Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven. (Tilpasning til det digitale tinglysningssystem, forenkling af reglerne for beregning og overførsel af afgift, godtgørelse af afgift i forbindelse med nedsættelse af ejendomsværdi m.v.).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 26.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Dette forslag vil næppe trække de store overskrifter og det, til trods for at det indeholder ændringer, der vil glæde både boligejere og medarbejdere i såvel den offentlige som den finansielle sektor. Dette forslag indeholder nemlig en række forenklinger af tinglysningsafgiftsloven. Det er forenklinger, der vil gøre livet både nemmere og billigere for danskere med fast ejendom og lettere for de ansatte i bankerne og på tinglysningskontorerne – forenklinger, altså i flertal, fordi der her er tale om en hel stribe tilpasninger, der sikrer et tidssvarende system.

Lovforslaget indeholder bl.a. ændringer, der vil gøre det nemmere at overføre tinglysningsafgiften fra ét pantebrev til et andet. Det er allerede i dag muligt at overføre afgiften, fordi der ikke skal betales fuld tinglysningsafgift, når ét pantebrev afløser et andet. Men med nærværende lovændring forenkles denne proces, idet boligejeren fremover ikke behøver at konvertere ejerpantebrevet først. Denne ændring er måske en teknikalitet, men ikke desto mindre en teknikalitet, der vil få betydning for mange mennesker. Det gør den, fordi der hver måned er op mod 3.000 ekspeditioner af denne slags.

Samtidig forenkles beregningsmetoden, når der overføres afgift. Det betyder, at der for fremtiden kun skal anvendes én form frem for som i dag to forskellige metoder. Desuden lægges der i lovforslaget op til, at det fremover skal være købesummen, der anvendes, når tinglysningsafgiften beregnes. Endelig vil det være muligt at tilbagebetale afgift, hvis det samme dokument ved en fejl tinglyses flere gange. Og visse tinglysninger, der var afgiftsfri, før vi indførte den digitale tinglysning, vil atter opnå afgiftsfrihed.

Dette er blot i overordnede træk indholdet i det lovforslag, vi behandler i dag. I Venstre er vi store tilhængere af ændringer, der gør det lettere at være dansker. Boligejerne lader til at gå en hård tid i møde, hvis flertallet skifter efter næste valg. I Venstre ser vi ingen grund til at gøre livet sværere for boligejerne og hilser derfor ændringerne velkommen.

Jeg kan således oplyse, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Thomas Jensen.

Tak til Venstres ordfører. Nu lyder det jo flot at sige, at Venstre ikke vil gøre livet sværere for boligejerne, men spørgsmålet er, om Venstre i den periode, der er gået, fra den digitale tinglysning blev indført i september 2009 og frem til, at den her lov skal træde i kraft den 1. maj 2011, har bidraget til at gøre livet lettere eller sværere for boligejerne.

Det er jo sådan, at der direkte står i lovforslaget, at man faktisk har opkrævet tinglysningsafgift forkert i den her periode som følge af indførelsen af det nye it-system med tinglysningsafgiften. Der er mit spørgsmål til Venstres ordfører så: Synes Venstres ordfører ikke, det er betænkeligt, at man ikke har opkrævet afgifter efter loven, altså at man med andre ord har opkrævet afgifter, som der ikke er lovhjemmel til? Er det ikke betænkeligt, også over for boligejerne?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, der er opkrævet afgifter, som der ikke er hjemmel til. Med den nye digitale tinglysning er der blevet indført en ny måde at behandle tinglysning på, og der har været nogle uhensigtsmæssigheder med afgiftsdelen, og det er jo så det, der lægges op til en ændring af her. Der skal foretages nogle teknikalitetsændringer, og man har været i god dialog både med tinglysningskontorerne og de finansielle institutter om at få en fornuftig løsning på det her, og det er jo det, vi ser resultatet af i dag, hvor der med dette lovforslag bliver foretaget en ændring fremadrettet. Så jeg mener ikke, at der er opkrævet afgifter, der ikke er hjemmel til.

Hr. Thomas Jensen.

Så tror jeg desværre ikke, at Venstres ordfører har læst forslaget grundigt nok, for det fremgår jo direkte af bemærkningerne til lovforslaget, at man er gået ind og har brugt den kontante købesum på en slutseddel til at vurdere, hvor meget der skulle betales i tinglysningsafgift, mens der i loven står, at det skal være den nominelle købesum, man anvender. Man har altså med andre ord brugt den forkerte købesum, og der står også i lovforslaget, at det har medført, at der er nogle, der har betalt for meget i afgift.

Derudover er der fire punkter, hvor der direkte står, at der, før den digitale tinglysning blev indført, ikke var afgifter på de her områder, men at der på grund af den digitale tinglysning er kommet afgifter, og det er så dem, man med det her lovforslag prøver at afskaffe. Med andre ord: Der er opkrævet nogle afgifter, som der ikke er lovhjemmel til. Synes Venstres ordfører ikke, at det er meget betænkeligt?

Ordføreren.

Den digitale tinglysning har jo betydet, at der er blevet indført en proces, således at der er opstået nogle uhensigtsmæssigheder med afgiftsopkrævningen. Det har jo bl.a. betydet, at der er nogle, der er blevet opkrævet en afgift, som ikke skulle opkræves. Det er jo så det, man retter op på fremadrettet med det her lovforslag, og det håber jeg da også at Socialdemokraterne vil bakke op om.

Så er det hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Det er jo muligt, at der har været hjemmel til at opkræve nogle afgifter, men det, man gør med lovforslaget, er jo at indrømme, at det sådan set ikke var meningen, at de afgifter skulle opkræves, og derfor fjerner man dem nu med det her lovforslag. Jeg synes da ikke, at det er at være venlig ved boligejerne, at der skal gå så længe, fra man opdager den fejl ved det digitale tinglysningssystem, der nu har kørt noget tid, til man retter den. Samtidig var det regeringens løfte før sidste valg, at man ikke ville ændre på boligbeskatningen. Det, regeringen så gør straks efter valget, er, at den nedsætter en skattekommission og et år efter laver en skattereform, der indebærer, at man beskærer rentefradraget for de boligejere, man har sagt man ikke ville røre ved.

Så jeg tror nok, at dem, der i den her sag har en dårlig track record, som det hedder på moderne dansk, er regeringen. Den der skræmmekampagne om boligejerne efter valget burde hr. Mads Rørvig også holde sig for god til at føre, når det nu er regeringen, der har skeletter i skabet. Hvorfor skulle der gå så længe, fra den digitale tinglysning blev sat i værk, til man får rettet op på problemerne med bl.a. den her afgift?

Ordføreren.

Apropos skeletter i skabet og boligafgifter har jeg jo haft fornøjelsen af at have adgang til internettet og også hr. Jesper Petersens hjemmeside, hvor der jo, hvis man kigger på, hvad hr. Jesper Petersen skrev i 2008, står, at der ikke er nogen vej uden om at sætte skatten på boliger op. Så hvem der har en dagsorden om at sætte boligskatterne op, synes jeg er en spændende diskussion at gå ind i. Det er ikke så relevant i forhold til lovforslaget her, men hvis man på hr. Jesper Petersens hjemmeside læser et indlæg, der er skrevet i 2008, kan man da i hvert fald finde hr. Jesper Petersens holdning til den sag, og det er ikke engang blevet sagt på et lukket møde.

Hr. Jesper Petersen.

På trods af hr. Mads Rørvigs relativt korte tid på Tinge – min er heller ikke så lang, men dog en kende længere end hr. Mads Rørvigs – så mestrer han jo kunsten at tale komplet udenom. Det, jeg spurgte om, var, om ikke det var sådan, at regeringen før sidste valg lovede, at den ikke ville røre ved boligbeskatningen, men ender med at barbere rentefradraget i forbindelse med skattereformen. Jeg behøver jo sådan set ikke at spørge, for det er et faktum. Jeg ville bare gerne høre det fra hr. Mads Rørvigs egen mund.

