Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. (Optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, forbedret kontrol og udvidet modregningsadgang ved udbetaling af børnefamilieydelse).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig.

Tak for det. De åbne grænser mellem EU's medlemslande er en kæmpesucces. De åbne grænser har gjort det muligt for varer, for kapital og for arbejdskraft at søge derhen, hvor deres værdi er størst. Denne frihed har været motoren bag en enorm vækst- og velstandsfremgang i hele unionen. Men de åbne grænser giver også de tilrejsende rettigheder – rettigheder, der i flere tilfælde indebærer en udgift for det land, de vælger at bosætte sig i. Bevares, de bosætter sig for at bidrage til og skabe værdi i det nye land og som unionsborgere nyde de samme fordele. Derfor har de også adgang til børnefamilieydelsen og til børnetilskuddet, men den rettighed er ikke et tagselvbord. Den danske statskasse skal ikke være buffet for lykkeriddere på gennemrejse.

Derfor har forligspartierne bag næste års finanslov besluttet at indføre et optjeningsprincip – et princip, der hænger sammen med et krav om reel tilknytning til Danmark forud for udbetalingen af den fulde ydelse. Princippet er sådan set meget simpelt. For at få udbetalt den fulde ydelse skal modtageren have haft beskæftigelse eller bopæl her i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år, og er dette ikke tilfældet, sker der i stedet en graduering. Det betyder, at efter ½ år med enten bopæl eller beskæftigelse i Danmark har modtageren optjent ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år har modtageren optjent ret til 50 pct. af ydelsen og så fremdeles. Optjeningsprincippet er imidlertid ikke meget værd uden en skærpet kontrol. Derfor får kommunerne med dette lovforslag en række værktøjer, der skal styrke deres kontrolindsats og dermed forhindre, at personer får udbetalt ydelser, de ikke er berettiget til.

Alt i alt er det et godt og fornuftigt lovforslag. Det falder fint i tråd med vores ønske om at tage imod arbejdskraft udefra, samtidig med at det forhindrer, at vores ydelser bliver tilgængelige for hvem som helst. Venstre kan således støtte dette lovforslag.

Tak for det. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Nick Hækkerup.

Med det lovforslag, som vi har til behandling nu, indføres der et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, således at man for at modtage fuld børnefamilieydelse eller fuldt børnetilskud skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år. Herudover giver loven kommunerne hjemmel til at indhente indkomstoplysninger i Skatteministeriets indkomstregister og mulighed for automatisk at få tilsendt sådan nogle oplysninger.

Det her forslag tager fat på en delikat problemstilling, nemlig at der over det seneste år er kommet en række arbejdstagere til Danmark fra andre EU-medlemslande, navnlig fra det tidligere Østeuropa – arbejdstagere, som har haft meget lave skatteprocenter, helt nede omkring 8-10 pct. De lave skatteprocenter er bl.a. opstået, fordi de danske skatteregler indeholder fradrag, som kan blive meget store, når man har meget langt mellem arbejde og bopæl. Det gælder f.eks. transportfradraget og fradrag i henhold til rejsereglerne.

Det har været medvirkende til, at vi over de seneste år har set en perlerække af eksempler på udnyttelse og konkurrenceforvridning f.eks. gennem meget lave timelønninger, elendige arbejdsvilkår osv. – vilkår, som bl.a. er accepteret af dem, der er kommet her for at arbejde, fordi forholdene under alle omstændigheder er bedre end dem, de har i hjemlandet, men også fordi lønnen i Danmark har været næsten skattefri og dermed jo har virket tilsvarende højere. Et bidrag hertil har så været mulighederne for hurtigere at opnå børnefamilieydelse og børnetilskud.

Når problemet er delikat, er det selvfølgelig, fordi man omvendt, hvis man bor og opholder sig her i landet med sin familie, jo har præcis de samme udgifter som alle andre til børnepasning, til flyverdragter osv. osv., og så bør man naturligvis også have børnefamilieydelse. Dermed har man jo også den reelle tilknytning til det danske samfund, hvor ret og pligt går hånd i hånd. Princippet bag reguleringen bør efter Socialdemokratiets opfattelse være, at hvis man bor og lever i det danske samfund, har man de rettigheder og de pligter, som det giver. Er det ikke tilfældet, kan såvel rettigheder som pligter differentieres. Det er ikke helt det, forslaget rammer. Det kan være, vi kan ramme det undervejs i behandlingen. Det vil være vores tilgang til det her.

Når det er sagt, må man også sige, og det var hr. Mads Rørvig også inde på: Hvis vi for alvor skal have løst den problemstilling, som det her forslag begynder at pille ved, så kræver det, at en lang række andre værktøjer bringes i anvendelse, f.eks. at der faktisk er ressourcer til rådighed hos politiet, hos Arbejdstilsynet, hos SKAT og andre myndigheder, så effektiv og præventiv kontrol kan gennemføres, og at vi bruger fagbevægelsen aktivt til at sikre, at der spilles efter reglerne rundtomkring på arbejdspladserne, så lønnen er overenskomstmæssig, og så arbejdet bliver udført på en betryggende måde.

Når det er sagt, er det nødvendigt allerede nu at sætte spørgsmålstegn ved – og det er her, hvor problemstillingen bliver yderligere kompliceret – om det her lovforslag holder sig inden for EU-rettens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det er en af de grundrettigheder, som traditionelt er fortolket meget vidtgående af EU-Domstolen, og mulighederne for at gøre undtagelser i eller indskrænkninger af denne er stærkt begrænsede. Socialdemokratiet vil i den videre udvalgsbehandling søge en yderligere afklaring af det spørgsmål. Det skal fremhæves, fordi vi står med et forslag, som er underkastet en voldsom hastebehandling, og hastebehandling af den her del af lovforslaget er reelt unødvendig, fordi det først har virkning fra den 1. januar 2012. Så hvis vi ville, kunne vi tage os god tid til at afklare det her spørgsmål, til i øvrigt at se på nogle af de andre EU-retlige aspekter og til at komme rundt om denne problemstilling, som er meget central.

Der er da også en række af de afgivne høringssvar, som peger på, at fristen til at afgive svar – vi er her nede på 3 døgn – betyder, at svarene ikke får den substans, som vi kunne ønske os. Der er oven i købet nogle af de høringsberettigede, som siger, at de ikke har mulighed for at afgive svar, fordi fristen har været så kort. Det øger risikoen for lovsjusk, det øger risikoen for utilsigtede virkninger og i det her tilfælde for en uafklaret balancegang på kanten af EU-retten. Det er sagt, fordi vi bliver nødt til at forholde os til de her forhold i den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Dencker.

I Dansk Folkeparti har vi igennem længere tid haft det ønske at få indført, at der skal være et optjeningsprincip, før man er berettiget til at modtage fulde danske sociale ydelser og overførsler. Vi synes, det er rimeligt og retfærdigt, at man ikke fra dag et, når man vælger at indvandre her til landet, bliver berettiget til at få samme sociale ydelser som folk, som igennem hele deres liv har boet her i landet. Derfor var det også rart og rimeligt og glædeligt at opleve, at også andre partier i Folketinget, det gælder regeringen og Kristendemokraterne, delte de tanker, og derfor er det også blevet til en aftale, hvor det her optjeningsprincip bliver en del af finansloven. Det er så aftalt i finansloven for 2011, at optjeningsprincippet for børnefamilieydelsen og for børnetilskuddet indføres fremadrettet.

Helt konkret går det ud på, at man inden for de seneste 10 år skal have arbejdet eller have haft bopæl i Danmark i 2 år, før man er berettiget til den fulde ydelse, og vi er glade for, at vi til en start har fået indført optjeningsprincippet på dette område og i denne udstrækning. Jeg vil ikke udelukke, at vi på et senere tidspunkt vil forsøge at få det indført også på andre områder, men vi er i hvert fald glade for den start, som der er tale om her. Vi synes, det er rimeligt, at man ikke kan komme til landet for f.eks. at arbejde som jordbærplukker, som der vist har været eksempler på i medierne, og efter ganske få dages arbejde være berettiget til at kunne modtage børnefamilieydelse til sine børn, der bor i hjemlandet, f.eks. i Polen. Derfor er vi glade for, at det her optjeningsprincip nu bliver indført, for at den slags eksempler ikke kan forekomme længere. Vi synes, det er rimeligt, at man har en fast tilknytning her til landet, før man kan modtage de ydelser, som den fastboende del af befolkningen her i landet har glæde af.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er SF's ordfører, og det er fru Malene Søgaard-Andersen. Hvis man vil have ordet i Folketingssalen, når det er længere bemærkninger, foregår det normalt hernede.

Det er SF's ordfører. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er som det forrige en del af finanslovforslaget for 2011, og forslaget behandler den problematik, at EU-borgere, som har arbejde i Danmark, er berettiget til børnefamilieydelse, selv om barnet ikke bor i Danmark. I 2009 fik 4.000 ikkedanske EU-borgere udbetalt børnefamilieydelse, hvilket er svarende til ca. 75 mio. kr. Så problemet er altså rigtig, rigtig stort.

Med det her lovforslag forsøger regeringen at få orden i sagerne. Lovforslaget består af to dele. Den første del består af et optjeningsprincip, hvor man skal have fast bopæl eller arbejde i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år. Der optjenes 25 pct. af børnefamilieydelsen hvert halve år, således at der er optjent 25 pct. efter ½ år, 50 pct. efter 1 helt år osv.

I lovforslagets bemærkninger er der en række eksempler på optjeningsprincippet, men der er dog ikke et eksempel på, hvordan det forholder sig, hvis en hel familie flytter til Danmark. SF vil gerne bede skatteministeren om at udfærdige et eksempel for en familie bestående af en far, en mor og to børn, som alle flytter til Danmark fra et andet EU-land end Danmark for at bo og arbejde her i landet.

I forhold til flygtninge, som kommer til Danmark, er der også en problematik. SF vil gerne vide, om de også er omfattet af optjeningsprincippet, og hvis de er det, vil vi faktisk også gerne vide, hvornår flygtningene begynder at optjene. Er det, når de er asylansøgere, eller er det først, når de får flygtningestatus?

Lovforslagets anden del handler om bedre kontrol med udbetaling af børnefamilieydelse. Der foreslås således, at socialrådgivere skal have mulighed for gennem en advisordning at kontrollere, om der sker ændringer i indkomst eller ansættelsesforhold. På den måde kan den snyd, der foregår, forhåbentlig mindskes.

SF vil afvente udvalgsbehandlingen og svarene på spørgsmålene, før vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det er bare det simple spørgsmål til SF, om ikke vi er enige om, at de, der arbejder og bor i Danmark, i princippet har ret til de samme sociale ydelser efter samme bestemmelser.

Så er det ordføreren.

Jo, jeg vil give hr. Frank Aaen fuldstændig ret i, at de, der bor og arbejder i Danmark, skal have ret til sociale ydelser på lige vilkår med alle mulige andre, der bor og arbejder i Danmark. Problemet her er, at der er nogle, som det er blevet belyst af andre ordførere, der kommer til Danmark uden reelt at bo i Danmark. Undskyld, hvis jeg formulerer det lidt kluntet. Men derfor er der en problematik, der skal tages hånd om.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg er glad for, at vi er enige om princippet, men det bliver jo sådan set så udhulet fuldstændig med det her lovforslag, hvori der står, at man skal have boet her i 10 år for at få fuld ret til sociale ydelser, som andre har det. Burde det ikke være nok til, at SF klokkeklart kunne sige, at det her forslag siger man nej til?

Så er det ordføreren.

Nu kan det godt være, at jeg har læst lovforslagets bemærkninger forkert, det vil jeg ikke afvise, men som jeg har læst det, står der, at man skal bo her i 2 år ud af 10 år. Hvis det var 10 år, var jeg fuldstændig enig med hr. Frank Aaen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den lonservative ordfører, og det er hr. Daniel Rugholm.

Da den konservative skatteordfører, hr. Mike Legarth, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hans vegne tilkendegive følgende:

Lovforslaget er en del af aftalen om finansloven for 2011 mellem os konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Lovforslaget vil sikre, at modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud har en reel tilknytning til det danske samfund for at kunne opnå den fulde ydelse. Forligsparterne er enige om at indføre et optjeningsprincip for børnefamilieydelsen og børnetilskuddet, således at ydelsesmodtageren skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at få fuld ydelse.

Ændringerne betyder, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter ½ års bopæl eller beskæftigelse i Danmark og 50 pct. efter 1 år osv. Efter 2 års bopæl eller beskæftigelse i Danmark vil der således være optjent ret til fuld ydelse.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Det er jo uden videre indlysende, at hvis man bor her i landet, arbejder her i landet og betaler skat her i landet, har man også ret til børnefamilieydelse og børnecheck, fordi børnefamilieydelse og børnecheck jo er en del af vort skattesystem. Det er oprettet og indført som erstatning for, da der tidligere var fradrag for børn og børnefamilier, så det er en del af vort skattesystem. Det er også derfor, at det her forslag ikke behandles i Socialudvalget, men behandles i Skatteudvalget. Så det er indlysende.

Det Radikale Venstre er absolut imod dette forslag, og jeg vil anlægge, hvis jeg må tillade mig at sige det, en meget praktisk tilgang. Jeg vil sige med finansministerens kendte slogan: Jeg er en praktisk mand. Dette forslag er ikke praktisk. Ifølge bemærkningerne til forslaget koster det 23 mio. kr. plus 5 mio. kr. lig med 28 mio. kr. i udviklingsomkostninger til uddannelse af sagsbehandlere i kommunerne og forskelligt andet. Engangsudgifter på 28 mio. kr. Hertil kommer så driftsudgifter på 2,2 mio. kr. om året for at opkræve et provenu på 20 mio. kr. eller for at formindske udgiften med 20 mio. kr. Hvis vi til de øgede driftsudgifter på 2,2 mio. kr. bestående af 1,8 mio. kr. plus 0,4 mio. kr. – det fremgår helt af bemærkningerne – lægger til forrentningen af de 28 mio. kr., når vi i hvert fald her yderligere op på cirka 1,2-1,4 mio. kr., og så er de årlige udgifter til at opkræve de 20 mio. kr. 3,6 mio. kr.

Det er ikke nogen høj effektivitet. Det skal så ses i forhold til, at de samlede børnetilskud og børnefamilieydelser efter mine oplysninger udgør 13 mia. kr. Så ud af en samlet udgift til disse forhold på 13 mia. kr. sparer man 20 mio. kr. Det er vel en halv promille eller sådan noget af de samlede udgifter, man sparer, ved en udgift på 3,6 mio. kr. sådan opgjort ifølge min regnebog. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det er ikke praktisk. Det er ren symbolpolitik. Folketinget har jo mange gange diskuteret, at vi nu skal regelforenkle, at vi skal gøre tilværelsen let for kommunerne, vi skal gøre tilværelsen praktisk for kommunerne og derfor sørge for, at vi ikke læsser nye administrative byrder i hovedet på sagsbehandlere og kommuner for at opnå et meget ringe resultat.

Så jeg må sige, at dette forslag ud fra administrative synspunkter, ud fra regelforenklingssynspunkter virkelig er absurd.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg skal starte med at undskylde over for SF's ordfører, at jeg ikke fik formuleret mig helt korrekt før i mit spørgsmål. Det gik jo ud over mig selv, fordi jeg ikke fik svar på mit spørgsmål. Det, jeg skulle have spurgt til, var – hvis det er sådan, at når man bor og arbejder i Danmark, har man ret til samme sociale ydelser – om det så ikke er et fejlagtigt princip at indføre et krav om, at man skal have boet her i 2 år ud af 10 år.

Jeg håber, at SF i dag eller på et andet tidspunkt kan give mig ret i, at de sociale rettigheder, vi har i Danmark, er universelle, og det vil sige, at det ikke drejer sig om, hvor længe man har været her – det er det desværre med folkepensionen, men det er en anden debat. Men i almindelighed er det sådan, at man har ret til at komme på hospitalet, til at gå til læge osv. i forbindelse med de behov, man har, når man bor her. Sådan bør det være. Vi kan ikke have mennesker boende, som ikke har den ret. Jeg ved godt, at nogle partier i Folketinget synes, at det kunne være fint, at der er nogle, der gerne vil bo her uden at have ret til at komme på sygehuset.

Sådan har vi det altså ikke, og vi har det altså også grundlæggende sådan, at dem, der bor her og arbejder her, har ret til de her sociale ydelser, som jo, som hr. Niels Helveg Petersen var inde på, ikke i det her tilfælde er en egentlig social ret, men en del af vores skattesystem, altså det er et skattefradrag, der i sin tid er blevet lavet om til at være en børnecheck, som vi kalder det i daglig tale. Så jeg mener, at man skal holde fast i principperne.

Jeg indrømmer, at der er problemer med snyd. Jeg indrømmer, at der er andre problemer, herunder i forbindelse med det, hr. Nick Hækkerup var inde på med hensyn til dem, vi i daglig tale kalder østarbejdere, som kommer hertil og ved en mærkelig sammenskruning af skatteregler jo for en meget lav løn kan få det samme udbetalt, som en dansker får udbetalt, måske endda for en mindre lønudgift for arbejdsgiverne. Der er nogle ting dér, vi bør tage fat i. Det er vi helt enige i, og det vil vi meget gerne medvirke til, og vi håber også efter et regeringsskifte, at vi kan komme meget længere i retning af at løse det, vi kalder østarbejderproblemet, altså det, der drejer sig om, at man kan få folk hertil, der arbejder for en ussel løn og dermed også underminerer danske overenskomster. Det skal ikke være vendt mod folk fra andre lande, at de ikke må komme til Danmark, det må de gerne, men kommer de til Danmark, skal de arbejde på samme løn- og skattevilkår som danske arbejdere.

Så der er ting, vi skal løse, og det er vi helt enige om, men jeg synes her, at der er et meget farligt princip på spil, nemlig at retten til en social ydelse gøres afhængig af, at man skal har boet her i en vis tid. Jeg mener, som nogle også har sagt, at en børnefamilie, der flytter til Danmark, selvfølgelig skal have fuld adgang til sociale rettigheder, den dag de bor og arbejder her. Det kan der ikke laves om på. Vi vil gerne kigge på de reelle problemer, der er, men vi synes, at der er nogle meget store principielle problemer forbundet med det her lovforslag.

Ordføreren skal lige blive stående, fordi der er i hvert fald en enkelt markering. Hr. Mads Rørvig, værsgo.

Jeg kan forstå, at hr. Frank Aaen er imod principperne i det her lovforslag modsat i hvert fald Socialdemokraterne, som tilsluttede sig store dele af forslaget. Det er ikke første gang, jeg er inde på det her spørgsmål i Folketingssalen til hr. Frank Aaen, nemlig det her med, hvor hr. Frank Aaens grænse går i forhold til at støtte S og SF. Vil man stå fast på det her, hvis flertallet i Folketinget skulle skifte, at man ikke ønsker at vedtage en sådan ordning, der danner et optjeningsprincip for en social ydelse? Vi har jo set det gang på gang, hvor hr. Frank Aaen taler og taler, men når det kommer til, om man vil sætte hælene i over for et eventuelt nyt flertal og sige, at det vil man ikke være med til, så vil man ikke støtte det. Hvor er det grænsen går? Vi har jo set det før med pointsystemet for udlændinge, hvor hr. Frank Aaen ikke vil gøre det ultimativt. Er det så det her, der får bægeret til at flyde over i forhold til S' og SF's planer?

Værsgo til ordføreren.

Det burde ikke være så svært at forstå, hvad der er vores politik, for den er meget enkel. Vi ønsker en ny regering ultimativt, for den kan ikke blive værre end den, vi har. Så har vi ikke andre ultimative krav, men vi har den bestemte melding til Socialdemokratiet, SF, De Radikale, hvis de kommer med, at vi kun stemmer for det, vi er for, og vi stemmer imod alt det, vi er imod. Hr. Mads Rørvig har aldrig nogen sinde kunnet fange Enhedslisten i, at vi har brudt det princip, at vi altid stemmer for det, vi er for, og altid stemmer imod det, vi er imod.

Hr. Mads Rørvig for anden bemærkning.

Jeg har hørt hr. Frank Aaen – i hvert fald andre fra Enhedslisten – udtale sig meget negativt om Socialdemokratiets og SF's økonomiske planer. Vil hr. Frank Aaen så her garantere, hvis flertallet skulle skifte, at disse planer ikke vil blive vedtaget i Folketinget med Enhedslistens stemmer?

Værsgo til ordføreren.

Det var et noget bredt spørgsmål, vil jeg sige, som også ligger en hel del uden for dagsordenen, men det er helt o.k. Jeg tager det hele. Vi stemmer for det, vi er for, og vi stemmer imod det, vi er imod. Skulle der komme en pakke fra Socialdemokratiet og SF, som vi er imod, så stemmer vi imod. Der er ingen vaklen hos Enhedslisten. Det er jo det, der gør, at vi kan trække dem til venstre. Det er jo det, der er vores formål, nemlig at den nye regering, som vi er sikre på kommer efter næste valg, ikke bare kører en eller anden tilfældig politik – i hvert fald ikke med vores stemmer – men at den kører en politik, hvor vi vil trække dem så meget som overhovedet muligt mod venstre – ikke mod partiet Venstre, men mod venstrefløjen. Der vil jeg bare sige, at udgangspunktet jo er mange gange bedre med en S-SF-regering, end det er med en VK-regering, der baserer sig på Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere i salen, så næste taler er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det og tak for bemærkningerne, der er givet her til forslaget, og ikke mindst for de positive bemærkninger, der er kommet fra en lang række af Folketingets partier.

Den diskussion, vi har i dag, handler om hele spørgsmålet omkring børnefamilieydelsen, som jo har fået meget stor opmærksomhed gennem det seneste halve år. Derfor har Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne sammen med regeringen jo også i forbindelse med finanslovaftalen lavet et nyt princip, nemlig et optjeningsprincip, som giver god mening, og som også er med til at sikre, at man ikke bare kan nyde godt af ting, men at man også er nødt til at yde for at få del i de goder, som er i det danske velfærdssamfund.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at i en situation, hvor dansk økonomi er presset, giver det også god mening at se på, om alle vores ydelser er sammensat på en fornuftig måde, og derfor er jeg faktisk rigtig glad for, at vi nu kan fremlægge det her lovforslag, som er med til, synes jeg, at give bedre mening, end sådan som reglerne er gældende i dag.

Så har en ordfører også været inde på, at der er store udgifter til systemtilretning, og det vil jeg gerne medgive at der er, men hvis man ser fra 2012 og frem, vil man se, at der er lagt op til, at der vil være meget, kan man sige, betydelige besparelser som følge af, at der ikke skal udbetales børnefamilieydelse og børnetilskud til personer uden en vis tilknytning til Danmark. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her er sund fornuft, og at det også er sund fornuft, at man ikke bare lader sig afskrække af, at systemerne kan være svære at forandre.

Derudover vil jeg også gerne kvittere for, at så mange partier går åbent ind i den her debat, og det glæder mig sådan set også, vil jeg gerne sige, at SF også lægger an til en konstruktiv drøftelse i udvalgsarbejdet. Det synes jeg der er grund til rose. Hver gang S og SF siger noget fornuftigt, skal man rose, og det skylder jeg selvfølgelig også at gøre i forhold til Socialdemokratiet, som jo faktisk kom med nok en af de bedre ordførertaler, der er holdt her i Folketinget, i hvert fald i dag.

Var det ordene? Ministeren bedes blive stående, for der er foreløbig i hvert fald en indtegnet til en kort bemærkning. Fru Malene Søgaard-Andersen fra SF.

Jeg vil allerførst gerne lige takke skatteministeren for de rosende ord; det er jo ikke hver dag, jeg fra skatteministerens mund får sådan nogle dejlige rosende ord. Så det er jeg da glad for.

Jeg bed mærke i under Dansk Folkepartis ordførertale, at det blev nævnt, at Dansk Folkeparti gerne ville arbejde på, at der blev indført det her optjeningsprincip for andre sociale ydelser. Derfor vil jeg gerne høre skatteministerens holdning til det. Vil skatteministeren gerne arbejde på, at der bliver indført optjeningsprincipper for andre sociale ydelser?

Værsgo til ministeren.

Det er der sådan set meget sund fornuft, i og med at det står i den finanslovaftale, som er lavet sammen med bl.a. Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, at man skal se på og analysere optjeningsprincipper for sociale ydelser. Så det synes jeg er sund fornuft at gøre.

Ønsker spørgeren ordet for en anden kort bemærkning? Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.