Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge

(Større fleksibilitet i opfølgning og indsats over for sygedagpengemodtagere)

§ 1

I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 480 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1539 af 21. december 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 1599 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 2, indsættes efter »oplysninger«: », herunder om sygdommens karakter,«.

2. § 13, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale, jf. dog stk. 5 og 6. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted,

2) den sygemeldte er i tilbud,

3) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist,

4) den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller

5) den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. stk. 2 og 3.«

3. § 13, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af om en sygdom er alvorlig indgår navnligt, om sygdommen er livstruende.«

4. § 15, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller

2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

5. Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a. Kommunen kan kun iværksætte indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte gradvis kan vende tilbage til arbejde, kan der ikke iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dog kan et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden.

Stk. 3. Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. § 13, stk. 2 og 3, kan der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har den 5. november 2010 indgået aftale om nye rammer for sygefraværsindsatsen, hvori det bl.a. er aftalt, at grupper af syge fritages for aktive tilbud og samtaler.

Aftalen indgår i den samlede aftale om Finansloven for 2011.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat skal ydes en aktiv indsats over for sygemeldte. Indsatsen skal være individuelt tilpasset og have fokus på, at den sygemeldte vender tilbage i job. Kommunerne skal derfor kun yde en aktiv indsats over for de sygemeldte, der har behov for en indsats, og opfølgningen gøres mere fleksibel for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Aftalepartierne er enige om en justeret sygefraværsindsats, der består af følgende tre elementer:

- En ny og effektiv refusionsmodel

- Et fælles rådighedsloft

- Større fleksibilitet i opfølgning og indsats (11 initiativer).

De to førstnævnte elementer i aftalen er udmøntet i lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser) L 67 og lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) L 71, som begge er vedtaget den 17. december 2010.

Elementet om større fleksibilitet i opfølgning og indsats omfatter følgende initiativer:

1. Aktive tilbud kan kun gives, hvis det tjener tilbagevenden til arbejdet

2. De »mindst syge« sygemeldte skal ikke have aktive tilbud

3. Fritagelse/standby for de mest syge

4. Ikke krav om samtale ved fremmøde, hvis snarlig tilbagevenden til job

5. Ikke krav om samtale ved fremmøde, hvis der ventes på operation

6. Præcisering af at gradvis tilbagevenden altid går forud for aktive tilbud

7. Fleksibel kontakt til arbejdsgivere i tilknytning til første opfølgning

8. Inspirationsmateriale til god kommunikation til sygemeldte

9. Information til jobcentrene om standby-ordningen

10. Oplysningsskema skal give information om alvorlig sygdom

11. Et forbedret samarbejde med lægerne vil styrke jobcentrenes opfølgning.

Dette lovforslag udmønter 7 af de 11 ovennævnte initiativer om større fleksibilitet i opfølgning og indsats. Det drejer sig om nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 10.

De resterende 4 initiativer (nr. 3, 8, 9 og 11) udmøntes administrativt. Initiativerne udarbejdes hurtigst muligt og iværksættes senest 1. maj 2011. De administrative initiativer indeholder:

- En liste til jobcentrene med diagnoser, der anvendes til standby-ordningen

- Inspirationsmateriale til kommunens breve til sygemeldte

- Informationsmateriale vedrørende standby-ordningen

- Spilleregler for samarbejdet mellem læger og jobcentre.

Med lovforslaget sikres en tilpasset indsats for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at alvorligt syge ikke belastes af sygedagpengeopfølgningen. Sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding, skal ikke have aktive tilbud eller kontaktes unødvendigt. Det er centralt, at kommunernes ressourcer anvendes på de sager, hvor opfølgning og aktiv indsats gør en forskel.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Større fleksibilitet i opfølgning

2.1.1 Gældende ret

Efter gældende regler skal kommunen tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldte behov og forudsætninger.

Udgangspunkt er, at der ved alle opfølgninger holdes individuelle samtaler. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted,

2) den sygemeldte er i tilbud eller

3) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist.

Opfølgningen kan endvidere ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale.

