Med det lovforslag, som vi har til behandling nu, indføres der et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, således at man for at modtage fuld børnefamilieydelse eller fuldt børnetilskud skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år.
Herudover giver loven kommunerne hjemmel til at indhente indkomstoplysninger i Skatteministeriets indkomstregister og mulighed for automatisk at få tilsendt sådan nogle oplysninger.
Det her forslag tager fat på en delikat problemstilling, nemlig at der over det seneste år er kommet en række arbejdstagere til Danmark fra andre EU-medlemslande, navnlig fra det tidligere Østeuropa – arbejdstagere, som har haft meget lave skatteprocenter, helt nede omkring 8-10 pct.
De lave skatteprocenter er bl.a.
opstået, fordi de danske skatteregler indeholder fradrag, som kan blive meget store, når man har meget langt mellem arbejde og bopæl.
Det gælder f.eks.
transportfradraget og fradrag i henhold til rejsereglerne.
Det har været medvirkende til, at vi over de seneste år har set en perlerække af eksempler på udnyttelse og konkurrenceforvridning f.eks.
gennem meget lave timelønninger, elendige arbejdsvilkår osv.
– vilkår, som bl.a.
er accepteret af dem, der er kommet her for at arbejde, fordi forholdene under alle omstændigheder er bedre end dem, de har i hjemlandet, men også fordi lønnen i Danmark har været næsten skattefri og dermed jo har virket tilsvarende højere.
Et bidrag hertil har så været mulighederne for hurtigere at opnå børnefamilieydelse og børnetilskud.
Når problemet er delikat, er det selvfølgelig, fordi man omvendt, hvis man bor og opholder sig her i landet med sin familie, jo har præcis de samme udgifter som alle andre til børnepasning, til flyverdragter osv.
osv., og så bør man naturligvis også have børnefamilieydelse.
Dermed har man jo også den reelle tilknytning til det danske samfund, hvor ret og pligt går hånd i hånd.
Princippet bag reguleringen bør efter Socialdemokratiets opfattelse være, at hvis man bor og lever i det danske samfund, har man de rettigheder og de pligter, som det giver.
Er det ikke tilfældet, kan såvel rettigheder som pligter differentieres.
Det er ikke helt det, forslaget rammer.
Det kan være, vi kan ramme det undervejs i behandlingen.
Det vil være vores tilgang til det her.
Når det er sagt, må man også sige, og det var hr.
Mads Rørvig også inde på:
Hvis vi for alvor skal have løst den problemstilling, som det her forslag begynder at pille ved, så kræver det, at en lang række andre værktøjer bringes i anvendelse, f.eks.
at der faktisk er ressourcer til rådighed hos politiet, hos Arbejdstilsynet, hos SKAT og andre myndigheder, så effektiv og præventiv kontrol kan gennemføres, og at vi bruger fagbevægelsen aktivt til at sikre, at der spilles efter reglerne rundtomkring på arbejdspladserne, så lønnen er overenskomstmæssig, og så arbejdet bliver udført på en betryggende måde.
Når det er sagt, er det nødvendigt allerede nu at sætte spørgsmålstegn ved – og det er her, hvor problemstillingen bliver yderligere kompliceret – om det her lovforslag holder sig inden for EU-rettens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Det er en af de grundrettigheder, som traditionelt er fortolket meget vidtgående af EU-Domstolen, og mulighederne for at gøre undtagelser i eller indskrænkninger af denne er stærkt begrænsede.
Socialdemokratiet vil i den videre udvalgsbehandling søge en yderligere afklaring af det spørgsmål.
Det skal fremhæves, fordi vi står med et forslag, som er underkastet en voldsom hastebehandling, og hastebehandling af den her del af lovforslaget er reelt unødvendig, fordi det først har virkning fra den 1.
januar 2012.
Så hvis vi ville, kunne vi tage os god tid til at afklare det her spørgsmål, til i øvrigt at se på nogle af de andre EU-retlige aspekter og til at komme rundt om denne problemstilling, som er meget central.
Der er da også en række af de afgivne høringssvar, som peger på, at fristen til at afgive svar – vi er her nede på 3 døgn – betyder, at svarene ikke får den substans, som vi kunne ønske os.
Der er oven i købet nogle af de høringsberettigede, som siger, at de ikke har mulighed for at afgive svar, fordi fristen har været så kort.
Det øger risikoen for lovsjusk, det øger risikoen for utilsigtede virkninger og i det her tilfælde for en uafklaret balancegang på kanten af EU-retten.
Det er sagt, fordi vi bliver nødt til at forholde os til de her forhold i den videre behandling af lovforslaget.