L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

(fedtafgiftsloven).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 16-03-2011

Afgivet: 16-03-2011

Ændringsforslag nr. 4 af skatteministeren stillet den 16.03.2011 uden for tillægsbetænkningen

20101_l111_aendringsforslag_beh3970397.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 16. marts 2011 uden for tillægsbetænkningen

Til § 26

Af skatteministeren:

4) I stk. 1, to steder i stk. 2 og i stk. 3 og 5, ændres »1. juli 2011« til: »1. oktober 2011«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet]

Bemærkninger

Til nr. 4

Det foreslås at udskyde ikrafttrædelsen med 3 måneder, således at loven træder i kraft den 1. oktober 2011 i stedet for den 1. juli 2011. Brancheorganisationerne har gjort opmærksom på, at virksomhederne har brug for 6 måneder til at indrette sig på afgiften, hvilket hermed imødekommes.


Provenumæssige konsekvenser


Udskydelsen af ikrafttrædelsen medfører et provenutab i 2011 på ca. 350 mio. kr. svarende til 7 mio. kr. varigt. For at sikre, at forårspakke 2.0 fortsat er finansieret også på kortere sigt, vil jeg fremsætte et forslag om begrænsning af kredittiden for tobaksbanderoler.