Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Affaldshierarki, nationale affaldshåndteringsplaner og nationale affaldsforebyggelsesplaner).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 12.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

I mange, mange år har det været sådan, at man har opfattet affald som noget, der bare skulle væk, stuves af vejen, og som var en belastning for miljøet og for samfundet i det hele taget. Det er klart, at affald kan være et problem, men igennem de sidste mange år har det været sådan, at affald faktisk er blevet nyttiggjort på forskellig måde, bl.a. til energiforbrug, men også nyttiggjort, sådan at man enten har genbrugt noget af affaldet eller taget nogle af elementerne i affaldet og nyttiggjort dem til andre formål. Det er jo en god måde at bruge affald på, nemlig at opfatte affald som en værdi og ikke bare som noget, der skal smides et eller andet sted hen, og som er en stor belastning.

Man taler ofte om, at vi skal have nedbragt mængderne af affald. Ja, vi skal i første omgang have nedbragt mængderne af farligt affald og affald, der ikke kan nyttiggøres, så det bliver til energi. Selvfølgelig skal vi have styr på affaldet i det hele taget, og det er jo det, som det direktiv og lovforslag, som ligger her, går ud på. Vi skal nu lave nationale affaldshåndteringsplaner, og de bliver skrevet ind i miljøbeskyttelsesloven, sådan at man har nogle klare nationale planer for, hvordan man skal behandle affaldet. Den første nationale plan skal laves i 2013, og så skal kommunerne følge op i 2015.

Ud over at man skal lave en plan for affaldshåndteringen, er det også vigtigt, at man sætter ind med affaldsforebyggelsen, og det skal der så også laves planer for. Hvordan forebygger vi, at der kommer for meget affald, og at noget af det affald, som kommer, er farligt affald, som vi ikke kan bruge?

Det er de to hovedelementer, altså affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesplaner. Vi synes jo, det er godt, at man tager fat på de ting. Derfor kan vi støtte det her forslag.

Jeg siger tak til hr. Eyvind Vesselbo om lidt, for hr. Per Clausen har bedt om korte bemærkninger. Værsgo.

Jeg er jo enig med hr. Eyvind Vesselbo i, at det er rigtig godt, at vi nu får skrevet affaldshierarkiet ind i lovgivningen, og at vi også satser på affaldsforebyggelse, men jeg kunne godt tænke mig, om hr. Eyvind Vesselbo kunne fortælle mig, hvem Venstre mener skal stå for affaldsforebyggelsen. Altså: Hvem skal udføre det arbejde, der faktisk fører til, at vi forebygger affald, hvis det skal bevæge sig ud over bare at være en smuk tekst i en smuk lov?

Ordføreren.

Nu står det jo klart i lovforslaget, at det er miljøministeren, der er forpligtet til at udarbejde affaldsforebyggelsesplaner, og i de planer skal det selvfølgelig skitseres, hvad der er statens rolle, altså miljøministerens rolle, og hvad der er kommunernes og regionernes rolle i den her sammenhæng.

Hr. Per Clausen.

Men synes hr. Eyvind Vesselbo så ikke, det er et problem, at det af lovforslaget og af bemærkningerne til høringssvarene meget klart fremgår, at miljøministeren sådan set ikke har tænkt sig, at kommunerne skal spille nogen rolle?

Man kan sige, at dem, som står for affaldshåndteringen i dette land, sådan set ikke er tiltænkt nogen rolle i affaldsforebyggelsen, og derfor kunne man godt frygte, at det her ender med, at der er en hensigtserklæring på nationalt plan, som ikke får nogen som helst konsekvenser i praksis.

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Per Clausen har misforstået hovedelementerne i affaldshåndteringen og hele affaldssektorens rolle her, for det er jo kommunerne, der har myndighedsopgaven omkring affaldshåndtering, og de vil selvfølgelig også i den sammenhæng have opgaven med forebyggelse, altså affaldsmængdeforebyggelse. Så derfor har jeg svært ved at se, at hr. Per Clausen har en pointe der.

I øvrigt synes jeg, hr. Per Clausen skulle glæde sig over, at vi kommer længere frem i skoene omkring affaldshåndtering og affaldsforebyggelse. Så kan vi jo altid diskutere, hvordan de ting skal udmøntes, når det her er på plads.

Tak til hr. Eyvind Vesselbo. Så er det fru Mette Gjerskov som ordfører for Socialdemokratiet.

Vi synes grundlæggende, at det her er et rigtig godt forslag. Det gennemfører affaldsdirektivet, og det betyder, at vi simpelt hen får bedre styr på affaldshierarkiet, bedre styr på affaldsflowet, og det er vi godt tilfredse med.

Der er dog, synes jeg, i forbindelse med nogle af de mange høringssvar, vi har fået, rejst nogle spørgsmål, som jeg synes det ville være meget relevant at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet får drøftet og får drøftet med ministeren. For det første er der hele det her grundlæggende mål i Danmark om, at vi vil have afkoblet væksten i affaldsmængder fra væksten i samfundet. Det vil sige, at vi, selv om vi forbruger mere, ikke nødvendigvis skal have mere affald. Det har været et mål i mange, mange år, og som der også bliver, synes jeg, stillet et meget relevant spørgsmål om i forbindelse med høringssvarene, nemlig hvornår vi kommer til sagen. Den drøftelse vil jeg meget gerne have med ministeren.

Jeg vil også gerne have en drøftelse om de to forskellige affaldshierarkier, som bliver nævnt. Ministeriet har svaret i notatet med nogle begrundelser, men dem ville jeg gerne bede om at få uddybet.

Så synes jeg faktisk også, at det spørgsmål, som hr. Per Clausen rejser, om affaldsforebyggelsen, er relevant. KL har jo stillet nogle meget relevante spørgsmål om den kommunale affaldsforebyggelse og om, hvor kommunerne kan se deres rolle i forbindelse med at undgå for meget affald. Det vil jeg også meget gerne have drøftet.

Det her er en implementering, dvs. en gennemførelse af et EU-direktiv, men det er temmelig vanskeligt, synes jeg, at gennemskue i materialet, om der er dele af det her lovforslag, som ligger ud over direktivet. Altså, er det alene en ren gennemførelse og samtidig også en plan om gennemførelse af resten af direktivet, for det her er jo kun dele af det? Vi ved jo, at det her affaldsdirektiv kommer til om en måned at give os nogle gevaldige problemer i Danmark. Det er i al fald, hvad vi forventer. 12. december sker der det, at der bliver åbnet for at transportere affald over grænserne, og med de afgiftssystemer, vi har i Danmark, risikerer vi altså, at vi sender en masse affald til Tyskland. Det er det, der er sket i Norge. Det var helt tydeligt, at det var den problemstilling, man havde i Norge, og jeg synes faktisk også, at det er ret bekymrende, om vi vil komme til at stå over for den problemstilling i Danmark. Vi står jo med en klimaminister, som står og taler om, hvor vigtig biomasse er, og at vi skal importere biomasse fra f.eks. Canada, altså transportere det tværs over Atlanten. Hvis vi så samtidig tager vores egen biomasse og sender til Tyskland, fordi vi har nogle afgifter, som er nødt til at blive justeret, så synes jeg nok, vi har en lille bog, vi skal have kigget på sammen med ministeren.

Så på baggrund af de her spørgsmål vil jeg stadig væk sige, at vi støtter forslaget, vi vil gerne have en drøftelse, og jeg vil også meget gerne bede ministeren om at organisere en teknisk gennemgang i udvalget inden andenbehandlingen, sådan at vi kan få den direkte drøftelse af det her, som er et vigtigt område, men jo også er kompliceret og har rigtig mange interessenter. Der er mange – der er mange – i Danmark, som er interesserede i at hjælpe os af med affaldet, og det skal vi helst gøre på den bedst mulige måde.

Tak til fru Mette Gjerskov. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så er det hr. Ib Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag om affaldshierarkier er udsprunget af EU's nye affaldsdirektiv. Som jeg kan forstå det, er der tale om lovgivning, der nøje følger direktivet. Vi har derfor ikke deciderede kommentarer til lovforslaget med hensyn til implementeringen af direktivet, men kunne godt tænke os, at man også ser affald som en mulighed for at understøtte virksomheder, der er gode til at genanvende affald eller bortskaffe det ved f.eks. at bruge eller sælge det som råmateriale i produktionen. Der lægges f.eks. meget vægt på bortskaffelse og lidt vægt på, at affald også er en vare, som kan handles over landegrænserne. Vi har f.eks. virksomheder, som er førende inden for affaldssortering og -genanvendelse.

Hvorfor ikke støtte disse virksomheder, hvis vi f.eks. kan hjælpe dem med at tjene penge på at genanvende elektronikaffald, eller hvad det nu kan være? Omvendt kan vi have behov for at eksportere affald til andre lande, som er bedre til visse andre ting. Med andre ord: Man skal se affald som en ressource og ikke kun som en belastning. Det kræver selvfølgelig, at der skabes et marked, hvor vi giver plads til private virksomheder. Vi håber derfor, at ministeren vil tage disse hensyn, når der skal udarbejdes planer om affaldsforebyggelse og -håndtering.

Som erhvervsvenligt parti læser vi altid bemærkningerne om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet grundigt, og jo: Det vil medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Desto mere vigtigt er det så, at man med de nye affaldsplaner stimulerer opbygningen af et marked for private virksomheder, der kan genbruge og forarbejde affald. Det kan jo ende som en eksportsucces.

Så vil jeg godt nævne, at jeg håber, at ministeren vil se på de nye affaldsgebyrer, som vælter ind ad brevsprækken til virksomheder, der skal finansiere genbrugspladser. Tusindvis af små virksomheder, der aldrig har haft så meget som en papkasse til genbrugspladsen, bliver jo præsenteret for regninger fra få tusinde kroner til op til 20.000 kr. Vi får dagligt henvendelser om dette. Kommunerne kan ikke finde ud af at administrere fritagelsesbestemmelserne, eller også drukner virksomhederne i formularer, som de opgiver at udfylde. Det er ikke nok at rette et lille komma i bekendtgørelsen. Det er nødvendigt at få en anden ordning, så kun de virksomheder, der bruger genbrugspladserne, betaler. Det er vel et rimeligt krav.

Så synes jeg, at man i den her forbindelse også skal holde øje med, at affaldet ikke skal ende på landevejen, for det er der jo, kan man sige, ikke meget miljø i. I den forbindelse tænker jeg på de mange fjernvarmeværker, vi har, som kan komme til at stå i en situation, hvor de på grund af det her direktiv måske vil kunne stå uden at have affald nok. Det er i hvert fald ikke i forbrugernes interesse.

Så der er nok at arbejde med i det udvalgsarbejde, der kommer. Med disse ord skal jeg sige, at Dansk Folkeparti som udgangspunkt støtter lovforslaget.

Tak til hr. Ib Poulsen. Så er det hr. Steen Gade som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Forslaget er som beskrevet en gennemførelse af EU's nyeste direktiv på affaldsområdet, og der er en række ting, som jeg synes er forbedringer i Danmark, men der er også her en diskussion om, at det vigtigste i virkeligheden er, hvordan vi implementerer det.

Vi er positive over for at gennemføre direktivet. Det er vigtigt, at man stadig ser på affaldsforebyggelse. Når man diskuterer, at mængden skal ned, er det også vigtigt, at man har præciseret, at farlighed er vigtigt tema, at vi altså først og fremmest skal interessere os for at få de farlige elementer i affaldet bragt ned. Så der er nogle ting i direktivet, der er forbedringer.

Vi ønsker en mere ambitiøs gennemførelse af direktivet, hvor der er en større sammenhæng med ressourceeffektivitet, end jeg synes fremgår af forslaget. Og vi vil også gerne have nogle præciseringer, det kan være som ændringsforslag, men det kan altså også godt være som tilkendegivelser.

En af de ting, som kommer ind her, er, at når man skal lave affaldsforebyggende tiltag og der skal laves en national plan for dette – og det er et fremskridt, at vi skal have en sådan – kan jeg ikke forstå, at kommunerne ikke også skal have pligt og i hvert fald ret til at lave sådan nogle affaldsforebyggende tiltag og også dermed kunne få en økonomi, som gør, at det er muligt. Det er jo det, der er rejst af Kommunernes Landsforening, og som andre har været inde på. Og det mener jeg faktisk er noget vi må se på, for det er jo det, der gør, at det bliver effektivt og ikke bare til en plan i dyngen af planer.

Så synes jeg, at vi skal sikre, at ministeriet står stærkere på to områder. Det ene er, at målet er at lave en afkobling mellem vækst og affaldsmængde. Det er et fint mål, det er sådan noget, man holder taler om, men hvad sker der ude i virkeligheden? For at sikre det, mener jeg, at vi skal gøre det bundet for ministeriet, sådan at det er ministeriet, der får et tydeligt ansvar for den afkobling. Ellers mener jeg simpelt hen bare, at det er nogle ord, vi skriver, og som vi har skrevet de sidste 15-20 år i de her papirer om affald.

Det andet sted, hvor jeg mener at ministeriet skal have et klarere ansvar, er vedrørende det, der står om livscyklusvurderingerne. Det er godt, at der skal være livscyklusvurderinger, hvis man skal gå ned i hierarkiet, altså gå til en ringere behandling, end der står. Der er åbnet for, at man kan gå ind og nedgradere behandlingen af affald. Men for at det foretages ordentligt, må vi have en anden instans end kommunerne til at tage stilling til det.

Det må være sådan, at man i det mindste kan appellere en sådan afgørelse til Miljøministeriet, sådan at Miljøministeriet får en mulighed for at vurdere, om de her livscyklusanalyser er lavet videnskabeligt nok. I realiteten fuskes der rigtig meget med livscyklusanalyser. Og de er også svære at lave. Hvis man oven i købet skal tage det med, der foregår i andre lande, og som ministeren præciserer hun synes er godt, bliver det svært. Derfor vil jeg gerne have, at vi i hvert fald får en drøftelse af, hvordan vi sikrer, at kvaliteten er i orden, og at det er videnskabeligt dokumenteret, når man går ned i hierarkiet.

Så er jeg lidt optaget af, hvordan vi implementerer direktivets artikel 16 om mulighed for at begrænse overførsler over landegrænser. Det vil jeg egentlig bare gerne have at vi kigger mere på i udvalget. For jeg synes, at muligheden skal være der, det skal være tydeligt, og det skal ikke være en diskussion.

Til sidst siger ministeren jo i forbindelse med en lang række af høringssvarene, at det skal vi drøfte i forbindelse med fase 2 om affaldssektorens organisering. Ministeren vil sikkert om lidt sige til mig, at nogle af de her ting vil hun kigge på dér. Jeg mener, at vi skal tage i hvert fald nogle overordnede beslutninger i forbindelse med det her lovforslag, så vi har givet en ramme for den fase, for jeg mener, at vi er lidt bagefter med at få lavet den fase. I den sammenhæng kan man også sige, at vi i hvert fald også er bagefter med hensyn til at høre, hvordan ministeren har tænkt sig at løse det problem, som opstår den 12. december.

På den ene side skal vi jo ikke bare fjerne en affaldsafgift, som også har positive effekter. På den anden side skal vi heller ikke åbne for, at man får en utilsigtet eksport af affald til Sverige, som vel er det mest aktuelle – og ikke Tyskland, som andre har nævnt, men det kan måske være begge dele. Der imødeser jeg et initiativ fra ministeren og vil gerne have, at hun også i dag siger, hvordan hun har tænkt sig at håndtere den sag.

Tak til hr. Steen Gade, og så er det hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. I Det Konservative Folkeparti er vi meget optaget af, at vi i Danmark udnytter de ressourcer, som ligger i den bedste udnyttelse af de ganske store mængder affald, der bliver produceret i vores samfund. Og vi er naturligt optaget af, at disse mængder reduceres så meget, som det nu er muligt.

Forslaget, som er en del af EU's affaldsdirektiv, lægger op til, at der skal laves en handlingsplan for affaldshåndteringen, at der skal laves en plan for affaldsforebyggelse, og at der skal laves en plan for affaldshierarkiet. I mange år er en stor del af Danmarks affald blevet brændt. Det har været en billig og god energikilde, hvor man samtidig har løst et affaldsproblem og et energiproblem. Der vil fremover naturligt være behov for stadig at brænde en stor del af affaldet, men det vil også være naturligt i en tid, hvor vi oplever, at klodens ressourcer bliver mere og mere knappe, at man ser på den størst mulige genanvendelse af affaldet. Og her er det sikkert kun fantasien, der på sigt sætter grænser for mulighederne.

I Det Konservative Folkeparti ser vi frem til, at der skal udarbejdes en national politik på området, og vi håber, at der vil være bred – det synes jeg også vi kan høre i salen i dag – opbakning til implementeringen af denne politik, da ordningen, som det også er lagt op til, rækker langt ind i fremtiden.

Det er godt, at den nationale ordning skal indføres, før kommunerne skal løfte deres del af opgaven. Dette vil medføre, at der vil blive mulighed for at gennemføre ensartede regler for hele landet, hvilket naturligvis hilses velkommen.

Hvad angår forslagets del vedrørende affaldsforebyggelse, er det naturligvis det bedste mest muligt at undgå affald, og vi ser frem til, at der sættes et arbejde i gang med at udarbejde planer med den hensigt, at der bliver produceret mindst muligt affald. I den forbindelse vil jeg dog gerne pointere, at det er vigtigt, at der ikke stilles krav til erhvervslivet, som skævvrider erhvervslivets konkurrencevilkår med risiko for tab af arbejdspladser og valutaindtægter.

Affaldsforebyggelsen ligger efter konservativ opfattelse således bedst i et fælles EU-samarbejde, hvor der kan udarbejdes fælles standarder for emballering osv.

Hvad angår lovforslagets afsnit om affaldshierarki, ser vi det som noget positivt, at man aktivt går ind og bedømmer de forskellige affaldstyper og deres anvendelsesmuligheder.

Så vil jeg gerne kvittere for bemærkningerne om, at man måske tager en diskussion i udvalget om en nærmere præcisering af den opgavevaretagelse, som der jo er bred enighed om at vi skal have løst.

Alt i alt er det et rigtig godt forslag, som Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak til hr. Tage Leegaard. Så er det fru Erika Lorentsen fra Det Radikale Venstre som ordfører.

I Radikale Venstre mener vi, at nyttiggørelse af affald er rigtig vigtigt, og det er også godt at have nogle praktiske planer om, hvordan vi gennemfører det. Det er også vigtigt at forebygge affald, herunder især farligt affald. Jeg kan også tilslutte mig SF's bemærkninger i forhold til implementeringen af de her planer. Så lovforslaget trækker helt klart i den rigtige retning, og Radikale Venstre kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til fru Erika Lorentsen. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Der er ikke nogen tvivl om, at diskussionen om, hvordan vi skal håndtere vores affald, og hvordan vi skal forebygge mængden af affald, er en stor politisk debat både i Danmark og i EU, hvor der er meget store økonomiske interesser involveret. Og set i den sammenhæng er det fantastisk positivt, at det her lovforslag fastholder affaldshierarkiet og altså prioriterer affaldsforebyggelse som det vigtigste indsatsområde. Det er der, hvor der for alvor skal prioriteres med en indsats.

Desværre må vi jo så sige, at man, efter at man er nået frem til den meget, meget vigtige præcisering af, at affaldshierarkiet gælder, og at det skal gennemsyre vores politik, så går i gang med at lave en række undtagelser og diskussioner af, hvordan man kan omgå det her affaldshierarki. Det er nok der, hvor vi bliver en anelse betænkelige, fordi vi frygter, at det bliver endnu en erklæring, som ikke sætter sig igennem i praktisk politik.

Jeg skal sige, at jeg har bemærket, at miljøministeren sådan set har været ude at komme med nogle meget klare formuleringer i forhold til vigtigheden af at forebygge mængden af affald og reducere mængden af affald. Så det synes jeg sådan set man må kvittere for. Miljøministeren har godt nok på spørgsmål fra mig svaret, at det er der ikke noget nyt i, og at det har man altid gjort. Dertil vil jeg bare sige, at det er helt i orden, at ministeren er loyal over for sin forgænger og ikke praler af, at hun gør noget eller forsøger at gøre noget bedre, end hendes forgænger har gjort. Men der findes nu mange eksempler på diskussioner, vi har haft her i Folketingssalen, når spørgsmålet er stillet til tidligere ministre, som viser, at det med at prioritere affaldsforebyggelse som det vigtigste ikke nødvendigvis altid har været det, der har gennemsyret den danske regerings politik. Det er såmænd ikke mere end et års tid siden, at jeg fik at vide af en journalist, som har skrevet meget om det her, at det der med at snakke om affaldshierarki og affaldsforebyggelse var forældet, for det var alle fornuftige mennesker jo på vej væk fra. Nu kan man så konstatere, at slagsmålet i EU og i hvert fald også i første omgang i Danmark er faldet ud til fordel for at fastholde affaldshierarkiet.

Jeg synes også, at vi, hvis vi så lytter til nogle af de taler, der var fra Venstres og Dansk Folkepartis side, kunne høre, at der var mange forbehold og mange overvejelser om alle de andre hensyn, man skulle tage, og som godt kan gøre, at jeg tror, at implementeringen af det her kan blive en vanskelig sag. Men det ændrer ikke ved, at lovforslaget i hvert fald giver et rimeligt udgangspunkt for at diskutere det.

Så er der i hvert fald to uklarheder, som jeg synes er vigtige at forholde sig til. Den ene er den modsætning, der handler om, i hvor stor udstrækning man skal transportere affald hen over grænserne. Der når man jo i bemærkningerne til lovforslaget på den ene side at fastslå, at det er noget, som det enkelte land skal have en mulighed for at begrænse, hvis de har nogle åbenlyse interesser i det. På den anden side slår man lidt senere i samme tekst fast, at den der mulighed for at transportere affald, som kan forbrændes og nyttiggøres osv., hen over grænserne jo ikke må begrænses, fordi det er en vigtig del af det indre marked på området. Så jeg tror, vi skal prøve i hvert fald at diskutere, hvordan vi kan håndtere den modsætning på en sådan måde, at hensynet til miljøet bliver det absolut afgørende.

Det andet er, hvem der skal tage sig af den her affaldsforebyggelse. Det fremgår jo meget klart af ministerens høringssvar, at kommunerne i hvert fald ikke skal forvente, at de kan bruge penge, som de får ind på at bortskaffe affald, altså at de kan bruge dem til at forebygge, at der skabes affald. Så man må nok sige det på den måde, at affaldsforebyggelse indtil nu mest er en erklæring, som er kommet på EU-plan, og som vi så rutinemæssigt gentager i Danmark, fordi vi jo altid gør det, EU siger. Og i dette tilfælde vil jeg sige, at det sådan set er fornuftigt, selv om det ville være bedre, hvis partierne i Folketinget virkelig gik ind for det.

Jeg tror sådan set, at både miljøministeren og folk i Miljøministeriet da går ind for det, men jeg er måske lidt mere bekymret for det parlamentariske grundlags og regeringspartiernes holdning på det her område, for det afgørende er jo, at det bliver implementeret hele vejen ned igennem systemet i Danmark, og derfor er jeg helt enig med dem, der har sagt, at det, vi har brug for, er en plan for, hvordan vi sikrer, at der faktisk bliver gennemført en effektiv affaldsforebyggelse, sådan at vi får et resultat på området. For på trods af, at det jo sådan set har været officiel politik i rigtig mange år, er mængden af affald jo steget fuldstændig ligefremt proportionalt, måske endda mere, med den økonomiske vækst. Så den der erklæring om, at man vil løsrive affaldsproduktionen fra den almindelige produktion og reducere affaldsproduktionen, har indtil nu kun været en erklæring. Der tror jeg altså bare, at man skal være opmærksom på, at når folk siger, at det er noget, der skal klares på EU-plan – og hvis det går rigtig højt med nogle erklæringer på ministerplan – er det, fordi man i virkeligheden satser på, at det ikke skal blive nogen succes. Fordi de økonomiske interesser, der er i at bortskaffe og nyttiggøre affald, jo også skal varetages.

Men vi vil stille nogle spørgsmål om det i udvalgsarbejdet og håber da på, at vi i hvert fald kan få igangsat en proces, der fører til, at de fornuftige intentioner, der ligger i det her lovforslag, også sætter sig spor i praktisk politik.

Tak til hr. Per Clausen. Der er ikke korte bemærkninger. Så er det miljøministeren.

Lad mig starte med at takke for den overvejende positive modtagelse, som det her forslag har fået i dag.

Fru Mette Gjerskov spørger konkret til, om vi kan lave en teknisk gennemgang af forslaget i udvalget inden andenbehandlingen. Det vil jeg bekræfte at vi får arrangeret. For debatten her viser jo også kompleksiteten på hele området, affaldsbehandlingen og alle de faser, vi arbejder i, og derfor er det altid godt at have en teknisk gennemgang, og det er i det hele taget godt at have den her udvalgsbehandling, hvor vi også vil kunne gå i dybden med mange af de tekniske spørgsmål, der også er blevet stillet under debatten i dag.

Jeg vil sige, at det her er en del af EU's nye affaldsdirektiv, men det er jo ikke gjort med det, og det tror jeg at enhver, der sidder som ordfører på det her område, også er klar over. Og det består som nævnt af tre elementer: de nationale affaldshåndteringsplaner, de nationale affaldsforebyggelsesplaner og endelig det såkaldte affaldshierarki.

Jeg glæder mig selvfølgelig over, at hr. Per Clausen ser det positive i, at miljøministeren er særdeles optaget af at få nedbragt mængden af affald. Det er jeg af den simple årsag, at uagtet hvor dygtige vi er til at få masser af nytte ud af vores affaldsmængder, er det også bare sådan, at alene affaldets vej til at blive affald jo også har haft en enorm miljøbelastning. Derfor er jeg oprigtig optaget af, at vi lykkes med at få afkoblet væksten i samfundet med mængden af affald. Vi har løbende set, at de her kurver har fulgtes ad. Hvordan får vi det nedbragt?

Det er jo ikke sådan, at kommunerne på ingen måde må interessere sig for det her. Selvfølgelig må kommunerne det. Men jeg er også godt klar over, hvad der ligger i spørgsmålet fra oppositionen, nemlig flere midler til kommunerne, at der altså skal bruges midler til at lave affaldsforebyggelsesplaner. Det kan vi have en længere drøftelse af, men der tror jeg måske at vi får vanskeligt ved at blive enige.

Bare for at gå lidt i dybden med, hvad det egentlig er, vi står og behandler nu, er det første element i det her lovforslag de nationale affaldshåndteringsplaner. Det er dem, vi i dag kender som de nationale affaldsstrategier. Med det her lovforslag bliver forpligtelsen til at lave nationale affaldshåndteringsplaner skrevet ind i miljøbeskyttelsesloven, så det nu direkte fremgår, at miljøministeren er forpligtet til at lave dem.

Overordnet set er der ikke de store ændringer i forhold til i dag, men de nye affaldshåndteringsplaner vil dog fremover komme til at indeholde flere elementer end det gamle affaldsdirektiv, f.eks. skal den nationale affaldshåndteringsplan indeholde en beskrivelse af den nationale affaldspolitik og en beskrivelse af prioriteringen på affaldsområdet.

De seneste affaldsstrategier har ligesom de kommunale planer været udstedt hvert fjerde år, men sådan kommer det ikke til at være fremover. Som noget nyt skal både de kommunale og de nationale planer i stedet udstedes hvert sjette år. Der kan selvfølgelig vise sig behov for at revidere dem oftere, f.eks. hvis der kommer nye behandlingsteknologier på banen.

Den nationale affaldshåndteringsplan skal første gang udarbejdes inden den 1. januar 2013, og den vil så udgøre den overordnede udmelding i forhold til de kommunale planer, så kommunerne har mulighed for at afstemme deres affaldshåndteringsplaner med de nationale planer. Så på den måde sikrer vi altså en overordnet og sammenhængende affaldsplanlægning i Danmark. Det er også grunden til, at der forventes at blive indsat en bestemmelse i affaldsbekendtgørelsen om, at de kommunale planer ikke må stride mod den nationale affaldshåndteringsplan.

Det andet element i lovforslaget er helt nyt, og det handler om affaldsforebyggelse. Der er det sådan, at direktivet nu pålægger medlemslandene at udarbejde de her affaldsforebyggelsesplaner. Det fremgår så af lovforslaget, at miljøministeren forpligtes til at udarbejde affaldsforebyggelsesplaner, som bl.a. skal indeholde en beskrivelse af målene for forebyggelsesinitiativerne og de eksisterende forebyggelsesinitiativer. På samme måde som de nationale affaldshåndteringsplaner skal de her forebyggelsesplaner også udarbejdes hvert sjette år.

Jeg er, som jeg også startede med at sige indledningsvis, meget glad for, at forebyggelsen netop er en del af det her lovforslag, fordi forebyggelse generelt er et stort og vigtigt tema, både i EU-sammenhæng og så sandelig også nationalt. Jeg synes, at vi allerede er godt på vej. Jeg hørte, at initiativerne blev efterspurgt lidt her i debatten. Der er eksempelvis hele informationskampagnen, som nu her buldrer derudad. Det er kampagnen, der hedder »Brug mere – spild mindre«. Den er et rigtig godt eksempel på et af de initiativer, som vi allerede har taget for netop at forebygge mængden af affald. I det her konkrete eksempel med den her affaldskampagne har vi også særligt fokus på hele madspildsområdet.

Det her med, at forebyggelse er vigtig, ses jo så også i EU's affaldshierarki, hvor forebyggelse netop som noget nyt er taget med som øverste prioritet. Og det tredje og sidste element i lovforslaget handler netop om det her affaldshierarki, som nu bliver en del af miljøbeskyttelsesloven.

Affaldshierarkiet er en række forskellige behandlingsmetoder af affald samt forebyggelse, som er prioriteret på et miljømæssigt grundlag. Af lovforslaget fremgår, at affaldshierarkiet skal respekteres, når der udstedes regler og udarbejdes politikker om affald. Affaldshierarkiet og dermed også lovforslaget giver mulighed for, at de kan fraviges, hvis det vurderes, at en anden prioritering skulle være bedre for miljøet.

Grundlaget for en sådan vurdering skal baseres på den her livscyklusbetragtning, hvor man skal vurdere affaldets samlede miljøbelastning fra vugge til grav. Det vil altså sige fra det tidspunkt, hvor et stof eller en genstand bliver til affald, til det forlader affaldshåndteringssystemet som emissioner, energi eller som sekundære produkter.

Det var blot om teknikken i lovforslaget her. Jeg ser frem til udvalgets behandling af sagen. Jeg synes, det er indlysende, at der er en række tekniske spørgsmål, som vi skal have besvaret under udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov, værsgo.

Tak. Der var flere af os ordførere, som rejste problemet om, at vi den 12. december risikerer at se en stor eksport af dansk affald til udlandet. Samtidig med at vi selv importerer biomasse fra andre lande, virker det jo som en hat og briller-ordning, så den vil vi gerne bede ministeren om at kommentere. Hvad er regeringens plan i den sammenhæng?

Ministeren.

Jamen jeg lytter også til bekymringerne om den 12. december. Jeg er heller ikke ubekymret, det skal jeg starte med at sige, i forhold til hvad der rent faktisk kommer til at ske. Diskussionen kører jo på, at afgiften på forbrænding af affald simpelt hen er konkurrenceforvridende for danske forbrændingsanlæg. Udgangspunktet i den her situation er jo afgiften – det hører så under Skatteministeriet – og det handler om, at de danske afgiftsregler i gennemsnit er konkurrenceevneneutrale. Det er sådan set det, vi skal holde fast i. Konkurrenceevne er mere end blot afgifter. Altså, man kommer jo ikke uden om, at anlæggenes effektivitet i det her tilfælde også spiller en afgørende rolle.

Vi er i fuldt sving med at se på, hvordan afgiften eventuelt kan justeres, så målsætningen fra »Grøn Vækst«, som vi også taler om i forhold til afgiftsmæssig ligestilling af både animalske og vegetabilske biomasser osv., også er et element i hele den her diskussion. Men altså, vi er nødt til også at se på anlæggenes effektivitet og kapacitet – kommer der rent faktisk til at ske en import/eksport af affald?

Fru Mette Gjerskov.

Det glæder mig, at regeringen er ved at se på sagen, men kan vi forvente, at der vil komme et initiativ fra regeringen inden den 12. december?

Altså, vi ved jo, at der skete noget tilsvarende i Norge. Der blev der transporteret affald fra Bergen, og hvad ved jeg, helt ned til Malmø til affaldsbehandling, og det blev der lukket for fra den ene dag til den anden, da man fra politisk hold fandt nogle løsninger, som kunne fungere.

Nu er Danmark en del af EU og dermed omfattet af EU's regler på området, men afgiftsreglerne og den måde, vi håndterer det på, er jo noget, regeringen har ansvaret for, og regeringen har dermed også ansvaret for, at vi ud over en effektiv affaldsbehandling også sikrer, at vi ikke udleder en masse til atmosfæren ved at køre i lastvognstog, om det så er nordpå, sydpå, mod øst eller vest.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Steen Gade. ( Miljøministeren (Karen Ellemann ): Skal jeg ikke svare?) Jo, undskyld, ministeren får lov til at svare, det er passende, værsgo.

Tak, hr. formand. Det var rart, at jeg lige fik lov til at svare ganske kort.

Det er ikke, fordi jeg har så meget mere uddybende til den kommentar, der nu kom fra fru Mette Gjerskov, for jeg kan blot bekræfte, at vi er mere end i gang på det her område, og vil igen bare hæfte mig ved forbrændingsanlæggenes effektivitet, forbrændingsanlæggenes kapacitet og hele det regnestykke, der jo alt andet lige skal gå op, i forhold til om det så lige pludselig bliver en fordel at køre eksempelvis til Sverige eller til Tyskland. Så jeg skal love, at jeg holder udvalget tæt orienteret om de løsninger, der skal findes på det her område.

Vi er jo også nødt til at se, om vi rent faktisk står med et problem den 12. december.

Så er det hr. Steen Gade.

Tak. Jeg forstod på ministerens svar, at med hensyn til hvad kommunerne kunne gøre på affaldsforebyggelsesområdet, måtte de ikke lave noget, der strider mod den nationale affaldsforebyggelsesplan. Men betyder det så indirekte, at kommunerne faktisk ikke må gøre noget mere på affaldsforebyggelsesområdet? Hvis en kommune nu var en foregangskommune og ville gå i gang med nogle initiativer på affaldsforebyggelsesområdet, ville den så ikke få lov til det i forhold til det, som ministeren svarer her? Jeg synes, det er ret vigtigt, for ellers kan det jo være en innovationsdræber at lave en national plan.

Ministeren.

Jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at det her forslag skulle være til hinder for det. Vi har en national strategi, som netop handler om at forebygge mængden af affald. Og at vi så i virkelighedens verden skulle nå derhen, hvor en kommune rent faktisk kan noget mere og skal bevise, at omkostningerne ikke bliver øget i den forbindelse, har jeg meget vanskeligt ved at forestille mig.

Det er klart, at vi nu går ind i en konkret sagsbehandling af et fiktivt spørgsmål, men det er i hvert fald ikke hensigten, at det, at en kommune, der kan noget på affaldsforebyggelsesområdet og kan noget, som virkelig giver en effekt af det, som vi sådan set er enige om vi ønsker, nemlig at forebygge mængden af affald, skal forhindres.

Hr. Steen Gade.

Jeg er glad for tilkendegivelsen af, at det ikke skulle forhindre noget. Til gengæld er jeg lidt mere usikker på indholdet i ministerens svar. Det her bliver så bare min tilkendegivelse af, at det, jeg i hvert fald også vil arbejde for i udvalgsarbejdet, er, at der sker noget mere innovation omkring det, altså om, hvad det betyder, og jeg tror, det vil være helt forkert at sige, at det ikke må blive dyrere nogen steder. Hvis man skal prøve nogle nye ordninger af, bliver man måske også nødt til at acceptere, at det et eller andet sted giver et lidt højere affaldsgebyr. Men det kan vi kigge nærmere på, hvis ministeren er villig til det. Ellers kan man jo sige, at den eneste innovation i forhold til affaldsforebyggelse så ville foregå inde i ministeriet, og det er jeg faktisk ikke særlig sikker på er lige det rigtige sted. Når jeg interesserer mig for det, er det, fordi vi har talt om affaldsforebyggelse i rigtig, rigtig mange år uden at have leveret varen.

Ministeren.

Men nu er det jo rent faktisk sådan, at der netop fra ministeriets side er puljer til miljøteknologiske forbedringer, og vi har hele kemikaliehandlingsplanen osv., så jeg synes jo i høj grad, at vi historisk set netop bidrager til at få skabt den innovation. Derfor er det at tage forskud på en problemstilling, som jeg slet ikke kan forestille mig skal opstå, fordi vi netop målrettet siger, at det her handler om at forebygge affaldsmængderne i bare at stige og stige. Hvordan gør man det? Jamen det gør man jo netop også ved at få afprøvet nye teknologier, men det er jo, som om det enøjet kun er kommunerne, der så kan være innovative på det her område.

Vi er enige om – går jeg ud fra – at det her er en opgave, der skal løftes fra mange sider. Hr. Tage Leegaard var inde på det også i forhold til emballageproduktion osv. Så vi er enige i, at der jo er mange veje, indtil det lykkes med rent faktisk at få skabt affaldsforebyggelse.

Tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.