L 124 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

(Udvidet adgang til at anvende anonyme vidner).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-01-2011

Fremsættelse: 27-01-2011

Skriftlig fremsættelse (27. januar 2011)

20101_l124_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. januar 2011)

Justitsministeren (Lars Barfoed)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidet adgang til at anvende anonyme vidner).

(Lovforslag nr. L 124)

Formålet med lovforslaget er at indføre en vis udvidet adgang til at tillade anonyme vidner i straffesager.


Baggrunden for lovforslaget er de samme grundlæggende hensyn, som ligger bag de gældende regler i retsplejeloven om adgangen til at anvende anonyme vidner, nemlig hensynet til vidners sikkerhed (trusler og repressalier mod vidner er uacceptable) og hensynet til retshåndhævelsen (frygten for repressalier mv. hos vidner til forbrydelser kan betyde, at muligheden for at bekæmpe kriminalitet bliver svækket).


Lovforslaget indebærer, at der i retsplejeloven indsættes en bestemmelse om, at rettens afgørelse om at tillade anonymisering af et vidne træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. I modsætning til, hvad der fremgår af den gældende lovs forarbejder, forudsættes det i den forbindelse, at der ikke nødvendigvis skal være tale om såkaldte tilfældighedsvidner (vidner uden nogen tilknytning til tiltalte) for, at anonym vidneførsel kan anvendes. I øvrigt fastslås det, at adgangen til at anvende anonyme vidner ikke i alle tilfælde er begrænset til sager, hvor der er tale om særlige former for kriminalitet, og hvor der foreligger egentlige trusler mod det pågældende vidne.


Der ændres ikke med lovforslaget på, at der alene kan ske fuldstændig anonymisering af et vidne, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, og hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.


Det foreslås endvidere med lovforslaget, at retten, hvis betingelserne for at hemmeligholde et vidnes navn mv. er opfyldt, kan træffe beslutning om, at tiltalte skal forlade retslokalet under et vidnes forklaring, uden at der - i modsætning til den nuværende ordning - er krav om, at vidnet eller dets nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet (udseende).


Over for hensynet til vidners sikkerhed og hensynet til retshåndhævelsen står hensynet til tiltalte og tiltaltes mulighed for at forsvare sig. Dette hensyn indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at der også fremover bør være meget snævre rammer for adgangen til at vidne anonymt. Uanset at lovforslaget indebærer en vis, begrænset udvidelse af adgangen til at føre anonyme vidner, vil der således fortsat være tale om en regulering, der medfører, at betingelserne for at anvende anonyme vidner kun undtagelsesvist vil være opfyldt.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.