L 29 Forslag til lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-10-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 26-10-2010
Betænkning afgivet 23-11-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-12-2010
3. behandlet, vedtaget 07-12-2010
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Loven opretter et samlet disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. Formålet er at styrke kvaliteten af tilstandsrapporterne gennem en ensartet behandling og vurdering af de sagkyndiges arbejde og af de byggetekniske formål.

Loven fastlægger de overordnede rammer for det samlede klagenævn, herunder regler for sammensætning og kompetencer. Nævnet vil få mulighed for at tilkende en erstatning til klager i forbrugerklagersager, og nævnet vil kunne idømme bygningssagkyndige en bøde i disciplinærsager.

Loven medfører, at reguleringen af erhvervet som bygningssagkyndig udskilles i en selvstændig lov. De nærmere krav til indholdet af tilstandsrapporten og dermed til, hvad den bygningssagkyndige skal foretage sig, vil dog fortsat være reguleret i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., som hører under Justitsministeriet.
Afstemning:
Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget