Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 2. marts 2011
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. januar 2011 og var til 1.
behandling den 20. januar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 3. november 2010 dette
udkast il udvalget, jf. AMU alm. del - bilag 29. Den 5. januar 2011
sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 24 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret. Udvalgets spørgsmål 16 og 23 til
beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstillinger lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF og
RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget finder grundlæggende, at lovforslaget indeholder en
række forbedringer af den nuværende retstilstand til
gavn for såvel lønmodtagerne som aktørerne
på feriepengeområdet. Det gælder i forhold til
initiativet vedrørende arbejdsgiverkontrol, initiativer, der
modarbejder socialt bedrageri, og digitaliseringen af
området.
S og SF beklager imidlertid, at lovforslaget ikke på
baggrund af rapporten fra det af Implementeringsudvalget nedsatte
ferieudvalg bruger anledningen til at foretage de nødvendige
ændringer i ferieloven, således at loven bringes i
overensstemmelse med gældende EU-retslig praksis
vedrørende arbejdstidsdirektivets artikel 7.
S og SF finder samtidig, at lovforslaget på en
række punkter er for uambitiøst og
utilstrækkeligt. S og SF indstiller således
lovforslaget til vedtagelse, men ønsker samtidig at
gøre opmærksom på en række stærkt
uhensigtsmæssige sider af forslaget, som der burde være
taget højde for i udarbejdelsen, jf. S og SF's
ændringsforslag.
Øget kontrol med arbejdsgivernes
indbetaling af uhævede feriepenge
S og SF finder det glædeligt, at
beskæftigelsesministeren med lovforslaget har taget initiativ
til, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde nu
får mulighed for at føre kontrol med arbejdsgivernes
indbetalinger af uhævede feriepenge.
Der foreligger aktuelt ingen beregninger eller valide
skøn for, hvor mange feriepenge der uretmæssigt
tilbageholdes af arbejdsgiverne, men Arbejdsdirektoratet (nu
Pensionsstyrelsen) har tidligere udarbejdet et skøn over
Arbejdsmarkedets Feriefonds tilgodehavende på uhævede
feriepenge lydende på omkring 140 mio. kr. pr. år. Der
er sandsynligvis fortsat tale om betragtelige summer og
følgelig et behov for en udvidet kontrol.
Ministeren har med lovforslaget imidlertid ønsket at
begrænse kontrollen, idet Arbejdsmarkedets Feriefond alene
får mulighed for at føre kontrol med op til 150
virksomheder om året. En sådan begrænsning er
uhensigtsmæssig, og det er S og SF's opfattelse, at det
bør være op til Arbejdsmarkedets Feriefond at vurdere
behovet for kontrol, herunder hvor mange stikprøver man
ønsker at gennemføre. S og SF fremsætter derfor
ændringsforslag om, at begrænsningen på 150
virksomheder fjernes.
S og SF finder det endvidere besynderligt, at kontrollen
maksimalt må indbefatte 150 »tilfældigt«
udvalgte virksomheder, men noterer sig dog ministerens svar
på spørgsmål 2, hvori ministeren understreger,
at Arbejdsmarkedets Feriefond vil have mulighed for at udtage
virksomheder til kontrol, hvis indberetningerne til
Arbejdsmarkedets Feriefond ser mistænkelige ud.
Arbejdsfri periode i
fritstillingsperioden
S og SF finder det positivt, at der med forslaget lægges
op til en tilføjelse i ferielovens fritstillingsregler,
således at der gøres op med det nuværende
samspil mellem ferieloven og funktionærloven, der
medfører, at den tidligere arbejdsgiver tjener på, at
lønmodtageren ikke får afholdt sin ferie pga. nyt
arbejde i fritstillingsperioden. Således vil
lønmodtagerens ferie fremover som udgangspunkt kun kunne
anses for afholdt, såfremt lønmodtageren har haft en
arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter
udløbet af varslingsfristerne.
Lovforslaget sikrer, at den arbejdsgiver, der har fritstillet
en lønmodtager, ikke kan anse dennes ferie for holdt og
derved heller ikke kan modregne løn under ferie i den
løn, som lønmodtageren modtager fra en ny
arbejdsgiver, hvis lønmodtageren ikke har mulighed for at
holde ferien hos den nye arbejdsgiver. Lovforslaget sikrer
således, at arbejdsgiveren i mindre omfang tjener på,
at lønmodtageren finder et nyt arbejde i
fritstillingsperioden.
S og SF stiller sig imidlertid helt uforstående over for
ministerens ønske om, at denne sikring af
lønmodtagernes ret til betalt ferie fraviges, hvis
lønmodtageren er fristillet af en arbejdsgiver, der
går konkurs.
En direkte konsekvens af lovforslaget er således, at den
lønmodtager, som er fritstillet fra en arbejdsgiver, der er
insolvent og ophører, og som finder nyt arbejde i
fritstillingsperioden, får modregnet sin ferieløn i
lønnen fra den nye arbejdsgiver, uagtet at ferien netop
på grund af nyt arbejde ikke kan afholdes i
fritstillingsperioden. I denne situation får
lønmodtageren altså ikke dækket sin
feriegodtgørelse af Lønmodtagernes Garantifond.
Ministeren begrunder for det første dette med, at
såfremt lønmodtagernes ret til en arbejdsfri periode
med optjent feriegodtgørelse opretholdes, vil det betyde en
merudgift for Lønmodtagernes Garantifond, hvorved
arbejdsgivernes solidariske bidrag til fonden vil stige, jf.
ministerens svar på spørgsmål 15. For det andet
finder ministeren, jf. svar på spørgsmålene 8,
15 og 21, at såfremt lønmodtagernes ret opretholdes,
vil det medføre en konkursregulering til fordel for
lønmodtagerne i forhold til andre kreditorer.
S og SF finder det helt urimeligt, at lønmodtagere, der
fritstilles af en arbejdsgiver, som går konkurs, skal stilles
ringere end andre lønmodtagere. Det forekommer heller ikke
velbegrundet, at en lønmodtager med 3 måneders
opsigelsesvarsel kan få dækket feriegodtgørelse
af Lønmodtagernes Garantifond, mens en lønmodtager
med 6 måneders opsigelsesvarsel - på grund af
varslingsreglerne - får modregnet feriepengene i
lønnen. Lønmodtagere med et længere varsel end
3 måneder må således selv finansiere ferien, hvis
denne ønskes afholdt på et senere tidspunkt, mens
kollegaen med et kortere varsel end 3 måneder er sikret
feriegodtgørelse af Lønmodtagernes Garantifond. S og
SF finder det naturligt, at Lønmodtagernes Garantifont
indbetaler optjent feriegodtgørelse til Feriekonto i
tilfælde af insolvens og arbejdsgivers ophør,
desuagtet at det måtte medføre en merudgift for
arbejdsgiverne. Endelig finder S og SF det tvivlsomt, når
ministeren argumenterer for, at en opretholdelse af
lønmodtagerens ret skulle medføre en favorisering i
forhold til andre kreditorer, idet lønmodtagerne jo allerede
besidder det såkaldte lønprivilegium, jf.
konkurslovens § 95.
S og SF finder det usammenhængende og helt urimeligt, at
ministeren på den ene side vil rette op på en erkendt
urimelig og uhensigtsmæssig retstilstand, hvor arbejdsgiveren
har kunnet tjene på, at lønmodtageren får nyt
arbejde og derfor ikke kan holde sin ferie i fritstillingsperioden,
men på den anden side undtager lønmodtagere fristillet
fra en virksomhed, der går konkurs. S og SF har derfor
fremsat ændringsforslag herom.
Digitalisering
Lovforslaget rummer flere elementer, der omhandler
digitalisering. S og SF finder det hensigtsmæssigt at arbejde
for en større effektivisering på
feriepengeområdet, ligesom vi finder det positivt, at
ministeren ser velvilligt på en mere generel løsning
med registersamkøring til sikring mod
dobbeltforsørgelse, jf. ministerens svar på
spørgsmål 6.
S og SF finder det dog problematisk, at feriepengene med
lovforslaget i højere grad end i dag ikke vil være til
stede på ferietidspunktet, når ferien skal afholdes,
idet indberetning af ferie til Feriekonto fremadrettet skal
foregå via indkomstregisteret, hvorved indbetaling af
feriepenge til Feriekonto vil blive forsinket med 20-30 dage i
forhold til i dag. Sikring af tilstedeværelsen af feriepenge
på ferietidspunktet er Feriekontos vigtigste funktion. S og
SF hæfter sig ved, at ministeren på foranledning af
spørgsmål 9 har givet tilsagn om at finde en
løsning i dialog med Pensionsstyrelsen, og ser frem til
ministerens udspil.
Indgreb i gældende
overenskomster
Lovforslaget rummer under § 1, nr. 4 og 6,
ændringer, som de facto indebærer et indgreb i
gældende overenskomster. F.eks. vil det gøre en
overenskomst, som i henhold til gældende ferielov bestemmer,
at optjent ferie ud over 20 dage ikke kan overføres til det
følgende ferieår, til en overenskomst, som i henhold
til en ændret ferielov bestemmer det modsatte, nemlig at en
lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie
ud over 20 dage kan overføres til det følgende
ferieår. S og SF ønsker ikke at medvirke til en
sådan de facto-ændring af gældende
overenskomsters indhold og stiller derfor ændringsforslag
herom.
Merudgifter for a-kasserne
S og SF finder ikke, at lovforslaget bør medføre
merudgifter for a-kasserne. Derfor opfordrer S og SF ministeren til
at sikre, at dette ikke sker.
Radikale Venstres medlem af udvalget kan støtte
lovforslaget, som samlet set er en forbedring. Men RV deler
samtidig opfattelsen hos S-SF omkring
lønmodtagerbeskyttelsen ved insolvens og ophør, som
synes at være utilstrækkelig i det fremsatte
lovforslag. RV støtter derfor ændringsforslag nr. 1,
som ophæver undtagelsen for indbetaling af
lønmodtageres feriegodtgørelse i situationer, hvor
arbejdsgiverne er insolvente eller ophørt. Ligeledes finder
RV det afgørende at undgå indgreb i gældende
overenskomster og støtter derfor også
ændringsforslag nr. 2. RV støtter, at Arbejdsmarkedets
Feriefond får mulighed for at føre
stikprøvekontroller med virksomheders indbetaling af
uhævede feriepenge, men finder det helt
uhensigtsmæssigt, at kontrollen begrænses til 150
virksomheder. Derfor støtter RV også
ændringsforslag nr. 3.
Endelig noterer RV med nogen tilfredshed, at
beskæftigelsesministeren administrativt vil hæve
grænsen for, hvornår feriepenge automatisk udbetales,
til 2.250 kr. Men RV er stærkt forundrede over, at ministeren
ikke kan redegøre for, hvorfor denne grænse er valgt,
og hvad der forhindrer en endnu højere bagatelgrænse.
Hvert år strander mange danskeres feriepenge - især
små beløb - uhævede i feriefondene. Ved
forskellige lejligheder udtrykker alle partier og regeringen et
ønske om at nedbringe omfanget af problemet med
uhævede feriepenge. Efter RV's opfattelse er automatisk
udbetaling den mest effektive måde at nedbringe omfanget af
uhævede feriepenge på, og RV finder det kritisabelt, at
regeringen ikke har bedre argumenter for den valgte grænse.
Det efterlader ikke et indtryk af en regering, som reelt arbejder
for at sikre størst mulig udbetaling af feriepenge. RV vil
derfor forfølge denne sag yderligere under lovforslagets
videre behandling.
Et andet mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget er enig i karakteristikken af
lovforslaget som en blandet buket med både roser og tidsler.
EL er derfor som udgangspunkt imod lovforslaget. De af S og SF
stillede ændringsforslag fjerner imidlertid de fleste
tidsler, og EL vil stemme for ændringsforslagene. Vedtages
ændringsforslagene, vil EL stille sig mere positivt til det
samlede lovforslag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV og EL):
1) I
det under nr. 3 foreslåede § 16, stk. 3, udgår nr. 2.
[Udbetaling af tilgodehavende ved
insolvens og ophør]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV og EL):
2) Nr. 4
og 6 udgår.
[Fastholdelse af den eksisterende
formulering om aftale i overenskomst]
Til § 11
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV og EL):
3) Det
under nr. 31 foreslåede § 43 b, stk. 1, affattes
således:
»Arbejdsmarkedets Feriefond kan i rimeligt omfang
pålægge tilfældigt udvalgte virksomheder, som
afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn
og ferietillæg til fonden, inden for en rimelig frist at
indsende revisorerklæring eller dokumentation for korrekt
afregning til fonden.«
[Afskaffelse af loft på 150
virksomheder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede undtagelse for indbetaling af
lønmodtagers tilgodehavende feriegodtgørelse i
situationer, hvor arbejdsgiver er insolvent eller ophørt,
udgår.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1,
udgår, hvorved den eksisterende bestemmelse om aftale via
kollektiv overenskomst fastholdes. Nr. 6 udgår som en
konsekvens af, at nr. 4 udgår.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at den
foreslåede begrænsning af antallet til 150
virksomheder, som vil kunne udtages til stikprøvekontrol,
fjernes.
Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen
(V) Louise Schack Elholm (V) Ulla Tørnæs (V) Bent
Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF) Anders
Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone
Møller (S) Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Eigil Andersen (SF) Karsten
Hønge (SF) Morten Østergaard (RV) Line Barfod
(EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 108
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 108
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvorfor ministeren finder det
hensigtsmæssigt at begrænse kontrollen til 150
virksomheder frem for at lade det være op til
Arbejdsmarkedets Feriefond at vurdere kontrolbehovet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, hvad der helt præcis menes
med »150 tilfældigt udvalgte virksomheder«, jf.
§ 1, nr. 31, i lovforslaget, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om, hvorvidt ministeriet har
udarbejdet beregninger eller skøn, der giver indikationer i
retning af, hvor mange feriepenge virksomhederne uretmæssigt
har tilbageholdt på årsbasis, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om at bemyndige Feriekonto til at
stille oplysninger om optjente feriedage, optjent
feriegodtgørelse m.v. til rådighed for
arbejdsløshedskasser og kommunale myndigheder, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvad det vil koste
arbejdsløshedskasserne at indhente oplysninger om en
ydelsesmodtager fra Feriekonto, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvorvidt ministeren har overvejet
at arbejde hen imod en egentlig og konsekvent samkøring af
data, således at det pr. automatik ikke vil være muligt
at udbetale f.eks. arbejdsløshedsdagpenge til en forsikret
ledig i en periode, hvor denne modtager feriepenge - og vice versa,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om, hvorvidt ministeren fortsat
finder det realistisk, at lovforslaget skal træde i kraft den
1. maj 2011, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. om ministerens holdning til at
indskrive i ferieloven, at ferie ikke bør kunne anses for
afholdt uden en arbejdsfri periode, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. , om forslaget om at forlænge
arbejdsgivernes betalingsfrist for indbetaling af feriepenge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 16, dels vil mindske Feriekontos
renteindtægter, dels vil medføre, at feriepengene ikke
altid vil være til stede i Feriekonto, når ferien skal
afholdes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om, hvorvidt det var tilfældet,
at renteindtægterne dækkede Feriekontos
driftsomkostninger i 2010, og hvorvidt renteindtægterne
forventes at dække Feriekontos driftsomkostninger i 2011, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. om, hvor store stigninger i
Feriekontos driftsomkostninger lovforslaget forventes at
medføre, og om i forlængelse heraf angive de
forventede, samlede driftsomkostninger for 2011, 2012, 2013, 2014
og 2015, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om ministerens holdning til at skrive
ind i loven, at Pensionsstyrelsen træffer afgørelse
efter drøftelse med parterne eller
arbejdsløshedskasserne, således at viden fra de
centrale aktører på området sikres inddraget,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om ministerens holdning til at
ændre lovforslaget på nedenstående fire punkter
og teknisk bistand til udarbejdelse af fire ændringsforslag
med det nævnte indhold: - Ferie kan ikke anses for holdt, hvis
lønmodtageren ikke har haft en arbejdsfri periode svarende
til feriens længde efter varsling i henhold til de perioder,
der er nævnt i lovens § 15, stk. 2. - Nr. 4 og 6 i lovforslaget udgår
(de nuværende bestemmelser fastholdes). - I nr. 31 ændres § 43 c, stk.
2, så direktøren for Pensionsstyrelsen efter
forudgående forhandling med AK-Samvirke kan fastsætte
regler for videregivelse af oplysninger. - I nr. 31 udgår § 43 c, stk.
3, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om, hvorfor ministeren har fundet det
rimeligt at justere lovforslaget på baggrund af
høringssvaret fra Lønmodtagernes Garantifond, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om ministerens stillingtagen til
lønmodtagerens retskrav på optjente feriepenge, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om ministeren vil benytte lejligheden
til at hæve beløbsgrænsen på 1.500 kr. for
automatisk udbetaling af uhævede feriepenge efter
ferieåret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
17 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at
Lønmodtagernes Garantifond skal indbetale
lønmodtagers tilgodehavende feriegodtgørelse, hvis
arbejdsgiver er insolvent og ophørt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede
stikprøvekontrol ikke begrænses til maksimalt 150
virksomheder om året, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
19 | Spm. om oversendelse af
Arbejdsdirektoratets skøn over størrelsen på
Arbejdsmarkedets Feriefonds tilgodehavender, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. , om der som et led i
digitaliseringsprocessen ikke er foretaget nogle økonomiske
estimater i forhold til udgiftsforøgelsen ved
digitalisering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
21 | Spm. om, hvorfor den foreslåede
sikring af lønmodtageres feriegodtgørelse gennem
Lønmodtagernes Garantifond ville være i strid med den
nuværende retstilstand eller intentionen i det relevante
lovgrundlag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
22 | Spm. om oversendelse af Pensionsstyrelsens
forslag til en ændringsbekendtgørelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm. om, hvorvidt det vil være
muligt at hæve beløbsgrænsen yderligere ud over
de 2.250 kr., eller om der er juridiske hindringer for dette, samt
baggrunden for, at man specifikt har valgt at hæve
grænsen til 2.250 kr., til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
24 | Spm. om den foreslåede fjernelse af
undtagelsen vedrørende insolvenssituationer m.v., jf. L 108
- spørgsmål 17 og ændringsforslag nr. 1 i udkast
til betænkning, ville kunne gennemføres uden en
drøftelse med parterne, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 16 og beskæftigelsesministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra DF, og
spørgsmål 23 og beskæftigelsesministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra RV.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren benytte lejligheden til at hæve
beløbsgrænsen på 1.500 kr. for automatisk
udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieåret?
Svar:
Spørger rejser en relevant problemstilling.
Beløbet på 1.500 kr. er ikke blevet reguleret siden
indførelsen af den automatiske udbetalingsregel i 2004. Det
fremgår af lovens forarbejder, at de 1.500 kr. kan reguleres,
når det er hensigtsmæssigt, fx med
lønudviklingen. L 108 er en god anledning til at se på
denne problemstilling. Jeg vil derfor med baggrund i
lønudviklingen, hæve beløbsgrænsen i
ferielovens § 34 a fra 1.500 kr. til 2.250 kr., når
loven er vedtaget. Det vil ske i en bekendtgørelse og vil
få virkning for udbetalinger efter 1. maj i år.
Spørgsmål 23:
I forlængelse af svaret på L 108 -
spørgsmål 16 bedes ministeren redegøre for,
hvorvidt det vil være muligt at hæve
beløbsgrænsen yderligere ud over de 2.250 kr., eller
om der er juridiske hindringer for dette. I forlængelse heraf
bedes ministeren oplyse baggrunden for, at man specifikt har valgt
at hæve grænsen til 2.250 kr.
Svar:
Beløbet, som automatisk kan udbetales efter
ferieårets udløb, hæves administrativt fra 1.500
kr. til 2.250 kr. Beløbet kan administrativt hæves,
hvis det fx er hensigtsmæssigt for at tilpasse beløbet
til lønudviklingen, hvilket er begrundelsen.
Årsagen til, at beløbet i sin tid blev sat til
1.500 kr., er, at større automatiske udbetalinger fra
FerieKonto ville indebære en ikke uvæsentlig risiko for
at være i strid med EU's Arbejdstidsdirektiv.