Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 1. marts 2011
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Bødeforhøjelser, obligatorisk
konfiskation af køretøjer ved kørsel uden
førerret, skærpelse af sanktionerne for kørsel
under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer
m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1320 af 28. november 2010, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1338 af 19. december 2008,
§ 1 i lov nr. 716 af 25. juni 2010, § 106 i lov nr. 1537
af 21. december 2010 og lov nr. 1551 af 21. december 2010,
foretages følgende ændringer:
1. § 54, stk. 1, affattes
således:
»Et motordrevet køretøj
må ikke føres eller forsøges ført af
nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder
bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af
justitsministeren er klassificeret som farlige for
færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en
lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer, som
den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig
recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med
recepten.«
2. I
§ 80, stk. 4, 1. pkt.,
§ 80 b, stk. 4, 2. pkt., og § 81, stk. 1 og 3, ændres »15« til:
»14«.
3. I
§ 118, stk. 1,
ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog
stk. 5«.
4. § 118, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-10 bliver herefter
stk. 2-9.
5. § 118, stk. 8, 3. -6. pkt., som bliver stk. 7, 3. -6. pkt.,
ophæves.
6. § 118 a, stk. 1, affattes
således:
»Bøder for overtrædelse af denne
lov og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, udmåles til 1.000 kr. eller
beløb derover, som er delelige med 500. For gående og
førere af cykel, hestekøretøj eller hest
udmåles bøder dog til 700 kr. eller derover og for
personer med særlig lav indtægt til 500 kr. eller
derover.«
7. § 118 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 2-5.
8. I
§ 118 a, stk. 5, som
bliver stk. 4, ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 2 og 3«.
9. I
§ 118 a, stk. 6, som
bliver stk. 5, ændres »stk. 1-5« til:
»stk. 1-4«.
10. I
§ 118 a, stk. 6, som
bliver stk. 5, indsættes som 2.
pkt.:
»Bøderne for de i 1. pkt. nævnte
overtrædelser udmåles til 500 kr. eller beløb
derover, som er delelige med 500.«
11.
Efter § 118 a indsættes før overskriften
før § 119:
Ȥ 118
b. Hvor der ikke er fastsat særlige bestemmelser om
forhøjet straf i gentagelsestilfælde, kan det ved
straffens fastsættelse kun indgå som skærpende
omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af
betydning for sagen, hvis det nye forhold er begået, inden 5
år, jf. dog stk. 2, efter at den tidligere afgørelse
blev endelig.
Stk. 2. I sager om
overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af
§ 85, stk. 1, er den i stk. 1 nævnte
periode dog 2 år.«
12. I
§ 125, stk. 1, nr. 9,
ændres »§ 54, stk. 1« til:
»§ 54, stk. 1, 2. pkt.«
13. § 126, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) har gjort
sig skyldig i overtrædelse af § 54, stk. 1, 1.
pkt., eller under skærpende omstændigheder har gjort
sig skyldig i overtrædelse af § 54,
stk. 2,«
14. I
§ 128, stk. 2,
ændres »§ 54, stk. 2, der er omfattet af
§ 126, stk. 1, nr. 2,« til:
»§ 54, stk. 1 eller 2,«.
15. I
§ 133 a, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »førerretten«: »,
eller som nævnt i stk. 4, nr. 1«.
16. § 133 a, stk. 3, nr. 1,
affattes således:
»1) ejeren af
køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der
medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter
§ 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og«
17. I
§ 133 a indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Konfiskation skal ligeledes ske, hvis
1) ejeren af
køretøjet har gjort sig skyldig i overtrædelse
af § 56, stk. 1, 1. pkt., § 62,
stk. 1, § 63 a, stk. 1, eller § 117 a
og
2) den
pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3
år før det nye forhold er begået, har gjort sig
skyldig i forhold som nævnt i nr. 1 eller stk. 2, nr.
1.«
Stk. 4-7 bliver herefter
stk. 5-8.
18. I
§ 133 a, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3«
til: »stk. 2-4«.
19. I
§ 133 a, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 3«
til: »stk. 2-4«.
20. I
§ 134, stk. 4, ændres
»§ 118, stk. 7« til: »§ 118, stk.
6«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.