L 13 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Affaldshierarki, nationale affaldshåndteringsplaner og nationale affaldsforebyggelsesplaner).

Af: Miljøminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-10-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 05-11-2010
Betænkning afgivet 01-12-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-12-2010
3. behandlet, vedtaget 09-12-2010
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Loven gennemfører dele af det nye affaldsdirektiv fra 2008, som endnu ikke var gennemført. Desuden gennemføres emballagedirektivets krav til indholdet af affaldshåndteringsplanerne.
Affaldsdirektivet ophæver og afløser det gamle affaldsdirektiv og direktiverne om bortskaffelse af olieaffald og om farligt affald. Med loven bliver affaldshierarkiet en del af miljøbeskyttelseslovens formålskapitel. Affaldshierarkiet er udtryk for en prioriteret rækkefølge for, hvad der er miljømæssigt bedst, når der skal laves lovgivning eller politikker om affaldsforebyggelse og -håndtering.
Afstemning:
Vedtaget 108 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget