Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven. (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Mads Rørvig fra Venstre, værsgo.

Tak. Danmark har brug for kloge hoveder og dygtige medarbejdere, ikke kun dem med dansk bopæl, men også personer udefra, hvad enten deres pas er rødbedefarvet eller de aldrig lærer at sige »rødgrød med fløde«. Specialiseret arbejdskraft fra udlandet bringer ny viden til Danmark, flere kompetencer, knowhow, nye perspektiver og en masse erfaring. Frikadellen, kongefamilien og Ludvig Holberg kom oprindelig alle hertil fra udlandet. De har på hver deres måde ydet et kæmpe bidrag til Danmark og yder fortsat et kæmpe bidrag til vores land, vores kultur og vores selvforståelse. Danmark ville ganske enkelt ikke være det samme uden dem.

Vi har aldrig været isoleret fra omverdenen, og vi har konstant brug for ny inspiration, ny energi og nye ideer til vores virksomheder og til vores forskningsinstitutioner. For uden dette input ville vi hverken kunne sikre vækst eller skabe velstand fremover. Vi har allerede i dag en ordning, der gør det attraktivt for forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet at arbejde i Danmark, en ordning, der i en periode sikrer dem lempeligere skattevilkår, mens de arbejder her. Dermed bliver deres nettoløn her i Danmark konkurrencedygtig i forhold til den løn, de tilbydes i udlandet. Det er en udmærket ordning, der sikrer dansk erhvervsliv og danske universiteter viden og kompetencer udefra. Men at ordningen er udmærket, er ikke ensbetydende med, at den ikke kan blive bedre.

Dette lovforslag giver ordningen en solid opdatering, en opdatering, der gør ordningen mere enkel og mere attraktiv og dermed gør det endnu mere attraktivt at vælge Danmark. I stedet for det tostrengede system, vi hidtil har haft, ændres ordningen, så der kun findes én variant: 5 år i Danmark med en skattesats på 26 pct., vel at mærke plus arbejdsmarkedsbidrag. I den nuværende ordning er det enten 3 år med 25 pct. eller 5 år med 33 pct. Men uanset hvordan man vender og drejer det, er den nye ordning i dette lovforslag med til at forbedre den nuværende. Den er bedre for medarbejderne fra udlandet og bedre for Danmark, bedre, fordi det bliver endnu mere attraktivt at arbejde i Danmark og dermed endnu mere attraktivt at bidrage til dansk erhvervsliv og til dansk forskning.

Venstre kan som et af partierne bag næste års finanslov, hvor dette lovforslag indgår, fuldt ud tilslutte sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen for korte bemærkninger, og næste ordfører er hr. Nick Hækkerup for Socialdemokraterne.

Lovforslaget handler om en ændring af den gældende forskerskatteordning på to punkter: For det første 5 års arbejde til 26 pct. beskatning i stedet for som tidligere enten 3 år til 25 pct. eller 5 år til 33 pct. og for det andet et forslag om, at for at være omfattet af ordningen skal man have været uden dansk skattepligt de seneste 10 år.

Vi ved jo positivt, at et nyt job i de videnstunge virksomheder her i landet – det kunne f.eks. være i medicinalindustrien – afføder yderligere to job, nemlig et i servicefagene hos underleverandører osv. og et i den offentlige sektor. Den fortsatte vækst og velstand i Danmark, herunder mulighederne for at levere en god offentlig service med gode normeringer i daginstitutionerne, folkeskoler, hvor ungerne trives og lærer noget, og en ordentlig og værdig ældrepleje, er med andre ord afhængig af, at nye videnstunge virksomheder kommer til, og at de eksisterende videnstunge virksomheder trives og er i udvikling.

Jeg tror, alle her i Folketinget anerkender, at der er en lang, lang række faktorer, der har betydning for, om det er tilfældet eller ej. Det drejer sig bl.a. om, at der skal være den tilstrækkelige og relevante infrastruktur – jernbaner, motorveje, lufthavne osv. osv. Det drejer sig også om, at vi anerkender og nyttiggør den fordel, som den danske offentlige sektor er, og vore offentlige ansatte er gode. Tag ikke mine ord for det, tag f.eks. Asger Aamund, der søndag den 30. september sagde, og jeg citerer:

Det, regeringen skal gøre, er først og fremmest at sikre, at den offentlige sektor bliver ved med at være effektiv. Det er noget, man undervurderer rundtomkring, fordi den offentlige sektor i Danmark er en af verdens bedste. Den er effektiv, den er ukorrupt, den er smidig, og det er god til sagsbehandling. Det er et kæmpe konkurrenceparameter, som Kina og Indien er galakser fra at få.

Så drejer det sig selvfølgelig om, at vi har de tilstrækkelige og relevante kompetencer til rådighed i landet. Den danske arbejdskraft er anerkendt for at være dygtig, for at være selvstændig og for at være veluddannet. Men indimellem er der i virksomhederne behov for kvalifikationer, som ikke findes inden for landets grænser, og kan medarbejdere med sådanne kvalifikationer ikke tiltrækkes, bremses vores vækstmuligheder i Danmark.

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere hjælper med til at bryde den type barrierer ned. Samtidig er det en ordning, som giver robusthed til den grundlæggende danske og for den sags skyld skandinaviske velfærdsmodel med en høj skat, stor velfærd, fri og lige adgang og høj indkomstomfordeling. Det er et system, som kræver en særlig beskyttelse i en globaliseret verden, og forskerskatteordningen er et eksempel på det. Hvis vi skulle trække disse nøglemedarbejdere til, ville alternativet jo være enten en generel kamp på meget lavere løn og skat og dermed ringere velfærd eller et alternativt tab af konkurrencekraft. Så for at beskytte vores velfærdssystem er det nødvendigt – ligesom det i øvrigt var tilfældet i det lovforslag om børnefamilieydelsen, vi behandlede lige før – at tage særlige initiativer, som sikrer, at systemet kan fungere.

Socialdemokratiet støtter dette forslag, og Socialdemokratiet støtter også den anden del af forslaget, nemlig at det er en betingelse for at kunne være omfattet af ordningen, at man har været uden dansk skattepligt i en periode på 10 år.

Når det er sagt, er jeg helt klar over, at formuleret på den måde løber jeg risikoen for en gang til at blive rost af skatteministeren. Det er den type ros, man har det lidt i samme retning med, som hvis man bliver omklamret af en lommetyv. Det er ikke nogen rigtig god fornemmelse, man sidder tilbage med bagefter, men det til side. Det politiske indhold i forslaget er rigtigt, og Socialdemokratiet kan støtte det.

Ordføreren skal lige blive stående, for der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Mads Rørvig fra Venstre.

Tak for det. Nu læser jeg jo Socialdemokratiet og SF's programmer en gang imellem. Jeg har også læst oplægget om skattepolitikken, og et opklarende spørgsmål: Skal udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som dette forslag drejer sig om, også betale millionærskat, hvis de har indkomster på over 1 mio. kr.?

Værsgo til ordføreren.

Kun hvis de bliver omfattet af den almindelige danske skattepligt. Systemet her er jo netop, at vi siger, at her etablerer vi en periode, hvor vi for at beskytte det generelle danske system, for at beskytte den høje skat, for at beskytte den store velfærd og for at beskytte den store indkomstomfordeling siger, at vi er nødt til at gøre nogle undtagelser rundtomkring. Det er vilkårene i en globaliseret verden, og det her er så en af undtagelserne.

Hvis de, der måtte ønske at komme hertil som nøglemedarbejdere, bliver her ud over den 5-årige periode, skal de betale millionærskat – en skat, som vel at mærke vil ligge under det niveau, som hr. Mads Rørvigs parti stod som bannerfører for, mens hr. Anders Fogh Rasmussen var statsminister i kongeriget, inklusive millionærskatten.

Hr. Mads Rørvig for den anden korte bemærkning.

Nu nævnte hr. Nick Hækkerup, at det var en af undtagelserne, og så kunne jeg godt tænke mig at høre de andre undtagelser. Hr. Nick Hækkerup bruger fine ord som konkurrencekraft og beskyttelse af det danske velfærdssamfund og sikring af, at højtuddannede medarbejdere er i Danmark, og så skal jeg spørge hr. Nick Hækkerup, hvor mange flere højtuddannede medarbejdere der kommer til Danmark ved at indføre en millionærskat. Hvor mange flere kommer der ekstra til Danmark ved at indføre en millionærskat?

Værsgo til ordføreren.

Nu kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt hr. Mads Rørvig hørte det, jeg sagde, for det, jeg sagde, var, at det, der er afgørende for den danske konkurrencekraft – noget af det, der betyder noget – bl.a. er, at vi har de gode rammevilkår, som vi har. Det er bl.a., at der er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til rådighed, og derfor nytter det ikke noget, at man som Venstre tror, vi kan komme igennem krisen ved at skære over 5 mia. kr. ned på uddannelsessystemet herhjemme, hvis vi ser bort fra de besparelser, der sker på folkeskoleområdet.

Den politik, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fører på uddannelsesområdet, fører nemlig til, at vi taber på de helt afgørende rammevilkår, som skal være til stede, for at vi kan trække videnstunge virksomheder til Danmark. Derfor er vi nu i en situation, hvor man må sige, at hvis vi alene prioriterer skatteskruen som det, der skal sikre vores konkurrencedygtighed fremover, befinder vi os med den politik, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fører, på en glidebane, som fører til, at det, som vi har kunnet tiltrække virksomheder med, det, der har været vores afgørende vigtige konkurrenceparameter, nemlig den veluddannede arbejdskraft, den velfungerende offentlige sektor og den ordentlige infrastruktur, lider.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Nu var jeg jo fristet til at sige, at jeg er helt enig med hr. Nick Hækkerup i hans indlæg – der var i hvert fald meget, jeg var enig med ham i – men det vil jeg undlade, for det bryder hr. Nick Hækkerup sig vist ikke om, når han heller ikke ville bekræftes af skatteministeren i, at det var et godt indlæg. Så jeg må også hellere lade være med at sige, at det var godt, men bare sige, at vi er nået frem til samme konklusion.

I Dansk Folkeparti kan vi også anerkende nødvendigheden af, at der bliver gjort en vis undtagelse fra vores almindelige skattesystem. Det handler om, at danske virksomheder af og til har brug for at kunne tiltrække noget arbejdskraft udefra, vel at mærke noget højt kvalificeret arbejdskraft, som ikke er til stede her i landet i forvejen. I den sammenhæng kan det virke som en barriere for at kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft, at vi har en så høj indkomstskat, som tilfældet er, når man sammenligner med udlandet.

Man kan mene meget om vores indkomstskat her i landet. Nogle vil mene, den er for høj, og andre synes sikkert, den er for lav. Jeg synes, den er ganske velafbalanceret og på et passende niveau, men faktum er i hvert fald, at den sammenlignet med andre lande er høj. Og derfor kan det være svært at tiltrække medarbejdere udefra til at gå ind på de vilkår, vi har i den almindelige ordning. Derfor bakker Dansk Folkeparti også op om, at vi har den såkaldte forskerskatteordning, som jo engang er blevet udvidet til også at omfatte udenlandske nøglemedarbejdere. Man behøver så ikke længere være forsker for at være omfattet af den, men man skal have en indkomst på et vist niveau, nemlig ca. 69.000 kr. om måneden i gennemsnit.

Ordningen forbedres eller, kan man sige, forenkles så også, ved at der ikke længere er to forskellige satser, der løber i hver sin periode, men kun en enkelt sats på 26 pct. i bruttoskat, som man så kan betale i 5 år.

Jeg skal også sige, at vi i Dansk Folkeparti er glade for den anden ting, der er kommet med ind i lovforslaget her, nemlig at der indføres en karenstid. Det vil sige, at man ikke må have været skattepligtig i Danmark i de foregående 10 år for at kunne være omfattet af den her forskerordning. Det er simpelt hen for at undgå, at der spekuleres i ordningen: at man rejser ud af Danmark i et begrænset antal år og så kan komme hjem og få en klækkelig skatterabat, så man på den måde kan planlægge sig til en lav skat. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil rejse ud af landet i 10 år bare for at komme hjem og få en lavere skat, så jeg tror, at målet er nået ved at have en karenstid på de her 10 år.

Så jeg skal selvfølgelig sige, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget her.

Der er lige en enkelt til en kort bemærkning, hr. Frank Aaen, værsgo.

Jo, men det er vel stadig væk sådan, at en person, der har arbejdet i udlandet i mange år – det kan være en fodboldspiller, men det kan selvfølgelig også være inden for andre erhverv – og altså har været væk i 10 år og så på et tidspunkt mener, at vedkommende gerne vil hjem og nyde godt af det danske sundhedssystem, kan nøjes med en skatteprocent, der er mindre end det halve af den, alle vi andre har, selv om det er en, der virkelig har tjent kassen.

Værsgo til ordføreren.

Det er tilfældet, ja. Vi har fastsat en karenstid på 10 år, for at man ikke skal begynde at spekulere i ordningen. Men det er klart, at hvis man lever op til de krav, som er stillet i loven – og hvis man lever op til de krav, der i øvrigt er med hensyn til indkomst pr. måned – er man berettiget til at indtræde i ordningen. Sådan må det være. Der vil jeg ikke begynde at gøre nogle erhverv finere end andre, sådan som jeg næsten fornemmede på hr. Frank Aaen at han synes man skal.

Hr. Frank Aaen for den anden korte bemærkning.

Men synes Dansk Folkeparti ikke, det er usmageligt, at mennesker, der altså har været ude af landet i 10 år – og det er o.k. – der kommer her til Danmark, og som altså tjener rigtig mange penge, for det er jo også en forudsætning, skal slippe med en skat, der er langt under det halve af, hvad de fleste danskere betaler? Er det ikke fuldstændig asocialt og urimeligt?

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg må jo sige, at jeg ikke synes, det er usmageligt, som hr. Frank Aaen siger. Jeg synes tværtimod, det er en fordel. Ellers var vi jo ikke gået ind for, at ordningen skulle være der. Vi har lavet ordningen her – det er der også mange andre der har – og har været med til at forbedre den flere gange. Og det gør vi også denne gang, fordi vi mener, det er en god ordning. Det er rigtigt at have den her ordning, for vi vil have svært ved at tiltrække så højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, hvis de skal gå ind på de almindelige skattevilkår her i landet. Så vi betragter det her som en nødvendighed.

Det havde selvfølgelig været skønnere, hvis vi havde en indkomstskat, som var på niveau med stort set alle andre landes. Det kunne være, at alle andre lande hævede deres indkomstskat til samme niveau som vores, og så ville det ikke være nødvendigt at have den her ordning. Men det er jo ikke tilfældet, og derfor må vi lave den undtagelse, som der er tale om her, fordi det samlet set bringer nytte til det danske samfund at have den. Så det går vi ind for.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og næste ordfører er fru Malene Søgaard-Andersen, SF. Værsgo.

Tak. På denne sag er fru Hanne Agersnap ordfører for SF, men jeg skal læse talen op for hende.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne står bag finansloven og har aftalt denne revision af forskerskatteordningen, som den kaldes. I øjeblikket kan denne ordning anvendes i enten 3 år til 25 pct. skat eller i 5 år til 33 pct. skat. Vælger man efter 3 år på 25 pct. skat at gå over til 33-procents-ordningen, skal man betale forskellen på 8 pct. for de første 3 år.

I dette lovforslag, L 81, sammenlægges de to trin, så det bliver muligt at anvende den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere i 5 år med en skattesats på 26 pct. Dermed fjernes et efterbetalingskrav for dem, der forlænger det fra 3 år til 5 år. Det krav har reelt været med til at forkorte opholdet i Danmark for dygtige forskere, hvilket som bekendt var helt imod hensigten. Denne del af lovforslaget vurderes at medføre et provenutab for statskassen på 50 mio. kr. Til gengæld for denne lempelse i statskassen er der en stramning i adgangen til denne fordelagtige bruttoskatordning. Stramningen ligger i, at ordningen kun kan anvendes af personer, der har været skattepligtige til Danmark i de foregående 10 år, hvor det tidligere har været 3-5 år. Det forventes at give et merprovenu på 50 mio. kr., som sjovt nok lige er det samme beløb som provenutabet. Så hvis forudsætningerne holder, er forslaget provenuneutralt.

Lovforslaget lægger op til at gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække forskere og anden højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Flere forskere og højt kvalificerede medarbejdere er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne i en til stadighed mere globaliseret verden og er med til at øge vækstmulighederne i dansk økonomi. Det ligger os meget på sinde i SF. Vi er dog af den opfattelse i SF, at der er mange andre faktorer end fordelagtige skatteordninger, der skal skrues på for at tiltrække velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det er sådan noget som internationale skoler, job til medfølgende ægtefæller, daginstitutioner og boliger, men det reguleres jo ikke via Skatteministeriet.

Så når vi vender blikket tilbage mod dette lovforslag, må vi indrømme, at det jo er en forbedring af den eksisterende ordning, både for dem, der bruger ordningen, og for helheden, i og med at ordningen via kravet om, at der ikke skal være skattepligt til Danmark i 10 år, fokuserer mere på målgruppen og ikke udnyttes så meget af danskere, der via deres tilknytning til Danmark i stor udstrækning har været bosat i Danmark under alle omstændigheder.

Man kan overveje, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør i deres høringssvar, om ordningen helt skulle forbeholdes udlændinge, men i denne omgang regner vi med, at vi kan støtte det fremsatte forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mads Rørvig.

Hr. Nick Hækkerup fik jo ikke svaret på mit spørgsmål tidligere, og da S og SF fremlægger fælles økonomiske planer, håber jeg, at ordføreren her kan hjælpe mig. For hr. Nick Hækkerup fik nævnt, at en af undtagelserne fra at betale millionærskat jo er de her udenlandske forskere, og så vil jeg bare høre, hvad de andre undtagelser er, og hvor mange der er.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Nu er jeg jo ikke særlig garvet i det her spil, men jeg har dog lært, at man ikke stiller spørgsmål til dem, som ikke er ordførere på lovforslagene, og det er jeg jo ikke i det her tilfælde. Jeg har ikke sat mig godt nok ind i det her lovforslag til, at jeg føler, jeg kan besvare hr. Mads Rørvigs spørgsmål fyldestgørende.

Ønsker hr. Mads Rørvig en kort bemærkning? Ja, værsgo.

Jamen så lad mig stille det andet spørgsmål, som hr. Nick Hækkerup heller ikke fik svaret på. Hvis man indfører en millionærskat og man samtidig ønsker, som ordføreren jo siger, at trække nøglemedarbejdere og højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark, hvor mange ekstra af dem kommer der, ved at man indfører en millionærskat?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Med fare for at gentage mig selv bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke har sat mig ind i det her lovforslag, idet det ikke er mig, der er ordfører på det, og derfor føler jeg ikke, at jeg vil kunne give et fyldestgørende svar til hr. Mads Rørvig.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Daniel Rugholm, Konservative. Værsgo.

Da den konservative skatteordfører, hr. Mike Legarth, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hans vegne tilkendegive følgende:

Konservative ønsker at gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Højt kvalificerede medarbejdere er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og er med til at øge vækstmulighederne i dansk økonomi.

Derfor har regeringen og forligspartierne – Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne – aftalt, at det skal være muligt at anvende den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere i 5 år med en skattesats på 26 pct. I øjeblikket anvendes en ordning med enten 3 år til 25 pct. i skat eller 5 år til 33 pct. i skat.

Konservative har været stærke fortalere for, at den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne anvende forskerordningen, fastsættes til 10 år. På den måde undgår vi, at der kan spekuleres i denne særlige skatteordning, som er tiltænkt højt specialiserede udlændinge med særlige kompetencer, som vil gavne forskning, vækst, udvikling og opfindsomhed i dansk erhvervsliv.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen fra Radikale Venstre, værsgo.

Tak. Det Radikale Venstre støtter dette forslag. Vi har efterlyst en forbedring og forenkling af forskerordningen, forskerskatten, og dette forslag imødekommer sådanne ønsker. Ordningen forbedres, og jeg vil sige, at det, i det omfang det betyder, at der kommer flere udenlandske nøglemedarbejdere til danske virksomheder, har en positiv virkning for dansk økonomi. Det er efter de opgørelser, som Skatteministeriet fremlægger, og som er lidt luftige, provenuneutralt – jeg erkender, at det er vanskelige opgørelser – men for økonomien som sådan vil det være positivt, hvis det medfører, at der kommer flere udenlandske nøglemedarbejdere til danske virksomheder. Det har været efterlyst af danske virksomheder, og vi medvirker derfor gerne til at gennemføre denne lovgivning.

Der er dog to ting, jeg godt vil anføre yderligere. For det første skal vi da lige se på, om overgangsreglerne er gode nok. Det vil vi gerne benytte udvalgsarbejdet til. Jeg vil for det andet også gerne fremhæve her, at der er et tilsvarende problem, som vi står med, over for forskerskatten, nemlig vedrørende green card-ordningen. Vi så gerne, at der kunne gennemføres en forbedring af den såkaldte green card-ordning, således at studerende, der færdiggør en uddannelse her i landet, får en nemmere adgang til et grønt kort.

Jeg vil udtrykke fuld accept af lovforslaget, men jeg kan alligevel ikke lade være med at fremkomme med et vist hjertesuk. På ét punkt tror jeg måske at forslaget er vel vidtrækkende, og det er vedrørende 10-års-reglen. Flere ordførere har haft den opfattelse, at den var særdeles gavnlig, men jeg synes, man skal reservere sig den mulighed at se på, hvordan den 10-års-ordning fungerer i praksis.

Det kan f.eks. betyde, at det faktisk bliver sværere at lokke talentfulde danske forskere, som rejser til udlandet, og som får ansættelse i førende laboratorier og universiteter, tilbage til stillinger i det danske, og det kan også betyde, at det bliver sværere at lokke udenlandske forskere, som i en periode opholder sig her i landet, men som derefter flytter ud igen, tilbage. Det er et hjertesuk. Jeg har ikke nogen ændringsforslag til lovforslaget, men jeg synes, det er et forhold, som vi skal holde under observation.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Det her drejer sig jo om, at man giver skattelettelser til mennesker, der får en høj løn – det er oven i købet en betingelse for skattelettelsen, at man får en høj løn. Det skulle så være en lettelse til virksomhederne, som nogle siger. Ja, det er helt givet, at virksomheder som A.P. Møller, Carlsberg, Danisco, De Samvirkende Vognmænd, og hvad de hedder alle sammen, vil bruge den her ordning og dermed spare i skat, forstået på den måde, at de skal betale en mindre løn, og så får den ansatte stadig væk en stor indkomst.

Jeg synes bare, man skal lægge mærke til, at vi lige har fået endnu en bekræftelse på, at de der meget store virksomheder, som vil bruge den her ordning, altså også har indrettet sig på en sådan måde, at de stort set ikke betaler skat i Danmark. Den gruppe på ni store industrivirksomheder med A.P. Møller og Carlsberg i spidsen betaler samlet set på årsbasis 300 mio. kr. i selskabsskat, hvilket altså divideret med 9 stort set er 0, når man tænker på virksomhedernes størrelse. Det er altså den slags virksomheder, man synes man vil belønne med en forskerskatteordning, som fortsætter. Så hedder det forskerskatteordning, selv om det også er til sportsfolk, og det hedder forskerskatteordning, selv om det også er til alle mulige andre ansatte, f.eks. i erhvervslivet. Jeg synes, det er en misforståelse, og de virksomheder må bare betale det, det koster, hvis de vil have nogle folk med særlige kvalifikationer til Danmark.

Så kan jeg huske, at man, dengang det blev indført i sin tid, sagde, at det var, fordi universiteterne ikke havde råd til at tiltrække de forskere, de havde brug for. Det tror jeg så til gengæld er et helt korrekt problem, og jeg vil foreslå, at man i stedet for at lave sådan en skattelettelse til de rigeste giver en pulje penge til universiteterne, så de er i stand til at rekruttere de medarbejdere, de har brug for. Det vil vi være helt anderledes åbne over for. Men i hele den såkaldte forskerskats historie har der været det ene og det andet og det tredje eksempel på, at ordningen er blevet misbrugt til noget, der overhovedet ikke har med forskning at gøre. Vores tilgang til det er, at skal forskningen hjælpes, så giv forskningen nogle flere penge.

Det kan diskuteres, om det, der ligger her, er en lille forbedring af den gældende ordning. Det er muligt, men det er altså grundlæggende stadig væk en skatterabat til dem, der tjener allermest, og det synes vi faktisk ikke de har brug for og slet ikke efter de skattereformer og de skattelettelser til de rigeste, som Venstre og Konservative støttet af Dansk Folkeparti allerede har gennemført.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere i salen, hvorfor næste taler er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak for den positive modtagelse af lovforslaget her og tak for den brede opbakning, som faktisk går næsten hele vejen rundt i Folketingssalen. Der er ikke nogen tvivl om, at forskerskatteordningen har været meget diskuteret i perioder på både godt og ondt. For regeringen og for mig selv som skatteminister har det været vigtigt, at vi laver en mere let og gennemskuelig ordning. Det er også det, der har været efterspurgt. Den ordning, der gælder i dag, hvor man kører 3 år på 25 pct., 2 år på 33 pct., har givet en lang række problemer i forbindelse med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det, at vi nu laver en både enkel og let ordning, tror jeg vil styrke dansk erhvervsliv og dermed også skaffe højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark, som jo er med til at generere en større økonomisk vækst, som også betyder, at det er til gavn for den danske beskæftigelse, for vi ved, at højtuddannet arbejdskraft også skaber arbejdspladser i Danmark.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi også har udvidet karensperioden, som er sund fornuft. Det betyder så også, at man skal være væk fra Danmark i 10 år, inden man kan benytte sig af ordningen, og det er sådan set helt fornuftigt, at der er en karensperiode på 10 år, hvor man så ikke kan benytte sig af ordningen. Når det er sagt, vil jeg sige, at de mange høringssvar, der er kommet, jo hæfter sig ved, at man nu får lavet en langt bedre og mere gennemskuelig model til gavn for både arbejdsmarkedet og for de virksomheder, som er så afhængige af højt kvalificeret arbejdskraft.

Så med det vil jeg glæde mig til udvalgsbehandlingen og sige, at der er rejst nogle spørgsmål, som vi jo kan diskutere videre, men alt i alt har vi et rigtig godt forslag her, som jeg også kvitterer for nyder bred opbakning af både højre og venstre side i Folketingssalen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.