Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 2. marts 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1, og integrationsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2 og 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. januar 2011 og var til 1.
behandling den 25. januar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge-
og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og integrationsministeren sendte
den 23. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del -
bilag 46. Den 19. januar 2011 sendte integrationsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 3 stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 1
stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget, direktivet og den aftale mellem Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der ligger bag
lovforslaget, har den afgørende betydning, at det forpligter
EU-landene til at sikre, at tredjelandsstatsborgere uden lovligt
ophold meddeles en afgørelse om tilbagesendelse og om
nødvendigt udsendes tvangsmæssigt af
Schengenområdet, herunder af Danmark. Schengensamarbejdet
medfører, at udlændinge fra et ikke-EU-land med
ulovligt ophold reelt har mulighed for at rejse rundt i hele
området. Lovforslaget vil understøtte et
forhåbentlig mere effektivt udsendelsessystem i alle EU- og
Schengenlande. Da de åbne grænser i EU - imod Dansk
Folkepartis vilje - er en realitet, er denne effektivisering af
udsendelsessystemet efter DF's opfattelse en lappeløsning,
men dog et forsøg på en løsning.
Der skal ikke herske tvivl om, at national og permanent
grænsekontrol, eventuelt kombineret med et lovforslag som
dette, ville medføre markante forbedringer af
retssikkerheden for almindelige, fredelige borgere. DF beklager, at
Folketingets EU-venlige partier desværre er enige om ikke at
genindføre national grænsekontrol til trods for de
åbenlyse politimæssige fordele, det ville give i
forbindelse med bekæmpelse af international og
grænseoverskridende kriminalitet. En national permanent
grænsekontrol ville også fungere som endnu et
værn imod illegal indvandring.
I forbindelse med illegale indvandrere og afviste
asylansøgere følger lovforslaget op på
regeringens aftale med Dansk Folkeparti fra den 15. marts 2010. Det
sker med indførelsen af et indrejseforbud for afviste
asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden
udrejsefristen. Det er med DF's øjne uacceptabelt, at
afviste asylansøgere nægter at efterkomme danske
myndigheders afgørelser og nægter at udrejse. På
den baggrund skal afviste asylansøgere, som ikke vil
følge en afgørelse, gives et indrejseforbud.
Indrejseforbuddet vil blive meddelt for 2 år og i
gentagelsestilfælde for 5 år og vil gælde for
hele EU- og Schengenområdet, herunder også for Danmark.
DF havde gerne set, at indrejseforbuddet skulle gælde for
bestandigt, men lovforslaget er dog et skridt i den rigtige
retning.
DF har noteret sig, at selv om udrejsefristen i visse
tilfælde vil blive længere end i dag, vil de
pågældende tredjelandsstatsborgere til gengæld
blive udvist med indrejseforbud, hvis de ikke udrejser i
overensstemmelse med fristen.
DF har i udvalgsbehandlingen stillet en række
spørgsmål for at skabe klarhed over rækkevidden
af lovforslaget og det direktiv, der ligger bag. DF henviser til
svar på spørgsmål 12, hvoraf det fremgår,
at EU-Domstolens kompetencer og mulighed for at gribe ind over for
Danmark ikke udvides med dette forslag. DF henviser ligeledes til
svar på spørgsmål 3, hvoraf det fremgår,
at direktivet ikke pålægger medlemslandene en
forpligtelse til at tildele f.eks. en humanitær
opholdstilladelse i en given situation, men giver muligheden for
det. DF har noteret sig svarene med tilfredshed.
I forhold til de bekymringer, DF udtrykte under lovforslagets
1. behandling, i forhold til mulighederne for - i visse
situationer - at udvise EU-borgere, henvises til svar på
spørgsmål 14 og svar på spørgsmål
15, hvoraf det fremgår, at en EU-borger kan udvises i
påtrængende tilfælde. Det fremgår af
besvarelsen af spørgsmål 15, at
påtrængende tilfælde foreligger, f.eks. når
udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller
udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har
begået et strafbart forhold, eller når der er tale om
svig. DF lægger bl.a. til grund for opbakningen til
lovforslaget, at der ikke sker en svækkelse af muligheden for
- i visse situationer - hurtigt at kunne udvise en EU-borger,
herunder bl.a. østeuropæiske hjemløse. DF
forbeholder sig retten til, såfremt det vurderes
hensigtsmæssigt, at udfordre og om nødvendigt at
gå længere end EU-reglerne tillader det, bl.a. i
forhold til at udvise kriminelle og/eller hjemløse
EU-borgere. Det er efter DF's opfattelse problematisk, at
EU-reglerne allerede i dag og også efter vedtagelse af dette
lovforslag, vanskeliggør en mere effektiv indsats i forhold
til bl.a. østeuropæiske hjemløse i Danmark, da
disse bl.a. presser socialt udsatte danskere, der er
hjemløse.
Umiddelbart vurderer DF, på linje med besvarelsen af
spørgsmål 13, at lovforslaget samlet set
medfører en skærpelse af den nuværende
retstilstand.
Samlet vurderer DF, at lovforslaget sammen med regeringens
planer om at fastsætte udrejsefristerne til at være
så korte som muligt inden for rammerne af direktivet samt
bl.a. de forbedrede muligheder for at meddele indrejseforbud
indebærer en række fornuftige forbedringer af
reglerne.
Et mindretal i udvalget (S og SF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget er af den opfattelse, at de mennesker, der kommer til
Danmark, skal have en ordentlig og fair behandling. Det
gælder, uanset om det er gæster, indvandrere eller
asylansøgere.
EU og den fælles ydre grænse gør, at det er
afgørende, at der kommer ens grundlag for behandling af
asylansøgere i hele Europa, og derfor mener S og SF, at det
er tilfredsstillende, at der med lovforslaget bliver etableret en
ensartet håndtering af afviste asylansøgere, der skal
hjemsendes.
Det er en kompliceret lovtekst med mange paragraffer, men det,
der skinner igennem, og som der også gøres
opmærksom på i høringssvarene, er, at regeringen
og Dansk Folkeparti med implementeringen af direktivet benytter
chancen til at foretage stramninger af
udlændingelovgivningen, som kan vise sig at være
unødvendige, uhensigtsmæssige eller direkte umulige at
administrere.
Det gælder specielt på to punkter: For det
første nedsættelsen af fristen for frivillig udrejse
fra 15 til 7 dage, set i lyset af at konsekvensen af ikke at
udrejse frivilligt er, at der idømmes 2 års
indrejseforbud i hele Schengenområdet. For det andet det
forhold, at der ved samarbejde med politiet i forbindelse med
frivillig hjemsendelse kan ske en forlængelse af fristen. Det
er bare uklart, hvad der skal til, for at noget kan betegnes som
samarbejde med politiet, og hvor lang tid en sådan
forlængelse kan være. Det har ministerens svar på
spørgsmål 1 ikke tydeliggjort. Derfor stiller S
ændringsforslag, med henblik på at fristen for
frivillig udrejse fastholdes uændret på de
nuværende 15 dage.
Samlet set vil S og SF støtte lovforslaget, men
partierne deler den bekymring, som Dansk Flygtningehjælp og
Advokatrådet har givet udtryk for.
Et andet mindretal i udvalget (RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at
lovforslaget skal implementere direktiv om fælles standarder
og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Direktivets artikel
13, stk. 3 og 4, giver ret til repræsentation og
rådgivning, hvilket medlemsstaten skal stille til
rådighed gratis. Det påstås i lovforslaget, at
Danmark lever op til den standard. Det finder eksempelvis
Advokatrådet tvivlsomt, fordi
advokathjælpen ophører efter
Flygtningenævnets afgørelse og afslag, og der dermed
ikke er rådgivning eller advokatbeskikkelse i forbindelse med
selve udvisningsforløbet. Det er der så i
øvrigt heller ikke ved ansøgning om
familiesammenføring og arbejdstilladelse og for
studiesøgende. Efter direktivet og lovforslaget kan
udlændinge frihedsberøves, hvis der er
væsentlige grunde, der taler for det, i op til 6
måneder, og det kan forlænges i op til 18 måneder
i særlige tilfælde.
RV anbefaler, at der gives gratis juridisk rådgivning,
jf. direktivets artikel 13. RV anbefaler desuden, at man, når
man vælger at lovfastsætte frihedsberøvelsen i
henhold til direktivet, forholder sig til, hvad den gældende
praksis er i Danmark. Den beskrives slet ikke i lovforslagets
bemærkninger, men af det høringssvar, der er kommet
fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, fremgår det, at det
i Danmark i praksis er 12-13 måneder. Det er altså
landsrettens grænse for, hvor lang tid man kan have udviste
borgere i Danmark frihedsberøvet.
Når folk ikke kan sendes ud, er det i al
væsentlighed fordi modtagerlandene ikke vil modtage dem, og
fordi der kan være problemer med rejselegitimation. Derfor
kan man stille det spørgsmål, om man overhovedet er
inden for direktivets ramme, fordi frihedsberøvelse kun
må anvendes, hvis man rent faktisk har mulighed for at
effektuere udsendelsen. Det betyder, at man jo ikke bare kan
spærre folk inde, hvis man ikke har nogen realistisk chance
for at få en udsendelse gennemført. Landsrettens ramme
for frihedsberøvelse i Danmark i forbindelse med udsendelse,
jf. direktivet, er interessant, fordi landsretten på den
måde har sagt, at hvis en udsendelse tager mere end 1
år i frihedsberøvelse, har vi nået grænsen
for, hvornår man med rimelighed kan sige, at det er
sandsynligt, at man vil kunne gennemføre udsendelsen.
RV finder det desuden ikke rimeligt, at afviste
asylansøgere, der ikke straks udrejser, sidestilles med
kriminelle, ved at de får et indrejseforbud i 2 år. Det
er ikke alle tredjelandsstatsborgere, der står til udvisning
af Danmark, der er kriminelle.
RV anbefaler en større fleksibilitet, der tager hensyn
til den enkelte og familiens forhold for at fremme frivilligheden,
hvilket er direktivets grundpræmis. RV støtter Dansk
Flygtningehjælps forslag om en fortrydelsesret.
RV er tilhænger af direktivet, men finder, at
implementeringen på en række områder er
mangelfuld og unødig hård i forhold til opgaven med at
fremme frivillig udrejse.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at der er
store retssikkerhedsmæssige problemer i, at den enkelte
udlænding risikerer at blive straffet med indrejseforbud,
hvis vedkommende ikke overholder udrejsefristen på 7 dage;
også selv om det i visse tilfælde vil være
umuligt at overholde denne frist. Ligeledes har EL store problemer
med, at der nu kommer en maksimal tid for frihedsberøvelse
på 18 måneder. Hidtil har domstolene ikke været i
nærheden af at frihedsberøve folk i op til 18
måneder. EL frygter, at det vil give store problemer for
især ansøgere, der har problemer med at fremskaffe den
nødvendige rejselegitimation m.v.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S),
tiltrådt af et mindretal (SF, RV
og EL):
1) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 33, stk. 2,2. pkt., ændres »7« til:
»mindst 15«.
[Ændring af udrejsefristen
for tredjelandsstatsborgere]
Af integrationsministeren, tiltrådt af
udvalget:
2) I
det under nr. 10 foreslåede § 37, stk. 7, ændres
»§§ 36 og 37« til: »§ 36 og om
opretholdelse heraf, jf. stk.1, 1. pkt.,«.
[Teknisk rettelse]
Til § 2
Af integrationsministeren, tiltrådt af
udvalget:
3) I
stk. 1 ændres »1. marts
2011« til: »1. april 2011«.
[Udskydelse af
ikrafttrædelsestidspunktet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at udrejsefristen for
tredjelandsstatsborgere som hidtil skal være mindst 15
dage.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk rettelse.
Til nr. 3
Der er tale om at udskyde datoen for lovforslagets
ikrafttræden. Ikrafttrædelsesdatoen foreslås
ændret fra den 1. marts 2011 til den 1. april med henblik
på at sikre, at lovforslaget, der er førstebehandlet
den 25. januar 2011, kan gennemgå en grundig
udvalgsbehandling inden tredjebehandlingen.
Karsten Lauritzen (V) Karen
Jespersen (V) fmd. Eyvind
Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF) Martin
Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser
Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S) Maja Panduro (S) Ole
Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag
(SF) nfmd. Meta Fuglsang (SF)
Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 107
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra integrationsministeren |
2 | Ændringsforslag fra
integrationsministeren |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Skema vedr. udrejsefrister |
5 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
6 | Udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 107
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvad samarbejde med politiet i
forbindelse med frivillig udsendelse indebærer, og i hvor
lang tid opholdet i Danmark kan forlænges i sådanne
sager, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om baggrunden for, at den
eksisterende udrejsefrist med lovforslaget nedsættes til 7
dage, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om rækkevidden af lovforslagets
bemærkninger side 5, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om et andet EU-land kan blive
dømt til at overtage forpligtelsen, hvis et medlemsland ikke
overholder bestemmelserne i direktivet, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om sanktionsmulighederne over for de
lande, der ikke overholder bestemmelserne i udsendelsesdirektivet,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om kommentar til høringssvaret
fra Danske Advokater vedrørende frihedsberøvelse, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om kommentar til høringssvaret
fra Institut for Menneskerettigheder, for så vidt angår
instituttets bemærkninger om proportionalitetsprincippet, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvordan det vil stille den
udlænding, der skal udrejse, at den manglende udrejse skyldes
modtagerlandet og ikke hans/hendes forhold, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvad baggrunden er for, at der
kun opereres med to frister, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvordan andre EU-lande gør
med hensyn til differentiering af udrejsefrister, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om EU-Domstolen kan
pålægge Danmark bestemte regler m.m. trods
retsforbeholdet, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om, hvilken betydning lovforslaget
vil få i forhold til stramninger og lempelser for
udlændinge, der skal udsendes m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om regler for udrejsefrister for
EU-borgere, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om udvisning/hjemsendelse af
EU-borgere, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3, 12, 13, 14 og 15 og
integrationsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål 3:
Hvad betyder det konkret, og hvad er rækkevidden,
når der i lovforslagets bemærkninger, side 5
står: »Medlemsstaterne kan når som helst af
humanitære eller andre grunde, herunder af hensyn til
familiens enhed, undlade at træffe afgørelse om
tilbagesendelse og i stedet tildele tredjelandsstatsborgere, som
opholder sig ulovligt på deres område, en
selvstændig opholdstilladelse.«?
Svar:
Følgende fremgår af udsendelsesdirektivets
artikel 6, stk. 4, 1. afsnit: »Medlemsstaterne kan når
som helst af menneskelige, humanitære eller andre grunde
beslutte at tildele en tredjelandsstatsborger, som opholder sig
ulovligt på deres område, en selvstændig
opholdstilladelse eller en anden tilladelse, som giver ret til
ophold.«
Bestemmelsens ordlyd er, som spørgeren påpeger,
gengivet i afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, som omhandler direktivets indhold.
Med direktivbestemmelsen er der givet de enkelte medlemsstater
adgang til i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning at
tildele opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der
opholder sig ulovligt på pågældende medlemsstats
område af de nævnte grunde. Bestemmelsen
pålægger derimod ikke medlemsstaterne en forpligtelse
til at tildele for eksempel en humanitær opholdstilladelse i
en given situation.
Spørgsmål 12:
Kan EU-domstolen eller fremtidige direktiver direkte eller
indirekte pålægge Danmark bestemte handlinger,
pålægge os bestemte regler m.m., som følge af
vedtagelsen af lovforslaget og direktivet og til trods for
retsforbeholdet?
Svar:
Lovforslaget tildeler ikke EU's institutioner flere
beføjelser, end de i forvejen har.
Lovforslaget skal gennemføre Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om
fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(udsendelsesdirektivet) i dansk ret.
Udsendelsesdirektivet er vedtaget med hjemmel i afsnit IV i
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(efter ikraftrræden af Lissabon-traktaten tredje del, afsnit
V i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde).
Eftersom direktivet således er vedtaget i medfør
af afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab følger det af det danske forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender, at Danmark ikke
deltager i Rådets vedtagelse af direktivet, der ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Direktivet
udgør imidlertid en udbygning af Schengen-reglerne, hvorfor
Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling kan
træffe afgørelse om at gennemføre direktivet i
dansk ret. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne
foranstaltning skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og
de øvrige medlemsstater, der er bundet af
foranstaltningen.
Det følger endvidere af protokollen, at ingen
afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om
fortolkning af bestemmelser eller foranstaltninger i henhold til
tredje del, afsnit V i traktaten er bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes gennemgå de enkelte elementer i
lovforslaget og redegøre for, hvilken betydning lovforslaget
konkret vil få for udlændinge i Danmark, herunder om
der er tale om stramninger eller lempelser, om der er tale om
øgede/nye rettigheder til udlændinge, som kan
tænkes at forlænge en udsendelse, og om der er tale om,
at det vanskeliggøres for udlændinge at obstruere
udsendelse eller det modsatte.
Svar:
Lovforslaget medfører samlet set en stramning i forhold
til den gældende retstilstand:
Selvom udrejsefristen i visse tilfælde vil blive
længere end i dag, vil de pågældende
tredjelandsstatsborgere til gengæld blive udvist med
indrejseforbud, hvis de ikke udrejser i overensstemmelse med
udrejsefristen. Endvidere vil de tredjelandsstatsborgere, der
pålægges at udrejse straks, skulle udvises med
indrejseforbud. Lovforslaget indebærer dermed en
skærpelse af reglerne om administrativ udvisning.
Spørgsmål 14:
Hvordan er reglerne i dag i forhold til udrejsefrister for
EU-borgere, f.eks. illegale hjemløse? Hvor skal EU-borgeren
opholde sig, indtil vedkommende skal udrejse? Skal vedkommende
frihedsberøves eller kunne gå frit omkring, og hvordan
er ændringen set i forhold til reglerne i dag? Vurderer
ministeren ikke, at netop denne ændring kan medføre
alvorlige vanskeligheder i forhold til mulighederne for rent
faktísk at kunne udvise illegale udlændinge fra dansk
grund, ikke mindst i lyset af stigningen i antallet af illegale
udenlandske hjemløse og/eller kriminelle enkeltpersoner og
grupperinger pga. reglerne om fri bevægelighed?
Svar:
Lovforslaget vedrører i første række
gennemførelsen af udsendelsesdirektivet, og
udsendelsesdirektivet finder ikke anvendelse for EU-borgere.
Med hensyn til udsendelsesfristen for EU-borgere, der
får begrænset deres fri bevægelighed pga. den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, indeholder lovforslaget
en præcisering af implementeringen af opholdsdirektivet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes
område), idet det foreslås præciseret, at
udrejsefristen for sådanne personer - bortset fra
påtrængende tilfælde - ikke må være
under en måned. Det gælder allerede i dag.
Spørgsmål 15:
I forlængelse af spørgsmål 14 bedes
ministeren give eksempler på, hvornår - efter
vedtagelse af lovforslaget - en EU-borger f.eks. kan
udvises/hjemsendes straks, således at Danmark bevarer
muligheden for at udvise f.eks. illegale udenlandske
hjemløse eller kriminelle EU-borgere i
påtrængende tilfælde?
Svar:
Påtrængende tilfælde foreligger f.eks.,
når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller
en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed, når udlændingen har begået et strafbart
forhold, eller når der er tale om svig.