Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 133:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Forenkling af bødesagsprocessen).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 09.02.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Karsten Nonbo som ordfører for Venstre. Værsgo.

Og der er fortsat ro i salen i begge sider! Er det lydforholdene, det er galt med, eller hvad er det? Jeg beder om, at der er ro i salen. Det er lettere at høre, hvad der bliver sagt nede fra den side af salen end fra talerstolen, og det burde være omvendt.

Værsgo, hr. Karsten Nonbo.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, om ikke også det er det bedste, men jeg skal i hvert fald gøre, hvad jeg kan.

Det lovforslag, som vi behandler nu, er et meget længe ventet og savnet lovforslag, og det gør op med den lidt barnepigeagtige mentalitet, lidt laden stå til-mentalitet, der har været i mange år på området. Men nu kan der virkelig spares ressourcer hos især domstolene, men også hos politiet.

Indtil nu har det været sådan, at der er blevet ekspederet 100.000 af den type sager om året, hvor man har fået en bøde, altså er blevet stoppet og sigtet, det kunne være for en færdselslovovertrædelse, en hundesag, eller det kunne være for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø osv. Kun i en tredjedel af de sager har den sigtede betalt bødeforlægget, fordi han erkendte forseelsen. Så når man ikke har betalt sit bødeforlæg, er det sådan, at sagen går fra politiet til retten, hvor man skal kopiere den i tre eksemplarer. Man skal beramme et retsmøde, man skal skrive ud til den samme sigtede, at han nu har mulighed for at komme i retten og få sin sag behandlet der. Det gør han så heller ikke. Så skal man senere skrive ud til ham, at han nu har fået en udeblivelsesdom. Alt sammen bare fordi vedkommende ikke gider røre sig overhovedet.

Nu bliver det sådan, at man med den nye lov selvfølgelig får sit bødeforlæg, men der vil på bødeforlægget stadig væk stå, at man har mulighed for at få sagen for retten. Den mulighed skal være der, vi har jo stadig væk retssikkerhed her i landet. Men hvis man bare lader stå til og ingenting gør – mange gange er det jo, fordi man samtykker i forbindelse med den sigtelse, der er rejst over for en – vil man nu direkte få en udeblivelsesdom. Det vil sige, det faktisk er en dommerfuldmægtig, der kan ekspedere alle de her sager, uden at de bliver berammet i retten, og uden der skal bruges så meget ekstra arbejde på dem. Og det er altså rigtig, rigtig godt, for så kan man bruge tiden på sager, der kræver mere retssikkerhed, sager, der er lidt større. Så her kan der virkelig spares administration, især hos domstolene.

Når jeg siger, der overhovedet ikke bliver gået på kompromis med retssikkerheden, er det jo, fordi man, som jeg nævnte, har muligheden for at gøre ophævelser og så få sagen i retten, som man hele tiden har kunnet, hvis man vil have det. Der kan jo så ske det, at man har været uheldig, at man har købt en jordrundrejse på 3 måneder, 1 uge efter man er blevet stoppet og således ikke har fysisk mulighed for at være hjemme og se bødeforlægget komme, og så vil der, når man 3 måneder senere kommer hjem, ligge en udeblivelsesdom. Men så er der stadig væk den kattelem, at man kan tage sin udeblivelsesdom, gå ned i retten eller skrive til retten og dokumentere, at man f.eks. har været væk i 3 måneder eller været syg i 3 måneder, og så er der stadig væk mulighed for, at man kan få omberammet sin sag, således at man får den behandlet i retten.

Så alt i alt er det et rigtig, rigtig godt lovforslag, der kommer fra Justitsministeriet her, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det får hundrede procent opbakning fra alle Folketingets partier. Venstre kan i hvert fald støtte det.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Det er først fru Line Barfod.

Jeg synes jo, det er lidt voldsomt at tale om barnepigementalitet, når vi snakker om retssikkerhed og om, hvordan vi skal sikre borgernes retssikkerhed. Det er rigtigt, at mange af os ikke har problemer med at forstå det, når vi får et brev, men der er altså en del mennesker, som har det meget svært med rudekuverter. Der er en del mennesker, der har svært ved at læse, hvad der står i de breve, som de får fra det offentlige, og vi har jo også i de senere år haft stigende problemer med dårlig postaflevering.

Derfor vil jeg høre, om Venstre er indstillet på, at vi under udvalgsarbejdet ser på de indvendinger, der er kommet fra Institut for Menneskerettigheder og fra Den Sociale Retshjælp, om, at vi bliver nødt til at se på, hvordan man får bedre adgang til at få genoptaget sagen. Vi har jo også et stigende antal identitetstyverier, som også kan give problemer med nogle af de her sager. Så jeg vil høre, om Venstre er indstillet på, at vi skal se på at forbedre mulighederne for genoptagelse af sagerne.

Ordføreren.

Jeg vil sige det på den måde, at hvis man har problemer med rudekuverterne, har man formentlig også problemer med den efterfølgende indkaldelse til retten og vil heller ikke reagere på den. Der er i hvert fald meget, der tyder på, at det problem ikke bliver løst med det her.

Fru Line Barfod har da en pointe i, at der kan være nogle, vi kan hjælpe bedre, for der er ikke nogen tvivl i mit sind om, at de, der føler sig uretfærdigt sigtet, skal have adgang til at bruge rettens vej. Så det er ikke der, at der overhovedet skal ske nogen ændringer, og kan vi lave en lille forbedring, er det o.k. med mig.

Der, hvor det epokegørende skal være, er jo, hvor 60.000 om året lader hånt om det, selv om de både kan læse og skrive. De kan i hvert fald udfylde alle ansøgningsskemaer, når det gælder om at få penge til sig selv. Det er dem, vi skal have fat i, så de ikke bare kan lade stå til. De gør det jo, fordi de kender procedurerne. De ved, at hvis de ikke reagerer på bødeforlægget, kommer der en indkaldelse til retten, og hvis de ikke reagerer på den, kommer der til sidst det, som det ender med, og så har de fået rabat og henstand uden at skulle betale renter.

Fru Line Barfod.

Det er muligt, at hr. Karsten Nonbo har set en videnskabelig undersøgelse af, hvem det er, der ikke reagerer, og som ender med at få en udeblivelsesdom, og hvem der ellers får sociale ydelser og andet. Jeg har ikke set en sådan undersøgelse, så jeg vil ikke begynde at udtale mig om, hvem der udgør den store gruppe af dem, der får udeblivelsesdomme.

Men jeg ved, at en del af dem, der får de her problemer, er socialt udsatte, og der har Den Sociale Retshjælp jo sendt et papir om den ordning med, som de har lavet i Århus, som der, så vidt jeg har forstået, har været stor succes med i Århus. Derfor vil jeg også gerne høre, om Venstre vil være med til at se på, om vi skal forbedre de muligheder der, som Den Sociale Retshjælp har påvist at der er for at hjælpe nogle af de socialt udsatte, for at give dem en tillid til, at der her er en retshjælp, hvor de kan komme og få hjælp, og hvor de også kan få en bedre service i forhold til de offentlige myndigheder, fordi Den Sociale Retshjælp samtidig sørger for at få dem til at se på, om der skal ske inddrivelse via SKAT, eller om de har mulighed for betale, eller hvordan det ser ud.

Ordføreren.

Det tilkendegav jeg allerede sidst, fru Line Barfod spurgte, så vi vil gerne se på, om der er noget, der kan forbedres der. Jeg siger bare, at vi skal passe på med at tro, at vi løser et problem, som vi ikke løser. Det der med bare at sige, at selv om de ikke reagerer på bødeforlægget, reagerer de på resten, er nok lige der, vi har problemet med dem.

For at mildne fru Line Barfods sind kunne jeg lige så godt have sagt EU-støtten som sociale ydelser, for det er hele vejen rundt. Det er overhovedet ikke socialt bestemt, om man lader hånt om en bøde, hvis man erkender forseelsen. Det er hele spektret fra høj til lav.

Så er det fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg blev i går en lillebitte smule i tvivl om, hvad ordføreren mente, da jeg på DR Nyheder læste, at hr. Karsten Nonbo med et nyt lovforslag ønsker at gøre kort proces: Man får 14 dage til at betale bøden, ellers falder hammeren, og man bliver dømt. Så kan de efterfølgende se på deres lønseddel eller andre steder, at nu har staten kradset pengene ind. Det siger hr. Karsten Nonbo. Jeg er i tvivl om, om Venstre ønsker, at der fremsættes et nyt lovforslag, eller om det er det her lovforslag, ordføreren mener dækker det ind?

Det, jeg gerne vil spørge til, er det med, at man nu siger, at man får 14 dage til at betale bøden. Altså, der står jo i lovforslaget, at man har mindst 14 dage fra den dato, hvor bødeforlægget er sendt til den pågældende, og så skal domstolene jo have noget tid til at behandle sagen, og så vil der jo gå yderligere tid, inden bødebeløbet bliver indkrævet. Er det rigtigt forstået, eller ønsker Venstre, at der bliver fremsat et nyt forslag?

Ordføreren.

Jeg kan berolige fru Julie Skovsby med, at fru Julie Skovsby har forstået det, som hun har læst, rigtigt. Somme tider skal tingene jo gå ret hurtigt i DR, og det hele skal klares inden for 10 sekunder. Det er ikke mig, der har skrevet det der. Jeg har måske sagt »eksempelvis 14 dage« om, hvad der står på bødeforlægget. Men der står helt klart i lovforslaget her, at det er den dato eller det tidsrum, der er angivet bag på bødeforlægget. Så det der med de 14 dage er jo ikke noget, der står i det her lovforslag. Det er vi vel enige om.

Hvad der er blevet ud af det i pressen, har jeg godt set. Der har man taget det laveste varsel, og så har man sprunget mellemleddene over og sagt, at så er det derefter udpantning. Men det er jo det her med, at når man vil presse alle nyhederne ned på 10 sekunder, ryger der et ord som f.eks. og nogle andre ord ud. Men det, fru Julie Skovsby læser i lovforslaget her, er det, der er gældende. Jeg må sige sådan rent vejledningsmæssigt, at i forhold til det, der står i pressen, så er det det, der står i lovforslaget, der er det mest rigtige.

Fru Julie Skovsby.

Jeg er rigtig glad for, at det er sådan, det forholder sig, for jeg kunne ikke forstå, hvis Venstre skulle være uenig med justitsministeren. Så det er jeg bare rigtig glad for, og jeg vil også godt takke for, at ordføreren udtrykkelig sagde, at det skal forbi en dommer. Tak for det.

Tak til hr. Karsten Nonbo som ordfører. Så er det fru Julie Skovsby som ordfører for Socialdemokratiet.

Forslaget, som vi behandler i dag, omhandler en forenkling af bødesagsprocessen. Helt konkret vedrører forslaget de bødesager, som kan betegnes som simple bødeforelæg, i hvilke der ikke medvirker lægdommere. Lovforslaget vil uden tvivl føre til en hurtigere bødesagsproces i de sager, hvor der i dag afsiges en udeblivelsesdom ved et møde i retten, idet lovforslaget giver domstolene mulighed for at afsige udeblivelsesdomme i sager, hvor der er udstedt et bødeforelæg, uden afholdelse af et retsmøde, hvis tiltalte ikke udtrykkeligt har anmodet om at få sagen behandlet i netop et retsmøde. Ligeledes vil forslaget endvidere medføre en bedre og mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne hos anklagemyndigheden og domstolene, særlig fordi den foreslåede ordning betyder, at der fremover ikke skal reserveres retslokaler og afholdes retsmøder med tilstedeværelse af både en dommer og en anklager i sager, hvor tiltalte ikke ønsker at møde op.

For os Socialdemokrater er det altafgørende for vores støtte til forslaget, at princippet om, at alene domstolene kan pålægge strafansvar i sager, hvor den pågældende ikke erklærer sig skyldig, fastholdes – eller som Dommerfuldmægtigforeningen skriver i deres høringssvar, at det af retssikkerhedsmæssige årsager er afgørende, at det altid er domstolene, der træffer afgørelse i bødesager, herunder afgørelse på baggrund af, at der er indtrådt udeblivelsesvirkning, og uafhængigt af om det er sket efter manglende reaktion på et brev eller efter manglende fremmøde til et retsmøde.

I bemærkningerne til forslaget bliver vi præsenteret for tre forskellige modeller, og her er det vigtigt for mig at understrege, at model et og model tre er fuldstændig uacceptable. Jeg er meget enig i Justitsministeriets argumentation for, hvorfor disse modeller ikke er brugbare. Ligeledes er jeg tilfreds med, at det med lovforslaget forudsættes, at der på samme måde, som tilfældet er i dag, for så vidt angår indkaldelse til retsmøder, vil blive anlagt en meget lempelig vurdering, hvis tiltalte oplyser ikke at have modtaget bødeforelægget. Det er især vigtigt af hensyn til den bekymring, som blandt andre Landsforeningen af Forsvarsadvokater rejser i deres høringssvar, nemlig at mange sigtede lever under boligforhold med mindre faste adresser, og at der selv med korrekt adressering kan være problemer, idet postvæsenet jævnligt fejlafleverer breve.

Med hensyn til en revisionsklausul i lovforslaget har jeg bemærket, at Justitsministeriet har tilkendegivet at følge området og virkningen af lovændringen. Endelig vil jeg nævne, at Dansk Industri i deres høringssvar skriver, at vi bør overveje at udvide fristperioden fra de foreslåede 2 uger til 4 uger. Da forslaget indebærer en frist på mindst 14 dage fra den dato, hvor bødeforlægget er sendt til den pågældende, kan vi jo tage den overvejelse med i det videre udvalgsarbejde. Med de ord ser jeg frem til det videre udvalgsarbejde.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg ville høre, om Socialdemokraterne har set på den henvendelse, der er kommet fra Den Sociale Retshjælp. Jeg vil høre, om man, ud over de ting, ordføreren nævnte vi skal se på under udvalgsarbejdet, også er indstillet på at se på mulighederne for genoptagelse af sagen, hvis en person har fået en udeblivelsesdom. Er man indstillet på at se på, at vi skal udvide mulighederne for retshjælp, så der kunne komme en ordning som den, Den Sociale Retshjælp har fået gennemført i Aarhus for de socialt udsatte, i langt flere byer? Vi kunne lave et mere opsøgende arbejde for socialt udsatte, altså med at udbrede viden om, at der eksisterer den her mulighed for at kunne få noget hjælp og rådgivning.

Ordføreren.

Ja, jeg har set henvendelsen fra Den Sociale Retshjælp, og der er også overvejelser, som jeg var lidt inde på i min ordførertale, nemlig det her med, at der vil blive anlagt en meget lempelig vurdering, ligesom det er tilfældet i dag i forbindelse med modtagelse af indkaldelse til at møde i retten. Jeg synes, at det er meget, meget vigtigt, at det ikke blot bliver de samme regler, som gælder i dag, men at også praksis bliver den samme. Så det er jeg meget åben over for, ligesom også spørgsmålet om at yde en bedre retshjælp efter min mening skal tages med. Og en særlig bemærkning om at gøre bødeforelægget og den vejledning, der vil følge med der, til meget mere klar tale skal med, så flere borgere får mulighed for at forstå, hvad det egentlig er, der helt præcis bliver skrevet.

Den Sociale Retshjælp nævner også andre tiltag, som kan være meget interessante at få med.

Så siger jeg tak til fru Julie Skovsby, og så er det fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo sådan, at når jeg sidder og forbereder mig til sådan en sag her, sidder jeg normalt og skriver en tale, og nu har de to tidligere ordførere pænt gennemgået hele sagsforløbet, så det tror jeg at jeg vil undlade at gøre.

Jeg vil dog komme med en bemærkning. Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at ud af de sager, der var i 2009, var det i ca. 80 pct. af sagerne, at man kunne have sparet – kan man sige – de omkostninger, der er ved at reservere et retslokale og have en dommer og en fra anklagemyndigheden siddende. Det synes jeg i hvert fald er væsentligt, i forhold til at det her forslag jo er et spørgsmål om at bruge ressourcerne bedre, hvilket vi nok alle sammen går ind for, især i krisetider.

Så vil jeg prøve at komme fru Line Barfod i forkøbet, for jeg har også læst henvendelsen fra Den Sociale Retshjælp, og jeg synes faktisk, at noget af det, der er interessant, og som jeg synes er væsentligt, jo netop er, at når der fremsendes en bøde, skal man for at kunne forstå bøden altså kunne de her koder fra politiet, så selv Den Sociale Retshjælp har været nødt til at få en liste over alle de koder, så de ved, hvad folk får bøder for. Jeg synes, at det er væsentligt, at når der fremsendes en bøde, og hvis vi gør det her til en forenklet proces, skal det også være sådan, at folk forstår, hvorfor de får bøden. Det må være rimeligt. Hvordan man gør det i praksis, er der andre, der må klare, men jeg synes, at det vil være en god ting at gøre.

Jeg vil også godt sige, at ideen om det her centrale register – jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt – er god, således at man, når man sidder i Den Sociale Retshjælp eller andre steder og skal hjælpe folk, der har problemer, og som ikke kan overskue det her, kan gå ind ét sted og se, hvad vedkommende har liggende af bøder, frem for at man, som det er nu, som Den Sociale Retshjælp skriver, er nødt til at ringe rundt til samtlige politikredse og spørge, om der ligger nogle bøder til den pågældende person, for ellers kan man ikke få et overblik. Det er i hvert fald nogle af de bemærkninger, de har gjort, og jeg synes, at det er værd at tage med i det udvalgsarbejde, der kommer, men vi kan i hvert fald støtte forslaget her fra Dansk Folkepartis side.

Tak. Det medførte ingen ønsker om korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

Jeg tror også, at vi her kan effektivisere processen – det er ikke kun ved domstolene, man kan det – for talerne bliver jo kortere og kortere, fordi alle tingene er sagt.

Man overordnet vil jeg sige, at vi jo har haft en domstolsreform, og selv om der stadig væk er bøvl med sagsbehandlingstiderne, som er utrolig lange, er det vigtigt at sige, at domstolene faktisk er blevet mere effektive, og de får afsluttet flere sager. Men derfor kan man selvfølgelig altid kigge på, om der kan laves yderligere tiltag, som nedbringer sagsbehandlingstiderne og gør, at ressourcerne bruges rigtigt.

Jeg kan faktisk forstå på nogle af høringssvarene, at man selv har fundet nogle processer for at effektivisere lige præcis bødesagerne. Man kan jo aldrig være uenig i, synes jeg, at der laves regelforenkling som led i afbureaukratisering, når der også tages hensyn til retssikkerheden, og jeg kan forstå, at det er et synspunkt, som de fleste tilslutter sig. Men der er ikke enighed, konstaterer jeg også, mellem byretterne. De er sådan cirka delt i to lige store lejre, med hensyn til om det her rent faktisk medfører, at man kommer til at bruge færre ressourcer. Derfor vil jeg også godt sige, at jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at vi har en vis overvågning af det her lovforslag.

Under udvalgsarbejdet vil jeg prøve at se, om vi kan afklare, om vi skal stille et ændringsforslag om, at der skal være en egentlig evaluering – det er fint, at Justitsministeriet har tilkendegivet, at man vil følge det her – så vi får en hurtig og grundig evaluering af, hvordan det her faktisk er spændt af i de enkelte retskredse.

Princippet om, at man kan genoptage sagen, kan jeg se at man også tager hensyn til, eller man ændrer ikke ved reglerne. Det er stadig væk muligt, og det er også stadig væk domstolene, der tager sig af den her opgave, så derfor skulle retssikkerheden være i orden.

Men også jeg vil gerne komme fru Line Barfod i forkøbet, for jeg synes også, at vi skal kigge på retshjælpen, og jeg ved jo, at der er nedsat en retshjælpskommission, som jeg håber og forventer at der kommer noget godt ud af. Med hensyn til genoptagelsesreglerne, så lad os se på dem. Det kan godt være, at der er nogle ting, der kan gøres bedre. Jeg synes altid, vi skal passe på, at borgerne har den fornødne retssikkerhed. Vi ved jo alle sammen, at nogle af de mennesker, som får bøder – ikke dem alle sammen – måske ikke er guds bedste børn, og de har ikke så ordnede forhold som os andre og vil måske i en eller anden grad komme i klemme med det her lovforslag.

Så vil jeg bare sige til Venstres ordfører, at det vender sig lidt i mig, når man siger, at de her mennesker ikke gider røre sig, at der er barnepigementalitet osv. Jeg tror helt sikkert, at der er nogle mennesker, som lader stå til, når de får de her bøder, men jeg tror faktisk også, at der er rigtig mange af dem, som får bøderne, som har så meget rod i deres liv, at det simpelt hen er årsagen til, at de ikke magter at møde op.

Med de ord vil jeg slutte. Jeg vil sige, at vi er positive, men vi vil gerne have, at det her lovforslag bliver overvåget nærmere.

Tak. Det affødte en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Sådan kan vi jo have forskellige holdninger. Det er rigtigt, at begge kategorier findes, men der er så stor en procentdel af de her mennesker, der absolut godt ved, at de skal betale den bøde i sidste ende, medmindre de får sagen i retten, hvad de jo stadig væk kan få.

Grunden til, at jeg bad om ordet, var egentlig, at jeg gerne som en slags serviceydelse ville sige, at det her lovforslag rent faktisk er ændret i forhold til de høringssvar, der foreligger, således at man kan sige, at dem, der er kommet med lidt kritik i høringssvarene, faktisk har fået deres vilje. I det oprindelige lovforslag var det sådan, at man alligevel skulle sende sagen til retten, og så skulle retten skrive ud til borgerne og spørge, om de ville vedtage bøden, og det var lidt molboagtigt, kan man sige. Det var det, der var nogle der protesterede over, og de, der protesterede, havde i mine øjne klart ret, og det er lovforslaget blevet rettet ind efter. Så jeg tror ikke, at der er brug for egentlig lovovervågning, for det er et godt snit, der er lagt nu.

Ordføreren.

Altså, jeg noterer mig, at der ikke er enighed blandt byretterne om, hvorvidt det her faktisk giver nogle ekstra ressourcer og gør processen hurtigere og mere enkel, og derfor synes jeg faktisk, at vi skal holde øje med det. Jeg synes, det er i den bedste hensigt, for vi skal være sikre på, at vi bruger ressourcerne ordentligt – de er knappe, og vi har i forvejen rigtig lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Jeg er meget enig i, at hvis vi kan hjælpe til i den proces, skal vi endelig gøre det, for den sagsbehandlingstid skal ned.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Næste ordfører er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

For mig som konservativ er det vigtigt, at vi til stadighed ser på, om der er nogle ting, nogle processer, vi kan gøre nemmere og enklere. Kan vi lave nogle forenklinger her, skal vi gøre det, men det er også lige så vigtigt for mig som konservativ at understrege, at det selvfølgelig ikke må være på betingelse af eller på bekostning af, at der bliver skruet ned for retssikkerheden. Retssikkerheden skal selvfølgelig være til stede, når vi gør det her, og den retssikkerhed er til stede, for det er stadig væk sådan, at det er domstolene, der i sidste ende træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende borger skal have den pågældende bøde eller ej. Så retssikkerheden bliver bevaret, samtidig med at vi laver en forenkling i systemet, og derfor er det her lovforslag et rigtig godt lovforslag.

I dag skal politiet sende bødeforelæg ud, skal sende rykkere ud, gøre opmærksom på, at sagen nu overgår til domstolene; domstolene skal skrive til den pågældende borger, at der nu vil blive holdt et retsmøde; der skal reserveres et retslokale; dommeren skal være til stede, skal have set sagerne igennem; der skal være en anklager, der har forberedt de pågældende sager – og når man så sidder nede i retten, møder der måske en tre-fire stykker op ud af 100 tilsagte.

Det er i den grad spild af systemets tid. Det er muligt, der er nogle få af de her mennesker, som slet ikke har fundet ud af, hvad det her går ud på, og for deres vedkommende er der jo ingen forskel på, om tilstanden er som i det her lovforslag, eller om tilstanden er, som den er i dag, men der er en meget meget stor del, som har den der laissez faire-holdning, at det jo er ligegyldigt, fordi der ingenting sker ved det. Det eneste, man får, er henstand med den bøde, man under alle omstændigheder skal betale, f.eks. for den færdselsforseelse, man har begået. De sidder godt tilbagelænet og er fuldstændig iskolde over for, at systemet bruger i tusindvis af kroner på den her sag, og den dag, hvor det så kommer til et retsmøde, hvor de ikke møder op og får en udeblivelsesdom, og der så kommer en meddelelse om, at de altså nu skal betale, at de nu har fået dom for at gøre det, ja, så betaler de bare. Så har de måske trukket kreditten i adskillige måneder, måske et år, inden de skal betale pengene, og det er ikke fair, at der er nogle, der sidder og spekulerer i systemet på den måde.

Derfor er det godt, at vi nu strammer op og siger, at politiet sender et brev. Deri står der, at hvis man er uenig og ønsker sagen prøvet ved domstolene, skal man sige til. Ellers overgår sagen automatisk til domstolene, og ved domstolene bliver man ikke indkaldt til et retsmøde, medmindre man har bedt om det, men der vil stadig væk være en dommer, der sidder og kigger sagerne igennem og ser, om formalia er i orden. Er sagen vel belyst, og er der et grundlag at træffe beslutning på, så kan dommerne afsige en udeblivelsesdom, altså ikke en dom for, at man ikke er mødt op, men en dom, selv om man ikke er mødt op.

Det er et rigtig godt lovforslag og en god forenkling, og derfor støtter vi det fuldt ud fra konservativ side.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det hr. Manu Sareen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Det Radikale Venstre bakker også op omkring det her forslag. Som vi har hørt fra stort set alle andre, lægges der med lovforslaget op til at få en ordning, der giver domstolene mulighed for at afsige udeblivelsesdom i sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, uden afholdelse af et retsmøde, hvis de tiltalte altså ikke har anmodet om at få sagen behandlet i et fremtidigt retsmøde. Alt i alt handler det om at spare en masse ressourcer både inden for domstolene og for politiet.

Som Dansk Folkepartis ordfører skal heller ikke jeg gennemgå alt det tekniske, for det har vi hørt rigtig, rigtig mange gange, men jeg har lige lyst til at nævne, at vi – som der også er nogle der har været inde på – i Danmark har en gruppe af borgere, der er ressourcesvage og socialt udsatte, og som ikke har det samme forhold til deres post, som de fleste andre har. Det bliver selvfølgelig også oplyst i nogle af høringssvarene, bl.a. fra Den Sociale Retshjælp, som vi har hørt.

De mennesker risikerer muligvis at komme i klemme. Jeg kender ikke antallet, og det står der heller ikke rigtig noget om, men det virker, som man kan læse i høringssvarene, som om det alligevel er en gruppe, man er nødsaget til at forholde sig til. De kan komme i klemme, ikke nødvendigvis fordi de ikke ønsker en retssag, men fordi de ikke får vedkendt sig deres bøder, og derfor håber jeg i lighed med andre, at vi i det videre udvalgsarbejde kan blive enige om en eventuel revisionsklausul, som Domstolsstyrelsen også efterlyser. Hvis vi ikke kan det, har jeg også noteret mig, at Justitsministeriet i sit høringssvar siger, at man er villig til selvfølgelig at justere lovgivningen, hvis der er nogen, der kommer i klemme, og det vil vi selvfølgelig også følge nøje og opfordre til, så der kan være den tryghed. Men alt i alt er det et rigtig godt forslag.

Tak til hr. Manu Sareen. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi enige i, at man selvfølgelig skal se på, hvor man kan effektivisere henne i systemerne. Der er ingen grund til at bruge ressourcer på noget, som er overflødigt, men omvendt skal det jo, når vi snakker om domstolene, vejes op imod retssikkerheden, og vi er noget usikre på, om man har ramt den rigtige balance i det her forslag. Derfor støtter vi også SF's overvejelser om, at vi skal have en egentlig evaluering af, hvordan det her lovforslag kommer til at virke, så vi kan se, om der er nogle borgere eller virksomheder, der kommer i klemme. Og vi vil lige afvente de svar, vi får under udvalgsarbejdet, før vi tager endelig stilling til, hvordan vi vil stemme til lovforslaget.

Jeg kan sagtens forstå, at når man ser, hvor mange bøder der bliver givet, hvor der bare ikke er nogen, der møder op i retten, og hvor der bliver afsagt en udeblivelsesdom, lyder det mest fornuftigt at lave det system, der her er lagt op til, men der er nogle grupper, som vi skal finde ud af hvordan vi bedst muligt sikrer.

En gruppe er de socialt udsatte, som Den Sociale Retshjælp gør opmærksom på. Jeg mener, at vi skal lytte meget til det, de siger, og se på det samarbejde, som de har fået i Aarhus med politiets bødekontor. Vi kunne se på, om det er noget, vi kunne udbrede til resten af landet, og om vi kunne lave noget ekstra støtte til retshjælpsordninger andre steder og også lave noget opsøgende arbejde, så socialt udsatte kunne blive opmærksomme på den mulighed for at få råd, vejledning og hjælp. Det ville også være en aflastning af politiets og SKATs arbejde med inddrivelse.

Det andet er det her med en bedre mulighed for at få genoptaget sagerne. Der er nogle mennesker, der faktisk ikke mener, at de er skyldige, når de får en bøde. Vi har indtil nu mest snakket om det, som om alle, der får en bøde, også er skyldige, men dels sker der jo fejl, dels kan der være nogle, der er uenige, og som skal have ret til at få sagen prøvet ved retten, og dels sker det nogle gange, at posten ikke når frem eller når frem til nogle andre end dem, der egentlig skulle have haft den. Derfor er der altså vigtigt for os, at der bliver en god mulighed for at få genoptaget sagen.

Der er et stigende antal identitetstyverier, hvor man også kan risikere at et bødeforelæg ikke når frem til den rigtige. Også her skal vi have sikret, at der rent faktisk er mulighed for at få genoptaget sagen. Derfor mener jeg, at vi skal se på, hvordan vi får det gjort meget klart og tydeligt i lovforslaget.

Så vil jeg gerne spørge til noget, vi ikke har været inde på endnu, nemlig hvad det får af konsekvens i andre sammenhænge. Hvis der bliver afsagt en udeblivelsesdom og man bliver dømt skyldig, bliver man jo anset for at være skyldig. Hvad kommer det til at betyde i erstatningssager og andre sager, hvis folk så der møder op og siger, at de ikke er skyldige?

Jeg har stillet et spørgsmål til justitsministeren i en konkret arbejdsskadesag, hvor en virksomhed har accepteret et bødeforelæg, men senere under den civile erstatningssag benægter, at de er skyldige og dermed slipper for at betale arbejdsskadeerstatning. Her er det altså den borger, der er kommet til skade, og som virksomheden skulle have en bøde for at skade, der kommer i klemme.

Jeg mener, at vi her skal se på, hvad konsekvenserne bliver af det her system, hvis der er flere sager, hvor borgere og virksomheder ikke får prøvet sagen ved domstolene og derfor ikke får en domstolsafgørelse af, om de er skyldige eller ej. Kommer det så til at betyde, at der er nogle borgere i erstatningssager, som vil miste den retsstilling, som de ellers ville have haft?

Så der er nogle ting, som vi mener at man skal se på, og når vi har fået svarene fra ministeren, tager vi stilling til, hvordan vi stemmer til forslaget.

Tak til fru Line Barfod. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for en overvejende særdeles positiv modtagelse af lovforslaget. Jeg har lyttet til bemærkningerne og kan også høre, at der er nogle ting, vi skal have drøftet i udvalget og måske få afklaret. Men jeg synes, det er en god nytænkning, der ligger i det her forslag.

Flere af ordførerne har i virkeligheden gennemgået, hvad forslaget går ud på, og tanken er jo simpelt hen, at vi skal forenkle, at vi skal udnytte ressourcerne bedre i domstolene, men vel at mærke uden at det går ud over retssikkerheden. Det er naturligvis noget, vi alle sammen er optaget af. Der skal være retssikkerhed, også i disse sager, men der er på den anden side ikke grund til, at vi bruger flere ressourcer end nødvendigt, herunder har retslokaler stående tomme i forventning om, at der muligvis bliver behov for at bruge lokalet, hvis vi på en enkel administrativ måde kan få afklaret inden, at der ikke er brug for at bruge lokalerne. Så der er mulighed for at få en mere effektiv ekspedition af andre sager i vores domstole. Det er også en styrkelse af retssikkerheden, at domstolene kan fungere effektivt, og at andre sager så kan ekspederes hurtigere igennem systemet til gavn for alle involverede parter.

Vi gennemfører så en ordning, der betyder, at det i bødeforlægget angives, at den pågældende, hvis bødeforlægget ikke vedtages, uden yderligere varsel kan blive dømt for den lovovertrædelse, som bødeforlægget angår, medmindre den pågældende inden for den frist, der er fastsat i bødeforlægget, anmoder om, at sagen bliver behandlet i et retsmøde, for så bliver den selvfølgelig det. Men hvis modtageren af bødeforlægget hverken vedtager bødeforlægget eller anmoder om et retsmøde, vil retten uden selv at rette henvendelse til den tiltalte forinden kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis ikke der er omstændigheder, der taler imod det. Domfældte har selvfølgelig mulighed for at få sin sag genoptaget, hvis man kan godtgøre at have været forhindret i at anmode om et retsmøde, eller hvis bødeforlægget ikke rettidigt er kommet til vedkommendes kundskab.

Som sagt vil det have en række positive virkninger for udnyttelsen af ressourcerne i domstolene. Vi får så at sige mere for pengene, og det synes jeg er vigtigt. Vi har jo så valgt en model, der betyder, at princippet om, at alene domstolene kan pålægge strafansvar i sager, hvor den pågældende ikke erklærer sig skyldig, bliver fastholdt. Der er så flere, der har været inde på, at der har været flere modeller fremme – tre modeller er nævnt i lovforslaget – men vi har altså valgt den model, hvor det er domstolen, der pålægger strafansvaret i sidste ende.

Jeg ser frem til et positivt og konstruktivt arbejde i udvalget med den her sag og vil selvfølgelig være til rådighed for besvarelse af spørgsmål.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget.

Det er vedtaget.