Fremsat den 29. marts 2011 af Meta
Fuglsang (SF), Özlem Sara Cekic (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at elselskaber, der lukker for
strømmen til en husstand, skal underrette de sociale
myndigheder
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag, der sikrer, at et elselskab ikke lukker for
strømmen til en husstand, før elselskabet har
kontaktet de sociale myndigheder, og at disse har haft
tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige
foranstaltninger over for børn, enlige og ensomme
ældre uden netværk, fattige og andre udsatte i
husstanden.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en let revideret genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 239 fra folketingsåret 2009-10.
Se Folketingstidende 2009-10, A, B 239 som fremsat, side 1 ff.
Der findes i dag ingen lovgivning, men blot en vejledning fra
Dansk Energi med »Vejledende retningslinjer for
netvirksomheders regningsudsendelse og restanceinddrivelse«.
Underretningspligten heri er baseret på den
underretningspligt, der allerede er fastlagt i den sociale
lovgivning, hvorefter enkeltpersoner har pligt til at underrette de
sociale myndigheder, hvis de får kendskab til, at børn
under 18 år lever under forhold, der bringer deres sundhed og
udvikling i fare. Der er dog følgende problemer ved
dette:
- Det har vist sig
i praksis, at elselskaberne ikke altid følger denne
vejledning.
- Myndighederne kan
ikke sanktionere over for elselskaberne, når de ikke
overholder denne vejledning.
- Ældre,
pensionister, sindslidende og andre udsatte grupper kan også
komme i klemme og bør derfor også omfattes af en
sådan indberetningspligt.
Der foreligger i dag mulighed for, at en elforbruger kan klage
til Ankenævnet på Energiområdet, hvis vedkommende
ikke finder at være blevet behandlet retmæssigt af
elselskabet. Denne mulighed vil dog for de udsatte grupper, som
dette beslutningsforslag tager sigte på, i realiteten
først foreligge, efter at elselskabet har lukket for
strømmen, og herefter er det tvivlsomt, om disse reelt er i
stand til at udnytte klagemuligheden endsige tage vare på sig
selv, når der ikke er strøm i husstanden.
Klima- og energiministeren oplyste den 14. december 2009 i
(2008-09) KOU alm. del - svar på spm. 5 følgende:
»Ankenævnet på Energiområdet kan
således ikke forhindre, at en lukning sker, men kan tage
stilling til, om lukningen har været berettiget - og i
benægtende fald, hvilke konsekvenser det skal
have.«
Den daværende klima- og energiminister oplyste den 18.
november 2009 i (2008-09) EPU alm. del - svar på spm. 139, at
antallet af tilfælde, hvor danske elselskaber har benyttet
muligheden for at lukke for leverancerne til kunden, har udviklet
sig således:
- 2007: 12.249
- 2008: 15.641
- 2009: 12.994
(frem til 30/9 2009)
Det fremgår, at oplysningerne stammer fra Dansk Energi,
som har indhentet oplysningerne fra elnetselskaberne. Dansk Energi
har modtaget indberetninger fra 33 netselskaber, som tilsammen
transporterer 59,4 pct. af elektriciteten. Det er Dansk Energis
opfattelse, at tallene er repræsentative.
Forslagsstillerne anser det derfor for sandsynligt, at der
blandt disse lukninger findes langt flere tilfælde, hvor de
sociale myndigheder ikke er blevet orienteret, men burde have
været det, end de tilfælde, der har været fremme
i medierne. Derfor ønsker forslagsstillerne med dette
beslutningsforslag at styrke det sociale sikkerhedsnet under
børn, ensomme og enlige ældre uden netværk,
fattige og andre, der ufrivilligt og uforvarende kan lide overlast
af, at strømmen til husstanden afbrydes.
En af de sager, der har været omtalt i Kalundborg
Folkeblad, Holbæk Amts Venstreblad og på Nordvestnyt.dk
forrige vinter, den 2. februar 2010, omhandler en familie fra
Mørkøv, hvor elselskabet SEAS-NVE lukkede for
strømmen til husstanden, på trods af at SEAS-NVE blev
gjort bekendt med, at den omfattede børn, og uden at
selskabet kontaktede kommunen, som elnetselskabernes retningslinjer
foreskriver. I følge SEAS-NVE er spillereglerne imidlertid
overholdt i sagen fra Mørkøv. SEAS-NVE siger i
forbindelse med denne sag, at småbørnsfamilier ikke er
fredede, når det handler om at få lukket for
strømmen, og at selskabet kan - men ikke nødvendigvis
skal - vælge at kontakte kommunen, når der lukkes for
strømmen til småbørnsfamilier.
