Betænkning afgivet af Miljø-
og Planlægningsudvalget den 3. februar 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2,
4 og 5. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2010 og var til 1.
behandling den 12. oktober 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og
Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og miljøministeren sendte
den 4. december 2009 dette udkast til udvalget, jf. MPU
(folketingsåret 2009-10) alm. del - bilag 191. Den 6. oktober
2010 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra: Peder Gasbjerg, Brande, og Landbrug
& Fødevarer.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Landbrug & Fødevarer mundtligt over
for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 100 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Udtalelse fra
miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst:
1. Afgrænsning af ammoniakfølsom kategori
III-natur
Afgrænsningen af den ammoniakfølsomme natur, der
i bemærkningerne til lovforslaget omtales som »kategori
III-natur«, skal ske på følgende
måde:
Kommunen skal konkret vurdere, om et område er beskyttet
som kategori III-naturtype ud fra de nedenstående
retningslinjer, og kan i den forbindelse inden for lovforslagets
rammer fastsætte krav, der beskytter naturtypen
tilstrækkeligt.
Som kategori III-natur forstås heder, moser og overdrev,
som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, men som
ikke er omfattet af lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, som
kategori I- eller II-natur. Kategori-III natur omfatter yderligere
ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
I den forbindelse defineres »skov« som arealer,
der er mere end 20 meter brede, større end ½ hektar
og bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt
tidsrum vil danne en sluttet skov af højtstammede
træer. Denne definition er i overensstemmelse med
definitionen af en skov efter skovloven.
En skov skal imidlertid også være
ammoniakfølsom for at beskyttes som kategori III-natur. Et
skovområdes ammoniakfølsomhed afhænger
primært af jordtype, skovhistorie og artsindhold og ikke af,
om det er nåle- eller løvskov.
En skov skal betegnes som ammoniakfølsom,
når
- der har
været skov på arealet i lang tid (i
størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er
tale om gammel »skovjordbund«, eller
- skoven er groet
frem af sig selv på et naturareal, f.eks. tidligere hede,
mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været
dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel
»skovjordbund« (dvs. i størrelsesorden mere end
ca. 200 år), eller
- der i skoven er
forekomst af naturskovsindikerende arter eller gammelskovsarter,
som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved
prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde
skove omfattet af skovlovens § 25.
Når et område er afgrænset efter
ovenstående kriterier som et ammoniakfølsomt
område (heder, moser og overdrev og ammoniakfølsom
skov), skal kommunen endvidere inddrage alle følgende fire
kriterier i vurderingen af, om der skal stilles krav til den
maksimale merdeposition:
1) Det aktuelle
naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt,
om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er
omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige
værdifulde naturområder, rekreative områder
og/eller værdifuldt kulturmiljø samt kommuneplanens
retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne,
de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,
2) om det aktuelle
område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje
eller anden planlagt naturindsats,
3) det aktuelle
naturområdes naturkvalitet og
4)
kvælstofbidrag til området fra andre kilder (f.eks.
markbidrag), herunder, for så vidt angår skove, om de
gødskes.
Kriterierne inddrages med henblik på, at
kommunalbestyrelsen alene skal stille krav til en maksimal
kvælstof-merdeposition, hvis området er omfattet af en
af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af
fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt
naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at
ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i
forhold til den påvirkning af næringsstoffer,
områderne modtager fra andre kilder.
2. Ændring af udnyttelsesfristen, jf. lovens
§ 33, stk. 1
L 12, bilag 7, modtaget af udvalget den 15. november 2010
vedrører ændring af udnyttelsesfristen i lovens §
33, stk. 1. Nærværende betænkningsbidrag har
alene til hensigt at redegøre for reglens anvendelse for
tilladelser og godkendelser meddelt før lovens
ikrafttræden og på denne måde supplere det
allerede fremsendte ændringsforslag.
