. Samtidig blev der indført en pligt til, at alle børn i dagtilbud i alderen omkring 3 år skal modtage en sprogvurdering, hvis der er en formodning om, at barnet på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold kan have behov for sprogstimulering. Endelig har regeringen indført, at alle børn herunder tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, har pligt til at modtage en sprogvurdering.

Tosprogede børn, blandt andet i udsatte boligområder, lever i nogle tilfælde isoleret fra det øvrige samfund. Børnene går ikke i dagtilbud, men bliver passet hjemme af en eller begge forældre, som ikke er i beskæftigelse. Børnene får derved ikke de samme muligheder for at udvikle deres dansksproglige kompetencer som deres jævnaldrende kammerater, fordi børnene typisk ikke hører sproget i deres hjemlige miljø. Disse børn modtager i dag et tilbud om 15 timers sprogstimulering om ugen.

Undersøgelser dokumenterer, at socioøkonomiske faktorer som f.eks. manglende beskæftigelse og lav indkomst har negativ betydning for børns sproglige udvikling. Forældrenes manglende beskæftigelse og deraf følgende lave indkomst er således en af de centrale socioøkonomiske faktorer, der har indvirkning på barnets sproglige udvikling, idet det påvirker barnets hjemlige læringsmiljø. Undersøgelser viser ligeledes, at der er flere børn fra tosprogede end etsprogede familier i Danmark, der har socioøkonomiske udfordringer.

Regeringen finder det afgørende, at tosprogede børn, der bliver passet i hjemmet og har sproglige udfordringer, får de samme muligheder som andre børn for at udvikle de nødvendige dansksproglige kompetencer.

Dagtilbud, hvor der er fokus på børns kompete­nceudvikling, gør en positiv forskel i forhold til det enkelte barns dansksproglige udvikling. I dagtilbuddene er der mulighed for at arbejde målrettet med sprogstimulerende aktiviteter til børn, ligesom samspillet mellem børn og voksne og børnenes indbyrdes relationer medvirker til at udvikle barnets øvrige kompetencer, som også har stor betydning for barnets sproglige udvikling. Dagtilbuddene er ramme for sproglig interaktion, og dagtilbuddene har via den daglige kontakt med forældrene mulighed for at påvirke barnets hjemmemiljø i form af oplysning og vejledning til forældrene om betydningen af deres kommunikation med barnet.

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv spiller dagtilbuddene også en væsentlig rolle. Undersøgelser viser, at børn, der går i dagtilbud, i større omfang end børn, der ikke går i dagtilbud, på sigt vil få tilknytning til arbejdsmarkedet og blive integreret i samfundet. Dagtilbud spiller således en vigtig rolle i forhold til at sikre, at bl.a. tosprogede børn i udsatte boligområder får de samme muligheder som jævnaldrende danske børn for at få et godt skoleforløb, en uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regeringen har fremlagt en ghettostrategi - "Ghettoerne tilbage til samfundet" - med 32 konkrete forslag til en målrettet indsats i ghettoområderne. Som led i regeringens ghettostrategi foreslås det, at tosprogede børn uden for dagtilbud, der har behov for sprogstimulering, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Herigennem sikres, at børnene får et sprogstimuleringstilbud og får mulighed for at høre og tale dansk med andre børn og voksne og være en del af et dansksprogligt miljø.

Forældrenes aktive medvirken til, at børnene får foretaget en sprogvurdering og deltager i en eventuel sproglig opfølgning er helt afgørende for, at børnene får de nødvendige dansksproglige kompetencer. Der er derfor også efter gældende regler en pligt for forældre til at lade deres barn tage imod en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering. Denne pligt foreslås videreført i forhold til en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.

For yderligere at understrege forældrenes pligt og ansvar for børns udvikling af dansksproglige kompetencer, foreslås det, at kommunen får pligt til at træffe afgørelse om at standse børneydelsen til forældre, som ikke vil lade deres barn deltage i en sprogvurdering og efterfølgende sprogstimulering.