I en sag fra august 2009 fik en familie fra Bisserup med
mindreårige børn lukket for strømmen i en uge
på grund en tvist om efterregulering af husstandens
elforbrug, indtil Ankenævnet på Energiområdet gik
ind i sagen. Denne sag vedrører også SEAS-NVE. Men
problemet begrænser sig ikke til SEAS-NVE. I 2009 levede en
kunde hos Syd Energi i Glejbjerg ved Holsted et halvt år uden
strøm, da der var uenighed mellem kunden og Syd Energi om,
hvorvidt elmåleren fungerede korrekt, da kunden havde
modtaget en elregning for et forbrug på 12.000 kWh på 1
år. Ifølge Elsparefonden bruger en dansker i
gennemsnit 1.423 kWh om året.
Når et elselskab lukker for strømmen,
påvirker det alt i husstanden i forhold til daglige
fornødenheder som madlavning, personlig hygiejne, og i nogle
tilfælde også adgangen til vand og opvarmning. I et
tragisk eksempel fra Bærum Kommune i Norge fra november 2009
frøs en ældre mand ihjel, da elselskabet afbrød
strømmen til hans hus uden at have været i kontakt med
manden. Herudover har der været sager fremme fra Dannemare
på Lolland og om en familie i Høve i Odsherred. Sagen
fra Odsherred handler om en ubetalt elregning på 3.000 kr.,
der resulterede i, at en husstand med to børn på
henholdsvis 1 og 5 år ikke havde strøm i over en
måned.
SEAS-NVE's økonomidirektør, Ole Hillebrandt, har
til DR den 3. september 2009 udtalt: »Når vi kommer ud
og lukker for strømmen, sker det ofte i dagtimerne, hvor
kunden ikke er hjemme. Så lukker vi for strømmen
udefra, og det er jo ikke altid til at se udefra, om der er
børn eller ej.« Dermed erkender elselskabet
altså ikke at følge den vejledning, som burde sikre
mod disse triste sager.
Denne udtalelse sammenholdt med SEAS-NVE's udtalelse i
forbindelse med ovennævnte sag fra Mørkøv
viser, at Dansk Energis »Vejledende retningslinjer for
netvirksomheders regningsudsendelse og restanceinddrivelse«
ikke overholdes og dermed ikke har den tilsigtede effekt. Derfor
må der nu lovgivning til, så børn, udsatte
ældre, fattige og andre udsatte grupper sikres mod et
så voldsomt overgreb, som det er at få lukket for
strømmen, uden at de sociale myndigheder er blevet
informeret herom.
I svar af 21. januar 2010 på spørgsmål nr. S
785 oplyste den daværende indenrigs- og socialminister:
»Det ligger mig meget på sinde, at udsatte børn
og unge får den hjælp og støtte, som de har
behov for. En væsentlig forudsætning for dette er, at
kommunerne bliver opmærksomme på de børn og unge
i kommunen, som har behov for støtte. Derfor er det vigtigt,
at de sociale myndigheder modtager relevante oplysninger, når
der er bekymring for et eller flere børn - uanset baggrunden
for denne bekymring«.
Forslagsstillerne er enige med ministeren i denne betragtning og
stiller derfor forslag om, at dette - som ligger ministeren meget
på sinde - sikres gennem lovgivning, da Dansk Energis
»Vejledende retningslinjer for netvirksomheders
regningsudsendelse og restanceinddrivelse« har vist sig ikke
at blive overholdt i praksis.
Både den tidligere klima- og energiminister og den
nuværende klima- og energiminister henviser også i
deres besvarelser af udvalgsspørgsmål til denne
vejledning, jf. (2008-09) KOU alm. del - svar på spm. 182 og
(2009-10) KOU alm. del - svar på spm. 5. Dette er med til at
styrke forslagsstillernes opfattelse af, at denne vejledning er
central i elselskabernes underretningspligt til de sociale
myndigheder, og at det er et problem, at vejledningen ikke
overholdes i praksis. Derfor er det helt afgørende, at
underretningspligten sikres i lovgivningen, som det foreslås
med dette beslutningsforslag.
I 2009 blev 3.391 husstande sat på gaden. Og i 1.
halvår af 2010 drejede det sig om 2.338 husstande. Der er en
overrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere i disse
udsættelsessager. Derfor vedtog Folketinget i 2009, at
boligselskaberne skal orientere kommunen, når en familie
eller en borger ikke har betalt husleje, inden sagen sendes til
fogedretten. Regeringen lagde dengang vægt på, at dette
var redskabet til at forebygge, at folk blev sat på
gaden.
Ligesom manglende betaling af husleje er en indikation på,
at familien eller borgeren har brug for hjælp, er manglende
betaling af en elregning og en forestående lukning af
strømmen til husstanden en sådan indikation. Derfor
bør manglende betaling af el også være noget,
kommunen skal handle på efter samme principper som ubetalt
husleje. Derfor skal kommunen orienteres. Ligesom ingen
børnefamilier skal være på gaden uden tag over
hovedet, skal de heller ikke være uden el i deres husstand i
dagens rige Danmark.
Skriftlig fremsættelse
Meta Fuglsang
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
elselskaber, der lukker for strømmen til en husstand, skal
underrette de sociale myndigheder.
(Beslutningsforslag nr. B 95)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.