Der bliver spurgt, om det er relevant for debatten her. Det var jo sådan set hr. Mads Rørvig, der begyndte på at tale om, hvordan det vil gå boligejerne, hvis der kom en ny regering efter næste valg. Så jeg følger sådan set bare op på det, hr. Mads Rørvig siger. Men jeg vil gerne give en ny chance for, at der blev svaret på følgende: Kan hr. Mads Rørvig ikke bekræfte, at det var regeringspartierne, der faktisk ændrede rentefradraget, selv om den havde lovet ikke at gøre det i breve til flere hundrede tusind boligejere? Og er det at være sød ved boligejerne at indføre et tinglysningssystem, der overhovedet ikke virker og giver for store problemer med at få lavet den digitale tinglysning, og vente så længe med at komme med de rettelser af systemet, der skal til, så man ikke opkræver en afgift, der aldrig var påtænkt skulle opkræves?

Ordføreren.

Nu kan jeg så forstå, at SF's ambition er at gå tilbage og tinglyse på den gode gammeldags måde og ikke gøre det digitalt. Det synes jeg er lidt ærgerligt, for jeg synes, at vi skal benytte de muligheder, vi har, også rent digitalt. Det er klart, at der har været nogle vanskeligheder, men man ser jo en bedring nu i tinglysningsprocessen, og den skal vi også herinde fra Folketingets side hjælpe til med sker, således at vi får den mest smidige offentlige behandling og tinglysning.

Med hensyn til rentefradraget sker der en nedjustering af rentefradraget, og det bliver jo netop brugt som finansiering til at sætte indkomstskatten ned, og i den øvelse med rentefradrag og indkomstskat er der jo et samspil, så derfor ser jeg slet, slet ikke nogen spekulation i det. Det er netop blevet brugt til at finansiere skattelettelser i indkomsten, og derfor giver det jo det samme. Man bruger rentefradraget til at finansiere skattelettelser i indkomsten.

Tak til hr. Mads Rørvig. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Dette lovforslag skal rydde op på skatte- og afgiftsområdet efter Justitsministeriets skandaløse indførelse af den digitale tinglysning. Selve ideen med indførelse af digital tinglysning er ikke skandaløs, men fornuftig nok. Men den måde, hvorpå Justitsministeriet har gennemført indførelsen, udviklede sig jo helt fra planlægningsfasen til en af de største it-skandaler, vi har set i Danmark. Det er en skandale, som Justitsministeriet har ansvaret for, og der er også efter hårdt pres fra oppositionen givet fri proces til de ramte borgere. Det er vi glade for, men vi havde dog helst set, at der var blevet fundet en politisk løsning – men det ville justitsministeren ikke.

Det her lovforslag har til formål at tilpasse tinglysningsafgiftsloven som følge af overgangen til digital tinglysning, og set i lyset af skandalen bør man læse det her lovforslag ekstra grundigt for at være sikker på, at der ikke er et ekstra kapitel, eller et nyt kapitel, til skandalehistorien. Desværre ser det ud til, at der er flere problemer, og de afsløres direkte i bemærkningerne til lovforslaget.

Her fremgår det – og jeg citerer – at det er den nominelle købesum, som efter de gældende bestemmelser skal anvendes ved afgiftsberegningen. Samtidig fremgår det – og jeg citerer – at det digitale tinglysningssystem er systemteknisk indrettet, sådan at afgiftsberegningen tager udgangspunkt i den kontante købesum, som denne fremgår af slutseddelen, købsaftalen.

Altså, med andre ord siger loven i dag, at det er den nominelle købesum, som afgiftsberegningen skal foretages ud fra, men med indførelsen af det digitale tinglysningssystem i september 2009 har man systemteknisk anvendt den kontante købesum uden at omberegne denne til den nominelle købesum. I bemærkningerne fejes det så ind under gulvtæppet med en bemærkning om, at reguleringen fra kontant købesum til nominel købesum i praksis ikke er noget, der medfører nævneværdige ændringer i det samlede afgiftsgrundlag.

