L 102 Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

(Skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-12-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 13-01-2011
Betænkning afgivet 03-03-2011
2. behandlet/henvist til udvalg 15-03-2011
Betænkning afgivet 17-03-2011
Tillægsbetænkning afgivet 17-03-2011
3. behandlet, vedtaget 22-03-2011
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Loven skærper bødestraffen for at overtræde den såkaldte ordensbekendtgørelse, der er udstedt ifølge lov om politiets virksomhed, og som indeholder bestemmelser, der sikrer den offentlige orden og sikkerhed samt enkeltpersoners sikkerhed.

Hidtil udmåltes de fleste bøder til beløb i størrelsesordenen 400-600 kr. Den mindste bøde for at overtræde bekendtgørelsen skal fremover være på 1.000 kr. Derudover er det bl.a. hensigten, at en bøde for voldelig optræden eller slagsmål skal udmåles til minimum 3.000 kr., og at en bøde for gadeuorden skal være på 1.500 kr.

Loven indeholder også en ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., som betyder, at man skærper bødestraffen for at overtræde bestemmelserne om forstyrrelse af bl.a. den offentlige orden på restaurationer.
Afstemning:
Vedtaget 106 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV) 3 stemmer imod forslaget (EL, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget