Det er jo ikke nogen hemmelighed, at kommunernes økonomi er under voldsomt pres i år.
Regeringens kvælertag på økonomien har betydet, at der ruller voldsomme besparelser hen over landets kommuner.
Det rammer børnepasningen med ringere normering, flere lukkedage og kortere åbningstid i daginstitutionerne.
Det rammer folkeskolen med færre undervisningstimer, forældet undervisningsmateriale og stigende klassekvotienter.
Og det rammer ældreplejen med dårligere omsorg, mindre rengøring osv.
Det er et bevidst politisk valg, regeringen har foretaget med åbne øjne.
Det er sådan, regeringen og Dansk Folkeparti vil have, at velfærden skal være.
Socialdemokratiet er uenig.
Vi havde hellere set, at den nære og vigtige velfærd var blevet prioriteret frem for ufinansierede skattelettelser.
Der er ingen borgmestre og ikke nogen byråd i det her kongerige, som kunne drømme om at hæve skatten for sjovs skyld, men alle, både borgmestrene, byrådene, Folketingets partier og regeringen, erkender, at det kan være nødvendigt.
Derfor aftales det hvert år med KL, hvor meget kommuneskatten kan få lov til at stige, og for at sikre, at det ikke fører til, at skatteskruen bare vrides endnu en omgang, følges den kommunale skattestigning af en tilsvarende nedsættelse af den statslige bundskat.
Socialdemokratiet er enig i den mekanisme.
I år er det så aftalen mellem regeringen og KL, at kommuneskatten kan stige med 300 mio.
kr.
Kommunerne har stort set overholdt aftalen.
Skattestigningen bliver på 330 mio.
kr.
Regeringen kalder det resultat for acceptabelt, og det er Socialdemokratiet enig i, men det betyder så omvendt, at den statslige bundskat skal nedsættes med 330 mio.
kr.
Det er det, lovforslaget går ud på, og det støtter Socialdemokratiet.
Helt præcis bliver skattestigningen så på 330 mio.
kr., og helt præcis bliver skattenedsættelsen på 265 mio.
kr.
Så er der altså tale om en nettoskattestigning på 65 mio.
kr., og på det punkt bliver navnlig den diskussion, som Venstres ordfører tog på sig før, om, hvorvidt lovforslaget overholder skattestoppet, ufrivilligt morsom.
Vi har et skattestop, som er vingeskudt af 114 skattestigninger – det er SKAT’s og skatteministerens egen opgørelse.
Først var der rødvinsreformen.
Den blev så fulgt op af flere skattestigninger med eftersynet af samme reform, som kom i foråret.
Yderligere kom der skattestigninger med genopretningspakken fra juni måned, og endelig kommer der skattestigninger her igen med finansloven, som er under behandling på nuværende tidspunkt.
I virkelighedens verden må man sige at det er svært at sige, at skattestoppet består.
Alligevel siger regeringen så, at skattestigningen på de 65 mio.
kr.
vil blive kompenseret ved lempelser af andre skatter og afgifter.
Men er det så i overensstemmelse med skattestoppet?
Nej, det er det ikke, ikke sådan som regeringen selv har formuleret det.
Man kan ikke bare hæve én skat og så vilkårligt sætte en anden skat ned og så sige, at man overholder skattestoppet.
For regeringen har selv sagt, at skattestoppet kun overholdes hvis, og jeg citerer, »det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift«.
Det er ikke tilfældet her.
Og videre står der:
»Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter.«
Det er heller ikke tilfældet her.
Og endelig er der den sidste mulighed, nemlig »hvis der er tvingende grunde«.
Det er det, regeringen har brugt, fornuftigt i øvrigt, til at sige, at det skal være muligt at lukke skattehuller.
Men at der skulle være sådan en generel mulighed for at bytte om på skatter inden for den undtagelse, er i hvert fald mildest talt en nyforståelse af skattestoppet, må man sige.
Så vi er i den situation, hvor der er et sådan lidt krampagtigt forsøg på at holde fast i et skattestop, der for længst er afgået ved døden.
Det giver med al respekt anledning til at trække en anelse på smilebåndet, når argumentationen føres frem med den styrke, som den blev af Venstres ordfører før.
Jeg synes, at vi i Skatteudvalget inden længe bør tage os tid til at få en rigtig god og lang debat i et samråd med ministeren om den egentlige forståelse af skattestoppet og konstateringen af, om skattestoppet nu er overholdt eller ej, og hvordan skattestoppet skal forstås fremover, herunder de der nye fortolkninger om, at hvis man bare sætter én skat op og sætter en anden skat ned, er skattestoppet overholdt.
Det synes jeg kunne være rigtig interessant.
Socialdemokratiet kan støtte forslaget, som det ligger, og trækker lidt på smilebåndet af skattestopargumentationen.