Fremsat den 29. marts 2011 af
Jørgen Poulsen (RV), Marianne Jelved (RV), Margrethe
Vestager (RV), Lennart Damsbo-Andersen (S), Henrik Dam Kristensen
(S), Maja Panduro (S), Hanne Agersnap (SF), Astrid Krag (SF), Ole
Sohn (SF), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Christian H. Hansen (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om retssikkerhed i forbindelse med erhvervelse af
dansk statsborgerskab ved naturalisation
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at
gennemføre brede forhandlinger i Folketinget med henblik
på at kunne fremsætte de nødvendige lovforslag
og foretage fornødne administrative ændringer,
således at betingelserne for erhvervelse af dansk
indfødsret (statsborgerskab) ved naturalisation
fremgår tydeligt ved lov, og at så meget som muligt af
både sagsbehandlingen og afgørelseskompetencen
vedrørende ansøgninger om indfødsret ved
naturalisation overflyttes fra Folketinget til de relevante
administrative myndigheder.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder, at det aktuelle retsgrundlag for
tildelingen af dansk indfødsret (statsborgerskab) ved
naturalisation er kendetegnet ved utilstrækkelig
retssikkerhed og utilstrækkelig gennemskuelighed.
Dansk indfødsret (statsborgerskab) kan ifølge
Integrationsministeriet (www.nyidanmark.dk) i dag opnås
på følgende måder:
1) Automatisk ved fødslen.
2) Automatisk ved forældrenes ægteskab efter
fødslen.
3) Automatisk ved adoption af udenlandske børn under 12
år.
4) Ved erklæring, hvis man er nordisk statsborger eller
tidligere dansk statsborger.
5) Ved naturalisation, det vil sige ved lov.
Betingelserne for at kunne opnå dansk indfødsret er
defineret i bl.a. indfødsretsloven (lovbekendgørelse
nr. 422 af 7. juni 2004). Denne lov er dog meget upræcis,
hvad angår indfødsret ved naturalisation, dvs.
udlændinges muligheder for at opnå dansk
statsborgerskab. I lovens § 6 står der blot:
»Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold
til grundloven.«
Hermed henviser indfødsretslovens § 6 til
grundlovens § 44, stk. 1, der siger, at: »Ingen
udlænding kan få indfødsret uden ved lov.«
Dermed er der i selve lovteksten ikke nogen nærmere
bestemmelse af de gældende betingelser for erhvervelse af
dansk indfødsret ved naturalisation.
Som situationen er i dag, er betingelserne for erhvervelse af
dansk indfødsret ved naturalisation bestemt gennem politiske
aftaler, der siden nedfældes i form af cirkulærer
(senest ved CIR nr. 61 af 22. september 2008) og bemærkninger
til cirkulærer. At disse betingelser kan fastsættes
blot gennem en politisk aftale i stedet for ved lov har som
konsekvens, at bestemmelserne ikke som anden lovgivning bliver
underkastet folketingsbehandling eller sendt i høring. Med
andre ord bliver disse bestemmelser ikke underlagt den grundighed,
som et lovforslag altid burde udsættes for i dansk
lovgivningspraksis.
Det betyder, at bestemmelser om indfødsret ved
naturalisation ikke har været forelagt organisationer med
viden på området, ligesom betingelserne herfor uden
yderligere varsel kan ændres ved en ny politisk aftale.
Samtidig fungerer Folketinget i visse sammenhænge som
både lovgiver og sagsbehandler, idet
Indfødsretsudvalget behandler ansøgninger om
dispensation fra krav om danskprøver m.v. i forbindelse med
indfødsretssager. Denne retspraksis er problematisk af flere
årsager, bl.a. fordi adskillelsen mellem den lovgivende og
den udøvende magt bliver uklar.
Dette beslutningsforslag pålægger derfor regeringen
at erstatte den nuværende retspraksis for tildeling af dansk
indfødsret ved naturalisation med et lovforslag, der
gør betingelserne tydelige og samtidig overholder og
inkorporerer alle relevante bestemmelser fra de internationale
aftaler og konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at grundlovens ord om,
at »Ingen udlænding kan få indfødsret uden
ved lov« ikke binder Folketinget til en tolkning, som
medfører, at sagsbehandlingen af ansøgninger om
indfødsret skal foregå i Folketinget, eller at
betingelserne for tildeling af indfødsret til
udlændinge ikke må nedfældes i en lovtekst.
Tværtimod vil en nedfældning af betingelserne for
naturalisation i en lovtekst kunne sikre alle ansøgere en
klar reststilling, og processen vil - i grundlovens ånd -
leve op til de almindelige demokratiske spilleregler om
åbenhed i lovgivningsprocessen. Af samme årsag
foreslås det, at så meget som muligt af både
sagsbehandlingen og afgørelseskompetencen vedrørende
ansøgninger om indfødsret ved naturalisation
overflyttes fra Folketinget til de relevante administrative
myndigheder, og at der i den forbindelse også tages stilling
til muligheden for en uvildig ankeinstans for afgørelser i
disse sager. I overensstemmelse med grundlovens § 44 vil den
endelige tildeling af indfødsret dog fortsat skulle
foregå ved optagelse på lovforslag om
indfødsrets meddelelse, som skal vedtages af
Folketinget.
Forslagsstillerne opfordrer i den forbindelse regeringen til at
indgå i brede forhandlinger med Folketingets partier for
derved at kunne sikre, at det nye regelsæt bliver en
langtidsholdbar løsning.
Skriftlig fremsættelse
Jørgen
Poulsen (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
retssikkerhed i forbindelse med erhvervelse af dansk
statsborgerskab ved naturalisation.
(Beslutningsforslag nr. B 96)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.