Fremsat 17-11-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 30-11-2010
Betænkning afgivet 09-12-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2010
3. behandlet, vedtaget 17-12-2010
Ministerområde:
Skatteministeriet
Kommunernes budgetter for 2011 viste en stigning i de kommunale skatter på i alt 330 mio. kr. Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) opnåede på denne baggrund som led i aftalen om finansloven for 2011 enighed med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at neutralisere den højere kommuneskat ved at sænke bundskatten i 2011 med det formål at sikre, at skattestoppet overholdes.
Loven reducerer fra 2011 og følgende år bundskatten med 0,03 procent.
Den lavere bundskat indarbejdes i Skatteministeriets forskudsændringssystem for 2011. Det indebærer, at de personer, der får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2011, vil få bundskattelettelsen i løbet af 2011. De resterende skatteydere vil få skattenedsættelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2011, som er tilgængelig i skattemapperne i marts 2012.