Herudover sker opfølgningen, i de tilfælde hvor alvorlig sygdom forhindrer enhver form for kontakt til den sygemeldte, uden kontakt til den sygemeldte (standby). Opfølgningen kan i stedet iværksættes ved hjælp af kontakt til fx læge, sygehuslæge og andre kommunale forvaltninger for at skaffe oplysninger i sagen om borgerens helbred og behandlingsforløb.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen kan fravige kravet om personligt fremmøde i jobcentret for syge, der venter på en operation og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller hvis den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan opfølgningen derfor foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.

Med lovforslaget præciseres endvidere, at i de tilfælde, hvor der er tale om alvorlig sygdom, og hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, så foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af alvorlig sygdom indgår, om sygdommen er livstruende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 3.

2.2. Større fleksibilitet i kontakt til arbejdspladsen

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal kommunerne i forbindelse med den første opfølgningssamtale, der afholdes inden udgangen af 8. sygeuge regnet fra første fraværsdag, tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens muligheder for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunens kontakt til arbejdspladsen gøres mere fleksibel, så der ikke skal tages kontakt i tilfælde, hvor der er tale om langvarig sygdom eller i tilfælde, hvor den sygemeldte står umiddelbart forud for tilbagevenden til arbejde.

Derfor kan kommunen undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og der forventes tilbagevenden på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale. Kommunen kan endvidere undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (i form af tilbud om vejledning og opkvalificering, tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.3. Større fleksibilitet i indsatsen

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan kommunen iværksætte en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding.

Ifølge sygedagpengeloven skal indsatsen tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget præciseres det, at kommunen kun skal iværksætte en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet.

Desuden foreslås det præciseret, at gradvis tilbagevenden altid går forud for aktive tilbud. Der vil derfor ikke kunne iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (i form af tilbud om vejledning og opkvalificering, tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud), hvis den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejde. Dog kan et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden.

Forslaget skal endvidere sikre, at sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding ikke skal deltage i tilbud. Der vil derfor ikke kunne iværksættes nye tilbud til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes at udgøre 7,4 mio. kr. årligt ved fuld indfasning, som er kommunale sparede administrative udgifter.

Forslaget giver anledning til mindreudgifter for kommunerne, idet kommunerne for en række samtaler kan fravige kravet om fysisk fremmøde i jobcentret. I stedet vil opfølgningen kunne ske ved telefonsamtale, digitalt eller ved brev.

Dette er gældende for sygemeldte, der forudsættes at vende fuldt ud tilbage i arbejde inden for de første 13 ugers sygefravær og sygemeldte, der skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Det skønnes, at ca. 9.000 samtaler årligt ikke vil ske ved personlig fremmøde fordi den sygemeldte forudsættes fuldt ud tilbage i arbejde inden for de første 13 ugers sygefravær. Dette giver anledning til en administrativ besparelse for kommunerne på 0,8 mio. kr. årligt.

Det skønnes, at ca. 15.000 samtaler årligt ikke længere vil finde sted med personlig fremmøde, idet den sygemeldte inden for 13 uger skal opereres. Dette indebærer en samlet administrativ besparelse for kommunerne på 1,3 mio. kr. årligt.

Forslaget indebærer også fritagelse for aktive tilbud for sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding. Besparelserne i forbindelse med det lavere aktiveringsomfang er indregnet i de økonomiske konsekvenser i lov nr. 1602 af 22. december 2010 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.).

Forslaget giver endvidere anledning til mindreudgifter for kommunerne, idet kommunerne ikke længere skal kontakte arbejdsgiverne i tilknytning til 1. samtale, hvis den sygemeldte står umiddelbart forud for tilbagevenden til arbejde, eller der er tale om et længerevarende sygdomsforløb. Det skønnes, at dette er tilfælde for omkring 60.000 forløb, hvorfor forslaget indebærer en administrativ besparelse for kommunerne på 5,3 mio. kr.

Loven træder i kraft 1. maj 2011, hvorfor mindreudgiften i 2011 svarer til mindreudgiften over 8 måneder.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder en ubetydelig administrativ lettelse for erhvervslivet. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge regler i sygedagpengelovens § 11, stk. 2, skal den sygemeldte udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for kommunen.

Med forslaget om ændret formulering af sygedagpengelovens § 11, stk. 2, præciseres det, at oplysningsskemaet skal udfyldes med relevante oplysninger om sygdommens karakter til brug for kommunens opfølgning. Med forslaget får kommunerne bedre information til brug for opfølgningen. Er der eksempelvis tale om alvorlig sygdom, vil kommunen allerede ved modtagelsen af oplysningsskemaet have informationer, som kan anvendes i forbindelse med en evt. vurdering af, om der er grundlag for, at opfølgningen sker uden kontakt til den sygemeldte (standby).

Til nr. 2

Ifølge regler i sygedagpengelovens § 13, stk. 4, holdes der ved alle opfølgninger i sygedagpengesager som udgangspunkt individuelle samtaler. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted,

2) den sygemeldte er i tilbud eller

3) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist.

Med forslaget om ændret formulering af stk. 4 foreslås det, at hvis den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller hvis den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.

Ved en operation menes der behandling af sygdomme og skader ved hjælp af operative indgreb, fx behandling af diskusprolaps, alvorlige knæskader eller hofteskader.

Kommunen vurderer løbende, om der i de enkelte sager er behov for, at sagen belyses yderligere evt. med lægelige oplysninger, fx på baggrund af sygemeldtes oplysninger om at være raskmeldt inden for 13 uger.

Til nr. 3

Efter sygedagpengelovens § 13, stk. 6, sker opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby), hvis alvorlig sygdom forhindrer enhver form for kontakt. Opfølgningen skal i stedet iværksættes ved hjælp af kontakt til fx læge, sygehuslæge og andre kommunale forvaltninger for at skaffe oplysninger i sagen om borgerens helbred og behandlingsforløb. Opfølgningen med kontakt til den sygemeldte sættes således på standby.

Det foreslås, at det præciseres, at hvis der er tale om en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af alvorlig sygdom indgår, om sygdommen er livstruende.

For at understøtte en målrettet brug af standby-ordningen udarbejdes der en liste til jobcentrene med diagnoser ved meget alvorlig og livstruende sygdom. Når der er tale om en diagnose, som findes på listen, informerer kommunen den sygemeldte eller en pårørende om muligheden for at sætte kontakten i sygeopfølgningen på »standby«.

Til nr. 4

Efter sygedagpengelovens § 15, stk. 7, skal kommunen i forbindelse med den første opfølgningssamtale, der afholdes inden udgangen af 8. sygeuge regnet fra første fraværsdag, tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens muligheder for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage.

Det foreslås, at kravet om samtale mellem kommune og arbejdsplads kan fraviges i de tilfælde, hvor den sygemeldte har meddelt kommunen, at arbejdet vil blive genoptaget på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale. Det er en forudsætning, at den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet på fuld tid til det meddelte tidspunkt.

Kravet om samtale mellem kommune og arbejdsplads kan endvidere fraviges, hvis sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (i form af tilbud om vejledning og opkvalificering, tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud). De sygemeldte, hvor der ikke er krav om samtale mellem kommunen og arbejdspladsen, svarer til de sygemeldte, der efter sygedagpengelovens § 12 visiteres til kategori 3 (sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb).

Til nr. 5

Efter sygedagpengelovens § 15 skal kommunen på baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter lovens § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.

Der stilles forslag om, at der som § 15 a indsættes en ny bestemmelse i sygedagpengeloven, som nærmere fastsætter regler om, hvornår der kan iværksættes tilbud til sygemeldte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen kun kan iværksætte indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet.

Det foreslås i stk. 2 præciseret, at gradvis tilbagevenden altid går forud for aktive tilbud. Det betyder, at der ikke kan iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (i form af tilbud om vejledning og opkvalificering, tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud), hvis den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejde. Dog kan et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden.

Desuden foreslås i stk. 3, at sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding, ikke skal deltage i tilbud. Derfor vil der ikke kunne iværksættes nye tilbud til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2011.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov