Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Risikobaseret tilsyn, differentierede bøder m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Baggrunden for lovforslaget er en aftale indgået i marts mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre om at styrke arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020. Det har været en lang proces, der begyndte i november sidste år, men også en meget givtig proces, for sammen har forligspartierne vendt alle sten omkring arbejdsmiljøindsatsen og er kommet frem til et resultat, som vi alle kun kan være stolte af.

Forhandlingerne har været lange og nogle gange også meget hårde, men resultatet, som forligspartierne bakker op om, sikrer, at Danmark er et land, hvor det er trygt og sikkert at gå på arbejde. Og vi har alle sammen stor interesse i, at arbejdsmiljøet er godt, da det er med til at sikre, at vi får lavere sygefravær, og at færre forlader arbejdsmarkedet før tid.

Der er enighed om at fastlægge en række mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen samt at understøtte disse mål og prioriteringer med i alt 19 konkrete initiativer. Målsætningen er at skabe et godt arbejdsmiljø, der bidrager til at øge medarbejdernes sikkerhed og sundhed og er med til at sikre, at medarbejderne får et langt arbejdsliv med mindst muligt sygefravær.

Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed er et vigtigt redskab i målet om at forbedre arbejdsmiljøet på virksomhederne. Aftaleparterne er enige om at indføre princippet om risikobaserede tilsyn i to spor. Indsatsen målrettes mod de virksomheder, som har størst problemer med arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejdsmiljø.

Venstre glæder sig også over, at der med lovforslaget nu indføres det risikobaserede tilsyn, som betyder, at de virksomheder, der har de største problemer med arbejdsmiljøet, får flere besøg af Arbejdstilsynet, mens de virksomheder, der ikke har de store arbejdsmiljøproblemer, ikke så ofte får besøg. Det er den mest fornuftige måde at bruge midlerne på og et udtryk for ganske almindelig sund fornuft og dermed for sunde offentlige finanser.

Der er altså meget snak og summen i salen. Det distraherer taleren på talerstolen, og det er ikke rimeligt. Så hvis man har noget at snakke med hinanden om, vil jeg henvise til de udmærkede lænestole, der står ved siden af Folketingssalen.

Tak, hr. formand.

Aftaleparterne er enige om at prioritere arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletpåvirkninger. På alle tre områder er konsekvensen, at mange får alvorlige skader på helbredet med langvarigt sygefravær til følge, og nogle er måske endda ikke i stand til at blive på arbejdsmarkedet og må forlade det. Det er konsekvenser, som kan vende helt op og ned på tilværelsen for den enkelte og for familien, ligesom det er alvorligt for samfundet som helhed.

Aftalen består som sagt af 19 initiativer, hvor der er fokus på alt lige fra mere dialog til mere hjælp til små og nye virksomheder, mere dialog om sundhedsfremme, mere fokus på unge og nyansatte og mere fokus på udenlandske virksomheder.

På vegne af Venstre anbefaler jeg lovforslaget og glæder mig til at se alle initiativerne omsat i forhold til arbejdsmiljøet ude omkring på virksomhederne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokraterne.

I Socialdemokratiet ser vi med stor alvor på de problemer, der trods mange års indsats stadig er med nedslidning, arbejdsskader, ulykker og dødsfald på de danske arbejdspladser. Derfor sætter vi pris på den positive og konstruktive måde, forhandlingerne om arbejdsmiljøaftalen er foregået på, og jeg vil derfor gerne på Socialdemokraternes vegne benytte lejligheden til at sige tak for et godt samarbejde til forligskredsen og til ministeren. Der er rigtig mange gode og vigtige elementer i aftalen, men i enhver forhandling er der ender, der må nå sammen, og der er da også et par ting, vi gerne så var kommet med. Dem vil vi arbejde videre med fremadrettet i forbindelse med evalueringerne af aftalen.

Vi bruger cirka en tredjedel af vores døgn på arbejdet, og et ordentligt arbejdsmiljø er utrolig vigtigt for vores livskvalitet, sikkerhed og sundhed. Den enkelte har krav på et sundt og udviklende arbejdsmiljø, så det er klart et område, der skal have højeste prioritet. Vi Socialdemokrater mener, at 2020-planen har de rigtige prioriteringer og vil anbefale, at hele Folketinget støtter forslaget.

De tre hovedprioriteringer, alvorlige arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletpåvirkninger, har fokus på de områder, der boner mest ud i statistikken, og det er dem, det giver mest mening at prioritere, som det ser ud lige nu. Men ting kan ændre sig, og derfor er vi da også meget tilfredse med, at målene skal evalueres to gange i perioden, så vi er sikre på, at vi følger den rette kurs og prioriterer de rigtige områder. Det er også tilfredsstillende, at Arbejdsmiljørådet er direkte involveret i de evalueringer.

De 19 områder, som aftalen beskriver indsatsen på, er hver især udtryk for den opmærksomhed, som vi i forligskredsen har vedrørende, at den samlede indsats i Arbejdstilsynet skal give mest mulig effekt og mening. Det gælder tilsynet med virksomhederne. Her vil alle virksomheder i Danmark med mere end to årsværk få et tilsyn, og de, der har mellem et og to årsværk, vil med stor sandsynlighed få et tilsyn. Det er afgørende for den præventive indsats, at der er sikkerhed eller meget stor sandsynlighed for, at virksomhederne får et besøg. Ligeledes er det afgørende, at der er mulighed for at give rådgivningspåbud i alle de situationer, hvor Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer at det giver mening. Derudover er fokus på de unge, på de nystartede virksomheder og på de udenlandske arbejdere vigtige områder.

I Socialdemokratiet er vi glade for, at fokus bliver rettet mod at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker i en tid, hvor Danmark har tre gange så mange af dem som Sverige, og mod beskæftigede psykisk overbelastede i en tid, hvor psykiske arbejdsrelaterede problemer desværre er i vækst, samt at fokus bliver rettet mod beskæftigede med muskel- og skeletoverbelastninger. Det er især vigtigt, fordi danskerne i fremtiden kommer til at være på arbejdsmarkedet i flere år og det gerne skulle være sådan, at fremtidens danske arbejdere kan holde til at arbejde, til de er 70 eller 75 år, og se frem til en alderdom uden for mange gener på grund af den indsats, de har gjort på arbejdsmarkedet.

Virksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet, skal straffes hårdt. De skal kunne mærke det, når de får bøder for at overtræde arbejdsmiljøreglerne, og derfor skal virksomhedernes størrelse være med til at bestemme, hvor stor en bøde de skal have. Det hjælper indførelsen af differentierede bøder med til. Det er også positivt, at smileyordningen gør det let og overskueligt at se, om en virksomhed har et godt arbejdsmiljø, samtidig med at den kan virke som et incitament for alle virksomheder til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø.

Alt i alt er der i aftalen en række meningsfyldte tiltag, der i Socialdemokraternes øjne bidrager til at øge medarbejdernes sikkerhed og sundhed og er med til at sikre, at medarbejderne får et langt arbejdsliv med mindst muligt sygefravær, og at færre bliver nødt til at stoppe i utide. Det er der god mening i for den enkelte og for samfundet.

2020-planen løser ikke alle problemer på arbejdsmiljøområdet. Det ville være utopi at tro det. I Socialdemokratiet ser vi gerne, at Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed intensiveres yderligere, og at vi sammen med arbejdsmarkedets parter kan lære af de erfaringer, man har gjort i Sverige. Netop sammenspillet med parterne er afgørende for, at indsatsen kommer til at virke, og derfor er det for os naturligt, at de i fremtiden får et større ansvar. Det vil vi fra vores side lade indgå i de overvejelser, der løbende skal foregå frem mod 2020. Men under de givne forudsætninger mener vi, at vi har en god aftale, og at det er et godt afsæt for Arbejdstilsynets arbejde frem mod 2020.

Tak til ordføreren. Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Først vil jeg selvfølgelig gerne lykønske ordføreren med en god aftale.

Nu nævnte ordføreren i sin tale flere gange de resultater, man har opnået i Sverige, og ordføreren skal jo sammen med de andre ordførere i forligskredsen jævnligt mødes til nogle møder. Skulle vi så ikke lægge os i selen, således at vi får benchmarket det danske arbejdsmiljøområde op imod det svenske, så vi har en bedre mulighed for at lære af de svenske erfaringer?

Ordføreren.

Jeg tager ordførerens spørgsmål eller bemærkning som et tilsagn om, at det skal vi gøre. Jeg vil næsten stille det modsatte spørgsmål, for det har jo været magtpåliggende for os i forhandlingerne at lægge det frem og sige: Hvorfor kan vi ikke være lige så dygtige som svenskerne? Hvorfor skal det være tre gange så farligt at gå på arbejde i Danmark, som det er i Sverige?

Derfor synes jeg da, det er rart, at Venstres ordfører her rækker hånden frem og siger, at det er noget, vi skal kigge på, så vi kan gøre os dygtigere i Danmark, og så flere danske arbejdere kan gå hjem fra arbejde uden at være nedslidte eller skadede.

Hr. Peter Juel Jensen.

Ja, sådan kan man jo huske så forskelligt – for jeg husker det lidt anderledes.

Jeg vil også gerne tilslutte mig det her, for jeg synes da, at jeg sagtens kan stå inde for de erfaringer, man har gjort sig i Sverige, den økonomi, man putter i det, og hele den model, der er bygget op omkring det svenske arbejdsmarked, når det kommer til det her. Jeg synes, det er godt, at vi her i dag kan blive enige om, at vi skal arbejde frem imod at få benchmarket de to områder.

Så skal jeg vel også stille et spørgsmål til ordføreren: Er der andre områder, hvor ordføreren mener at vi kunne have gjort det bedre?

Ordføreren.

Vi har jo været langt omkring i diskussionerne, og en af de ting, vi har diskuteret meget, har netop været Arbejdstilsynets tilsynsindsats, og Venstres ordfører ved godt, at der er vi landet et sted mellem, kan man sige, de poler, hvor synspunkterne har været forskellige. Som jeg sagde i min tale, kunne jeg godt se for mig, at vi skulle have intensiveret indsatsen fra Arbejdstilsynet, så vi var sikre på, at alle virksomheder, helt ned til dem med et årsværk, fik besøg i den periode, som aftalen dækker.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Den aftale om arbejdsmiljø, som vi har fået forhandlet på plads, er jo en fortsættelse af den screeningsindsats af virksomhederne, som vi lavede for nogle år tilbage. Nu er arbejdsmiljøet på alle virksomheder blevet gennemgået, og så skal vi selvfølgelig ikke falde helt tilbage og sløje af; så skal vi fortsætte den gode indsats, der er blevet gjort over for virksomhederne.

Derfor fortsætter Arbejdstilsynets screening af virksomhederne i to spor, og indsatsen bliver så mere målrettet de dårlige virksomheder, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Her vil Arbejdstilsynet besøge de virksomheder, der har to årsværk og derover ansat, i perioden fra 2012 til 2019.

Så er der dem, hvor der ikke rigtig er nogen ansatte, altså hvor der er et årsværk og derunder, og de skal ikke have nogen besøg. Der kunne være nogle stikprøvekontroller.

Virksomheder med et til to årsværk skal have besøg, sådan at de risikobaserede virksomheder får besøg og resten får stikprøvekontrol. Det er en god indsats efter Dansk Folkepartis mening.

Vi har også lavet en forenkling af indsatsen over for virksomhederne. Der skal noget mere rådgivning og vejledning til. Det skal ikke være sådan, at virksomhederne betragter Arbejdstilsynet som noget dårligt, der kommer ud til dem, men som en samarbejdspartner. Det skal hjælpe de virksomheder, der har problemer.

Det skal heller ikke være sådan, at virksomheden, så snart der er et stykke papir, der ligger forkert, får et påbud eller en bøde for det. Det skal være sådan, at Arbejdstilsynet kommer ud som, hvad skal man sige, en samarbejdspartner, som virksomhederne egentlig er glade for at se, i stedet for at det skal have den afskrækkende effekt, som det har haft på et tidspunkt. Det er vi heldigvis af med.

Så bliver der indført differentierede bøder, og der kan man sige, at det er rimeligt nok, at store virksomheder har et større ansvar, og at de skal betale noget mere end en lille virksomhed. Og der er vi i Dansk Folkeparti glade for, at vi kunne holde bøderne på de små virksomheder på 10.000 kr., så det ikke kommer til at påvirke virksomhederne. Vi skulle jo nødig kvæle de små virksomheder og ødelægge initiativet til at sætte noget i gang. Det kan hurtigt blive uoverskueligt, hvis det bliver for voldsomme bøder, som små virksomheder får.

Men alt i alt, med regelforenkling, mere venlighed og imødekommenhed fra Arbejdstilsynet, mere hjælp til små virksomheder og med vejledning af virksomhederne synes vi i Dansk Folkeparti at vi har fået en rigtig god aftale forhandlet på plads. Jeg kan ikke se andet, end at det her skulle være en klar forbedring for virksomhederne, og jeg tror, at vi med den indsats her vil få et rigtig godt arbejdsmiljø, som bliver både virksomhedernes ledelser og de ansatte til gavn. Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Det nye forlig om arbejdsmiljø bygger på nogle mål for forbedring af arbejdsmiljøet inden 2020: Antallet af alvorlige arbejdsulykker skal være faldet med 25 pct.; antallet af folk i job, der udsættes for psykisk dårligt arbejdsmiljø, skal være faldet med 20 pct.; og antallet af beskæftigede, der døjer med nedslidning på muskler og skelet, bevægeapparatet, skal også være dalet med 20 pct.

Det er nogle gode og rigtige målsætninger, som de færreste kan være uenige i, og på alle tre områder er der brug for en langt mere effektiv indsats end den, der sker i dag. Men planen anviser slet ikke tilstrækkelige midler til at opnå de her resultater. Det er med andre ord nogle flotte overskrifter, men de veje, der fører frem til, at de overskrifter bliver til virkelighed, er slet ikke belyst tilstrækkeligt i forliget. Det vil sige, at der er en stor fare for, at man, når der gøres status i 2020, vil sige: Desværre, vi nåede ikke de mål, vi har sat os. Og det mener jeg beklageligvis man kan forudsige allerede nu. Et af de redskaber, der kunne have været brugt, er indgåelse af forpligtende trepartsaftaler mellem staten, arbejdsgiverne og fagforbundene inden for de belastede brancher og arbejdsområder om at arbejde med forbedringer, f.eks. med psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, nedslidning af kroppen. De her trepartsaftaler er så ét eksempel på noget, der ikke er en del af forliget. Jeg håber, at vi snart får en ny regering, der kan og vil indgå i et sådant forpligtende samarbejde både med fagforbund og arbejdsgiver i de udsatte brancher.

En anden side af sagen er, at netop fordi arbejdsgiverne og fagforeningerne er så vigtige, er det skørt, at regeringen og Dansk Folkeparti sidste år vedtog en halvering af bevillingen til de såkaldte branchearbejdsmiljøråd fra knap 100 mio. kr. årligt til 50 mio. kr. årligt. Branchearbejdsmiljørådene arbejder netop med at udarbejde vejledninger til bedre arbejdsmiljø i brancherne, sætte nye projekter i gang til at finde løsninger på problemerne osv., og bevillingen til det arbejde har man nu simpelt hen halveret. Det er både uretfærdigt over dem, der bliver udsat for arbejdsskader, der kunne have været undgået, og det er også dårlig samfundsøkonomi. Besparelsen på ca. 50 mio. kr. mere end ædes op af større udgifter til sygedagpenge, sundhedsbehandling og førtidspension.

Tilbage til dagens lovforslag og det forlig, der er knyttet til. Arbejdstilsynet skal gå i gang med, som det også er blevet forklaret, såkaldt risikobaseret tilsyn, hvor man prøver at holde øje med de virksomheder og institutioner, hvor der erfaringsmæssigt er problemer. Det er grundlæggende en rigtig tanke, men der er også nogle vanskeligheder. Fremover vil de fleste arbejdspladser med mere end to ansatte kun få besøg af Arbejdstilsynet én gang i løbet af de næste 8-9 år frem til 2020, og det er meget lang tid. Erfaringen viser, at når en arbejdsplads har haft besøg af Arbejdstilsynet, opper den sig og holder arbejdsmiljøet i orden de næste 2-3 år, men derefter fader den positive virkning ud.

Et andet problem er, at det grundlag, som man ser ud til at ville bruge til at udpege risikoarbejdspladserne på, bygger på de screeninger, som Arbejdstilsynet har foretaget i en årrække, og det tyder på, at især i starten af de screeninger var metoderne og systematikken ikke god nok til, at man kan udpege de rigtige virksomheder som risikobetonede.

Endelig vil jeg også sige, at det med hensyn til psykisk arbejdsmiljø jo er sådan, at der i en virksomhed, som har fået et besøg i dag, og som har et fint arbejdsmiljø, kan opstå et problem med psykisk arbejdsmiljø i morgen, fordi der måske kommer en ny arbejdsgiver eller en ny arbejdsleder, og det bliver altså heller ikke opfanget ved besøg hvert 8. eller 9. år.

Når de her ting er sagt, vil jeg også understrege, at der også er gode elementer i forslaget. Det er f.eks., at der bliver indført differentierede bøder til arbejdsgiverne for dårligt arbejdsmiljø, og det vil være sådan, som det også er nævnt, at mindre virksomheder vil have den samme bødestørrelse som nu, men mellemstore og store virksomheder vil få højere bøder. Det betyder, at det samlede bødeniveau altså bliver skærpet, og det mener vi også er begrundet godt med, at man kan få arbejdsgiverne til at tage arbejdsmiljøet alvorligt.

Det er også lykkedes i forliget at få forhindret arbejdsgivernes forsøg på at få fjernet Arbejdstilsynets mulighed for at komme med rådgivningspåbud til virksomhederne. Det kan Arbejdstilsynet fortsat gøre, og det er positivt. Og det er også udmærket, at reglerne omkring rådgivningspåbud i visse tilfælde er blevet smidiggjort.

Som man kan høre af det, jeg har prøvet at skitsere her, er det for os i SF at se et broget sammensat lovforslag, som indeholder noget godt, men også noget dårligt, og derfor vil vi analysere det nærmere under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget er et vigtigt skridt i udmøntningen af den brede aftale om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, en aftale, der indeholder en ambitiøs strategi, som sætter klare mål for fremtiden.

Der er ikke nogen tvivl om, at et godt arbejdsmiljø er til gavn for både medarbejdere og arbejdsgivere. For medarbejderne er et godt arbejdsmiljø med til at skabe et godt helbred og en god stemning på arbejdspladsen, mens det for arbejdsgiverne sikrer effektive medarbejdere med et lavere sygefravær. Samlet set skulle lovforslaget gerne sikre et bedre fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø. Lovforslaget udmønter tre grundlæggende initiativer, der skal være med til, at målene nås.

For det første skal Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdspladser prioritere indsatsen i forhold til de virksomheder, som har de største problemer med arbejdsmiljøet. I dag står en femtedel af virksomhederne for hele to tredjedele af den samlede mængde påbud. Det er en meget ulige fordeling, og et risikobaseret tilsyn vil forhåbentlig være med til at sikre, at indsatsen kan være mere effektiv og gå efter de steder, hvor der er problemer. Virksomheder med væsentlige arbejdsmiljøproblemer vil simpelt hen få flere tilsynsbesøg.

For det andet skal Arbejdstilsynet give bedre vejledning og hjælp til små virksomheder. De små virksomheder mangler nogle gange ressourcerne til at sætte sig ind i reglerne og kan derfor have behov for en styrket vejledning. Med en øget vejledning sikrer vi, at mange af de problemer forhåbentlig kan håndteres undervejs.

Endelig skal der for det tredje indføres differentierede bøder, så størrelsen på bøderne afspejler virksomhedernes størrelse og store virksomheder får større bøder i forhold til små virksomheder. Det sikrer, at bøderne rammer mere ensartet uanset virksomhedens størrelse. Med forslaget om mere målrettede bøder sender vi også et klart signal til virksomhederne om, at overtrædelserne straffes hårdt.

Vi Konservative synes således, at lovforslaget sikrer nogle gode, konkrete redskaber, der forhåbentlig kan være med til at sikre, at man får et bedre arbejdsmiljø, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da mit partis ordfører, hr. Morten Østergaard, er optaget andetsteds med relevante forhandlinger, også relevante for Folketinget, skal jeg på hans vegne sige, at Det Radikale Venstre støtter lovforslaget, som jo er en del af en aftale.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

I denne tid foregår der jo forhandlinger om, hvorvidt man skal afskaffe efterlønnen og kræve, at folk skal blive på arbejde, indtil de er syge, under parolen, at man ikke skal betale raske folk for at gå på pension.

Jeg synes jo, at vi burde fastholde, at også mennesker, der ikke er så rige, at de med skattetilskud har fået sparet op til deres pension, kan få lov til selv at bestemme, hvornår de trækker sig tilbage, og kan få lov til at få et ordentligt otium, en ordentlig pensionisttilværelse, og ikke skal vente til de er syge, før de må holde op med at arbejde.

Til gengæld synes jeg, at det er helt absurd, at man fastholder, at vi har et arbejdsmiljø, der gør mange mennesker syge. Det er 10.000-15.000 mennesker, der hvert år udstødes fra arbejdsmarkedet, fordi der er et alt for elendigt arbejdsmiljø, og derfor er det helt afgørende, at vi får sikret et meget bedre arbejdsmiljø, end vi har i dag. Jeg synes, at det er rigtig godt, hvis det – som jeg kunne høre tidligere i debatten – begynder at trænge ind også hos regeringspartierne, at vi skal se på, hvordan man i Sverige har en helt anden og langt mere effektiv arbejdsmiljøindsats, end vi har i Danmark.

Jeg synes også, at det er godt, at vi langt om længe er trængt igennem med det krav, vi har rejst igen og igen om, at bøderne på det her område skal være differentierede. Jeg forstår så bare ikke helt, hvorfor man har valgt, at det skal være differentieret efter, hvor mange ansatte man har på en virksomhed. Jeg synes, at det relevante at se på må være, hvor stor omsætningen er. Det, der er afgørende, er jo, at der ligger nogle økonomiske overvejelser til grund, hvis man f.eks. ikke sørger for at have det ordentlige sikkerhedsudstyr eller ikke sørger for, at ens ansatte har været på de sikkerhedskurser, de skal på.

Derfor er det relevant at se på, hvor stor virksomheden er, i forhold til hvor stor bøden skal være, og der må det interessante jo være, hvor stor omsætningen er. For en virksomhed med en omsætning på 1 mio. kr. mærkes en bøde på 20.000 kr. altså langt mere, end den gør for en virksomhed med en omsætning på 100 mio. kr., men de kan godt have lige mange ansatte. Det er jo meget forskelligt, hvor mange ansatte forskellige typer virksomheder har, afhængigt af hvad der er de tunge omkostninger ved forskellige virksomheder. Derfor synes vi, at det er noget, vi skal kigge på under udvalgsarbejdet, og få belyst forskellen nærmere, i forhold til om man differentierer efter omsætningen eller efter antal ansatte.

Det andet er så det her med, at man går væk fra at sige, at man skal ud at screene alle virksomheder, og over til at sige, at man i stedet skal have en risikobaseret tilgang. Det lyder jo vældig fornuftigt, men der fremgår bare intet om, hvad den skal baseres på. Der står, at der skal være en indeksmodel, der kan identificere de virksomheder, der har størst risiko for at få problemer med arbejdsmiljøet. Men hvordan skal den indeksmodel sammensættes? Det er ikke til at se, og som bl.a. Advokatrådet påpeger i deres høringssvar, bør det jo fremgå af lovgivningen. Hvis vi vil have en ordentlig lovkvalitet, bør man jo kunne slå op i lovgivningen og se, hvordan det her skal foregå, eller som minimum kunne se det i bemærkningerne til lovforslaget. Det har jo meget stor betydning: Hvad vil effekten være af det her lovforslag, og hvordan er det rent faktisk, det skal gennemføres i praksis?

Derfor er det noget af det, vi i den grad vil spørge ind til under udvalgsarbejdet og håber at vi får nogle gode svar på, og vores stillingtagen til lovforslaget afhænger af de svar, vi får på, hvordan det egentlig skal gennemføres i praksis, fordi det jo er det, der er det væsentlige at se på, nemlig om det her kommer til at virke eller ikke kommer til at virke. Så vi afventer de svar, vi forhåbentlig får under udvalgsarbejdet, før vi tager endelig stilling.

Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance er ikke med i forliget om en ændring af arbejdsmiljøloven, men vi kan tilslutte os lovforslaget, som det ligger her, hvor et nyt, risikobaseret tilsyn indebærer, at også de virksomheder, der har de fleste arbejdsmiljøproblemer, vil være dem, der tiest får tilsynsbesøg. Vi anser det for positivt, at vi hermed forlader en standardiseret model til fordel for en mere fleksibel ordning. Og det er jo på flere forskellige måder også i forhold til udmåling af bødestraf, som flere har været inde på.

Sådan som vi læser lovforslaget, er der nu også mulighed for, at de små virksomheder med kun få ansatte kan få mere og bedre rådgivning og hjælp til, hvordan de kan sikre deres ansatte et godt arbejdsmiljø. Vejledning er bestemt vigtigt, når vi har at gøre med vel nok noget af det mest detaljerede og omfangsrige lovkompleks, vi udsætter virksomhederne for. Og så er det nok også indlysende for enhver, at små virksomheder kan have umådelig svært ved at holde sig ajour med alle de forordninger, der er på det her område. En let og ubureaukratisk hjælp til f.eks. udarbejdelse af APV’erne synes vi er et oplagt indsatsområde, især hvis man kunne nedtone processerne og fokusere lidt kraftigere på indholdet.

Men alt i alt er det for os at se klart en lovændring, der trækker i den rigtige retning, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten her i dag – og også en særlig tak til forligspartierne. Jeg synes, vi har haft et rigtig godt forløb, et ekstremt konstruktivt forhandlingsforløb, som jo så nu har udmøntet sig i den her lovændring. Jeg er glad for, at arbejdsmiljøindsatsen nu målrettes de virksomheder, som har de største problemer med arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø kan bidrage til at øge medarbejdernes sikkerhed og sundhed og til at sikre, at medarbejderne får et langt arbejdsliv med mindst muligt sygefravær, som bl.a. også hr. Lennart Damsbo-Andersen var inde på.

I dag er det en femtedel af virksomhederne, der får to tredjedele at påbuddene fra Arbejdstilsynet. Påbuddene og dermed arbejdsmiljøproblemerne er altså meget ulige fordelt. Derfor er det ren og skær sund fornuft, at Arbejdstilsynet kommer oftere på de virksomheder, der har de største arbejdsmiljøproblemer. De virksomheder, der gør det rigtig godt og ikke har problemer med arbejdsmiljøet, behøver Arbejdstilsynet så ikke at bruge så mange kræfter på; de kan langt hen ad vejen selv.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at ingen virksomheder fredes. Ingen kan læne sig tilbage og tænke, at her behøver vi faktisk ikke at gøre noget for arbejdsmiljøet, for vi får sikkert ikke besøg af Arbejdstilsynet. Det er jo nemlig sådan, at alle virksomheder med mindst to årsværk ansat og cirka halvdelen af virksomhederne med mellem et og to årsværk får tilsyn inden udgangen af 2019.

Psykisk nedslidning og stress er alvorlige arbejdsmiljøproblemer, og derfor er det aftalt, at der skal sættes et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at virksomheder, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, også vil få flere besøg af Arbejdstilsynet.

Vi har i Danmark et stort antal små virksomheder, som kan have vanskeligt ved at overskue de mange regler og informationer, der er på arbejdsmiljøområdet. Lovændringen sikrer, at de helt små virksomheder får mere og bedre hjælp til at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø.

I dag er det sådan, at hvis en virksomhed får en bøde, fordi en ansat f.eks. er faldet ned af et stillads, er bødestørrelsen ens for alle, og det er, uanset om det er en stor virksomhed med hundredvis af ansatte, eller om det er en lille håndværksmester med bare to ansatte. Det er ærlig talt ikke rimeligt. En bøde skal kunne mærkes også for den store virksomhed, og det er selvfølgelig også baggrunden for forslaget om de differentierede bøder. Så den store virksomhed får altså i fremtiden en højere bøde end den lille virksomhed. Det er også sund fornuft, og det giver en bedre sammenhæng i tingene.

Jeg kvitterer for de fremførte bemærkninger her ved førstebehandlingen af lovforslaget, og jeg ser meget frem til, at vi kan få implementeret og gennemført den her lovændring, så vi kan sikre, at der er mulighed for både vækst og varig velfærd rundtomkring på de danske virksomheder.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.