Lovforslaget handler om en ændring af den gældende forskerskatteordning på to punkter:
For det første 5 års arbejde til 26 pct.
beskatning i stedet for som tidligere enten 3 år til 25 pct.
eller 5 år til 33 pct.
og for det andet et forslag om, at for at være omfattet af ordningen skal man have været uden dansk skattepligt de seneste 10 år.
Vi ved jo positivt, at et nyt job i de videnstunge virksomheder her i landet – det kunne f.eks.
være i medicinalindustrien – afføder yderligere to job, nemlig et i servicefagene hos underleverandører osv.
og et i den offentlige sektor.
Den fortsatte vækst og velstand i Danmark, herunder mulighederne for at levere en god offentlig service med gode normeringer i daginstitutionerne, folkeskoler, hvor ungerne trives og lærer noget, og en ordentlig og værdig ældrepleje, er med andre ord afhængig af, at nye videnstunge virksomheder kommer til, og at de eksisterende videnstunge virksomheder trives og er i udvikling.
Jeg tror, alle her i Folketinget anerkender, at der er en lang, lang række faktorer, der har betydning for, om det er tilfældet eller ej.
Det drejer sig bl.a.
om, at der skal være den tilstrækkelige og relevante infrastruktur – jernbaner, motorveje, lufthavne osv.
osv.
Det drejer sig også om, at vi anerkender og nyttiggør den fordel, som den danske offentlige sektor er, og vore offentlige ansatte
er
gode.
Tag ikke mine ord for det, tag f.eks.
Asger Aamund, der søndag den 30.
september sagde, og jeg citerer:
Det, regeringen skal gøre, er først og fremmest at sikre, at den offentlige sektor bliver ved med at være effektiv.
Det er noget, man undervurderer rundtomkring, fordi den offentlige sektor i Danmark er en af verdens bedste.
Den er effektiv, den er ukorrupt, den er smidig, og det er god til sagsbehandling.
Det er et kæmpe konkurrenceparameter, som Kina og Indien er galakser fra at få.
Så drejer det sig selvfølgelig om, at vi har de tilstrækkelige og relevante kompetencer til rådighed i landet.
Den danske arbejdskraft er anerkendt for at være dygtig, for at være selvstændig og for at være veluddannet.
Men indimellem er der i virksomhederne behov for kvalifikationer, som ikke findes inden for landets grænser, og kan medarbejdere med sådanne kvalifikationer ikke tiltrækkes, bremses vores vækstmuligheder i Danmark.
Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere hjælper med til at bryde den type barrierer ned.
Samtidig er det en ordning, som giver robusthed til den grundlæggende danske og for den sags skyld skandinaviske velfærdsmodel med en høj skat, stor velfærd, fri og lige adgang og høj indkomstomfordeling.
Det er et system, som kræver en særlig beskyttelse i en globaliseret verden, og forskerskatteordningen er et eksempel på det.
Hvis vi skulle trække disse nøglemedarbejdere til, ville alternativet jo være enten en generel kamp på meget lavere løn og skat og dermed ringere velfærd eller et alternativt tab af konkurrencekraft.
Så for at beskytte vores velfærdssystem er det nødvendigt – ligesom det i øvrigt var tilfældet i det lovforslag om børnefamilieydelsen, vi behandlede lige før – at tage særlige initiativer, som sikrer, at systemet kan fungere.
Socialdemokratiet støtter dette forslag, og Socialdemokratiet støtter også den anden del af forslaget, nemlig at det er en betingelse for at kunne være omfattet af ordningen, at man har været uden dansk skattepligt i en periode på 10 år.
Når det er sagt, er jeg helt klar over, at formuleret på den måde løber jeg risikoen for en gang til at blive rost af skatteministeren.
Det er den type ros, man har det lidt i samme retning med, som hvis man bliver omklamret af en lommetyv.
Det er ikke nogen rigtig god fornemmelse, man sidder tilbage med bagefter, men det til side.
Det politiske indhold i forslaget er rigtigt, og Socialdemokratiet kan støtte det.