Det nye forlig om arbejdsmiljø bygger på nogle mål for forbedring af arbejdsmiljøet inden 2020:
Antallet af alvorlige arbejdsulykker skal være faldet med 25 pct.; antallet af folk i job, der udsættes for psykisk dårligt arbejdsmiljø, skal være faldet med 20 pct.; og antallet af beskæftigede, der døjer med nedslidning på muskler og skelet, bevægeapparatet, skal også være dalet med 20 pct.
Det er nogle gode og rigtige målsætninger, som de færreste kan være uenige i, og på alle tre områder er der brug for en langt mere effektiv indsats end den, der sker i dag.
Men planen anviser slet ikke tilstrækkelige midler til at opnå de her resultater.
Det er med andre ord nogle flotte overskrifter, men de veje, der fører frem til, at de overskrifter bliver til virkelighed, er slet ikke belyst tilstrækkeligt i forliget.
Det vil sige, at der er en stor fare for, at man, når der gøres status i 2020, vil sige:
Desværre, vi nåede ikke de mål, vi har sat os.
Og det mener jeg beklageligvis man kan forudsige allerede nu.
Et af de redskaber, der kunne have været brugt, er indgåelse af forpligtende trepartsaftaler mellem staten, arbejdsgiverne og fagforbundene inden for de belastede brancher og arbejdsområder om at arbejde med forbedringer, f.eks.
med psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, nedslidning af kroppen.
De her trepartsaftaler er så ét eksempel på noget, der ikke er en del af forliget.
Jeg håber, at vi snart får en ny regering, der kan og vil indgå i et sådant forpligtende samarbejde både med fagforbund og arbejdsgiver i de udsatte brancher.
En anden side af sagen er, at netop fordi arbejdsgiverne og fagforeningerne er så vigtige, er det skørt, at regeringen og Dansk Folkeparti sidste år vedtog en halvering af bevillingen til de såkaldte branchearbejdsmiljøråd fra knap 100 mio.
kr.
årligt til 50 mio.
kr.
årligt.
Branchearbejdsmiljørådene arbejder netop med at udarbejde vejledninger til bedre arbejdsmiljø i brancherne, sætte nye projekter i gang til at finde løsninger på problemerne osv., og bevillingen til det arbejde har man nu simpelt hen halveret.
Det er både uretfærdigt over dem, der bliver udsat for arbejdsskader, der kunne have været undgået, og det er også dårlig samfundsøkonomi.
Besparelsen på ca.
50 mio.
kr.
mere end ædes op af større udgifter til sygedagpenge, sundhedsbehandling og førtidspension.
Tilbage til dagens lovforslag og det forlig, der er knyttet til.
Arbejdstilsynet skal gå i gang med, som det også er blevet forklaret, såkaldt risikobaseret tilsyn, hvor man prøver at holde øje med de virksomheder og institutioner, hvor der erfaringsmæssigt er problemer.
Det er grundlæggende en rigtig tanke, men der er også nogle vanskeligheder.
Fremover vil de fleste arbejdspladser med mere end to ansatte kun få besøg af Arbejdstilsynet én gang i løbet af de næste 8-9 år frem til 2020, og det er meget lang tid.
Erfaringen viser, at når en arbejdsplads har haft besøg af Arbejdstilsynet, opper den sig og holder arbejdsmiljøet i orden de næste 2-3 år, men derefter fader den positive virkning ud.
Et andet problem er, at det grundlag, som man ser ud til at ville bruge til at udpege risikoarbejdspladserne på, bygger på de screeninger, som Arbejdstilsynet har foretaget i en årrække, og det tyder på, at især i starten af de screeninger var metoderne og systematikken ikke god nok til, at man kan udpege de rigtige virksomheder som risikobetonede.
Endelig vil jeg også sige, at det med hensyn til psykisk arbejdsmiljø jo er sådan, at der i en virksomhed, som har fået et besøg i dag, og som har et fint arbejdsmiljø, kan opstå et problem med psykisk arbejdsmiljø i morgen, fordi der måske kommer en ny arbejdsgiver eller en ny arbejdsleder, og det bliver altså heller ikke opfanget ved besøg hvert 8.
eller 9.
år.
Når de her ting er sagt, vil jeg også understrege, at der også er gode elementer i forslaget.
Det er f.eks., at der bliver indført differentierede bøder til arbejdsgiverne for dårligt arbejdsmiljø, og det vil være sådan, som det også er nævnt, at mindre virksomheder vil have den samme bødestørrelse som nu, men mellemstore og store virksomheder vil få højere bøder.
Det betyder, at det samlede bødeniveau altså bliver skærpet, og det mener vi også er begrundet godt med, at man kan få arbejdsgiverne til at tage arbejdsmiljøet alvorligt.
Det er også lykkedes i forliget at få forhindret arbejdsgivernes forsøg på at få fjernet Arbejdstilsynets mulighed for at komme med rådgivningspåbud til virksomhederne.
Det kan Arbejdstilsynet fortsat gøre, og det er positivt.
Og det er også udmærket, at reglerne omkring rådgivningspåbud i visse tilfælde er blevet smidiggjort.
Som man kan høre af det, jeg har prøvet at skitsere her, er det for os i SF at se et broget sammensat lovforslag, som indeholder noget godt, men også noget dårligt, og derfor vil vi analysere det nærmere under udvalgsarbejdet.