Skriftlig fremsættelse (12. januar
2011)
Integrationsministeren (Birthe Rønn
Hornbech)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Direktiv om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet)
m.v.)
(Lovforslag nr. L 107)
Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag,
gennemfører ændringer af udlændingeloven som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Som følge af det danske forbehold vedrørende
retlige og indre anliggender er direktivet ikke bindende for
Danmark. Direktivet udgør imidlertid en udbygning af
Schengenreglerne, hvorfor Danmark i medfør af protokollen om
Danmarks stilling kan træffe afgørelse om at
gennemføre direktivet i dansk ret.
Hvis direktivet ikke gennemføres i dansk ret, overvejer
Schengen-landene, hvilke passende foranstaltninger der skal
træffes, og det kan principielt ikke udelukkes, at Danmark i
så fald i yderste konsekvens må træde ud af
samarbejdet.
Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at
Danmark gennemfører direktivet i sin lovgivning. Danmark har
derfor meddelt Rådet, at den danske regering har til hensigt
at gennemføre direktivet i dansk ret.
Formålet med direktivet er at sikre effektive og
ensartede regler om udsendelse inden for EU.
Direktivets regler har navnlig betydning for de EU- og
Schengenlande, der ikke allerede har et så veludviklet
udsendelsessystem, som vi har i Danmark.
Direktivet har dog den afgørende betydning for alle EU-
og Schengenlande, at det forpligter alle landene til at sikre, at
tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold meddeles en
afgørelse om tilbagesendelse og om fornødent udsendes
tvangsmæssigt af Schengenområdet. Schengensamarbejdet
medfører, at tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
reelt har mulighed for at rejse rundt i hele Schengenområdet,
og direktivet skal understøtte et effektivt
udsendelsessystem i alle EU- og Schengenlande.
Lovforslaget indeholder på baggrund af direktivet
forslag til ændring af reglerne om længden af
udrejsefrister og reglerne om udvisning med indrejseforbud.
Efter direktivet skal en afgørelse om tilbagesendelse
indeholde en udrejsefrist på mindst 7 dage. Urejsefristen kan
dog fastsættes til straks i en række tilfælde,
bl.a. hvis tredjelandsstatsborgeren er til fare for statens
sikkerhed, hvis der er tale om svig, hvis ansøgningen er
åbenbart grundløs, eller hvis der er risiko for, at
tredjelandsstatsborgeren vil forsvinde.
Hvis udrejsefristen fastsættes til straks, eller hvis
tredjelandsstatsborgeren ikke udrejser i overensstemmelse med en
udrejsefrist, skal der efter direktivet meddeles et indrejseforbud,
der gælder for hele Schengenområdet.
Hvis ikke udlændingemyndighedernes afgørelse om,
at en tredjelandsstatsborger skal forlade landet, efterleves, eller
hvis der er sådanne forhold, at udrejsefristen med det samme
skal fastsættes til straks, får det således
konsekvenser i form af udvisning med indrejseforbud.
De nye regler gælder både afviste
asylansøgere og tredjelandsstatsborgere, der har fået
afslag på opholdstilladelse, f.eks. på grundlag af
familiesammenføring, arbejde eller studier.
Det foreslås, at et indrejseforbud skal meddeles for 2
år, hvis det meddeles, fordi en udrejsefrist er overskredet,
eller fordi der er forhold, der gør, at udrejsefristen skal
fastsættes til straks.
Det svarer til længden af det indrejseforbud, der i dag
meddeles i forbindelse med administrativ udvisning for mindre
kriminalitet og for ulovligt ophold.
Hvis der er tale om gentagelsestilfælde, således
at en tredjelandsstatsborger indrejser i strid med et
indrejseforbud, der tidligere er meddelt på grund af ulovligt
ophold, eller fordi udrejsefristen blev fastsat til straks, skal
indrejseforbuddet meddeles for 5 år.
Indrejseforbuddet skal være gældende i alle EU- og
Schengenlande.
Forslagene om indrejseforbud gennemfører direktivets
regler på dette punkt og indgår tillige i regeringens
aftale med Dansk Folkeparti af 15. marts 2010.
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med direktivet
forslag til, at myndighederne kan undlade at meddele eller kan
ophæve et indrejseforbud, hvis der er særlige
omstændigheder.
Lovforslaget indeholder tillige forslag om, at
frihedsberøvelse med henblik på udsendelse normalt
ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6
måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til
i alt 18 måneder, hvis der foreligger særlige
omstændigheder.
I overensstemmelse med direktivet indeholder lovforslaget
også forslag om, at frihedsberøvelse med henblik
på udsendelse skal finde sted i særlige faciliteter.
Hvis dette ikke er muligt, skal den frihedsberøvede holdes
adskilt fra almindelige indsatte. Reglen gennemføres i langt
hovedparten af tilfældene ved, at frihedsberøvelsen
finder sted i Institutionen for Frihedsberøvede
Asylansøgere, Ellebæk.
Ifølge direktivet skal medlemsstaterne have et
uafhængigt tilsyn med tvangsmæssige udsendelser. Der er
ikke i dag et særskilt tilsyn med politiets virksomhed i
forbindelse med tvangsmæssige udsendelser. Der skal
således etableres en ny ordning. Det foreslås i
lovforslaget, at tilsynet varetages af Folketingets Ombudsmand.
Folketingets Ombudsmand vil påse, at politiets virksomhed i
forbindelse med tvangsmæssige udsendelser foretages med
respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.
Herudover indeholder lovforslaget bl.a. forslag om, at der
på anmodning skal gives en skriftlig eller mundtlig
oversættelse af de vigtigste elementer i en afgørelse
om tilbagesendelse.
Lovforslaget indeholder endelig forslag til justering af
udlændingeloven for at præcisere implementeringen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes
område. Der er tale om, at der skal tages stilling til en
ansøgning om ophævelse af et indrejseforbud inden 6
måneder fra ansøgningens indgivelse, og at
udrejsefristen for EU-borgere, som har fået begrænset
sin frie bevægelighed på grund af den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed - bortset fra påtrængende
tilfælde - ikke må være under 1
måned.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.