Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 9:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. (Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender m.fl., afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Peter Madsen.

Med dette lovforslag vil regeringen gennemføre den del af genopretningspakken, der vedrører afskaffelse af feriedagpenge til dimittender, afskaffelse af optjeningsret til feriedagpenge for modtagere af statens voksenuddannelsesstøtte eller VEU-godtgørelse og afviklingen af statsligt tilskud til ATP-bidrag, efterløn og fleksydelse.

Med lovforslaget afvikles dimittenders ret til feriedagpenge. Det betyder ikke, at nyuddannede mister retten til ferie efter ferielovens regler, men alene, at de for fremtiden selv skal optjene ferien ligesom andre på arbejdsmarkedet, enten via arbejde eller ydelser fra a-kassen eller kommunen. Der er altså ikke tale om en ændring af selve feriedagpengeordningen, da man stadig kan optjene ret til feriedagpenge på baggrund af udbetaling af f.eks. dagpenge og sygedagpenge. Lovforslaget indebærer alene en justering af mulighederne for at kunne holde ferie på det offentliges regning.

Lovforslaget indebærer også, at reglerne for feriedagpenge tilpasses for personer, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte eller VEU-godtgørelse fra a-kassen. I dag optjener de pågældende ret til feriedagpenge i de perioder, hvor de modtager SVU eller VEU-godtgørelse, og det er denne optjeningsret, der afskaffes med lovforslaget. SVU- og VEU-modtagere vil altså stadig have ret til ferie efter ferielovens regler, men fremover skal de pågældende selv optjene den økonomiske dækning af ferien, enten på baggrund af arbejde eller modtagelse af f.eks. dagpenge. Med ændringen opnås samtidig en harmonisering af reglerne for personer under uddannelse, så der gælder ens regler, uanset om man får SU, SVU eller VEU-godtgørelse.

Endelig vil regeringen afvikle det statslige tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse. Det betyder ikke, at muligheden for at indbetale ATP-bidrag bortfalder, men kun, at bidraget skal betales af ydelsesmodtageren selv. Det er op til den enkelte at vælge at benytte sig af efterløns- eller fleksydelsesordningen og at vurdere, om der fortsat skal betales bidrag til ATP. Der er i det hele tale om en frivillig ordning, og der er derfor ikke grundlag for, at staten medfinansierer bidraget.

Venstre kan støtte forslaget, og jeg har lovet Liberal Alliances ordfører at oplyse, at også Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Der er foreløbig to korte bemærkninger, først fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jamen jeg vil berøre et enkelt emne, nemlig dem, der er på SVU og VEU, og som gerne vil tage noget efteruddannelse. Jeg kender nogle af dem, og for mange af dem er bare det, at de skal tage en efteruddannelse, meget, meget svært. Det at tage det spring og sige, at nu skal man efteruddanne sig, kræver selvfølgelig noget af dem, og nu viser det sig så, at de måske endda ikke kan få feriedagpenge, og det kan jo godt betyde, at de så slet ikke vil gøre det.

Er ordføreren ikke bange for, at det her forslag kan gøre, at der er færre, der vælger at tage de efteruddannelser, efteruddannelser, som egentlig er så utrolig vigtige? Frygter ordføreren ikke lidt det med det her forslag?

Så er det ordføreren.

Tak. Næh, det frygter jeg egentlig ikke, for de pågældende har jo fortsat ret til ferie efter ferielovens regler, men den skal, ligesom det er for andre på arbejdsmarkedet, bare optjenes af vedkommende selv. Så det frygter jeg ikke. Jeg tror ikke, det er det, der ligesom afgør, om man går ind og tager sådan en uddannelse eller ej.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Det, jeg i hvert fald hører – det kan jeg sige til ordføreren – er, at mange af de her mennesker egentlig over for sig selv prøver at finde utrolig mange undskyldninger for ikke at tage en efteruddannelse, og det synes jeg jo personligt er rigtig synd. For jeg kender mange, som har taget sådan en efteruddannelse og virkelig er blevet løftet af det, og hvis det her virkelig kunne være en af de undskyldninger for ikke at tage en efteruddannelse, synes jeg, det vil være rigtig synd. Men det kan jeg så høre at ordføreren ikke frygter, og jeg kan også være i tvivl om, om ordføreren egentlig kender ret mange af de her mennesker.

Jeg forstår egentlig ikke, hvordan man kan spare på uddannelse, både spare her og mange andre steder på uddannelse i genopretningsplanen, og at man så går ud og siger, at man både vil have en 95-procents-målsætning og uddannelse, uddannelse og uddannelse. Det forstår jeg ikke helt.

Så er det ordføreren.

Jamen nu er det jo sådan, at regeringen er den eneste, der har fremlagt konkrete forslag til en genopretning af landets økonomi. Det, der er kommet fra andre sider, er sådan mere løst, det er noget med fugle på taget, 12 minutter mere og den slags.

Med hensyn til 95-procents-målsætningen tror jeg ikke, at det her forslag har nogen særlig betydning i forhold til det, for der ændres ikke på støttemulighederne under uddannelsen.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jeg kan forstå på ordføreren, at han mener, at det er attraktivt at holde ferie og få 0,0 kr. i indtægt. Det tror jeg til gengæld ikke der er ret mange ude i virkeligheden der synes er godt, altså at holde ferie med 0 kr. i indtægt.

Sagen er jo, at når man i dag er medlem af en arbejdsløshedskasse og er arbejdsløs, optjener man ret til feriedagpenge i det efterfølgende år. Sådan er det, og sådan vil det også være fremover. Men hvis man så viser det initiativ, at man netop efteruddanner sig, som hr. Leif Lahn Jensen også har været inde på, sker der altså ifølge det her lovforslag det, at man ikke længere optjener ret til feriedagpenge i det efterfølgende år, hvis man er arbejdsløs.

Jeg vil gerne i forlængelse af det, vi også har talt om tidligere i dag, stille et spørgsmål: Er det virkelig borgerlig politik at præmiere initiativlyst i retning af uddannelse under den her krise med, at man så ikke længere har ret til at få feriedagpenge i det efterfølgende år, hvis man er ledig?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg vil gerne erindre spørgeren om, at det her er en del af aftalen om at genoprette dansk økonomi og om fremtidssikring af dansk økonomi. Det her lovforslag fjerner ikke nogen basale rettigheder fra borgerne. Der er tale om, at man justerer mulighederne for at holde ferie betalt af det offentlige.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Ja, det, der bliver sagt her, er det, som jeg udtrykte på min måde, altså at ordføreren åbenbart mener, det er sandsynligt, at der er en masse mennesker, som synes, det er alle tiders at få lov til at holde ferie uden en krone i indtægt. Det tror jeg altså ikke der er ret mange med almindelige indtægter der har råd til. Derfor synes jeg, at det er et meget underligt system, at man vil straffe f.eks. de ledige, som vil udnytte den her krise konstruktivt til at tage noget efteruddannelse og herved få statens voksenuddannelsesstøtte eller VEU-godtgørelse, med, at hvis de det efterfølgende år, hvis de stadig væk er arbejdsløse, kan få lov til at holde ferie for 0,0 kr. Er det virkelig Venstres alvor at mene, at man vil straffe initiativlysten på den måde?

Så er det ordføreren.

Vi straffer bestemt ikke initiativlysten, vi justerer bare mulighederne for at holde ferie på det offentliges regning. Det er en del af genopretningen af dansk økonomi.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører. Vi justerer lige, for der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Tak, hr. formand. Jeg kan forstå, at ordføreren mener, at det sådan set er i orden, hvis der er nogle af de mennesker, som ikke har så mange penge, som virkelig ønsker at holde ferie; så skal de sådan set også have lov til det. De skal bare finde en rig onkel, der kan betale for deres husleje og deres mad i den periode.

Mener ordføreren, at det er fremmende for, at mennesker uddanner sig, at også mennesker med handicap tager den særlige uddannelse med særlig voksenuddannelsesstøtte, at man siger til dem: I får ikke de samme rettigheder som andre mennesker på arbejdsmarkedet; I må gerne uddanne jer, men derefter skal I altså klare jer uden at holde ferie.

Så er det ordføreren.

Nej, der er de samme muligheder for at holde ferie. Jeg tror ikke, at man går ind i sådan en uddannelse eller efteruddannelse på grund af efterfølgende muligheder for at få betalt ferien af det offentlige.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg er enig i, at der er mange overvejelser, man går ind i, når man overvejer at tage en uddannelse eller ej, men herunder er altså også muligheden for at se på, hvad det er for nogle vilkår, man kommer ud til efter uddannelsen, og der er også spørgsmålet om, om det her er noget, som samfundet gerne vil have at vi gør. Er det et ønske fra samfundets side, at man faktisk tager en uddannelse, eller er det noget, som man synes er sådan noget, som dem, der har råd, kan gøre, men de andre skal sådan set helst lade være?

Det er dér, jeg bare ikke forstår Venstres holdning, når man åbenbart synes, at dem, der tager en uddannelse, ikke er så meget værd, at de skal have råd til at holde en ferie som andre på arbejdsmarkedet. Selv om de har brugt flere år på at kæmpe sig igennem en uddannelse, har de bare at klare sig uden ferie, indtil de en dag har arbejdet et helt år.

Så er det hr. Peter Madsen.

Det er faktisk sådan, at regeringen, Venstre og Konservative, og Dansk Folkeparti satser rigtig meget på både uddannelse og forskning, og for at investere i det er det altså nødvendigt at finde nogle penge at bruge til det. Derfor er der en genopretningsaftale, som vi er ved at gennemføre, og det her forslag er altså et element i den.

Så slutter vi og har sluttet med Venstres ordfører og går videre i ordførerrækken. Så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Leif Lahn Jensen.

Lovforslaget er et tydeligt bevis på, at denne regering, VKO – man kan også kalde den det sorte trekløver – ikke altid vil lade de svageste betale regningen for de rigestes skattelettelser eller vil lade de svageste betale regningen for de rigestes skattelettelser, nu må jeg hellere sige det rigtigt. Det er en del af genopretningspakken. Man tager fra de svageste og giver til de rigeste. Tag bare efterlønneren, som typisk ikke kan se frem til den store pension, som i dag kan indbetale til ATP og få det halve af staten. Det er dog kun 270 kr. om måneden, men penge, som vil betyde en del, når vedkommende går på pension, mennesker, som i forvejen ikke får den højeste pension. Nu fjerner man den mulighed, ikke ligefrem noget, som formindsker uligheden.

Hvad med de nyuddannede, som med fordel kan få dagpenge, kort efter de er færdige med uddannelsen, hvis de melder sig ind i en a-kasse? Nu vil man fjerne deres feriepenge, da man mener, at de skal sidestilles med dem, som lige er startet på arbejdsmarkedet. Jeg ved ikke, hvorfor VKO vælger denne besparelse, men risikoen ved det kunne jo være, at flere vælger a-kasserne fra. Man kan selvfølgelig også tro, at det er det, regeringen ønsker, altså, at regeringen ikke ønsker at bevare det fleksible arbejdsmarked, selv om de jo praler af det alle vegne.

Nu vil man så også tage feriedagpengene væk fra dem, som deltager i voksenefteruddannelse med Statens Voksenuddannelsesstøtte, også kaldet SVU- eller VEU-godtgørelse. Forslaget er fuldstændig urimeligt. SVU'ere, VEU'ere kan være lønmodtagere, der tager efteruddannelse. Det giver ikke mening, at de optjener feriedagpenge, når de er på deres arbejdsplads, mens de ikke gør det, når de er på uddannelse. Det her ser jeg som et rent spareforslag. Jeg mener ikke, at det ligefrem er noget, der fremmer mere uddannelse til så mange som muligt, som regeringen jo også siger igen og igen.

Denne lovændring er en alvorlig sag, som vil betyde utrolig meget for nogle, som i forvejen ikke har ret meget, og som virkelig kæmper for de muligheder, de nu har. Hvad gør regeringen så? De sender lovforslaget ud til en høring på 4 dage. Man har kendt dette siden maj, men alligevel får parterne kun 4 dage til at kigge på dette lovforslag. Jeg synes, det er helt uhørt, og det er ikke et udtryk for, at man ønsker at høre parterne eller inddrage parterne inden for arbejdsmarkedet.

Socialdemokraterne mener, at denne ændring vil skabe større ulighed, et mindre fleksibelt arbejdsmarked og større uddannelsesefterslæb. Man kan jo sige, at denne regering meget typisk er det sorte trekløver.

Her deler vandene sig selvfølgelig. Vi ønsker, Socialdemokratiet ønsker, et mere fleksibelt arbejdsmarked og at skabe større lighed og bedre og mere uddannelse. Så behøver jeg vel ikke at nævne, at vi stemmer imod det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Det her lovforslag er også en del af genopretningspakken fra maj måned mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Der er tre punkter i forslaget. Det første er en fjernelse af retten til optjening af feriedagpenge i forbindelse med en periode med SVU og VEU samt kursusgodtgørelse. Det betyder kort og godt, at man fremover kun optjener ret til feriedagpenge, når man får løn udbetalt i forbindelse med beskæftigelse.

Dimittender skal ligestilles med andre, hvad ferie angår. I dag får dimittender feriedagpenge, selv om de ikke har optjent ret til ferie hos en arbejdsgiver. Ændringen betyder, at de ligestilles med andre på arbejdsmarkedet. Det betyder, at man som sagt skal have optjent ferie hos en arbejdsgiver for at få feriedagpenge, hvilket Dansk Folkeparti finder er rimeligt. Hvis man som arbejdstager ikke har optjent ferie, skal man selv betale ferien. Det skal dimittender derfor også gøre fremover.

Det sidste punkt er ændring af reglerne vedrørende ATP for efterlønnere og fleksjobbere. I 1997 trådte reglen i kraft om, at efterlønsmodtagere frivilligt kunne indbetale til ATP, hvor staten så trådte til og betalte halvdelen. Den 1. juli 2001 blev fleksydelsemodtagere omfattet af de samme regler. Da der er tale om et valg for den enkelte, om man vil indbetale til ATP eller lade være, er Dansk Folkeparti enig i, at det ikke skal være med tilskud fra staten. Det er heller ikke alle, der indbetaler til ATP i dag, da det jo er en frivillig ordning. Derfor fjernes statens tilskud, men den enkelte kan fortsat vælge at indbetale til ATP.

Derudover indeholder forslaget en række konsekvensændringer. Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, da det også er en del af genopretningspakken.

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg skal bare høre, om det er sådan mere generelt, at Dansk Folkeparti synes, at det der med, at man har ret til ferie og har ret til dagpenge under ferie, er noget, vi skal til at gå væk fra, altså, at det er sådan lidt luksus at have ret til at holde ferie.

Så er det ordføreren.

Dansk Folkeparti synes, det er rimeligt, at det, når man optjener feriepenge, så sker hos en arbejdsgiver. Det er de penge, der skal finansiere ens ferie. Der er mange andre, der ikke kan afholde betalt ferie, bl.a. ved vi, at når nye kommer ud på arbejdsmarkedet, skal de først have optjent ferie i et år, for at de kan holde ferie året efter. Det gælder jo for unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er først efter et år ude hos arbejdsgiveren, at de har optjent ret til ferie. Jeg synes egentlig, at det er rimeligt, at det gælder, at man skal optjene ret til ferie hos en arbejdsgiver.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Mig bekendt bliver de unge på en erhvervsuddannelse omfattet af dimittendreglerne ligesom andre, så når de afslutter en uddannelse, så får de ret til dagpenge, godt nok den lave sats, som dimittenderne får, men de får ret til dagpenge, og dermed havde de også tidligere ret til feriedagpenge, men det er så det, som Dansk Folkeparti nu vil afskaffe. Jeg skal bare høre, om jeg virkelig forstod hr. Bent Bøgsted rigtigt, at Dansk Folkeparti mener, at det kun er, hvis man har arbejdet et år, at man skal have ret til ferie, mens arbejdsløse, folk, der har afsluttet en uddannelse, ikke skal have ret til feriedagpenge. Er det korrekt forstået?

Så er det ordføreren.

Det første år, en ung, der tager en erhvervsuddannelse, er i lære, optjener vedkommende mig bekendt ferie til året efter. Sådan er det mig bekendt. Det er muligt, jeg tager fejl, så skal jeg have læst lidt på det. Det er da rigtigt, at når man er færdig med en uddannelse inden for erhvervsområdet, så har man optjent feriepenge. Men det første år, man kommer ud på arbejdsmarkedet – også hvis man melder sig ind i en a-kasse – kan man ikke få dagpenge. Der kan man heller ikke få feriedagpenge, før man har optjent dem hos en arbejdsgiver. Hvis nu der f.eks. er en, der starter på arbejdsmarkedet og ikke har været der før, så skal der gå et år, før vedkommende har optjent ret til feriepenge. Dem optjener man det første år, og det er meget rimeligt. Dem på erhvervsuddannelserne har været ude hos en arbejdsgiver, og der har de optjent feriepenge.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

En af de mærkesager, som Dansk Folkeparti påstår man har, er, at man gerne vil gavne ældre mennesker i samfundet. Efterlønsmodtagere er jo da i hvert fald ældre eller på vej til at blive ældre, alt efter hvordan man nu definerer det, og de har så hidtil haft den ordning, at hvis de ville fortsætte ATP-indbetalingerne, så kunne de betale halvdelen selv, og det offentlige ville så betale den anden halvdel, 135 kr. om måneden. De her mennesker har arbejdet flere årtier på arbejdsmarkedet, de har slidt og slæbt. Mange af dem har ikke nogen arbejdsmarkedspension. Så jeg synes jo, det har været særdeles rimeligt, at de har kunnet få en lidt bedre ATP, som aldrig ville komme op i de store svimlende summer. Hvorfor er det sådan, at Dansk Folkeparti mener, at de her efterlønsmodtagere skal have en fattigere alderdom end den, de hidtil har fået?

Så er det ordføreren.

Nu er det sådan, at det er en frivillig ordning, de kan helt frivilligt indbetale til ATP, hvis det er det, de har lyst til. Det er ikke alle, der gør det i dag – ikke så vidt jeg ved. Hr. Eigil Andersen nikker. Jeg opfatter det, som om hr. Eigil Andersen mener, at alle indbetaler til ATP. O.k., det var bare for at forstå det rigtigt. Men det er ikke alle, der indbetaler til ATP, det er en frivillig ordning, og der synes vi i Dansk Folkeparti, at det ikke er rimeligt, at staten skal ind og medfinansiere en frivillig ordning.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Det er klart, at man så kunne overveje at gøre den obligatorisk. Men det korte af det lange her er altså, at der er tale om nogle efterlønsmodtagere, som jo i masser af tilfælde ikke har arbejdsmarkedspensioner eller meget lidt. De får i forvejen en fattig alderdom. Den ulighed i alderdommen, der allerede er i dag, bliver de i høj grad udsat for, og det er mig simpelt hen en gåde, hvorfor det er så vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre, at de her efterlønsmodtagere fremover får en fattigere alderdom, end de hidtil har kunnet få. Jeg forstår det ikke.

Så er det ordføreren.

Så skal man gå en anden vej, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen, og sige, at man laver ordningen obligatorisk, så skal det være en tvungen ordning, hvor man er forpligtet til at skulle indbetale til ATP. Så har vi en anden situation. Nu er det sådan, at det er en frivillig ordning. Den blev indført i 1997, og i den er det op til folk selv, om de vil indbetale, eller om de ikke vil indbetale. Skal vi se på det på en anden måde, så skal vi ind og ændre de regler og sige, at det skal være tvungent, at de skal indbetale til ATP. Sådan er det jo ikke i dag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Det, man sådan kan se her, er, at Dansk Folkeparti er med til at spare på de ældre, altså efterlønnere, typisk måske med en lav pension, at de er med til at spare på uddannelse af de kortuddannede og de ufaglærte. Det vil sige, at de ældre og de ufaglærte bliver ramt. Det er dem, som Dansk Folkeparti som regel gerne vil være talerør for.

Jeg er nødt til at spørge: Er det her også noget, som Dansk Folkeparti har måttet sluge i forhandlingerne, altså noget, man ikke er begejstret for? For det kunne det jo egentlig godt tyde på, når Dansk Folkeparti tit kommer med de meldinger om ældre og ufaglærte. Er det igen noget, Dansk Folkeparti ikke er begejstret for?

Så er det ordføreren.

Det her forslag accepterer vi fuldt ud.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen for yderligere en kort bemærkning.

Ja, men det har Dansk Folkeparti også gjort med alle de andre forslag, har vi jo hørt tidligere.

Nu hørte vi jo også, at det er en frivillig ordning – det sagde Dansk Folkeparti – at efterlønnere kan indbetale til ATP. Så når det er en frivillig ordning, er det jo rimeligt nok, at man frivilligt kan vælge at betale selv, så det offentlige ikke behøver at betale noget. Hvad så med sundhedsforsikringer? De er jo betalt af det offentlige, og det er også frivilligt. Går Dansk Folkeparti også ind for, at det skal være frivilligt, altså at det ikke skal være skattefrit, for det kan folk bare selv betale til? Det er jo også frivilligt.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er at blande æbler og pærer sammen, men det er jo typisk for det røde trekløver. Så er der lige en grøn flig med Radikale, der skal hægtes på, for at man kan få det hele til at hænge sammen. Hr. Leif Lahn Jensen ynder jo at kalde regeringen og Dansk Folkeparti et sort trekløver, men så har vi modsat et rødt trekløver. Og det eneste, det drejer sig om for det røde trekløver, er at se på, hvor meget man kan hæve skatterne for at få det hele til at hænge sammen. Det er det, vi med gru kan se frem til, hvis det skulle ske, at der kommer et regeringsskifte, for så skal jeg da lige love for, at vi alle sammen kommer til at betale skatter, og det er lige fra den lavest lønnede til den højest lønnede. For med alle de løfter, der er givet, kan det ikke finansieres, bare ved at man indfører en millionærskat. Så mange millionærer er der ikke i Danmark.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Eigil Andersen, som er ordfører for SF.

Som arbejdsløs skal man almindeligvis optjene ret til feriedagpenge, og det er det samme beløb, som man får i dagpenge. Når man som arbejdsløs holder ferie og får feriedagpenge, er man fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Man har ikke pligt til at søge arbejde. Man kan f.eks. rejse til udlandet i sin ferie. Det må man ellers ikke, når man modtager dagpenge, medmindre det er for at søge arbejde i et andet EU-land.

Men her er pointen altså retten til at holde ferie. Jeg mener, at en arbejdsløs selvfølgelig også skal kunne tage på ferie sammen med sin familie, sin ægtefælle og sine børn, selvfølgelig skal man kunne det. Nu vil det her sorte trekløver, der fører en kulsort politik – Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative – indskrænke arbejdsløses ret til at holde ferie med feriedagpenge.

Nyuddannede har hidtil haft ret til en kortere ferie med feriedagpenge efter nogle nærmere regler, og den ret bliver nu afskaffet, som om nyuddannede ikke også har behov for at kunne holde ferie sammen med deres familie.

I den her krisetid, hvor der er 165.000 arbejdsløse, når vi tæller de aktiverede med, opfordrer samfundet bl.a. arbejdsløse til at dygtiggøre sig, og det er, som jeg har nævnt tidligere, noget af det konstruktive, som man kan bruge en krisetid til. Nogle af dem, der efteruddanner sig, får så imens, som vi har været inde på, statens voksenuddannelsesstøtte eller voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse, VEU-godtgørelse, og det er alt sammen på dagpengeniveau. Hidtil har sådan en uddannelsesperiode givet ret til feriedagpenge det følgende år. Den ret afskaffer de borgerlige partier også nu. Jeg må gentage: Jeg fatter ikke en brik.

Hvorfor i alverden skal man straffe dem, der viser initiativ til at gøre noget konstruktivt og efteruddanner sig, ved at fratage dem deres ret til feriedagpenge? Jeg forstår ikke, det kan være rigtigt, at det kan være borgerlig politik. Som jeg har nævnt, troede jeg, at det var borgerlig politik at præmiere et initiativ, ikke straffe det, sådan som det sorte trekløver – Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative – nu gør, men deres veje er ofte uransagelige og særdeles underlige.

Så er der her i debatten blevet brugt et meget, meget formelt argument. Der er blevet brugt det argument, at ferieloven stadig væk gælder. Det vil sige, at man stadig væk har ret til at holde en ferie. Det er et meget formelt argument, som intet har med virkeligheden at gøre, for enhver ved, at det er dyrere at holde ferie, end det er at passe sit arbejde og den almindelige hverdag. Når man holder ferie, skal man, som det også er blevet nævnt vistnok af fru Line Barfod, stadig væk betale sin husleje derhjemme, man skal stadig væk have noget at spise, og dertil kommer så, at man måske skal leje et sommerhus, eller at man måske tager på en udlandsrejse. Det er jo altså heller ikke forbudt for arbejdsløse, som jeg nævnte, når man holder sin ferie. Men det koster penge. Derfor har det jo ikke noget med virkeligheden at gøre, at man så siger til mennesker, at der slet ikke er noget problem, for I kan sagtens holde jeres ferie alligevel, og I har bare 0 kr. i indtægt. Det kan man jo ikke bruge til noget.

Som det sidste punkt vil jeg nævne, at man åbenbart i det her forslag ser det som en meget stor opgave at skabe endnu større ulighed i alderdommen end den, som allerede er der i dag, og som er urimelig. ATP er, som vi alle sammen ved, en yderst beskeden form for pension, og man har som efterlønsmodtager kunnet fortsætte med selv at indbetale 135 kr. om måneden, og så skulle staten også indbetale 135 kr. pr. måned, for så vil ens ATP blive lidt større, end hvis man holdt op med at betale.

Efterlønsmodtagere er, som jeg også prøvede at nævne det i debatten, ofte mennesker, som har tjent samfundet særdeles godt, så godt, at de ofte er blevet slidt op efter mange, mange års arbejde. Ofte har de haft et lavtlønnet job og et på mange måder utaknemligt job uden ret stor indflydelse på deres arbejdssituation. De har brug for efterlønnen, og nu skal de så straffes yderligere med en dårligere ATP-pension, når de går på folkepension. Det er simpelt hen ikke rimeligt. Og princippet i det her er, at det er uacceptabelt, at omkostningerne ved regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan skal bæres af grupper i samfundet, som i forvejen er udsatte grupper, og som har svære vilkår for deres liv. SF stemmer derfor imod lovforslaget.

Så har jeg som det allersidste lovet at hilse fra Det Radikale Venstres ordfører, hr. Morten Østergaard, der ikke kan være til stede nu, og sige, at også Det Radikale Venstre er imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Sjelle som konservativ ordfører.

Det her lovforslag er så dagens tredje og sidste, der udmønter genopretningsplanen, og det betyder, at forslaget bidrager til at betale den regning, som krisen har efterladt os danskere med, fordi regeringen valgte at føre en aktiv krisepolitik – en krisepolitik, der har virket. Danmark går mod lysere tider, arbejdsløsheden er faldende, og væksten er stigende, men regningen skal betales, og det bliver den bl.a. takket være det her lovforslag. Det indeholder tre elementer:

Det første element er en afskaffelse af feriedagpenge til dimittender. I dag er det sådan, at en person, der er medlem af en a-kasse som nyuddannet, får op til 15 dage med feriedagpenge. Det betyder altså, at dimittender har lettere adgang til feriedagpenge end andre, der er nye på arbejdsmarkedet, og det er hverken ret eller rimeligt. Vi Konservative går ind for at målrette ydelserne til de svageste i vores samfund, og dimittender, der har haft både evnen og viljen til at gennemføre en uddannelse, betragter vi altså ikke som svage; tværtimod er de en del af den ungdom, der gerne skal føre Danmark videre. De skal tegne landets fremtid, og det er de klar til, når de dimitterer fra en uddannelse.

Det andet element er en afvikling af de statslige tilskud til ATP-bidrag, som i dag bliver givet til både efterlønnere og fleksjobbere. I dag betaler staten, dvs. de danske skatteydere, halvdelen af ATP-bidraget for den gruppe, selvfølgelig forudsat at den enkelte efterlønner eller fleksjobber selv vælger at betale den anden halvdel. Det vil stoppe med det her lovforslag, og det er vi godt tilfredse med. Det virker ærlig talt lidt mærkeligt, at staten ud over at betale raske og rørige 60-årige for at gå på efterløn oven i købet belønner dem ved at betale halvdelen af deres ATP-bidrag. Og forslaget vil også spare skatteyderne for en hel del millioner kroner.

Det tredje element i lovforslaget er så en afskaffelse af den optjening af ret til feriedagpenge, som modtagere af SVU, voksenuddannelsesstøtte, eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, VEU, i dag er sikret. Den nuværende ret til optjening af feriedagpenge gælder ikke for almindelige SU-modtagere, og med forslaget vil det samme gøre sig gældende for modtagere af voksenuddannelsesstøtte. Den ligebehandling, som det indebærer, synes vi Konservative er fornuftig.

Samlet set er lovforslaget fra beskæftigelsesministeren altså efter vores opfattelse et fornuftigt og nødvendigt forslag, som omsætter genopretningsplanen til konkret handling, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo forunderligt, at man fra De Konservatives, men vel også fra Venstres og Dansk Folkepartis side synes, det er fuldt ud rimeligt, at skatteborgerne skal betale til, at de rigeste i det her land kan spare op til deres egen pension; de får kæmpe skattefradrag for at spare op til deres egen pension. Men at nogle af dem, der har allermindst og ikke har noget som helst ud over folkepensionen også kan få et lillebitte tilskud til en ATP-pension, synes man er fuldstændig urimeligt. Men det er vel udtryk for den generelle holdning, der breder sig mere og mere blandt Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, nemlig at det er fuldstændig rimeligt, at de, der har rigeligt i forvejen, bare skal have mere og mere og mere. At bankdirektørerne skal have en skattelettelse på en halv million er helt fint, mens de, der ikke har, bare skal være glade for, at de ikke bliver flået fuldstændigt. At de overhovedet får lov til at holde en ferie uden nogen indkomst skal de da bare være yderst taknemmelige for, og at de lever bedre, end man gør i ulandene, skal de bare være taknemmelige for, kan jeg forstå på de holdninger, der kommer til udtryk her.

Jeg har et konkret spørgsmål om høringsfristen, som jeg håber ministeren kan svare på. Jeg vil gerne høre, hvad begrundelsen er for, at man sendte lovforslaget i høring den 31. august med en svarfrist til mandag den 6. september. Det har ikke meget med god lovkvalitet at gøre, og jeg håber, ministeren kan redegøre for, hvorfor det var nødvendigt at sende dette lovforslag ud med en så kort høringsfrist.

I forhold til indholdet af lovforslaget undrer jeg mig ligesom andre meget over, at man generelt rammer de mennesker, der færdiggør en uddannelse, og ikke synes, de skal have nogen mulighed for at holde ferie, medmindre de har nogle rige forældre, der kan betale deres husleje og give dem tilskud til mad. Hvis de ikke har det, har de reelt ikke nogen brug for at holde ferie, synes man åbenbart. Det er ikke nok, at de bruger flere år på at tage en uddannelse, de skal bare blive ved og holde ud, indtil de har haft et helt års arbejde, før de kan tillade sig at holde ferie.

Men man rammer altså også nogle af dem, der har det allersværest, nemlig nogle af dem, der får den særlige voksenuddannelsesstøtte, fordi de har nogle særlige behov, ofte fordi de har nogle særlige handicap, der gør, at de ikke kan klare sig på de almindelige uddannelser med den almindelige SU. Man synes altså også, at det er nogle af dem, der skal være med til at betale for skattelettelserne til de rigeste, og jeg mangler simpelt hen at få nogle svar på, hvorfor man synes, det er rimeligt, at det bl.a. er de mennesker, der har handicap, som skal betale.

Jeg kunne høre før, at der blev sagt, at det går mod lysere tider, og så tænker jeg bare over: Hvem er det, der oplever de lysere tider? Jeg er med på, at det bliver lysere tider for folketingsmedlemmer og bankdirektører og andre, der får pengene betalt af skatteborgerne, og som kan regne med, at de får en kæmpe skattelettelse de næste mange år fremover, hvis denne regering fortsætter, men det bliver ikke lysere tider for de syge, de handicappede og de mange andre, som man tager penge fra, bl.a. med det her forslag. Så når man siger, at det går mod lysere tider, kunne man så ikke nøjes med at sige, at det går mod lysere tider for de rigeste, og resten kommer til at betale?

Tak til ordføreren, og så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for den behandling, som forslaget har fået her i Tinget i dag.

Med lovforslaget gennemfører vi de sidste elementer af aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj måned i år. Vi har dermed taget et vigtigt skridt i retning af at løse de udfordringer, det danske samfund står over for på både kort og lang sigt. Vi har allerede før sommerferien vedtaget de øvrige og, kunne man godt kalde dem, meget store elementer i en samlet dagpengereform, som indebærer en nedsættelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år og en harmonisering af optjenings- og genoptjeningskravet.

Det, vi behandler i dag, er forslagene om afskaffelse af optjening af ret til feriedagpenge ved udbetaling af Statens Voksenuddannelsesstøtte, også kaldet SVU, eller VEU-godtgørelse, afskaffelse af feriedagpenge til dimittender og afvikling af det statslige tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse.

Jeg vil gerne slå fast, at der med det fremsatte lovforslag ikke er tale er en generel forringelse af retten til dagpenge, eller at dagpengesystemets kompensationsgrad påvirkes. Der er tale om justeringer af mulighederne for at kunne holde ferie betalt af det offentlige. De pågældende vil fortsat have ret til ferie efter ferielovens regler, men den økonomiske dækning under ferie skal som for andre på arbejdsmarkedet for fremtiden optjenes af vedkommende selv, f.eks. på grundlag af arbejde eller arbejdsløsheds- og sygedagpenge. Desuden afvikles statens tilskud til betaling af efterløns- og fleksydelsesmodtagernes bidrag til ATP. Der er tale om en frivillig ordning, som der ikke er grundlag for, at staten medfinansierer.

Jeg skal også slå fast, at der er tale om tilpasninger, som er fremadrettede. Det betyder, at personer, som indtil 1. januar 2011 har modtaget SVU eller VEU-godtgørelse, har ret til ferie med feriedagpenge til afholdelse i det efterfølgende ferieår efter de hidtil gældende regler. Det betyder endvidere, at personer, som er optaget i en arbejdsløshedskasse på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse inden den 1. maj 2011, efterfølgende har ret til dage med feriedagpenge efter de hidtil gældende regler. Endelig betyder det, at det statslige tilskud til indbetaling af ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse først bortfalder for udbetalinger efter lovforslagets ikrafttrædelse den 1. januar 2012.

Jeg vil igen gerne takke for behandlingen af lovforslaget og imødeser naturligvis den udvalgsbehandling, som forslaget nu skal igennem.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.