Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om hold af slagtekalkuner.

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 13.10.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Peter Madsen som ordfører.

Moderne landbrug er udviklet i en sådan grad, at der er behov for at få tilvejebragt regler, hvor der bliver fokuseret på dyrenes behov. Det gælder især fjerkræproduktion. Det er vigtigt, at der fastsættes en balance mellem den industrielle landbrugsvirksomheds levevilkår og effektivitet og dyrenes vilkår.

I dette forslag om slagtekalkuner foreslår man bl.a. at mindske belægningsgraden af kalkuner pr. kvadratmeter. Det er klart, at de bedste økonomiske resultater opnås ved en høj belægningsgrad, men i bestræbelsen på at opnå balancen mellem økonomi og dyrevelfærd mener jeg at man med forslagets mindstekrav om belægningsgrad og andre tiltag tilgodeser alle parter, såvel dyrene som fjerkræindustrien. Det er også klart, at forslaget omhandler mindstekrav, og at effekten af lovforslagets elementer vil komme an på virksomhedernes nuværende praksis.

Lovforslaget sætter ind over for ben- og ledproblemer og omhandler lysprogrammer, arealkrav og flokstørrelser. Det skal ses som et supplement til den nuværende dyrevelfærdslovgivning, da den på grund af den industrielle udvikling ikke længere er tilstrækkelig beskyttelse under den øvrige dyrevelfærdslovgivning.

Forslaget indeholder tekniske krav til den ansvarlige for bedriften, som påbydes at rette op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med loven. De detaljerede krav skal også ses som en hjælp til fjerkræindustrien til i højere grad at sikre sig en overholdelse af dyrenes velfærd inden for lovens rammer, f.eks. er grænsen for kg/m², dvs. belægningsgraden, nøje præciseret, så der ikke er tvivl om, at man overholder betingelserne for dyrenes velfærd.

Forslaget imødekommer et behov for en forbedring af slagtekalkuners vilkår i en moderne fjerkræproduktionsvirksomhed. Vi mener, at vi får fremmet dyrevelfærden, og at vi får balanceret det med behovet for at kunne drive en økonomisk sund bedrift med slagtekalkuner, og Venstre støtter derfor lovforslaget.

Tak til hr. Peter Madsen. Og så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører.

Tak. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er en udløber af et grundigt arbejde for at se, om det er muligt, at vi i Danmark kan forbedre forholdene for vores produktionsdyr. Det her forslag går i den retning, og vi har jo også tidligere behandlet en række lovforslag, hvor vi ligesom har taget fat i hver art – sidst havde vi lov om hold af kvæg. Og jeg tror, det er godt, at vi sætter fokus på det her, således at vi skridt for skridt har en dokumentation for, hvordan vi kan forbedre dyrevelfærden, og hvordan vi kan implementere det.

Jeg vil også gerne sige, at jeg synes, det er vigtigt, at det ikke bare er her i Danmark, vi forbedrer dyrevelfærden – som i det her tilfælde handler om slagtekalkuner – men at det gælder i hele EU, og jeg synes også, at alle, der har mulighed for at påvirke internationale beslutninger og handelsaftaler, også skal give dyrevelfærd en høj prioritet, for det skylder vi de dyr, som vi opdrætter, lever af og sluttelig spiser. Så derfor er det vigtigt, at vi på alle de felter, hvor vi kan gøre det, forbedrer dyrevelfærden.

Det her handler som sagt om, at der har været lavet et grundigt forarbejde i forhold til spørgsmålet om dokumentation, altså: Kan man dokumentere, at hvis dyrene får mere plads, er der færre trædepudesvidninger og den slags ting, og har de i det hele taget bedre forhold, ved at de har et større friareal?

Vi har også haft lov om slagtekyllinger, og der ligger tallene noget lavere; her ligger de lidt højere. Jeg ved ikke præcis, hvad årsagen er til, at høner skal have mindre plads, altså at der er færre kilo pr. m 2 for høner end for haner, men det må vi jo kigge på under udvalgsarbejdet.

Det, som der ligger i hele det her, er jo en forbedring. Igennem tiden har vi som politikere været nødt til at gå ind og sætte tal på, f.eks. krav til, hvordan belysningen skal være i staldene. Det er sådan med dyr, at hvis der er lys hele tiden, så spiser de hele tiden, og der så vi jo med kyllingerne, at det er de slet, slet ikke bygget til. Derfor var vi nødt til at sige, at der skal være krav om, at der skal være mørkt i staldene. Og der ved vi også med hensyn til lys, at man ikke bare lige må tænde det på en knap, og det betyder, at det er lys, der skal laves sådan, at det starter langsomt op og blænder lige så langsomt ned igen – lidt ligesom vi kender det fra dagslyset. Det er gode ting. Og der skal også være krav om, hvordan vi i forbindelse med temperaturudsving – og det kan jo komme, hvis der er strømsvigt – kan sikre, at der er alarmsystemer og ting og sager. Det er beskrevet, og det er godt, at det er med.

Så er der en påbudsordning, for det er også vigtigt, når vi beslutter os for, at vi vil have nogle forbedringer, at vi rent faktisk over for dem, der ikke lever op til kravene, har den her påbudsordning. Og der ligger også i det her lovforslag, at man i forhold til lov om hold af kvæg og lov om hold af heste får den samme påbudsordning. Det er vi også tilfredse med.

Hvis man kigger på høringssvarene, kan man se, at der er nogle, der især ønsker sig en lavere belægningsgrad. Der må vi selvfølgelig kigge på, om der findes dokumentation. Der er jo ikke noget, der lige tyder på, at der findes dokumentation for, at de vil få det meget bedre, ved at man sænker antallet af kg pr. m². Det, jeg synes der især er grund til at hæfte sig ved i den her debat, er, at det jo er en produktion, der foregår både i Danmark og i Tyskland, altså, avlsarbejdet er jo heller ikke med her, for kyllingerne bliver udruget i Tyskland og kommer herop og bliver fedet op, og så ryger de tilbage til Tyskland og bliver slagtet. Og der er selvfølgelig nogle forhold omkring det i forhold til næbtrimning osv., som foregår i Tyskland. Vi har lige haft debatten om, at vi napper halerne af grisene herhjemme for stort set 99 pct.s vedkommende. Men der er det jo også sådan, at tyskerne slet ikke vil have vores smågrise, hvis ikke vi har gjort det, så der er problematikker i forbindelse med det her. Og så er der selvfølgelig også hele transportdelen, som man kan kigge på.

Men vi synes grundlæggende, at der er tale om en række forbedringer, som vi kan støtte, og så må vi jo se på det i udvalgsarbejdet.

Der var en ting, som jeg studsede lidt over, og det var i forhold til økologi, og der synes jeg, at de svar, der er kommet, ikke er særlig fyldestgørende, for som det måske kan læses, er det sådan, at økologerne siger, at de stramninger, der kommer her, faktisk gør, at det ikke er muligt at have økologiske slagtekalkuner i Danmark. Jeg ved ikke, om ministeren kan svare på det allerede nu, men vi vil i hvert fald gerne under udvalgsarbejdet have kigget på, hvordan de forhold er.

Vi synes, at økologi er godt, fordi det specifikt siger noget om dyrevelfærd, og derfor vil vi altid, når vi har spørgsmål om lovgivning i forhold til det konventionelle, se på, hvordan det ser ud i forhold til økologi. Det er helt tydeligt, at dyrene har bedre plads, de har mere friareal, og de har bedre mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor er det i hvert fald nogle forhold, vi skal kigge på i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Så er det hr. René Christensen som ordfører.

Så handler det om lov om hold af slagtekalkuner. Med dette lovforslag bliver der nu fastsat en samlet regulering, som er rettet imod slagtekalkuners opvækstforhold. Lovforslaget indeholder jo en række mindstekrav om hold af slagtekalkuner og udgør et supplement til den øvrige lovgivning på området, altså dyreværnsloven. Lovforslaget bygger på en rapport om hold af slagtekalkuner, som i maj 2010 blev afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe, som har arbejdet med produktion af slagtefjerkræ.

Den årlige produktion i Danmark er på ca. 1,6 millioner kalkuner, og der er faktisk i dag ikke fastsat nogen regler for produktion af slagtekalkuner. Så kunne man jo spørge sig selv, om det er nødvendigt. Og ja, det mener vi i Dansk Folkeparti faktisk at det er.

Vi har set store udfordringer på slagtekyllingeområdet, som selvfølgelig er et andet område med mindre dyr og langt flere dyr i produktionen, men vi ser dog en lighed med slagtekalkunområdet, og derfor hilser vi også det her lovforslag meget velkommen.

Kalkuners velfærd og sundhed er påvirket af mange faktorer, som det også er blevet sagt, eksempelvis lys, plads, udluftning og foder. Et andet parameter er strøelsens kvalitet, altså det, de går på. Våd strøelse kan f.eks. give trædepudesvidninger, som jo desværre, som vi ved, er meget udbredt i kyllingeproduktionen. Det kan ligeledes føre til brystsvidninger på de her store dyr. Det kan også føre til, at koncentrationen af ammoniak i luften bliver væsentlig forhøjet med øjenskader og problemer i forhold til vejrtrækningen for dyrene til følge. Og man må sige, at hvis der er nogen, der har været inde i en stald med våd strøelse eller dårlig udluftning, så ved man, hvordan det er. Det er som at lugte til tredobbelt salmiak, og derfor er vi rigtig glade for, at det her er blevet en del af det. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der bør fastsættes regler om, at kalkunerne under hele produktionsforløbet skal have adgang til strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen, og det sker faktisk i det her lovforslag.

Hvordan skal man så måle kvaliteten omkring trædepudesvidninger? For kyllingernes vedkommende overvåger man jo trædepudesvidningerne på det enkelte slagteri, men der findes på nuværende tidspunkt ingen større kalkunslagterier i Danmark. Det er derfor ikke muligt at etablere en ordning vedrørende overvågning af kalkunernes trædepuder, som svarer til ordningen for slagtekyllinger, står der i rapporten og ligeledes i lovforslaget. Jeg må så sige, at vi dog forventer, at der bliver holdt nøje øje med udviklingen på det her område, og jeg er da faktisk også vidende om, for jeg er gået ind og har googlet lidt, at der er et slagteri, som startede op i 2009, og de havde en meget, meget fin start med over 8.000 kalkuner på de første 3 måneder. Der skal vi følge op på, om det her slagteri kommer ind i en positiv udvikling. Det kan vi jo håbe på det gør, og så får vi måske et sted, hvor vi også har mulighed for at foretage den her måling og se, hvordan det virker i praksis.

Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at der stilles krav om, at alle kalkuner skal have uhindret adgang til tilstrækkelig nærende og afbalanceret og hygiejnisk foder hver dag og tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet og på alle tidspunkter. Arbejdsgruppen anbefaler også, at der stilles krav om, at kalkunerne gennem hele produktionsforløbet skal tildeles kråseflint. Det er simpelt hen nogle småsten, som de indtager, og som kan være med til at findele føden under fordøjelsen, og det er utrolig vigtigt, og vi støtter også op om, at der kommer mindstekrav på det område.

Jeg vil dog sige, at i forbindelse med udvalgsarbejdet bliver vi nødt til at stille et spørgsmål om det med vand. Vi er selvfølgelig meget enige i, at dyr så vidt muligt skal have adgang til frisk vand på alle tider af døgnet, men vi har haft en anden sag i forhold til løsgående grise om, hvordan man kunne gøre det om vinteren, hvor man kan komme ud for, at vandledningerne på de meget frosttunge nætter kan fryse til. Der kan ske det, at det vand, man har stillet ud i et kar, kan fryse til. Det vil vi stille et spørgsmål om, så vi ikke kommer ud i, at f.eks. økologiske landmænd ikke kan have fritgående kalkuner om natten i frostvejr udenfor.

Så vi støtter op om forslaget her. Vi synes, det er godt, at der kommer nogle minimumskrav på det område. Vi har et par spørgsmål til det i forbindelse med udvalgsarbejdet, men ellers ser lovforslaget fint ud.

Tak. Jeg har ikke registreret nogen ønsker om korte bemærkninger, så tak til hr. René Christensen. Og så er det hr. Bilal Inekci som ordfører. Velkommen til.

Tak. Da SF's dyrevelfærdsordfører, hr. Kristen Touborg, ikke kan være til stede her i dag, skal jeg på hans vegne redegøre for SF's synspunkter om forslag til lov om hold af slagtekalkuner.

Det er naturligvis meget positivt, at der nu for første gang bliver fastsat en samlet regulering, der er særlig rettet mod slagtekalkunernes velfærd, og at der bliver indført en række mindstekrav til hold af slagtekalkuner, ligesom der bliver indført regler om slagtekalkuners foder og drikkevand, om rengøring i kalkunhusene, tilsyn med kalkunerne og om de tekniske installationer samt ikke mindst om alarm- og beredskabsplaner ved strømsvigt. Men vi kunne f.eks. godt have ønsket os, at man havde undersøgt, om der er forhold i det økologiske regelsæt, som kan påvirke anbefalingerne, f.eks. anbefalinger, der er mindre relevante for produktioner, hvor dyrene har adgang til udehold, eller om der stilles krav, som ikke kan imødekommes under det økologiske regelsæt.

Der er så ikke mindst hele spørgsmålet om belægningsgraden, og vi er sådan set helt enige med Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, som i deres høringssvar har sagt, at de foreslåede belægningsgrader er for høje. Dyrenes Beskyttelse har bl.a. bakket op om arbejdsgruppens mindretals anbefalinger om belægningsgrader på maksimalt 45 kg/m 2 for høner og 50 kg/m 2 for haner.

Nu kunne jeg forestille mig, at regeringen ville argumentere for, at dyreværnsforeningerne er nogle novicer, men hvad siger Det Dyreetiske Råd i den her sag? Rådet støtter faktisk anbefalingerne fra arbejdsgruppens mindretal, der påpeger, at en højere belægningsgrad vil vanskeliggøre tilsynet og kontrollen med det enkelte dyr; videre anfører rådet, at mange af de velfærdsrelaterede problemer, der er i relation til f.eks. strøelseskvalitet og ventilation, er svære at undgå, når belægningsgraden er høj. Regeringen plejer at følge Det Dyreetiske Råd, men i regeringens lovforslag opererer man med maks. 58 kg/m 2 for haner og 52 kg/m 2 for høner. Vi må imidlertid se, hvor langt vi kan nå i det kommende udvalgsarbejde, hvor SF bl.a. vil arbejde for at få nedbragt den belægningsgrad, som regeringsforslaget lægger op til.

Som sagt er det positivt, at vi nu får en samlet regulering, der især er rettet mod slagtekalkuners velfærd, men vi synes godt nok, at regeringen har været alt for tøvende. Derfor skal regeringen se at få skruet højere op for ambitionsniveauet, når det gælder dyrevelfærdspolitikken.

Tak til hr. Bilal Inekc. Så er det hr. Kurt Scheelsbeck som ordfører. Velkommen til.

Tak for det. Der er heldigvis en stadig stigende folkelig opbakning til en anstændig dyrevelfærd. L 27, altså det forslag, som vi behandler nu, er, som vi også har hørt om i de andre ordførertaler, en god fortsættelse af de lovinitiativer, som har været med til at sikre ordentlige forhold for dyrene på forskellige områder. For første gang fastsætter vi med L 27 en samlet regulering, der retter sig særlig imod slagtekalkunernes velfærd.

Lovforslaget indeholder som også tidligere nævnt bl.a. regler om belægningsgrad, lysforhold, strøelse og indeklima. Endvidere indeholder lovforslaget regler om slagtekalkunernes foder og drikkevand, rengøring i staldene, tilsynet med kalkunerne, de tekniske installationer samt om alarm og beredskab i tilfælde af strømsvigt.

L 27 supplerer derfor på en meget kvalificeret måde den generelle lovgivning på hele dyrevelfærdsområdet. Her tænker jeg overordnet og generelt på dyreværnslovens § 1, der fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe. Her er lovinitiativet en god principiel opfølgning på de her overordnede principper.

Forslaget om den maksimale belægningsgrad i L 27 svarer, som det også er nævnt tidligere, til den belægningsgrad, som de fleste danske kalkunproducenter allerede i dag i praksis følger. Det gør den, fordi kravene er således i nogle tyske certificeringssystemer. Det vil derfor heller ikke umiddelbart skabe de helt store problemer at få implementeret og efterlevet de her belægningsprocenter, når vi kommer længere frem og lovforslaget får virkning.

Alt i alt er det et godt forslag på dyrevelfærdsområdet, som Det Konservative Folkepartis støtter fuldt ud, og vi glæder os til at arbejde videre. Tak.

Tak til hr. Kurt Scheelsbeck. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Da mit partis ordfører i denne sag, fru Bente Dahl, er forhindret i at være til stede på grund af møde i Nordisk Råd, skal jeg for Det Radikale Venstres vedkommende udtale mig om dette forslag.

Det Radikale Venstre er positiv over for forslaget. Vi synes, det er helt relevant, at vilkårene for slagtekalkuner nu bliver lovreguleret, og at man sætter standarder for også slagtekalkuner, som vi har det for andre dyr.

Vi kan under udvalgsarbejdet selvfølgelig diskutere, hvor overliggeren skal ligge i forbindelse med de enkelte elementer i forslaget; i særlig grad vil vi være opmærksom på diskussionen om belægningsgrad. Det er selvfølgelig en vigtig diskussion at føre, nemlig hvor grænserne her skal trækkes. Men som udgangspunkt er vi meget positive over for forslaget.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Vi er i Enhedslisten i udgangspunktet meget tilfredse med, at der nu ligger et lovforslag, som regulerer forholdene for kalkuner i produktionen af slagtekalkuner. Det er vi, fordi det jo er en sag, der har været længe undervejs, men man må sige, at her i afslutningsfasen har Justitsministeriet leveret tingene til tiden, forstået på den måde, at Folketinget tilbage i 2009 lavede en beretning, der sagde, at der skulle ligge et lovforslag i denne folketingssamling. Og det må man jo sige at der er levet op til fra Justitsministeriets side på eksemplarisk vis.

Når vi dengang syntes, det var nødvendigt at indskærpe en tidsfrist for Justitsministeriet, hænger det jo lidt sammen med det, man også kan læse ud af bemærkningerne, nemlig at det jo har været en forholdsvis lang proces, der har været, med at nå frem til det her lovforslag. Man har sådan set haft en arbejdsgruppe, der har arbejdet med problemstillingen siden 2002. Bag ved det gemmer sig så den kendsgerning, at arbejdet var gået i stå frem til oktober 2008, hvor man, formentlig på baggrund af en meget omfattende kritik af de vilkår, som slagtekalkuner blev budt i Danmark, fra dyrlægernes side i deres blad blev gjort opmærksom på, at her nok var noget, man burde gøre noget ved.

Det gav anledning til, at Enhedslisten stillede en række spørgsmål i Folketinget, og det gav anledning til, at vi fremsatte et beslutningsforslag. Og uanset om det har spillet nogen som helst rolle for tempoet, kan man da i hvert fald konstatere, at nu ligger der det her lovforslag, der jo uden tvivl på en række områder vil føre til forbedringer af de vilkår, som kalkunerne har. Og det er jo fuldstændig rigtigt, som også tidligere ordførere har været inde på, at det sådan set er af stor vigtighed at få vedtaget de her forbedringer, fordi forholdene har været helt, helt uacceptabelt dårlige.

Det er også glædeligt i dag at konstatere, at både Venstre og Det Konservative Folkeparti nu nærmest er begejstrede tilhængere af det her lovforslag, for da vi behandlede Enhedslistens beslutningsforslag, som på mange måder er parallelt med det lovforslag, der nu ligger, var holdningen både fra Venstre og Det Konservative Folkeparti jo, at forholdene i grunden var gode nok, som de var. Men det er godt, at man har fået en større erkendelse på det her område.

I selve forslaget vil jeg fremhæve nogle ting, som vi stadig væk godt vil diskutere i udvalgsarbejdet, og det vigtigste er sådan set spørgsmålet om belægningsgrader, som andre også har været inde på. Det er nok rigtigt, at det, om man så må sige, videnskabelige grundlag for at udtale sig om, hvor store belægningsgraderne skal være, for at det har negativ betydning for dyrevelfærden, er forholdsvis begrænset. Det fremgår jo også af den rapport, som man lovgiver på baggrund af. Men det er Enhedslistens opfattelse, at ikke mindst muligheden for at kontrollere dyrenes tilstand er reduceret, fordi slagtningen i stor udstrækning foregår i Tyskland.

Det, som jo er et af de store problemer, er, hvad den her høje belægningsgrad betyder for trædepuderne, og hvordan tilstanden er der. Det er noget, som man normalt ville kunne gennemføre en fornuftig og effektiv kontrol af på slagterierne, og den er jo vanskelig, måske nærmest umulig at gennemføre, fordi slagtningen foregår i Tyskland. Så derfor tror jeg nok, at vi fra Enhedslistens side allerede nu kan annoncere, at vi i lighed med Dyrenes Beskyttelse og andre dyreværnsorganisationer og Det Dyreetiske Råd er af den opfattelse, at man skal reducere belægningsgraderne, og at vi nok også vil stille et ændringsforslag til lovforslaget, som indeholder det.

Så er der nogle problemer, som bliver forstærket af, at både æglægningen, kan man sige, og slagtningen sker i Tyskland. Dels er det et spørgsmål om, hvordan man sikrer behandlingen af dyrene i den første fase af deres liv, dels er der hele spørgsmålet om transport; kalkunerne bliver jo udsat for en langvarig transport. De regler, man har på EU-området, som regulerer det, er efter Enhedslistens opfattelse klart utilstrækkelige, og derfor er det rigtig, rigtig ærgerligt, at vi ikke har mulighed for at stramme op på de regler i forhold til den forordning, der ligger på EU-området.

Vi kunne måske godt indimellem finde på at lave ting, der var på kanten af EU-reglerne, hvis det var nødvendigt for at sikre dyrevelfærden, men jeg har nok en opfattelse af, at det er der næppe flertal for i Folketinget i den her sag. Men det, man da så i hvert fald må sikre sig, er, at den forordning, som gælder på området, bliver overholdt. Det diskuterede vi tilbage i 2009 om der var sikkerhed for, og dengang fik jeg det klare indtryk fra justitsministeren, at det ville man sikre sig fremadrettet at der kom styr på. Og det vil vi også i udvalgsarbejdet interessere os for, for at sikre os, at når vi nu får vedtaget den her lovgivning, undergraves de forbedringer, der ligger i den, ikke af, at man i transporten af kalkunerne til slagteriet overtræder de regler, som gælder.

Vi har den forhåbning, som også andre har givet udtryk for, at det bliver muligt at udvikle en slagteriproduktion af kalkunerne her i Danmark, så man kan få en slagteproces, som foregår i Danmark. Det er både transportmæssigt, dyrevelfærdsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt en stor fordel, hvis det kan lade sig gøre.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Jeg kan sige, at vi i FOKUS overordnet er tilfredse med, at der nu kommer nogle regler på det her område. Historikken om, hvor lang tid det har taget, vil jeg springe over, for det har den foregående taler været inde på. Men det er lidt bekymrende, vil jeg så også tilføje, at der, når det handler om dyrevelfærdsforslag, altid går så lang tid. Der har man nogle arbejdsgrupper, der sidder i lang tid, og der kommer ikke rigtig nogen resultater ud af det. For nylig har vi jo netop også set, at en af arbejdsgrupperne omkring svinehold faktisk er brudt sammen, fordi dyreværnsorganisationerne simpelt hen har trukket sig ud, fordi man har været utilfreds med den måde, det er foregået på i Justitsministeriet. Men det får vi jo mulighed for at drøfte senere.

Jeg vil sige, at i og med at vi tillader opdræt af kalkuner i Danmark, påtager vi os også et meget stort etisk ansvar for, at de her dyr bliver behandlet ordentligt. Hvis man går ind og kigger på selve lovforslaget, kan man da se – og man kan også sige det her fra talerstolen – at det er meget, meget små skridt i den rigtige retning, men det er så haltende små skridt, at det næsten gør ondt. Hvis man går ind og kigger på de bemærkninger, som dyreværnsorganisationerne er kommet med, vil man se, at de heller ikke er tilfredse med det her lovforslag. De er ikke tilfredse med belægningsgraden. De er ikke tilfredse med, at man ikke har foretaget sig noget omkring næbtrimning af de her kalkuner. Og en række andre ting har man fra dyreværnsorganisationerne taget frem i høringssvarene.

En anden ting er jo, at når vi så skal have de kalkuner sendt til slagtning, skal de ud på en meget, meget lang transport, og da vi ikke rigtig har mulighed for at slagte her i Danmark, foregår det meste af slagtningen altså i udlandet. Da transporten jo er noget, som er EU-reguleret, har vi ingen kontrol med det.

Så siger man godt nok, at dyrene inden transporten skal kontrolleres af fødevareregionerne, men så vidt jeg ved, er det noget, der foregår, i hvert fald omkring 48 timer før transporten afgår. Vi skal jo i udvalgsarbejdet have en fuldstændig afklaring af, om det er rigtigt. For hvis kontrollen foregår, 48 timer før dyrene bliver sendt af sted, så synes jeg ikke, at det er en særlig god måde at gøre det på og i hvert fald ikke en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde at gøre det på.

Så om udvalgsarbejdet må jeg sige, at vi i FOKUS selvfølgelig vil gå ind i en konstruktiv dialog om det, men der er mange ting, der stadig væk skal ændres. Jeg mener også, vi skal se, om vi ikke kan få lavet nogle regler, som gør, at man kontrollerer noget tidligere før transporten. Jeg mener også, at vi skal høre på det, som andre partier, bl.a. Enhedslisten og SF, har bragt frem i dag, altså vedrørende belægningsgraden. Var det ikke mere rimeligt, at man landede der, hvor dyreværnsorganisationerne faktisk ønsker man skal lande? Jeg synes, man skal lytte noget mere til dyreværnsorganisationerne, når man har med dyrevelfærd at gøre. Det er faktisk dem, der har forstand på de her felter, og ikke producenterne. Det er jo klart, at producenterne ønsker sig så slappe regler som overhovedet muligt på det her område. Det har noget med økonomi at gøre. Vi ved jo også, at når det handler om dyrevelfærd, er et af de største mål for regeringen at sørge for, at producenterne stadig væk har en god økonomi, og ikke så meget, om dyrene har en god velfærd.

Men positivt er det, at der trods alt bliver lavet lidt regler på det her område, men det er bestemt ikke nogen regler, der er gode nok. Det må vi så kigge på under udvalgsarbejdet. Jeg kunne sådan høre også på Socialdemokratiet, at der var nogle ting, man gerne ville have ændret. Jeg synes også, at man skal lytte til de betragtninger, der har været fra økologernes side. Så det kan være, at vi kan samle et flertal – det håber vi i FOKUS på at vi kan – som gør, at det her bliver en meget bedre lovgivning end den, der ligger her i dag i Folketingssalen. Tak.

Tak til hr. Christian H. Hansen. Så er det justitsministeren.

Jeg vil sige tak til ordførerne for, synes jeg, en positiv debat her i dag om vores forslag til lov om hold af slagtekalkuner og også for en god modtagelse af forslaget. Så vil jeg da også gerne tilslutte mig velkomsten til de to nye ordførere, som har haft ordet for første gang her i dag.

Med det her lovforslag får vi jo for første gang en samlet regulering, der retter sig særlig mod slagtekalkuners velfærd. Lovforslaget behandler en lang række vigtige temaer for dyrevelfærd på det her område. Det drejer sig om belægningsgrad, lysforhold, strøelse og indeklima, alt sammen vigtige forhold. Flere af ordførerne har været inde på spørgsmålet om belægningsgraden, som jo også var et spørgsmål, som har optaget udvalget ganske meget.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den arbejdsgruppe, der har været nedsat, har været noget delt i spørgsmålet om belægningsgrader. Det er sådan, at lovforslaget, som vi nu drøfter, er udarbejdet i overensstemmelse med flertallets anbefaling. Flertallet har lagt vægt på, at de belægningsgrader, der bliver foreslået, svarer til belægningsgraderne i det tyske certificeringssystem, Q8, og der er ikke, har udvalget lagt vægt på, forskning på området, der påviser, at sådan nogle belægningsgrader, som er foreslået, skulle være skadelige for kalkunerne. Navnlig i lyset af at der ikke er forskning, der påviser skade på kalkunerne ved de foreslåede belægningsgrader, finder jeg ikke, at man bør fastsætte lavere belægningsgrader, som kan have omfattende negative økonomiske konsekvenser og konkurrencemæssige konsekvenser for erhvervet.

Flere af ordførerne har jo så været inde på andre aspekter, som bør drøftes og vurderes nærmere under udvalgsarbejdet. Det ser jeg frem til at vi får lejlighed til at vende der. Det drejer sig bl.a. om forholdene – og det er jo vigtigt – for økologiske slagtekalkuner. Hr. René Christensen var inde på spørgsmålet om adgang til vand for de økologiske kalkuner, andre har været inde på andre spørgsmål, der relaterer sig til det. Hr. Bjarne Laustsen var også inde på f.eks. spørgsmålet om de økologiske slagtekalkuner.

Ud over spørgsmålet om belægningsgraden har der også været rejst spørgsmål om kontrol af skadevirkninger på trædepuder i forbindelse med transport, og det synes jeg er noget, vi alt sammen skal have belyst i forbindelse med udvalgsarbejdet. Så tak for en positiv behandling. Jeg ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg synes, at tilgangen til det her er fin, altså at vi kan drøfte de ting, som er lavet i det meget omfattende rapport- og udvalgsarbejde. Det er da også rigtigt, at det har været lang tid undervejs, men lad os så prøve at se, om vi kan enes om de her ting.

Det, der jo er interessant, er, at når det drejer sig om slagtekyllinger, har vi søgt en særstatus i forhold til resten af EU med hensyn til salmonella- og campylobacterhandlingsplaner osv., og der handler det om, at de der sokkeprøver er den eneste måde at kontrollere på, om dyrene er udsat for trædepudesvidninger. Derfor er det et spørgsmål om, hvorvidt det kvalitetsprogram, som tyskerne har, og som er et frivilligt program, der hedder kvalitet og sikkerhed, kan overføres fra Danmark til Tyskland, således at nøjagtig den samme øvelse, som der foregår ude hos producenter i Danmark, når det drejer om kyllinger, kan overføres, og slagteriet i Tyskland kan kontrollere det her, for på den måde kan vi jo se, om det, vi gør, fører til de rent praktiske forbedringer. Når de ikke bliver slagtet i Danmark, har vi ikke mulighed for det, men kan vi lave noget tværnationalt der, synes jeg, at det ville være fint.

Ministeren.

Det synes jeg da er et rigtig interessant tema at få belyst. Der var også flere andre ordførere, som var inde på hele spørgsmålet om kontrol i forbindelse med trædepuder, og jeg synes, at det er noget, som egner sig til at blive belyst under udvalgsarbejdet.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det andet spørgsmål går på økologi. Med hensyn til det svar, man har givet, om, at man ikke har nogen bemærkninger til de kommentarer, der er i forhold til økologi, tror jeg, at det er meget vigtigt, vi får kigget på, hvordan forholdene er, for økologi er jo ikke omfattet af det her. Derfor er det meget vigtigt for os at få kigget på, hvordan vi både kan have en økologisk slagtekalkunproduktion, og at der måske også er plads til at udvide den, for det er jo vigtigt at kigge på det i forhold til belægningsgraden – hvis flere lægger om, kan vi gøre det.

Derfor tror jeg, det er vigtigt, selv om lovforslaget ikke decideret handler om det her, at der kommer en mere udtømmende dagsorden: Hvad er der for nogle problemsæt i forhold til det, som økologerne rejser? Det er ikke nok at sige, som der står i høringssvarene, at det har man ingen bemærkninger til. Så der er meget behov for, at ministeren og systemet åbner op i forhold til at give en bredere orientering om, hvad det er for nogle forhold, således at vi kan have den produktion, fordi de bevisligt har bedre forhold med hensyn til dyrevelfærd.

Ministeren.

Jeg tror også, at jeg selv nævnte før, at det netop var vigtigt at få belyst forholdene for de økologiske slagtekalkuner i forbindelse med udvalgsarbejdet. Hr. René Christensen var jo inde på spørgsmålet om adgang til vand. Jeg tror ikke umiddelbart, at der er problemer i den forbindelse, men det er jo noget, vi kan få udboret nærmere. Vi har jo været inde på de problemstillinger i forhold til økologiske svin, hvor den diskussion om adgang til vand jo har verseret nogen tid. Jeg tror ikke, at det gør sig gældende på samme måde her, men som sagt synes jeg, at vi skal få det undersøgt nærmere under udvalgsarbejdet.

Så er det hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg tror ikke, at ministeren kom til at sige det, jeg tror faktisk, at ministeren mente det, han sagde, nemlig det, han sagde til det spørgsmål, som har været stillet af flere ordførere om belægningsgraden. Der er jo dyreværnsorganisationer, både Dyrenes Beskyttelse og den anden store organisation DOSO, som nævner, at belægningsgraden simpelt hen er for høj i det lovforslag, som er kommet, og ministeren siger så: Jamen det gør vi af hensyn til producenterne, for vi vil ikke have, at det går yderligere ud over deres økonomi.

Så mit spørgsmål skal gå på: Var det, jeg selv konstaterede i min ordførertale, rigtigt, nemlig at regeringen tænker mere på producenternes økonomi end på dyrenes velfærd?

Ministeren.

Nej, men modsat hr. Christian H. Hansen tænker vi også på landbrugets økonomi. Det er sådan set sådan, at vi her i landet har et meget vigtigt landbrugserhverv, som tjener mange penge hjem til Danmark. Det er en del af grundlaget for, at vi kan have velfærd i det her land, nemlig at der er virksomheder, der tjener penge til Danmark.

Det hensyn skal vi jo også tage i betragtning, når vi lovgiver på det her område. Men jeg sagde udtrykkeligt, at da der ikke foreligger noget forskningsmæssigt, der påviser, at den belægningsgrad, vi lægger op til, skulle have skadelige virkninger på kalkunerne, synes vi ikke, at der er nogen grund til at sænke den, for det vil have negative konkurrencemæssige effekter.

Så det er et afbalanceret hensyn, det er ikke kun af hensyn til erhvervslivet, det er også af hensyn til kalkunerne, for der er altså ikke forskningsmæssigt påvist nogen skadevirkninger med den belægningsgrad, som vi lægger op til her. Og så er der ikke nogen grund til at ændre den.

Hr. Christian H. Hansen.

Det, jeg så kan forstå på ministeren, er, at det er økonomien, der tæller højest, og ikke dyrenes velfærd. Tak for det svar, så har vi i hvert fald fået det slået fuldstændig fast.

Jeg håber så også, at det er sådan, at hvis der under udvalgsarbejdet kan komme nogle flere argumenter på bordet for, at belægningsgraden faktisk skal nedsættes, som organisationerne skriver, ser ministeren velvilligt på det, og så får vi gjort noget ved det.

Så må jeg også sige, at det godt kan være, at det konventionelle landbrug bringer mange penge til landet, men der er jo også økologisk produktion, hvor der stilles høje krav til dyrevelfærden. Det kunne jo være, at det måske var sådan, at regeringen skulle kigge lidt mere på muligheden for økologisk produktion og dermed også for bedre forhold for dyrene, i stedet for bare kun at tonse derudaf og kun tænke på, at det eneste, det drejer sig om, er at få nogle kroner i kassen og så være ligeglad med, hvordan både mennesker og dyr har det i vores samfund.

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvorfor hr. Christian H. Hansen på den polemiske vis forsøger at tillægge mig nogle synspunkter, som jeg ikke har, og som jeg ikke har givet udtryk for. Det må være, fordi hr. Christian H. Hansen mener at kunne appellere til nogle vælgere, der lytter til debatten her, med de påstande.

Jeg har sagt dette, og nu gentager jeg det: Det drejer sig om et afbalanceret hensyn både til dyrevelfærden og selvfølgelig også til landbrugets indtjening. Det kan så være, at hr. Christian H. Hansen er fuldstændig ligeglad med, om vi har et landbrug, der tjener penge her i landet.

Det er vi altså ikke i regeringen, for det er helt afgørende for vores velfærd, at dansk landbrug kan tjene penge og være konkurrencedygtigt. Men det er klart, at det skal være et afbalanceret hensyn. Vi laver netop regler som dem her, fordi vi samtidig ønsker at værne om dyrenes velfærd. Det er meget vigtigt og har en meget høj prioritet, men da der ikke er nogen forskningsmæssige resultater, der påviser, at den belægningsgrad, vi opererer med her, skulle være negativ i forbindelse med kalkunernes velfærd, så er der jo ikke nogen grund til at ændre på den til skade for landbruget.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.