Skriftlig fremsættelse (15. december
2010)
Socialministeren (Benedikte Kiær)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om almene boliger m.v. (Rammeaftaler
m.v.)
(Lovforslag nr. L 100)
Forslaget indgår i aftalen mellem regeringen og KL om
kommunernes økonomi for 2011 og er desuden et led i
regeringens afbureaukratiseringsprogram. Derudover skal forslaget
ses på baggrund af den udvikling, som det sociale
område og det almene ældreboligområde har
gennemgået, siden rammeaftalerne blev indført.
Centrale punkter i forslaget er:
- At rammeaftalerne
forenkles og at koordineringen flyttes til kommunerne.
- At rammeaftalerne
fremover indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og
med regionsrådet for så vidt angår de regionale
tilbud.
- At lovgivningen
sætter nogle overordnede rammer for rammeaftalerne, som
udfyldes af de deltagende kommunalbestyrelser og
regionsråd.
- At rammeaftalerne
opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som skal ses
i sammenhæng, men som ligger tidsmæssigt forskudt.
- At rammeaftalerne
styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køber af
pladser.
- At rammeaftalerne
skal bidrage til at skabe beslutningsgrundlag for den enkelte
kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale
område og det almene ældreboligområde.
Ud over ændringer af reglerne om rammeaftaler indeholder
forslaget en række redaktionelle
konsekvensændringer.
Rammeaftalen var oprindeligt tænkt som et
planlægnings- og udviklingsværktøj for de
tilbud, som blev drevet af de tidligere amter, og som regionerne
ved kommunalreformen fik en forsynings- og udviklingspligt for og
som en regulering af forholdet mellem kommunernes
efterspørgsel og behov på den ene side og regionernes
forsyningspligt over for kommunerne på den anden side.
Udviklingen har dog vist, at kommunerne i langt højere grad
end forventet har overtaget tidligere amtslige eller regionale
tilbud, og at de også i højere grad end forventet selv
har oprettet nye tilbud, som ikke er omfattet af rammeaftalerne.
Udvekslingen af pladser sker således i vidt omfang imellem
kommunerne.
Med forslaget styrkes rammeaftalerne som redskab for
kommunalbestyrelser og regionsråd, som har forsyningspligten
på det sociale område, i forhold til udvikling og
styring af det sociale område og det almene
ældreboligområde.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.