Socialministeriet vil evaluere kommunernes implementering af ordningen i 2013.

2. Gældende ret

2.1. Sprogvurdering og sprogstimulering af børn, der går i dagtilbud samt udgiften hertil.

Forældre til børn, der er optaget i et dagtilbud, har pligt til at lade barnet modtage en sprogvurdering, hvis der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Med børn i alderen omkring 3 år menes børn i alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4 mdr. Hvis sprogvurderingen af barnet viser, at barnet har behov for sprogstimulering, har forældre pligt til at lade barnet deltage i en sprogstimulering, der er fastsat efter barnets behov.

Udgiften til sprogvurdering er omfattet af dagtilbudslovens § 98, stk. 2, hvoraf følger, at kommunen skal afholde udgiften til sprogvurdering af alle børn. Efter dagtilbudslovens § 32 kan udgiften til sprogstimulering af børn, der er optaget i et dagtilbud, indgå i grundlaget for den bruttodriftsudgift, der lægges til grund for fastsættelse af forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud, såfremt sprogstimuleringen indgår som en integreret del af dagtilbuddets almindelige drift. I tilfælde, hvor sprogstimuleringen af barnet har karakter af individuel behandling, afholdes den fulde udgift af kommunen.

2.2. Sprogvurdering og sprogstimulering af børn, der ikke går i dagtilbud samt udgiften hertil

Børn omkring 3-årsalderen, der ikke er optaget i et dagtilbud, har pligt til at modtage en sprogvurdering. Hvis sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sproglig opfølgning, har forældrene pligt til at lade barnet deltage i en sprogstimulering, der fastsættes på baggrund af barnets behov.

Tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for en opfølgende indsats, har pligt til at modtage 15 timers sprogstimulering om ugen. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk.

Det 15 timers sprogstimuleringstilbud skal sikre, at børnene får de nødvendige dansksproglige kompetencer. Udgifter til sprogvurdering og sprogstimulering til børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, afholdes af kommunen. Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor sprogvurderingen og sprogstimuleringen fysisk foregår inden for rammerne af et dagtilbud.

2.3. Forældres ret til hjemmeundervisning af barnet samt sanktionsmuligheder

Forældre til børn, der skal modtage sprogstimulering har mulighed for selv at forestå sprogstimuleringen. Det er en forudsætning, at sprogstimuleringen står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder. Hvis forældrene vælger selv at forestå barnets sprogstimulering, er forældrene omfattet af reglerne om hjemmeundervisning, som disse er fastsat i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010. Friskolelovens regler om hjemmeundervisning omhandler bl.a. kommunalbestyrelsens tilsyn med ordningerne og registrering af børn i ordningerne.

Der er efter gældende ret ikke mulighed for at sanktionere forældre, hvis de ikke lader deres barn deltage i sprogvurdering og eventuel sproglig opfølgning.

3. Den foreslåede ordning

3.1. Sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen til tosprogede børn uden for dagtilbud med behov for sprogstimulering.

Det foreslås, at forældre til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse, får pligt til at lade deres barn optage i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, hvis en sprogvurdering af barnet viser, at barnet har behov for opfølgning. Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal sikre, at børnene får de nødvendige dansksproglige kompetencer.

Det foreslås, at tilbuddet skal være gratis for de forældre, der har pligt til at lade deres barn optage i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, ligesom forældrene selv skal have mulighed for at forestå sprogstimuleringen af barnet under forudsætning af, at sprogstimuleringen står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

Det foreslås, at forældrenes pligt til at lade deres barn optage i et sprogstimuleringstilbud i form af et 30-timers dagtilbud skal ophøre, når formålet er opnået, eller hvis begge forældre igen kommer i beskæftigelse.

3.2. Forældres ret til hjemmeundervisning

Forældrenes mulighed for selv at forestå sprogstimuleringen af barnet kodificeres i dagtilbudsloven. Det foreslås endvidere, at de gældende regler i friskoleloven om hjemmeundervisning, herunder kommunens tilsyn med ordningerne og registrering af børn, der modtager hjemmeundervisning, fortsat finder anvendelse i forhold til forældre, der selv varetager sprogstimulering af barnet, og at dette kodificeres i dagtilbudsloven.

3.3. Bortfald af børneydelsen

Det foreslås, at kommunen skal standse børneydelsen til forældre, som ikke opfylder deres pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering, medmindre forældrene selv forestår sprogstimuleringen. Der kan dog være omstændigheder, der betyder, at forældrene ikke evner at leve op til deres ansvar som følge af nedsat psykisk funktionsevne. I disse tilfælde vil der være tale om undskyldelige omstændigheder, hvor kommunen ikke skal standse børneydelsen.

Sanktionsmuligheden vedrørende standsning af børneydelsen omfatter både forældre til børn i og uden for dagtilbud, der ikke opfylder deres pligt om at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering.

I tilfælde, hvor der er grundlag for at standse børneydelsen, vil kommunen skulle standse børneydelsen fra det kvartal, som følger efter det kvartal, hvor afgørelsen er truffet. En afgørelse om at standse børneydelsen til forældrene vil være gældende for ét kvartal af gangen. Herefter skal der træffes en ny afgørelse, hvis børneydelsen fortsat skal standses.

3.4. Forpligtelse til at etablere pladser i et dagtilbud 30 timer om ugen

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen, som led i deres forsyningsforpligtelse, skal stille det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til rådighed til forældre, der er forpligtet til at lade deres barn optage i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på 6,8 mio. kr. i 2011, 19,3 mio. kr. i 2012, 31,3 mio. kr. i 2013 og 36,5 mio. kr. i 2014 og de følgende år. Hertil kommer engangsomkostninger på 1,0 mio. kr. i 2012 til tilretning af administrative systemer vedrørende børneydelsen. Beregningen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget omfatter ændringerne i forhold til gældende lov. De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer: KL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), FOA - fag og arbejde, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO), Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Foreningen af socialchefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), FTF, Børnerådet, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer (DH).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen som led i deres forsyningsforpligtelse skal tilbyde et dagtilbud 30 timer om ugen til børn, der som led i opfølgning på en sprogvurdering efter forslagets § 1, nr. 3, skal optages i et dagtilbud 30 timer om ugen. Et 30 timers dagtilbud er et deltidstilbud, hvilket betyder, at antallet af timer i tilbuddet er reduceret set i forhold til et fuldtidsdagtilbud. Tilbuddet skal stilles gratis til rådighed for barnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Et barn, der skal optages i et dagtilbud 30 timer om ugen, skal tilbydes en plads i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i en kommunal eller privat dagpleje under den kommunale forsyning.

Udbuddet af pladser i et dagtilbud 30 timer om ugen skal vurderes i forhold til den aktuelle og forventede efterspørgsel efter pladser. Kommunen skal således vurdere, hvor mange tosprogede børn, hvor en eller begge forældre ikke er i beskæftigelse, der forventes at skulle optages i et dagtilbud 30 timer om ugen.

Til nr. 2

Det foreslåede § 11, stk. 3, 2. pkt. er en præcisering af den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 11, stk. 3, i forhold til kommunens forpligtelse til at fastsætte omfanget af barnets sprogstimulering.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at omfanget af sprogstimuleringen fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering til at fremme dansksproglige kompetencer. Der skal således foretages en konkret vurdering af barnets behov for sprogstimulering, så barnet modtager en sprogstimulering, der modsvarer barnets konkrete behov. Ved vurderingen af barnets behov for sprogstimulering skal der tages udgangspunkt i de udfordringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen.

Til nr. 3

Det foreslåede § 11, stk. 4 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 11, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for en opfølgende indsats. Med tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk.

For at tosprogede børn kan blive integreret i samfundet og få de samme muligheder og betingelser som jævnaldrende danske børn, er det en forudsætning, at de tosprogede børn har de nødvendige dansksproglige kompetencer, når de begynder i skole. Sproget dansk er andetsproget for tosprogede børn. Tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud og først møder det omgivende samfund ved f.eks. skolestart, får ikke i særlig høj grad dansksproglige kompetencer gennem en hverdag i hjemmet, hvor der typisk ikke er personer, der har dansk som modersmål eller behersker dansk på modersmålsniveau. Dette betyder, at tosprogede børn har brug for et egentlig undervisningstilbud i form af sprogstimulering af et vist omfang for at tilegne sig de nødvendige dansksproglige kompetencer.

Formålet med sprogstimuleringstilbuddet er, at barnet skal opnå dansksproglige kompetencer på niveau med jævnaldrende børn, så de kan få det samme ud af undervisningen som de øvrige børn, når de begynder i skole. Afgørelser om, at et barn skal have et 15 timers sprogstimuleringstilbud, er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til de sociale nævn efter de almindelige regler i dagtilbudsloven.

Sprogstimuleringstilbuddet på 15 timer skal opretholdes, indtil formålet er opfyldt, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn.

Det foreslåede § 11, stk. 5, er nyt.

Det foreslås, at når mindst én af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen give et tosproget barn et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen i stedet for sprogstimuleringstilbuddet på 15 timer om ugen efter lovforslagets § 11, stk. 4. Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er således henvendt til tosprogede børn, hvor en eller begge forældre ikke er i beskæftigelse.

Tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, og hvor begge forældre er i beskæftigelse skal fortsat modtage et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen, jf. lovforslagets § 11, stk. 4.

Det foreslås, at i tilfælde, hvor en eller begge forældre til et tosproget barn, der har behov for sprogstimulering, i forhold til beskæftigelse er omfattet af nedenstående personkreds, skal barnet modtage sprogstimulering i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

1) Alle ledige, der modtager starthjælp eller kontanthjælp, og som ikke er i aktivering.

2) Aktiverede, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, starthjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse eller personer på ledighedsydelse, som er i virksomhedspraktik eller modtager et opkvalificerings- eller vejledningsforløb. Dette indebærer, at personer, der er i korterevarende aktiveringsforløb, bliver omfattet af pligten til, at deres barn skal modtage sprogstimulering i form af et 30-timers dagtilbud.

3) Passive modtagere af kontanthjælp, herunder starthjælp.

4) Udlændinge, der modtager introduktionsydelse

5) Personer, der modtager sygedagpenge, og hvor sygedagpengene udbetales direkte til den sygemeldte (bortset fra tilfælde, hvor der findes en arbejdsgiver), og hvor fraværsperioden er mindst 8 uger, jf. § 13 i lov om sygedagpenge, eller hvor sygedagpengene udbetales efter reglerne om sygedagpenge til ledige.

6) Personer, der modtager førtidspension.

Ovenstående personkreds definerer den kreds af personer, der ikke er i beskæftigelse og som vil være udløsende for, at et tosproget barn, der ikke går i dagtilbud, og som vurderes at have behov for sprogstimulering, skal optages i et dagtilbud 30 timer om ugen.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud har et omfang på 30 timer om ugen, som skal bidrage til, at barnet får de nødvendige dansksproglige kompetencer som forudsætning for at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et dagtilbud 30 timer om ugen er, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et 30 timers dagtilbud træder i stedet for sprogstimuleringstilbuddet på 15 timer om ugen for denne mindre gruppe af børn med særlig risiko for at have sproglige vanskeligheder. Disse børn har både behov for en målrettet indsats, der ligger ud over de almindelige pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet samt en målrettet pædagogisk indsats i dagtilbuddet gennem et dagligt samvær med andre børn og voksne, som behersker dansk på modersmålsniveau.

Kommunen skal anvise en plads til barnet i et dagtilbud under kommunens forsyning, dvs. i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i en kommunal eller privat dagpleje. Optagelse i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af de almindelige regler for optagelse i dagtilbud. Dette indebærer, at forældrene som led i pasningsgarantien efter dagtilbudsloven har ret til en plads i et dagtilbud senest 3 måneder efter, at forældrene har ansøgt om at få deres barn optaget i et 30 timers dagtilbud. For at fremme det tidligt forebyggende arbejde kan kommunen i deres retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud tage hensyn til, at disse børn kan have et behov for hurtigt at få en plads i et dagtilbud. Kommunen kan således fastsætte retningslinjer om, at denne gruppe af børn har mulighed for at blive optaget i et dagtilbud før, at de tre måneder, jf. pasningsgarantien, er gået.

Kommunen skal på baggrund af en sprogvurdering vurdere, hvornår et barn har behov for sprogstimulering og dermed skal modtage sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Ved vurderingen af barnets behov for sprogstimulering kan kommunen anvende det sprogvurderingsmateriale, som Socialministeriet stiller til rådighed for kommunerne.

Afgørelser om, at et barn skal have et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til de sociale nævn efter de almindelige regler i dagtilbudsloven.

Sprogstimuleringstilbuddet skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn, så de kan få det samme ud af undervisningen som de øvrige børn, når de begynder i skole eller kriteriet om, at den ene eller begge forældre ikke er i beskæftigelse, ikke længere er opfyldt.

I tilfælde, hvor formålet ikke er opnået, dvs. barnet ikke behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn, men barnet ikke længere har pligt til at være optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, fordi begge forældre er kommet i beskæftigelse, skal barnet modtage et 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, stk. 4. I tilfælde, hvor begge forældre kommer i beskæftigelse, og forældrene melder barnet ud af dagtilbuddet, skal kommunalbestyrelsen vurdere, hvorvidt der er grundlag for at give barnet en socialpædagogisk friplads.

Til nr. 4

Det foreslås, at det i dagtilbudslovens § 11, stk. 5, som med dette forslag ændres til stk. 6, ændres 'stk. 3' til 'stk. 3-5', idet kvalifikationskravet til personer, der varetager sprogstimulering, skal omfatte de tre former for sprogstimuleringstilbud efter forslagets § 11, stk. 3-5.

Til nr. 5

Det foreslås, at det i dagtilbudslovens § 11, stk. 6, som med dette forslag ændres til stk. 7, ændres 'stk. 1-3' til 'stk. 1-5', idet bestemmelsen omhandler både sprogvurdering og sprogstimulering, som denne er fastsat i § 11, stk. 1-5.

Til nr. 6

Det foreslås, at ministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunen vurdering. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæftigelsesstatus, idet forældrenes beskæftigelsessituation har betydning for, om barnet fortsat skal modtage et dagtibud 30 timer om ugen uden forældrebetaling.

Til nr. 7

Det foreslås, at overskriften 'Børnemiljøvurdering' ophæves, idet overskriften refererer til en ophævet bestemmelse om udarbejdelse af børnemiljøvurderinger i dagtilbud.

Til nr. 8

§ 12, stk. 1, er delvist en videreførelse af den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 11, stk. 4, dog med sproglige ændringer og en kodificering af forældrenes ret til selv at varetage sprogstimuleringen.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering, hvis barnet går i dagtilbud, og der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 3-5.

Det foreslås, at forældre til børn, der ikke går i dagtilbud, har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering.

Det foreslås, at alle forældre til børn, hvor en sprogvurdering viser, at barnet har behov for sprogunderstøttende aktiviteter, har pligt til at lade deres børn deltage i sprogstimuleringen.

Det præciseres, at forældre til et barn med behov for et sprogstimuleringstilbud, har mulighed for selv at forestå sprogstimuleringen af deres barn. Hvis forældrene selv forestår sprogstimuleringen af deres barn, er det et krav, at sprogstimuleringen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

Det er kommunen, der vurderer, om forældrenes sprogstimulering står mål med det tilbud, som kommunen tilbyder. Såfremt forældrene selv varetager barnets sprogstimulering, skal forældrene opfylde de kvalifikationskrav, som der efter dagtilbudslovens § 11, stk. 5, der med forslaget ændres til stk. 6, stilles til personer, der skal varetage sprogvurdering og sprogstimulering af børn.

Det foreslåede § 12, stk. 2, er nyt.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen skal standse udbetalingen af børneydelsen til forældre, der ikke opfylder kravet om at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering medmindre, der er omstændigheder, der kan undskylde, at forældrene ikke har opfyldt kravet. Bestemmelsen regulerer således kommunens reaktionsmuligheder over for forældre, der ikke lever op til deres pligt om at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering.

Udgangspunktet er, at forældrene skal lade deres barn deltage i en sprogvurdering og sprogstimulering fuldt ud i den periode, hvor forældrene har pligt til at lade deres barn deltage i kommunens tilbud om sprogvurdering og sprogstimulering eller selv varetager sprogstimuleringen af deres barn. Hvis forældrene gentagne gange ikke samarbejder om barnets deltagelse i en sprogvurdering mv., betragtes dette som om, at forældrene ikke opfylder kravet. Her tænkes f.eks. på, at forældrene ikke møder op til sprogvurderingen eller barnets sprogstimulering mv.

I den vurdering, der skal lægges til grund for kommunens eventuelle afgørelse om at standse børneydelsen, skal indgå, om forældrene objektivt set har opfyldt kravet om at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering. Herudover skal kommunen vurdere, om der forelægger undskyldelige omstændigheder, der kan forklare, at forældrene ikke har opfyldt kravet. Med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene.

Kommunens afgørelse om standsning af børneydelsen er gældende for ét kvartal. Afgørelsen er gældende for det kvartal, der følger efter, afgørelsen er truffet.

I tilfælde, hvor forældrene modsætter sig barnets deltagelse i sprogvurderingen og sprogstimuleringen, og hvor der samtidig er bekymring for barnets udvikling, har kommunen efter § 50 i lov om social service pligt til at undersøge barnets forhold med henblik på at iværksætte eventuelle støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52.

Det foreslåede § 12, stk. 3 er nyt.

Det foreslås, at kommunen, forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 1 og 2 og eventuel sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 3-5, skal oplyse forældrene om, at kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke lader deres barn deltage i sprogvurdering mv. Kommunen skal sikre, at forældre med børn, der skal modtage en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering er gjort bekendt med og forstår betydningen af, at forældre, der ikke lader deres barn deltage i en sprogvurdering mv., kan få standset udbetalingen af børneydelsen. Informationen til forældrene kan f.eks. finde sted via en samtale med forældrene eller ved brev, og det skal kunne dokumenteres, at forældrene er gjort bekendt med reglerne om standsning af børneydelsen.

Det foreslåede § 12, stk. 4, er en videreførelse af fri­skolelovens § 34, stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 12, stk. 4, at fri­skolelovens regler om hjemmeundervisning m.v. kodificeres i dagtilbudsloven i forhold til den sprogstimulering, som forældrene selv varetager. Det foreslås, at forældre med et barn, der har behov for sprogstimulering, skriftligt skal meddele kommunen, at forældrene selv ønsker at varetage sprogstimuleringen af deres barn. Forældrene har pligt til at oplyse kommunen herom, før sprogstimuleringen påbegyndes.

Meddelelsen til kommunen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i sprogstimuleringen, hvor sprogstimuleringen skal foregå, og hvem der skal stå for sprogstimuleringen. Meddelelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen gennem sit tilsyn kan vurdere, om sprogstimuleringen står mål med den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

Det foreslåede § 12, stk. 5 er en videreførelse af fri­skolelovens § 35, stk. 1.

Det foreslås i § 12, stk. 5, at kommunen skal føre tilsyn med den sprogstimulering, som forældre til et barn med behov for sprogstimulering selv varetager. Kommunen skal som led i tilsynet sørge for, at sprogstimuleringen står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder. Kommunen skal føre tilsyn med indholdet i sprogstimuleringen og kvaliteten af denne. Kommunens tilsyn kan f.eks. finde sted via observation af barnets sprogstimulering. Hvis sprogstimuleringen foregår i hjemmet, kræver adgang til hjemmet forældrenes samtykke. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1 vedrørende indholdet af et sprogstimuleringstilbud, der står mål med det, kommunen tilbyder.

Til nr. 9

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 4, efter ordet 'dagtilbud. ' indsættes et 'og' i stedet for det nugældende punktum. Det foreslås at indsætte et 'og', idet det med lovforslaget foreslås at indsætte et nyt nummer 5, så nr. 5 bliver sidste nummer i § 43, stk. 1.

Til nr. 10

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal give et tilskud til et barn, der optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. lovforslagets § 11, stk. 5. Tilskuddets størrelse vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Tilskuddet vil blive fastsat til 100 pct. af den budgetterede bruttodriftsudgift for den plads, som barnet modtager, således at forældrenes egenbetaling bortfalder.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte en ny betingelse i § 2, stk. 1 i lov om en børne- og ungeydelse.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte en ny betingelse i § 2, stk. 1 i lov om en børne- og ungeydelse.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte en ny betingelse for at kunne modtage børneydelse i § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v., hvorefter kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1, og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Da forældrene og kommunens samarbejde om sprogvurdering og sprogstimulering kun angår børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder, vedrører ændringen ikke modtagere af ungeydelse.

Til § 3

Til nr. 1

Bestemmelserne i friskolelovens § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter en fri grundskole til tosprogede børn giver sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, foreslås ophævet. Ved lov nr. 630 af 11. juni 2010 om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og lov om folkeskolen blev bestemmelserne om sprogstimulering i folkeskoleloven ophævet. Reglerne om sprogvurdering og stimulering af 3-årige børns sprog er nu samlet i dagtilbudsloven foruden bestemmelserne i friskoleloven.

En fri grundskole, der for børn, der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetager opgaver som privatinstitution eller privat dagpasning efter bestemmelserne herom i dagtilbudsloven, jf. friskolelovens § 36 a, vil skulle udbyde sprogstimulering i henhold til dagtilbudsloven på linje med øvrige dagtilbud.

Til nr. 2-4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt., jf. forslagets § 3, nr. 1. Af friskolelovens § 9 h, stk. 2, fremgår, at undervisningsministeren kan træffe afgørelse om, at skolen ikke længere kan tilbyde sprogstimulering, hvis undervisningsministeren på baggrund af et skærpet tilsyn vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., om, at den sprogstimulering, som frie grundskoler giver, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Til nr. 5-13

Der er tale om konsekvensændringer forbundet med, at en fri grundskole efter den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 1, ikke længere vil kunne udbyde sprogstimulering til tosprogede børn i henhold til friskoleloven.

Friskolelovens § 15 a indeholder en bestemmelse om, at staten yder tilskud til sprogstimulering ud fra det antal årselever, der deltager i sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Der er endvidere bemyndigelse til, at undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antallet af årselever. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune kan i henhold til friskolelovens § 23, nr. 4, yde tilskud til sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt.

I friskolelovens § 28, stk. 2, er fastsat, at barnets bopælskommune til sprogstimulering ved frie grundskoler betaler bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15 a, stk. 1.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2011.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 8, stk. 2 og 3, om indførelse af en sanktionsordning i form af standsning af børneydelsen til forældre, der ikke lever op til deres pligt til at lade barnet deltage i sprogvurdering og sprogstimulering, først træder i kraft den 1. januar 2012.

Det foreslås i stk. 3, at ophævelsen af friskolelovens regler træder i kraft den 1. august 2011.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 11, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, stk. 5, ikke finder anvendelse i forhold til børn, der har modtaget en sprogvurdering før denne lovs ikrafttræden den 1. juli 2011. Dette indebærer, at hvis et tosproget barn, der ikke går i dagtilbud, og som har modtaget en sprogvurdering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 2, og en eventuel sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 3, før den 1. juli 2011, og én af barnets forældre ikke er i beskæftigelse, skal barnet ikke modtage et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov