Tillægsbetænkning afgivet af
Finansudvalget den 9. december 2010
1. Ændringsforslag
Der er stillet følgende ændringsforslag til
finanslovforslaget:
Finansministeren har stillet ændringsforslag nr.
1-510
Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr.
511-521
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har stillet
ændringsforslag nr. 525-551
Radikale Venstre har stillet ændringsforslag nr.
552-572
Liberal Alliance har herudover stillet ændringsforslag
nr. 522-524 uden for tillægsbetænkningen.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2010 og var til 1.
behandling den 7. oktober 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Finansudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 28. oktober 2010. Lovforslaget var til 2.
behandling den 18. november 2010, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Finansudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 8 møder.
Sammenhæng med andre
lovforslag
Som en konsekvens af de vedrørende finanslovforslaget
indgåede aftaler er der af flere ministre fremsat lovforslag,
jf. den som bilag 4 optrykte oversigt over aftaler om finansloven
for 2011.
Spørgsmål
Udvalget har under behandlingen af finanslovforslaget stillet
spørgsmål til en række ministre. Svar på
disse spørgsmål optrykkes efter fast praksis som bilag
til henholdsvis betænkningen og
tillægsbetænkningen. Efter afgivelse af
betænkningen den 28. oktober 2010 har Finansudvalget modtaget
svar fra følgende ministre:
- finansministeren
(2)
- skatteministeren
(3)
-
beskæftigelsesministeren (2)
-
integrationsministeren (1)
-
videnskabsministeren (1)
-
undervisningsministeren (6)
-
transportministeren (1)
På tidspunktet for afgivelse af
tillægsbetænkingen havde udvalget ikke modtaget svar
på L 1 - § 8, spørgsmål 1, til
økonomi- og erhvervsministeren og L 1 - § 20,
spørgsmål 7, til undervisningsministeren.
Politiske aftaler
I forbindelse med forhandlingerne om forslag til finanslov for
2011 er der indgået nogle delaftaler mellem regeringen og
Folketingets partier. Indholdet af disse aftaler er optrykt som
bilag 4 til nærværende
tillægsbetænkning.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, DF,
SF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse.
Et mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Bilag
1) Oversigt over
bilag vedrørende L 1 og L 225 (2009-10) omdelt efter
afgivelse af betænkningen.
2)
Finansministerens ændringsforslag nr. 1-510 med
anmærkninger stillet den 17. november 2010.
3) Svarskrivelser
modtaget efter den 28. oktober 2010 fra ministre på
spørgsmål stillet af Finansudvalget under behandling
af finanslovforslaget.
4) »Aftaler
om Finansloven for 2011«, Finansministeriet, november
2010.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Der henvises til siderne efter
udvalgssammensætningen.
Torsten Schack Pedersen (V)
Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Kim
Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) fmd. Tina Petersen (DF) Mike Legarth
(KF) Carina Christensen (KF) Morten Bødskov (S) Klaus
Hækkerup (S) Jens Peter Vernersen (S) Nick Hækkerup (S)
Ole Sohn (SF) Malene Søgaard-Andersen (SF) Morten
Østergaard (RV) Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Ændringsforslag
Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis
bemærkninger
Bemærkninger
Til nr. 525
Ikke alene vil regeringen beskære ulandsbistanden
kraftigt, den har også taget en del af den samlede
ulandsbistand og brugt den til klimabistand på trods af
løftet om det modsatte. Det er ikke rimeligt.
Klimaproblemerne er skabt af de rige lande, herunder Danmark, og
det er derfor kun rimeligt, at de rige lande betaler for de skader,
den globale opvarmning skaber i ulandene. Derfor bør
klimabistand ikke tælle med i ulandbistanden.
Til nr. 526 og 548
Der afsættes 500 mio. kr. til at styrke ligningen af
bl.a. større internationale virksomheder. Forslagets
udgifter dækkes ind af et tilsvarende større
skatteprovenu.
Til nr. 527
Socialdemokraterne og SF vil sikre en udbygget forebyggende
indsats i kommunerne. Det er ikke alene til gavn for den enkelte,
der f.eks. rammes af en kronisk sygdom med lavere livskvalitet til
følge, men også en stor samfundsmæssig gevinst,
hvis vi kan forebygge nogle af de arbejdsskader og
sygdomsforløb vi desværre ser i dag på
arbejdsmarkedet. Vi skal forebygge problemerne og ikke blot betale
dyrt for at løse dem, når de opstår.
Til nr. 528
S og SF vil sikre et velfungerende offentligt
sundhedsvæsen baseret på, at alle har lige ret og
adgang til sundhedsydelser uanset sygdomsbillede, økonomi,
ansættelsesforhold m.v. Det betyder bl.a., at vi vil afskaffe
fradraget for sundhedsforsikringer. Til gengæld vil vi
prioritere flere penge til nogle af de områder, der er blevet
forsømt i de senere år. Det gælder især
det medicinske område, livstruende sygdomme som kræft
samt psykiatriområdet.
Langt størstedelen af alle akutte indlæggelser
handler om medicinske patienter, hvis eneste mulighed er de
offentlige sygehuse. Her mødes de af forsømte og
nedprioriterede afdelinger, hvor personalemangel og
overbelægning er hverdagskost. Vi vil sikre flere ansatte og
mere sammenhængende behandlingsforløb indenfor det
medicinske område.
Derudover er der behov for en styrket indsats på
kræftområdet. Diagnoserne skal stilles hurtigere og
bedre, behandlingerne skal være i verdensklasse og
patienterne skal have ret til rehabilitering. S og SF vil i
fællesskab fremlægge et forslag til
Kræftplan.
Endelig skal der sikres bedre behandlingstilbud indenfor
psykiatrien. En styrkelse af den forebyggende indsats og midler til
opfølgning, er nogle af de elementer, der skal opprioriteres
indenfor psykiatri området. Især indenfor børn-
og ungepsykiatrien skal der sættes ekstra ressourcer
ind.
Der afsættes ekstra 800 mio.kr. til mere og bedre
sundhed i 2011.
Til nr. 529
S og SF har fremlagt forslag til prioriteringer for 1,2 mia.
kr. Det drejer sig bl.a. om liberalisering af salg af
sygehusmedicin, mere fair konkurrence mellem offentlige og private
sygehuse - samt en differentiering af hvor hurtigt
behandlingsgarantien træder i kraft på op til 2
måneder for mindre alvorlige sygdomme.
Til nr. 530
Danskerne står overfor mindre kommunal velfærd,
fordi der er dikteret nulvækst i det kommunale forbrug i
2011. Det vil betyde forringelser og nedskæringer, når
den enkelte kommune i løbet af efteråret skal have
budgetterne til at hænge sammen. Det vil det bl.a., fordi de
flere ældre og voksende udgifter til det sociale område
vil betyde, at der skal spares tilsvarende indenfor andre
områder - bl.a. folkeskolen, børneområdet og
ældreplejen.
S og SF vil ikke beskære men forbedre den danske
velfærd. Vi vil først og fremmest sikre os, at
kommunerne kan fastholde et uændret serviceniveau, så
det ikke er nødvendigt at skære ned på nogle
områder for at få råd til stigende udgifter
på andre områder. Det vil bl.a. give mulighed for en
begrænsning af lukkedagene i daginstitutionerne og dermed
sikre mere fleksibilitet for den enkelte familie, der i dag
må tage fridage for at dække lukkedagene ind. I
øjeblikket ser vi, hvordan begrænset økonomi i
kommunerne får antallet af lukkedage til at fortsætte
med at stige.
Til nr. 531
Danmark har gennem årene udviklet sig mere og mere
skævt. Væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig
i dag omkring de større byer, mens de yderste egne af
Danmark er præget af tilbagegang og stagnation. Samtidig
slår den nuværende økonomiske krise ekstra
hårdt i yderområderne, hvor bl.a. store
industriarbejdspladser lukker.
S og SF vil sikre udvikling og vækst i alle egne af
Danmark. Vi vil sætte ind med tiltag, som kan genskabe en
positiv udvikling og skabe flere vækstmuligheder i
yderområderne. Dermed undgår vi, at der opstår
marginaliserede områder i Danmark. Det hører ikke
hjemme i et velfærdssamfund. Der afsættes 225 mio. kr.
til en øget indsats i yderkommunerne i 2011.
Til nr. 532
Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til at sikre
bymiljøet i yderområderne. Puljen afsættes for
at kommunerne kan få tilskud til opkøb af private
ejendomme m.v. med henblik på nedrivning eller
renovering.
Til nr. 533
Regeringen vil bruge 500 mio. kr. i 2011 på at
sænke jordskatterne for landbruget. Det er passiv
støtte og totalt ineffektivt. Landbruget får i
forvejen mange milliarder i passiv støtte, og det forhindrer
ikke kriser i landbruget. Vi vil hellere give en aktiv
støtte til de landmænd, der tør og vil udvikle
deres erhverv.
Til nr. 534
De lave kontanthjælpsydelser medfører mere
ulighed og fattigdom i det danske samfund. Det vil vi ikke bidrage
til. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450 timers
reglen vil derfor blive afskaffet med en ny regering, så alle
på de lave ydelser fremover vil være berettiget til at
modtage almindelig kontanthjælp.
De lave ydelser blev indført i den tro, at de ville
motivere modtagerne af ydelserne til at finde et arbejde. Fakta er
dog, at det er de mest marginaliserede grupper i samfundet, der har
allersværest ved at finde fodfæste på
arbejdsmarkedet, der i dag får de lave ydelser. Derfor
medvirker den økonomiske pisk blot til en endnu
større marginalisering. For børnene i familierne
betyder det, at de f.eks. ikke kan deltage i fritidsaktiviteter
på linie med deres jævnaldrende. Det er helt urimeligt.
Afskaffelsen af de lave ydelser koster 560 mio. kr.
Til nr. 535
I dag kan længerevarende sygdomsforløb ikke bare
have helbredsmæssige men også store økonomiske
konsekvenser. Det kan det, fordi man mister retten til
sygedagpenge, hvis man har været syg i mere end 52 uger og
ikke falder under en af reglerne for forlængelser. Herefter
er man som syg henvist til kontanthjælp eller en evt.
ægtefælles indkomst, indtil ens fremtidige tilknytning
til arbejdsmarkedet er afklaret.
S og SF ønsker at ophæve
varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge. Til
gavn for den enkelte syge, der uden at tænke på
økonomi kan komme sig over sin sygdom. En afskaffelse af
varighedsbegrænsningen vil desuden medføre en
administrativ besparelse for kommunerne svarende til de ressourcer,
de anvender på at beregne varigheden af de udbetalte dagpenge
m.v. Samlet set forventes en ophævelse at koste 200 mio.
kr.
Til nr. 536
De danske uddannelsesinstitutioners annoncering har nået
et omfang, der langt overskrider reel oplysning og vejledning. Det
er meningsløst, når offentlige
uddannelsesinstitutioner konkurrerer mod hinanden gennem
annoncering. En kraftig begrænsning af annonceringsudgifterne
vil kunne spare staten for 400 mio. kr.
Til nr. 537
Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i
fremtiden. Efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft
vil falde i de kommende år, mens den vil stige efter uddannet
arbejdskraft med op til 150.000 personer. Der er altså behov
for at øge det danske uddannelsesniveau markant. Hvis det
ikke lykkes, vil virksomhederne ikke kunne rekruttere den
arbejdskraft, de har behov for, samtidig med at ledigheden blandt
de ufaglærte vil stige voldsomt. Det vil samlet set
medføre store samfundsmæssige tab.
Løsningen på ubalancen er selvfølgelig
mere uddannelse. Uddannelse skal sikre vækst og
arbejdspladser til alle i fremtiden. Derfor skal vi sikre, at flere
unge får en ungdomsuddannelse, bedre videregående
uddannelse og give ledige mulighed for uddannelse, så de ikke
ender i langtidsledighed.
Til nr. 538
Alt for mange elever forlader i dag folkeskolen uden at have
de nødvendige færdigheder til at kunne fortsætte
i uddannelsessystemet. Det er uacceptabelt både for den
enkelte og for samfundet, og det skal der rettes op på.
S og SF vil først og fremmest sikre en faglig
stærk folkeskole, hvor alle elever lærer at læse
og regne i de mindste klasser. Det gør vi bl.a. ved at sige,
at der maksimalt må være 24 elever i hver klasse, ved
at sikre to lærere eller undervisningsassistenter i fagene
dansk og matematik i de mindste klasser og endelig ved at sikre
tilbud om lektiehjælp til alle elever. Det tager tid
før ændringer i folkeskolen får betydning for
uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Derfor haster det med at
komme i gang.
Vi skal også sikre en moderne folkeskole. Det betyder
bl.a. en folkeskole med et godt indeklima, så eleverne
kan koncentrere sig i timerne. Og en folkeskole med opdaterede
og tidssvarende undervisningsmaterialer, hvor IT er en endnu
mere integreret del af folkeskoleelevernes hverdag end
tilfældet er i dag.
Endelig vil vi sikre en folkeskole, hvor alle børn
trives, da det er forudsætningen for at børn
kan lære noget. Men eleverne skal også have de
undervisningstimer de har krav på, og det kræver, at
antallet af aflyste timer minimeres. Endelig vil S og SF
gerne se på måder at nytænke
specialundervisningsområdet, så bl.a. flere børn
kan rummes i de almindelige klasser, men det forudsætter
gennemførelsen af vores øvrige forslag omkring flere
lærere og mindre klassekvotienter.
De enkelte tiltag til en mere faglig stærk folkeskole
indfases løbende under en førsteregeringsperiode. I
2011 afsættes der i alt 750 mio. kr. til at styrke den danske
folkeskole.
Til nr. 539
Regeringen har afsat en reserve på 1,5 mia. kr. i deres
finanslovsforslag. S og SF bruger reserven til vores forslag og
prioriteringer.
Til nr. 540 og 541
S-SF vil rydde op i erhvervsstøtten og målrette
den mere bevidst. Efter et regeringsskifte vil al ny
erhvervsstøtte tilsættes en udløbsdato.
Oprydningen i erhvervsstøtten skal give et overskud på
mindst 2,2 mia. kr., som vil gå direkte tilbage til
erhvervslivet gennem et klimafradrag og målrettede
vækstinitiativer. I 2011 skal omlægningen sikre 500
mio. kr.
Til nr. 542
Mindre brug af private konsulenter i staten. Staten bruger
årligt mellem 3 og 4 mia. kr. på køb af ekstern
konsulentbistand. I flere tilfælde er det velbegrundet - men
omfanget er samtidig så stort, at det bør
begrænses. S og SF foreslår, at der spares 1,0 mia. kr.
årligt på køb af konsulentydelser.
Til nr. 543
Både S og SF har mange andre forslag til forbedringer af
finansloven for 2011. Bl.a. vil vi styrke kulturen,
trafiksikkerheden, kriminalitetsbekæmpelsen, sikre bedre
støtte til voldsofre, styrke indsatsen i forhold til udsatte
gruppe m.v. For at kunne finansiere de ekstra forslag, der vil
komme, afsætter vi penge til en række af de forslag,
der vil blive fremlagt i året. Puljen sætter dermed en
samlet ramme for de forslag, der yderligere måtte komme fra
de to partier. Der afsættes i alt 800 mio. kr. til en
reservepulje.
Til nr. 544
Regeringen har med genopretningspakken gennemført en
lang række besparelser på uddannelse, forskning,
børnefamilier mv. og lagt loft over
fagforeningskontingentet. S og SF af viser langt de fleste af disse
besparelser og foreslår at der afsættes 3,3 mia. kr.
hertil.
Til nr. 545
Der anvendes 500 mio. kr. af den frivillige modulation af EU's
landbrugsstøtte. Midlerne øremærkes en
forbedret naturindsats.
Til nr. 546
Den danske økonomi er fortsat i krise. De danske
forbrugere er tilbageholdende, der er udsigt til lav vækst og
ledigheden stiger. Derfor er den opbremsning, som regeringen har
lagt op til, direkte økonomisk uansvarlig på
nuværende tidspunkt.
S og SF erkender usikkerheden i dansk økonomi, og
derfor vil vi sikre nye initiativer, der kan stimulere
beskæftigelsen både her og nu men også på
længere sigt. Det vil vi bl.a. gøre i dialog med dansk
erhvervsliv, gennem nye partnerskaber, og ved at bruge offentligt
indkøb og regulering langt mere målrettet. Her og nu
vil vi fremrykke investeringer for at sikre flere arbejdspladser
mod en senere tilsvarende reduktion i de offentlige
investeringer.
Fælles for de væksttiltag og investeringer, der
iværksættes, er, at de startes op nu, men
strækker sig længere ud i fremtiden. F.eks. vil flere
energiinvesteringer og mere støtte til innovation indenfor
velfærdsteknologi øge vores ekspertise på
områderne og dermed sikre os flere arbejdspladser i
fremtiden.
Til nr. 547
Som en del af regeringens skattereform indførte
regeringen et loft på 100.000 kr. ved indbetalinger på
ratepensioner. S og SF ønsker, at også pensioner med
livslange ydelser skal være omfattet af loftet. Det sikrer en
ekstra indtægt for staten på 6,7 mia. kr. i 2011.
Private sundhedsforsikringer på arbejdspladserne breder
sig. Det betyder, at staten hvert år mister
skatteindtægter. Sundhedsforsikringer betalt af
arbejdsgiveren kan nemlig trækkes fra i skat. Det mener vi
ikke er rimeligt. Forsikringerne skaber en øget ulighed,
fordi det langt fra er alle, der har adgang til disse forsikringer.
Staten skal ikke være med til at finansiere en øget
ulighed. Derfor vil S-SF have fradraget fjernet. Skattefradraget
for sundhedsforsikringer skønnes i 2011 at ville koste
statskassen mindst 700 mio. kr.
De nuværende regler for multimedieskat er alt for
firkantede. Der afsættes ca. 100 mio. kr. til at undtage
personer fra multimediebeskatningen, der alene enten har én
arbejdsmobiltelefon eller én arbejds-PC. Lempelsen
finansieres indenfor rammerne af beskatningen af personalegode,
hvorfor det samtidig foreslås, at alle aktieordninger
gøres fuldt skattepligtige.
Til nr. 549
Flytrafikken yder et væsentligt bidrag til
CO2-udledningen. Samtidig er priserne på at flyve gennem de
seneste år faldet betydeligt, hvilket trækker i retning
af stigende flytrafik. For at øge tilskyndelsen til at
anvende andre transportformer indføres en klima-afgift
på flytransport fra danske lufthavne. Afgiften
fastsættes til 75 kr. pr. flybillet. En klimaafgift på
flytrafik giver et provenu på 700 mio. kr.
Til nr. 550
For at give virksomheder et incitament til at bidrage til en
forebyggelse af arbejdsulykker indføres en
arbejdsskadeafgift, som en årlig afgift, der opkræves
af forsikringsselskaber m.v. Afgiften fastlægges, så
den sikrer en provenu på 500 mio. kr.
Til nr. 551
Finansielle virksomheder betaler i dag lønsumsafgift i
stedet for moms. Lønsumsafgiften er hævet lidt i
skattereformen, men er fortsat langt fra den moms, der betales i
andre brancher. S-SF vil hæve afgiften med i alt 2 mia. kr.
De fleste banker har overskud igen, og derfor er det fuldt ud
acceptabelt at øge den nuværende lønsumsafgift.
Vi starter med 750 mio. kr. i 2011.
Radikale Venstres bemærkninger
Bemærkninger
Til nr. 522
Radikale Venstre er imod besparelserne på i
ulandsbistanden i regeringens Genopretningsplan. Radikale Venstre
ønsker tværtimod, at ulandsbistanden, gradvis
forhøjes så Danmark igen kommer tilbage på et
niveau, der svarer til 1 pct. af bruttonationalindkomsten.
Til nr. 523
Radikale Vestre ønsker at udvide den globale ramme med
flere midler og aktiviteter så rammen kan bidrage til at
løse en række globale udfordringer. Det gælder
bl.a. klima, miljø, fred og stabilitet. Men pengene til
dette skal ikke tages fra ulandsbistanden. Pengene skal bevilliges
særskilt.
Til nr. 524
Radikale Venstre ønsker at støtte anvendelse af
uafhængige rådgivere. Radikale Venstre ønsker at
styrke Det Økonomiske Råd og bl.a. pålægge
Rådet nye opgaver som, f.eks. konsekvensberegning af
politiske udspil.
Til nr. 525
Radikale Venstre vil styrke den boligsociale indsats i de
belastede områder, for at hindre ghettodannelse. De
nuværende bevillinger skal øges.
Til nr. 526
Radikale Venstre vil lige som regeringen afsætte 2 mia.
ekstra til sygehuse og sygesikring. Radikale Venstre vil dog
anvende pengene anderledes. Hurtig diagnose og de mest syge
patienter skal prioriteres først, ud fra lægefaglige
vurderinger. Tandlidelse bør desuden anerkendes som en
alvorlig sygdom hvorfor tandlidelse skal behandles gratis.
Radikale Vestre er imod at indføre yderligere
brugerbetaling på kunstig befrugtning. Fødselstallet i
Danmark er i forvejen lav. Kunstig befrugtning er med til at holde
fødselstallet oppe med omkring 5.000 fødsler om
året eller ca. otte procent af en
fødselsårgang.
Til nr. 527
Det forældrepålæg, som regeringen og Dansk
Folkeparti gennemførte i forbindelse med finanslovsaftalen
for 2010 er ikke et særligt brugbart redskab for kommunerne
til at adfærdsregulere utilpassede unge. Ordningen er kun
blevet brugt i enkeltstående tilfælde uden
nævneværdige resultater.
Til nr. 528
Radikale Venstre vil sikre alle et rimeligt indkomstniveau og
vil derfor hæve starthjælpsydelsen til
kontanthjælpsniveau og afskaffe 450-timersreglen og
kontanthjælpsloftet. Ydelserne fastholder folk i fattigdom,
og ofte er der mange børn i familier, der lever på
disse "fattigdomsydelser".
Til nr. 529
Radikale Venstre ønsker at afskaffe
varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. I dag mistes retten
til sygedagpenge, når man har været sygemeldt i 52
uger, med mindre man falder ind under reglerne for
forlængelser. Det betyder, at mange mennesker med
længerevarende sygdomsforløb henvises til et liv alene
på kontanthjælp.
Til nr. 530
Radikale Venstre vil afskaffe den ekstra kontrol på
familiesammenføringssager i Udlændingeservice, som
blev indført i medfør af Metock-dommen. Kontrollen er
overflødig, fordi reglerne er ganske klare.
Til nr. 531
Radikale Venstre afviser regeringens forslag om at lade
ansøgeren til familiesammenføring betale et gebyr
på 15.000 kr. for sagens omkostninger.
Til nr. 532
I dag bliver asylsøgers appelsager afgjort ved
flygtningenævnet der er en instans under
Integrationsministeriet. Radikale Venstre ønsker at oprette
en uafhængig asyldomstol og hermed få en appelstol, der
står helt uden integrationsministeriet.
Til nr. 533
Radikale Vestre ønsker at tilbyde danskundervisning til
alle som søger om familiesammenføring, ventetiden
udnyttes til at opnå bedre danskkundskaber og hurtigere
integration.
Til nr. 534
Radikale Venstre vil afskaffe Styrelsen for Grundskolen, da
den radikale skolepolitik bygger på det kommunale ansvar for
undervisningen i skolerne. Kvalitetsrapporter og statslige tilsyn
er unødvendige.
Til nr. 535
Radikale Venstre vil styrke den danske folkeskole. Derfor
afsættes en milliard ekstra til gennemførelse af den
radikale plan for "Vores Skole". Milliarden skal anvendes til
efteruddannelse af lærere, nye fag i folkeskolen og til
styrkelse af specialundervisningen.
Til nr. 536
Radikale Venstre afviser regeringens besparelser i dens
Genopretningsplan på uddannelsesområdet, som rammer en
lang række uddannelser, herunder de frie skoler. Radikale
Venstre mener tværtimod at der skal investeres i
uddannelser.
Til nr. 537
Radikale Venstre ønsker at styrke kulturen i Danmark
med flere frie midler til uddeling i Kunstrådet og
Kunstfonden. Der er brug for at støtte op om det nyskabende
og eksperimenterende kunstliv med politisk armlængde.
Til nr. 538
Radikale Venstre vil fjerne det offentlige tilskud til
Centeret for Copenhagen Consensus.
Til nr. 539
Radikale Venstre ønsker statsligt opkøb af
urentable og følsomme jorder til naturgenopretning,
udtagning af områder, der friholdes for sprøjtning
mm.
Til nr. 540
En økologiplan skal sikre Danmark en bæredygtig
landbrugsproduktion, som er økonomisk fremadrettet. Hertil
skal der afsættes 200 mio. på finansloven. Ved at satse
strategisk på den økologiske fødevareproduktion
er visionen, at Danmark skal være verdens førende
økologiske fødevareproducent. Vi skal producere de
sundeste, mest velsmagende og mest bæredygtige
fødevarer.
Til nr. 541
Den kollektive trafik skal udbygges og gøres bedre og
billigere. Målet er at kollektiv trafik skal være
tilgængelig over hele landet og hovedledningerne skal
elektrificeres. Bilafgifterne skal omlægges således at
ejer afgiften bliver afskaffet og registreringsafgiften bliver
markant nedsat for klimavenlige biler. Til gengæld skal der
indføres en afgift på 50 øre pr. kørt
kilomenter for nye biler. Herved falder den unødige
kørsel, Co2-udledningen daler og trængslen på
vejen mindskes.
Til nr. 542
Radikale Venstre afviser regeringens loft over hvor mange
børn man kan få børnecheck til i Danmark. Der
føde i forvejen for få børn i Danmark, en
besparelse på børnechecken vil trække
udviklingen endnu mere i den forkerte retning.
Enhedslistens bemærkninger
Generelle bemærkninger
Den aktuelle økonomiske krise er dybt præget af
regeringens uansvarlige politik. Den private sektor blev
pustet op med det resultat, at gigantiske bobler er bristet med
brutale følger for især de svageste og mest
udsatte. Beskæftigelsen er faldet med 200.000 siden
efteråret 2008 og når ledigheden 'kun' er steget med
godt 70.000 personer skyldes det blandt andet, at mange af de
arbejdsløse ikke tælles med fordi de står
udenfor a-kasserne og ikke er berettigede til
kontanthjælp. Desuden er titusinder i aktivering - mange af
dem i meningsløse og demotiverende forløb på
grund af regeringens ideologiske udlicitering af
området. Krisen er hermed også et billede på
en situation, hvor mange falder helt igennem det sociale
sikkerhedsnet, eller langtidsparkeres i et umyndiggørende
aktiveringssystem.
Statskassen er det bedste eksempel på regeringens
dundrende uansvarlighed. Der forventes enorme i år og de
kommende år. Men underskuddene er ikke kommet af sig
selv. De er direkte foranlediget af regeringens skattelettelser. De
samlede skattelettelser i perioden 2002-2012 udgør hele 305
mia. kr. Omkring det samme beløb som statsgælden
i Danmark er vokset med.
Udover den økonomiske uansvarlighed ved
skattelettelserne, har de også haft markant social
slagside og har fået den økonomiske ulighed i Danmark
til at vokse markant.
Regeringen misforstår krisen
Den liberalistiske retorik om krisen er, at der er brugt for
mange penge i den offentlige sektor og der ikke er
gennemført tilstrækkelige reformer på
arbejdsmarkedet. Sagt på dansk mener de, at der burde
være skåret endnu mere i velfærd, efterløn
og dagpenge. Holdningen er, at det er den private sektor og det
private forbrug, der skal skabe vækst og fremgang.
Men det er bobler i den kapitalistiske økonomi, der
ligger til grund for krisen. Det er den private beskæftigelse
og det private forbrug, der er styrtdykket, og som fortsat er
kriseramt. Hvis ikke den offentlige beskæftigelse og det
offentlige forbrug var vokset, ville konsekvenserne i form af
arbejdsløshed, fald i levestandard og social deroute
være endnu mere ødelæggende.
Fremtiden tegner endnu værre under den nuværende
regering. Krisen har nemlig fået de borgerlige
kræfter til at skærpe den liberalistiske profil. Mens
der er pumpet milliarder ud i skattelettelser til de rigeste,
er der samtidig indført velfærdsstop og
gennemført nedskæringer i f.eks. dagpenge og
børnepenge. Hensigten er, at den private sektor skal
vokse og føre os ud af krisen mens den offentlige sektor
skal begrænses. Fremtiden vil præges af varig
høj arbejdsløshed og gæld, med mindre der
føres en ny politik, der skaber et nyt Danmark.
Ikke kun økonomi
Det er ikke kun økonomisk at regeringen har ført
Danmark i uføre. På stort set alle politiske
områder er der sket forringelser, der peger mod et
samfund med mindre demokrati, frihed og mangfoldighed. Der er
også en voksende økologisk gæld, der vil
ramme kommende generationer hårdt.
Årets finanslov bliver den sidste finanslov under den
nuværende regering. Forhåbentlig kommer
oppositionens finanslovsudspil til at danne ramme om den
økonomiske politik efter valget. Det er i denne
sammenhæng Enhedslisten fremlægger dette
finanslovsudspil. Vi vil slå fast, at vi kan stå sammen
med resten af oppositionen i forhold til konkrete fremskridt, der
anlægger en ny kurs for Danmark. Man vi vil også
være garantien for, at en ny regering fører en ny
politik, og at mulighederne for at trække Danmark til
venstre, bliver udnyttet fuldt ud.
En ny regering skal straks lancere en række initiativer,
der skaber konkrete fremskridt alle steder i samfundet. På
dette grundlag skal der arbejdes langsigtet med at udbygge og
fordybe den progressive udvikling.
Lave indkomster skal hæves
Alle de såkaldte fattigdomsydelser skal afskaffes.
Starthjælpen, 450-timers reglen og
kontanthjælpsloftet fastholder mange tusinder i en helt
urimelig økonomisk situation på bunden af
samfundet.
Herudover øges uligheden systematisk ved, at
overførselsindkomster hæves mindre end
lønindkomster.
Derfor skal satspuljen afskaffes og
overførselsindkomsterne hæves markant, så
mange års efterslæb indhentes. De sociale udgifter, der
i dag finansieres af satspuljen skal fremover finansieres som alle
andre udgifter på finansloven. Vi foreslår
desuden, at SU'en hæves med 1.000 kr. om måneden og
forringelsen af børnechecken rulles tilbage.
Desuden vil vi sikre en markant lønstigning for den
lille halve million lavtlønnede, oftest kvinder, der er i
den offentlige sektor (plejepersonale, politi, HKere, 3Fere,
pædagoger, hjemmeplejere og medhjælpere, m.fl.)
med en samtidig opfordring til at fagforeninger inden for den
private sektor arbejder for en tilsvarende lønstigning til
de lavestlønnede.
De rigeste skal betale
De rigeste i Danmark har holdt fest efter regeringens
skattelettelser. Enhedslisten vil annullere VKOs
skattelettelser for de ti procent rigeste danskere, der tjener
mere end en halv million om året.
Desuden vil vi have aftalen om olien i Nordsøen
genforhandlet, så samfundet får mere afkast fra
den stigende oliepris og nye fund.
Med tilbagerulningen af skattelettelserne står
direktøren for Danmarks største bank til at miste den
halv mio. kr. om året, VKO lige har foræret ham. Men vi
ønsker også et generelt loft over
direktørlønninger og indgreb mod bonusordninger
og aktieoptioner. Herudover er der milliarder at hente fra
multinationale selskaber. Vi foreslår også en
aktieomsætningsafgift for at mindske spekulation i
aktier.
Bedre velfærd - lige velfærd
Tilskuddet til kommunerne skal forhøjes, regeringens
bureaukratiske ledelsesformer skal fjernes og loftet for
kommunale investeringer skal afskaffes. Dette kan bl.a. sikre
mere tid til de ældre og et opgør med kontrol og
minuttyranni i ældreplejen, samt forbedringer af
folkeskolen.
Forbedringen af velfærden skal bl.a. finansieres ved
afskaffelse af skattefradrag for sundhedsforsikringer, der er
med til at skabe endnu større ulighed i sundheden. Tillige
ønsker vi en millionærskat, genindførelse af
formueskatten og reduceret erhvervsstøtte. Vi
støtter gerne grøn udvikling, men vil
skære i milliarderne til landbruget.
Jobs og grønne fremskridt
Der skal iværksættes en grøn jobplan med
offentlige investeringer i klimarenovering og omstilling til
vedvarende energi. Det kan bekæmpe klimaforandringerne og
dæmme op for den voksende arbejdsløshed. Til at
finansiere det har Enhedslisten fremlagt en fremtidsfond der
tilføres 26 mia. kr. om året i fem år. Fonden
skal sikre investeringer, der styrker den fælles fremtid. Det
skal bl.a. ske ved klima- og miljøinvesteringer, der
alligevel bør gennemføres så hurtigt som muligt
og samtidig sikre nye produktionsarbejdspladser og fremskridt
i udkantsområderne (se særskilt udspil).
Dem, der alligevel bliver ramt af arbejdsløshed, skal
have bedre rettigheder via hurtigere optjening af dagpengeret - og
så skal den seneste reduktion af dagpengeperioden
ophæves.
Desuden skal den offentlige trafik tilgodeses og den
private trafik gøres dyrere. Dette skal ske ved en
kraftig reduktion af billetprisen på kollektiv trafik og
tilladelse til at indføre bompenge og
trængselsafgifter i storbyerne. Det er grøn
omfordeling fra venstre.
Uddannelse og plads til alle
Uddannelsesområdet er et af de områder regeringen
har forsømt, når det ikke lige handler om, at tvinge
nye regler igennem. Undervisningen på de videregående
uddannelser skal løftes med flere undervisningstimer.
Vi skal ligeledes have et loft over klassekvotienter på
alle ungdomsuddannelser, en praktikpladsgaranti og oprettelse
af praktikpladscentre. Derudover skal der sættes ind med
en særlig indsats overfor frafald på
erhvervsuddannelser. Og så skal vi have bedre fysiske rammer
og regler for arbejdsmiljøet på daginstitutioner og
uddannelsessteder.
Der er også behov for en akut indsats overfor udsatte
grupper, så der er plads til alle i samfundet. Ud over at
øge de lave sociale ydelser, der skaber mere fattigdom skal
der etableres gratis offentlig gældsrådgivning i hele
landet og sættes målrettet ind mod udsættelse af
familier fra deres bolig. Desuden skal der være flere
psykiatriske sengepladser og igangsættes forsøg
med fixerum for narkomaner.
Mere demokrati og ligestilling
Krav om udbud af kommunale opgaver skal væk. Det vil
styrke det kommunale selvstyre. På landsplan skal vi have
partistøtte på alle niveauer frem i lyset så der
f.eks kommer lys på erhvervslivets betalinger til
partier. Borgerens retsstilling i det sociale system skal
forbedres.
Ligestillingen mellem kønnene skal styrkes ved at
gennemføre øremærket barsel til begge
forældre.
International ansvarlighed
Regeringens internationale profil er tegnet af krige og
nedskæringer i udviklingsbistanden til fattige lande. Der er
også sket en forråelse af holdningen til
asylansøgere.
Vi skal have undersøgt grundlaget for Irak-krigen,
tropperne skal ud af Afghanistan og udviklingsbistanden skal
op over 1 % af BNI samtidig med, at vi skal leve op til vores
globale klimaansvar med massiv klimastøtte til de
fattige lande.
Forholdene for asylansøgere skal forbedres ved, at de
kommer ud af lejrene, og har ret til at arbejde og uddanne
sig. Mulighederne for humanitær opholdstilladelse skal
forbedres og der skal være lettere adgang til
statsborgerskab.
Øvrige initiativer
Kontoen reserve til øvrige initiativer dækker
offentlig gældsrådgivning, projekter på det
børne- og familiepolitiske område, implementering af
UNESCOS konvention om kulturel mangfoldighed, museum om
særforsorgen, fælles sekretariat for
småfærger, flere psykiatriske sengepladser, fixerum for
narkomaner, indsats mod udsættelse af familier i lejebolig,
bedre forhold for asylansøgere og lavere billetpriser i den
kollektive trafik.
Indtægter (mia. kr.) | |
| | |
Tilbagerulning af skattelettelser til de
10 % rigeste | 7,3 |
Mere skat på
Nordsø-olien | 10,0 |
Aktieomsætningsafgift | 7,6 |
Afskaffelse af skattefradrag for
sundhedsforsikringer | 0,3 |
Ekstraskat på indkomster over
1.000.000 kr. | 1,7 |
Genindførsel af formueskatten | 3,0 |
Reduceret erhvervsstøtte | 2,2 |
Bompenge og trængselsafgifter i de
store byer | 2,5 |
Fremtidsfond | 26,0 |
Tropperne hjem fra Afghanistan | 2,3 |
Kapitalindkomst beskattes som
arbejdsindkomst | 5,0 |
Øgede grønne afgifter minus
grønt bundfradrag | 5,5 |
Øget skat på multinationale
selskaber | 5,0 |
Annullering af motorvejsprojekter | 6,4 |
Besparelser på
konsulentbistand | 2,0 |
Sparede dagpenge osv. når 90.000
kommer i arbejde | 18,0 |
| | |
Indtægter ialt | 104,8 |
| | |
| | |
Udgifter (mia. kr.) | |
| | |
Forbedringer for arbejdsløse og
børnefamilier | 10,0 |
Bedre velfærd i kommunerne | 15,0 |
Grøn jobplan | 26,0 |
Bedre ungdoms- og videregående
uddannelser | 8,0 |
Højere udviklings- og
klimabistand | 10,0 |
Bedre løn til lavtlønnede,
herunder kvindefag | 5,0 |
Øvrige initiativer | 10,0 |
| | |
Udgifter ialt | 84,0 |
Finanslovsudspillet indebærer øgede
indtægter for 104,8 mia. kr. og øgede udgifter
på 84 mia. kr.
Det samlede resultat af vores finanslovsudspil er øgede
indtægter på 20,8 mia. kr. Dertil kommer en række
afledte økonomiske forbedringer for de offentlige budgetter
når flere kommer i arbejde
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 1 efter afgivelse af
betænkning
Bilagsnr. | Titel |
§ 7 - 4 | Aftaler om Finansloven for 2011 |
§ 7 - 5 | Betænkning afgivet den 28. oktober
2010 over L 1 |
§ 7 - 6 | FFL 2011 ÆF Finansministeren (nr.
1-510) |
§ 7 - 7 | ÆF Liberal Alliance (nr.
522-524) |
§ 7 - 8 | ÆF Socialdemokraterne og
Socialistisk Folkeparti (nr. 525-551) |
§ 7 - 9 | ÆF Radikale Venstre (nr.
552-572) |
§ 7 - 10 | ÆF Enhedslisten (nr. 511-521) |
§ 7 - 11 | Udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 1
Spm.nr. | Titel |
§ 7 - 1 | Spm. om provenutab ved højere
bundfradrag ved udlejning af sommerhus, til finansministeren (Spørgsmålet taget tilbage
den 17-11-2010 - stillet på § 38) |
§ 8 - 1 | Spm. om ministeren vil redegøre for
beskæftigelseseffekten af aftalen med pentionsbranchen
»som sikrer 10 mia. kr. ekstra til mindre og mellemstore
virksomheder«, jf. Dagbladet Børsen »Regeringens
tidsplan for iværksætterpakken skrider«, den
15-11-10, til økonomi- og erhvervsministeren |
§ 17 - 1 | Spm. om refusioner ift. aktivering, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 18 - 1 | Spm. om modregning af
indkvarteringsudgifterne i udviklingsbistanden, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
§ 19 - 1 | Spm. om besparelser på aktiviteter
inden for universiteternes bevilling, til videnskabsministeren, og
ministerens svar herpå |
§ 20 - 1 | Spm. om besparelser på
uddannelsesområdet, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
§ 28 - 1 | Spm. om finansiering af motorvej i
Vestjylland, til finansministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 38 - 1 | Spm. om forskerskatteordningen, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
§ 7 - 2 | Spm. om forskerskatteordningen, til
finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 38) |
§ 17 - 2 | Spm. om optjeningsretten til dansk
folkepension i 2011, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
§ 20 - 2 | Spm. om besparelser på taxametre,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
§ 28 - 2 | Spm. om, hvad reduktionen af
kontraktbetalingen til DSB skal finansiere, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
§ 38 - 2 | Spm. om provenutab ved højere
bundfradrag ved udlejning af sommerhuse, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
§ 7 - 3 | Spm. om gevinst ved at udvide
karantæneperioden for hjemvendte danskere, til
finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 38) |
§ 17 - 3 | Spm. om, hvad de statslige udgifter til
aktivering og de samlede kommunale udgifter til aktivering
(eksklusive og inklusive refusioner) forventes at være i
2011, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 20 - 3 | Spm. om elevstøtten på
efterskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 38 - 3 | Spm. om karantæneperiode for
hjemvendte danskere, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 7 - 4 | Spm. om, hvordan besparelse på
taxametre vil fordele sig, til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 20) |
§ 20 - 4 | Spm. om udkantstilskuddet til
professionshøjskolerne, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
§ 38 - 4 | Spm. om optjeningsretten til
børnefamilier, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 7 - 5 | Spm. om besparelser på aktiviteter
på universiteters bevillinger, til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 19) |
§ 20 - 5 | Spm. om besparelser på
VEU-godtgørelse, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå |
§ 7 - 6 | Spm. om elevstøtten på
efterskolerne, til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 20) |
§ 20 - 6 | Spm. om befordringsordningerne på
uddannelserne, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 7 - 7 | Spm. om udkantstilskuddet til
professionshøjskolerne, til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 20) |
§ 20 - 7 | Spm. om til
professionsbacheloruddannelserne, til undervisningsministeren |
§ 7 - 8 | Spm. om befordringsordningerne, til
finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 20) |
§ 7 - 9 | Spm. om fremrykning af besparelser
på VEU-området, til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 20) |
§ 7 - 10 | Spm. om opdatering af tabeller i aftale om
genopretningen af dansk økonomi, til finansministeren (Spm. taget tilbage - stillet på ny
den 17-11-2010) |
§ 7 - 11 | Spm. om, hvor mange der rammes af
ændringen i optjeningsretten til dansk folkepension, til
finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 17) |
§ 7 - 12 | Spm. om, hvor mange der bliver ramt af
ændringen i optjeningsretten til børnefamilieydelse,
til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 38) |
§ 7 - 13 | Spm. om refusion i forhold til aktivering
, til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 38) |
§ 7 - 14 | Spm. om besparelser på
uddannelsesområdet fra 2010 til 2011, til
finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 20) |
§ 7 - 15 | Spm. om finanseffekten som følge af
finanspolitikken - herunder kommune- og regionsaftalerne samt
beskæftigelsen, til finansministeren (Spm. taget tilbage - stillet på ny
den 17-11-2010) |
§ 7 - 16 | Spm. om, hvad reduktionen af
kontraktbetalingen til DSB skal finansere, til
finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 28) |
§ 7 - 17 | Spm. om modregning af
indkvarteringsudgifterne i udviklingsbistanden, til
finansministeren Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 18) |
§ 7 - 18 | Spm. om finansiering af motorvej i
Vestjylland, til finansministeren (Spm. taget tilbage den 17-11-2010 -
stillet på § 28 til besvarelse af
finansministeren) |
§ 7 - 19 | Spm. om opdatering af tabeller, til
finansministeren, og ministerens svar herpå |
§ 7 - 20 | Spm. om finanseffekten af aftaler med
kommuner og regioner, til finansministeren, og ministerens svar
herpå |
| | |
Oversigt over svar vedrørende L 225 (2009-10) efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr. | Titel |
§ 35 - 4 | Spm. om fremtidens sygehusstruktur, til
finansministeren, og ministerens svar herpå |
§ 40 - 2 | Spm. om størrelsen af
lånekapital til banker, til finansministeren, og ministerens
svar herpå |