Sagt på jævnt dansk mener skatteministeren, at det ikke gør noget, at man ikke opkræver tinglysningsafgift efter loven, fordi borgeren ikke kommer til at betale så meget ekstra i afgift, at det betyder noget. Her skal vi huske på, at grundlovens § 43 siger, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, men det er desværre sket ved indførelsen af den digitale tinglysning. Og det er ikke kun vedrørende opgørelsen af købesummen, at der bliver opkrævet afgift uden lovhjemmel – det er også tilfældet på fire andre områder, og det nævnes direkte her i lovforslaget. Noget, der var afgiftsfrit inden indførelsen af den digitale tinglysning, er med digitaliseringen blevet pålagt en afgift på 1.400 kr.

Det ser ud til, at regeringen gang på gang, når der skal indføres de her it-systemer på skatte- og afgiftsområdet, begynder at opkræve skatter og afgifter uden lovhjemmel. Denne gang ser det ud til, at det er Justitsministeriet, der har lavet en fejl, med konsekvenser for Skatteministeriets område. I 2010 blev det afsløret, at det var Skatteministeriet, der tilbage i 2015 lavede fejl, som har kostet grundejere helt op til 1 mia. kr. i for meget opkrævet ejendomsskat.

I udvalgsbehandlingen synes jeg at vi skal følge op på de her sager, for det går simpelt hen ikke, at grundloven overtrædes gang på gang, når der opkræves skatter og afgifter uden lovhjemmel. Vi skal have et overblik over, om de borgere, der fejlagtigt at blevet opkrævet en for høj afgift, skal have deres penge tilbage. Det bør være skatteministerens ansvar – og ikke borgerens eget ansvar – at det sker.

Når det så er sagt om fortidens synder, kan Socialdemokraterne støtte, at man med vedtagelsen af det her lovforslag for fremtiden vil beregne tinglysningsafgiften på grundlag af den kontante købesum.

Herudover rummer lovforslaget en lang række enkeltaspekter, som jeg lige kort vil komme ind på.

Jeg synes, at det er positivt, at der indføres et afgiftspantebrev, og det er også godt, at det bliver muligt at tilbagebetale tinglysningsafgift, hvis et dokument ved en teknisk fejl er blevet tinglyst mere end en gang. Her kan det dog undre, at det er borgeren selv, der skal sørge for, at der sker en tilbagebetaling; her burde ministeriet indføre en teknik i systemet, sådan at det sker automatisk. Derudover er det også positivt, at det gøres muligt at overføre afgift direkte fra ejerpantebrev til realkredit- eller pengeinstitutpantebrev, ligesom det, at fjernelsen af 1-års-kravet indskrænkes til kun at gælde for matrikulære ændringer i form af udstykninger, også er positivt.

Så er det også positivt, at det gøres muligt, at ejeren af fast ejendom kan få den afgift tilbage, der er betalt for meget, i den situation, hvor ejeren, inden skødets tinglysning, har påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndighederne om den ændrede og nedsatte vurdering. Det er positivt, at reglerne for registrering af fly ændres, og det er også positivt, at der sker en forlængelse af afgiftsnedsættelsen ved kommuners overdragelse af fast ejendom til vandselskaber. Her er spørgsmålet, der blafrer i vinden, bare, hvordan de selskaber, der er blevet udskilt fra den 1. januar 2011 til og med lovens ikrafttræden den 1. maj 2011, skal behandles afgiftsmæssigt.

Ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokraterne støtte forslaget, men vi skal have klarhed over, hvad det er, der er sket, når der er blev opkrævet for mange afgifter, og vi skal have placeret et ansvar herfor.

Tak til hr. Thomas Jensen. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Der er vist ingen, der kan være i tvivl om, at lovforslaget her vedrører tinglysningsafgift. Det er vist fremgået klart af de foregående talere. Emnet for lovforslaget her er jo netop bl.a. de faktiske erfaringer, man har gjort sig det sidste 1½ år, efter den digitale tinglysning trådte i kraft. Det har så givet anledning til, at der bliver foretaget nogle justeringer af lovgivningen på området, bl.a. med beregningsmetoder for tinglysningsafgift, men der er også sådan en helt basal ting, at man kan få tilbagebetalt tinglysningsafgift i de tilfælde, hvor man ved en fejl er kommet til at tinglyse det samme dokument flere gange. Det er meget logisk og sympatisk, at der bliver adgang til at få betalt afgift tilbage.

Desuden bliver der så også indført det, at i en række situationer, hvor der ikke tidligere blev betalt tinglysningsafgift, men hvor det med det nye system er blevet afgiftsbelagt, bliver retstilstanden ført tilbage til den tidligere, nemlig, at man i de her spidssituationer ikke er omfattet af tinglysningsafgift.

Lovforslaget indeholder en lang, lang række af tekniske ændringer. Det skal jeg ikke trætte Tinget med. Jeg vil bare sige, at det er ganske sympatisk, og det er udmærket, at man får rettet de her ting til, nu hvor man har gjort sig de praktiske erfaringer med den digitale tinglysning, som man vel kan sige ikke har fungeret tilfredsstillende, men forhåbentlig kommer til det snart.

Desuden indeholder lovforslaget også nogle andre mindre elementer, bl.a. afgift ved omregistrering af flyvemaskiner. Det er nok ikke noget, som der er ret mange mennesker der beskæftiger sig med eller er berørt af, men det er alligevel – synes jeg og Dansk Folkeparti – ganske logisk, at man kun kommer til at betale afgift en gang, når man lejer en flyvemaskine ud.

Desuden er der også en midlertidig afgiftsnedsættelse for kommuner, som udskiller deres vandværker, som de jo skal, til aktieselskaber. Der er nogle kommuner, der ikke nåede at komme med i den hidtidige særordning, som udløb her ved årsskiftet, og der indføres så en ny midlertidig særordning, sådan at de sidste kommuner også kan nå at komme med i den omgang.

Men da jeg som sagt på vegne af Dansk Folkeparti mener, at det er et udmærket lovforslag med nogle udmærkede tilretninger, skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Der er ønske om kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Nu var det jo sådan, at dengang skandalen omkring den digitale tinglysning begyndte at rulle, kom der jo sådan forskellige meldinger fra Dansk Folkeparti, og der synes jeg jo selvfølgelig, at man skal lytte til og se på, hvilke konsekvenser sådan en skandale har for borgerne. Vi ved jo, at der er mange borgere, som simpelt hen har tabt mange, mange penge på den digitale tinglysningsskandale, og det bliver så afgjort senere. Nu er det jo muligt at anlægge sag, og der er fri proces til det, og der får vi det så afgjort ved retten. Men nu har vi nogle helt konkrete sager, der vil opstå som følge af – som det også er kommet frem her – at man har opkrævet afgifter, uden der er lovhjemmel.

Så vil jeg bare høre, om Dansk Folkepartis ordfører ikke synes, at det er meget, meget beklageligt, at der simpelt hen er blevet opkrævet skat, uden der er lovhjemmel til det, og om Dansk Folkepartis ordfører ikke mener, at de borgere, som har fået opkrævet sådan en afgift, skal have deres penge tilbage.

Ordføreren.

Jeg vil indlede med at sige, at jeg er enig med hr. Thomas Jensen i, at den digitale tinglysning ikke har fungeret tilfredsstillende fra begyndelsen, og det har vi i Dansk Folkeparti været meget utilfredse med, men vi forventer også, at det kommer til at fungere efter hensigten. Det er jo desværre sådan, at ikke alt nyt fungerer efter planen til at begynde med, men det kommer det forhåbentlig til. Derfor skal de borgere, der er kommet i klemme i forbindelse med den digitale tinglysning, selvfølgelig også bringes i en situation, så de ikke har lidt nogen skade ved det.

Så må jeg jo så sige til det, hr. Thomas Jensen også spørger til, om der er opkrævet afgift og dermed er grundlovsbrud, som der rettes op på med det her lovforslag, at det ikke er noget, jeg har fået ud af læsningen af lovforslaget her, altså at der skulle være noget grundlovsbrud, som hr. Thomas Jensen var inde på i sit eget ordførerindlæg og også i de korte bemærkninger til hr. Mads Rørvig. Så det er ikke den konklusion, som jeg drog, da jeg læste lovforslaget her igennem. Så der ser vi nok forskelligt på det.

Hr. Thomas Jensen.

Det kan vi så tage i den efterfølgende debat. Der er jo to behandlinger tilbage, og der er også et langt udvalgsarbejde foran os. Jeg vil bare spørge Dansk Folkepartis ordfører, om det er korrekt, at ifølge grundlovens § 43 er det ikke tilladt at opkræve skatter, medmindre man har lovhjemmel herfor. Er det korrekt?

Ordføreren.

Både hr. Thomas Jensen og jeg selv har jo skrevet under på, at vi vil overholde grundloven. Det har så også gjort, at vi har læst den, tror jeg, begge to, inden vi skrev under på den. Jeg kan bekræfte, at det forholder sig sådan, at der ikke må opkræves skatter eller afgifter uden ved lov. Sådan er det.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det hr. Jesper Petersen.

I SF er vi jo glade for, at der er kommet en digital tinglysning, og at det bliver gjort nemmere at få tinglyst sin ejendom.

Man må sige, at det her er et forslag, der – for at blive inden for boligsproget – skal rette op på en del fejl og mangler, det er en oprydning i nogle af de uhensigtsmæssige ting, der var kommet ind i loven. Det drejer sig om en række forenklinger. Nogle steder er der bl.a. blevet opkrævet en afgift, der egentlig ikke skulle være blevet det, og det støtter vi selvfølgelig at få ændret.

Man må sige, at det rod, der har været med den digitale tinglysning, har været utrolig ærgerligt, utrolig frustrerende og meget dyrt for mange mennesker. Folk har ventet i meget lange tider på at få deres sager igennem, og siden hen har det krævet stor kamp overhovedet at få ret til at diskutere, om der skulle gives en erstatning. Derfor synes jeg da også, at det er en smule ærgerligt, at der skal gå halvandet år fra, at loven ikke bare træder i kraft, men også den digitale tinglysning starter i 2009, og til vi får rettelserne her. Men vi støtter at få dem lavet.

Mange af de konkrete ting er blevet gennemgået, f.eks. at det er helt rimeligt, at der, hvis en ejer klager over den offentlige ejendomsvurdering, inden skødets tinglysning, bliver åbnet mulighed for, at en ny vurdering kan ligge til grund for tinglysningsafgiften, selv om sagsbehandlingen trækker ud. Der har været eksempler fremme om nogle meget urimelige sager i den sammenhæng, også i dagspressen. Det er fornuftigt at få det ændret, så det bliver mere tåleligt at have med det her digitale tinglysningssystem at gøre.

Tak til hr. Jesper Petersen. Så er det hr. Tage Leegaard.

Vores skatteordfører, hr. Mike Legarth, kan ikke være til stede i dag. Derfor tilkendegiver jeg på hans vegne følgende ganske kort:

Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget, og det gør vi af fem grunde: 1) Der gives mulighed for tilbagebetaling af tinglysningsafgift, 2) visse ekspeditioner gøres betalingsfri, ligesom de var i det tidligere system, 3) der indføres en forenklet procedure, 4) kravet om 1 års pant for at kunne overføre den betalte afgift til et nyt pantebrev fjernes, og 5) der ændres nogle regler om registrering af fly, og en midlertidig aftale om afgiftsnedsættelse på vandselskaber forlænges.

Lovforslaget forventes ikke at have nogen nævneværdig økonomisk betydning for staten, og derfor støtter vi det. Tak.

Tak til hr. Tage Leegaard. Så er det hr. Niels Helveg Petersen.

Jeg vil gerne udtrykke håb om, at hele forløbet med indførelse af digital tinglysning bliver et lærestykke – et lærestykke, der fortæller os som lovgivere og administratorer, at man ikke skal iværksætte store, nye digitale systemer uden meget grundig forberedelse.

Hele ideen med digital tinglysning er indlysende rigtig. Der er uden tvivl store praktiske fordele vundet for alle parter, for myndigheder og for kunder, ved at indføre digital tinglysning, men det skal ikke forceres igennem. Man skal passe på med, at disse store, nye systemer indkøres fornuftigt og ikke forceret. Jeg kan ikke lade være med at nå til det resultat, at fejlen her var en forceret indkøring og sådan set ikke en forkert idé. Det har ført til forsinkelser og ærgrelser og tab for nogle. Det er domstolene jo inde over, så der kommer et efterspil.

Med en af tilpasningerne i lovforslaget her foreslås det, at der skal være mulighed for at tilbagebetale tinglysningsafgift, hvis samme dokument ved en fejl er tinglyst flere gange. Jeg må sige, at det forekommer absolut nødvendigt, og man fatter jo ikke helt, at en sådan adgang til at tilbagebetale for meget betalt afgift ikke eksisterer allerede, men det er så på tide at få det gjort.

De rettelser og tilpasninger til lovgivningen, som her er foreslået, forekommer at være aldeles rimelige, og Det Radikale Venstre kan støtte dem.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det skatteministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget, som vi førstebehandler, og som jo tager afsæt i at rette op på og gøre en lang række regler mere klare, og det er sådan set meget påkrævet i forhold til den diskussion, der har været. Der er heller ikke nogen tvivl om, at der har været ting, der kan gøres mere enkle, og som vi nu prøver at gøre mere tydelige. Det har de fleste ordførere jo også været inde på, og derfor vil jeg ikke gå ind i en lang diskussion om det.

Men jeg vil sige, at der selvfølgelig er blevet rejst nogle spørgsmål her, som jeg glæder mig til også at besvare under udvalgsbehandlingen. Det her er jo et mere teknisk lovforslag, og derfor håber jeg på en god diskussion.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg skal kvittere for, at der bliver rettet op på de skavanker, der er opstået nu her med tinglysningsafgiftsloven; det synes vi at vi fra Socialdemokraternes side jo også er godt. Men som jeg også har fremført over for nogle af partiernes ordførere, er der også nogle komplikationer ved det her forslag, når vi ser tilbage i tiden.

Det er jo sådan, at da den digitale tinglysning blev indført i september 2009 – det står der jo direkte i det her lovforslag – begyndte man faktisk at opkræve tinglysningsafgifter på en måde, der ikke var lovhjemmel for. Vi har tidligere i dag diskuteret det, at man er begyndt at bruge den kontante købesum i stedet for den nominelle købesum, og der er oplistet fire andre områder, hvor der før i tiden, før den digitale tinglysning, ikke var afgifter på tinglysning, men hvor der med indførelsen af den digitale tinglysning lige pludselig er kommet afgifter for de borgere, som skal have tinglyst noget.

Der er mit spørgsmål til skatteministeren: Hvordan kan det her ske? Hvordan kan det være, at der bliver opkrævet afgifter, der ikke er lovhjemmel for?

Ministeren.

Nu har jeg sådan set ikke tænkt mig gå ind i en lang diskussion om, hvorvidt der bliver opkrævet afgifter, uden at der er lovhjemmel, for det er jo lige præcis et af de spørgsmål, som hr. Thomas Jensen rejser i bemærkningerne, og det vil jeg selvfølgelig drøfte med udvalget under udvalgsbehandlingen.

Hr. Thomas Jensen.

Ja, jeg ser også frem til, at vi under udvalgsbehandlingen skal komme godt ind omkring, hvad der er sket i fortiden. Men er skatteministeren ikke enig med mig i, at der rent faktisk er blevet opkrævet tinglysningsafgifter, uden at der er lovhjemmel herfor?

Ministeren.

Uden at gå ind i en lang diskussion om, hvordan og hvorledes der opkræves afgifter, er der jo det, som man definerer som værende kontanthandler, og det er lige præcis det, som hr. Thomas Jensen gerne vil diskutere, og det kan jeg love hr. Thomas Jensen at vi gør under udvalgsbehandlingen. Det er klart, at der ikke skal opkræves afgift af noget, der ikke er hjemmel til; det siger sig selv, og det har vi rig lejlighed til at diskutere under udvalgsbehandlingen.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.