Med ændringsforslaget bliver der tilføjet en
sætning som 4. pkt.: »Tilladelsen eller godkendelsen
anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og
anlægsarbejder«. Tilføjelsen er en generel
tilføjelse til bestemmelsen, der er umiddelbart
gældende, og som bevirker, at hvis der er meddelt en
tilladelse eller godkendelse, så anses tilladelsen eller
godkendelsen for udnyttet ved iværksættelse af bygge-
og anlægsarbejder.
Betydningen af tilføjelsen er, at reglen ikke kun
omfatter tilladelser og godkendelser meddelt efter lovens
ikrafttræden, men også gælder for tilladelser og
godkendelser meddelt før lovens ikrafttræden.
Forudsætningen er i alle tilfælde, at den fastsatte
udnyttelsesfrist på f.eks. 2 år ikke er
overskredet.
3. Revurderinger og fastsættelse af frist for
totaldepositionskrav
I forbindelse med udmøntning af loven vil der blive
iværksat et vejledningsarbejde, som bl.a. vil indeholde
retningslinjer for, hvorledes fristen for opfyldelse af
totaldepositionskravet skal fastsættes ved revurderinger. Det
vil i den forbindelse blive overvejet, om den typiske levetid
på 15 til 20 år for et staldanlæg i visse
situationer bør forlænges op til 25-30 år, efter
staldanlæggene er etableret, for at tage hensyn til allerede
foretagne investeringer på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse.
4. Anmeldelsesordning til gennemførelse af
dyrevelfærdsmæssige forbedringer
Som følge af udskydelse af ikrafttræden for L 12
og som følge af, at Justitsministeriet ikke kan udskyde
fristen for opfyldelse af en række
dyrevelfærdsmæssige krav til indhusning af
avlstæver og til burstørrelser, vil den
foreslåede anmeldelsesordning for ændringer som
følge af dyrevelfærdsmæssige krav også
skulle finde anvendelse for etablering, ændring eller
udvidelse af pelsdyrbrug, som følger af krav efter
bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr § 23, §
24, stk. 3, og § 26, selv om der er tale om krav, der skulle
indfries før anmeldelsesordningens ikrafttræden.
4. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder ikke, at
lovforslaget løser alle problemer på den
bedste måde, og vi er bekymrede for, at der kan gives
mulighed for tolkning af reglerne for nogle kommuner på en
sådan måde, at dette vil føre til lukning af
nogle bestemte landbrug.
Derfor har Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget fundet det
væsentligt og har lagt vægt på, at Landbrug &
Fødevarer har tilkendegivet, at organisationen nu
ønsker lovforslaget vedtaget.
Et mindretal i udvalget (S, SF og
IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling stemme for det af
mindretallet stillede ændringsforslag og stemme hverken for
eller imod de af miljøministeren stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget anerkender, at der med gennemførelse af loven vil
ske en reduktion af husdyrbrugs forurening med kvælstof til
luften. Det er et fremskridt, at det specifikke ammoniakkrav
ændres fra at være baseret på merbelastningen til
at være baseret på totalbelastningen med ammoniak for
ammoniakfølsom Natura 2000-natur og § 7-områder,
jf. husdyrgodkendelseslovens § 7.
Lovforslaget skal supplere Natura 2000-planerne (vand- og
naturplanerne), der forudsætter, at regulering af
kvælstofdeposition fra husdyrbrug gennemføres på
grundlag af de regler, som lovforslaget tilvejebringer. Ministeren
oplyser i sin besvarelse af L 12 - spørgsmål 10, at:
»Reguleringen bliver således samlet set i bedre
overensstemmelse med Natura 2000-planerne«, men
altså ikke i fuld overensstemmelse med disse planer.
Ministeren kan heller ikke ud fra de foreliggende
oplysninger om eksisterende husdyrgodkendelser oplyse,
hvornår ammoniaktilførslerne fra husdyrbrug ikke
længere modvirker gunstig bevaringsstatus i Natura
2000-områder og ikke længere skubber balancen i
kvælstoffølsomme naturområder i den forkerte
retning. »Det er ikke muligt præcist på det
foreliggende grundlag at tidsfæste, hvornår den
negative påvirkning vil være vendt i Natura
2000-områder«, jf. ministerens besvarelse af L 12 -
spørgsmål 15.
Regeringen antager, at habitatdirektivets
målsætning om »gunstig bevaringsstatus« har
en åben deadline (modsat vandrammedirektivets
2015-skæringsdato) og håber, at de generelle regler og
strukturudviklingen i landbruget vil reducere problemet med
kvælstofdeposition. Regeringen ved imidlertid ikke, om
problemet er løst i 2017 eller på noget andet
tidspunkt og således heller ikke i 2020, som er den nye
deadline for, hvornår tilbagegang i arter og levesteder skal
være vendt.
Mindretallet mener, at lovforslaget vil føre til en
generel reduktion i emissionerne, men er ikke overbevist om, at de
produktionsanlæg, der investeres i nu og de kommende
år, ikke skal reguleres yderligere af hensyn til natur og
biodiversitet, efterhånden som konkrete vurderinger viser, at
depositionen af kvælstof er for høj.
Det er derfor stærkt bekymrende, at regeringen mener, at
der ved den obligatoriske revision af en husdyrgodkendelse ikke
skal foretages en ny vurdering af, om den godkendte produktion med
eventuelle nye vilkår påvirker Natura
2000-områder m.v.
Uanset at ministeren gentagne gange forsikrer, at kommunerne
stadig skal foretage en konkret vurdering i overensstemmelse med
habitatdirektivet, er hele hensigten med lovforslaget at
vægte den generelle regulering over den konkrete vurdering.
Det fremgår bl.a. af ministerens besvarelse af L 12 -
spørgsmål 85: »Lovforslaget har til hensigt at
ensarte reguleringen, således de krævede
miljøvurderinger bliver ensartede og forudsigelige.
Alternativet er, at kommunerne i højere grad skal basere
deres afgørelser på konkrete skøn f.eks. i
forbindelse med et husdyrbrugs påvirkning af et
ammoniakfølsomt Natura 2000-område«.
Ministeren fremhæver ganske vist, at der ikke
ændres på, at kommunerne skal foretage en konkret
vurdering, men ministeren har ikke tilkendegivet, at hun vil
indskærpe dette over for kommunerne, jf. ministerens
besvarelse af L 12 - spørgsmål 28.
Efter mindretallets opfattelse bør større
husdyrbrug reguleres som industri, det vil sige med konkrete krav
til den faktiske udledning i hvert enkelt tilfælde, i stedet
for en regulering, der som nu er baseret på beregning af
udledninger og fordampning til luft og vand.
Mindretallet er af den opfattelse, at regeringens
»Grøn Vækst«-plan og gennemførelse
af Natura 2000-planerne (vand- og naturplanerne) er
utilstrækkelige instrumenter til at kunne efterleve
EU-kravene. Dermed er vi fortsat langt fra at kunne nå de
nødvendige natur- og miljømål. Efter
forhandlingerne om oppositionens forespørgsel F 10 den 27.
januar 2011 om natur- og vandplaner konstaterer mindretallet, at
regeringen nu har skabt yderligere tvivl om, hvorvidt
regeringen vil gennemføre regeringens eget mål om at
reducere kvælstofbelastningen af vandmiljøet i Natura
2000-planerne med 19.000 t inden 2015.
Mindretallet anser ikke reglerne i lovforslaget - som er en
del af gennemførelsen af Natura 2000-planerne - for at
være tilstrækkelige til at sikre, at deposition fra
luften af kvælstof fra husdyrbrug bringes ned på et
niveau, der sikrer gunstig bevaringsstatus, hverken nu, i 2017,
eller når revurderingen af godkendelserne skal foretages.
Trods visse forbedringer kan mindretallet derfor ud fra
en samlet vurdering ikke støtte lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af miljøministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og RV):
1) I
fodnoten ændres »127«
til: »147«.
[Korrektion af henvisning til
fuglebeskyttelsesdirektivet]
Til § 1
Af miljøministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og RV):
2) I
nr. 1 ændres »127«
til: »147«.
[Korrektion af henvisning til
fuglebeskyttelsesdirektivet]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(IA):
3)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
17, stk. 3, indsættes som 3.
pkt.:
»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for etablering,
udvidelse eller ændring af beholdere til opbevaring af
flydende husdyrgødning.««
[Indskrænkning af ministerens
bemyndigelse, for så vidt angår gyllebeholdere]
Af miljøministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og RV):
4)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 33, stk. 1, indsættes som
4. pkt.:
»Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved
iværksættelse af bygge- og
anlægsarbejder.««
[Ændring af
udnyttelsesfristen]
Til § 2
Af miljøministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og RV):
5) I
stk. 1 og 2
ændres »den 1. januar 2011« til: »den 15.
marts 2011«.
[Udskudt
ikræfttrædelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
I det fremsatte forslag er der skrevet en forkert henvisning
til fuglebeskyttelsesdirektivet. Den korrekte henvisning er
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Til nr. 3
Forslaget vedrører § 17, stk. 3, som giver
ministerens mulighed for at fastsætte regler om, at
tilladelse eller godkendelse er ufornøden i visse
tilfælde, og i den forbindelse at fastsætte regler om,
at en anmeldelsesordning træder i stedet for en tilladelse
eller godkendelse.
Det foreslås at indskrænke denne bemyndigelse,
således at den ikke finder anvendelse for beholdere til
opbevaring af flydende husdyrgødning.
Etablering, ændring og udvidelse vil som hidtil altid
udløse krav om tilladelse eller godkendelse efter
§§ 10-12.
Til nr. 4
Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i
§ 33 i lov om miljøkendelse m.v. af husdyrbrug
fremgår det, at etableringen, udvidelsen eller
ændringen skal være gennemført inden for det
angivne tidsrum. Dette afviger fra forståelsen af den
tilsvarende bestemmelse i godkendelsesbekendtgørelsen for
industri, der har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.
Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen
bringes i overensstemmelse med den praksis, der gælder efter
miljøbeskyttelsesloven. Her er det praksis, at det ikke er
nødvendigt, at virksomheden eller ændringen er i drift
eller taget i brug inden fristens udløb. Det anses for
tilstrækkeligt, at der er iværksat bygge- og
anlægsarbejder med henblik på at opføre
virksomheden inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I
den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at
der inden fristens udløb er indgået en retligt
bindende aftale med relevante håndværkere eller
entreprenører om udførelse af bygge- og
anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen.
Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen,
at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens
udløb, fortsættes og færdiggøres i et
rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et
år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri
kan således ikke afbrydes i en længere periode og
derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen blive anset
for bortfaldet.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer, at loven træder
i kraft den 15. marts 2011. Ændringen i lovforslagets §
2, stk. 2, er en konsekvens af ændringen af § 2, stk. 1,
så ansøgninger, der er modtaget før
ikrafttrædelsen, behandles efter de hidtil gældende
regler.
Lovforslaget indebærer en ændring af
ammoniakreguleringen, der med lovforslaget overgår til et
krav om totaldeposition. Overgangen til totaldeposition
indebærer, at dette skal udmøntes i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen senest samtidig med lovens
ikrafttræden. Endvidere skal de nye anmeldeordninger
udmøntes i bekendtgørelsen, ligesom den nærmere
afgrænsning af den såkaldte kategori III-natur vil
skulle fremgå af bekendtgørelsen. Endelig skal der ske
væsentlige it-tilpasninger i husdyrgodkendelse.dk
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Peter Juel Jensen (V) nfmd. Eyvind Vesselbo (V) Erling
Bonnesen (V) Birgitte Josefsen (V) Hans Christian Thoning (V)
Jørn Dohrmann (DF) Liselott Blixt (DF) Carina Christensen
(KF) Tage Leegaard (KF) Torben Hansen (S) Mette Gjerskov (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Trine Mach (SF) Steen Gade
(SF) fmd. Johs. Poulsen (RV) Per
Clausen (EL) Juliane Henningsen (IA)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 12
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra miljøministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Analyse af de EU-retlige rammer for
arealregulering af husdyrbrug |
4 | Henvendelse af 28/10-10 fra Landbrug &
Fødevarer |
5 | Henvendelse af 9/11-10 fra Landbrug &
Fødevarer |
6 | Invitation til teknisk gennemgang
18/11-10, fra miljøministeren |
7 | Ændringsforslag fra
miljøministeren |
8 | Henvendelse af 16/11-10 fra Landbrug &
Fødevarer |
9 | Henvendelse af 16/11-10 fra Peder
Gasbjerg, Brande |
10 | Materiale udleveret ved teknisk gennemgang
18/11-10 |
11 | Henvendelse af 23/11-10 fra Landbrug &
Fødevarer |
12 | Diverse notater fra
miljøministeren |
13 | Kort 1 og 2, fra
Miljøministeriet |
14 | Natura 2000-kort 1 og 2, fra
Miljøministeriet |
15 | Skovkort 1 og 2, fra
Miljøministeriet |
16 | Ændringsforslag samt udtalelse, fra
miljøministeren |
17 | 1. Udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 12
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvordan Ȍbne
vandløb« defineres i lovforslaget i forhold til
placering af gyllebeholdere, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvor mange store landbrug der vil
blive omfattet af anmeldelsesordningen opgjort i antal, procent og
samlet, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om ministeren vil give en status
for ministeriets overvejelser med hensyn til etablering af
barrierer omkring eksisterende gyllebeholdere, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om bedrifter, der skal udskifte
f.eks. helspaltegulve senest i 2015 på grund af EU's
dyrevelfærdsmæssige krav, vil blive omfattet af den
hidtidige miljøgodkendelsesordning, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om uddybning af svaret på
spørgsmål 2, idet antallet af bedrifter, der slipper
med en anmeldeordning i stedet for en miljøgodkendelse
på grund af EUs dyrevelfærdsregler, bedes anslået
mere præcist, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om kommentar til henvendelse af
28/10-10 fra Landbrug & Fødevarer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. , om der, for så vidt
angår EU-habitatområder, altid skal foretages en
konkret vurdering af ammoniakbelastningen, som også inddrager
andre kvælstofkilder, inkl. langtransporteret kvælstof,
fra energi- og transportsektoren samt landbrug, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om mulighederne for at stille
ensartede minimumskrav til emissioner og afkast af ammoniak,
lattergas samt metan fra bygninger og oplag i stedet for konkrete
BAT-teknologier, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. , om den eksisterende
sårbarhedsvurdering er tilstrækkelig til at kunne
tillade en generel regulering, jf. citat fra Kammeradvokatens notat
om analyse af EU-retlige rammer for arealregulering af husdyrbrug,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvordan en forudbestemt
afgrænsning af kommunens handlefrihed til en bestemt
mængde kvælstof pr. hektar på landsplan kan
stemme overens med, at områdernes følsomhed over for
kvælstof varierer, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
11 | Spm. , om det er emissioner og afkast, der
er den vigtigste parameter, når belastningen fra et
husdyrbrug skal vurderes, og ikke den relative reduktion af
ammoniak og andre stoffer eller valg af teknologi, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, hvor mange årsværk
der anvendes i de relevante ministerier til arbejdet med
BAT-teknologier til husdyrbrug, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om ministeren vil fremsætte
forslag til ændring af planloven, således at kommunerne
får adgang til at udpege områder til større
husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. , om alle husdyrbrug i Danmark
miljøgodkendes efter husdyrbekendtgørelsen, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvornår
ammoniaktilførslerne fra husdyrbrug ikke længere
modvirker gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder og
ikke længere skubber balancen i kvælstoffølsomme
naturområder i den forkerte retning, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. , om kommunen har pligt til at gribe
ind over for en produktion, der truer kvælstoffølsomme
områder, herunder ikke mindst gunstig bevaringsstatus i
Natura 2000-områder, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. om, hvorvidt kommunen vil skulle
gribe ind overfor den eksisterende produktion, hvis en producent
får afslag på grund af for stor emission af ammoniak, i
en situation, hvor ansøgningen rent faktisk ville
medføre en mindre emission, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
18 | Spm. om Miljøankenævnets
praksis mht. emissioner fra husdyrbrug, herunder vurdering af
kumulative effekter, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
19 | Spm. om den grænseoverskridende
lufttransport af ammoniak fra dansk landbrug, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om en liste over konkrete
ændringer af husdyrbrug, der fremover ikke vil kræve
miljøgodkendelse (anmeldeordning), til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvilke
kvælstoffølsomme naturtyper der i første omgang
ikke er omfattet af lovforslaget, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
22 | Spm. om den naturvidenskabelige
argumentation for at undtage kvælstoffølsomme
naturområder, fordi de er for små, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
9/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. , om ministeren vil lade
videnskabelige kriterier for ammoniakfølsomhed være
bestemmende for, om et område skal beskyttes, i stedet for
skovens eller naturarealets størrelse, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om, hvornår alle brug forventes
at være omfattet af loven, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
26 | Spm. om mulighederne for at stille
emissionskrav til husdyrbrug i stedet for BAT-krav, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. om kommunen er erstatningspligtig ved
indgreb mod lovlig produktion, der truer
kvælstoffølsomme områder, og om dette ikke er et
incitament til, at kommunen foretager den nødvendige
regulering, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
28 | Spm. , om det vil være
nødvendigt for kommunerne at kræve yderligere tiltag
ud over det generelle beskyttelsesniveau, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. , om lovforslaget vil bringe
reguleringen i overensstemmelse med Natura 2000-planerne, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. , om der som følge af
ændringerne af ammoniakkravene i lovforslaget ikke vil blive
lukket eksisterende husdyrbrug, der står over for en
revurdering, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. om pålæg eller indgreb
over for eksisterende husdyrbrug, hvor den nuværende
produktion er etableret og igangværende efter de
nuværende regler og givne tilladelser, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
32 | Spm. , om eksisterende husdyrbrug kan
fortsætte deres nuværende produktion fremover med samme
belastning, så længe der ikke planlægges
forøgelse af belastningen, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
33 | Spm. , om der i henhold til EU-reglerne
kan laves en ordning, hvor eksisterende husdyrbrug, som allerede
overskrider totaldepositionskravet, og som ønsker at udvide,
kun får stillet krav om BAT-teknologi og krav om ikke at
øge totaldepositionen, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
34 | Spm. , om det vil være muligt at
udpege alle kategori 3-områder eller subsidiært komme
med helt klare definitioner af kategori 3-natur, så
ansøger og kommune præcis ved, hvilke
naturområder der skal beskyttes, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå |
35 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
16/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
36 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
16/11-10 fra Peder Gasbjerg, Brande, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
37 | Spm. om revurdering af eksisterende
husdyrbrug m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. om, hvornår kravet til
totaldeposition for ammoniak skal være opfyldt m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
39 | Spm. , om BAT bliver afgørende
parametre i forbindelse med revurderinger og beslutninger i
tilknytning hertil m.v., til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
40 | Spm. om sikring af, at der foretages en
præcis udpegning af arealer, der bliver § 3-natur og
-skove, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
41 | Spm. om sikring af, at eksisterende
husdyrbrug, der ligger tæt på eller i
naturfølsomt område, kan udvide m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
42 | Spm. om bekræftelse af, at
anmeldeordningerne vil sikre, at en omlægning til
økologi ikke vil udløse krav om
miljøgodkendelse m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
43 | Spm. om ammoniakpåvirkningen af
følsomme naturområder i Natura 2000 m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
44 | Spm. om reglen om billighedserstatning i
naturbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
45 | Spm. , om det med husdyrloven er
intentionen at fravige et lovbestemt krav om billighedserstatning
m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
46 | Spm. , om ministeren finder det lovligt,
at der administrativt sættes en lovbestemmelse om
billighedserstatning ud af kraft m.v., til miljøministeren,
og ministerens svar herpå |
47 | Spm. om Kammeradvokatens vurdering af, at
der kan forekomme tilfælde, hvor husdyrbrug rammes, så
der er tale om ekspropriation m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
48 | Spm. om, hvilke midler der er afsat i
staten og kommunerne til erstatning efter naturbeskyttelsesloven
m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
49 | Spm. om det økonomiske grundlag for
husdyrbrug beliggende nær følsom natur m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
50 | Spm. , om revurdering tager udgangspunkt i
BAT og de nye ammoniakkrav m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
51 | Spm. om en præcisering af »en
rimelig økonomisk afskrivningsperiode« m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
52 | Spm. om ændringer og udvidelser af
husdyrbrug m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
53 | Spm. om, hvilke kriterier der vil blive
opstillet for at identificere de ammoniakfølsomme
områder m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
54 | Spm. om § 3-naturområder m.v.,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
55 | Spm. , om ministeren finder det rimeligt,
at der stilles meget restriktive krav til § 3-natur m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
56 | Spm. , om ministeren kan be- eller
afkræfte, at der er overblik over de § 3-arealer, der
vurderes at være ammoniakfølsomme, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
57 | Spm. , om ministeren kan be- eller
afkræfte, at der er overblik over de skove, der vurderes at
være ammoniakfølsomme, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
58 | Spm. om de erhvervs- og
samfundsøkonomiske konsekvenser af de løbende
stramninger af ammoniakreguleringen m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
59 | Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget
kan få for følgeindustrien og forarbejdningsindustrien
m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
60 | Spm. om initiativer på EU-plan i
forbindelse med overholdelse af NEC-direktivet m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
61 | Spm. om godkendelsesgrænsen for mink
m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
62 | Spm. om de skærpede godkendelseskrav
for mink m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
63 | Spm. om, hvordan igangværende
ansøgninger til miljøgodkendelser vil blive behandlet
i relation til de nye skærpede ammoniakkrav m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
64 | Spm. om hensynet til de
erhvervsøkonomiske forhold og konsekvenser m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
65 | Spm. om, hvad det præcis er, der
mangler, før lovforslaget bringer reguleringen i
overensstemmelse med vand- og naturplanerne, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
66 | Spm. om at fremsende et notat om de
tekniske og juridiske muligheder for at indføre en
regulering for ammoniakemissioner fra husdyrbrug, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
67 | Spm. om som teknisk bistand at udarbejde
et ændringsforslag, der sikrer, at gylletanke altid omfattes
af en miljøgodkendelse, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
68 | Spm. om tilsagn om at revurdere
arealstørrelserne for kvælstoffølsomme
områder og overveje de nødvendige lovændringer i
bl.a. skovloven og naturbeskyttelsesloven, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
69 | Spm. om, hvordan
Miljøklagenævnets praksis kan danne grundlag for en ny
lov om husdyr, og om ministeren er enig i, at
Miljøklagenævnets praksis bygger på
nævnets skøn og vurderinger, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
70 | Spm. om, hvilke beregninger ministeriet
har foretaget af de økonomiske konsekvenser for landbruget,
hvis lovforslaget vedtages, som det foreligger, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
71 | Spm. om, hvilke beregninger ministeriet
har foretaget af de økonomiske konsekvenser for landet, hvis
lovforslaget vedtages, som det foreligger, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
72 | Spm. om, hvor mange landbrug ministeriet
beregner må lukke, hvis lovforslaget vedtages, som det
foreligger, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
73 | Spm. om, hvilke konsekvenser ministeriet
regner med, at lovforslagets anmeldeordning vil få for
antallet af miljøgodkendelser i fremtiden, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
74 | Spm. , om den hidtil gældende
husdyrlov har skabt administrativ og politisk usikkerhed i
kommunerne grundet uklarhed i teksten, og om, hvordan det fremsatte
lovforslag minimerer denne usikkerhed, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå |
75 | Spm. om, hvorvidt lovforslaget bygger
på de kommende vand- og naturplaner, der for tiden er i
høring, og om, hvordan det kan forekomme, når
resultatet af høringen af de omtalte vand- og naturplaner
endnu ikke er endelig godkendt, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
76 | Spm. , om det er forsvarligt at vedtage en
husdyrlov, der bygger på vand- og naturplaner, der for tiden
er i høring, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
77 | Spm. , om ministerierne ikke koordinerer
deres lovgivning, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
78 | Spm. om, hvordan Miljøministeriet
forestiller sig, at en landmand inden for de kommende 8 år
skal kunne få finansieret større, eventuelt
miljøforbedrende investeringer, hvis landmanden efter 8
år kan risikere at måtte minimere eller lukke sin
bedrift grundet den nye lovs krav, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
79 | Spm. om, hvilken erstatning
Miljøministeriet forestiller sig, der skal ydes til en
landmand, der tvinges til at lukke sin bedrift grundet tiltagene i
lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
80 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
23/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
81 | Spm. om, hvor meget lovforslaget vil
reducere den primære danske landbrugsproduktion m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
82 | Spm. om, hvor store ekstrainvesteringer
det vil koste den primære landbrugsproduktion alene at leve
op til kravene i lovforslaget, m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
83 | Spm. om sikringen af erstatninger til de
landmænd, som pålægges nye krav som følge
af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
84 | Spm. om sammenhængen mellem
henholdsvis lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, det
foreliggende lovforslag og nitratdirektivet (91/676), til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
85 | Spm. om, hvilke krav der ligger fra EU til
medlemsstaterne vedrørende ammoniakudledning, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
86 | Spm. , om der er ensartede krav til de
enkelte medlemsstater fra EU vedrørende ammoniakudledning,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
87 | Spm. om, hvilke tidsplaner der ligger fra
EU til de enkelte medlemsstater vedrørende
ammoniakudledning, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
88 | Spm. om, hvilke foranstaltninger der er
iværksat eller planlægges iværksat
vedrørende ammoniakudledning i andre EU-medlemsstater f.eks.
Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien, Polen og Sverige, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
89 | Spm. om, hvor store arealer i alt og i
procent af hele arealet der udpeges som Natura 2000, §
3-område og som ammoniakfølsomt område/natur i
de øvrige EU-medlemsstater, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
90 | Spm. om, hvilke dele af nitratdirektivets
gennemførelse der er indeholdt i lovforslaget, og hvordan
dette berører den øvrige danske gennemførelse
af nitratdirektivet, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
91 | Spm. , om udvaskning af kvælstof fra
landbrugsdrift er omfattet af den danske gennemførelse af
nitratdirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
92 | Spm. om, hvorledes det fremsatte
lovforslag ændrer på den nuværende danske
gennemførelse af det såkaldte balanceprincip i
nitratdirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
93 | Spm. om, hvordan den foreslåede
regulering af ammoniakforurening i lovforslaget adskiller sig fra
den danske gennemførelse af direktiv 2006/11 om udledning af
visse farlige stoffer i fællesskabets vandmiljø, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
94 | Spm. om, hvor mange af de
mælkeproducenter, som leverer mælk til Lærkevang
(køer på græs), ministeren forventer vil skulle
nedbringe antallet af dyreenheder i fremtiden, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
95 | Spm. , om en svineproducent kan
overgå til økologisk drift med et uændret antal
dyreenheder, såfremt denne er i et § 3-område
eller Natura 2000-område, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
96 | Spm. , om der kan være udpeget
områder, der ikke er inden for de nye rammer, og om
ministeren vil føre disse tilbage til at være
»ikke-udpegede områder«, såfremt dette er
tilfældet, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
97 | Spm. om redegørelse for ministerens
overvejelser vedrørende præciseringen i ministerens
udtalelse over for udvalget i betænkningen, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
98 | Spm. om konsekvenserne af ministerens
præcisering i betænkningen, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå |
99 | Spm. , om præciseringen i
betænkningen får nogen indflydelse på de i
lovforslaget opridsede konsekvenser for miljø,
administration, økonomi m.v., jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 10, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
100 | Spm. , om ministeren med
præciseringerne har sikret, at naturtypen rigkær bliver
defineret specifikt i kommunerne og ikke klassificeres f.eks. under
naturtypen mose, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |