Dette lovforslag skal rydde op på skatte- og afgiftsområdet efter Justitsministeriets skandaløse indførelse af den digitale tinglysning.
Selve ideen med indførelse af digital tinglysning er ikke skandaløs, men fornuftig nok.
Men den måde, hvorpå Justitsministeriet har gennemført indførelsen, udviklede sig jo helt fra planlægningsfasen til en af de største it-skandaler, vi har set i Danmark.
Det er en skandale, som Justitsministeriet har ansvaret for, og der er også efter hårdt pres fra oppositionen givet fri proces til de ramte borgere.
Det er vi glade for, men vi havde dog helst set, at der var blevet fundet en politisk løsning – men det ville justitsministeren ikke.
Det her lovforslag har til formål at tilpasse tinglysningsafgiftsloven som følge af overgangen til digital tinglysning, og set i lyset af skandalen bør man læse det her lovforslag ekstra grundigt for at være sikker på, at der ikke er et ekstra kapitel, eller et nyt kapitel, til skandalehistorien.
Desværre ser det ud til, at der er flere problemer, og de afsløres direkte i bemærkningerne til lovforslaget.
Her fremgår det – og jeg citerer – at det er den nominelle købesum, som efter de gældende bestemmelser skal anvendes ved afgiftsberegningen.
Samtidig fremgår det – og jeg citerer – at det digitale tinglysningssystem er systemteknisk indrettet, sådan at afgiftsberegningen tager udgangspunkt i den kontante købesum, som denne fremgår af slutseddelen, købsaftalen.
Altså, med andre ord siger loven i dag, at det er den nominelle købesum, som afgiftsberegningen skal foretages ud fra, men med indførelsen af det digitale tinglysningssystem i september 2009 har man systemteknisk anvendt den
kontante
købesum uden at omberegne denne til den nominelle købesum.
I bemærkningerne fejes det så ind under gulvtæppet med en bemærkning om, at reguleringen fra kontant købesum til nominel købesum i praksis ikke er noget, der medfører nævneværdige ændringer i det samlede afgiftsgrundlag.
Sagt på jævnt dansk mener skatteministeren, at det ikke gør noget, at man ikke opkræver tinglysningsafgift efter loven, fordi borgeren ikke kommer til at betale så meget ekstra i afgift, at det betyder noget.
Her skal vi huske på, at grundlovens § 43 siger, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, men det er desværre sket ved indførelsen af den digitale tinglysning.
Og det er ikke kun vedrørende opgørelsen af købesummen, at der bliver opkrævet afgift uden lovhjemmel – det er også tilfældet på fire andre områder, og det nævnes direkte her i lovforslaget.
Noget, der var afgiftsfrit inden indførelsen af den digitale tinglysning, er med digitaliseringen blevet pålagt en afgift på 1.400 kr.
Det ser ud til, at regeringen gang på gang, når der skal indføres de her it-systemer på skatte- og afgiftsområdet, begynder at opkræve skatter og afgifter uden lovhjemmel.
Denne gang ser det ud til, at det er Justitsministeriet, der har lavet en fejl, med konsekvenser for Skatteministeriets område.
I 2010 blev det afsløret, at det var Skatteministeriet, der tilbage i 2015 lavede fejl, som har kostet grundejere helt op til 1 mia.
kr.
i for meget opkrævet ejendomsskat.
I udvalgsbehandlingen synes jeg at vi skal følge op på de her sager, for det går simpelt hen ikke, at grundloven overtrædes gang på gang, når der opkræves skatter og afgifter uden lovhjemmel.
Vi skal have et overblik over, om de borgere, der fejlagtigt at blevet opkrævet en for høj afgift, skal have deres penge tilbage.
Det bør være skatteministerens ansvar – og ikke borgerens eget ansvar – at det sker.
Når det så er sagt om fortidens synder, kan Socialdemokraterne støtte, at man med vedtagelsen af det her lovforslag for fremtiden vil beregne tinglysningsafgiften på grundlag af den kontante købesum.
Herudover rummer lovforslaget en lang række enkeltaspekter, som jeg lige kort vil komme ind på.
Jeg synes, at det er positivt, at der indføres et afgiftspantebrev, og det er også godt, at det bliver muligt at tilbagebetale tinglysningsafgift, hvis et dokument ved en teknisk fejl er blevet tinglyst mere end en gang.
Her kan det dog undre, at det er borgeren selv, der skal sørge for, at der sker en tilbagebetaling; her burde ministeriet indføre en teknik i systemet, sådan at det sker automatisk.
Derudover er det også positivt, at det gøres muligt at overføre afgift direkte fra ejerpantebrev til realkredit- eller pengeinstitutpantebrev, ligesom det, at fjernelsen af 1-års-kravet indskrænkes til kun at gælde for matrikulære ændringer i form af udstykninger, også er positivt.
Så er det også positivt, at det gøres muligt, at ejeren af fast ejendom kan få den afgift tilbage, der er betalt for meget, i den situation, hvor ejeren,
inden
skødets tinglysning, har påklaget ejendomsværdien, men først
efter
skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndighederne om den ændrede og nedsatte vurdering.
Det er positivt, at reglerne for registrering af fly ændres, og det er også positivt, at der sker en forlængelse af afgiftsnedsættelsen ved kommuners overdragelse af fast ejendom til vandselskaber.
Her er spørgsmålet, der blafrer i vinden, bare, hvordan de selskaber, der er blevet udskilt fra den 1.
januar 2011 til og med lovens ikrafttræden den 1.
maj 2011, skal behandles afgiftsmæssigt.
Ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokraterne støtte forslaget, men vi skal have klarhed over, hvad det er, der er sket, når der er blev opkrævet for mange afgifter, og vi skal have placeret et ansvar herfor.